Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016"

Transkript

1 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere i afkommet fra krydsningerne Rendyrke Selektere i frøsamlinger, i gamle og nye sortssamlinger Forædlingsprogrammer har medført indsnævring af diversitet, fastlåsning af nogle vigtige egenskaber (f. eks. resistens mod sygdomme, maltning) Behov for at tilvejebringe ny diversitet / mangfoldighed i de fastlåste egenskaber

3 Selektere i frøsamlinger, gamle og nye sortssamlinger Højere farvepigment i gulerødder Hjemtage linjer fra Nordisk Genbank og andre samlinger Krydse mange linjer, såkaldt poly-cross Finde ekstremerne i farvepigment ind Lave ny variation ved at krydse Lave ny mangfoldighed med mutagener

4 Bioteknologiske landvindinger til gavn for planteforædling, frøsamlere, økologer, botaniker,. 1980erne DNA sekvensering af plantegener (Nobelpris i 1980) 1990erne genetisk modificerede afgrødeplanter med agrobakterium 1990erne PCR lyn-opformering af DNA sekvenser (Nobelpris i 1993) 2010erne målrettede mutationer, ODM, crispr/cas 2010erne genomisk selektion

5 Nye metoder i planteforædling (NPBT) Oligonukleotid mutagenese (ODM) Zinc Finger Nuklease Teknologi (ZFN) Cisgenese og intragenese (kartofler) Podning (træer, roser, m.m.) Agro-infiltrering (produktion af antistoffer) RNA-afhængig DNA methylering (RdDM) Revers forædling (gendanner forældre linjerne) Syntetiske genomer

6 Oligonukletide mutagenese Den første genetiske editeringsmetode blev udviklet i 1990erne 40 nukleotider anvendes til mutationen De 40 nukleotider er syntetiske med en rygrad af aminosyrer Punktmutationer, indsætte / fjerne nogle få nukleotider Intet fremmed DNA bliver indsat i plantegenomet (20 nt grænsen)

7 CIBUS Rapid Trait Development System (RTDS ) CIBUS har fremstillet raps-sorter som de for et par år siden spurgte hos en række Europæiske lande om de kunne markedsføres. Seks lande svarede, ja, det er OK. SU Canola, en gmo-fri raps som er tolerant overfor sulfonylurea. Godkendt i Canada og USA til markedsføring fra RTDS er oligonukleotid mutagenese (ODM)

8 Flere målrettede mutationsmetoder Zinc finger TALEN CRISPR De 2 første bruger et protein som binder til DNAet og et enzym som klipper DNA strengen CRISPR/Cas9 bruger et guide-rna som binder til DNAet og Cas9 som klipper DNA strengen Planten vil ikke indeholde noget fremmed DNA indsat i den endelige form

9 Champignon uden brunfarvning Fremstillet med crispr/cas metoden Brunfarvning udgås ved inaktivering af et phenoloxidase enzyme Kræver ingen godkendelse fra USDA

10 Revers forædling Ofte forældrene til succesfulde og attraktive prydplanter, afgrøder, gået tabt Revers forædling er en metode til at gendanne forældrene så ny mangfoldighed kan skabes Det første trin kræver gmo for at undgå overkrydsning, men i den endelig form er planterne gmo-fri

11 Mutationsforædling Eksempel: byg mlo resistens på 3 måder Induceret mutation ny mangfoldighed Behandle bygfrø med kemikalie eller bestråling Undersøge bygmutantlinjer for resistens mod meldugsvampen Rendyrke byg mlo resistente mutantlinjer til forædling Spontan / naturlig mutation Opdage en plante i en bygmark som er resistent overfor meldug Rendyrke byglinjen til forædling Induceret / naturlige mutanter kræver ingen viden om gen-sekvensen Crispr/cas, Introducerer mutationen direkte i mlo-genet Forudsæt: gen-sekvensen er kendt

12 Undtagelser fra EU GMO regulativ

13 Nye metoder i planteforædling (NPBT) Hvilke er GMO efter EU regulativet? Oligonukleotid mutagenese (ODM) Zinc Finger Nuklease Teknologi (ZFN) Cisgenese og intragenese (kartofler) GMO Podning (træer, roser, m.m.) GMO Agro-indfiltrering GMO RNA-afhængig DNA methylering (RdDM) Revers forædling (gendanner forældre linjerne) Syntetisk genomer GMO

14 Hvad nu Mange afgrøde/nytteplanter er eller bliver DNA sekventeret Brug de nye mutations metoder som kan undtages fra EU regulativet om gmo planter Skaber nye muligheder for mange planteforædlere, ingen kostbare godkendelser, som kun meget store virksomheder kan bekoste Usikkerhed omkring patenter for crispr/cas9; det kan forsinke anvendelsen i kommerciel forædling; Patent claims on CRISPR 1-MIT (Feng Zhang, Broad Institute) 2-Jennifer Doudna of the University of California, Berkeley, 2-Emmanuelle Charpentier, Helmholtz Center, Germany

FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG

FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG Henrik Brinch-Pedersen Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse FORSKERENS TILGANG Opdage variation, som ikke er kendt. At afdække eksisterende men ikke udnyttet variation

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Teknikker til forædling af frø

Teknikker til forædling af frø Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:

Læs mere

Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere

Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere intellectual property rights intellectual property rights NOAH postulat fremsat dec.

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

Årsrapport 2017 for projektet:

Årsrapport 2017 for projektet: Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Planter som basis for farver i fødevareproduktion

Planter som basis for farver i fødevareproduktion Planter som basis for farver i fødevareproduktion Søren K. Rasmussen Sektion for Plante- og Jordvidenskab Molekylær Planteforædling 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer Plantekongres 2016, Herning,

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion Inddeling Hvad er

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Bioteknologi visioner og muligheder

Bioteknologi visioner og muligheder Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Hvad i alverden er zinkfingre?

Hvad i alverden er zinkfingre? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At give fingeren til Huntingtons Sygdom - to forskningsgrupper har succes med zinkfingerlægemidler

Læs mere

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS! Genhæmning

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS! Genhæmning Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS! Vigtig meddelelse:

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Verdens fødevareproduktion ville revolutioneres, hvis man kunne overføre bælgplanters evne til symbiose med kvælstoffikserende

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B: Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 58 foreløbigt svar på spørgsmål 1 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevarestyrelsen Kontoret for Kemi og Fødevarekvalitet

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING

EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING 2012 Side 0 af 5 EN VISION FOR DANSK PLANTEFORÆDLINGSFORSKNING September 2012 Indledning Den danske landbrugs- og fødevaresektor er med en årlig eksport på over 120 mia. kr. en af de vigtigste og mest

Læs mere

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort

Læs mere

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./lbar/bicb/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01684/Dep. sagsnr. 7743

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Kakerlakker og resistens

Kakerlakker og resistens Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan

Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan 1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at

Læs mere

Hvor finder man fremtidens resistensgener? Plantekongres 14.-15. Januar 2014 Morten Rasmussen

Hvor finder man fremtidens resistensgener? Plantekongres 14.-15. Januar 2014 Morten Rasmussen Hvor finder man fremtidens resistensgener? Plantekongres 14.-15. Januar 2014 Morten Rasmussen Forædling og genetiske ressourcer Relevante samlinger ved NordGen for resistensforædling Fremtidige muligheder

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 9.10.2013 2012/0260(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 Udkast til udtalelse Mariya Gabriel (PE516.973v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU Gensplejsede planter TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 23/1998 m Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet

Læs mere

Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag

Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag EU s økologiforordning 834/2007 2. Denne forordning gælder for følgende

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

Modstandsdygtige biotek-kartofler

Modstandsdygtige biotek-kartofler Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i

Læs mere

Gensplejsede planter. Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg

Gensplejsede planter. Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser 1998 TEMA-rapport fra DMU, 23/1998, Gensplejsede planter Forfattere: Christian Damgaard,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2010-20-24-02237/Dep sagsnr: 21019 Den 3. juni 2013 FVM 150 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Bioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL

Bioteknologi - status og fremtid PLANTEAVL Bioteknologi - status og fremtid Efterårskonference PLANTEAVL 2002 Hotel Nyborg Strand 24 september, Mødeledere: Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter og Preben Bach Holm, Planteavlens udfordringer

Læs mere

Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO

Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO Hvad kan fremtiden byde med eller uden GMO Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse GMO Konference, 12 april, 2011 Jordbrugets

Læs mere

GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 199 Offentligt Skov- og Naturstyrelsen 29. april 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0018 Miljøministeriet gsp/lwe/sns

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0346 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0346 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0346 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 25.6.2007 KOM(2007) 346 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om tilladelse til markedsføring af

Læs mere

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,

Læs mere

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere