Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Hovedrapport"

Transkript

1 Kvalliitetsrapport

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune... 8 Dansk som andetsprog...11 Anbefalinger til fremtidige fælleskommunale indsatser...13 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...14 Vurdering af grundlæggende rammebetingelser...14 Elevtal...16 Elev-lærer ratio...18 Anvendelse af lærernes arbejdstid...19 Elevfravær...21 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...22 Planlagte undervisningstimer...22 Undervisningens gennemførelse...24 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...26 Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater...27 Vurdering af læseindsats og faglige resultater...27 Anvendelse af læsehandleplaner...29 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...30 Afholdelse af læsekonferencer...31 Læsetest...32 De nationale test...35 Folkeskolens afgangsprøver...37 Kapitel 4: Ungdomsuddannelse...41 Vurdering af ungdomsuddannelse...41 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...42 Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...45 Vurdering af medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...45 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...47 Kompetencegivende lederuddannelse...49 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...50 Undervisningskompetencer / linjefag...51

3 3 Specialpædagogiske kompetencer...53 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...54 Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand...56 Vurdering af inklusion og specialpædagogisk bistand...56 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...58 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...59 Vejledere og særlige ressourcepersoner...60 Anvendelse af konsulenter...63 Lektiehjælp...65 Elevernes trivsel...66 LP-modellen...68 Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...69 Vurdering af skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...69 Skole-hjem-samarbejde...71 Anvendelse af Skole-Intra...72 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...73 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...75 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...76 Kapitel 8: It i undervisningen...78 Vurdering af it i undervisningen...78 Antal elever pr. nyere computer...80 Antal elever pr. interaktiv tavle...80 Anvendelse af it i daglig undervisning...81 Kapitel 9: Sundhed...83 Vurdering af sundhed...83 Fysisk aktivitet i skole/sfo...84 Rusmiddelpolitik...87 Kapitel 10: Uderummet som læringsmiljø...88 Vurdering af uderummet som læringsmiljø...88 Anvendelse af naturskolearrangementer...89 Uderummet som læringsmiljø...90 Kapitel 11: Klager...91 Kapitel 12: Bilag...92 Bilag A: Kort over skoledistrikter...92 Bilag B: Tids og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport Bilag C: Oversigt over projekter på skoleområdet i

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 stk. almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt o Agersø Skole (0.-6. kl. Ø-skole) o Antvorskov Skole (0.-9. kl.) o Baggesenskolen (0.-9. kl.) o Boeslunde Skole (0.-3. kl.) o Broskolen (0.-9. kl.) o Dalmose Centralskole (0.-9. kl.) o Eggeslevmagle Skole (0.-9. kl. + specialklasserække) o Flakkebjerg Skole (0.-6. kl.) o Hashøjskolen (0.-6. kl.) o Hvilebjergskolen (0.-6. kl.) o Kirkeskovsskolen (0.-6. kl. + specialklasserække) o Marievangsskolen (0.-9. kl.) o Nymarkskolen (0.-9. kl.) o Nørrevangskolen (0.-9. kl. + specialklasserække) o Omø Skole (0.-6. kl. Ø-skole) o Skælskør Skole (0.-9. kl.) o Stillinge Skole (0.-9. kl.+ Autismeklasser) o Søndermarksskolen (0.-9. kl.) o Tårnborg Skole (0.-9. kl.) o Vemmelev Skole (0.-9. kl. + specialklasserække) o Vestermose Skole (0.-6. kl.) 1 stk. 10. klassecenter - optager elever fra alle distrikter o X-class 3 stk. heldagsskoler - optager elever fra alle distrikter o o o Attekærgård Heldagsskole Havrebjerg Heldagsskole Heldagsskolen under Broskolen 2 stk. specialskoler - optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner o o Storebæltskolen Rosenkilde Skole Skolen er en del af Autisme Center Vestsjælland og hører organisatorisk under Center for handicap og socialpsykiatri Se kort over skoledistrikter i rapportens bilag A

5 5 Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed Uderummet som læringsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af bilag B. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 en er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny overenskomst for lærere, vil det, enkelte steder, ikke være muligt at sammenligne nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag C. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår.

7 7 En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitetsrapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved dataindsamlingen. Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammensætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune Den fælles strategi og handleplan for styrkelse af fagligheden på folkeskolerne i Slagelse Kommune er i høj grad lykkes, med de gennemførte tiltag. Kvalitetsrapporten viser, at skoleområdet i Slagelse Kommune, i perioden , har udviklet sig positivt på indsatsområderne, som er beskrevet i udviklingsaftalen og skolernes virksomhedsaftaler. Der er blevet arbejdet ihærdigt, målrettet og i høj grad anvendt ny forskningsbaseret viden ved iværksættelse af konkrete tiltag. De positive målinger der særligt kan fremhæves er: Forbedrede læseresultater og afgangsprøver i dansk, forbedrede afgangsprøver for tosprogede elever, stigning i antallet af elever, der trives i skolen og en positiv udvikling i omstillingen til et mere inkluderende undervisnings- og læringsmiljø. Rapporten peger også på, at skoleområdet i Slagelse Kommune fortsat skal have fokus på, at styrke fagligheden. I 2010 udarbejdede et eksternt konsulentfirma en Turnusanalyse, der satte fokus på struktur, ressourcetildeling, økonomistyring og organisering af skoleområdet. Analysen pegede på, at en skolestruktur, som den nuværende, vil blive udfordret af demografiudviklingen i de kommende år. På baggrund af kvalitetsrapportens data kan konkluderes: Grundlæggende rammebetingelser: I skoleåret 2010/2011 er der store forskelle i klassekvotienter fra skole til skole og fra årgang til årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient på 20 er for lav til et fortsat økonomisk bæredygtigt skoleområde. Elevfraværet har stort set været uændret i de sidste par år. Der skal være fokus på, at nedbringe elevfraværet. Undervisningen i klasse gennemføres med planlagt lærer i 92,15 % af alle lektioner. Det vurderer Center for Skole som tilfredsstillende i betragtning af, at mange lærere har deltaget i kompetenceudvikling. Læseindsats og faglige resultater: Center for Skole vurderer, at de centralt fastsatte indsatser for at øge fagligheden, herunder læseindsatsen, har haft en positiv effekt. Alle skoler har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Læseresultaterne er generelt stigende, og det samme er afgangsprøverne i faget dansk. Det totale gennemsnit af afgangsprøverne viser en mindre stigning. Det totale gennemsnit af afgangsprøverne for tosprogede elever viser en markant stigning. Det kan konstateres, at resultater af afgangsprøver i matematik generelt er faldende. Center for Skole har forestået kurser i læsning og udarbejdet vejledende læsehandleplaner igennem de sidste par år. De nationale test anvendes til evaluering og udvikling af undervisningen i høj eller i nogen grad på 100 % af almenskolerne og på 60 % af de specialskoler, der hører under Center for Skole.

9 9 Ungdomsuddannelse: 97 % af de årige, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse, søger ind på en ungdomsuddannelse. UU s beregning af, hvor mange elever der er fastholdt på ungdomsuddannelserne et år efter viser, at der fortsat skal være fokus på området. Der er for mange unge, der ikke gennemfører den ungdomsuddannelse, de har søgt ind på. (Elever der søgte ind på ungdomsuddannelse i 2010, jf. FTU-rapport ). Undervisningsministeriets opgørelse af uddannelsespararhedsvurderingen 5 viser, at 6 % af de elever i Slagelse Kommune, der ønskede at søge ind på en ungdomsuddannelse efter grundskolen eller 10. klasse, blev vurderet Ikke-uddannelsesparate. De er alle blevet tilbudt andre kompetencegivende aktiviteter med henblik på, at blive gjort parate til optagelse på deres ønskede ungdomsuddannelse. Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling: Center for Skole har haft fokus på mange veje til kompetenceudvikling i de sidste par år, f.eks. gennem videndeling i netværk og på temadage, vejledning og konsultativ bistand, kurser og oprettelse uddannelsesforløb. Kompetenceudviklingen har taget afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Center for Skole vurderer, at det har afspejlet sig i trivselsmålinger og faglige resultater. Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst, arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Center for Skole har oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser i læsning og dansk som andetsprog, afholdt temadage, udbudt workshops, ydet konsultativ bistand og været tovholdere på en række faglige netværk og projekter for lærere og skoleledere. Langt de fleste medarbejdere på kommunens folkeskoler har været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på, at kunne anvende LP-modellen. Inklusion og specialpædagogisk bistand: Center for Skole vurderer, at der er sket en positiv udvikling i omstillingen til et mere inkluderende læringsmiljø på kommunens folkeskoler. Medarbejderes faglige kompetencer, anvendelsen af LP-modellen og den systemiske tænkning, samt begyndende udvikling af specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet har været vigtige elementer i denne omstilling. Center for Skole vurderer, at der fortsat er behov for kompetenceudvikling med henblik på inklusion af flere elever. 4 FTU-rapport Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen :

10 10 Elevernes trivsel er steget fra 2009 til I forbindelse med Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen er foretaget en undersøgelse blandt elever på skolerne. Statusanalysen 2011 er endnu ikke afsluttet, men et udtræk af de foreløbige svar (2300 elever) viser, at andelen af elever, der ikke er glade for at gå i skole, er 4 % i I 2009 var det 6 %. Det kan oplyses, at Statusanalysen 2011 er den sidste der foretages i forbindelse med projekt Partnerskab om Folkeskolen. Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur: Center for Skole vurderer, at indsatser omkring skole-hjem samarbejde og evalueringskultur har haft en positiv effekt. Alle skoler har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. I forbindelse med Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen foretages en undersøgelse blandt forældre på skolerne, som vedrører forældrenes syn på samarbejdet med deres barns skole. Statusanalysen 2011 er endnu ikke afsluttet, men et udtræk af de foreløbige svar (579 forældre) viser, at 85 % af de adspurgte forældre er tilfredse med skolernes underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Dette er en stigning på 8 % i forhold til Statusanalysen Der er stadig 15 % af forældrene, der ikke er tilfredse med skolernes underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Der er behov for fortsat fokus på området. Skolerne har arbejdet på at udvikle og forbedre evalueringskulturen. Der anvendes en meget bred vifte af evalueringsmetoder, ud over de lovpligtige, med henblik på at understøtte et godt læringsmiljø. Mange steder er LP-modellen blevet en del af skolernes evalueringskultur. Alle skolefritidsordninger har udarbejdet mål og indholdsbeskrivelser med de obligatoriske temaer: Krop, bevægelse og sundhed Inklusion og anerkendelse Mødet med natur Lektiestøtte Mål og indholdsbeskrivelserne understøtter indsatser i udviklingsaftalen og den enkelte skoles virksomhedsaftale. Der er udviklet et nyt brobygningsmateriale til overgangen mellem dagtilbud og skole 6. It i undervisningen: Center for Skole kan konstatere, at der har været arbejdet målrettet med indsatsområdet it i undervisningen i perioden , og der er sket en stigning i antallet af computere og især interaktive tavler på skolerne. På et antal skoler i kommunen har der været undersøgt barrierer og potentialer for integration af it i fagene 7 i forbindelse med FIIT-projektet. Undersøgelsen viser, at der findes lærere på de medvirkende skoler, der har høje professionsfaglige kompetencer for integration af it i fagene, men de nødvendige professionsfaglige kompetencer er ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Der er behov for fortsat fokus på området. 6 Brobygningsmateriale: 7 Rapporten: Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolerne i Slagelse Kommune lse_kommune.pdf

11 11 Sundhed: Center for Skole kan konstatere, at skoler og skolefritidsordninger har arbejdet målrettet med indsatsområdet sundhed. Der har været meget fokus på at iværksætte initiativer der er med til, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen. Slagelse Kommune er breddeidrætskommune, og en række projekter har været iværksat 95 % af almenskolerne og 60 % af de specialskoler, der er under Center for Skole, er enten i gang med eller færdig med udarbejdelse af en lokal rusmiddelpolitik. Uderummet som læringsmiljø: Mange skoler og skolefritidsordninger har anvendt Naturskolens tilbud. Mange skoler anvender uderummet som læringsmiljø. Udvalgte skoler/klasser har arbejdet målrettet med indsatsområdet uderummet som læringsmiljø i samarbejde med Naturskolen. Dansk som andetsprog Af Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fremgår det, at der skal være en særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog indgår samtidig i Slagelse Kommunes tværfaglige indsatsområde integration. Data vedrørende dansk som andetsprog indgår i flere af rapportens kapitler, og dette afsnit samler op på disse data. Antallet af tosprogede elever har været stabilt i de sidste par år, mens antallet af elever der undervises i dansk som andetsprog som supplerende undervisning eller som basisundervisning, har varieret. I skoleåret 2009/2010 modtog ca. 80 % af de tosprogede elever dansk som andetsprog, hvor det i skoleåret 2010/2011 var ca. 50 %. Tosprogskonsulenten i Center for Skole foretager hvert forår en vurdering af alle tosprogede elever, heraf de kommende 0. klasser, i samarbejde med skoler og institutioner. De gennemsnitlige resultater fra afgangsprøverne for tosprogede elever i Slagelse Kommune er steget markant. Det totale gennemsnit i FSA 9. kl. er 5,25 i 2011, hvor det var 4,81 i Blandt andet er stigningen i Dansk skriftlig fremstilling bemærkelsesværdig. I FS10 er gennemsnittet for de tosprogede elever atter tilbage på samme niveau som i 2009 efter et dyk i Gennemsnittet i 2011 er 4,5. Her ses også en bemærkelsesværdig stigning i Dansk - skriftlig fremstilling. Der er blevet arbejdet for, at DSA i højere grad bliver en dimension i den almindelige undervisning. Blandt andet har interne og eksterne konsulenter afholdt kurser for alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever, og et antal lærere fra fire fokusskoler har deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb. Der er sket et mindre fald i antallet af lærere der varetager DSA-undervisning med uddannelse i faget. Dette fald må skyldes udskiftning af personale. Derfor er der fortsat behov for, at have fokus på: At uddanne lærere der specifikt varetager DSA-undervisning, at prioritere de uddannede lærere til opgaven og, at uddanne alle lærere i DSA som en dimension i den almindelige undervisning. Igennem flere år har Slagelse Kommune haft et netværk for lærere der underviser i DSA. Netværket bidrager til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af skoler. Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen er, at lærerne er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de tosprogede forældre. Et af midlerne er Integrationsministeriets tre værktøjskasser til skole-hjem samarbejdet, som Slagelse Kommune har været med til at udvikle. 77 % af skolerne har kendskab til værktøjskasserne og 45 % af skolerne er kommet

12 12 i gang med at anvende dem. Implementering af værktøjskasserne på fire fokusskoler i partnerskabet med Integrationsministeriet er en af indsatserne under Projekt nye muligheder. Center for Skole må konstatere, at andelen af skoler der anvender værktøjskasserne, er tilfredsstillende i betragtning af, at skolernes andel af tosprogede forældre er forskellig. I 2010 blev Nørrevangsskolen omdannet til Skolen på fuld tid som en del af Projekt Nye Muligheder. Det overordnede formål med projektet er, at modvirke marginalisering af nydanske børn og unge. Cirka 2/3 eleverne på Nørrevangsskolen er tosprogede. Heltidsskoleprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

13 13 Anbefalinger til fremtidige fælleskommunale indsatser Skolerne i Slagelse Kommune har vist gode resultater i Der er stadig en række udfordringer, og derfor er ambitiøse mål og ihærdig indsats fortsat en nødvendighed. Der vil i de kommende år blive meget fokus på implementering af ny skolestruktur, som skal understøtte et fagligt og økonomisk bæredygtigt skoleområde. Center for Skole anbefaler, at alle elever undervises på vejledende timetal eller derover. Center for Skole anbefaler, at lærernes arbejdstid fordeles med 87 % til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning og 13 % til andre opgaver. På baggrund af rapportens konklusioner og skoleledernes bidrag anbefaler Center for Skole en række indsatsområder implementeret i den kommende udviklingsaftale, herunder udvikling af hidtidige indsatsområder: Matematik og de naturfaglige fag: Styrkelse af fagligheden, bl.a. gennem kurser for faglærere i faglig læsning. Læseindsats: Med særlig fokus på faglig læsning i alle fag i udskolingen, samt differentiering af undervisningen. Ungdomsuddannelse: Med særlig fokus på styrkelse af de faglige læringsmiljøer på skolerne, samt udvikling og etablering af brobygningsprocedurer. Inklusion: Skærpet indsats på styrkelse af gode læringsmiljøer, bl.a. gennem fastholdelse og udvikling af den systemiske tænkning og LPmodellens anvendelse. Opbygning og implementering af ressourcecentre. It- i undervisningen: Udarbejdelse af en vejledende handleplan på området i stil med læse-handleplanen. Sundhedsindsats: Styrke indsatsen for både fysisk og psykisk trivsel så bl.a. elevfraværet falder. Udvikle, implementere og udbrede igangværende sundhedsindsatser, herunder breddeidræts-projektet. De tosprogede elever: Skærpe indsatsen på fagligheden og samarbejdet med forældrene med henblik på, at flere får en ungdomsuddannelse og evt. videreuddannelse. Styrke lærernes kompetencer inden for DSA, så DSA i højere grad bliver en dimension i den almindelige undervisning. Kompetenceudvikling: Særlig fokus på områder inden for matematik og de naturfaglige områder, læsning i fagene, fælles værktøjer i forbindelse med LP-modellen, it i undervisningen, sundhedsindsatsen og DSA. Det skal bl.a. ske gennem uddannelse, aktionslærings-forløb, videndeling og vejledning. Al kompetenceudvikling skal understøtte inkluderende og systemisk tænkning.

14 14 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Vurdering af grundlæggende rammebetingelser Data bygger på resultater fra skoleåret 2010/2011, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser, og hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Elevtallet i Slagelse Kommune er faldet i de sidste par år. Samtidig er antallet af klasser også faldet, så den gennemsnitlige klassekvotient er uændret på 20,0. Der er store forskelle i klassekvotienter fra skole til skole og fra årgang til årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient er for lav til et fortsat økonomisk bæredygtigt skoleområde. Turnusanalysen fra 2010 påpeger, at den nuværende skolestruktur er udfordret af demografiudviklingen og, at næsten hver femte elev i kommunen har valgt en privatskole eller efterskole. Antallet af tosprogede elever har været stabilt i de sidste par år, mens antallet af elever der undervises i dansk som andetsprog som supplerende undervisning eller som basisundervisning har varieret. I skoleåret 2010/2011 modtog ca. 50 % af de tosprogede elever dansk som andetsprog, hvor det i skoleåret 2009/2010 var ca. 80 %. Center for Skole afdækker hvert år de tosprogede elevers behov for undervisning i DSA. Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Tallet er steget til 11,9 i 2010/2011 i forhold til 11,1 i 2008/2009. Det må konstateres, at anvendelsen af lærernes nettoarbejdstid har været nogenlunde uændret i de to skoleår, hvor læreroverenskomsten 0K08 har været gældende. Den gennemsnitlige tid til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning er steget med 0,3 % (fra 86,3 % i 2009/2010 til 86,6 i 2010/2011). Den gennemsnitlige tid til andre opgaver er tilsvarende faldet med 0,3 % (fra 13,7 % i 2009/2010 til 13,4 % i 2010/2011). Specialskolerne anvender lidt mere tid til andre opgaver end almenskolerne, hvilket er naturligt, da det er nødvendigt med en større grad af samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Center for Skole anbefaler, at en rettesnor i fordeling af lærernes nettoarbejdstid skal være 87 % til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning og 13 % til andre opgaver. Elevfraværet er steget med 0,3 % (fra 7,4 % i 2008/2009 til 7,7 % i 2010/2011). Der er behov for fortsat fokus på området. Center for Skole tager hånd om elevfraværet, bl.a. ved at igangsætte en Drop out indsats for elever, der har fravær i mere end 50 % af undervisningstiden i en periode over 8 uger. Hvis en elev har mere end 10 % fravær, skal det indberettes til Center for Skole. Der vil blive taget kontakt til familien med henblik på, at eleven opfylder sin undervisningspligt. Andelen af elever i klasse, der er tilmeldt SFO, fritidshjem eller klub, er steget med 3,7 % (fra 85,5 % i 2008/2009 til 89,2 % i 2010/2011) Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, at opfylde trinmålene i Fælles Mål, med disse ressourcer. 87 % af alle klasser undervises på det vejledende timetal eller derover i skoleåret 2010/2011. Alle skoler opfylder Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal. Center for Skole anbefaler, at alle elever undervises på Undervisningsministeriets vejledende timetal.

15 15 Opgørelsen af undervisningens gennemførelse i 2010/2011 viser, at 92,15 % af undervisningen fra klasse er blevet gennemført med planlagt lærer. Planlagt lærer dækker over lærer fra klasseteamet/afdelingsteamet, da man oftest arbejder tæt sammen om undervisningens planlægning. Lektioner gennemført med vikar er sket i 7,12 % af undervisningen. Lektioner, hvor eleverne arbejder selvstændigt er sket i 0,21 % af undervisningen. Lektioner der aflyses er sket i 0,61 % af undervisningen. På specialskolerne var andelen af undervisning der blev gennemført med planlagt lærer oppe på 97,67 %. Center for Skole vurderer, at undervisningens gennemførelse er tilfredsstillende i betragtning af, at mange lærere har deltaget i uddannelses- og kursusforløb. 82 % af alle skoler har udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær. På almenskoler/x-class er udgifter til undervisningsmidler faldet lidt fra 2009 til Det højere forbrug i 2009 skyldes bl.a., at nogle skoler fik overført et overskud fra 2008 til For specialskolernes vedkommende er udgifterne steget fra 2009 til Samlet konklusion: En skolestruktur som den nuværende vil i de kommende år blive udfordret af demografiudviklingen. Der er store forskelle i klassekvotienter fra skole til skole og fra årgang til årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient er for lav til et fortsat økonomisk bæredygtigt skoleområde. Elevfraværet har været nogenlunde uændret. Undervisningens gennemførelse vurderes som tilfredsstillende. Anbefalinger: En skolestruktur der er økonomisk og faglig bæredygtig. Alle elever undervises på vejledende timetal eller derover. En rettesnor i fordeling af lærernes arbejdstid skal være 87 % til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning og 13 % til andre opgaver. Nedbringe elevfraværet til 5 %.

16 16 Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Tabel 1.1A vedrører fuldt årgangsdelte almenklasser. Tabel 1.1B vedrører Ikke fuldt årgangsdelte klasser (Ø-skoler, specialklasserækker på almenskoler, specialskoler og heldagsskoler, jf. skoleoversigten side 4). Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 1.1A Fuld årgangsdelt - Almenklasser Klasse-trin 2010/2011 Antal klasser 2010/2011 Antal elever 2010/2011 Gns. klassekvotient 2008/2009 Antal klasser 2008/2009 Antal elever 2008/2009 Gns. klassekvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 I alt , ,0 Konklusion på tabel 1.1A: Der er store forskelle i klassekvotienter fra skole til skole og fra årgang til årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient på 20 er for lav til et fortsat økonomisk bæredygtigt skoleområde. Tabel 1.1B Ikke fuldt årgangsdelt (Ø-skoler, specialklasserækker på almenskoler, specialskoler og heldagsskoler jf. skoleoversigten s. 4) Ø-skoler i alt Specialklasser i alt Specialskoler i alt 2010/2011 Antal klasser 2010/2011 Antal elever 2010/2011 Gns. klassekvotient 2008/2009 Antal klasser 2008/2009 Antal elever 2008/2009 Gns. klassekvotient , , , , ,

17 Antal klasser 2010/ Normalskoler ø-skoler specialklasser specialskoler Tabel 1.2. viser antallet af tosprogede elever på skolerne, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/- klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Alle skoler Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser Antal to-sprogede og indstilling til DSA-undervisning marts 2011 marts 2010 marts 2009 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser Konklusion på tabel 1.2.: Antallet af tosprogede elever har været stabilt i de sidste par år, mens antallet af elever, der undervises i dansk som andetsprog som supplerende undervisning eller basisundervisning har varieret. I skoleåret 2009/2010 modtog ca. 80 % af de tosprogede elever dansk som andetsprog, hvor det i skoleåret 2010/2011 var ca. 50 %. Af indstillingerne i 2011 vil ca. 70 % af de tosprogede elever modtage undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2011/2012. Tosprogskonsulenten i Center for Skole foretager hvert forår en vurdering af alle tosprogede elever, heraf de kommende 0. klasser, i samarbejde med skoler og institutioner.

18 18 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 8 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2A viser den gennemsnitlige elev-lærer ratio i kommunen for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 og det nationale gennemsnit for 2008/2009. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Specialskoler og specialklasser indgår ikke i det nationale gennemsnit. Tabel 2B viser elev-lærer ratio i 2010/2011 for de fire specialskoler, der organisatorisk hører under Center for Skole (Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole, Heldagsskolen under Broskolen og Storebæltskolen). Tabel 2A Almenskoler/ X-class Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009 Gns. Nationalt 2008/2009 Elev-lærer ratio 11,9 11,1 11, ,9 Elev-lærer-ratio 11,1 11,1 10 Slagelse 2010/2011 Slagelse 2008/2009 Gns. Nationalt 2008/2009 Tabel 2B Specialskoler Gns. 2010/2011 Elev-lærer-ratio 4,4 8 Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

19 19 Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Tabel 3A vedrører almenskoler/x-class. Tabel 3B vedrører specialskoler. Opgørelsen for 2010/2011 indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Opgørelsen for specialskoler 2009/2010 indbefatter kun Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Rosenkilde skole og Heldagsskolen under Broskolen er ikke med i UNI-C s opgørelse. Tabel 3A Almenskoler/ X-class Gns. 2010/2011 Gns. 2009/2010 Undervisning 38,4 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 48,2 % 48,2 % Andre opgaver 13,4 % 13,7 % 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Almenskoler/X-class: anvendelse af lærernes arbejdstid 38,4% Undervisning 38,1% 48,2% 48,2% Opgaver i tilknytning til undervisning 13,4% 13,7% Andre opgaver Gns. 2010/2011 Gns. 2009/2010

20 20 Tabel 3B Specialskoler Gns. 2010/2011 Gns.-2009/2010 Undervisning 37,3 % 43,0 Opgaver i tilknytning til undervisning 40,8 % 36,2 Andre opgaver 21,9 % 20,8 Specialskoler: Anvendelse af lærernes arbejdstid 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 43,0% 37,3% 40,8% 36,2% 21,9% 20,8% Gns /2011 Gns. 2009/2010 Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisning Andre opgaver Konklusion på tabel 3A og 3B: Center for Skole må konstatere, at anvendelsen af lærernes nettoarbejdstid har været nogenlunde uændret i de to skoleår, hvor læreroverenskomsten 0K08 har været gældende. Specialskolerne anvender lidt mere tid til andre opgaver end almenskolerne, hvilket er naturligt, da det er nødvendigt med en større grad af samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Center for Skole anbefaler, at tid til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning er 87 % og tid til andre opgaver er 13 %.

21 21 Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær i kommunen, fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden, at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Alle skoler Sygdoms fravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % 8,0% Elevfravær 7,7% 7,4% 6,0% 4,8% 4,6% 4,0% 2,0% 1,4% 1,5% 1,5% 1,3% Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009 0,0% Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Konklusion på tabel 4: En fraværsprocent på 7,7 % svarer til 15,5 fraværsdage på et år. Hvis en elev har dette gennemsnitlige fravær hvert år igennem hele sin folkeskoletid, svarer det til, at eleven mister undervisning i lidt under et skoleår. Center for Skole tager hånd om fraværet, bl.a. ved at igangsætte en Drop out indsats for elever, der har fravær i mere end 50 % af undervisningstiden i en periode over 8 uger. Hvis en elev har mere end 10 % fravær, skal det indberettes til Center for Skole. Der vil blive taget kontakt til familien med henblik på, at eleven opfylder sin undervisningspligt. Center for Skole anbefaler, at det gennemsnitlige elevfravær nedbringes til 5 %.

22 22 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn i kommunen der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Almenskoler Gns. Kommunen 2010/2011 Gns. Kommunen 2008/2009 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub 89,2 % 85,5 % Andel af elever kl. i SFO/Fritidshjem/Klub 90,0% 85,0% 89,2% 85,5% 80,0% Gns.2010/2011 Gns. 2008/2009 Planlagte undervisningstimer Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011 fremgår herunder. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).

23 23 I 2010/2011 har skolerne fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 viser andelen af klasser på de enkelte skoler, hvor det planlagte timetal er på eller over Undervisningsministeriets vejledende timetal, og hvor det er under det vejledende timetal i skoleåret 2010/2011. Alle skoler opfylder Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal. Klasse Minimumstimetal Vejledende timetal , , , , Tabel 6 Almenskoler/ X-class Andel af klasser på vejledende timetal eller derover i 2010/2011 Andel af klasser under vejledende timetal, men opfylder minimumstimetal 2010/ ,1 % 12,9 % Vejledende timetal 12,90% 87,10% Vejledende timetal eller derover Under vejledende timetal

24 24 Undervisningens gennemførelse Tabel 7.1. viser en normativ opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Denne opgørelse dækker et helt skoleår, og er derfor ikke direkte sammenlignelig med tidligere opgørelser, der kun dækker et antal måneder. Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7.1A vedrører almenskoler/x-class og tabel 7.1B vedrører specialskoler. Tabel 7.1A Almenskoler / X-class Gns kl. Gns kl. Gns kl. Gns kl. Gns. Modtagehold/klasser Gns. Supplerende undervisning i DSA Gns specialklasser Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 92,24 % 91,50 % 91,78 % 92,15 % 94,49 % 95,22 % 89,91 % 7,69 % 8,25 % 6,24 % 7,12 % 4,96 % 0 % 10,04 % 0 % 0,06 % 0,57 % 0,21 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0,27 % 1,75 % 0,61 % 0,55 % 4,78 % 0,05 % Tabel 7.1B Specialskoler Gns kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 97,67 % 2,08 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,25 %

25 25 Gns. specialskoler Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses Gns. almenskoler/x-class Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 2% 0% 0% 7% 0% 1% 98% 92% Konklusion på tabel 7.1A og 7.1B: 92,15 % af undervisningen fra klasse på almenskoler og 97,67 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer. Center for Skole vurderer, at undervisningens gennemførelse er tilfredsstillende i betragtning af, at mange lærere har deltaget i uddannelses- og kursusforløb. Tabel 7.2. viser om skolerne har udarbejdet principper/ retningslinjer for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær. Tabel 7.2. Alle skoler Ja Nej Der er udarbejdet principper/retningslinjer, for hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? 82 % 18 % Principper for, hvordan undervisningen afvikles ved lærerfravær Ja Nej 18% 82%

26 26 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår de gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8A vedrører almenskoler/x-class og tabel 8B vedrører specialskoler. Tabel 8A Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Budgetår 2010 Budgetår 2009 Almenskoler X-class Tabel 8B Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Budgetår 2010 Budgetår 2009 Specialskoler Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Almenskoler X-class Specialskoler Budgetår 2010 Budgetår 2009 Konklusion på tabel 8A og 8B: På X-class og på almenskoler er udgifter til undervisningsmidler faldet lidt fra 2009 til Det højere forbrug i 2009 skyldes bl.a., at nogle skoler fik overført et overskud fra 2008 til For specialskolernes vedkommende er udgifterne steget fra 2009 til 2010.

27 27 Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater Vurdering af læseindsats og faglige resultater At eleverne kommer ud af folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder og gode faglige resultater er en afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Læsning er et nationalt og kommunalt indsatsområde. Mål i Udviklingsaftale er: At udvikle elevernes læsekompetencer i hele skoleforløbet og i alle faglige sammenhænge At øge lærernes kompetencer i læsning i fagene via kurser Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: Der udarbejdes læsehandleplaner Læseprøveresultater viser en stigning i antallet af sikre læsere Læsekurser gennemført Center for Skole vurderer, at de centralt fastsatte indsatser for at øge fagligheden, har haft en positiv effekt. Center for Skole har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærer i indskolingen og på mellemtrinnet, samt læsekurser på mellemtrinnet for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Kurserne fortsættes i årene fremover for flere målgrupper. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 9. Læsehandleplanerne har været en succes. Evalueringen viser, at 95 % af almenskolerne og 80 % af specialskolerne anvender læsehandleplanerne i høj grad eller i nogen grad ved planlægning og evaluering af undervisningen. Skolerne har angivet, hvordan de har arbejdet med de centralt fastsatte initiativer, for at optimere elevernes læseindlæring. Det er tydeligt, at skolerne tager læseindsatsen alvorligt. Læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på forskningsbaseret viden. På de fleste skoler afholdes årlige læsekonferencer, hvor det vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Det er især op til 6. klasse at konferencerne afholdes. Slagelse Kommune indsamler læseresultater fra skolerne på 1., 3. og 5. klassetrin og udarbejder en læserapport 10 årligt. Her vil læseresultater, som også fremgår af kvalitetsrapporten, blive uddybet. På 1. klassetrin viser læseresultaterne endnu engang en 9 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner: 10 Slagelse kommunes læserapporter:

28 28 fremgang. Især må det bemærkes, at gruppen af de meget svage læsere er reduceret med 2 % i 2011, og gruppen af sikre og hurtige læsere er gået frem med 1 %. Som man vil kunne se af skemaet, blev der i 2010 indsamlet resultater til et nyt landsgennemsnit. Slagelse Kommune ligger netop på gennemsnittet, når det gælder sikre læsere og har lidt færre usikre læsere. På 3. klassetrin viser resultaterne, at vi nu er på vej tilbage til bedre resultater. Andelen af sikre læsere er, siden sidste år, steget med 2 %. Også her blev der i 2010 indsamlet resultater til et nyt landsgennemsnit. I Slagelse Kommune lever vi endnu ikke helt op til det nye landsgennemsnit på 3. klassetrin. Andelen af usikre læsere følger landsgennemsnittet, mens vi ligger 5 % under, når det gælder sikre og hurtige læsere. På 5. klassetrin havde vi en meget flot fremgang i 2010, som er blevet fastholdt i Der er endda 1 % flere elever med god læseforståelse i teksten om Uroksen. Når det gælder den noget sværere tekst Malmbanen, ser vi ligeledes, at sidste års fremgang er fastholdt og også her med endnu en lille fremgang. Andelen af de svageste læsere er faldet med 2 %. Ifl. Lovgivningen skal der foretages sprogscreening på alle elever i 0. klasse. I Slagelse Kommune er det besluttet, at testen Læseevaluering på begyndertrinnet anvendes. Center for Skole indsamler ikke disse resultater, men konsulenterne vejleder skolerne i anvendelsen af testen. Konsulenterne vejleder desuden i anvendelsen af en lang række individuelle test, materialer og it-understøttelse til elever med sprog- og/eller læsevanskeligheder. Resultaterne fra De nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og test-resultaterne er fortrolige. Skolerne har i stedet vurderet, i hvilken grad De nationale test anvendes som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Til dette svarer 48 % af almenskolerne, at de anvendes i høj grad og 52 % i nogen grad. På specialskolerne er procenttallene ikke så høje. I betragtning af, hvilke ressourcer der anvendes på De nationale test, er der potentiale til, at testene i højere grad anvendes til udvikling af undervisningen. De gennemsnitlige resultater fra afgangsprøverne i 9. klasse (alle elever) viser en fremgang fra 6,0 i 2009 til 6,2 i Alle prøver i faget dansk er steget væsentligt. Det kan skyldes den bevågenhed, som læseområdet har haft de senere år, samt at lærerne nu har fået mere erfaring med de nye prøveformer. Der er en stigning i de mundtlige prøver, specielt i samfundsfag og kristendomskundskab. Desuden er der en stigning i karakteren for den obligatoriske projektopgave. Resultater på de matematiske prøver er faldet i perioden. Slagelse Kommunes resultater ligger lidt under det nationale gennemsnit for Center for Skole kan konstatere, at der fortsat er behov for, at styrke fagligheden generelt. De gennemsnitlige resultater fra den afsluttende prøve i 10. klasse er steget lidt fra 2010 til Her er resultaterne fra 2010 under det nationale gennemsnit, men det vurderes, at X-class sikrer, at flere elever gennemfører en FS10 end tidligere.

29 29 De gennemsnitlige resultater fra afgangsprøverne for tosprogede elever i Slagelse Kommune er steget markant. Det totale gennemsnit i FSA 9. kl. er 5,25 i 2011, hvor det var 4,81 i Blandt andet er stigningen i Dansk - skriftlig fremstilling bemærkelsesværdig. I FS10 er gennemsnittet atter tilbage på samme niveau som i 2009 efter et dyk i her er gennemsnittet 4,5. Her ses også en bemærkelsesværdig stigning i Dansk - skriftlig fremstilling. Samlet konklusion: Alle skoler har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Læseresultaterne er generelt stigende og det samme er afgangsprøverne i faget dansk. Det totale gennemsnit af afgangsprøverne viser en mindre stigning. Det totale gennemsnit af afgangsprøverne for tosprogede elever viser en markant stigning. Afgangsprøver i matematik er faldende. Anbefalinger: Fokus på matematik og de naturfaglige fag. Kurser i læsning for dansklærere og faglærere i klasse Fire fokusområder på læseindsatsen: - Der skal laves læseaftaler for alle elever - Der skal arbejdes med læsetræning og læsehastighed - Der skal arbejdes med sprogforståelse og dybden af elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge - Der skal arbejde med genrepædagogik og læsning i alle fag Fokus på anvendelse af De nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen. Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at der udarbejdes læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 11. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolerne anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Fordelingen af skolernes svar er angivet i procent. Tabel 9A vedrører almenskoler og tabel 9B vedrører specialskoler. Tabel 9A Almenskoler I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 76 % 19 % 5 % 0 % 11 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

30 30 Tabel 9B Specialskoler I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 20 % 60 % 20 % 0 % Almenskoler: Anvendelse af vejledende læsehandleplaner I høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke Specialskoler: Anvendelse af vejledende læsehandleplaner I høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke 19% 5% 0% 20% 0% 20% 76% 60% Konklusion på tabel 9A og 9B: Center for Skole kan konstatere, at læsehandleplanerne har været en succes. 95 % af almenskolerne og 80 % af specialskolerne anvender læsehandleplanerne i høj grad eller i nogen grad ved planlægning og evaluering af undervisningen. Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Center for Skole har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærer i indskolingen og på mellemtrinnet, samt læsekurser på mellemtrinnet for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Skolerne har angivet, hvordan de har arbejdet med de centralt fastsatte initiativer for at optimere elevernes læseindlæring. Det fremgår tydeligt, at skolerne tager læseindsatsen alvorligt. Læseinitiativerne er mangfoldige og mange af dem bygger på forskningsbaseret viden: Anvendelse af LP-modellen også vedr. læsning Samarbejde med SFO om læsning Opdagende skrivning Folder til forældre - på alle trin Læsebånd, morgenlæsning, læsecafé Læsevenner/læsemakker Inddragelse af musik og sangtekster/filmarbejde

31 31 Løb-og-læs, spilleværksteder, læsekort Årlig boguge/læseuge/læsefestival Læsekontrakter/læsekonkurrencer Brobygning læsevejlederinformationsmøde i børnehaver og til førskoleforældre Uddannede læsevejledere Læselærer deltager i klassernes læseundervisning Efteruddannelse af dansklærere Efteruddannelse af faglærere Besøg på kommunebibliotek/understøttelse fra skolebiblioteket Elevkurser i faglig læsning It-understøttelse Læsekonferencer/handleplaner Anvendelse af Læse-udviklings-Skema (LUS) og læselog Tidlig læsehjælp / VAKS-læsekursus(ved dyslektiske vanskeligheder) Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 10 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der afholder læsekonferencer på de forskellige klassetrin. Ø-skoler, specialskoler og X-class er ikke medtaget. Ø-skoler og Specialskoler har ikke årgangsdelte klasser og på grund af det lave elevtal, har de andre mødestrukturer, der kan tilgodese læsekonferencernes formål. Tabel 10 Almenskoler 0. Kl. Andel af skoler, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 89 % 95 % 95 % 89 % 89 % 83 % 78 % 54 % 38 % 31 % 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 89% 95% 95% 89% 89% 83% 78% 54% 38% 31% 0. kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.

32 32 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 12 årligt. Et succeskriterium er, ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnittet fra 2003 og Specialskolerne indberetter ikke læseresultater til Center for Skole, da læseprøver ikke foretages systematisk, men individuelt og efter den enkelte elevs faglige niveau. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelte ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. OP = opmærksomhedskrævende Almenskoler OS64 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Gns. Kommunen % 13 % 10 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Gns. Kommunen % 14 % 11 % Landsgennemsnit % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit % 12 % 11 % % 1. klasse 88% 89% 89% 10% 11% 12% 11% 0 Sikre læsere Usikre læsere 12 Slagelse kommunes læserapporter:

33 33 Konklusion på tabel 11.1.: På 1. klassetrin viser læseresultaterne endnu engang en fremgang. Især må det bemærkes, at gruppen af de meget svage læsere er reduceret med 2 % i 2011, og gruppen af sikre og hurtige læsere er gået frem med 1 %. Som man vil kunne se af skemaet, blev der i 2010 indsamlet resultater til et nyt landsgennemsnit. Slagelse Kommune ligger netop på gennemsnittet, når det gælder sikre læsere og har lidt færre usikre læsere. Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Almenskoler SL60 Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Gns. Kommunen % 14 % 2 % 4 % Landsgennemsnit % 18 % 3 % 7 % Nyt landsgennemsnit % 11 % 6 % 100% 94% 93% 94% 94% 3. klasse 6% 7% 6% 6% 0% Sikre læsere usikre læsere Konklusion på tabel 11.2.: På 3. klassetrin viser resultaterne, at vi nu er på vej tilbage til bedre resultater. Andelen af sikre læsere er siden sidste år steget med 2 %. Også her blev der i 2010 indsamlet resultater til et nyt landsgennemsnit. I Slagelse Kommune lever vi endnu ikke helt op til det nye landsgennemsnit på 3. klassetrin. Andelen af usikre læsere følger landsgennemsnittet, mens vi ligger 5 % under, når det gælder sikre og hurtige læsere.

34 34 Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster, Uroksen og Malmbanen, der har forskellig sværhedsgrad. Uroksen Almenskoler Læs5 - Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Gns. Kommunen % 30 % 18 % 7 % Landsgennemsnit % 26 % 11 % 3 % 5. klasse: Uroksen 79% 77% 74% 86% 21% 23% 25% 14% Sikre læsere Usikre læsere Slagelse 2011 Slagelse 2010 Slagelse 2009 Landsgennemsnit 2010 Malmbanen Almenskoler Læs5 - Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Gns. Kommunen % 28 % 29 % 16 % Landsgennemsnit % 25 % 19 % 13 % 5. klasse: Malmbanen 57% 56% 55% 43% 44% 45% 68% 32% Sikre læsere Usikre læsere Slagelse 2011 Slagelse 2010 Slagelse 2009 Landsgennemsnit 2003

35 35 Konklusion på tabel 11.3: På 5. klassetrin havde vi en meget flot fremgang i 2010, som er blevet fastholdt i Der er endda 1 % flere elever med god læseforståelse i teksten om Uroksen. Når det gælder den noget sværere tekst Malmbanen, ser vi ligeledes, at sidste års fremgang er fastholdt og også her med endnu en lille fremgang. Andelen af de svageste læsere er faldet med 2 %. I Slagelse Kommune ligger gennemsnittet stadig under landsgennemsnittet. De nationale test Resultaterne fra De nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baserede, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsernes vurdering af, i hvilken grad De nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tallene angiver antal svar i procent. Tabel 12A vedrører almenskoler og tabel 12B vedrører specialskoler.

36 36 Tabel 12.A Almenskoler I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 48 % 52 % 0 % 0 % Tabel 12.B specialskoler I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 0 % 40 % 40 % 20 % Almenskoler: De nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen Specialskoler: De nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad; 0% Slet ikke; 0% I høj grad; 48% Slet ikke; 20% I høj grad; 0% I nogen grad; 40% I nogen grad; 52% I mindre grad; 40%

37 37 Folkeskolens afgangsprøver Tabel viser de kommunale gennemsnitskarakterer fra Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2009, 2010 og Nationale gennemsnit for 2009 og 2010 fremgår også. Tabel viser gennemsnitskarakterer fra Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2009, 2010 og Nationale gennemsnit for 2009 og 2010 fremgår også. Tabel viser de kommunale gennemsnitskarakterer fra Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2009, 2010 og 2011 for tosprogede elever. Tabel viser gennemsnitskarakterer fra Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2009, 2010 og 2011 for tosprogede elever Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex og Uni-C. Frivillige prøvefag er ikke medtaget. Specialklasser er ikke medregnet. Tabel FSA, Alle elever 9. årgang FSA 9. kl. Alle elever Gns. kommunen 2011 Gns. kommunen 2010 Gns. Nationalt 2010 Gns kommunen 2009 Gns nationalt 2009 Dansk - Læsning 5,44 5,7 6,1 4,7 5,0 Dansk - Retskrivning 5,62 5,9 6,2 5,3 5,4 Dansk - Skr. fremstilling 5,96 5,5 6,1 5,0 5,5 Dansk - Orden 5,29 4,6 5,5 4,8 5,3 Dansk - Mundtlig 7,23 7,2 7,2 6,8 7,0 Matematik - Færdighed 6,32 7,0 7,5 7,3 7,6 Matematik - Problem 5,54 6,3 6,7 6,1 6,8 Engelsk - Skriftlig 5,06 5,9 6,4 6,0 6,6 Engelsk - Mundtlig 6,56 6,9 7,1 6,5 6,9 Tysk - Skriftlig 5, Tysk Mundtlig 5,91 6,0 5,6 5,4 5,5 Fransk Skriftlig 8, Fransk Mundtlig - 4,6 6,3 6,3 - Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,58 5,5 5,9 5,3 5,8 Biologi - Skriftlig 6,96 8,7 8,8 6,4 6,9 Geografi - Skriftlig 6,78 7,5 8,0 6,6 6,8 Historie - Mundtlig 6,97 6,4 6,7 6,4 6,6 Samfundsfag - Mundtlig 6,62 6,1 6,9 5,6 6,8 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,34 7,2 7,1 6,2 6,9 Obligatorisk projektopgave 7,11 7,0 7,3 6,7 7,4 Gns. Total 6,2 6,3 6,7 6,0 6,4 FSA: Alle elever 6,2 6,3 6,7 6 6,4 Gns. kommunen 2011 Gns. kommunen 2010 Gns. Nationalt 2010 Gns kommunen 2009 Gns nationalt 2009

38 38 Konklusion på tabel 13.1.: De gennemsnitlige resultater fra afgangsprøverne i 9. klasse (alle elever) viser en fremgang fra 6,0 i 2009 til 6,2 i Alle prøver i faget dansk er steget væsentligt. Det kan skyldes den bevågenhed, som læseområdet har haft de senere år, samt at lærerne nu har fået mere erfaring med de nye prøveformer. Der er en stigning i de mundtlige prøver specielt i samfundsfag og kristendomskundskab. Desuden er der en stigning i karakteren for den obligatoriske projektopgave. Resultater på de matematiske prøver er faldet i perioden. Slagelse Kommunes resultater ligger lidt under det nationale gennemsnit for Tabel FS10, Alle elever 10. årgang FS 10 Alle elever Gns. Kommunen 2011 Gns. Kommunen 2010 Gns. Nationalt 2010 Gns. Kommunen 2009 Gns. nationalt 2009 Dansk - Skr. fremstilling 6,09 5,9 6,30 6,2 5,8 Dansk - Orden ,9 5,5 Dansk - Mundtlig 6,63 6,6 6,90 7,1 6,9 Matematik - Skriftlig 3,53 5,4 6,40 4,4 6,2 Matematik - Mundtlig 4,34 4,5 5,90 4,7 6 Engelsk - Skriftlig 4,72 4,6 5,80 4,4 5,8 Engelsk - Mundtlig 5,81 5,6 6,70 5,6 6,7 Tysk - Skriftlig 4,70 3,8 5,30 4,0 4,4 Tysk - Mundtlig 5,22 4,3 5,60 5,9 5,4 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,37 4,6 6,00 6,2 6,2 Obl. selvvalgt opgave 5,96 5,8 7,20 6,2 7,2 Gns. total 5,3 5,1 6,2 5,4 6,0 FS10: Alle elever 5,3 5,1 6,2 5,4 6 Gns. Kommunen 2011 Gns. Kommunen 2010 Gns. Nationalt 2010 Gns. Kommunen 2009 Gns. nationalt 2009 Konklusion på tabel 13.2.: De gennemsnitlige resultater fra den afsluttende prøve i 10. klasse er steget lidt fra 2010 til Her er resultaterne fra 2010 under det nationale gennemsnit, men Center for Skole vurderer, at X-class sikrer, at flere elever gennemfører en FS10 end tidligere.

39 39 Tabel FSA, Tosprogede elever 9. årgang FSA 9. kl. Tosprogede elever Gns. kommunen 2011 Gns. kommunen 2010 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 3,59 3,71 3,56 Dansk - Retskrivning 4,07 4,32 4,80 Dansk - Skr. fremstilling 5,14 4,04 4,59 Dansk - Orden 5,04 4,10 4,41 Dansk - Mundtlig 6,66 6,83 5,33 Matematik - Færdighed 4,85 5,99 6,17 Matematik - Problem 4,08 5,12 4,47 Engelsk Skriftlig 4,50 6,40 4,69 Engelsk Mundtlig 6,29 5,62 6,23 Tysk Skriftlig 7, Tysk Mundtlig 7,67 2,70 2,30 Fransk Skriftlig 6, Fransk - Mundtlig - 2,67 - Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,31 4,11 3,48 Biologi - Skriftlig 5,57 5,68 4,83 Geografi - Skriftlig 4,06 6,52 5,06 Historie - Mundtlig 4,51 5,47 5,19 Samfundsfag - Mundtlig 4,40 4,0 5,25 Kristendomskundskab - Mundtlig 5,82 4,00 6,61 Obligatorisk projektopgave 5,97 6,50 6,11 Gns. Total 5,25 4,86 4,81 5,25 FSA: Tosprogede elever 4,86 4,81 Gns. kommunen 2011 Gns. kommunen 2010 Gns kommunen 2009 Konklusion på tabel 13.3.: De gennemsnitlige resultater fra FSA for tosprogede elever i Slagelse Kommune er steget markant. Det totale gennemsnit i FSA 9. kl. er 5,25 i 2011, hvor det var 4,81 i Blandt andet er stigningen i Dansk - skriftlig fremstilling bemærkelsesværdig.

40 40 Tabel FS10, Tosprogede elever 10. årgang FS 10 Tosprogede elever Gns. Kommunen 2011 Gns. Kommunen 2010 Gns. Kommunen 2009 Dansk - Skr. fremstilling 4,65 3,65 4,81 Dansk - Orden - - 4,41 Dansk - Mundtlig 6,00 5,55 6,12 Matematik - Skriftlig 2,54 3,23 3,56 Matematik - Mundtlig 3,50 3,39 4,50 Engelsk - Skriftlig 3,08 2,17 2,85 Engelsk - Mundtlig 4,08 3,25 4,19 Tysk - Skriftlig 5,00 3,22 3,50 Tysk - Mundtlig 7,00 1,60 6,33 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,50 4,00 5,50 Obl. selvvalgt opgave 5,04 5,52 4,89 Gns. total 4,5 3,6 4,6 FS10: tosprogede elever 4,5 3,6 4,6 Gns. Kommunen 2011 Gns. Kommunen 2010 Gns. Kommunen 2009 Konklusion på tabel 13.4.: I FS10 er gennemsnittet for tosprogede elever atter tilbage på samme niveau som i 2009 efter et dyk i Her er gennemsnittet 4,5. Der ses også her en bemærkelsesværdig stigning i Dansk - skriftlig fremstilling.

41 41 Kapitel 4: Ungdomsuddannelse Vurdering af ungdomsuddannelse UTA s (Ungdomsuddannelse Til Alle), projektorganisation er drivkraften bag en tværfaglig ungeindsats i Slagelse Kommune. Mål i Udviklingsaftale er: At 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At gennemføre en række konkrete tiltag på alle skoler og uddannelsesinstitutioner, der kan understøtte målsætningen herunder: - At styrke og udvikle vejledningsopgaven - Fokus på udvikling og etablering af brobygningsprocedurer og øget samarbejde mellem lærerne/ledelse på grundskolerne, X-class, ungdomsuddannelserne og UU-vejlederne. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har kontakt til alle elever der forlader folkeskolen og udarbejder en opgørelse over, hvor mange elever der tilmelder sig de forskellige ungdomsuddannelser. Alle elever har i deres uddannelsesplan skrevet, hvilken uddannelse eller aktivitet, de skal begynde på. Opgørelsen fra marts 2011 fremgår af denne kvalitetsrapport og er uddybet i rapporten FTU- Slagelse Kommune Center for Skole kan konstatere, at søgningen fra grundskolen til 10. klasse er stigende. Dette er også en tendens, der kan registreres på landsplan. Søgningen til ungdomsuddannelserne har ligget nogenlunde stabilt i de sidste par år. UU s status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse viser, at 97 % af de årige, 94 % af de årige og 93 % af de årige er i gang med en aktivitet eller har afsluttet et forløb. Som noget nyt er der fra og med 2011 indført en vurdering af elevernes uddannelsesparathed for dem der ønsker at søge ind på en ungdomsuddannelse. Det kan få nogen til at søge ind på 10. klasse eller andre forberedende aktiviteter, inden der søges på en ungdomsuddannelse. For de gymnasiale uddannelser afløser det den hidtidige ordning med indstilling til optagelsesprøve. En opgørelse fra Undervisningsministeriet 14 viser, at andelen af elever, der i Slagelse Kommune i 2011 blev vurderet ikkeuddannelsesparate, var 6 %. UU har opgjort, hvad de unge laver et år efter den opgørelse, der blev udarbejdet i marts Her fremgår det at: 57,1 % af eleverne, der i 9. klasse 2010 valgte en erhvervsuddannelse, er fastholdt, 85,5 % af eleverne, der i 9. klasse 2010 valgte en gymnasial uddannelse, er fastholdt, 57,7 % af eleverne, der i 10. klasse 2010 valgte erhvervsuddannelse, er fastholdt og 79,4 % af eleverne i 10. klasse 2010, der valgte en gymnasial uddannelse, er fastholdt. Center for Skole vurderer, at der stadig er for mange unge der ikke fastholdes på den ungdomsuddannelse, som de har søgt ind på. 13 Rapporten: FTU Slagelse Kommune Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen :

42 42 Samlet konklusion: 97 % af de årige der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse. Center for Skole vurderer, at der er for mange unge der ikke fastholdes på den ungdomsuddannelse, som de er søgt ind på. 6 % af eleverne, der ønskede at søge ind på en ungdomsuddannelse efter grundskolen eller 10. klasse, blev vurderet Ikke-uddannelsesparate og er blevet tilbudt andre kompetencegivende aktiviteter. Anbefalinger: At styrke fagligheden og den anerkendende tilgang til undervisningen i grundskolen og 10. klasse Fokus på metodikker og relationer, der støtter eleverne i overgangen til ungdomsuddannelserne Styrke brobygningsaktiviteter og dialog mellem skoler og ungdomsuddannelser Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. og 10. klasse i årene 2011, 2010 og 2009 i Slagelse Kommune Data er hentet fra UU s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Opgørelsen er fra 15. marts. Tabel FTU Slagelse Kommune Søgning fra 9. kl. Søgning fra 10. kl klasse 53,0 % 48,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelse 9,6 % 14,0 % 14,2 % 29,9 % 28,6 % 26,8 % Gymnasial uddannelse 30,1 % 32,0 % 27,1 % 63,6 % 64,7 % 63,6 % Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU) 0,2 % 0,3 % 0,3 % 1,8 % 0,0 % 0,0 % Andet: 7,0 % 5,5 % 6,0 % 4,8 % 6,6 % 9,6 % - Andre uddannelser 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,3 % 0,6 % 0,8 % - Arbejde 0,1 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % - Går ikke direkte i 0,5 % 0,8 % 1,1 % 0,9 % 2,3 % 1,1 % uddannelse - Produktionsskole 2,2 % 2,1 % 2,0 % 2,4 % 3,8 % 5,0 % - Tilmelding pågår/ikke tilmeldt - Uddannelsesophold i udlandet 2,4 % 1,3 % 1,8 % 1,2 % 0,0 % 0,0 % 1,8 % 1,3 % 0,9 % 0,0 % 0,0 % 2,7%

43 43 Overgangsfrekvens fra 9. klasse ,0% 48,2% 30,1% 9,6% 14,0% 32,0% 0,2% 7,0% 0,3% 5,5% Overgangsfrekvens fra 10. klasse ,9% 28,6% 63,6% 64,7% 1,8% 4,8% 0,0% 6,6% Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel viser status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tallene er opgjort 7. marts 2011 og indhentet fra UU. Tallene for de årige og i mindre grad for de årige bygger på en vis usikkerhed, da UU endnu ikke har mulighed for at importere alle relevante oplysninger fra blandt andet de videregående uddannelser og AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Tabel Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse årige årige årige Er i gang med en aktivitet 93 % 81 % 44 % Har afsluttet et forløb, 4 % 13 % 49 % Har afbrudt og er undervejledning af UU Er tilmeldt ungdomsuddannelse og venter på at komme i gang 2 % 5 % 6 % 1 % 1 % 1 %

44 44 Afbrudt - er under vejledning 2% årige Tilmeldt ungdomsuddannelse og venter 1% Afsluttet et forløb, 4% I gang med en aktivitet 93% Afbrudt - er under vejledning 5% Afsluttet et forløb, 13% årige Tilmeldt ungdomsuddannelse og venter 1% I gang med en aktivitet 81% Afbrudt - er under vejledning 6% Afsluttet et forløb, 49% årige Tilmeldt ungdomsuddannelse og venter 1% I gang med en aktivitet 44%

45 45 Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Vurdering af medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Kompetente ledere og medarbejdere er en afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Kompetenceudvikling er et indsatsområde i udviklingsaftalen. Mål i Udviklingsaftalen er: At udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At Center for Skole opretter heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. At alle medarbejdere i samarbejde med deres leder skal udarbejde en komptenceudviklingsplan. At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring. At 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. At 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD-niveau. At alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog. Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret At øge lærernes faglige kompetencer i faglig læsning via kurser. Center for Skole har haft fokus på mange veje til kompetenceudvikling i de sidste par år, Kompetenceudviklingen har taget afsæt i, at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Center for Skole vurderer, at det har afspejlet sig i trivselsmålinger og faglige resultater. Center for Skole har oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau for lærere, pædagoger og ledere og afholdt workshops og temadage inden for mange områder. Der er kommet flere faglige netværk til, og der er udviklet på de eksisterende. Skolekonsulenter har ydet konsultativ bistand og understøttet skolernes vejledere i at vejlede kollegaer. Samtidig har skolerne selv arrangeret kurser og temadage inden for de kommunale indsatområder. Skolerapporterne viser, at der er store forskelle i skolernes timeforbrug til kompetenceudvikling. Kommunegennemsnittet for lærere viser, at timeforbruget i de sidste to år stort set har været på samme niveau. Kommunegennemsnittet for SFOmedarbejdere er steget væsentligt, hvilket bl.a. skyldes, at SFO-medarbejderne er blevet uddannet i at anvende LP-modellen. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Center for Skole kan konstatere, at alle ledere på skoleområdet har deltaget i et længerevarende kompetencegivende uddannelsesforløb i med titlen Ledelse af

46 46 forandringsprocesser i en systemisk kontekst, arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 15. Herudover har 72 % af skoleledere, ansat i mere end 3 år, påbegyndt eller afsluttet en uddannelse på pd- eller masterniveau i ledelse. For skoleledere, ansat under 1 år, er det 100 %. Tallet er væsentligt lavere for ledere på specialskolerne. Dette skyldes bl.a., at de har prioriteret kompetenceudvikling inden for det specialpædagogiske område. Andelen af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan er 47 % på almenskolerne og 93 % på specialskolerne. Resultatet bør tages med forbehold, da det har vist sig, at der kan være tvivl om, hvad en kompetenceudviklingsplan er. Alle skoler drøfter behovet for individuel kompetenceudvikling på de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler). På de fleste skoler er der en overordnet kompetenceudviklingsplan for alle pædagogiske medarbejdere, bl.a. beskrevet i skolernes virksomhedsaftaler, som tager afsæt i kommunens indsatsområder. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I fagene dansk og fysik/kemi på almenskolerne er målet nået. I de andre fag er vi tæt på målet, bortset fra faget natur og teknik. Her bliver 69 % af undervisningen varetaget af lærere med formelle kompetencer i faget. Der er behov for fortsat fokus på området. På specialskolerne er der et mindre antal lærere til at dække alle fag, så andelen af lærere med formelle kompetencer i de fag, de underviser i, er generelt lavere. I fysik/kemi undervises elever fra specialskoler oftest på almenskolerne, hvilket betyder, at 100 % af undervisningen i dette fag varetages af lærere med formelle kompetencer i faget. 68 % af medarbejdere på almenskolerne og 83 % af medarbejderne på specialskolerne, der varetager specialpædagogisk, har en kortere eller længere uddannelse inden for området. Der er stadig 33 % på almenskolerne og 17 % på specialskolerne der varetager denne opgave uden, at have nogen form for uddannelse inden for området. Center for Skole vurderer, at det er for mange. Alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog. Desuden har et antal lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb. Alle uddannelsesforløb har været gennemført med det optimale antal deltagere. 15 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

47 47 Der er sket et fald i antallet af lærere, der varetager DSA-undervisning med uddannelse i faget. Dette må skyldes udskiftning af personale. 29,5 % af de lærere, der varetager DSAundervisning, har ikke uddannelse inden for området. Center for Skole vurderer, at det er for mange. Center for Skole har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærer i indskolingen og på mellemtrinnet, samt læsekurser på mellemtrinnet for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Kurserne fortsættes i årene fremover for flere målgrupper. Samlet konklusion: Center for Skole har haft fokus på mange veje til kompetenceudvikling i de sidste par år inden for områder der understøtter indsatsområder i udviklingsaftalen: Læsning, LP-modellen, DSA og uddannelse af ledere og vejledere. Det har afspejlet sig i trivselsmålinger og faglige resultater. Anbefalinger: Fokus på ledere og alle medarbejderes kompetenceudvikling gennem uddannelse, aktionslæringsforløb, videndeling og vejledning. Særlig fokus på kompetenceudvikling inden for læsning, anvendelse af it i undervisningen, matematik og de naturfaglige områder, DSA og områder der understøtter anvendelse af LP-modellen. Al kompetenceudvikling skal understøtte inkluderende og systemisk tænkning. Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser i læsning og dansk som andetsprog, afholdt temadage, udbudt workshops og været tovholdere på en række faglige netværk for lærere. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Tallene bygger på den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15A vedrører almenskoler/x-class og tabel 15B vedrører specialskoler.

48 48 Tabel 15A Almenskoler / X-class Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Medarbejdere i SFO 2010/2011 Medarbejdere i SFO 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Almenskoler/X-class: Timeforbrug ialt til kompetenceudvikling Lærere 2010/ Lærere 2009/ Medarbejdere i SFO 2010/ Medarbejdere i SFO 2009/2010 Tabel 15B Specialskoler Medarbejdere 2010/2011 Medarbejdere 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Specialskoler: Timer til kompetenceudvikling i alt Medarbejdere 2010/ Medarbejdere 2009/2010

49 49 Konklusion på tabel 15A og 15B: Skolerapporterne viser, at der er store forskelle i skolernes timeforbrug til kompetenceudvikling. Kommunegennemsnittet for lærere viser, at timeforbruget i de sidste to år stort set har været på samme niveau. Kommunegennemsnittet for SFO-medarbejdere er steget væsentligt, hvilket bl.a. skyldes, at SFO-medarbejderne er blevet uddannet i at anvende LP-modellen. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Kompetencegivende lederuddannelse Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 1. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16A vedrører almenskoler/x-class og tabel 16B vedrører specialskoler. Tabel 16A Almenskoler/X-class Gns. Andel af skoleledere ansat før 1. august 2008, der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller master-niveau Andel af skoleledere ansat efter 1. august 2008, der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller master-niveau Andel af afdelingsledere, der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller masterniveau 72 % 100 % 60 % Tabel 16B Specialskoler Gns. Andel af skoleledere ansat før 1. august 2008, der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD- eller master-niveau Andel af afdelingsledere, der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau 33 % 67 %

50 50 Konklusion på tabel 16A og16b: Center for Skole kan konstatere, at alle ledere på skoleområdet har deltaget i et længerevarende kompetencegivende uddannelsesforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst. Herudover har 72 % af skoleledere, ansat i mere end 3 år, påbegyndt eller afsluttet en uddannelse på pd- eller masterniveau i ledelse. For skoleledere, ansat under 1 år, er det 100 %. Tallet er væsentligt lavere for ledere på specialskolerne. Dette skyldes bl.a., at de har prioriteret kompetenceudvikling inden for det specialpædagogiske område. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17A vedrører almenskoler/x-class og tabel 17B vedrører specialskoler. Tabel 17A Almenskoler /X-class Gns. Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan 42 % Tabel 17B Specialskoler Gns. Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan 93 % Konklusion på tabel 17A og 17B: Andelen af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan er 47 % på almenskolerne og 93 % på specialskolerne. Resultatet bør tages med forbehold, da det har vist sig, at der kan være tvivl om, hvad en kompetenceudviklingsplan er. Alle skoler drøfter behovet for individuel kompetenceudvikling på de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler). På de fleste skoler er der en overordnet kompetenceudviklingsplan for alle pædagogiske medarbejdere, bl.a. beskrevet i skolernes virksomhedsaftaler, som tager afsæt i kommunens indsatsområder.

51 51 Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 18 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. Tabel 18A vedrører almenskoler/x-class og tabel 18B vedrører specialskoler. Tabel 18A Almenskoler /X-class Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Andel af lærere der 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % underviser i faget med linjefag Andel af lærere der 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % underviser i faget med tilsvarende kompetence Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Almenskoler/X-class: Undervisningskompetencer i fagene 92,7% Linjefag eller tilsvarende 100% 79,5% 80,7% 7,3% 20,5% 19,3% Ingen formelle kompetencer 87,4% 69,3% 78% 30,7% 12,6% 22% 0%

52 52 Tabel 18B Specialskoler Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Andel af lærere der 62,0 % 14,6 % 59,7 % 100 % 20,0 % 27,8 % 45,6 % underviser i faget med linjefag Andel af lærere der 5,1 % 2,5 % 4,2 % 0 % 22,2 % 27,8 % 17,6 % underviser i faget med tilsvarende kompetence Ingen af delene 32,9 % 82,9 % 36,1 % 0 % 57,8 % 44,4 % 36,8 % Specialskoler: Undervisningskompetencer i fagene Linjefag eller tilsvarende Ingen formelle kompetencer 67,1% 32,9% 17,1% 82,9% 63,9% 36,1% 100% 0% 42,2% 57,8% 55,6% 44,4% 63,2% 37% Dansk Biologi Matematik Fysik/kemi Natur/teknik Engelsk Idræt Konklusion på tabel 18A og 18B: I fagene dansk og fysik/kemi på almenskolerne er målet nået. Mere end 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. I de andre fag er vi tæt på målet, bortset fra faget natur og teknik. Her bliver 69 % af undervisningen varetaget af lærere med formelle kompetencer i faget. Der er behov for fortsat fokus på området. På specialskolerne er der et mindre antal lærere til at dække alle fag, så andelen af lærere med formelle kompetencer i de fag, de underviser i, er generelt lavere. I fysik/kemi undervises elever fra specialskoler oftest på almenskolerne, hvilket betyder, at 100 % af undervisningen i dette fag varetages af lærere med formelle kompetencer.

53 53 Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20. Tabel 19A vedrører almenskoler og tabel 19B vedrører specialskoler. Tabel 19A Almenskoler Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 26 % 20 % 22 % Ingen af delene 32 % Almenskoler: Specialpædagogiske kompetencer Ingen af delene 32% Linjefag 26% Andet (mindst 30 timer) 22% PD-moduler 20% Tabel 19B Specialskoler Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 32 % 10 % 41 % Ingen af delene 17 % Specialskoler: Specialpædagogiske kompetencer Ingen af delene 17% Linjefag 32% Andet (mindst 30 timer) 41% PD-moduler 10%

54 54 Konklusion på tabel 19A og 19B: 68 % af medarbejdere på almenskolerne og 83 % af medarbejderne på specialskolerne, der varetager specialpædagogisk, har en kortere eller længere uddannelse inden for området. Der er stadig 32 % på almenskolerne og 17 % på specialskolerne, der varetager denne opgave, uden at have nogen form for uddannelse inden for området. Center for Skole vurderer, at det er for mange. Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret 2011, og at minimum to lærere fra hver af de fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) har deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Der er ikke udarbejdet en opgørelse for specialskolerne. Tabel 20 Almenskoler/X-class Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA Med linjefag inden for området 45,5 % Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men med anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) 11,4 % 13,6 % Ingen af delene 29,5 % Med linjefag inden for området 25,5 % Tilsvarende kompetence 59,4 % Ingen af delene 15,1 % Kompetencer i Dansk som andetsprog Ingen af delene 30% Linjefag 46% Andet (mindst 30 timer) 14% PD-moduler 11%

55 55 Konklusion på tabel 20: Der er sket et fald i antallet af lærere, der varetager DSA-undervisning med uddannelse i faget. Dette må skyldes udskiftning af personale. 29,5 % af de lærere, der varetager DSA-undervisning, har ikke uddannelse inden for området. Center for Skole vurderer, at det er for mange.

56 56 Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand Vurdering af inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusion har været et nøglebegreb i den skolepolitiske debat i flere år. Inklusion er en afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Slagelse Kommune bliver der arbejdet på at styrke faglighed og inklusion på den enkelte skole. Der er udarbejdet en nærmere definition af begrebet inklusion: Inklusionsbegrebet indebærer tilstedeværelse, accept, anerkendelse, deltagelse samt faglig og personlig udvikling og trivsel i fællesskabet. Inklusion handler om at høre til, og at det enkelte barn oplever, at det er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Inklusion forstås som et spørgsmål om, at udvikle en virksomhedskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn, unge og voksne. Inklusion medfører, at lærings-, fritids- og andre sociale fællesskaber på fleksible måder udvikles, så de understøtter alle børns behov. Den specialpædagogiske bistand skal ses i sammenhæng med inklusionsbegrebet. Bistanden skal så vidt muligt foregå i den enkelte elevs nærmiljø og tilrettelægges af kompetente medarbejdere således, at det øger alle elevers muligheder for uddannelse. I udviklingsaftalen er faglighed i inklusion et overordnet indsatsområde. Mange af de mål fra udviklingsaftalen, der er nævnt i de øvrige kapitler, er en del af dette indsatsområde. Mål i Udviklingsaftalen er: At styrke en organisation, der fremmer og understøtter at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. At udbygge og udvikle specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet. At styrke og udvikle vejledningsopgaven, så 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området, for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. At skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere LPmodellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Alle de indsatsområder, der arbejdes med i Center for Skole, er veje til mere inklusion. Skolerne har fået øgede ressourcer til understøttelse af inklusion og specialpædagogisk bistand i nærmiljøet. Det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. elev om året, der

57 57 anvendes til specialpædagogisk bistand, er øget fra 6,8 timer i 2008/2009 til 8,9 timer i 2010/2011. Alle skoler arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov i høj grad eller nogen grad. Selv om der har været meget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i de seneste år, vurderer Center for Skole, at der fortsat er behov kompetenceudvikling med henblik på at inkludere elever med særlige behov. På 32 % af almenskolerne vurderer skolelederne, at medarbejderne i høj grad er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov, hvor det på specialskolerne er 100 %. På alle specialskoler udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov. Det er stadig ikke alle almenskoler, der gør det. En overvejende del af skolerne anvender Kommunens handleguide i høj grad. På almenskolerne er det 82 % og på specialskolerne er det 60 %. Der er blevet uddannet mange faglige vejledere (pd-niveau) på skolerne. Center for Skole understøtter de faglige vejlederes funktioner og videndelingen imellem dem gennem faglige netværk, hvor skolekonsulenter er tovholdere. Jo større skolerne er, des flere forskellige vejledere rådes der over. På specialskolerne er der kun få vejledere. Skolerne har generelt udarbejdet funktionsbeskrivelse for vejlederne og oplever en positiv effekt af vejledernes indsats. Der er et stykke vej endnu mod det mål, at vejlederne anvender 75 % af den tid, der er tillagt funktionen, til vejledning og sidemandsoplæring. De kommunale skolekonsulenter har været anvendt på alle skoler i større eller mindre omfang og inden for flere forskellige områder. At læseindsatsen og LP-modellen har været i fokus fremgår tydeligt af opgørelsen. Det høje forbrug af eksterne konsulenter til LP indbefatter anvendelse af University College Nordjylland i forbindelse med kurser og uddannelse vedrørende LP-modellen. Center for Skole har fortsat fokus på, at understøtte skolerne i anvendelse af de fælles værktøjer i forbindelse med LP-modellen. Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser (2300 elever) viser, at tallet er faldet til 4 %. Center for Skole ser denne fremgang som meget positiv. 95 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne har revideret en mobbe- /trivselspolitik inden for de seneste to år. Der er foretaget kortlægningsundersøgelse i forbindelse med LP ( klasse) på 82 % af almenskolerne og andre trivselsundersøgelser (0.-3. klasse) på mere end 70 % af almenskolerne. Desuden har 72 % af skolefritidsordningerne foretaget trivselsundersøgelser. Center for Skole vurderer, at der er behov for, at alle skoler udarbejder og/eller revidere konkrete handleplaner på baggrund af trivsels-undersøgelserne, f.eks. i forbindelse med den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). LP-modellen er blevet implementeret over en 3-årig periode og er i anvendelse på alle skoler i 2011/2012. Center for Skole vurderer, at der fortsat er behov for at understøtte arbejdet med de fælles værktøjer i forbindelse med LP-modellen. LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams i høj eller nogen grad på 95 % af LP-skolerne. 74 % af LP-skolerne vurderer, at anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø i høj grad eller i nogen grad.

58 58 I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en målsætning, at der er tilbud om lektiehjælp til alle elever. På alle skoler (ø-skoler og specialskoler undtaget) tilbydes lektiehjælp til elever i indskolingen. Det er især skolefritidsordningerne, der påtager sig opgaven. Ca. halvdelen af skolerne tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Turnusanalysen, der blev udarbejdet på skoleområdet i 2010, identificerede et højt udgiftsniveau på specialpædagogisk bistand, samt at en stor elevandel modtager en form for specialpædagogisk bistand. Center for skole vurderer, at der skal være skærpet fokus på almenområdet, så flere elever kan inkluderes i almenskolen. Samlet konklusion: Center for Skole vurderer, at der er sket en positiv udvikling i omstillingen til et mere inkluderende skolevæsen. Medarbejderes faglige kompetencer, anvendelsen af LP-modellen, samt begyndende udvikling af specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet har været vigtige elementer i denne omstilling. Anbefalinger: Skærpet fokus på almenområdet og udvikling af den nødvendige specialpædagogiske bistand. Fokus på medarbejderes kompetenceudvikling, ikke kun som formel uddannelse, men også gennem aktionslæringsforløb, konsultativ bistand, sidemandsoplæring og videndeling. Implementering af LP-modellen og den systemiske tænkning i alle sammenhænge. Fokus på udvikling af gode læringsmiljøer (trivsel og faglighed). Fokus på tilbud om lektiehjælp på alle skoler til alle elever. Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Specialskoler indgår ikke her, da al undervisning på specialskoler kan betegnes som specialpædagogisk bistand. Tabel 21 Almenskoler Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009 8,9 6,8 Undervisningstimer anvendt til specialpæd. bistand pr. elev 8,9 6, Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009

59 59 Konklusion på tabel 21: Skolerne har fået øgede ressourcer til understøttelse af inklusion og specialpædagogisk bistand i nærmiljøet. Det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. elev om året, der anvendes til specialpædagogisk bistand, er øget fra 6,8 timer i 2008/2009 til 8,9 timer i 2010/2011. Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet faglighed i inklusion er, at styrke en organisation der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22A vedrører almenskoler/x-class og tabel 22B vedrører specialskoler. Tabel 22A Almenskoler / X-class I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov 86 % 14 % 0 % 0 % 68 % 27 % 5 % 0 % 32 % 64 % 5 % 0 % 50 % 45 % 5 % 0 % 36 % 45 % 14 % 5 % Handleguiden anvendes 82 % 18 % 0 % 0 %

60 60 Tabel 22B Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % Handleguiden anvendes 60 % 20 % 0 % 20 % Konklusion på tabel 22A og 22B: Alle skoler arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov i høj grad eller nogen grad. Selv om der har været meget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i de seneste år, vurderer Center for Skole, at der fortsat er behov kompetenceudvikling med henblik på at inkludere elever med særlige behov. På 32 % af almenskolerne vurderer skolelederne, at medarbejderne i høj grad er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov, hvor det på specialskolerne er 100 %. På alle specialskoler udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov. Det er stadig ikke alle almenskoler, der konsekvent gør det. En overvejende del af skolerne anvender kommunens handleguide i høj grad. På almenskolerne er det 82 % og på specialskolerne er det 60 %. Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for deres område, for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolerne har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for deres område), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23A vedrører almenskoler/x-class og tabel 23B vedrører specialskoler.

61 61 Tabel 23A Almenskoler/ X-class Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson Der udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere 77 % 82 % 12 % 59 % 77 % 94 % 71 % 88 % 18 % 50 % 100 % 100 % It- vejledere 86 % 95 % 47 % 84 % Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere 41 % 89 % 56 % 89 % 23 % 80 % 60 % 100 % 82 % 72 % 39 % 78 % 45 % 50 % 20 % 80 % Almenskoler/X-class: Andel af skoler, der har vejledere/ressourcepersoner 77% 77% 86% 82% 18% 41% 23% 45% Almenskoler/X-class: Andel af skoler, hvor 75 % af vejledernes tid til funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring 12% 71% 100% 47% 56% 60% 39% 20%

62 62 Tabel 23B Specialskoler 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson Der udarbejdet funktionsbeskrivelse Der opleves en positiv effekt af indsatsen 0 % % 0 % 50 % 50 % 0 % It- vejledere 60 % 33 % 67 % 100 % Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere 0 % % % 0 % 100 % 100 % 0 % Specialskoler: Andel af skolerne, der har vejledere/ressourcepersoner 0% 40% 0% 60% 0% 0% 20% 0% Specialskoler: Andel af skoler, hvor 75 % af vejledernes tid til funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring 50% 67% 100% Læsevejledere It vejledere AKT- medarbejdere

63 63 Konklusion på tabel 23A og 23B: Der er blevet uddannet mange faglige vejledere (pd-niveau) på skolerne. Center for Skole understøtter de faglige vejlederes funktioner og videndelingen imellem dem gennem faglige netværk, hvor skolekonsulenter er tovholdere. Jo større skolerne er, des flere forskellige vejledere rådes der over. På specialskolerne er der kun få vejledere. Skolerne har generelt udarbejdet funktionsbeskrivelse for vejlederne og oplever en positiv effekt af vejledernes indsats. Der er et stykke vej endnu mod det mål, at vejlederne anvender 75 % af den tid, der er tillagt funktionen, til vejledning og sidemandsoplæring. Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder. Tabel 24A vedrører almenskoler/x-class og tabel 24B vedrører de fire specialskoler som hører under Center for Skole. Tabel 24A Almenskoler/X-class Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter 18 % 32 % 32 % 18 % 45 % Vedr. Dansk som andetsprog 0 % 27 % 23 % 50 % 5 % Vedr. It i undervisningen 5 % 55 % 27 % 14 % 9 % Vedr. læseindsats 59 % 27 % 14 % 0 % 0 % Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD 9 % 41 % 27 % 23 % 14 % Vedr. materialeudvælgelse 0 % 18 % 41 % 41 % 0 % Vedr. samarbejde og evaluering 0 % 9 % 32 % 59 % 9 % Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning 9 % 32 % 36 % 23 % 0 % Vedr. skoleorganisering 0 % 14 % 27 % 59 % 5 % Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling 9 % 18 % 14 % 59 % 0 % 9 % 9 % 27 % 55 % 23 %

64 64 Tabel 24B Specialskoler Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter 50 % 25 % 0 % 25 % 0 % Vedr. Dansk som andetsprog 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % Vedr. It i undervisningen 25 % 50 % 25 % 0 % 0 % Vedr. læseindsats 50 % 25 % 0 % 25 % 0 % Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD 50 % 0 % 0 % 50 % 25 % Vedr. materialeudvælgelse 25 % 50 % 0 % 25 % 0 % Vedr. samarbejde og evaluering 25 % 50 % 0 % 25 % 0 % Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning 25 % 50 % 0 % 25 % 25 % Vedr. skoleorganisering 0 % 75 % 0 % 25 % 0 % Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling 25 % 0 % 0 % 75 % 0 % 0 % 50 % 25 % 25 % 0 % Konklusion på tabel 23A og 23B: De kommunale skolekonsulenter har været anvendt på alle skoler, i større eller mindre omfang og inden for flere forskellige områder. At læseindsatsen og LP-modellen har været i fokus fremgår tydeligt af opgørelsen. Det høje forbrug af eksterne konsulenter til LP indbefatter anvendelse af University College Nordjylland i forbindelse med kurser og uddannelse vedrørende LP-modellen. Center for Skole har fortsat fokus på, at understøtte skolerne i anvendelse af de fælles værktøjer i forbindelse med LP-modellen.

65 65 Lektiehjælp I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en af målsætningerne, at der tilbydes lektiehjælp til elever i klasse i SFO(Fritidshjem/klub), samt på mellemtrinnet og i overbygningen. Af tabel 25 fremgår det, hvorvidt skolerne tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. I opgørelsen fremgår ikke, om der er lektiehjælp i Fritidshjem/klub. Der er ikke udarbejdet opgørelse for specialskoler, da man her har mulighed for at organisere skolearbejdet anderledes. Tabel 25 Almenskoler Ja Nej Lektiehjælp i SFO Klasse (Ø-skolers SFO ikke medtaget) 93 % 7 % Lektiehjælp på skolen (Indskoling) 48 % 52 % Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) 55 % 45 % Lektiehjælp på skolen (overbygning) 50 % 50 % Lektiehjælp 93% 48% 55% 50% Lektiehjælp i SFO Lektiehjælp indskoling Lektiehjælp mellemtrin Lektiehjælp overbygning Konklusion på tabel 25: På alle skoler (ø-skoler og specialskoler undtaget) tilbydes lektiehjælp til elever i indskolingen. Det er især skolefritidsordningerne, der påtager sig opgaven. Ca. halvdelen af skolerne tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

66 66 Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolerne kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26A vedrører almenskoler og tabel 26B vedrører specialskoler. Tabel 26A Almenskoler Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år 95 % 5 % Der er foretaget LP-kortlægning ( klasse) 82 % 18 % Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste to år (hvis der er SFO) Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne 72 % 28 % 71 % 29 % 64 % 36 % 95% Almenskoler: Arbejdet med trivsel 82% 72% 71% 64%

67 67 Tabel 26B Specialskoler Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år 60 % 40 % Der er foretaget LP-kortlægning ( klasse) 40 % 60 % Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne 80 % 20 % 60 % 40 % Specialskoler: Arbejdet med trivsel 60% 40% 80% 80% 60% Konklusion på tabel 26A og 26B: 95 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne har revideret en mobbe-/trivselspolitik inden for de seneste to år. Der er foretaget kortlægningsundersøgelse i forbindelse med LP ( klasse) på 82 % af almenskolerne og andre trivselsundersøgelser (0.-3. klasse) på mere end 70 % af almenskolerne. Desuden har 72 % af skolefritidsordningerne foretaget trivselsundersøgelser. På 64 % af almenskolerne og på 60 % af specialskolerne er udarbejdet konkrete handleplaner på baggrund af trivsels-undersøgelserne.

68 68 LP-modellen 16 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. LP-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune LP-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolernes kultur er præget af den systemiske tænkning. Tabel 27 Alle LP-skoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge 80 % 15 % 5 % 0 % 42 % 32 % 21 % 5 % 42 % 37 % 21 % 0 % LP-modellen anvendes i alle teams I mindre grad 5% I nogen grad 15% Slet ikke 0% I høj grad 80% Konklusion på tabel 27: LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams i høj grad eller i nogen grad på 95 % af LP-skolerne. 74 % af LP-skolerne vurderer, at anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø i høj grad eller i nogen grad. 16

69 69 Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Vurdering af skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Af 1 i Folkeskoleloven fremgår det, at folkeskolerne i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder og ifl. Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal der fremgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner. Evaluering og dokumentation er et indsatsområde i udviklingsaftalen og desuden et nationalt krav på flere niveauer. Kvalitetsrapporter, undervisningsmiljøvurderinger, elevhandleplaner, læseplaner, mål- og indholdsbeskrivelser i SFO, De nationale test, Folkeskolens afgangsprøver m.v. er alle lovpligtige evalueringer og skal i sidste ende medvirke til, at eleverne får kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Mål i Udviklingsaftalen er: At understøtte de faglige miljøer på skolerne, for at fremme elevernes udbytte af undervisningen og sikre en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. At udvikle optimale læringsmiljøer i overgangen fra dagtilbud til skole/sfo. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At skolekonsulenter og andre ressourcepersoner i Center for Skole yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. At der afprøves et nyt og formaliseret samarbejde om brobygning, der skal skabe kvalitet i arbejdet med børnenes overgange mellem pædagogiske tilbud. Der udvikles et skema, der er i brug ved alle overgange medio I skoleåret 2010 havde alle skolefritidsordninger udarbejdet mål og indholdsbeskrivelser. I den forbindelse deltog alle SFO-ledere og SFO-afdelingsledere i et kommunalt kursus over 3 ½ dag med temaet evaluering og dokumentation. I forbindelse med Statusanalysen i projekt Partnerskab om Folkeskolen foretages en undersøgelse blandt forældre på skolerne, som vedrører forældrenes syn på samarbejdet med deres barns skole. Statusanalysen 2011 er endnu ikke afsluttet, men et udtræk af de foreløbige svar (579 forældre) viser, at 85 % af forældrene er tilfredse med skolernes underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Dette er en stigning på 8 % i forhold til Statusanalysen Der er stadig 15 %, der ikke er tilfredse med skolernes underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Af kapitel 3 fremgår det, at 48 % af almenskolerne og ingen af specialskolerne i høj grad anvender De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Center for Skole kan konstatere, at alle skoler har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har adgang til. Skole-Intra er et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Opgørelsen viser, at stort set alle skoler anvender Personale-Intra og Forældre- Intra i høj eller nogen grad. Af de skoler, der endnu ikke anvender Elev-Intra, oplyser flere af dem, at de har planer om at implementere det i skoleåret 2011/2012.

70 70 Center for Skole kan oplyse, at skolekonsulenterne i højere grad anvender Fælles-Intra. F.eks. er tilmelding til workshops, læsehandleplaner og læserapporter lagt ud på Fælles- Intra, hvor medarbejdere på alle skoler har adgang. Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet integration er, at lærerne er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de tosprogede forældre. Et af midlerne er Integrationsministeriets tre værktøjskasser 17, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et pilotprojekt under værktøjskassernes udvikling. Opgørelsen viser, at 77 % af almenskolerne har kendskab til værktøjskasserne, og at 45 % er kommet i gang med anvendelsen af dem. Center for Skole vurderer, at andelen af skoler, der anvender værktøjskasserne, er tilfredsstillende i betragtning af, at skolernes andel af tosprogede forældre er forskellig. For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På klassetrin udarbejdes en uddannelsesplan. Elev- og uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Opgørelsen viser, at 92 % af alle skoler har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elevplaner, 85 % af skolerne anvender elevplaner aktivt og løbende i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, 88 % af skolerne inddrager eleverne ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning, og alle skoler anvender elevplaner som baggrund for forældresamtaler. Center for Skole kan oplyse, at der er blevet udviklet en fælles elektronisk platform til elevog uddannelsesplaner i et samarbejde mellem Center for Skole og UU. Fremadrettet skal der være fokus på kvaliteten af indholdet. 82 % af almenskolerne og 100 % af specialskoler har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges. Opgørelsen viser desuden, at skolerne anvender en bred vifte af evalueringsformer, hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. De fem forebyggelsesgrupper har i samarbejde udviklet et nyt brobygningsmateriale til overgangen mellem dagtilbud og skole. Det består af et aktivitetsskema med en oversigt over de minimumsaktiviteter, der skal foregå i brobygningen (møder, test, gensidige besøg, forældresamtaler m.v.) og et overleveringsskema, som skal udfyldes på alle børn i samarbejde med dagtilbud og forældre og overleveres til skolen Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde: C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf 18 Brobygningsmateriale:

71 71 Samlet konklusion: Center for Skole vurderer, at indsatser omkring skole-hjem samarbejde og evalueringskultur har været en succes. Alle skoler har udarbejdet principper for skolehjemsamarbejde. Der er en stigning i andelen af forældre, der er tilfredse med skolernes underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Skolerne har arbejdet på at udvikle og forbedre deres evalueringskultur. Der anvendes en meget bred vifte af evalueringsmetoder ud over de lovpligtige, med henblik på at understøtte et godt læringsmiljø. LP-modellen er implementeret på alle skoler i 2011/2012, og er mange steder blevet en del af skolens evalueringskultur. Anbefalinger: Fokus på udvikling af skole-hjem samarbejdet, især samarbejdet med de tosprogede forældre, bl.a. ved implementering af Integrationsministeriets værktøjskasser til skole-hjem samarbejdet. Udvikling af evalueringskulturen på skolerne således, at alle former for evalueringer giver anledning til refleksion og udvikling af læringsmiljøet. Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere kvalitetsrapporter. I stedet angives i tabel 28, hvorvidt skolerne har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Tabel 28 Alle skoler Ja Nej Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet 100 % 0 %

72 72 Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer, som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire forskellige platforme, der på visse områder kan spille sammen: Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler) Personaleintra Forældreintra Elevintra Tabel 29 viser, i hvilken grad skolerne anvender de fire platforme i Skole-Intra som et værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering. Tabel 29A vedrører almenskoler/x-class og tabel 29B vedrører specialskoler. Tabel 29A Almenskoler/X-class I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles-Intra 32 % 23 % 36 % 9 % Personale-Intra 82 % 9 % 5 % 5 % Forældre-Intra 68 % 23 % 0 % 9 % Elev-Intra 32 % 41 % 14 % 14 % Tabel 29B Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles-Intra 20 % 20 % 40 % 20 % Personale-Intra 80 % 0 % 0 % 20 % Forældre-Intra 40 % 0 % 40 % 20 % Elev-Intra 20 % 0 % 20 % 40 % Konklusion på tabel 29A og 29B: Opgørelsen viser, at stort set alle skoler anvender Personale-Intra og Forældre-Intra i høj grad eller i nogen grad. Af de skoler, der endnu ikke anvender Elev-Intra, oplyser flere af dem, at de har planer om at implementere det i skoleåret 2011/2012. Center for Skole er i højere grad begyndt at anvende Fælles-Intra. F.eks. er tilmelding til workshops, læsehandleplaner og læserapporter lagt ud på Fælles-Intra, hvor medarbejdere på alle skoler har adgang.

73 73 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde Et af succeskriterierne i udviklingsaftalen under indsatsområdet integration er, at lærerne er klædt bedre på til skole-hjem samarbejdet med de tosprogede forældre. Et af midlerne er tre værktøjskasser 19, som er udviklet til formålet. Slagelse Kommune har været med i et pilotprojekt under værktøjskassernes udvikling. De tre værktøjskasser har titlerne: Værktøjskasse til teammødet Værktøjskasse til skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Værktøjskasse til forældremødet Værktøjskasserne er udarbejdet med udgangspunkt i skolens samarbejde med de tosprogede forældre, men er anvendelige til forældresamarbejde generelt. Derfor er alle skoler blevet spurgt om kendskab til og anvendelse af værktøjskasserne, selv om det ikke kan forventes, at skoler med få tosprogede forældre, har kendskab til værktøjskasserne endnu. Tabel 30A vedrører almenskoler/x-class og tabel 30B vedrører specialskoler. Tabel 30A Almenskoler/X-class Ja Nej Skolen har kendskab til værktøjskasserne Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne 77 % 23 % 45 % 55 % Almenskoler/X-class: Værktøjskasser til forældresamarbejde 77% 45% Kendskab til værktøjskasserne Bruger værktøjskasserne 19 Om værktøjskasser til skole-hjem samarbejde: C26A0E51F4F2/0/Praesentationafvaerktoejskassertilhjemmeside29410.pdf

74 74 Tabel 30B Specialskoler Ja Nej Skolen har kendskab til værktøjskasserne Skolen bruger en eller flere af værktøjskasserne 40 % 60 % 0 % 100 % Specialskoler: Værktøjskasser til forældresamarbejde 40% 0% Kendskab til værktøjskasserne Bruger værktøjskasserne Konklusion på tabel 30A og 30B: 77 % af almenskolerne har kendskab til integrationsministeriets værktøjskasserne og 45 % er kommet i gang med anvendelsen af dem. Værktøjskasserne anvendes ikke på specialskolerne, da de kun har få eller ingen tosprogede elever. Center for Skole vurderer, at andelen af skoler der anvender værktøjskasserne, er tilfredsstillende i betragtning af, at skolernes andel af tosprogede forældre er forskellig.

75 75 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin udarbejdes elevplan og uddannelsesplan og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Af tabel 31 fremgår det, hvordan skolerne arbejder med elevplaner/uddannelsesplaner Tabel 31 Alle skoler Ja Nej Skolens elev-/uddannelsesplaner er elektroniske (købte eller selvudviklede) Skolen har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elev-/uddannelsesplaner Elev-/uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Elev-/uddannelsesplanerne danner baggrund for forældresamtalen 96 % 4 % 92 % 8 % 85 % 15 % 88 % 12 % 100 % 0 % Konklusion på tabel 31: 92 % af alle skoler har udarbejdet principper for indhold og anvendelse af elev-/uddannelsesplaner, 85 % af skolerne anvender elev- /uddannelsesplaner aktivt og løbende i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, 88 % af skolerne inddrager eleverne ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning, alle skoler anvender elev-/uddannelsesplaner som baggrund for forældresamtaler. Center for Skole kan oplyse, at der er blevet udviklet en fælles elektronisk platform til elev- og uddannelsesplaner, i et samarbejde mellem Center for Skole og UU. Fremadrettet skal der være fokus på kvaliteten af indholdet.

76 76 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 32 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, om de har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 32A vedrører almenskoler/x-class og tabel 32B vedrører specialskoler. Tabel 32A Almenskoler/X-class Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys" 82 % 18 % 100 % 0 % 73 % 27 % 86 % 14 % 77 % 23 % Almenskoler: Tilrettelæggelse af den løbende evaluering 82% 100% 73% 86% 77% Udarbejdet strategier tilrettelæggelse af den løbende evaluering Der anvendes løbende prøver/test Der anvendes løbende elevportfolio m.v. Der anvendes løbende elevsamtaler m.v. Der anvendes redskaber til målopfyldelse

77 77 Tabel 32B Specialskoler Ja Nej Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges Der anvendes løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes løbende elevportfolio og/eller elevlogbog Der anvendes løbende elevsamtaler og/eller elevinterviews Der anvendes redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. målcirkler, "kan/kan næsten", "rød-gul-grøn", "smileys" 100 % 0 % 80 % 20 % 80 % 20 % 100 % 0 % 100 % 0 % Specialskoler: Tilrettelæggelse af den løbende evaluering 100% 100% 100% 80% 80% Udarbejdet strategier tilrettelæggelse af den løbende evaluering Der anvendes løbende prøver/test Der anvendes løbende elevportfolio m.v. Der anvendes løbende elevsamtaler m.v. Der anvendes redskaber til målopfyldelse Andet: Skolerne har haft mulighed for at uddybe og påpege yderligere metoder der bidrager til den løbende evaluering af elevernes udbytte, og hvor det er muligt, at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse: Elevplaner anvendes i forbindelse med den løbende evaluering. Den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) og kortlægning i forbindelse med denne, anvendes som del af den løbende evaluering. LP-arbejdet er en del af den løbende evaluering. I teamsamtaler med ledelsen er der en dialog om, hvilke metoder der anvendes - hvorfor og hvornår. På specialskole benyttes meget individuelt afpasset evaluering i forhold til elevernes faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. Der er afsat en ugentlig tid til elevsamtale, hvor alt er til drøftelse. Konklusion på tabel 32A og 32B: 82 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges. Evalueringen viser desuden, at skolerne anvender en bred vifte af evalueringsformer, hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.

78 78 Kapitel 8: It i undervisningen Vurdering af it i undervisningen It i Undervisningen er et kommunalt indsatsområde i udviklingsaftalen og samtidig et nationalt indsatsområde, idet it- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr Mål i Udviklingsaftalen er: At øge lærernes viden om og kompetencer i, at inddrage it i alle faglige sammenhænge. At afdække barrierer og potentialer for succesfuld implementering af it-støttende undervisningsformer og udvikle en it-baseret fagdidaktik i fagene dansk, engelsk og matematik på mellemtrinnet. At udvikle den it-understøttende læring for fagligt svage og udsatte elever. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: Opstart af FIIT-projektet (Fagenes Integration af it) i Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen. Der skal foreligge en implementeringsstrategi og handleplan efter projektes ophør. At it- ressourcepersoner forestår sidemandsoplæring og videndeling. FIIT-projektet har været i gang i skoleåret 2010/2011, med deltagelse af et antal skoler, og er endnu ikke afsluttet. I den forbindelse er der udarbejdet en omfattende rapport: Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolerne i Slagelse Kommune 21. Rapporten findes også i en forkortet udgave 22. Undersøgelsen bag rapporten viser, at der findes lærere på de medvirkende skoler, der har høje professionsfaglige kompetencer for integration af it i fagene, men de nødvendige professionsfaglige kompetencer er ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Der er it-vejledere på 86 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne. It-vejlederne mødes jævnligt i et it-vejledernetværk, som Center for Skoles it-konsulent er tovholder på. Netværket er med til at understøtte videndeling og sidemandsoplæring. Skolekonsulenter har afholdt en række workshops og temadage med forskellige emner inden for anvendelse af it- og medier. Disse har ikke kun været forbeholdt it-vejledere, men mange forskellige grupper, f.eks. AKT-medarbejdere, SSP-kontaktpersoner, læsevejledere, specialundervisningslærer og alle øvrige lærere. 20 It- og mediekompetencer i Folkeskolen faghæfte 48 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 21 Rapporten: Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolerne i Slagelse Kommune lse_kommune.pdf 22 Forkortet udgave af rapporten: Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolerne i Slagelse Kommune

79 79 Der er sket en mindre stigning i antallet af computere på skolerne inden for de sidste to år. I 2008/2009 var der i gennemsnit 2,5 elever pr. computer og i 2010/2011 var der i gennemsnit 2,1 elever pr. computer. Der er store forskelle skolerne imellem. Nogle steder er der 1 elev pr. computer og andre steder er der 4-5 elever pr. computer. Der er sket en større stigning i antallet af interaktive tavler på skolerne på blot et år. I 2009/2010 var der i gennemsnit 52 elever om en interaktiv tavle, hvor der i 2010/2011 var 39 elever pr. interaktiv tavle. Interaktive tavler er en større investering, og flere af de små skoler har oplyst, at de ikke har økonomi til indkøb af interaktive tavler. Opgørelsen af skolernes anvendelse af it i daglig undervisning viser, at alle skoler underviser i og anvender it-baserede værktøjsprogrammer i høj eller i nogen grad. Det samme er gældende for undervisning i og anvendelse af søgning på internettet. Størstedelen af alle skoler underviser desuden i Web-etik og digital dannelse, men kun % svarer i høj grad til dette % af skolerne tilrettelægger undervisningen i høj eller i nogen grad, så elever med læse-/skrivevanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab. Af kapitel 6, tabel 23 fremgår det, at 47 % af almenskolernes og 67 % af specialskolernes it-vejledere anvender størstedelen af den tid, der er tillagt funktionen, til vejledning og sidemandsoplæring. Et mål er, at alle vejledere anvender 75 % af tiden på vejledning og sidemandsoplæring. Af kapitel 6, tabel 24 fremgår det, at 60 % af almenskolerne og 75 % af specialskolerne har anvendt kommunale konsulenter vedr. it i undervisningen i høj eller i nogen grad. Samlet konklusion: Skolerne har arbejdet målrettet med indsatsområde it i undervisningen, og der er sket en stigning i antallet af computere og interaktive tavler på skolerne. Der findes lærere på flere skoler, der har høje professionsfaglige kompetencer for integration af it i fagene, men de nødvendige professionsfaglige kompetencer er ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. Center for Skole vurderer, at der fortsat er behov for fokus på området. Anbefalinger: Fokus på it, både hvad angår udstyr og pædagogisk anvendelse. It i undervisningen er et middel til at øge fagligheden og der følges op på FIITprojektet ved implementeringsstrategi og handleplan. Fokus på, at it-vejlederne anvender størstedelen af den tid, der er tillagt funktionen, til sidemandsoplæring og vejledning. Fokus på undervisning af elever i web-etik og digital dannelse. En større del af elevernes kommunikation og sociale kontakter foregår via it- og medier. Tilbud om workshops og temadage med forskellige emner inden for anvendelse af it- og medier med henblik på at øge lærernes viden om og kompetencer i at inddrage it i alle faglige sammenhænge.

80 80 Antal elever pr. nyere computer Tabel 33 viser antal elever pr. nyere computer for 2008/2009 og 2010/2011. Kun computere, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antal computere er opgjort pr. marts Tabel 33 Alle skoler Antal elever pr. Computer Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009 2,1 2,5 Antal elever pr. computer 2,1 2, Gns. 2010/2011 Gns. 2008/2009 Antal elever pr. interaktiv tavle Tabel 34 viser antal af elever pr. interaktiv tavle for de sidste to skoleår. Kun interaktive tavler, der benyttes til undervisning og er under 5 år gamle er medtaget. Tabel 34 Alle skoler Antal elever pr. interaktiv tavle Gns. 2010/2011 Gns. 2009/ ,1 52 Antal elever pr. interaktiv tavle , Gns. 2010/2011 Gns. 2009/2010

81 81 Anvendelse af it i daglig undervisning It- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr I udviklingsaftalen er it i undervisningen et indsatsområde, hvor de fastsatte mål skal føre frem mod en bedre integration af it i fagene, bl.a. gennem FIIT-projektet 24, som endnu ikke er afsluttet. Tabel 35 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, i hvilken grad it anvendes på skolerne i den daglige undervisning. Tabel 35A vedrører almenskoler/x-class og tabel 35B vedrører specialskoler. Tabel 35A Almenskoler/X-class Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 68 % 32 % 0 % 0 % 27 % 68 % 5 % 0 % Der undervises i og anvendes søgning på internettet 73 % 27 % 0 % 0 % Der undervises i Web-etik og digital dannelse 36 % 46 % 18 % 0 % Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab 45 % 50 % 5 % 0 % Tabel 35B Specialskoler Der undervises i og anvendes it-baserede værktøjsprogrammer, f.eks. tekstbehandling, regneark og præsentationer Der undervises i og anvendes it-baserede faglige læringsprogrammer, f.eks. skoleaftalen, egne licenser eller gratisprogrammer på nettet I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 60 % 40 % 0 % 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % Der undervises i og anvendes søgning på internettet 60 % 40 % 0 % 0 % Der undervises i Web-etik og digital dannelse 40 % 40 % 20 % 0 % Undervisningen tilrettelægges så elever med læse-/skrive-vanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab 80 % 20 % 0 % 0 % 23 It- og mediekompetencer i Folkeskolen faghæfte 48 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.ashx 24 FIIT-projektet (Fagenes Integration af IT). Et fagdidaktisk projekt for integration af It i fagene dansk, engelsk og matematik på mellemtrinnet. Projektet er forankret i Center For Skole med lærermiddel.dk som ekstern partner. Projektet er delvist finansieret af Undervisningsministeriet. Fire af kommunens skoler er involveret i projektfasen, der løber fra

82 82 Konklusion på tabel 35A og 35B: Opgørelsen viser, at alle skoler underviser i og anvender it-baserede værktøjsprogrammer i høj eller i nogen grad. Det samme er gældende for undervisning i og anvendelse af søgning på internettet. Størstedelen af alle skoler underviser desuden i Web-etik og digital dannelse, men kun % svarer i høj grad til dette % af skolerne tilrettelægger undervisningen i høj eller i nogen grad, så elever med læse-/skrivevanskeligheder kan udnytte it som kompenserende redskab.

83 83 Kapitel 9: Sundhed Vurdering af sundhed Sundhed er et tværfagligt indsatsområde i Slagelse Kommune, som også Center for Skole arbejder målrettet med. I perioden indsamlede Center for Folkesundhed, i samarbejde med Center for Skole, informationer på skolerne om sundhed. På baggrund af disse informationer blev udarbejdet en omfattende rapport, Kortlægning af sundhedsaktiviteter på skolerne i Slagelse Kommune 25. Følgende emner er belyst i rapporten: Kost og drikkevarer, fysisk aktivitet/motion/bevægelse, seksuel sundhed, trivsel, rusmidler og rygning. Rapporten henviser til aktuel forskning og er medvirkende til gensidig inspiration og videndeling mellem skolerne og mellem skolerne og centrene. I rapporten er angivet en række råd og anbefalinger, og flere af dem er der fulgt op på i udviklingsaftalen, skolernes virksomhedsaftaler og i skolefritidsordningernes mål- og indholdsbeskrivelser. Mål i Udviklingsaftalen er: At fremme børn og unges forståelse for betydningen af motion for et godt liv og helbred. At forebygge de unges brug af ulovlige rusmidler og tobak, samt udsætte deres alkoholdebut. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At alle skoler skal iværksætte minimum en ny aktivitet, der bidrager til, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i forbindelse med projekt Motion i Skoler 26. At alle elever i 7. klasse på Tårnborg Skole, Antvorskov Skole, og Nymarkskolen, skal deltage i 6 ugentlige idrætstimer i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 i forbindelse med Breddeidrætsprojektet Teen Move 27. At alle skoler skal have udarbejdet og offentliggjort en lokal rusmiddelpolitik med udgangspunkt i den fælles overordnede rusmiddelpolitik. Skolernes evaluering af fysisk aktivitet i skole/sfo viser, at der er meget fokus på, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen % af skolerne har udvidet deres tilbud om bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller SFO. 41 % af almenskolerne har udvidet antallet af idrætstimer eller oprettet idrætslinje, bl.a. i forbindelse med projekt Teen Move, og på specialskolerne er det 100 %. På almenskolerne har 55 % oprette legepatruljer og 64 % har samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber % af alle skoler arbejder strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning. I skoleåret 2011/2012 arbejdes der fortsat målrettet med området. Breddeidrætsprojektet fortsætter, der er oprettet et bevægelses-netværk, og der udbydes kurser/workshops til lærere og pædagoger. 25 Rapporten Kortlægning af sundhedsaktiviteter på skolerne i Slagelse Kommune : 26 Projektbeskrivelse af Motion i skoler : 27 Projektbeskrivelse af Teen Move F968EFB/38799/ ProjektbeskrivelseTEENMOVE.pdf

84 84 Med understøttelse fra de 5 forebyggelsesgrupper havde skolerne til opgave, at udarbejde en lokal rusmiddelpolitik. 95 % af almenskolerne var enten i gang eller færdig med udarbejdelsen, da de blev spurgt i maj Her er målet næsten nået. 60 % af specialskolerne var ikke kommet i gang endnu. Samlet konklusion: Skoler og skolefritidsordninger har arbejdet målrettet med indsatsområdet sundhed. Der har været meget fokus på at iværksætte initiativer, der er med til alle elever bevæger sig mindst en time om dagen. Slagelse Kommune er breddeidrætskommune og en række projekter har været iværksat Anbefalinger: Indsatsområdet Sundhed fortsættes og udvikles kommunalt og lokalt i de kommende skoleår. Sundhed skal ses i et bredt perspektiv, hvor både fysisk og psykisk sundhed indgår. Alle skoler, der endnu ikke har udarbejdet og offentliggjort en lokal rusmiddelpolitik, sætter fokus på dette i kommende skoleår. Fysisk aktivitet i skole/sfo Et succeskriterium i udviklingsaftalen inden for det tværfaglige indsats-område sundhed er, at alle skoler, ved udgangen af 2011, har iværksat minimum en ny aktivitet, der bidrager til, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Dette succeskriterium indgår som et led i Projekt Motion i skoler 28 Tabel 36 viser, hvilke tiltag skolerne allerede har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 36A vedrører almenskoler/x-class og tabel 36B vedrører specialskoler. 28 Om Motion i skoler i Slagelse Kommune

85 85 Tabel 36A Almenskoler/X-class Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Der arbejdes strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning 41 % 59 % 59 % 41 % 68 % 32 % Legepatrulje 55 % 45 % Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber 86 % 14 % 64 % 59 % Almenskoler/X-class:Fysisk aktivitet 41% 59% 68% 55% 86% 64% Tabel 36B Specialskoler Ja Nej Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Der arbejdes strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning 100 % 0 % 100 % 0 % 60 % 40 % Legepatrulje 0 % 100 % Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber 80 % 20 % 40 % 60 %

86 86 Specialskoler: Fysisk aktivitet 100% 100% 80% 60% 0% 40% Andet: Skolerne har haft mulighed for at uddybe og påpege yderligere aktiviteter der bidrager til, at eleverne bevæger sig mere i skoletiden: Skoler har i fællesskab nedsat et udvalg, der arrangerer fælles idrætsdage. Afholdelse af idrætsdage og deltagelse i idrætsstævner. SFO understøtter projekt Motion i Skoler, ved at have fokus på, at børnene bevæger sig mere. F.eks. udeaktiviteter 1 time hver dag, samt bevægelsesaktiviteter indeog ude 2-3 gange om ugen (Stikbold, gåtur, hockey, rundbold etc.) Deltagelse i Kræftens Bekæmpelses projekt Sund skole, hvor skolen forpligter sig til at kortlægge elevernes sundhedstilstand, etablere et sundhedsudvalg og udarbejde årlig sundhedsrapport. Lærerne modtager i den forbindelse et inspirationskatalog med links og forslag til lege og bevægelsesaktiviteter der kan anvendes i undervisningen. Deltagelse i projekt Teen Move med 7. årgang, hvor eleverne har flere idrætstimer på skoleskemaet. Projektet fortsætter i skoleåret 2011/2012. De ældste specialklasser har udeskole en dag om ugen. Valgfaget Krop og kondi på årgang. Udeordning i frikvarterer fra påske- til efterårsferie. Bevægelse tænkes ind i en større sundhedsmæssig sammenhæng, hvor der også er fokus på ernæring, trivsel, udvikling og læring. Målet er, at elever, forældre og ansatte træffer sundere valg. Konklusion på tabel 36A og 36B: % af skolerne har udvidet deres tilbud om bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller SFO. 41 % af almenskolerne har udvidet antallet af idrætstimer eller oprettet idrætslinje, bl.a. i forbindelse med projekt Teen Move, og på specialskolerne er det 100 %. På almenskolerne har 55 % oprette legepatruljer og 64 % har samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber % af alle skoler arbejder strategisk med at få mere bevægelse ind i den faglige undervisning.

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport 2012-2013 Kvalliitetsrapport 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Boeslunde Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Boeslunde Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Boeslunde Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Dalmose Centralskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Søndermarksskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Søndermarksskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Antvorskov Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole)

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Storebæltskolen(Specialskole) 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Storebæltskolen Specialskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole(Specialskole)

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole(Specialskole) 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Broskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Xclass 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Marievangsskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Antvorskov Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Baggesenskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Baggesenskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Baggesenskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Udviklingsaftale 2014-2015. Skoleområdet. 23. oktober 2013. Center for Skole og Fritid. Udviklingsaftale. for. Skoleområdet

Udviklingsaftale 2014-2015. Skoleområdet. 23. oktober 2013. Center for Skole og Fritid. Udviklingsaftale. for. Skoleområdet Skoleområdet 23. oktober 2013 Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Skole og Fritid Udviklingsaftale for Skoleområdet 2014-2015 1 Side 2 / 7 Indledning Denne udviklingsaftale beskriver de fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Alternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget

Alternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Alternativ 1 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 5 skoler lukkes: Vestermose Skole lukkes elever overføres til Nymarksskolen Boeslunde Skole lukkes

Læs mere

Oplæg til ny skolestruktur

Oplæg til ny skolestruktur Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Alternativ 2. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget

Alternativ 2. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Alternativ 2 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 3 skoler lukkes: Nørrevangsskolen lukkes specialklasseelever overføres til Søndermarksskolen, øvrige

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 Kort præsentation af Slagelse Kommunes skolevæsen... 3 2. Mål og resultatmål... 4 Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 4 Kommunalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Langå Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Telefon: 89154040 munkholmskolen@randers.dk www.munkholmskolen.skoleintra.dk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere