A student of mindfulness. Dagens program kl Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien. Institut-for-stress.dk

Transkript

1 Institut-for-stress.dk Mindfulness og funktionelle lidelser i reumatologien Ved Landskonferencen 2012 Mandag d. 7 maj 2012 v.benita Holt Rasmussen Psykolog & Mindfulness-instruktør fra CFM -samarbejdspartner med Lone Overby Fjorback Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Copyright DetdanskeInstitutfor Stress 2012 Dagens program kl Mindful ankomst- introduktion af Benita Funktionelle Lidelser Fakta Case Symptomer, og diagnostik Video med overlæge og professor Per Fink (20 min) Funktionelle lidelser i reumatologien Pause 10 min Behandling/ mindfulness terapi Hvad er mindfulness? Og det modsatte? Smagsprøve på mindfulness meditation ( 15 min) Mindfulness teori Krop og Sind Hvordan virker mindfulness Lone Fjorbacks Ph.d resultater Konklusion A student of mindfulness Cand.psych fra Arhus Universitet Interesse for mind-body sammenhæng og udviklingspsykologi Psykolog hos Mental Fitness og Forskningscenter Neurofeedbackterapeut, hjernetræning mod stress Boet 5 år i SF Bay Area, Californien Uddannet Mindfulness-instruktør hos CFM Undervist i MBSR i USA, -både i hospitalsregi og privat Leder Det danske Institut for Stress Underviser i MBSR -både i sundhedsvæsenet og åbne hold Foredragsholder og terapeut 1

2 Funktionelle Lidelser En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt. Omkring danskere har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Det svarer til ca. 6 % af befolkningen. Halvdelen af disse er så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde. 4 X så hyppig hos kvinder som hos mænd Case 42 årig gift, kvinde med to uddannelser, ingen indtægt sidste 4-5 år, kan ikke arbejde, indstillet på at søge pension. Henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser pga. kroniske smerter og træthed, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder. Har tidligere haft mange navne... Charcot demonstrates a case of 'hysteria' c Stress og udbrændthed Somatiseringstilstand Kronisk træthedssyndrom Irritabel tyktarm Fibromyalgi Duft- og kemikalieoverfølsomhed Kronisk piskesmæld Kronisk hypermobilitets syndrom Og mange andre. 2

3 Kroppen larmer... Mennesker hvor kroppen larmer. De præsenterer sig med et diffust symptombillede, og svingende aktivitetsniveau. De typiske gener er: 1. Hovedpine 2. Smerter i ryg, muskler og led 3. Maveproblemer 4. Åndenød 5. Voldsom træthed Mere specifikt I 2007 undersøgte forskningsklinikken symptomerne hos 900 patienter med funktionelle lidelser. Symptomerne delte sig i 4 grupper: Bodily Distress Syndrome (Kropslig Stress Syndrom) (Symptomer fra mindst tre grupper, og mindst tre symptomer fra hver gruppe med symptomer) Bevægeapperat: Muskelsmerter Ledsmerter Følelse af lammelse i arme eller ben Rygsmerter Smerter der flytter sig Føleforstyrrelser Smerter i arme og ben Mave-tarmsystem: Mavesmerter Utilpashed kvalme Løse afføringer, diarre Oppustethed Forstoppelse Sure opstød, brændende fornemmelse i maven Opkastninger Nervesystem: Svimmelhed Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Hovedpine Træthed Hjerte-karsystem: Hjertebanken, Trykken for brystet Rysten, sitren, køren i maven Forpustethed uden anstrengelse Hyperventilering, mundtørhed Varm kold sved, rødmen, blussen 3

4 For at opfylde kriterierne skal patienten være moderat til svært påvirket af symptomerne i sin hverdag Ledende overlæge og professor Per Fink (kan ses på Der er blandt forskere og behandlere bred enighed om: Årsagen til funktionelle lidelser er multifaktoriel, og forståelsen af de funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske. Ved funktionelle lidelser er hjernen sandsynligvis involveret. Man har ved skanninger fundet forandringer i den måde hjernen reagerer, når kroppen udsættes for smerte. Årsagen til disse forandringer og betydningen af dem er ikke endelig klarlagt. Funktionelle lidelser skyldes ofte en kombination af medfødt sårbarhed og belastning eller stress. På samme måde som nogen kan reagere med depression eller angst, kan andre reagere med fysiske symptomer, når de udsættes for større belastning, end de kan klare. 4

5 Enighed fortsat... Funktionelle lidelser kan behandles med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Nogle patienter kan have gavn af medicinsk behandling, ofte i form af antidepressiv medicin. Funktionelle lidelser er en reel sygdom Patienterne er ikke indbildt syge, og der er ikke tale om patienter som lyver, snyder eller overdriver for at opnå sociale ydelser Forskningen viser, at mange patienter kan blive raske. De fleste kan få en betydelig forbedret livskvalitet. Men en del vil skulle blive ved med at tage hensyn til deres krop og lære at leve med den funktionelle lidelse på samme måde, som man kan lære at leve med andre kroniske sygdomme som fx astma eller diabetes. Funktionelle Lidelser i reumatologien Ifølge Lone Fjorback lider % af jeres patienter af en Funktionel Lidelse Viden skal bruges til at kunne vække en mistanke om en funktionel lidelse hos en patient. Spørg ind til symptomer, der ligger ud over jeres eget område, dvs brug diagnosekriterierne. Henvisning til Forskningsklinikken Mere information... Ny fagbog Funktionelle Lidelserudredning og behandling redigeret af Per Fink og Marianne Rosendal. Forlaget Munksgaard Ny Pjece Når kroppen siger fra 5

6 THE STreSS-1 TRIAL BACKGROUND God grund til at henvise til Forskningsklinikken PROBLEM Patienter med BDS Har et højt forbrug af sundhedsydelser Har en lav helbredsrelateret livskvalitet Har ofte et betydeligt nedsat funktionsniveau THE STreSS-1 TRIAL BACKGROUND LØSNING = effektiv behandling Gradueret fysisk træning Edmonds Cochrane Databse Syst Rev 2004 Busch Cochrane Databse Syst Rev 2007 Zijdenbos Cochrane Databse Syst Rev 2009 Kognitiv terapi Henningsen Lancet 2007 Kroenke Psychosom Med 2007 Price Cochrane Databse Syst Rev 2008 Glombiewski Pain 2010 MEN Patienterne får ikke tilbudt effektiv behandling Pause 10 min 6

7 Behandling af BDS på forskningsklinikken Lytte til lidelses og sygehistorie, fysisk og neuropsykiatrisk undersøgelse Overblik over diagnoser, se på tanker og muligheder Social afklaring Ph.d. Mindfulness Therapy for Bodily Distress Syndrome 119 BDS patienter Specialist behandling: Individuel STreSS Mindfulness Terapi: MBSR+STreSS THE STreSS-1 TRIAL Specialist behandling: Individuel CONCLUSION STreSS Andreas Schröder. 1. reservelæge, ph.d STreSS har effekt på fysiske helbred, social funktion og sygdomsbekymring 75% har effekt af behandlingen 25% har meget stor effekt 7

8 Patienter der lider af Bodily Distress Syndrome Isolerede Selv-fordømmende Fordømmelse og håbløshedsfølelse fra sundhedssystemet Mindfulness Terapi (gruppebaseret) Møde et fællesskab, hvor man er accepteret som menneske, ikke meget anderledes end resten af den menneskelige race Der er mere rigtigt ved dig end forkert Ikke-sygeliggørelse Bevægelse mod accept Kontakt til krop, følelser, tanker og handling Hvad er mindfulness? En evne til at være bevidst nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig (ikke-dømmende) imod sig selv Mindfulness er at turde være i nuet -uanset om man kan lide det eller ej En almen menneskelig evne, der kan trænes (både intrapersonel- og interpersonlig varians) 8

9 Lad os prøve det 15 min guidet åndedrætsmeditation Brug åndedrættet som et anker Wandering Mind -når hjernen er på automatpilot Tankerne vandrer hele tiden Monkey mind Fortid eller Fremtid Sindet kommenterer, vurderer, kritiserer og bekymrer sig. Der er aldrig ro! Lennon: Life is what happens when you re busy making other plans Victor Frankl psykiater og KZ-overlever S Reaktion Imellem stimulus og respons er der en afstand. Denne afstand rummer vores fri vilje til at vælge, hvordan vi vil reagere. I vores bevidste respons ligger vores frihed og muligheden for vækst. S 3 dybe vejrtrækninger med bevidst nærvær Respons 9

10 Grundmodel (automatpilot) Krop jeg er øm i musklerne, er træt i hovedet og mærker en knugende fornemmelse i maven Automatisk adfærd Jeg bliver hjemme og melder mig syg, Jeg bliver ved med at tænke på, hvor elendig en person jeg er Automatiske tanker Det her bliver en dårlig dag Jeg får det aldig bedre Jeg burde tage mig sammen Jeg er et skvat, fordi jeg altid har det dårligt Følelser Tristhed Irritation Frustration Vrede Skam Mindfulness meditation Kan hjælpe mennesker med BDS til at mærke deres smerte (fysiske symptomer), undersøge dem, og ad den vej bearbejde dem. Det er vigtige at lære sine grænser at kende. Det gør man i første omgang med den formelle mindfulness-øvelse body scan samt ved symptomregistrering. Det kan hjælpe at mærke symptomerne med en venlig opmærksomhed og at se tankerne som tanker, ikke som sandheder. Accept og venlighed To vigtige grundholdninger i mindfulness Arbejde mod accept af fysiske symptomer. Vi bruger meget energi på at have modstand Fysiske symptomer varierer i intensitet Arbejder på at se tanker, som bare tanker De kommer og går Er ikke lig sandheden, give slip på dem, bryde den negative cirkel Jeg er ikke mine tanker eller min smerte Nuet er det eneste sted, hvor vi kan forandre os, udvikle os og lære nye måder at respondere på 10

11 Indre resourcer i krop og sind Lige siden René Descartes introducerede sine tanker om, at psyken eksisterer uafhængigt at kroppen omkring 1637, har det været en forståelse af kroppen som en maskine. Funktionelle Lidelser udfordrer denne mekaniske forståelse Vha mindfulness meditation kan man lære sine tanker, følelser og kropsfornemmelser bedre at kende, og ændre forholdet til dem = frihed Hvordan virker mindfulness? Shapiro og Carlson 2009 The Art and Science of Mindfulness Mindfulness meditation fører til et perspektivskifte, som de kalder reperceiving. Evnen til at observere eller være vidne til indholdet i ens bevidsthed Reperceiving som meta-virkemekanisme, der signifikant bidrager til mindfulness meditationens transformerende effekter. Mindfulness som en meta-kognitiv evne, der gør os i stand til at se tanker som bare tanker, og ikke lig virkeligheden. 4 andre virkemekanismer 1. Selv-regulering (bedre i stand til at rumme ubehagelige følelser lytte til feedback fra kroppen bedre regulering bedre helbred) 2. Værdiafklaring (bevidst vælge ens livsværdier vs ubevidst internalisering fra ens opvækstmiljø) 3. Kognitiv, emotionel og adfærdsmæssig fleksibilitet (reagerer vs responderer) 4. Eksponering (lære at kunne rumme og acceptere ens situation det man frygter er ikke så slemt/overvældende endda. Udslukning) 11

12 MBSR programmets struktur 8-ugers forløb med 8 sessioner af 2 ½ time samt et heldagsretrete på 6 timer i slutningen af forløbet. Hjemmearbejde/ mindfulness meditation 30 min pr dag 6 X ugentligt vha CD Undervisningen er gruppebaseret, men der er ikke tale om gruppeterapi a) Forskellige guidede meditationsøvelser -kropsscanning -siddende meditation -lette yoga øvelser b) Undervisning og diskussion -psykoedukation c) Dele erfaringer og oplevelser i mindre og større grupper alt efter holdstørrelse Lones Resultater 7o% har effekt af behandlingen 30% har meget stor effekt 75% får bedring af sygdomsangst Konklusion Det kan hermed konkluderes, at sociale og økonomiske konsekvenser af BDS er alvorlige, og mindfulness terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducere samfundsudgifterne. 12

13 Case fortsat... Det var en spændende oplevelse at være "tilbage" på klinikken i dag. Jeg kunne pludselig genkalde mig, hvor skidt det stod til, da jeg startede på behandlingskurset og kan ikke forstå at jeg har fået det SÅ meget bedre på relativt få måneder. Jeg var jo en flittig og positiv "elev" og gik fuldt og helt ind for at blive rask - og det ser ud til at ville lykkes for mig. Det blev især meditationen og mindfulnessprogrammet, jeg tog til mig. Det er blevet en permanent del af mig at mærke, hvordan jeg har det - stoppe op, være langsom, tage en ting ad gangen, ikke være perfekt, gå langsomt og mærke jorden o.s.v. Og jeg er blevet skarp til at "opdage" om min hjerne har travlt med "andre" ting, mens jeg laver rutineopgaver. Det har været min holdning hele tiden, at mit helbred er mit ansvar. Derfor har jeg været lykkelig over, at få redskaber og indsigt, så jeg kunne gøre noget konstruktivt ved min situation. Det er endnu ikke lykkedes at starte med at arbejde, da man i øjeblikket fyrer fleksjobbere p.g.a. nedskæringer. Men det gør heller ikke noget, at jeg har god tid til at bygge mig selv og mit liv op igen. Jeg udfordrer mine grænser for at undersøge, hvor meget jeg kan og er efterhånden ret tryg ved situationen - føler oftere og oftere, at jeg har fået mit liv tilbage! Jeg kunne blive ved længe endnu...meget færre smerter, 1½ måned mellem migræneanfaldene, som er blevet mildere, meget stor tro på fremtiden, mit sociale liv er genoptaget... Mindfulness, PsykiatriFonden Ph.D udkommer Indeholder: Neurobiologisk model for mindfulness Systematisk gennemgang af mindfulness-studier Effekt studie Økonomisk evaluering Det vi tror virker (opsum) Klar forståelig diagnose Ganske langsom gradueret genoptræning Mentalt helbred kan i lighed med fysisk helbred trænes. Træningen bevirker at vi bliver bedre til at regulerer vores følelser og stress niveau. Det man gør, er ikke at gøre noget. Man observerer først kroppen, så sindet og herefter relationer. Man lærer at forbinde sig med kroppen, sindet, sig selv og andre på en helende måde. 13

14 Tak for opmærksomheden! Benita Holt Rasmussen & Lone Overby Fjorback Benita: Det danske Institut for Stress Lone: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Mindfulness yoga og meditation. 14