Forelæggelse af regnskab

Transkript

1 Dagsordenens punkt 7 Forelæggelse af regnskab Dansk Sygeplejeråds Årsrapporter for 2010 og 2011 Hovedbestyrelsen har godkendt Dansk Sygeplejeråds Årsrapporter for 2010 og 2011 samt Solidaritetsfondens regnskaber for 2010 og Kongressen skal ifølge vedtægterne forelægges regnskabet. Resultater Det samlede resultat for 2010 blev et mindre underskud på 1 mio. kr. Holdt op imod et underskud i detailbudgettet på 9 mio. kr. blev resultatet i 2010 bedre en forventet. I 2011 fortsatte den positive udvikling idet regnskabet gav et overskud på 4,6 mio. kr. Årets resultat blev væsentligt forbedret i forhold til forventningen idet detailbudgettet indeholdt et underskud på knap 14 mio. kr. Denne positive udvikling er sket på trods af, at DSR s samlede kontingentindtægter fra 2010 til 2011 er faldet. Samtidig skal overskuddet i resultatet ses i lyset af seneste Kongresbeslutning om at komme i regnskabsmæssig balance i Den samlede organisation har således tidligere end planlagt levet op til Kongresbeslutningen i Beslutningen om at fremtidssikre Garantifonden blev ligeledes truffet på Kongressen i Denne beslutning har medført, at Garantifondens formue ved udgangen af 2011 beløber sig til 225 mio. kr., hvilket lever op til det forventede../. Årsrapporterne for Dansk Sygeplejeråd for 2010 og 2011, som indeholder Dansk Sygeplejeråds økonomiske forhold samt ledelsesberetninger for hvert år, er vedlagt.

2 Solidaritetsfondens regnskaber for 2010 og 2011 Solidaritetsfonden yder støtte til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. Solidaritetsfondens formue beløb sig ved udgangen af 2010 til 17,2 mio. kr. mens formuen beløb sig til 18, 5 mio. kr. Fonden har i 2010 været ansvarlig for aktiviteter til et samlet beløb på i alt 1,8 mio. kr. og i 2011 på 1,1 mio. kr.../. Til orientering for kongressen vedlægges Solidaritetsfondens regnskaber for 2010 og 2011.

3 ÅRSRAPPORT FOR 2010 DANSK SYGEPLEJERÅD

4 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 6 Til hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd... 6 Påtegning på årsregnskab... 6 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd Aktiviteter i Fremtidige opgaver og udfordringer Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Kommentarer til resultatopgørelsen for Hoved- og nøgletal Uddrag af anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Anvendt regnskabspraksis... 27

5 3 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd Formål Dansk Sygeplejeråds formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn, ansættelses og pensionsforhold for sygeplejersker, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at afholde kurser og møder samt at formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, at etablere samarbejde med organisationer i ind og udland og at markere sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. Dansk Sygeplejeråd har knap medlemmer pr. 31/ Øverste myndighed Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste besluttende myndighed og består af fem kredsbestyrelser, formand, to næstformænd samt repræsenanter fra Lederforeningen og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Der afholdes ordinær kongres hvert andet år. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse udgøres af fem kredsformænd, fem 1. kredsnæstformænd, en formand for Lederforeningen og en formand for de sygeplejestuderende, Dansk Sygeplejeråds formand og to næstformænd. Organisation Dansk Sygeplejeråd Telefon: Sankt Annæ Plads 30 Telefax: København K Internet: CVR nr E mail: dsr@dsr.dk Hovedbestyrelse: Grete Christensen, formand Anni Pilgaard, 1. Næstformand Dorte Steenberg, 2. næstformand Regnskabskontrollanter: Bente Vogt Jan Otkjær Vibeke Westh, Kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz, 1. kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Helle Roland Dirksen, Kredsformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson, 1. kredsnæstformand for Kreds Sjælland John Christiansen, Kredsformand for Kreds Syddanmark Linda Rise, 1. kredsnæstformand Kreds Syddanmark Else Kayser, Kredsformand for Kreds Midtjylland Anja Laursen, 1. kredsnæstformand for Kreds Midtjylland Jytte Wester, Kredsformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup, 1. kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Julie Asp Vonsild, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen Adm. Direktør: Anne Granborg Revisor: Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

6

7

8

9

10 8 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd 1. Aktiviteter i 2010 Forord I 2010 har organisationen været præget af store udfordringer på både det faglige, organisatoriske og samfundsmæssige område. Arbejdet i Lønskommissionen resulterede i rapport som fortsat var med til at sætte ligelønsdagsorden i forbindelse med forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i Den ordinære kongres besluttede, at 2011 skal være Sygeplejens år, at der skal ske en styrkelse af De faglige Selskaber og lagde linjerne for genopbygning af Garantifonden. Ligeledes var der fokus på at udbygge medlemsservice og sikre en positiv udvikling af medlemstallet. Med beslutningen om etablering af ledelsescenteret blev de organisatoriske rammer for Lederforeningen styrket. Næstformandsvalg Der var i 2010 kampvalg om næstformandsposterne i Dansk Sygeplejeråd. Fire kandidater mødte deres vælgere ved i alt 11 valgmøde og efter kampvalg med en stemmeprocent på 30,1, stod det klart, at Anni Pilgaard med 28% af stemmerne blev Dansk Sygeplejeråds nye 1. næstformand og at Dorte Steenberg med næst flest stemmer, 26 %, blev 2. næstformand. Kongres Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres blev afholdt i dagene maj 2010 i København. På dagsordenen i de fire dage, kongressen varede, var faget, organisationen og nedskæringerne i den offentlige sektor. Undervejs blev der vedtaget en lang række forslag, som sætter retningen for Dansk Sygeplejeråd de kommende år bl.a. blev 2011 udråbt til Fagets År. Det er også besluttet, at der skal laves en helt ny forskningsstrategi, at reducere honorarerne til politisk valgte og at Garantifonden skal fremtidssikres. Herudover blev det i relation til De faglige Selskaber besluttet, at Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes faglige selskaber og Dansk Sygeplejeselskab (DaSys) i den kommende tid skal arbejde sammen om et forslag til, hvordan fundamentet for De faglige Selskaber kan styrkes medlemsmæssigt, økonomisk og indholdsmæssigt. Endvidere blev det besluttet, at det frem til næste kongres skal vurderes, om det nuværende antal kredsnæstformænd skal ændres under hensyn til varetagelsen af den samlede organisations situation og politiske opgaver. Arbejdet skal munde ud i klare principper for fordeling af kredsnæstformænd. Endelig blev det besluttet, at Dansk Sygeplejeråd skal arbejde videre med det vedtagne forslag om en kampagne for et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Overenskomstforhandlingerne I 2010 var forberedelserne til OK 11 allerede i fuld gang. Rammerne for OK 11 var imidlertid nogen helt andre end i forbindelse med OK 08. Både finanskrisen og Lønkommissionen havde sat deres deres spor, ligesom også resultatet fra OK 10 på det privatområde lagde en dæmper på forventningerne til OK 11. I november 2010 blev der udvekslet krav med arbejdsgiverne og forhandlingerne blev påbegyndt. Efter intense forhandlinger blev overenskomsterne underskrevet i slutningen af februar 2011 og overenskomstaftalerne blev efter en ekstraordinær kongres i marts 2011 stemt hjem. I overenskomsterne, der

11 denne gang er toårige, afregnes gælden fra reguleringsordningen i 2011 og året efter en lønstigning på knap 3 %. 9 Hertil kommer bl.a. følgende hovedelementer i aftalerne: Der afsættes puljer til faglig og professionrettet udvikling samt på et projekt om kliniske retningslinier for sundhedsindsatsen På ligestillingsområdet skal der i løbet af de næste to år laves en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Seniorordningen gøres permanent Bedre sikring af tillidsrepræsentanter ved afskedigelse begrundet i arbejdsmangel Forenkling af MED, hvilket blandt andet betyder færre obligatoriske opgaver for hoved MED En analyse af fremtidens behov for arbejdskraft Et fælles projekt om at udvikle kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne Projekt om arbejdstid med overskriften ʺSamme arbejdstid på samme arbejdsplads Medlemsudvikling Rekruttering og fastholdelse Dansk Sygeplejeråd har i 2010 oplevet et fald i antallet af medlemmer. Noget af faldet kan tilskrives konflikten, andet kan skyldes, at demografien blandt medlemmerne ændrer sig. Set i det lys har Dansk Sygeplejeråd sat et særligt fokus på at fastholde medlemmer, få flere nye medlemmer, og at medlemmerne er tilfredse med fællesskabet. Dansk Sygeplejeråds indsats prioriterer bl.a. følgende områder: Medlemsservice Kommunikation og markedsføring Tillidsrepræsentanterne Studerende og nyuddannede sygeplejersker Undervisere Ledende sygeplejersker Statsansatte sygeplejersker og privatansatte sygeplejersker. Af nedenstående figur 1 fremgår udviklingen i antal aktive medlemmer. Det fremgår af figuren, at udvikling i nedadgående retning, der startede i 2008, er fortsat også ind i 2010 og at medlemstallet for 2010 udgør

12 10 Figur 1: Udviklingen i antallet af aktive medlemmer Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal. Modsætningsvis fremgår det af nedenstående figur 2, at den positive udvikling i antallet af studerende, der startede i 2009, er fortsat i 2010, således at medlemstallet er steget fra godt i 2009 til godt i Figur 2: Udviklingen i antallet af studerende medlemmer Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal. Balanceplan 2012 I januar 2009 besluttede HB, at organisationens økonomi efter flere år med underskud på driften skulle bringes i balance, senest i Med udgangspunkt i den stramme økonomistyring, der blev indledt i 2009 og videreført i 2010, har organisationen som helhed præsteret at vise et betydeligt bedre resultat end forventet, idet resultat for 2010 er et underskud på godt 0,7 mio. kr. sammenholdt med et underskud i 2009 på 7,2 mio. kr. 2. Fremtidige opgaver og udfordringer Rammebudget 2012 I rammebudgettet for 2012 budgetteres med et samlet underskud på 12 mio. kr. HB s beslutning om, at der i 2012 skal opnås balance i driftsbudgettet stiller derfor krav om der gennem effektivisering,

13 prioritering og fokusering skal opnås betydelige besparelser i driften i den kommende periode. Der er forventning til, at de iværksatte budgetanalyser vil vise tilpasninger, der dels vil finde de fælles besparelser dels bringe balance i budgettet ved udgangen af Garantifonden På kongressen i 2010 blev det besluttet at fremtidssikre Garantifonden dels ved at det ordinære kontingent skulle forhøjes med 100 kr. i kvartalet fra 2. kvartal 2011 til direkte overførsel til Garantifonden og dels ved at organisationen årligt fra 2012 skulle overføre 3 % af det ordinære kontingent til Garantifonden. Herudover har hovedbestyrelsen vedtaget at overføre 50 mio. kr. til Garantifonden fra Dansk Sygeplejeråds formue ved udgangen af Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra den 1. januar 2011 og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 4. Kommentarer til resultatopgørelsen for 2010 Indtægter Dansk Sygeplejeråd havde i 2010 en samlet indtægt på 440,5 mio. kr., hvilket er en merindtægt i forhold til 2009 på 6,1 mio. kr. Merindtægten kan henføres til henholdsvis en større kontingentindtægt samt en større indtægt fra Akut fonden i forhold til Det væsentligste indtægtsgrundlag for Dansk Sygeplejeråd kommer fra medlemmernes kontingentindbetalinger. I 2010 udgjorde kontingentindtægten ca. 87,9 % af de samlede indtægter. Udgifter I 2010 var de samlede udgifter på godt 335,3 mio. kr., hvilket er 10,9 mio. kr. mindre end i Årets resultat Årets resultat før ekstraordinære poster blev et overskud på 105,3 mio. kr. Efter regulering af ekstraordinære udgifter, overførte anvendte beløb fra fonde m.v., fondenes renter og afkast m.v. efter beskatning samt kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser udgør årets resultat for 2010 herefter et underskud på 0,7 mio. kr.

14 12 Udgiftsfordeling i 2010 I nedenstående figur er vist udgifterne i 2010 fordelt på hovedområder: Som det fremgår af ovenstående figur blev 47 % af de samlede udgifter anvendt til personaleudgifter og honorarer. Personaleudgifter er vist som en samlet udgift og er derfor i regnskabet ikke henført til konkrete aktiviteter, men afspejler at DSR s aktiviteter bæres af medarbejdernes viden og indsats.

15 I nedenstående figur er personaleudgiften svarende til 47 % af Dansk Sygeplejeråds samlede udgifter, yderligere specificeret. 13

16 14 5. Hoved og nøgletal Resultatopgørelse (1.000 kr.): Udgifter: Uddannelse af TR og KB medlemmer Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Kommunikation, samt Sygeplejersken Personaleudgifter og honorarer IT drift, adm., ejendomme, afskrivninger m.v Nettohenlæggelser til Garantifond og Solidaritetsfond Indtægter: Kontingent Andre indtægter Årets resultat Balance Ejendomme Finansielle aktiver Formue Nøgletal: Garantifonden Ejendomme Finansielle aktiver Formue Konfliktformue pr. aktivt aut. medlem (hele kr) Medarbejdere 314,9 317,8 324,6 301,7 288,7 (Gennemsnitligt antal heltidsansatte) DSR Centralt, inkl. politisk valgte 174,1 179,1 180,3 174,9 166,0 DSR kredse, inkl. politisk valgte 140,8 138,7 144,3 126,8 136,0

17 Samlet antal medlemmer ultimo Aktive Passive/Seniore Studerende Udland og øvrige Antal TR, ETR og FTR Kommentering af udvalgte hoved og nøgletal Balance Som en del af balanceposterne indgår egenkapitalen (Dansk Sygeplejeråds formue). Det fremgår af nedenstående tabel, at Dansk Sygeplejeråds formue er øget med 118 mio. kr. fra i 2009 at udgøre 409 mio. kr. til at udgøre 527 mio. kr. ultimo Stigningen i den samlede formue kan primært henføres til Garantifondens formue, som fra 2009 til 2010 er steget med godt 87 mio. kr. Den samlede formue er anbragt i henholdsvis værdipapirer og ejendomme. I nedenstående tabel er vist Dansk Sygeplejeråds formueudvikling, samt hvordan denne er placeret i fonde mv. for perioden Dansk Sygeplejeråds formue og fonde kr Dansk Sygeplejeråd Centralt Garantifonden Solidaritetsfonden Stipendiefonden DSR's kredse: Kredsene Kredsenes fonde Formue i alt Garantifonden Garantifonden har til formål at sætte organisationen i stand til at føre forhandling og en konflikt med et økonomisk sikkerhedsnet under. Garantifondens formue er i 2010 vokset yderligere i forhold til 2008, hvilket primært kan henføres til den fortsatte indbetaling af konfliktkontinget kr Garantifondens formue Konfliktkontingent Formuens renter og afkast Reg. værdipapirer og ejd Konfliktudgifter Note: Udviklingenfra 2009 til 2010 i fondens rente og afkast samt i regulering af værdipapirer kan henføres til indfrielse af rentesikringsaftale samt afhændelse af værdipapirer

18 16 Solidaritetsfonden Solidaritetsfonden har gennem en lang årrække uddelt støtte til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. I 2010 fik Solidaritetsfonden nye retningslinjer i forhold til såvel at støtte sygeplejersker i Danmark som at fremme sygeplejerskeorganisationer og professionen internationalt. Dette skete på baggrund af, at hovedbestyrelsen, som følge af at de tidligere hensættelser til Hjælpefonden stort set var opbrugt ved udgangen af 2009, besluttede at nedlægge Hjælpefonden og overføre de resterende midler til Solidaritetsfonden. Samtidig blev regelsættet for Solidaritetsfonden tilpasses således, at den gruppe, der tidligere kunne søge om støtte fra Hjælpefonden til behandlingsudgifter i form af psykologbehandling eller i forbindelse med behandling af misbrug, fremover kan gives støtte fra Solidaritetsfonden. Fondens formål er at støtte medlemmer, der er ramt af sygdom eller lignende, at støtte humanitært arbejde, at fremme sundhed og forebyggelse, at støtte opbygningen af sygeplejerskeorganisationer i andre lande samt at støtte lovligt varslede faglige organisationskonflikter kr Solidaritetsfondens formue Henlagt af kontingent Renter efter skat Uddelinger Stipendiefonden Dansk Sygeplejeråd henlægger årligt et beløb til Stipendiefondens formue. Stipendiefonden giver sygeplejersker og sygeplejestuderende mulighed for at deltage i faglige arrangementer, kurser og konferencer uden for Danmark. Sigtet er at understøtte sygeplejersker og sygeplejestuderendes indsigt i udviklingen inden for sygeplejen og derved bidrage til faglig udvikling af professionen. Stipendiefonden har alene i 2010 udmøntet bidrag til mere end 176 sygeplejersker. Stipendiefondens formue var ved udgangen af 2010 på kr., hvilket skyldes det høje niveau for uddelingerne. Fremover vil uddelingerne være på niveau med henlæggelsen fra Dansk Sygeplejeråd kr Stipendiefondens formue Uddelinger Ud over ovenstående uddelinger uddeles tillige 0,3 mio. kr. fra M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond som stipendier til sygeplejerskers studiebesøg, konferencer og deltagelse i kortere kurser i udlandet.

19 17 Uddrag af anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelser i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. For den samlede beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis henvises til side 36. Nedenfor er alene anført beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis for områder, som har væsentlig betydning for forståelsen af den aflagte årsrapport: Resultatopgørelse, henlæggelser og forbrug heraf Resultatopgørelsen indeholder samtlige indtægter og udgifter, der kan henføres til regnskabsåret. Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. Værdipapirer Urealiserede kursgevinster og tab ved værdipapirer henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursregulerings fonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Egenkapital Årets henlæggelser består af kongresfastsatte samt budgetterede henlæggelser. Endvidere overføres renter og afkast efter beskatning til den enkelte fond, hvor renter og afkast er optjent. Et eventuelt yderligere overskud disponeres frit. Skat Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi.

20 Resultatopgørelse for

21 19

22 20

23 Balance pr. 31. december

24 22

25 23

26 24

27 25

28 26

29 27 Anvendt regnskabspraksis Nærværende officielle årsrapport for Dansk Sygeplejeråd omfatter Dansk Sygeplejeråds centrale enhed samt Dansk Sygeplejeråds kredse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Præsentationen i regnskabet for så vidt angår modtagne Akutfondsmidler er ændret, således at Akutfondsindtægterne nu er medtaget under indtægter. Sammenligningstal er ændret i overensstemmelse hermed. Generelt om medtagelse i årsrapport og værdiansættelse Aktiver medtages i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Dansk Sygeplejeråds centrale enhed, og aktivet kan værdiansættes pålideligt. Forpligtelser medtages i balancen, når Dansk Sygeplejeråds centrale enhed som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan værdiansættes pålideligt. Første gang værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Derefter værdiansættes disse som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor. Ved medtagelse og værdiansættelse tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen medtages indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Kursgevinster og tab på værdipapirer medtages efter realisationsprincippet. Overførsel til og fra særskilte egenkapitalposter af tidligere disponerede beløb er i resultatopgørelsen foretaget efter opgørelsen af årets samlede indtægter og udgifter. Principper for udarbejdelse af årsrapporten Årsrapporten udarbejdes på grundlag af regnskaber for Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og Dansk Sygeplejeråds kredse. Udarbejdelse af rapporten sker ved sammenlægning af regnskabselementer af ensartet karakter. Ved sammenlægningen foretages eliminering af interne indtægter og omkostninger og interne mellemregninger mellem Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og kredsene samt kredsene imellem. De regnskaber, der anvendes til brug for sammenlægning, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds centrale enheds regnskabspraksis.

30 28 Resultatopgørelsen Kontingenter Kontingentindtægter omfatter årets kontingenter. Indbetalte kontingenter for det kommende år er medtaget i balancen under passiver. Indtægter fra øvrige aktiviteter Indtægter fra øvrige aktiviteter medtages i takt med, at de optjenes. Af øvrige aktiviteter kan bl.a. nævnes: o Serviceydelser o Ejendomsudlejning o Salg af lærebøger og publikationer Resultatet af disse aktiviteter udgøres af direkte henførbare indtægter og udgifter. Resultatet af den enkelte aktivitet er ikke et udtryk for et nettoresultat, idet der ikke foretages en medtagning af andel af fællesomkostninger, renter og afskrivninger. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, udbytteindtægter, realiserede kursgevinster og tab vedrørende værdipapirer og gældsforpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen. Realiserede kursgevinster og tab er opgjort som forskellen mellem den oprindelige anskaffelsessum og afståelsessum. Organisatoriske aktiviteter Organisatoriske aktiviteter omfatter bl.a. omkostninger afholdt til uddannelse af tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer samt øvrige organisatoriske kurser for foreningens valgte repræsentanter. Mødeaktiviteter og forhandlinger Udgifter til mødeaktiviteter og forhandlinger omfatter udgifter afholdt til foreningens kongres, øverste ledelse, internationalt samarbejde samt diverse administrative arbejdsgrupper mv. Lokale aktiviteter Lokale aktiviteter omfatter årets rådighedsbeløb til kredsene samt honorar mv. til kredsformænd, kredsnæstformænd og kredschefer. Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter omfatter bl.a. støtte og tilskud til forskellige projekter, selskaber og faglige selskaber, udgifter til lederområdet samt diverse mødeudgifter vedrørende det sygeplejefaglige område. Personaleudgifter Personaleudgifter omfatter løn, gager og honorarer, sociale omkostninger, pensioner mv. til foreningens personale, herunder formandskab samt lønsumsafgift. Ydermere indgår omkostninger til personale og lederuddannelse. Lønudgifter, der er direkte henførbare til øvrige aktiviteter, er medtaget under den pågældende aktivitet.

31 29 Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til administration af foreningen, herunder møde og rejseomkostninger for det administrative personale, forsikring samt kontorholdsomkostninger. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under foreningens almindelige drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Skat Årets skat omfatter skat af årets forventede skattepligtige indkomst omfattende det skattepligtige resultat af erhvervsmæssig virksomhed, renter, udbytter samt kursgevinster og tab. Den beregnede skat er ved overskudsdisponeringen belastet de særskilte egenkapitalposter, som den kan henføres til. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, medtages i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. Udskudt skat værdiansættes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. Henlæggelser og forbrug heraf Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. Balancen Ejendomme Ejendomme værdiansættes til kostprisen med tillæg af til og ombygningsudgifter. Der foretages ikke driftsmæssige afskrivninger på bygninger og særlige installationer, idet disse gennem løbende vedligeholdelse og renovering opretholder deres brugsværdi. Udgifter til vedligeholdelse og renovering medtages som udgangspunkt i resultatopgørelsen. Væsentlige udgifter til ombygninger, istandsættelser mv. medtages i balancen i anskaffelsesåret. Driftsmateriel, inventar og IT udstyr Driftsmateriel, inventar og IT udstyr værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af og nedskrivninger.

32 30 Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: IT udstyr Driftsmateriel og inventar Kunstgenstande 3 år 3 år Ingen Aktiver med en kostpris under kr. pr. enhed medtages som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab medtages i resultatopgørelsen sammen med af og nedskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer medtaget under anlægsaktiver omfatter såvel børsnoterede som unoterede aktier. Værdipapirerne medtages og værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Såfremt der ikke eksisterer en officiel kurs, værdiansættes aktier til den bogførte indre værdi. Urealiserede kursgevinster og tab henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter bøger og publikationer samt reklame og repræsentationsgaver. Bøger og publikationer værdiansættes til kostpris i udgivelsesåret, hvorefter de nedskrives med 33 1/3 % om året. Andre varebeholdninger værdiansættes til kostpris efter fradrag for ukurans og nedskrivning som følge af langsom omsættelighed. Kostpris for bøger og publikationer omfatter alle fremstillingsomkostninger, herunder gager, honorarer og råvarer. Amortiseret kostpris Tilgodehavender værdiansættes til amortiseret kostpris, hvorved forstås nutidsværdien af fremtidige forventede indbetalinger. Det svarer sædvanligvis til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Værdipapirer Værdipapirer medtaget under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og aktier, som værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen