Torsdag 18. september kl

Transkript

1 Torsdag 18. september kl Noseda, Verdi & Mozart DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Gianandrea Noseda Solister: James Ehnes, violin, Sine Bundgaard, sopran, og Teresia Bokor, sopran Pro

2 Torsdagskoncert Noseda, Verdi & Mozart Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 18. sept. kl DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Giuseppe Verdi ( ) Ouverturen til Jeanne d Arc ( ) Varighed: ca. 9 Dirigent: Gianandrea Noseda Solister: James Ehnes, violin Sine Bundgaard, sopran Teresia Bokor, sopran Koncertmester: Håkan Rudner Korindstudering: Martina Batic Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 21. september kl Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Violinkoncert Nr. 4, D-dur, KV 218 (1775) i. Allegro II. Andante cantabile III. Rondeau (Andante grazioso - Allegro ma non troppo) Varighed: ca. 26 Pause Niccolò Castiglioni ( ) Salmo XIX ( ) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Varighed: ca. 30 Giuseppe Verdi Stabat mater ( ) Varighed: ca. 12 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Korchef: Else Torp Producent: Dominik Falenski Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissører: Susanne Gundal Kristensen og Peter Tönshoff Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Italiensk aften! I aften dirigerer den italienske dirigent Gianandrea Noseda ny og gammel italiensk musik samt musik af Mozart, der forgudede Italiens solbeskinnede stil. Giuseppe Verdi: Ouverturen til Jeanne d Arc Af Jens Cornelius Det begynder med en sjældenhed, nemlig ouverturen til Verdis opera Giovanna d Arco den franske nationalhelgeninde. Det er en af Verdis mindre kendte operaer (men som måske vil få en renæssance nu, hvor divaen Anna Netrebko sammen med Placido Domingo har udgivet en ny indspilning?). Jeanne d Arc var en teenagepige, som følte sig kaldet af Gud til at kæmpe mod englænderne i Hundredårskrigen. Hun fik ledelsen over en lille hær og befriede Orléans. På vej mod Paris blev hun taget til fange af englænderne, som overgav hende til inkvisitionen. Jeanne d Arc dømtes til døden for at have båret mandsdragt, og hun blev brændt levende på bålet. "Jeanne d Arc" er fra 1844 og blev Verdis syvende opera. Man skal et par år længere frem i rækken, før man kommer til hans kendteste operaer, fx "Rigoletto" og "Macbeth". I 1800-tallet kastede mange kunstnere sig over myten, bl.a. den tyske digter Schiller, hvis skuespil Verdi læner sig op ad. Resultatet er et tykt eksempel på kunstnerisk frihed, men man skal huske på, at Jeanne d Arc først blev kanoniseret i det 20. århundrede. Inden da var hun blot en spændende historie. Ouverturen er en af Verdis bedste. Den lægger ud med at anslå den dramatiske historie og har et charmerende mellemstykke for træblæsere. Det er de to sider af Jeanne d Arc: Den ustoppelige krigshelt og den yndefulde hyrdepige. Wolfgang Amadeus Mozart: Violinkoncert nr. 4 Mozarts violinkoncerter er fra hans teenageår, hvor han var koncertmester hos ærkebiskoppen i Salzburg. Her efterspurgte man især strygermusik, og i Mozart havde man byens bedste violinist. Han skrev sine fem violinkoncerter til at blive opført for biskoppen med sig selv som solist. Orkesterbesætningen passer til de ret beskedne vilkår, Mozart arbejdede under i Salzburg: Der er kun strygere, to oboer og to horn. Alt i alt hører violinkoncerterne til den lyse og letklingende del af Mozarts orkestermusik.

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Violinkoncertene bliver også regnet for letvægtere, hvis man sammenligner dem med de største af Mozarts klaverkoncerter. Grunden er, at klaverkoncerterne er fra slutningen af Mozarts (korte) liv, mens violinkoncerterne er fra hans unge år. Alligevel er de nu uforlignelig Mozart-musik, og Violinkoncert nr. 4 er måske den bedste af dem. Efter årene i Salzburg stoppede Mozart med at skrive violinkoncerter og gik over til klaverkoncerter, da han flyttede til Wien. Mozart boltrer sig i orkestret, giver god plads til blæserne og jonglerer overlegent med musikkens temaer. Han behøver ikke følge tidens skabeloner. Fx bliver det markante tema, der indleder 1. sats, ikke hørt igen, før det vender tilbage som reprise ved satsens slutning. En ringere komponist ville have malket idéen gennem hele satsen, men Mozart har så stort et overskud, at han ikke behøver nøjes. Finalen er en fest af overraskende påfund og skiftende taktarter. Mellem det tilbagevendende rondo-tema indskyder Mozart helt uden for nummer en simpel dansemelodi og lader violinen lege spillemand. En sublim flirt med det folkelige, som er med til at gøre Violinkoncert nr. 4 til kontrolleret underholdning på et helt suverænt plan. Niccolò Castiglioni: Salmo XIX Aftenens italienske dirigent, Gianandrea Noseda, har som regel italienske overraskelser med sig, når han dirigerer i udlandet. I aften et stykke fra 1980, Davidssalme 19, skrevet af Niccolò Castiglioni ( ). Castiglioni er en af perlerne fra det 20. århundredes italienske musik, en af de største moderne komponister vi har, siger Noseda. Castiglioni tilhørte den hårde kerne af avantgarden. Han skrev radikal musik, ofte med politisk sigte. I 1980 erne begyndte han at se til andre sider og skrev både religiøse værker og bearbejdelser af fortidens musik. Begge dele mødes i hans Salmo XIX Davidssalme 19. Teksten er en af Det gamle testamentes meget benyttede salmer. Himlene forkynder Guds ære begynder den. En kendt version finder man i Haydns oratorium Skabelsen, hvor salmen bruges i et ekstatisk jubelkor. Castiglioni var en stor Haydn-beundrer, hvad der kan virke lidt mærkeligt, når der er 200 år og en verden til forskel på

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 dem. Men det var Haydns ekstremt præcise arbejde med musikken, han fandt lige så inspirerende som den koncentrerede musik af sit moderne idol, Anton Webern. Castiglioni havde en forkærlighed for det lyse register, og "Salmo 19" får sit lyse skær fra de to sopraner, de høje violiner og trianglen. I sin udsættelse af Davidssalmen bruger Castiglioni et orkester, der minder om det man havde på Haydns tid i slutningen af 1700-tallet. Men Haydns orkester splittes ad, så man kan høre de enkelte klangenheder. Trompeter, violiner, selv paukerne spiller alene. Og koret snarere snakker end synger, mens de to koloratursopraner svinger sig op i stratosfæriske højder. Giuseppe Verdi: Stabat mater Næst efter Verdis berømte Requiem er hans vigtigste religiøse værk Quattro pezzi sacri (Fire religiøse stykker). En samling, hvor man bl.a. finder Verdis bud på et Stabat mater. Verdis Fire religiøse stykker blev skrevet uafhængigt af hinanden i årene 1886 til "Stabat mater" var det sidste af dem og i det hele taget et af Verdis allersidste værker. Stabat mater er en latinsk tekst fra middelalderen. Lige som Requiem-teksten er den blevet sat i musik utallige gange gennem tiden. Teksten fortæller om Jomfru Maria, der står sørgende ved Jesu kors. Stabat Mater dolorosa er de første ord Den smertefulde moder stod med gråd. Der er 10 strofer i teksten, som Verdi vælger at udforme til én lang fortælling, ord for ord uden gentagelser. Besætningen er kor og orkester. Der er ingen solister. På næsten operaagtig vis understreger Verdi ordenes ladning. Suk, pinsler og smerte bliver tydeligt, men dog smagfuldt oversat til toner. Musikken brænder som piskeslag på ordene tormentis et flagellis (under pinsler og piskeslag), men er blid som en kærlig berøring, når koret synger Eja mater, fons amoris (O moder, kærlighedens kilde). Sidste halvdel af Stabat mater drejer sig om Jomfru Marias helende kræfter. En trompet annoncerer forestillingen om dommedag, og koret synger per te, virgo (Vær du, o jomfru, min forsvarer). Med urokkelig tro slutter musikken med fanfarer og en vældig opstigning (sopranerne skal op over det høje C) til ordene om Paradisets herlighed, inden musikken falder sammen med et stille suk og et Amen.

6 Dirigent og solist DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Gianandrea Noseda Den italienske dirigent Gianandrea Noseda er født i Milano og er chefdirigent i Torinos operahus Teatro Regio. Han er også 1. gæstedirigent for Israel Filharmonikerne og for Pittsburgh Symfoniorkester. Som om det ikke var nok, er han også æresdirigent hos BBC's Filharmoniske Orkester i Manchester, hvor han gennem 10 år var chef. Italiensk dirigent, født 1964 i Milano Chefdirigent for Operaen i Torino 1. gæstedirigent for Israel Filharmonikerne Er også uddannet som pianist og komponist Noseda dukkede op midt i 1990 erne, hvor han vandt en international konkurrence og blev bemærket af den berømte russiske dirigent Valerij Gergjev. I 1997 blev han udnævnt til gæstedirigent ved Gergjevs to ensembler, Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg og Rotterdam Filharmonikerne. Senere blev han chefdirigent for Det italienske Radiosymfoniorkester. Som gæstedirigent har Gianandrea Noseda optrådt med store amerikanske orkestre som Chicago Symfonikerne, New York Filharmonikerne og Philadelphia Orkestret, og han er en elsket gæstestjerne på Metropolitan Operaen i New York. I Europa har han heldigvis en tæt forbindelse til DR SymfoniOrkestret. Det er femte gang, han dirigerer orkestret, og sammen har de også indspillet en fremragende cd med Sjostakovitjs to cellokoncerter, hvor italieneren Enrico Dindo er solist. Sopran Sine Bundgaard Sopranen Sine Bundgaard er en af Danmarks førende sangerinder. Hun slog igennem som koloratursopran i rollerne af Mozart og Richard Strauss, og siden 2009 har hun været solist på Det Kgl. Teater. Her har hun i den forløbne sæson sunget bl.a. Donna Elvira i Mozarts Don Juan og hovedrollen som Nedda i dramaet Bajadser. Den kommende sæsons store udfordring er titelrollen som Lulu i Alban Bergs skelsættende ekspressionistiske opera. Sine Bundgaard optræder ofte i udlandet og har sunget på bl.a. Pariseroperaen og Den bayerske Statsopera. Hun har også medvirket i opsætninger af barokopera, dirigeret af barokspecialister som René Jacobs og Christophe Rousset.

7 Solister DR Koncerthuset 2014/15 7 Violinist James Ehnes Violinisten James Ehnes fra Canada er en af de absolut bedste i verden i dag. En virtuos og elegant musiker, stilfuld som få. James Ehnes forener det uforenelige, nemlig en lyrisk stil med evnen til at klare de vildeste tekniske udfordringer. Han er en musiker, der vist aldrig har sat en fod galt eller spillet en grim tone, og af den grund sammenlignes han ofte med den fejlfri violinlegende Jascha Heifetz. Canadisk violinist, født 1976 i Manitoba En af verdens førende yngre violinister Optræder i aften for første gang i DR Koncerthuset Han er uddannet i Canada og senere i New York på Juilliard School of Music. USA er blevet hans base, og her har man lært, at hans efternavn udtales 'Ennis', så det rimer på 'tennis'. I USA har han også dannet sin egen Ehnes Strygekvartet og er blevet kunstnerisk leder af en stor sommerfestival i Seattle. James Ehnes underfundige humor passer perfekt til Mozart. Han har indspillet alle Mozarts violinkoncerter og i øvrigt stort set hele det klassiske repertoire af violinkoncerter og sonater. De seneste par år har han udgivet bl.a. violinkoncerterne af Prokofjev, Bartók, Sjostakovitj og Britten i højt roste indspilninger. Det er i aften første gang, James Ehnes optræder med DR SymfoniOrkestret. Sopran Teresia Bokor Den unge svenske koloratursopran Teresia Bokor er uddannet på Operaakademiet i København og optræder på både danske og svenske scener. Hun debuterede på Det Kgl. Teater i 2007 og har siden haft en alsidig karriere inden for opera, operette og musical. Mange oplevede hende i hovedrollen Christine i musicalen Phantom of the Opera på Det Ny Teater. I Sverige har hun sunget Nattens dronning i Tryllefløjten på Folkoperan i Stockholm, og sidste sæson kunne man høre hende på Hofteatret i Cavallis 400 år gamle barokopera Apollo og Daphnes kærlighed. I denne sæson kan man bl.a. møde Teresia Bokor på Malmø Operaen, hvor hun medvirker i eventyrforestillingen Hans og Grete.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden