VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten
|
|
- Kim Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENCENTER FOR GRØN IT Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Februar 2012
2 Business case for øget anvendelse af Vejledning om øget anvendelse af videomøder i statendeomøder i staten Publikationen er udgivet af: Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Telefon: Publikationen er udgivet af: Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Landgreven København K Publikationen kan hentes Publikationen kan hentes på Forsidefoto: istockphoto.com ISBN (internet) å Videncenter for grøn it s hjemmeside groenit Forsidefoto: istockphoto.com ISBN (internet):
3 Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Videncenter for grøn it Digitaliseringsstyrelsen Februar 2012
4 Indhold > 1 Indledning og sammenfatning Indledning Oversigt Forudsætninger 2 2 Organisationens udgangspunkt Overblik over mødeaktiviteten Kan møderne afvikles som videomøder? Hvor meget anvendes det eksisterende udstyr? 6 3 Administrative, juridiske og tekniske rammer Indkøbsaftaler Driftsaftaler med leverandører Sikkerhed Standarder, interoperabilitet og tilgængelighed 9 4 Udarbejdelse af business case Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid Udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr CO2-regnskab 12 5 Opmærksomhedspunkter ved implementering Forankring af videomøder i organisationen Ledelsesengagement Kompetencer og support Drift 15
5 1 Indledning og sammenfatning > 1.1 Indledning Staten bruger hvert år betydelige ressourcer på, at medarbejderne rejser til møder med offentlige og private samarbejdspartnere i Danmark og udlandet. Hvis flere statslige møder blev afholdt som videomøder, kunne de statslige myndigheder spare såvel rejseomkostninger som rejsetid. Desuden ville en reduktion af transporten til og fra møder betyde, at udledningen af CO2 og andre skadelige partikler blev mindsket. Videncenter for grøn it i Digitaliseringsstyrelsen har blandt andet til formål at fremme offentlige myndigheders anvendelse af it til at sænke klimabelastningen. Videncentret har derfor udarbejdet denne vejledning, som kan give inspiration og hjælp til de statslige myndigheder, der vil skabe en mere effektiv og bæredygtig organisation ved systematisk at omlægge relevante møder til videomøder. Vejledningen beskriver blandt andet, hvordan myndighederne kan forberede omlægningen til videomøder, og hvordan de kan sikre, at de økonomiske og miljømæssige potentialer ved omlægningen til videomøder bliver realiseret. 1.2 Oversigt Vejledningen omhandler fire centrale emner, som statslige myndigheder bør undersøge og forholde sig til, hvis de ønsker systematisk at omlægge relevante møder til videomøder. Kapitel 2 omhandler den enkelte organisations udgangspunkt for at anvende videomøder. Det foreslås bl.a., at den statslige myndighed undersøger, hvor mange og hvilke typer møder der afholdes, og om disse egner sig til videomøder. Dernæst foreslås det, at myndigheden undersøger, hvilket videomødeudstyr den råder over, samt hvor hyppigt det anvendes. Kapitel 3 omhandler de administrative, juridiske og tekniske rammer for anvendelsen af videomøder. Det foreslås, at den statslige myndighed undersøger og forholder sig til f.eks. indkøbsaftaler, regulering, driftsmæssige aftaler og spørgsmål vedrørende sikkerhed og interoperabilitet, som kan have betydning for, hvordan en indsats til fremme af videomøder kan gribes an. Kapitel 4 omhandler indsamling af data til en business case for omlægningen til videomøder. Her gives der inspiration til, hvordan myndigheden kan estimere omkostninger og økonomiske og miljømæssige gevinster ved at øge anvendelsen af videomøder. Kapitel 5 omhandler en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre, at systematisk anvendelse af videomøder forankres i organisationen og hos de enkelte medarbejdere. 1.3 Forudsætninger Det forudsættes i vejledningen, at den statslige myndighed følger statens retningslinjer, processer og vejledninger for it-projekter, jf. Budgetvejledning 2011, Vejledning om Statens IT-projektråd og Vejledning om den fællesstatslige itprojektmodel. 2
6 Det forudsættes endvidere, at myndigheden anvender statens business case-model samt redskaber i tilknytning hertil, hvis de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling udgør 10 mio. kr. eller derover, jf. Budgetvejledning 2011 og Vejledning til statens business case-model v
7 2 Organisationens udgangspunkt > Det første centrale emne, som en statslig myndighed bør undersøge og forholde sig til, hvis den ønsker systematisk at omlægge relevante møder til videomøder, er organisationens eget udgangspunkt for omlægningen. I dette kapitel gives inspiration til, hvordan myndigheden kan få et overblik over bl.a., hvor mange og hvilke typer møder medarbejderne holder i dag, hvilket videomødeudstyr myndigheden allerede råder over, og i hvilket omfang videomødeudstyret anvendes. Dette overblik er et vigtigt grundlag for det videre arbejde. Myndigheden bør være opmærksom på, at det kræver en indsats at skabe et solidt vidensgrundlag for et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder. 2.1 Overblik over mødeaktiviteten I de fleste statslige myndigheder har man et godt overblik over medarbejdernes tidsforbrug via tidsregistrering eller andre opgørelser. Det er imidlertid ikke alle myndigheder, der har et overblik over mødeaktiviteten. Den enkelte offentlige institution kan skabe et godt billede af mødeaktiviteten ved at gennemgå medarbejdernes kalendere. Dette overblik kan suppleres med en gennemgang af gæstelisten fra receptionen. Ved at gennemgå rejsebestillinger og -afregninger, taxaregnskaber og kørselsgodtgørelser er det endvidere muligt at foretage en vurdering af, hvilke omkostninger der knytter sig til medarbejdernes deltagelse i forskellige møder, såvel udgifter til transport som forbrugt rejsetid. Tjekliste: Gennemgå kalenderne for et repræsentativt udsnit af medarbejderne for udvalgte perioder og suppler med oplysninger fra receptionens gæsteliste. o Hvor mange møder afholdes der i alt? o Hvilke og hvor mange parter deltager i møderne? o Holdes møderne i egne mødelokaler eller hos eksterne parter? o Hvor lang tid tager møderne? Gennemgå rejsebestillinger og -afregninger o Hvor lang tid bruger medarbejderne på rejserne? o Hvilke omkostninger er der til transport? Gennemgå taxaregnskaber og kørselsgodtgørelser o Hvor store omkostninger er der til taxakørsel? o Hvor store omkostninger er der til kørselsgodtgørelse? o Hvor mange omkostninger er der til klippekort og tog- og flybilletter? 2.2 Kan møderne afvikles som videomøder? De møder, der afholdes i statslige myndigheder, har vidt forskellig karakter og tjener forskellige behov. Nogle møder er meget velegnede til afholdelse som videomøder, mens andre er mindre velegnede. 4
8 Det kan derfor være et godt udgangspunkt for en vurdering af den enkelte myndigheds potentiale for øget anvendelse af videomøder at afdække myndighedens mødeprofil. En sådan afdækning kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende fem udbredte mødetyper 1 : Fem udbredte mødetyper Opstartsmøder er typisk sættemøder og kick off-møder, hvor deltagerne lærer hinanden at kende og definerer en fælles forståelse af arbejdsopgaven. Problemløsningsmøder har hovedvægten på at løse konkrete opgaver i fællesskab og kan eksempelvis være arbejds- eller strategimøder. Konfliktløsningsmøder har hovedvægten på forhandlingssituationen, hvor flere parter med forskellige interesser mødes for at nå frem til et for alle acceptabelt udkomme. Eksekveringsmøder går primært ud på at følge op på status for en række arbejdsopgaver samt koordinere, løse og uddelegere nye opgaver. Afslutningsmøder drejer sig om at aflevere og/eller præsentere nogle resultater, som man ved en tidligere lejlighed er nået frem til. I praksis kan møder indeholde elementer fra flere mødetyper, men ofte vil det enkelte møde være domineret af en af mødetyperne. Videncenter for grøn it har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt statslige sekretariatschefer, der bl.a. har vurderet, hvilke mødetyper der er bedst egnede til at blive afholdt som videomøder, og hvor store andele disse udgør af det samlede antal møder i staten. 2 Undersøgelsen viser følgende fordeling af statslige møder med eksterne deltagere på de fem undersøgte mødetyper: Mødetype Eksempler Andel af møder Opstartsmøder Sættemøder, kick-off 7 pct. Problemløsningsmøder Arbejdsmøder, strategimøder 37 pct. Konfliktløsningsmøder Kontraktforhandling, HR 11 pct. Eksekveringsmøder Status- og opfølgningsmøder 37 pct. Afslutningsmøder Afrapportering, overdragelse 8 pct. 1 Egen tilvirkning inspireret af McGrath (1991): Time, interaction and performance, Small Group Research, 22, 2, pp Undersøgelsen omfatter statslige sekretariatschefer i departementer og styrelser samt på universiteter, professionshøjskoler og statslige miljøcentre. Der er i alt udsendt invitation til at deltage i undersøgelsen til 146 sekretariatschefer, og der blev modtaget 73 besvarelser, svarende til 50 pct. 5
9 Den samme spørgeskemaundersøgelse viser, at især problemløsningsmøder og eksekveringsmøder anses som velegnede til videomøder, mens konfliktløsningsmøder og opstartsmøder overvejende vurderes at være uegnede, jf. nedenstående tabel. Vurdering af mødetypers egnethed til afholdelse som videomøder Konfliktløsningsmøder Opstartsmøder Meget velegnet Velegnet Neutral Mindre egnet Uegnet Afslutningsmøder Problemløsningsmøder Eksekveringsmøder 0% 20% 40% 60% 80% 100% Generelt er videomødet et godt valg, når deltagerne kender hinanden i forvejen, eller når mødet er en del af en længerevarende møderække. Dog giver avanceret videomødeudstyr mulighed for at opnå stor lighed med det fysiske møde. Den type udstyr kan derfor være med til at muliggøre, at også nogle af de mindre egnede mødetyper kan afholdes som videomøder. Tjekliste: Hvilke typer møder afholder medarbejderne? o Lav en lille spørgeskemaundersøgelse hos et repræsentativt udsnit af medarbejderne, f.eks. med udgangspunkt i ovenstående mødetyper. Hvor egnede er møderne til videomøder? o Fokusér på de mødetyper, der fylder meget o Lad chefgruppen og en gruppe af øvrige medarbejdere vurdere, i hvor høj grad møderne kan afholdes som videomøder. o Hvis medarbejderne ikke anvender videomøder i dag, kan det være en fordel at afprøve mødeformen, før der laves en vurdering af mødernes egnethed. 2.3 Hvor meget anvendes det eksisterende udstyr? Forud for en indsats til at fremme anvendelsen af videomøder bør den statslige myndighed kortlægge, hvilket videomødeudstyr den allerede råder over, og hvor meget dette anvendes af medarbejderne i det daglige. Dette er afgørende for projektets business case og for beslutningen om, hvor meget der skal investeres i nyt udstyr. Den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse viser, at omkring 70 pct. af de statslige myndigheder allerede i dag har mindst ét mødelokale, der er indrettet med udstyr til afholdelse af videomøder. Omkring 20 pct. har mere end fem lokaler. 6
10 Det er dog kun 20 pct. af de eksisterende mødelokaler med videomødeudstyr, som anvendes flere gange dagligt, mens op mod to tredjedele af alle mødelokaler med videomødeudstyr kun er i brug få gange om ugen eller sjældnere. Tjekliste: Hvilket udstyr til afholdelse af videomøder er til rådighed? o Antal videomøderum o Antal medarbejder-pc er, hvorfra der kan afholdes videomøder (bemærk: webcams kan deles mellem flere medarbejdere) o Øvrig infrastruktur, f.eks. systemer til bestilling af mødefaciliteter og identifikation af mødedeltagere. Hvordan og hvor meget udnyttes udstyret? o Hvor ofte anvendes videomøderummene? o Hvor ofte afholdes videomøder fra medarbejdernes pc er? o Hvilke medarbejdere afholder videomøder? o Hvilke typer møder afholdes som videomøder? 7
11 3 Administrative, juridiske og tekniske rammer > Forud for en indsats til fremme af anvendelsen af videomøder bør den statslige myndighed undersøge og forholde sig til, hvilke administrative, juridiske og tekniske rammer der gælder for arbejdet med at indføre videomøder. Til sådanne rammer hører bl.a. indkøbs- og driftsaftaler samt spørgsmål vedr. sikkerhed og interoperabilitet. 3.1 Indkøbsaftaler Statens Indkøb har indgået en rammeaftale om videomødeudstyr, som foreløbig løber frem til udgangen af 2012 og omfatter tre leverandører. Statslige myndigheder er forpligtet til at anvende denne indkøbsaftale. Som en del af sortimentet på indkøbsaftalen tilbydes brugeruddannelse i anvendelsen af videomødesystemer, herunder uddannelse i opsætning af videomøder og opkobling af deltagere i videomødesessioner. Uddannelsen kan gennemføres et sted i Danmark, som er valgt af kunden. Du kan finde relevante oplysninger om de tilbudte løsninger og gældende aftaler på Statens Indkøbs hjemmeside ( Webcams og software til afvikling af møder fra den enkelte medarbejders pc er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af de forpligtende indkøbsaftaler fra Statens Indkøb, men kan i stedet købes over SKI s indkøbsaftaler. 3.2 Driftsaftaler med leverandører Det er hensigtsmæssigt, at statslige myndigheder på et tidligt tidspunkt tager stilling til, hvordan drift og support af videomødeudstyret skal foregå. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i de aftaler, procedurer og retningslinjer, som myndigheden har i forhold til drift og support af administrative it-systemer og softwareløsninger. Statens It har ansvar for it-driften på en række ministerområder. Statslige myndigheder, hvis it-drift ikke varetages af Statens It, kan med fordel tage udgangspunkt i eksisterende fælles retningslinjer, vejledninger eller lignende for drift og support af it på deres eget ministerområde. Tjekliste: Undersøg, om myndigheden ved indgåelse af aftaler vedrørende drift og support af videomødeudstyr kan tage udgangspunkt i eksisterende driftsaftaler, politikker og retningslinjer. 3.3 Sikkerhed Videomøder adskiller sig fra møder i den fysiske verden, ved at de deltagende parter kommunikerer over et datanetværk. Når man i en statslig institution ønsker at erstatte fysiske møder med videomøder, skal man derfor sikre sig, at sikkerheden på det anvendte datanetværk er tilstrækkelig i forhold til mødets karakter. 8
12 De eksisterende statslige standarder på it-sikkerhedsområdet i form af ISO27001 og DS484 vil i vid udstrækning være tilstrækkelige til at tilvejebringe den fornødne sikkerhed ved videomøder, hvori alene statslige institutioner deltager. Ved møder med deltagelse af parter, der befinder sig uden for statens egen netværksinfrastruktur, er det vigtigt at være særlig opmærksom på, om sikkerheden er tilstrækkelig, i forhold til hvor følsomme oplysninger der bliver udvekslet på møderne. Der kan eksempelvis være tale om møder med rejsende medarbejdere uden adgang til en sikret forbindelse, ikke-statslige institutioner, leverandører eller borgere. De fleste leverandører af videomødeudstyr understøtter H.235-standarden, som gør det muligt at etablere en krypteret forbindelse mellem to eller flere videomødeenheder. En krypteret forbindelse kan i nogen grad sikre mod aflytning af mødet. I forhold til beskyttelse af privatlivets fred er der ikke den store forskel mellem en telefonsamtale og et videomøde. Alle parter skal acceptere invitationen til at deltage i videomødet og giver dermed lov til, at de øvrige deltagere har visuel og auditiv adgang til dem og til, hvad der ellers måtte være inden for kameraets og mikrofonens rækkevidde i det tidsrum, som videomødet varer. Det er dog vigtigt, at alle deltagere er klar over, hvem der rent faktisk ser og lytter med, og om mødet er et åbent eller lukket møde. Hvis et møde optages, eller hvis indholdet af interaktionen på anden måde gemmes, er det desuden vigtigt, at der forinden indhentes samtykke hertil fra samtlige deltagere. Tjekliste: Sørg for, at videomødeudstyret understøtter relevante sikkerhedsstandarder, og at videomøder afholdes over sikrede forbindelser. Overvej, om anvendelse af videomøder nødvendiggør ændrede itsikkerhedsprocedurer eller vurderinger. Overvej, om man kan gøre medarbejderne opmærksomme på særlige retningslinjer for afholdelse af videomøder i forbindelse med bookingen. 3.4 Standarder, interoperabilitet og tilgængelighed Det er vigtigt at sikre sig, videomødeudstyret understøtter relevante, åbne standarder, således at der kan skabes størst mulig interoperabilitet med samarbejdsparters udstyr. Flere offentlige institutioner har etableret særligt gateway-udstyr, der kan bygge bro mellem udstyr fra forskellige leverandører. Det er også vigtigt at sikre sig, at videomødeudstyret lever op til relevante standarder for tilgængelighed, således at anvendelsen af udstyret ikke får en unødvendig ekskluderende virkning på mødedeltagere med eksempelvis et synshandicap. Der findes yderligere information om tilgængelighed og anbefalede standarder på digitalisér.dk
13 Tjekliste: Stil krav om, at udstyr til videomøder overholder relevante standarder vedrørende bl.a. interoperabilitet og tilgængelighed. o De udmeldte tekniske standarder kan ses på 10
14 4 Udarbejdelse af business case > Når en statslig myndighed har skabt overblik over organisationens udgangspunkt og øvrige rammer for en omlægning af fysiske møder til videomøder, bør myndigheden udarbejde en business case for projektet, som beregner effekten af omlægningen og i øvrigt anskueliggør en række vigtige parametre for projektets succes. Det anbefales, at business casen udarbejdes med udgangspunkt i den statslige business case-model for it-projekter 4. Såfremt projektet indebærer udgifter til anskaffelser og udvikling på over 10 mio. kr., er anvendelsen af business case-modellen obligatorisk. I dette afsnit gives en kortfattet vejledning til, hvilke informationer der kan lægges til grund for en beregning af de forventede omkostninger og gevinster i business casen. Desuden gives et bud på, hvordan CO2-besparelserne ved omlægningen til videomøder kan beregnes. En business case for et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder vil indeholde en række centrale forudsætninger, som er bestemmende for de forventede gevinster og omkostninger, der er forbundet med et sådant projekt. Såfremt de samlede gevinster overstiger omkostningerne, er business casen positiv 5. For at kunne erstatte et antal møder med videomøder vil det være nødvendigt at tilvejebringe den fornødne kapacitet hertil. De fleste statslige myndigheder må derfor påregne en udgift til anskaffelse, drift og vedligeholdelse af videomødeudstyr og evt. øvrig nødvendig infrastruktur. Til gengæld vil der over tid kunne realiseres en effektiviseringsgevinst i form af reduceret rejsetid og besparelser i rejseomkostninger. 4.1 Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid Besparelser i rejseomkostninger og rejsetid udgør de vigtigste gevinster ved omlægning af fysiske møder til videomøder. Derfor skal en business case indeholde en beregning af disse besparelser. Beregningen af besparelser i rejseomkostninger og rejsetid bør tage udgangspunkt i de data vedrørende mødeafholdelse, som er indsamlet indledningsvis, evt. som beskrevet i kapitel 2. Det eksisterende antal fysiske møder i organisationen, som er egnede til afholdelse som videomøder, udgør potentialet for omlægning af fysiske møder til videomøder. Beregningen af den forventede gevinst ved et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder bør tage højde for, at en række forhold kan stå i vejen for den fulde realisering af dette potentiale. 4 Case-model 5 Vejledning til statens business case-model v. 1.2 ( I den faktiske beregning af business casen skal fremtidige gevinster og udgifter (f.eks. drift) tilbagediskonteres, således at nutidsværdien af gevinsten kan sammenholdes med nutidsværdien af omkostningerne. 11
15 4.2 Udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr De vigtigste omkostninger i et projekt vedrørende omlægning af fysiske møder til videomøder vil formentlig være udgifter til indkøb og drift af videomødeudstyr, som derfor også skal indgå i business casen. Disse udgifter vil i høj grad afhænge af projektets potentiale, idet dette er retningsgivende for kapacitetsbehovet. Omkostningerne afhænger bl.a. af, hvor mange dedikerede videomøderum der skal etableres, og hvilken kvalitet de skal have. Det har også betydning, hvor mange medarbejdere der skal have mulighed for at afholde videomøder fra deres medarbejder-pc er, og om organisationen har uudnyttet kapacitet i eksisterende udstyr, der kan anvendes uden nye omkostninger. Hovedparten af det nødvendige udstyr og infrastruktur kan anskaffes via indkøbsaftaler hos Statens Indkøb og SKI. De aktuelle priser fremgår af disse aftaler. Det er også muligt at få aktuelle priser og nøgletal fra de fleste leverandørers hjemmesider. I forbindelse med beregningen af omkostningerne ved omlægning til videomøder bør myndigheden desuden søge svar på følgende spørgsmål: Hvilke behov er der for anskaffelse af software eller adgang til online services til afvikling af videomøder? Er der behov for opgradering af teleinfrastruktur eller nye aftaler om support og service? Er der behov for øvrige infrastrukturelementer, eksempelvis serverløsning til at bygge bro mellem forskellige platforme? Har myndigheden særlige sikkerhedsmæssige behov, som gør, at der skal stilles (fordyrende) krav til videomødeudstyret? 4.3 CO2-regnskab Sideløbende med den egentlige business case kan den statslige myndighed overveje at udarbejde et CO2-regnskab for projektet vedrørende omlægning til videomøder. CO2- regnskabet kan indgå som en del af begrundelsen for tiltaget og kan i øvrigt anvendes til at fremme motivationen hos de medarbejdere, som skal erstatte fysiske møder med videomøder. Den mest oplagte metode består i at opregne den CO2-udledning, som den sparede transport ville have forårsaget. Metoden tager ikke højde for alle effekter af tiltaget, men giver alligevel et fornuftigt billede af CO2-besparelsen. Nedenstående tabel giver et billede af, hvordan den møderelaterede transport i staten fordeler sig på forskellige transportformer, og over CO2-udledningen pr. kilometer. 12
16 Transportform Andel af møderelateret transport Gram CO2 pr. kilometer Egen bil 32,0 pct. 141 Taxa 11,6 pct. 114 Tog 44,5 pct. 41 Bus 11,3 pct. 80 Fly 6 0,6 pct. 252 Gennemsnitlig CO2- udledning 100,0 pct. 87,1201 Tallene er beregnet med udgangspunkt i en kortlægning af møderelateret indenlandsk rejseaktivitet i det tidligere IT- og Telestyrelsen og kan indgå i en beregning af en given statslig myndigheds CO2-besparelser som følge af omlægning til videomøder. 7 En mere sikker beregning forudsætter dog, at der tages højde for det specifikke mødetransportmønster i den enkelte statslige myndighed. 6 Der er ikke konstateret brug af indenlandske flyrejser i IT- og Telestyrelsen inden for den undersøgte periode. Der er korrigeret for dette ved at anvende Danmarks Statistiks tal for andelen af tilbagelagte personkilometer, som udgøres af rejser med indenrigsfly. 7 Kortlægningen omfatter den samlede møderelaterede indenlandske rejseaktivitet blandt de ansatte i IT- og Telestyrelsen i tre udvalgte uger i
17 5 Opmærksomhedspunkter ved implementering > For at sikre, at gevinsterne i business casen bliver høstet, bør den statslige myndighed tage en række hensyn i forbindelse med implementeringen af projektet. Disse hensyn omfatter bl.a. forankring i organisationen, ledelsesengagement, kompetencer og support samt effektiv drift. 5.1 Forankring af videomøder i organisationen En omlægning fra fysiske møder til videomøder kræver en solid forankring af videomødeformen i organisationen. Denne forankring kan bl.a. sikres gennem regler og procedurer for anvendelsen af videomøder. En mulighed er, at videomøder gøres obligatoriske for alle egnede mødetyper, og medarbejderne kan afkræves en begrundelse, hvis de i stedet ønsker at tage bil, tog eller fly. Reglerne kan f.eks. implementeres ved, at den statslige myndighed indfører en kort tjekliste i sit rejsebestillingssystem, der automatisk screener rejser for egnethed til afholdelse som videomøde. Såfremt screeningen falder positivt ud, kan medarbejderen blive bedt om aktivt at begrunde, hvorfor et videomøde ikke er et brugbart alternativ til et fysisk møde. Ydermere kan man overveje, om medarbejderne i forbindelse med rejseafregning skal angive, om fremtidige møder af samme type kunne afholdes som et videomøde. Herved kan der opsamles viden og skabes refleksion om nye muligheder for afholdelse af videomøder. Ifølge den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse blandt statslige sekretariatschefer har kun omkring fem pct. af de statslige myndigheder politikker eller regler, som tilskynder medarbejderne til at anvende videomøder. Der er typisk tale om simple regler som alle møder, der kan afholdes som videomøder, skal afholdes som videomøder. Tjekliste: Indfør videomøder som et mere eller mindre obligatorisk alternativ i organisationens rejsepolitik. Indfør arbejdsgange ved rejsebestilling, der sikrer, at videomødepolitikken bliver overholdt. 5.2 Ledelsesengagement Omlægningen af fysiske møder til videomøder kan som andre forandringer støde på barrierer blandt medarbejderne, herunder modvilje blandt visse medarbejdere. Blandt andet derfor er det vigtigt, at ledelsen går forrest i omlægningen og derved viser sin opbakning til de nye arbejdsformer. I mange statslige myndigheder vil der også være et stort besparelsespotentiale i at øge brugen af videomøder netop på ledelsesniveau. Ledelsen har således typisk en høj og regelmæssig mødeaktivitet og en særlig dyr rejsetid. Man kan eksempelvis overveje, om koncernledelsesmøder kan afholdes som videomøder. Anvendelse af videomøder på ledelsesniveau vil desuden give ledelsen indblik i teknologiens muligheder og begrænsninger, hvilket gør det lettere for ledelsen at 14
18 udvikle passende retningslinjer for anvendelsen af videomøder i organisationen samt at integrere videomøder i relevante strategier og politikker. Endelig er en løbende opfølgning på anvendelsen af videomøder en vigtig forudsætning for at sikre et vedvarende fokus på, at de ønskede resultater opnås. Her har ledelsen naturligvis en væsentlig rolle at spille på samme måde som i andre forandringsprojekter. Tjekliste: Find synlige anledninger, hvor topledelsen kan anvende videomøder Lad ledelsen spille en væsentlig rolle i den løbende opfølgning på anvendelsen af videomøder. 5.3 Kompetencer og support De fleste pc-baserede videomødeapplikationer er brugervenlige og kræver ikke større uddannelse. Simple brugervejledninger på organisationens intranet kombineret med sidemandsoplæring vil ofte kunne give medarbejderne de nødvendige færdigheder. Når det gælder anvendelse af videomødeudstyr i dedikerede rum, vil det være en fordel, hvis medarbejderne kan få hjælp til opstart af de første par videomøder, de skal afholde. Det vil ofte være naturligt at placere en sådan hjælpefunktion i receptionen/betjentstuen, hvor man typisk har ansvaret for mødefaciliteterne. Ved indkøb af udstyr på aftalerne fra Statens Indkøb kan medarbejderuddannelse tilkøbes. Man kan også overveje at udvide eksisterende superbrugerordninger til også at omfatte superbrugere, som er ansvarlige for umiddelbar support på videomødeudstyret. Det skal desuden være nemt at arrangere videomøder. Derfor bør videomødeudstyr kunne bookes af medarbejderne på lige fod med almindelige mødelokaler. Tjekliste: Synliggør videomøderessourcer i forbindelse med mødebestilling Læg vejledninger i betjening af videomødeudstyr på organisationens intranet Placér videomødeudstyr i umiddelbar nærhed af servicefunktioner, som kan bistå ved betjening af udstyret Udvid eksisterende superbrugerordninger til også at omfatte superbrugere, som er ansvarlige for videomødefaciliteterne. 5.4 Drift For mange organisationer er velfungerende rammer omkring mødeaktiviteter en forudsætning for, at opgaverne kan løses effektivt. En øget anvendelse af videomøder kræver, at faciliteterne til afholdelse af videomøder modsvarer organisationens behov og stilles til rådighed på en måde, der gør videomøder til et nemt og naturligt valg. Som tidligere nævnt bør det f.eks. være lige så nemt at booke et videomøde som at booke et fysisk møderum. Det vil også være en 15
19 fordel, at dedikerede rum til videomøder placeres centralt og hensigtsmæssigt i bygningen. Det kan være hensigtsmæssigt at placere ansvaret for de dedikerede videomødefaciliteter samme sted som ansvaret for de fysiske mødefaciliteter. Ansvaret for videomødeudstyr hos enkeltmedarbejdere vil ofte være placeret mest hensigtsmæssigt sammen med den øvrige it-drift. Er it-driften outsourcet, vil det typisk være en fordel at få drift og support af videomødeudstyr inkluderet i driftsaftalerne. Det kan overvejes at indrette et antal såkaldte touchdown-arbejdspladser, hvor medarbejdere kan søge hen, når de ønsker at gennemføre videomøder uden at genere kolleger i flerpersoners- eller storrumskontorer. Disse touchdown-arbejdspladser kan eventuelt udformes som aflukker for at give mulighed for at afvikle videomøder under uforstyrrede former. Den fysiske forandring er med til at signalere, at organisation og arbejdsgange forandres. Tjekliste: Integrér driften af videomødefaciliteter i den eksisterende bygnings- og it-drift Etablér særlige arbejdspladser, hvor medarbejderne kan gennemføre videomøder uden at forstyrre deres kolleger. 16
20 ISBN
Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel
DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereDemonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering
Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter
Læs mereInnovationsprojektforslag
Bilag 2 Dato [Indsæt måned og årstal] [Indsæt navnet på Privat Part (indsættes af Privat Part)] [Indsæt titel på projekt (indsættes af Privat Part)] Innovationsprojektforslag Beskrivelse af forslag til
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereRobotics Process Automation (RPA)
Robotics Process Automation (RPA) Effektivisering af regnskabsprocesser i Statens Administration Trolle Klitgård Andersen CXO Konferencen, 18. maj 2017 AGENDA 1 Kort om Statens Administration 2 Hvad er
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereIndkøbspolitik for Furesø Kommune
Indkøbspolitik for Furesø Kommune Tilrettet efter beslutning truffet i Byrådet den 31. januar 2007 1. Formål Det overordnede formål med Furesø Kommunes indkøbspolitik er, at Furesø Kommune kan købe sine
Læs mereOpgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)
Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereK- afdelingen lader IT i stikken
K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereMål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs merePunkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber
Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereUdkast til printstrategi for Faxe Kommune
Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereINDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den
INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI Godkendt af byrådet den 5.10.2016 INDLEDNING... 1 MÅLSÆTNING... 2 RAMMER FOR INDKØB OG UDBUD... 2 MÅLSÆTNING 1: EFFEKTIVITET... 4 HVORDAN ARBEJDER VI MED MÅLSÆTNINGEN?... 4
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereRegeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018
Regeringens kasseeftersyn på itområdet Juni 2018 Indhold Resumé 3 1. Indledning 4 2. It-omkostninger 6 3. It-projekter 8 4. It-systemer 10 5. Metode 16 Side 3 af 17 Resumé Der er gennemført en opfølgning
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereFokus på forsyning Investeringer, takster og lån
Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereBILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING
BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Automatiseret postsortering I Økonomiforvaltningen modtages
Læs mereNovember Rigsrevisionens notat om beretning om. besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr.
November 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om besparelsespotentialet
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 5 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Side 3 af 9 Strategisk målbillede Moderniseringsstyrelsen arbejder
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereBusiness case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde
Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereNår selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.
IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer
Læs merePolitisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter
Læs mereKanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1
Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Effektivisering af myndighedstilsyn på teknik- og miljøområdet Tilsynsindsatsen
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereRYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017
RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereBUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015.
BUSINESSCASE Anskaffelse af Dream Broker Studio 1. Idé Udgangspunktet er idékataloget for digitaliseringsprojekter, som er tilvejebragt sammen med de enkelte ledere i organisationen. Videohjælp/Guides
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereIndkøbs- og udbudspolitik
Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereBILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.
BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på
Læs merePå vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen
På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering
Læs mereVisioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland
Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter
Læs mereRetningslinjer for virtuelle møder
Retningslinjer for virtuelle møder INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer for virtuelle møder
Læs mereB U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT
B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Læs mereBilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober
Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober Samrådsspørgsmål: Finansministeren bedes redegøre for kritikken af sikkerheden
Læs mereGreve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009
Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende
Læs mereBUSINESS CASE BILAG 2. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden BILAG 2 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Selvkørende GPS-styret græsklipperobot pilotprojekt Pilotprojekt: KFF ønsker at afprøve
Læs mereBilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation
Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereAUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale
Læs mereSäker Digital Post från myndigheterna
1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været
Læs mereHurtigere betalinger i Danmark
87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt
Læs merePræsentation af Aula. Juni 2018
Præsentation af Aula Juni 2018 Indhold af præsentation Hvorfor Aula? Alle kan bruge Aula Den lokale skole Teknologi og tilgængelighed Datasikkerhed Tidsplan for Aula Hvorfor Aula? Fra sommeren 2019 bliver
Læs mereKanalstrategi for Aarhus Kommune Kanalstrategi for Aarhus Kommune
Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...
Læs mereSamrådsspørgsmål. Akt 186
Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereNOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning
NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereFærre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:
Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereTeknologi i eget hjem
Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis
Læs mere