HØRING AF UDKAST TIL MULIGHEDSKATALOG Høring af udkast til Mulighedskatalog

Transkript

1 Høring af udkast til Mulighedskatalog -

2 1: Øget inklusion og målretning af specialtilbud i folkeskolen _x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Forslaget indebærer et øget fokus på målretning af specialtilbud til de børn, som har behov for støtte og hjælp. Situationen på området er i dag den, at der er forskellige serviceniveauer knyttet til specialtilbudsydelser i forhold til det enkelte barn, som skal inkluderes. Gennem en mere præcis beskrivelse af serviceniveau i form af en kvalitetsstandard og en dertil knyttet beregning af et omkostningsniveau er det tanken, at der både kan opnås en bedre målretning i forhold til det enkelte barn og en budgetreduktion. Fastlæggelse af serviceniveauer sker ved at analysere og beskrive procedurer i forbindelse med arbejdet omkring inklusion, og ikke mindst gennem en analyse af forholdet mellem den service og det udgiftsniveau, som knyttes til en konkret opgave. Ved en ændret visistationspraksis, hvor elever fremover i større omfang visiteres til lokale tilbud, vil forvaltningen analysere og vurdere mulighederne for at reducere udgifterne pr. elev. Et nyt syn på arbejdet med børn og unge med særlige behov fordrer en investering i forandringer på mange områder. Det drejer sig bl.a. om de fysiske forhold, den generelle indsats og de særlige tiltag, som skal iværksættes omkring det enkelte barn. Indsatsen på styrkelse af det inkluderende arbejde handler derfor primært om, at styrke den inkluderende tænkning og de faglige metoder til inklusion. En plan med fokus på inklusion er flerårig, og forventningen om at kunne reducere udgifterne på området skal kædes sammen med en flerårig investeringsplan og indsats i forhold til medarbejdere og ledere såvel i forvaltningen som i vore decentrale enheder. I 2010 var der i Furesø 289 børn i interne eller eksterne specialtilbud. Udgiften hertil svarede i 2010 til ca. 64 mio. kr. eksklusive udgifter til fritidstilbud og transport på ca. 18 mio. I 2012 er dette tal reduceret til 273 børn. En del af de midler der tidligere blev anvendt til eksterne specialtilbud placeres i den pulje, som fordeles til foranstaltninger i kommunens egne tilbud. Der har i eksterne tilbud i andre kommuner været lokale aftaler, som Furesø har skullet honorere. Ved at hjemtage hovedparten af opgaven omkring inklusion vil Furesø selv kunne fastlægge service- og udgiftsniveau med respekt for indgåede aftaler og lokale faglige organisationer i Furesø Kommune. Det vil være væsentligt, at ledelsesniveauet på de enkelte skoler involveres, da arbejdet skal udføres under deres ledelsesansvar. Det betyder i praksis, at budgetreduktionerne først kan effektueres fra august, når et nyt skoleår starter. Budgetreduktionen har således ikke fuldt gennemslag i.

3 Der vil blive udarbejdet en mere præcis beskrivelse af de enkelte delinitiativer i forslaget frem mod forelæggelsen i august/september. Forvaltningen vil gennemgå de forskellige kommunale tilbud og vurdere, hvordan det kan lade sig gøre at reducere udgifterne pr. elev i de enkelte tilbud. Dette kan ske dels ved at se på personalesammensætningen og mængden af personaletimer i det enkelte tilbud samt ved at vurdere, om antallet af elever kan forøges i de enkelte tilbud med f.eks 1-2 elever pr. gruppeordning. Ligeledes vil der blive sat fokus på samdriftsfordele fx mellem flere gruppeordninger. Forslaget vil indebære personalemæssige konsekvenser idet størstedelen af udgifterne på området er lønudgifter.

4 2: Tidlig og koordineret indsats på børne-, social og sundhedsområdet X Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget En tidlig og koordineret indsats på børn og unge området og social og sundhedsområdet kan ofte være afgørende for om den enkelte borger hjælpes på vej tilbage mod et normalt liv frem for at blive fanget i lange sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor sætter Furesø Kommune ind på en række områder for at sikre at kommunens indsats har maksimal effekt. Der søges, hvor det er muligt, penge fra forebyggelsespuljer til at løbe arbejdet i gang (herunder puljer i regi af KKR og Region Hovedstaden). Forslaget består af fem dele: Forløbsprogrammer Furesø Kommune har gennem de seneste år implementeret en række forløbsprogrammer, som sikrer borgerne den rigtige hjælp og fremdrift i forløbet. Nu forestår implementering af forløbsprogram for borgere med erhvervet hjerneskade. Via en tidlig og koordineret genoptræningsindsats vurderes det muligt at opnå en besparelse på sygedagpenge ved at reducere perioden, hvor borgerne er langtidssygemeldte. Skønnet besparelse ca kr. i stigende til kr. årligt fra. Indsats for unge med autisme og asperger Der etableres et øget samarbejde mellem Socialpsykiatrien, det nyetablerede Fontænehus, Jobcenter m.fl. med fokus på en intensiv og tidlig koordineret indsats for unge med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser inden for autisme og asperger-området. Mange af de unge har tilbud om STU (3- årigt særligt tilrettelagt uddannelsestilbud), og har om eftermiddagen behov for lokalt klubtilbud, som ville kunne etableres i Fontænehuset. Det vurderes, at initiativet bl.a. kan give en besparelse på støtte/kontakttimer. Det skønnes, at der for 4 unge spares én times bostøtte pr. uge á 350 kr. Den samlede besparelse på området skønnes at udgøre ca kr. i og ca kr. årligt fra. Koordineret indsats i forhold til børn og unge med særlige behov Der skal etableres et tættere samarbejdet mellem Jobcenter, Børn & Unge og Social & Sundhed med fokus på at indrage alle parter i et forløb så tidligt som muligt omkring overgang fra ung til voksen. Der forventes en besparelse ca kr. i stigende til ca kr. årligt fra gennem forstærket samarbejde og tidlig inddragelse. Forebyggelse af stress og depression I forlængelse af de øvrige indsatser vil det også blive undersøgt om der kan igangsættes en yderligere indsats rettet mod borgere, som har problemer med stress og depression.

5 Øget hjælp til kronikere og praksiskonsulent For at understøtte den koordinerede indsats samt hjælpe særligt kronikere til at mestre egen sygdom afsættes særlige midler til patientundervisning samt en praksiskonsulent, som kan fungere som bindeled til hele gruppen af praktiserende læger i kommunen og sikre kommunikationen mellem relevante kommunale afdelinger og almen praksis. Det vil medføre årlige udgifter til patientundervisning fra og følgende år på ca kr., og årlige udgifter til praksiskonsulent fra og følgende år på ca kr. Det forventes, at borgerne vil opleve bedre sammenhæng i kommunens service. Endvidere vil den øgede indsats ift. patientundervisning og samarbejde med de praktiserende læger være med til at styrke kvaliteten i kommunens indsats. De personalemæssige konsekvenser af forslaget vil være færre timers bostøtte i forbindelse med Indsats for unge med autisme og asperger samt etablering af en funktion som praksiskonsulent i kommunen.

6 3: Øget beskæftigelsesindsats i X Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune igangsætter en række initiativer for at styrke beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Samlet set forventes den forøgede indsats at give et provenu for kommunen på 2 mio. kr. i. På baggrund af resultaterne i vurderes, om der kan indbudgetteres yderligere beløb fra og følgende år. Øget beskæftigelsesindsats via løntilskudsmedarbejdere Furesø Kommune vil intensivere kommunens egen brug af løntilskudsmedarbejdere som en aktiv beskæftigelsesindsats overfor borgere, som har behov for hjælp til at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Andelen af årlige løntilskud øges fra 16 til 30 helårspersoner hos Center for Drift og Teknik, hvilket medfører en stigning i refusioner. Løntilskudspersonerne gennemgår et optræningsforløb, hvor de indledningsvist går som føl, og senere i forløbet varetager de selvstændige opgaver på lige fod med ordinært ansatte i centret. Løntilskudsaftalen ligger inden for rammen af reglerne for ansættelse af løntilskudspersoner generelt set, herunder at personerne ikke kan eller skal erstatte ordinære jobs. Den øgede andel af løntilskudsansættelser hos Center for Drift og Teknik er indeholdt i den samlede løntilskudskvote fra Beskæftigelsesministeriet på i alt 96 helårspersoner i Furesø Kommune. Der er i aftalen særligt fokus på, at forløbene skal have et fagligt opkvalificerende indhold, og der foretages en individuel vurdering af om løntilskudsansættelsen skal inkludere supplerende aktiviteter i form af fagligt opkvalificerende forløb, jobrotationsordningen, vejledning om målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige. Aftale om jobrotation hos Center for Drift og Teknik Der indgås samarbejdsaftale mellem Jobcenter Furesø og Center for Drift og Teknik om etablering af jobrotationsordning svarende til 7 årsværk i. Center for Drift og Teknik modtager statslig rotationsydelse på kr. 170/time for fastansatte medarbejdere der skal gennemføre kompetenceudviklingsprogram med start oktober De ansøgte økonomiske midler fra jobrotationen til Center for Drift og Teknik skal anvendes til at der ansættes erstatningsarbejdskraft i form af ledige furesøborgere, svarende til 7 årsværk. Rotationsaftalen medfører en samlet besparelse på forsørgelsesudgifter til dagpengeydelser. ne til faglig opkvalificering af de nuværende medarbejdere, der skal indgå i jobrotationsaftalen, er finansieret via Center for Drift og Teknik i det eksisterende driftsbudget. Jobrotation hos private arbejdsgivere Allerede i 2012 er der startet jobrotationsforløb op med private arbejdsgivere, som skal have medarbejdere igennem et længere kompetenceudviklingsforløb. Dette arbejde vil blive videreført i og følgende år.

7 Arbejdsfastholdelse Jobcentret omlægger indsatsen med arbejdsfastholdelses, således at kommunens private og offentlige arbejdsgivere, medarbejdere i virksomhederne og alle kommunens egne ansatte får en mere synlig adgang til at trække på støtte og rådgivning i forebyggelsen og begrænsning af sygdomsbetinget fravær. Jobcentret indleder samarbejdet med et privat firma med en sundhedsfaglig og beskæftigelsesfunderet profil, der fremover kan konsultere virksomhedernes medarbejdere og ledere ude på virksomhederne eller i jobcentret. Derudover vil der iværksættes en analyse af de situationer, som fører til at borgere ender med at forlade arbejdsmarkedet med henblik på at forbedre kommunens forebyggelses- og rehabiliteringsindsats fx i forhold til stress- og depressionsbetinget fravær. Den øgede beskæftigelsesindsats forventes ikke at indebærer servicemæssige konsekvenser. Kommunen vil øge brugen af løntilskudsmedarbejdere.

8 4: Hjemtagning af unge fra opholdssted til egen bolig med støtte i Furesø Kommune X_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Furesø kommune har et mindre antal unge på 15 til 22 år, som er anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner uden for kommunen, men hvor det ikke vurderes, at disse anbringelser medfører nogen særlig progression i den unges udvikling. I tråd med kommunens hjemtagningsstrategi foreslås det derfor, at udskifte disse foranstaltninger med en pædagogisk støttet foranstaltning i egen bolig i lokalområdet. Dette skal samtidig støtte de unge på vej mod tilværelsen som voksen. Den forventede udgift til unge, som er 15 år eller derover, og som aktuelt er anbragt på døgninstitution eller opholdssteder, og som fortsat i 2012 er anbragt året ud, er for hele 2012 på cirka 15 mio. kr. fordelt på 18 unge. Ud fra en indviduel, konkret vurdering af den enkelte unges situation forventer forvaltningen, at 5-6 af de 18 unge vil profitere af overgå til en anbringelse i eget værelse/sekundært en egentlig hjemgivelse til eget hjem. Der skal oprettes et støttekontaktpersonskorps, der kan understøtte de unge i at være anbragt i eget værelse/sekundært støtte op om familien, der modtager den hjemgivne unge. Støttekontaktpersonerne varetager pædagogisk og almindelig støttende funktion for at hjælpe de unge til at få en dagligdag til at fungere, skabe netværk for den unge i familien og hos andre ressourcerige personer i kommunen f.eks. via foreningslivet, uddannelsesmiljø, arbejdsplads eller andet. Det vurderes, at der skal allokeres ca. 2 årsværk til korpset (ca kr.). ne til støttepersonkorpset er indeholdt i nettoprovenuet i forslaget. For de 5-6 unge som vil blive tilbudt at overgå til eget værelse eller komme tilbage til egen familie vil forslaget naturligvis indebære en ændring i den service, de modtager. Forvaltningen vurderer dog, at disse unge vil profitere af ændringen i kommunens tilbud. Der vil blive etableret et nyt støttekontaktpersonkorps bestående af to medarbejdere.

9 5. Øget brug af velfærdsteknologi X_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune arbejder aktivt med at implementere velfærdsteknologi, hvor det vurderes at teknologien kan være med til at skabe tryghed for borgerne og/eller sikre en mere effektiv opgavevaretagelse samt et bedre arbejdsmiljø. Det foreslås, at der i sættes yderligere skub i dette arbejde på en række udvalgte områder. Det drejer sig konkret om følgende områder: Øget brug af velfærdsteknologi på kommunens plejecentre Det drejer sig eksempelvis om robotstøvsugere, som kan rengøre institutionernes store fællesarealer, så der ikke skal bruges personaleressourcer til det. Endvidere planlægges implementering af énmandsbetjente personlifte, så forflytninger af borgerne kan gennemføres med én frem for to medarbejdere. Det forventes, at der derved vil kunne realiseres en effektivisering på kr. i, 1,35 mio. kr. i og 1,55 mio. kr. årligt fra og frem. Øget brug af velfærdsteknologi i borgerens eget hjem Ved hjælp af teknologier, såsom Genoptræningsportal, telemedicin, udvidede tryghedsalarmer og Ipads som huskesystem, er det muligt, at borgere kan forblive længere i eget hjem og klare sig med mindre hjælp samtidig med at de får en faglig forsvarlig behandling og pleje. Der kan derved reduceres i personaleforbruget i genoptræning, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Der vil endvidere kunne spares ressourcer, der i dag bruges til transport til (og af) borgere. Der er erfaring for at flere af disse elementer giver øget livskvalitet for borgerne. Det forventes, at der derved vil kunne realiseres en effektivisering på kr. i og kr. årligt fra og frem. Nye visitationskriterier for støvsugning som en del af hjemmehjælpen Borgere, der i dag visiteres til praktisk hjemmehjælp, får hyppigt hjælp til støvsugning, som en del af hjælpen. Forslaget er her, at ændre visitationen til praktisk hjælp, så støvsugning ikke kan bevilges, hvis borgeren kan betjene en robotstøvsuger. Herved kan den tid, der typisk bevilges til støvsugning spares. I visse tilfælde vil der dog fortsat være behov for praktisk hjælp ud over hvad robotstøvsugeren kan levere. Det forventes, at der derved vil kunne realiseres en effektivisering på kr. årligt fra og frem. Det samlede forslag vil medføre en anlægsinvestering på ca. 2 mio. kr.

10 Generelt vil forslaget medføre en ændring af servicen i form af øget brug af teknologi. Fx vil øget brug af velfærdsteknologi i borgerens eget hjem kunne føre til øget selvhjulpenhed og mestring af egen sygdom for borgeren. Samtidig vil det betyde, at borgeren i mindre grad vil have fysisk kontakt med kommunens medarbejdere. Vedr. forslaget om nye visitationskriterier for støvsugning vil det konkret indebære, at der sker ændring af visitationskriterierne til ydelsen støvsugning. Borgere, der vurderes at kunne betjene en robotstøvsuger, vil kunne få støvsugeren bevilget som et forbrugsgode i.h.t. 112 i serviceloven (jf afgørelser fra den sociale ankestyrelse herom). Borgeren vil selv medfinansiere med 50 % og har vedligeholdelses-, reparations- og evt. genanskaffelsesforpligtelse. Forslaget vil medføre personalemæssige konsekvenser, da teknologien muliggør en reduktion i hjemmehjælpstimer, rengøringspersonale mv. Dette forslag skal ses i sammenhæng med anlægsforslag SSU 200: i velfærdsteknologi.

11 6: Forslag til Tryghedsboliger i bebyggelsen Skovgården _X Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Som et led i Furesø Kommunes selvforsyningsstrategien med lokale tilbud til udviklingshæmmede borgere anbefales at prioritere anvisningen af yderligere ca. 6 kommende ledige boliger på Skovgården til udviklingshæmmede. Målgruppen er de udviklingshæmmede borgere, som ikke umiddelbart har brug for en bofællesskabsplads, men samtidig har brug for at kunne henvende sig til personale, når de bliver utrygge eller får brug for støtte/kontakt af andre grunde. Denne borgergruppe er i stand til at klare mange ting selv i hverdagen, men støder dog på forhindringer og problematikker af forskellig slags, som de har brug for støtte til at løse. Placeringen tæt på Langkærgård og Lynghuset skaber mulighed for fællesskab/synergi. Personalet fra det udegående team flytter pr. 1. september 2012 fra Lysthuset og har i stedet base i egen bolig på Skovgården. Herved vil den pædagogiske støtte (Servicelovens 85), som personalet kan yde være placeret der, hvor de udviklingshæmmede bor, og kommunen vil herved kunne forebygge anbringelser i dyre botilbud og fremme mulighederne for hjemtagelse af borgere placeret i botilbud i anden kommune. Ved dette tiltag vil man kunne opnå en form for opgangsboligstøtte med stor tryghed uden de klassiske omkostninger der hører institutionen til. Det vil samtidig være attraktivt for yngre udviklingshæmmede og deres pårørende og skabe muligheder for et værdigt liv, hvor borgerens egne ressourcer bliver understøttet i eget hjem. Der er således både gode faglige grunde og god økonomi for Furesø Kommune i at prioritere at knap 20 % af boligerne på Skovgården anvises til udviklingshæmmede. Boliger til de udviklingshæmmede vil skabe en bredere vifte af muligheder for at støtte borgerne i lokalsamfundet, og vil kunne skabe stor tryghed for såvel borgerne som for deres pårørende. Når der peges på Skovgården, er det bl.a. fordi, der er erfaringer med at boligplacere udviklingshæmmede i boligerne på Skovgården, hvor 4 borgere, gennem de seneste år, har boet. Såvel Ældreråd som boligselskab involveres i drøftelserne af etablering af de ekstra tryghedsboliger, da deres input er afgørende for kvalificeringen af forslaget.

12 Forslaget vil skabe et nyt og forbedret tilbud til udviklingshæmmede, der gør, at de i højere grad kan forblive i eget hjem og samtidig have trygge rammer i hverdagen i form af adgang til hjælpe og støtte fra kommunens faglige medarbejdere, der placeres i umiddelbar nærhed til de udviklingshæmmede boliger. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser. Forslaget indgår som en del af kommunens hjemtagelsesstrategi, da det understøtter muligheden for at hjemtage borgere placeret på botilbud i andre kommuner. Samtidig giver forslaget mulighed for i højere grad at forebygge anbringelser i dyre botilbud, når der kan tilbydes trygge rammer på anden vis.

13 7: Effektivisering af administration og ledelse på folkeskole- og dagtilbudsområdet X Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget I forlængelse af arbejdet med område- og skolestrukturen forventes det, at der kan hentes effektiviseringer på administration og ledelsesområdet. Det kan ske på den enkelte institution og ved en højere grad af samarbejde ift. administration og ledelse mellem skoler og område-institutioner samt skolerne imellem. Der er i foråret 2012 gennemført en analyse af omfanget af ledelse og administration i de decentrale enheder under Center for Dagtilbud og Skole. ne til ledelse og administration estimeres til at være følgende: Område til led/adm Områdeinstitutionerne 16,1 mio. Dagplejen 1,4 mio. Skolerne 17,6 mio. FFO 10,5 mio. ADHD-centret 2,0 mio. Ungdomsskolen 1,0 mio. I alt 48,6 mio. Furesø Kommune har siden 2008 gennemført effektiviseringer af den centrale administration på 26 pct. De gode erfaringer fra denne indsats kan videreføres på dagtilbuds- og skoleområdet. Der foreslås derfor et effektiviseringsmål på 1,2 mio. kr. i og 2,0 mio. kr. i de følgende år. Der er fra august 2011 til juni 2012 gennemført en område- og skolestrukturdebat, hvor anbefalingerne for den fremtidige struktur som udgangspunkt bygger på den nuværende struktur på dagtilbuds- og skoleområdet for så vidt angår den matrikelmæssige placering. I den fremadrettede proces vil der derfor bl.a. blive kigget på mulighederne for øget samarbejde gennem opbygning af administrative fællesskaber på tværs af skole- og områdeinstitutioner. Dette vil både kunne skabe synergi, faglig opkvalificering og mulighed for effektiviseringer. Effektiviseringerne vil blive tilrettelagt i tæt dialog med skolerne og institutionerne. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser, da det understreges at forslaget ikke må medføre, at der afsættes mindre tid til samvær med børnene i skolerne og institutionerne. Effektiviseringerne forventes at kunne gennemføres gennem naturlig afgang.

14 8: Forøgelse af lærernes undervisningstid _x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Forslaget indebærer, at man på folkeskoleområdet ser nærmere på sammensætningen af lærernes arbejdstid med fokus på at øge undervisningsandelen af lærernes samlede arbejdstid. Dette sker i tæt samspil og forhandling med lærernes organisation i forbindelse med genforhandling af lærernes lokale arbejdstidsaftale. Forøgelse af undervisningsandelen af lærernes samlede arbejdstid kan ske enten ved at mindske faktoren på opgaver omkring undervisningen eller ved at øge det gennemsnitlige antal ugentlige undervisningslektioner, som lærerne præsterer. Endvidere vil der blive set nærmere på den konkrete udmøntning af arbejdstidsaftalen på området, så det også fremadrettet er sikkerhed for, at de aftalte undervisningstimer leveres. I Furesø er faktoren pt. 1,17 og det gennemsnitlige antal ugentlige undervisningslektioner er 22,1 lektioner. Hvis undervisningstiden for den enkelte lærer forøges, vil det fremover være muligt at levere den samme mængde undervisning som i dag med et mindre antal lærere. Der kan derved opnås et provenu for kommunen. Furesø Kommune ligger en lille smule over landsgennemsnittet i forhold til den planlagte undervisningsandel af den samlede arbejdstid, men kommunen vil fortsat være ambitiøs på området for at sikre at mest mulig arbejdstid bruges på den direkte undervisning for børnene. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer personalemæssige konsekvenser, idet det forventes, at færre lærere fremover kan varetage den samme mængde undervisning som i dag pga. en højere undervisningstid for den enkelte lærere.

15 9: Bevar dig vel x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Forslaget indebærer at der arbejdes med en ny organisatorisk ramme for samarbejdet mellem visitatorer, hjemmesygeplejersker, terapeuter og hjemmeplejen. En af hovedintentionerne bag dette er at sikre, at der til enhver tid er de rigtige "aktører" på banen, når borgernes behov skal vurderes og hjælp og pleje skal drøftes med den enkelte borger. Konkret vil der ske en organisatorisk ændring i forhold til visitationen, så kommunen får mulighed for hurtigere og mindre bureaukratisk at foretage ændringer i borgernes ydelser, når behovene ændrer sig. Derved vil det også være muligt, at inddrage borgeren mere aktivt og kontinuerligt i sin egen situation. Indsatsen vil endvidere betyde, at der kan reduceres i de ressourcer, der i dag anvendes til administration. Initiativets overordnede mål er således: At tilvejebringe arbejdsgange der sikre bedre, hurtigere og borgernær service At reducere uhensigtsmæssig indlæggelser og genindlæggelser At fokusere på mere effektive arbejdsprocesser At øge fokus på rehabilitering, tidlig opsporing og borgerinddragelse At skabe samarbejdsrelationer der sikre videndeling, ensartethed i fokus og gør brug af tidligere erfaringer (fx forløbskoordination, Bevar dig vel og Det Koordinerede Borgerforløb ) Forslaget indebærer en styrkelse af den koordinerede indsats overfor borgerne. Der forventes en bedre service for borgerne i form at rehabiliterende tiltag og øget inddragelse af borgerne og deres ressourcer i forhold til tilrettelæggelsen af deres eget liv. Forslaget vil have personalemæssige konsekvenser, da effektiviseringerne delvist skal ske ved reducerede lønudgifter.

16 10: Kørselsanalyse Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Der er i løbet af 2011 og starten af 2012 gennemført analyser af kommunens samlede kørselsudgifter. Disse udgifter fordeler sig overordnet på tre områder: Kollektiv trafik. Her bruger kommunen årligt godt 21 mio. kr. Visiteret kørsel. Her bruger kommunen årligt godt 22 mio. kr. Egen kørsel. Herunder både kørsel i kommunens egne biler samt medarbejdernes kørsel i egne biler og taxakørsel. Her bruger kommunen årligt ca. 5 mio. kr. Vedr. kollektiv trafik Byrådet besluttede den 25. april 2012 en omlægning af ruterne for den kollektive trafik i Furesø Kommune. Den nye struktur vurderes at være udgiftsneutral men give en forøgelse af antallet af buspassagerer på ca om året. Vedr. visiteret kørsel Kommunen gennemførte i samarbejde med et eksternt konsulentfirma A-2 i februar 2012 en analyse af kommunens visiterede kørsel. På baggrund af en analyse af den samlede udgiftsstruktur, priser hos nuværende leverandør og besparelsesmulighederne ved at lade Movia overtage kørslen vurderede A-2, at der kunne hentes en besparelse på ca kr. årligt. Det skal dog nævnes, at kr. af denne besparelse stammer fra kørsel af ADHD-børn. Her sammenlignes kommunens udgifter med udgifter til kørsel af almindelige børn. Forvaltningen vurderer derfor, at den del af besparelsen kan blive svær at indhente, da kørsel med ADHD børn lægger flere begrænsninger på kørslen end kørsel med normale børn (fx samme chauffør, samme gruppe af børn mv.). Ift. kørsel til genoptræning bruger kommunen p.t. ca. 1,1 mio. kr. om året. Det kan overvejes, om disse borgere i stedet kunne benytte Flextur. For borgere der er visiteret til genoptræning via sundhedsloven skal kørsel være gratis. Endvidere vil der være en række borgere, som ikke kan benytte Flextur, da de er gangbesværede, bruger kørestol mv. Det samlede besparelsespotentiale ved at lade genoptræningspatienter benytte Flextur er derfor yderst begrænset.

17 Vedr. egen kørsel ne til kørsel i kommunens egne biler fordeler sig på: Afskrivning/leasing (1,5 mio. kr.) Vedligehold (1,5 mio. kr.) Brændstof (ca. 1 mio. kr.) Kompensation for kørsel i egen bil (ca. 0,5 mio. kr.) Taxakørsel (ca kr.) For de biler kommunen selv ejer er den samlede årlige udgift pr. køretøj typisk mellem og kr. Der arbejdes aktivt med kørselsplanlægning for at udnytte køretøjerne optimalt, blandt andet via GPS registrering af køretøjerne, hvilket allerede har givet en reduktion i antal kørte kilometer. Der arbejdes på at tilbyde fagområderne at samle administration og finansiering af køretøjerne centralt for bedre at kunne understøtte analyse af kørselsbehov inden for de forskellige fagområder. På det tekniske område og i hjemmeplejen, som er de to områder med flest køretøjer, vurderes det dog ikke umiddelbart, at der er overkapacitet. Hvis antallet af biler reduceres, vil det pr. bil give en besparelse på mellem kr. og kr. (afskrivning og drift). Vedr. kompensation for kørsel i egen bil blev der i budget 2011 vedtaget en besparelse på kr., som hentes ved at alle medarbejdere får den lave takst på 2 kr. pr. kilometer i kompensation ved brug af egen bil. Kun i særlige tilfælde hvor egen bil er en forudsætning for udførelse af arbejdet gives høj kompensation. Der er i den nuværende budgetperiode indlagt besparelser på kørslen fra 2012 og frem stigende fra kr. netto i indeværende år til kr. fra. Med besparelsespotentialet i dette forslag vil den samlede besparelse på området i være på 1 mio. kr. Med udgangspunkt i den tidligere nævnte analyse vurderes det at være vanskeligt at hente yderligere besparelser på området uden regulering af serviceniveauerne. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser.

18 11: Nye samarbejdsformer og bedre arbejdstilrettelæggelse på it området x_ Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Forslaget indebærer en effektivisering af kommunens it drift. Furesø Kommune gennemførte i foråret en analyse af mulighederne for at samarbejde med Ballerup og Egedal Kommuner om IT drift. Resultatet af analysen peger på, at der vil være visse stordriftsfordele ved en fælles drift af it mellem de tre kommuner. Analysen bliver udbygget hen over sommeren og Økonomiudvalget vil blive forelagt resultat samt indstilling til det videre forløb på mødet i september. Hvis det besluttes at etablere fælles IT drift vil det medføre en anlægsudgift på 3,5 mio. kr. i til etableringsomkostninger (jf. anlægsprogrammet). Det er forvaltningens vurdering, at der på baggrund af kortlægningen indeholdt i analysen vil kunne findes områder, hvor der kan gennemføres omkostningsreduktioner mv. Det kan enten ske som følge af en sammenlægning mellem de tre kommuner eller som følge af ændrede arbejdsgange internt i Furesø Kommune. Det samlede budget på it området i Furesø Kommune er ca. 35 mio. kr. Det forudsættes at det nuværende serviceniveau på it-området bibeholdes både i et eventuelt driftsfællesskab med Egedal og Ballerup Kommuner, og hvis Furesø Kommune vælger at bibeholde driften selv. Heri ligger også, at afstanden til it support ikke bliver for stor, så medarbejderne fortsat vil opleve god og hurtig support, når der er behov herfor. Afhængig af analysens resultater kan en del af omkostningsreduktionerne skulle ske ved reduktion af lønudgifterne.

19 12: Effektiv brug af kommunens bygninger x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Forslaget indeholder to delforslag: Reducering af antallet af m2 som kommunen har behov for ved at samle aktiviteterne på færre lokationer. Det betyder færre ejendomme der skal drives og vedligeholdes og derved en besparelse for kommunen. Gennemgang af kontraktlige forhold. Lejekontrakter, serviceaftaler, driftskontrakter, egen drift mv. Her er fokus fortsat at gennemgå både nye og gamle aftaler for at sikre at kommunen får den rette ydelse til rette pris. Furesø Kommune arbejder løbende med at optimere udnyttelsen af kommunens bygninger. Der er således fokus på at samtænke og samle funktioner, således at kommunen kan komme ud af lejede bygninger eller sælge bygninger, som kommunen ejer, men ikke længere har behov for. I praksis vil det ske blandt andet ved at afhænde en række mindre ejendomme, reducerede antallet af lejede kvadratmeter og samle funktioner i eksisterende bygninger. Det understreges at alle ændringer i institutionsstrukturen afgøres i BSU. Kommunen råder pt. over ca m2. Konkret forventes en reduktion på ca m2 at være mulig at realisere uden væsentlige servicemæssige konsekvenser. Det svarer til godt 0,6 pct. af kommunens bygningsmasse. Den samlede besparelse ved arealreduktion er skønnet til kr. årligt hertil kommer besparelser på lejekontrakter, serviceaftaler mv. Samlet reduktion årligt er vurderet til 2,2 mio. kr. Salgsindtægterne fra ejendommen er ikke en del af indtægtsbudgettet. Men det forudsættes at omkostningerne i forbindelse med salg afholdes af disse. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser.

20 13: Modernisering af vejbelysning x Effektivisering Budgetreduktion Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Reduktioner Netto Præsentation af forslaget Furesø Kommune har gennemført forsøg med reduktion af vejbelysningen i boligområderne. Ud fra erfaringer fra forsøget og dialog med DONG vurderes det, at der for en anlægsinvestering på ca. 2 mio. kr. kan ske reduktion af den årlige omkostning på ca kr. Det nuværende budet til vejbelysning udgør ca. 11 mio. kr. årligt. Besparelsen kan findes ved en kombination af flere tiltag. For det første en reduktion af antallet af lysmaster på strækninger med en uforholdsmæssig kraftig lyssætning. Eksempelvis det åbne land mellem Farum og Værløse. For det andet udskiftes eksisterende lyskilder til mere energirigtig LED lys. For det tredje etableres målere på de største tændsteder. Forslaget indebærer ingen servicemæssige konsekvenser. Forslaget indebærer ingen personalemæssige konsekvenser.