VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten"

Transkript

1 VIDENCENTER FOR GRØN IT Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Februar 2012

2 Business case for øget anvendelse af Vejledning om øget anvendelse af videomøder i statendeomøder i staten Publikationen er udgivet af: Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Telefon: Publikationen er udgivet af: Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Publikationen kan hentes Publikationen kan hentes på Forsidefoto: istockphoto.com ISBN (internet) å Videncenter for grøn it s hjemmeside groenit Forsidefoto: istockphoto.com ISBN (internet):

3 Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Februar 2012

4 Indhold > 1 Indledning og sammenfatning Indledning Oversigt Forudsætninger 2 2 Organisationens udgangspunkt Overblik over mødeaktiviteten Kan møderne afvikles som videomøder? Hvor meget anvendes det eksisterende udstyr? 6 3 Administrative, juridiske og tekniske rammer Indkøbsaftaler Driftsaftaler med leverandører Sikkerhed Standarder, interoperabilitet og tilgængelighed 9 4 Udarbejdelse af business case Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid Udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr CO2-regnskab 12 5 Opmærksomhedspunkter ved implementering Forankring af videomøder i organisationen Ledelsesengagement Kompetencer og support Drift 15

5 1 Indledning og sammenfatning > 1.1 Indledning Staten bruger hvert år betydelige ressourcer på, at medarbejderne rejser til møder med offentlige og private samarbejdspartnere i Danmark og udlandet. Hvis flere statslige møder blev afholdt som videomøder, kunne de statslige myndigheder spare såvel rejseomkostninger som rejsetid. Desuden ville en reduktion af transporten til og fra møder betyde, at udledningen af CO2 og andre skadelige partikler blev mindsket. Videncenter for grøn it i Digitaliseringsstyrelsen har blandt andet til formål at fremme offentlige myndigheders anvendelse af it til at sænke klimabelastningen. Videncentret har derfor udarbejdet denne vejledning, som kan give inspiration og hjælp til de statslige myndigheder, der vil skabe en mere effektiv og bæredygtig organisation ved systematisk at omlægge relevante møder til videomøder. Vejledningen beskriver blandt andet, hvordan myndighederne kan forberede omlægningen til videomøder, og hvordan de kan sikre, at de økonomiske og miljømæssige potentialer ved omlægningen til videomøder bliver realiseret. 1.2 Oversigt Vejledningen omhandler fire centrale emner, som statslige myndigheder bør undersøge og forholde sig til, hvis de ønsker systematisk at omlægge relevante møder til videomøder. Kapitel 2 omhandler den enkelte organisations udgangspunkt for at anvende videomøder. Det foreslås bl.a., at den statslige myndighed undersøger, hvor mange og hvilke typer møder der afholdes, og om disse egner sig til videomøder. Dernæst foreslås det, at myndigheden undersøger, hvilket videomødeudstyr den råder over, samt hvor hyppigt det anvendes. Kapitel 3 omhandler de administrative, juridiske og tekniske rammer for anvendelsen af videomøder. Det foreslås, at den statslige myndighed undersøger og forholder sig til f.eks. indkøbsaftaler, regulering, driftsmæssige aftaler og spørgsmål vedrørende sikkerhed og interoperabilitet, som kan have betydning for, hvordan en indsats til fremme af videomøder kan gribes an. Kapitel 4 omhandler indsamling af data til en business case for omlægningen til videomøder. Her gives der inspiration til, hvordan myndigheden kan estimere omkostninger og økonomiske og miljømæssige gevinster ved at øge anvendelsen af videomøder. Kapitel 5 omhandler en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre, at systematisk anvendelse af videomøder forankres i organisationen og hos de enkelte medarbejdere. 1.3 Forudsætninger Det forudsættes i vejledningen, at den statslige myndighed følger statens retningslinjer, processer og vejledninger for it-projekter, jf. Budgetvejledning 2011, Vejledning om Statens IT-projektråd og Vejledning om den fællesstatslige itprojektmodel. 2

6 Det forudsættes endvidere, at myndigheden anvender statens business case-model samt redskaber i tilknytning hertil, hvis de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling udgør 10 mio. kr. eller derover, jf. Budgetvejledning 2011 og Vejledning til statens business case-model v

7 2 Organisationens udgangspunkt > Det første centrale emne, som en statslig myndighed bør undersøge og forholde sig til, hvis den ønsker systematisk at omlægge relevante møder til videomøder, er organisationens eget udgangspunkt for omlægningen. I dette kapitel gives inspiration til, hvordan myndigheden kan få et overblik over bl.a., hvor mange og hvilke typer møder medarbejderne holder i dag, hvilket videomødeudstyr myndigheden allerede råder over, og i hvilket omfang videomødeudstyret anvendes. Dette overblik er et vigtigt grundlag for det videre arbejde. Myndigheden bør være opmærksom på, at det kræver en indsats at skabe et solidt vidensgrundlag for et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder. 2.1 Overblik over mødeaktiviteten I de fleste statslige myndigheder har man et godt overblik over medarbejdernes tidsforbrug via tidsregistrering eller andre opgørelser. Det er imidlertid ikke alle myndigheder, der har et overblik over mødeaktiviteten. Den enkelte offentlige institution kan skabe et godt billede af mødeaktiviteten ved at gennemgå medarbejdernes kalendere. Dette overblik kan suppleres med en gennemgang af gæstelisten fra receptionen. Ved at gennemgå rejsebestillinger og -afregninger, taxaregnskaber og kørselsgodtgørelser er det endvidere muligt at foretage en vurdering af, hvilke omkostninger der knytter sig til medarbejdernes deltagelse i forskellige møder, såvel udgifter til transport som forbrugt rejsetid. Tjekliste: Gennemgå kalenderne for et repræsentativt udsnit af medarbejderne for udvalgte perioder og suppler med oplysninger fra receptionens gæsteliste. o Hvor mange møder afholdes der i alt? o Hvilke og hvor mange parter deltager i møderne? o Holdes møderne i egne mødelokaler eller hos eksterne parter? o Hvor lang tid tager møderne? Gennemgå rejsebestillinger og -afregninger o Hvor lang tid bruger medarbejderne på rejserne? o Hvilke omkostninger er der til transport? Gennemgå taxaregnskaber og kørselsgodtgørelser o Hvor store omkostninger er der til taxakørsel? o Hvor store omkostninger er der til kørselsgodtgørelse? o Hvor mange omkostninger er der til klippekort og tog- og flybilletter? 2.2 Kan møderne afvikles som videomøder? De møder, der afholdes i statslige myndigheder, har vidt forskellig karakter og tjener forskellige behov. Nogle møder er meget velegnede til afholdelse som videomøder, mens andre er mindre velegnede. 4

8 Det kan derfor være et godt udgangspunkt for en vurdering af den enkelte myndigheds potentiale for øget anvendelse af videomøder at afdække myndighedens mødeprofil. En sådan afdækning kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende fem udbredte mødetyper 1 : Fem udbredte mødetyper Opstartsmøder er typisk sættemøder og kick off-møder, hvor deltagerne lærer hinanden at kende og definerer en fælles forståelse af arbejdsopgaven. Problemløsningsmøder har hovedvægten på at løse konkrete opgaver i fællesskab og kan eksempelvis være arbejds- eller strategimøder. Konfliktløsningsmøder har hovedvægten på forhandlingssituationen, hvor flere parter med forskellige interesser mødes for at nå frem til et for alle acceptabelt udkomme. Eksekveringsmøder går primært ud på at følge op på status for en række arbejdsopgaver samt koordinere, løse og uddelegere nye opgaver. Afslutningsmøder drejer sig om at aflevere og/eller præsentere nogle resultater, som man ved en tidligere lejlighed er nået frem til. I praksis kan møder indeholde elementer fra flere mødetyper, men ofte vil det enkelte møde være domineret af en af mødetyperne. Videncenter for grøn it har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt statslige sekretariatschefer, der bl.a. har vurderet, hvilke mødetyper der er bedst egnede til at blive afholdt som videomøder, og hvor store andele disse udgør af det samlede antal møder i staten. 2 Undersøgelsen viser følgende fordeling af statslige møder med eksterne deltagere på de fem undersøgte mødetyper: Mødetype Eksempler Andel af møder Opstartsmøder Sættemøder, kick-off 7 pct. Problemløsningsmøder Arbejdsmøder, strategimøder 37 pct. Konfliktløsningsmøder Kontraktforhandling, HR 11 pct. Eksekveringsmøder Status- og opfølgningsmøder 37 pct. Afslutningsmøder Afrapportering, overdragelse 8 pct. 1 Egen tilvirkning inspireret af McGrath (1991): Time, interaction and performance, Small Group Research, 22, 2, pp Undersøgelsen omfatter statslige sekretariatschefer i departementer og styrelser samt på universiteter, professionshøjskoler og statslige miljøcentre. Der er i alt udsendt invitation til at deltage i undersøgelsen til 146 sekretariatschefer, og der blev modtaget 73 besvarelser, svarende til 50 pct. 5

9 Den samme spørgeskemaundersøgelse viser, at især problemløsningsmøder og eksekveringsmøder anses som velegnede til videomøder, mens konfliktløsningsmøder og opstartsmøder overvejende vurderes at være uegnede, jf. nedenstående tabel. Vurdering af mødetypers egnethed til afholdelse som videomøder Konfliktløsningsmøder Opstartsmøder Meget velegnet Velegnet Neutral Mindre egnet Uegnet Afslutningsmøder Problemløsningsmøder Eksekveringsmøder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Generelt er videomødet et godt valg, når deltagerne kender hinanden i forvejen, eller når mødet er en del af en længerevarende møderække. Dog giver avanceret videomødeudstyr mulighed for at opnå stor lighed med det fysiske møde. Den type udstyr kan derfor være med til at muliggøre, at også nogle af de mindre egnede mødetyper kan afholdes som videomøder. Tjekliste: Hvilke typer møder afholder medarbejderne? o Lav en lille spørgeskemaundersøgelse hos et repræsentativt udsnit af medarbejderne, f.eks. med udgangspunkt i ovenstående mødetyper. Hvor egnede er møderne til videomøder? o Fokusér på de mødetyper, der fylder meget o Lad chefgruppen og en gruppe af øvrige medarbejdere vurdere, i hvor høj grad møderne kan afholdes som videomøder. o Hvis medarbejderne ikke anvender videomøder i dag, kan det være en fordel at afprøve mødeformen, før der laves en vurdering af mødernes egnethed. 2.3 Hvor meget anvendes det eksisterende udstyr? Forud for en indsats til at fremme anvendelsen af videomøder bør den statslige myndighed kortlægge, hvilket videomødeudstyr den allerede råder over, og hvor meget dette anvendes af medarbejderne i det daglige. Dette er afgørende for projektets business case og for beslutningen om, hvor meget der skal investeres i nyt udstyr. Den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse viser, at omkring 70 pct. af de statslige myndigheder allerede i dag har mindst ét mødelokale, der er indrettet med udstyr til afholdelse af videomøder. Omkring 20 pct. har mere end fem lokaler. 6

10 Det er dog kun 20 pct. af de eksisterende mødelokaler med videomødeudstyr, som anvendes flere gange dagligt, mens op mod to tredjedele af alle mødelokaler med videomødeudstyr kun er i brug få gange om ugen eller sjældnere. Tjekliste: Hvilket udstyr til afholdelse af videomøder er til rådighed? o Antal videomøderum o Antal medarbejder-pc er, hvorfra der kan afholdes videomøder (bemærk: webcams kan deles mellem flere medarbejdere) o Øvrig infrastruktur, f.eks. systemer til bestilling af mødefaciliteter og identifikation af mødedeltagere. Hvordan og hvor meget udnyttes udstyret? o Hvor ofte anvendes videomøderummene? o Hvor ofte afholdes videomøder fra medarbejdernes pc er? o Hvilke medarbejdere afholder videomøder? o Hvilke typer møder afholdes som videomøder? 7

11 3 Administrative, juridiske og tekniske rammer > Forud for en indsats til fremme af anvendelsen af videomøder bør den statslige myndighed undersøge og forholde sig til, hvilke administrative, juridiske og tekniske rammer der gælder for arbejdet med at indføre videomøder. Til sådanne rammer hører bl.a. indkøbs- og driftsaftaler samt spørgsmål vedr. sikkerhed og interoperabilitet. 3.1 Indkøbsaftaler Statens Indkøb har indgået en rammeaftale om videomødeudstyr, som foreløbig løber frem til udgangen af 2012 og omfatter tre leverandører. Statslige myndigheder er forpligtet til at anvende denne indkøbsaftale. Som en del af sortimentet på indkøbsaftalen tilbydes brugeruddannelse i anvendelsen af videomødesystemer, herunder uddannelse i opsætning af videomøder og opkobling af deltagere i videomødesessioner. Uddannelsen kan gennemføres et sted i Danmark, som er valgt af kunden. Du kan finde relevante oplysninger om de tilbudte løsninger og gældende aftaler på Statens Indkøbs hjemmeside (www.statensindkob.dk). Webcams og software til afvikling af møder fra den enkelte medarbejders pc er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af de forpligtende indkøbsaftaler fra Statens Indkøb, men kan i stedet købes over SKI s indkøbsaftaler. 3.2 Driftsaftaler med leverandører Det er hensigtsmæssigt, at statslige myndigheder på et tidligt tidspunkt tager stilling til, hvordan drift og support af videomødeudstyret skal foregå. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i de aftaler, procedurer og retningslinjer, som myndigheden har i forhold til drift og support af administrative it-systemer og softwareløsninger. Statens It har ansvar for it-driften på en række ministerområder. Statslige myndigheder, hvis it-drift ikke varetages af Statens It, kan med fordel tage udgangspunkt i eksisterende fælles retningslinjer, vejledninger eller lignende for drift og support af it på deres eget ministerområde. Tjekliste: Undersøg, om myndigheden ved indgåelse af aftaler vedrørende drift og support af videomødeudstyr kan tage udgangspunkt i eksisterende driftsaftaler, politikker og retningslinjer. 3.3 Sikkerhed Videomøder adskiller sig fra møder i den fysiske verden, ved at de deltagende parter kommunikerer over et datanetværk. Når man i en statslig institution ønsker at erstatte fysiske møder med videomøder, skal man derfor sikre sig, at sikkerheden på det anvendte datanetværk er tilstrækkelig i forhold til mødets karakter. 8

12 De eksisterende statslige standarder på it-sikkerhedsområdet i form af ISO27001 og DS484 vil i vid udstrækning være tilstrækkelige til at tilvejebringe den fornødne sikkerhed ved videomøder, hvori alene statslige institutioner deltager. Ved møder med deltagelse af parter, der befinder sig uden for statens egen netværksinfrastruktur, er det vigtigt at være særlig opmærksom på, om sikkerheden er tilstrækkelig, i forhold til hvor følsomme oplysninger der bliver udvekslet på møderne. Der kan eksempelvis være tale om møder med rejsende medarbejdere uden adgang til en sikret forbindelse, ikke-statslige institutioner, leverandører eller borgere. De fleste leverandører af videomødeudstyr understøtter H.235-standarden, som gør det muligt at etablere en krypteret forbindelse mellem to eller flere videomødeenheder. En krypteret forbindelse kan i nogen grad sikre mod aflytning af mødet. I forhold til beskyttelse af privatlivets fred er der ikke den store forskel mellem en telefonsamtale og et videomøde. Alle parter skal acceptere invitationen til at deltage i videomødet og giver dermed lov til, at de øvrige deltagere har visuel og auditiv adgang til dem og til, hvad der ellers måtte være inden for kameraets og mikrofonens rækkevidde i det tidsrum, som videomødet varer. Det er dog vigtigt, at alle deltagere er klar over, hvem der rent faktisk ser og lytter med, og om mødet er et åbent eller lukket møde. Hvis et møde optages, eller hvis indholdet af interaktionen på anden måde gemmes, er det desuden vigtigt, at der forinden indhentes samtykke hertil fra samtlige deltagere. Tjekliste: Sørg for, at videomødeudstyret understøtter relevante sikkerhedsstandarder, og at videomøder afholdes over sikrede forbindelser. Overvej, om anvendelse af videomøder nødvendiggør ændrede itsikkerhedsprocedurer eller vurderinger. Overvej, om man kan gøre medarbejderne opmærksomme på særlige retningslinjer for afholdelse af videomøder i forbindelse med bookingen. 3.4 Standarder, interoperabilitet og tilgængelighed Det er vigtigt at sikre sig, videomødeudstyret understøtter relevante, åbne standarder, således at der kan skabes størst mulig interoperabilitet med samarbejdsparters udstyr. Flere offentlige institutioner har etableret særligt gateway-udstyr, der kan bygge bro mellem udstyr fra forskellige leverandører. Det er også vigtigt at sikre sig, at videomødeudstyret lever op til relevante standarder for tilgængelighed, således at anvendelsen af udstyret ikke får en unødvendig ekskluderende virkning på mødedeltagere med eksempelvis et synshandicap. Der findes yderligere information om tilgængelighed og anbefalede standarder på digitalisér.dk

13 Tjekliste: Stil krav om, at udstyr til videomøder overholder relevante standarder vedrørende bl.a. interoperabilitet og tilgængelighed. o De udmeldte tekniske standarder kan ses på 10

14 4 Udarbejdelse af business case > Når en statslig myndighed har skabt overblik over organisationens udgangspunkt og øvrige rammer for en omlægning af fysiske møder til videomøder, bør myndigheden udarbejde en business case for projektet, som beregner effekten af omlægningen og i øvrigt anskueliggør en række vigtige parametre for projektets succes. Det anbefales, at business casen udarbejdes med udgangspunkt i den statslige business case-model for it-projekter 4. Såfremt projektet indebærer udgifter til anskaffelser og udvikling på over 10 mio. kr., er anvendelsen af business case-modellen obligatorisk. I dette afsnit gives en kortfattet vejledning til, hvilke informationer der kan lægges til grund for en beregning af de forventede omkostninger og gevinster i business casen. Desuden gives et bud på, hvordan CO2-besparelserne ved omlægningen til videomøder kan beregnes. En business case for et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder vil indeholde en række centrale forudsætninger, som er bestemmende for de forventede gevinster og omkostninger, der er forbundet med et sådant projekt. Såfremt de samlede gevinster overstiger omkostningerne, er business casen positiv 5. For at kunne erstatte et antal møder med videomøder vil det være nødvendigt at tilvejebringe den fornødne kapacitet hertil. De fleste statslige myndigheder må derfor påregne en udgift til anskaffelse, drift og vedligeholdelse af videomødeudstyr og evt. øvrig nødvendig infrastruktur. Til gengæld vil der over tid kunne realiseres en effektiviseringsgevinst i form af reduceret rejsetid og besparelser i rejseomkostninger. 4.1 Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid udgør de vigtigste gevinster ved omlægning af fysiske møder til videomøder. Derfor skal en business case indeholde en beregning af disse besparelser. Beregningen af besparelser i rejseomkostninger og rejsetid bør tage udgangspunkt i de data vedrørende mødeafholdelse, som er indsamlet indledningsvis, evt. som beskrevet i kapitel 2. Det eksisterende antal fysiske møder i organisationen, som er egnede til afholdelse som videomøder, udgør potentialet for omlægning af fysiske møder til videomøder. Beregningen af den forventede gevinst ved et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder bør tage højde for, at en række forhold kan stå i vejen for den fulde realisering af dette potentiale. 4 Case-model 5 Vejledning til statens business case-model v. 1.2 (http://www.oes.dk/oeav/vejledninger/itomraadet#vejledning%20til%20statens%20business%20case%20model) I den faktiske beregning af business casen skal fremtidige gevinster og udgifter (f.eks. drift) tilbagediskonteres, således at nutidsværdien af gevinsten kan sammenholdes med nutidsværdien af omkostningerne. 11

15 4.2 Udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr De vigtigste omkostninger i et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder vil formentlig være udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr, som derfor også skal indgå i business casen. Disse udgifter vil i høj grad afhænge af projektets potentiale, idet dette er retningsgivende for kapacitetsbehovet. Omkostningerne afhænger bl.a. af, hvor mange dedikerede videomøderum der skal etableres, og hvilken kvalitet de skal have. Det har også betydning, hvor mange medarbejdere der skal have mulighed for at afholde videomøder fra deres medarbejder-pc er, og om organisationen har uudnyttet kapacitet i eksisterende udstyr, der kan anvendes uden nye omkostninger. Hovedparten af det nødvendige udstyr og infrastruktur kan anskaffes via indkøbsaftaler hos Statens Indkøb og SKI. De aktuelle priser fremgår af disse aftaler. Det er også muligt at få aktuelle priser og nøgletal fra de fleste leverandørers hjemmesider. I forbindelse med beregningen af omkostningerne ved omlægning til videomøder bør myndigheden desuden søge svar på følgende spørgsmål: Hvilke behov er der for anskaffelse af software eller adgang til online services til afvikling af videomøder? Er der behov for opgradering af teleinfrastruktur eller nye aftaler om support og service? Er der behov for øvrige infrastrukturelementer, eksempelvis serverløsning til at bygge bro mellem forskellige platforme? Har myndigheden særlige sikkerhedsmæssige behov, som gør, at der skal stilles (fordyrende) krav til videomødeudstyret? 4.3 CO2-regnskab Sideløbende med den egentlige business case kan den statslige myndighed overveje at udarbejde et CO2-regnskab for projektet vedrørende omlægning til videomøder. CO2- regnskabet kan indgå som en del af begrundelsen for tiltaget og kan i øvrigt anvendes til at fremme motivationen hos de medarbejdere, som skal erstatte fysiske møder med videomøder. Den mest oplagte metode består i at opregne den CO2-udledning, som den sparede transport ville have forårsaget. Metoden tager ikke højde for alle effekter af tiltaget, men giver alligevel et fornuftigt billede af CO2-besparelsen. Nedenstående tabel giver et billede af, hvordan den møderelaterede transport i staten fordeler sig på forskellige transportformer, og over CO2-udledningen pr. kilometer. 12

16 Transportform Andel af møderelateret transport Gram CO2 pr. kilometer Egen bil 32,0 pct. 141 Taxa 11,6 pct. 114 Tog 44,5 pct. 41 Bus 11,3 pct. 80 Fly 6 0,6 pct. 252 Gennemsnitlig CO2- udledning 100,0 pct. 87,1201 Tallene er beregnet med udgangspunkt i en kortlægning af møderelateret indenlandsk rejseaktivitet i det tidligere IT- og Telestyrelsen og kan indgå i en beregning af en given statslig myndigheds CO2-besparelser som følge af omlægning til videomøder. 7 En mere sikker beregning forudsætter dog, at der tages højde for det specifikke mødetransportmønster i den enkelte statslige myndighed. 6 Der er ikke konstateret brug af indenlandske flyrejser i IT- og Telestyrelsen inden for den undersøgte periode. Der er korrigeret for dette ved at anvende Danmarks Statistiks tal for andelen af tilbagelagte personkilometer, som udgøres af rejser med indenrigsfly. 7 Kortlægningen omfatter den samlede møderelaterede indenlandske rejseaktivitet blandt de ansatte i IT- og Telestyrelsen i tre udvalgte uger i

17 5 Opmærksomhedspunkter ved implementering > For at sikre, at gevinsterne i business casen bliver høstet, bør den statslige myndighed tage en række hensyn i forbindelse med implementeringen af projektet. Disse hensyn omfatter bl.a. forankring i organisationen, ledelsesengagement, kompetencer og support samt effektiv drift. 5.1 Forankring af videomøder i organisationen En omlægning fra fysiske møder til videomøder kræver en solid forankring af videomødeformen i organisationen. Denne forankring kan bl.a. sikres gennem regler og procedurer for anvendelsen af videomøder. En mulighed er, at videomøder gøres obligatoriske for alle egnede mødetyper, og medarbejderne kan afkræves en begrundelse, hvis de i stedet ønsker at tage bil, tog eller fly. Reglerne kan f.eks. implementeres ved, at den statslige myndighed indfører en kort tjekliste i sit rejsebestillingssystem, der automatisk screener rejser for egnethed til afholdelse som videomøde. Såfremt screeningen falder positivt ud, kan medarbejderen blive bedt om aktivt at begrunde, hvorfor et videomøde ikke er et brugbart alternativ til et fysisk møde. Ydermere kan man overveje, om medarbejderne i forbindelse med rejseafregning skal angive, om fremtidige møder af samme type kunne afholdes som et videomøde. Herved kan der opsamles viden og skabes refleksion om nye muligheder for afholdelse af videomøder. Ifølge den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse blandt statslige sekretariatschefer har kun omkring fem pct. af de statslige myndigheder politikker eller regler, som tilskynder medarbejderne til at anvende videomøder. Der er typisk tale om simple regler som alle møder, der kan afholdes som videomøder, skal afholdes som videomøder. Tjekliste: Indfør videomøder som et mere eller mindre obligatorisk alternativ i organisationens rejsepolitik. Indfør arbejdsgange ved rejsebestilling, der sikrer, at videomødepolitikken bliver overholdt. 5.2 Ledelsesengagement Omlægningen af fysiske møder til videomøder kan som andre forandringer støde på barrierer blandt medarbejderne, herunder modvilje blandt visse medarbejdere. Blandt andet derfor er det vigtigt, at ledelsen går forrest i omlægningen og derved viser sin opbakning til de nye arbejdsformer. I mange statslige myndigheder vil der også være et stort besparelsespotentiale i at øge brugen af videomøder netop på ledelsesniveau. Ledelsen har således typisk en høj og regelmæssig mødeaktivitet og en særlig dyr rejsetid. Man kan eksempelvis overveje, om koncernledelsesmøder kan afholdes som videomøder. Anvendelse af videomøder på ledelsesniveau vil desuden give ledelsen indblik i teknologiens muligheder og begrænsninger, hvilket gør det lettere for ledelsen at 14

18 udvikle passende retningslinjer for anvendelsen af videomøder i organisationen samt at integrere videomøder i relevante strategier og politikker. Endelig er en løbende opfølgning på anvendelsen af videomøder en vigtig forudsætning for at sikre et vedvarende fokus på, at de ønskede resultater opnås. Her har ledelsen naturligvis en væsentlig rolle at spille på samme måde som i andre forandringsprojekter. Tjekliste: Find synlige anledninger, hvor topledelsen kan anvende videomøder Lad ledelsen spille en væsentlig rolle i den løbende opfølgning på anvendelsen af videomøder. 5.3 Kompetencer og support De fleste pc-baserede videomødeapplikationer er brugervenlige og kræver ikke større uddannelse. Simple brugervejledninger på organisationens intranet kombineret med sidemandsoplæring vil ofte kunne give medarbejderne de nødvendige færdigheder. Når det gælder anvendelse af videomødeudstyr i dedikerede rum, vil det være en fordel, hvis medarbejderne kan få hjælp til opstart af de første par videomøder, de skal afholde. Det vil ofte være naturligt at placere en sådan hjælpefunktion i receptionen/betjentstuen, hvor man typisk har ansvaret for mødefaciliteterne. Ved indkøb af udstyr på aftalerne fra Statens Indkøb kan medarbejderuddannelse tilkøbes. Man kan også overveje at udvide eksisterende superbrugerordninger til også at omfatte superbrugere, som er ansvarlige for umiddelbar support på videomødeudstyret. Det skal desuden være nemt at arrangere videomøder. Derfor bør videomødeudstyr kunne bookes af medarbejderne på lige fod med almindelige mødelokaler. Tjekliste: Synliggør videomøderessourcer i forbindelse med mødebestilling Læg vejledninger i betjening af videomødeudstyr på organisationens intranet Placér videomødeudstyr i umiddelbar nærhed af servicefunktioner, som kan bistå ved betjening af udstyret Udvid eksisterende superbrugerordninger til også at omfatte superbrugere, som er ansvarlige for videomødefaciliteterne. 5.4 Drift For mange organisationer er velfungerende rammer omkring mødeaktiviteter en forudsætning for, at opgaverne kan løses effektivt. En øget anvendelse af videomøder kræver, at faciliteterne til afholdelse af videomøder modsvarer organisationens behov og stilles til rådighed på en måde, der gør videomøder til et nemt og naturligt valg. Som tidligere nævnt bør det f.eks. være lige så nemt at booke et videomøde som at booke et fysisk møderum. Det vil også være en 15

19 fordel, at dedikerede rum til videomøder placeres centralt og hensigtsmæssigt i bygningen. Det kan være hensigtsmæssigt at placere ansvaret for de dedikerede videomødefaciliteter samme sted som ansvaret for de fysiske mødefaciliteter. Ansvaret for videomødeudstyr hos enkeltmedarbejdere vil ofte være placeret mest hensigtsmæssigt sammen med den øvrige it-drift. Er it-driften outsourcet, vil det typisk være en fordel at få drift og support af videomødeudstyr inkluderet i driftsaftalerne. Det kan overvejes at indrette et antal såkaldte touchdown-arbejdspladser, hvor medarbejdere kan søge hen, når de ønsker at gennemføre videomøder uden at genere kolleger i flerpersoners- eller storrumskontorer. Disse touchdown-arbejdspladser kan eventuelt udformes som aflukker for at give mulighed for at afvikle videomøder under uforstyrrede former. Den fysiske forandring er med til at signalere, at organisation og arbejdsgange forandres. Tjekliste: Integrér driften af videomødefaciliteter i den eksisterende bygnings- og it-drift Etablér særlige arbejdspladser, hvor medarbejderne kan gennemføre videomøder uden at forstyrre deres kolleger. 16

20 ISBN

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Indkøbspolitik for Furesø Kommune

Indkøbspolitik for Furesø Kommune Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Retningslinjer for virtuelle møder INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer for virtuelle møder

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015.

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015. BUSINESSCASE Anskaffelse af Dream Broker Studio 1. Idé Udgangspunktet er idékataloget for digitaliseringsprojekter, som er tilvejebragt sammen med de enkelte ledere i organisationen. Videohjælp/Guides

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Lønkontrol Implementeringsguide

Lønkontrol Implementeringsguide Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune

Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Arkitektur i projekter

Arkitektur i projekter lederdag i staten, Eigtveds Pakhus, den 3. oktober 2013 Hvad betyder det, at vi kan indarbejde it-arkitektur i vores projekter tidligt, og hvordan kan vi gøre det?, enterprise arkitekt, Dagsorden Præsentation

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Vagtplanlægning i dagtilbud

Vagtplanlægning i dagtilbud Vagtplanlægning i dagtilbud Business case Projektets formål Formålet med projektet er, at skabe et grundlag for effektiv udnyttelse af ressourcerne i daginstitutionerne ved at indføre et vagtplanlægningssystem.

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Lean-projekt i Jobcenter Middelfart og Jobcenter Vejen

Lean-projekt i Jobcenter Middelfart og Jobcenter Vejen Lean-projekt i Jobcenter Middelfart og Jobcenter Vejen Sammenfatning og overordnede resultater Maj 2009 1. Sammenfatning Lean-projektet i de to jobcentre har omfattet følgende områder: Jobcenter Middelfart:

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.02.2013 Revideret business Case Demonstration og Udbredelse af Telepsykiatri Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Auditbeskrivelser for TPM

Auditbeskrivelser for TPM 2-5-3 V01 Udføres vedligeholdelse: Forebyggende på udstyr? Punktet er opfyldt, hvis det kan verificeres, at der udføres forebyggende vedligeholdelse på udstyr. Verifikationen kan opfyldes ved, at der er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere