Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18"

Transkript

1 Side 1 af 18

2 Traumer DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen Side 2 af 18

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Traumer... 4 Hvad er et traume, og hvordan opstår det... 4 Hjernens dele... 4 Den sunde proces dyrenes adfærd... 5 Symptomer ifm. en overvældende oplevelse... 5 Beskyttelses-reaktion... 6 Traumatisk reaktion... 6 Floden og traumet... 7 Gentagetvangen... 8 Den oplevede fornemmelse... 8 Genforhandling af traume Modellering Model Gro Nordland Hvad lærte vi? Traumeterapi hos Gro Nordland Opsamling fra terapitimerne Hvad har vi sorteret fra? Gruppeprocessen Litteraturliste Note Bilag 1 Dannelse af traumets hvirvel og helbredende hvirvel Bilag 2 Genforhandling mellem traume- og helbredelseshvirvel Side 3 af 18

4 Indledning Nedenfor følger en kort teoretisk gennemgang af, hvordan traumer kan opstå hos mennesker, symptomer hos et traumatiseret menneske samt hvorledes, det er muligt at hele traumer. Efterfølgende beskrives nogle af de oplevelser og den læring, vi har fået i forbindelse med modelleringen af SE-terapeut Gro Nordland. Både den beskrevne teori samt Gro Nordlands måde at behandle traumer tager udgangspunkt i Peter A. Levines teori om helbredelse af traumer, der bygger på viden hentet fra dyrenes verden. Emnet traumer og helbredelsen af disse, har vi valgt med det formål, at kunne give os selv mulighed for at genkende symptomer på traumer hos klienter og øve førstehjælp inden klienterne sendes videre til en terapeut med kompetencer til at behandle traumer. Vi har dog i vores møde med Gro Nordland og ved at overvære hende give traumeterapi lært meget mere, som vi kan anvende i vores egen praksis, herunder lært meget af hendes store omsorg og utrolig anerkendende tilgang til klienten samt anvendelse af forstærkere som bl.a. brug af symboler og metaforer samt gentagelse af klientens bevægelser. Traumer Hvad er et traume, og hvordan opstår det Kroppen og sindet er bygget til at bevæge sig i bløde kurver mellem hvile og aktivitet. Opstår der pludseligt en trussel, der aktiverer krop og sind, og det ikke bliver lagt stille ned men i stedet stivner, er det, at traumet opstår. Der opstår i denne situation en overbelastning i nervesystemet. Overbelastningen i nervesystemet består i, at den forstærkede energi, der instinktivt samles i kroppen i en truende situation til brug for enten kamp eller flugt, bindes i nervesystemet, såfremt energien ikke bliver udløst. Energien fryser sig i stedet fast i kroppen som uforløst energi. Dette fænomen er et, der ses hos vi mennesker, idet vi på grund af en højt udviklet rationel hjerne, kan have tendens til at bremse den cyklus vores mere primitive hjerne har sat i gang, når vi har følt os truet. Hjernens dele Menneskets hjerne kan inddeles i tre dele, nemlig krybdyrhjernen, det limbiske system og neocortex. Krybdyrhjernen Krybdyrhjernen findes hos alle dyr og hos mennesker, og nogle dyr har kun denne hjernedel. Krybdyrhjernen kan ikke tænke, men blot pr. instinkt handle på omgivelserne. Den anvendes alene med henblik på at sikre artens overlevelse (selvoprettelse og reproduktion). Som navnet antyder, er det den hjerne, som krybdyr er udstyret med og ikke andet. Krybdyrhjernen er hvor impulserne opstår fra, når et individ føler sig truet. Det er også herfra udgangspunktet for heling af traumer skal findes. Side 4 af 18

5 Det limbiske system Denne hjernedel findes hos lidt højere dyr, som pattedyr og mennesker. Det er i denne del af hjernen emotionelle og sociale adfærdsmønstre sammensættes. Det limbiske system kan modtage impulser fra krybdyrhjernen og bearbejde disse. Neocortex (den rationelle hjerne) Dyrenes har ikke som menneskene denne højt udviklede hjernedel, neocortex. Denne del af hjernen benyttes til at opsamle og bearbejde informationer og impulser, den modtager, med henblik på at finde den bedste løsning i forskellige situationer. I det sunde menneske arbejder således de tre nævnte hjernedele sammen om at skabe gode løsninger i de situationer, et menneske kan komme i. Det er neocortex, der er årsag til et traumes opståen. Dette skyldes, at neocortex med sin kraft kan tilsidesætte de impulser, der kommer fra hjernens krybdyr del, og som skulle bruges for at undgå en traumatisering. Den sunde proces dyrenes adfærd Gennem observation af pattedyrs adfærd, har det vist sig, at disse dyr kan svinge mellem ro og påvirkning af trusler, som fornemmelse for mulig fare, uden at de traumatiseres herved, ligesom mennesker kan have en tendens til at gøre. Observationerne har vist, at når dyrene - efter at have været truet / har haft opfanget en mulig trussel afgør, at de på ny er i sikkerhed, begynder de ofte at give nogle små ryk og ryste sig. Denne aktivitet er med til at fjerne belastningen i dyrenes nervesystem. De ryster den intensiverede og ophobede energi ud af organismen, og får den herved udløst. Der er specielt tale om ophobet energi, der skal udløses, når dyrene ikke har skullet kæmpe eller flygte men blot et øjeblik har stivnet og observeret eller spillet død i en faresituation. Dyrene har ikke som menneskene den højt udviklede del, neocortex, der kan forstyrre deres naturlige tilbagevenden til normal tilstand. Menneskene kan derimod på grund af neocortex vælge at ignorere de symptomer, de oplever i kroppen ovenpå en overvældende oplevelse, i stedet for at stoppe op og lytte til de budskaber, der kan ligge i symptomerne. Symptomer ifm. en overvældende oplevelse Nogle af de symptomer et menneske kan opleve, efter at det har været udsat for en overvældende oplevelse, er følgende: Overstimulering Fysiske symptomer, som muskelspændinger, sved, øget puls Mentale symptomer, som bekymringer og et overaktivt sind Sammentrækning Det autonome nervesystem sørger for, at blodet trækkes væk fra organer og hud og ledes til de muskler, der skal bruges ved en kamp eller flugt situation, således at disse bliver ekstra spændte og beredte Dissociering og fornægtelse For bedre at kunne udholde en overvældende oplevelse, kan et menneske dissociere sig fra det tage mentalt afstand til den, og senere fornægte at oplevelsen har fundet sted. Side 5 af 18

6 Følelser af hjælpeløshed, ubevægelighed og stivnen Et overbelastet nervesystem kan føre til opgivelse og en følelse af at være frosset fast og ikke kunne komme ud af tilstanden. Gentagetvangen En trang til at genudspille den traumatiske situation for at konfrontere og bearbejde det med henblik på at blive forløst fra den. Dette var blot nogle af symptomerne. Der kan udvikle sig endnu flere både på kort og lang sigt. I de efterfølgende afsnit, finder du en nærmere beskrivelse af nogle af de ovennævnte symptomer, samt hvorledes de påvirker den menneskelige organisme, herunder et traumatiseret menneskes adfærd. Beskyttelses-reaktion Når et menneske oplever en begivenhed, der er alt for følelsesmæssigt overvældende for hele organismen at rumme, træder en beskyttelses-reaktion i kraft. Denne beskyttelses-reaktion kan være yderst hensigtsmæssig. Det kan være en fordel at vente med at mærke sine egne reaktioner på det skete, for bedre at kunne være til stede her og nu og derved have større muligheder for at handle sig ud af det farlige. F.eks. nytter det ikke at mærke rigtig godt efter hvad det gør ved én at føle angst over at se et rovdyr eller måske en bil styre lige frontalt imod sig Her vil det være mere fordelagtigt, at slå koldt vand i blodet og prøve på at styre udenom eller slippe forbi; altså handle sig ud af den farlige situation! Så reaktionen består i at man kortvarigt fryser sine følelser ned for bedre at kunne være cool og ovenpå, med henblik på bedre at kunne komme igennem det! Hensigten med denne beskyttelses- reaktion er, at styre personen helskindet igennem det kritiske øjeblik og i stedet vente på et mere sikkert tidspunkt og sted til at bearbejde det skete, så en forandring i bevidstheden og i kroppen, kan finde sted; og man får det hele integreret i et acceptabelt tempo. At man i ro og mag finder de ressourcer, der skal til for at ryste oplevelsen af sig og komme videre! Traumatisk reaktion Nogle gange sker det dog, at denne beskyttelses-reaktion ikke får sit naturlige afløb. At man ikke får bearbejdet det skete og/eller får rystet det af sig! Det er der mange forskellige årsager til, muligvis også fordi man på det pågældende tidspunkt ikke selv får fundet de fornødne ressourcer frem. Man gemmer det til senere, venter yderligere på det rette tidspunkt og sted, eller den rette assistance og hjælp! Reaktionen gror sig derved mere fast i både krop og sind, uanset om man er bevidst om det eller ej. Reaktionen er nu blevet traumatisk! Det mest karakteristiske ved denne reaktion er benægtelse det benægtes at den traumatiske begivenhed skulle have nogen særlig betydning; den negligeres og gøres mindre end den er, eller fornægtes helt at have nogen betydning. Denne benægtelse kan hjælpes på vej med forskellige overbevisninger. F.eks. kan man bilde sig selv ind, at jeg bærer det med et smil, at godt jeg har min humoristiske sans og herved distancere sig fra oplevelsen. I det hele Side 6 af 18

7 taget kan man sætte alle sejl til for at tage sig sammen, som også ofte harmonerer med det omgivende samfunds normer og klichéer! Benægtelsens formål er, at holde alle de mere irrationelle sansninger og følelser ude. nej, for nu er det jo overstået, så hvorfor spilde mere tid på det!. Benægtelsen afspejles også i kroppen, hvilket kan gøres på mange forskellige og finurlige måder. Man kan f.eks. lave en spaltning mellem hoved og krop, så man ikke rigtig mærker efter, hvordan man egentlig har det og kun lever og fortolker i hovedet. I ekstrem grad kan det føre til psykopatiske træk. Det kan også være, at man spalter forskellige følelser fra, eller kun de følelser der har med oplevelsen at gøre. Eller måske er det hukommelsen om det skete, der spaltes fra. Det kan også lade sig gøre at spalte forskellige dele af kroppen fra eller i mindre grad; at nedsætte følsomheden og evnen til at mærke de pågældende områder. Det kan være hvor som helst i kroppen, det kan f.eks. være benene, en skulder eller enkelte muskler. Det gøres ved at spænde op, helt fryse dem ned eller ved at tabe spændstigheden, så der er ingen eller meget lidt kontakt dér! En utilpasset reaktion er ikke en sygdom, men en spændings-tilstand, som rækker fra en lettere følelse af uro til fuldkommen lammelse. Når de bundne energier ikke får lov til at bevæge sig og traumet bliver kronisk, kan det både tage lang tid og/eller en stor indsats at hjælpe personen tilbage til ligevægt og sundhed. Det er en slags forsvarsreaktion man benytter sig af, og vigtigt er det at huske på, at det som regel er det bedste personen kan gøre for at beskytte sig selv. At formålet er, at opretholde en så god som mulig tilstand i hele organismen! Dog er det ikke altid, man er klar over, hvornår det rette tidspunkt for at få forløst sin traumatiske oplevelse er, eller at det i det hele taget er muligt! At man tror på den vellevende kliché om at det er noget jeg må leve med! Floden og traumet I bogen Væk tigeren af Peter A. Levine, som er en af vores store inspirationskilder til emnet traumer, berører han begrebet spiralhvirvlen. Denne hvirvel ses som et billede af, hvad der sker i et traume. Kybalion beskriver det så enkelt og rammende som: Alting flyder, ud og ind; alt har sin tidevandsrytme; alting stiger og falder; pendulsvinget viser sig i alt; målet på højre udsving er målet på venstreudsving; rytmen udligner alt. En krop kan beskrives som en flod, hvor bredden danner rammen af en strøm af livets energier. Disse livsenergier giver os evnen til at føle indre bevægelse og forandring i vores tilværelse. Det sker med periodiske mellemrum, hvor ro, forstyrrelse og integration er elementære. Eks.: Et menneske i sin normale tilstand (ro) pludselig oplever en ulykke (forstyrrelse) og får en reaktion fysisk som psykisk(integration) danner en ny påvirkning/ tilstand af oplevelsen. Når flodens bredde får en brist (traumehvirvel), flyder evnen til at føle indre bevægelse og forandring i vores tilværelse ud, og vi kan føle, at vi står stille i tilværelsen eller er fanget i samme mønstre bevidst eller ubevidst. (Se bilag 1) Side 7 af 18

8 Traumehvirvelen findes pludselig uden for vores normale livsstrøm, og det betyder, at et menneske med et traume trækkes ind i denne traumehvirvel. Eks. En person, som oplever et dødsfald på nært hold og bliver traumatiseret, bliver enten så påvirket, at kroppen udviser symptomer på traume i form af fastlåshed eller andre former for ubehag, og/eller personen tager dyb afstand til alt, hvad der omhandler døden i livet og mister evnen eller muligheden til at få et mere naturligt forhold til døden. Hvilke muligheder er der så? Gentagetvangen I dette afsnit vil vi gå ind og undersøge, hvad et traume kan betyde på længere sigt. I bogen Helbredelse af traumer af Peter A. Levine går han ind og beskriver gentagetvangen hos mennesker, som kan være gidsel af deres eget traume, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis et traume gentages. Uforløste traumer kan skabe uhensigtsmæssige problemer for et traumatiseret menneske og reducere livskvaliteten. Den tvangsmæssige evne til at gentage samme handlinger, som var årsag til problemet. Her kan vi måske også synliggøre grunden til, at nogle mennesker siger, at de er mere uheldige en andre. Eks.: En person, der med sin bil bakker ud af garagen og bliver påkørt ind fra siden, kan opleve hændelsen som katastrofal og i sådan en grad, at han faktisk ændrer sin adfærd således, at han næste gang, han kører ud af garagen, er så fokuseret eller fanget af traumet, at han udelukkende er opmærksom på bilen, som påkørte ham, at han glemmer at se, hvad der er bag ham og enten påkører en genstand eller i værste fald et andet menneske. Hvis dette bliver tilfældet, kan han være så handlingslammet, at han bliver så angst for at bakke, at han vælger enten at køre hurtigt ud, efter at han har stået og tjekket op til flere gange på fortovet, om der er frit, eller han mister lysten til at køre bil og her mister noget livskvalitet. Vi ved at dette er et ekstremt eks., men det er kun for at understrege mønsteret i mandens handlinger. Det fortæller os også, at vi er i stand til at gå meget langt for at genskabe situationer, som tvinger os til at konfrontere og få bearbejdet vores uforløste traumer. Det kan være svært at gennemskue sammenligningen mellem genudspilningen og den oprindelige hændelse. Et menneske, som er traumatiseret, kan sammenkoble hændelsen med en anden hændelse og gentage den nye hændelse i stedet for den oprindelige. For nogle personer kan han/hun blive ved med at påføre sig en bestemt type skade. Genudspilninger af uforløste traumer kan opdages kropsligt. Forvredne ankler, piskesmæld, forstuvede hænder eller fingre og i værste fald psykosomatiske sygdomme. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler, når traumerne viser sig. Et menneske, som er opmærksom på kroppens signaler, kan være tættere på at vågne op og opløse eller helbrede traumet og vende tilbage til den naturlige livsenergi end at være fanget i traumets hvirvel. Den oplevede fornemmelse Den gode nyhed er, at man ikke behøver at leve med sine traumatiske oplevelser, i hvert fald ikke som spor der stadig gør ondt. Det er muligt at helbrede og forvandle sine oplevelser og oven i købet opdage ressourcer, man ikke var klar over eksisterede. Det er muligt at generhverve sin naturlige tilstand fra før den traumatiske oplevelse indtraf og endda forbedre sin almene tilstand. Side 8 af 18

9 Helbredelsen af traumet kræver en direkte oplevelse af den levende, følende og vidende organisme. En organisme af både krop og bevidsthed, af de primitive instinkter, af følelser, af intellekt og spiritualitet. Denne oplevelse kan kaldes den oplevede fornemmelse. At komme i kontakt med den oplevede fornemmelse er at komme i kontakt med sin egen indre helbredelsesevne, en evne vi alle er i besiddelse af, og som sætter en traumatisk oplevelse i sammenhæng med helheden. Den oplevede fornemmelse dækker over meget mere, end hvad ord kan beskrive. Et traumatiseret menneske kan have svært ved at genfortælle lige præcis, hvad der gjorde det traumatiseret, uden at noget af oplevelsen bliver udeladt eller går tabt. Sindet er ikke i stand til at huske hele den traumatiske oplevelse kun brudstykker, men kroppen husker det hele. Den oplevede fornemmelse kan beskrives som en slags åbning, hvorigennem man kan opdage symptomerne hvad traumet har gjort ved én. Denne åbning kan give mulighed for at reflektere på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Ved at rette opmærksomheden mod kropsfornemmelserne, kan man lidt efter lidt løsne spændingerne, tø de frosne steder i kroppen op og derved frisætte de energier, der har været bundet fast. Når man bliver optøet, er der mulighed for at blive et mere flydende og velfungerende menneske! Det første skridt for at reintegrere de frosne dele, er imidlertid et stærkt ønske om at blive mere hel igen. Dette ønske vil virke som et anker for sjælen, så den kan få forbindelse med kroppen igen. Endvidere er det vigtigt at gå frem i et tempo, så hele organismen kan være med. Derved undgår man at blive retraumatiseret, at blive for overvældet og ude af stand til at rumme oplevelsen, så man igen bliver nødt til at spænde op, fryse eller spalte fra. For en gangs skyld gælder det her om, at man kommer hurtigere frem, ved at bevæge sig langsommere. At gå frem i et langsomt tempo vil sige at tune sig ind på den rytme som kroppens egen helbredelsesevne besidder, en rytme, der er i harmoni med de naturlige instinkter. Og en del af den helbredende proces består i at komme i kontakt med denne naturlige rytme og respektere de oplevede fornemmelser for, hvornår det føles godt eller skidt. Indimellem må processens bremses op, hvis man f.eks. mærker, at man begynder at spænde for meget op i kroppen, at det bliver ubehageligt. Så må i stedet findes oplevede fornemmelser fra steder i kroppen, hvor det føles behageligt, eller hvor man f.eks. føler styrke. Evt. også finde oplevelser frem, der giver gode kropslige reaktioner. På denne måde ankres positive ressourcer, der kan bruges som støtte og hjælp til at opløse det traumatiske. Eller som et Helle eller en redningsplanke, til man igen har samlet kræfter nok til at komme tættere på det farlige, uden at flygte. Det er vigtigt at det sikres, at man hele tiden kan være fuldt ud til stede, under hele processen. Den oplevede fornemmelse er en intens grad af nærvær. At genopleve og sanse et slags sceneri, uden at forsøge at ændre det eller tolke det. Dog vil man ofte opleve, at den oplevede fornemmelse ændrer sig af sig selv, det er ikke nemt med viljen at fastholde disse oplevelser (og heller ikke ønskværdigt). Disse fornemmelser er foranderlige, når der bliver fokus på dem. De vil ofte forandre sig til noget andet, f.eks. en anden fornemmelse, billede eller følelse, når man lægger mærke til alle oplevelsens egen- Side 9 af 18

10 skaber. Kunsten ligger i at følge med strømmen af kropsfornemmelser, så længe det foregår i et roligt og trygt tempo, og så længe det føles godt og rigtigt! Når den oplevede fornemmelse genopdages og det stivnede opløses, kan det bringe varme og vitalitet ind i oplevelsen. Det bliver en blid og ufarlig måde at afslutte den instinktive energiproces og få rystet oplevelsen af sig, så der igen bliver mere flow i hele organismen. En isterning, der kommer lige fra fryseren, kan være klæbende. Ud over at være kold, hård, glat og firkantet. Et øjeblik efter vil den være mere våd, i stedet for klæbende. Først klæbende, derefter våd, er med til at fuldende billedet af den hårde, glatte, firkantede ting. Overfør billedet til en indre oplevelse og også den vil forandre sig, hvis man fastholder den en stund. Når du først bliver opmærksom på de indre fornemmelser, vil de næsten altid forandre eller forvandle sig til noget andet. Alle den slags forandringer bevæger sig som regel i retning af en mere fritflydende energi og vitalitet. Genforhandling af traume Vi har nu beskrevet, hvordan det er muligt at hele traumet via den oplevede fornemmelse. Dette er også, hvad man kan kalde en genforhandling af traumet en såkaldte helbredende genforhandling. Helbredelseshvirvlen roterer i modsat retning af traumehvirvlen. Denne hvirvel findes inden for grænserne af den naturlige oplevelsesstrøm og kan dermed ses som en ressource. Denne genforhandling fungerer som et pendul mellem traume og helbredelse. Ved at ride på flodens krusninger ind i mod traumets hvirvelstrøm og tilbage i helbredelseshvirvlen, løsner man langsomt de bundne knuder i traumet og får bruddet i bredden repareret til den naturlige livsenergi og generhverver følelsen af indre bevægelse og forandring i tilværelsen igen. (Se bilag 1 og 2) Grunden til at man pendulerer mellem traumehvirvlen og helbredelseshvirvlen er, at hvis man bare går direkte ind og vækker en persons traume, kan der opstå en retraumatisering og gøre traumet værre. Ressourcen i, at der langsomt penduleres frem og tilbage mellem traume- og helbredelseshvirvel, er, at ressourcerne langsomt integreres i den traumatiseredes person på en naturlig og balancerende måde. Ved at hente personens ressourcer frem og føre dem ind i mod traumets midte, opløses traumehvirvlen skånsomt og hensigtsmæssigt. Side 10 af 18

11 Modellering Model Gro Nordland Psykoterapeut Cert. Bodynamic Analytiker med speciale i chok/traumer Cert. Somatic Experiencing Practitioner, uddannet hos Peter A. Levine Foredragsholder og underviser Oprindeligt uddannet lærer Hvad lærte vi? Vi indledte vores modellering af Gro med en times teori. Her indførte Gro os i en del af teorien bag heling af traumer ud fra Peter Livenes model. Efterfølgende valgte vi én i vores projektgruppe, der skulle være klient hos Gro, og de øvrige to i gruppen skulle være observatører under terapierne. Vi besøgte Gro i alt fem gange en gang med teori og fire gange med terapi. Klienten nåede i løbet af terapitimerne ind i flere forskellige traumatiske oplevelser, men vi har her i vores beskrivelse af vores oplevelser hos Gro valgt kun at tage udgangspunkt i en enkelt af disse. Traumeterapi hos Gro Nordland Episoden vi har valgt at beskrive stammer fra første terapitime hos Gro. Klientens baggrund Det kan kort om klientens baggrund oplyses, at hun mistede sin mand for ca. 3 år siden, efter at han havde været syg en periode, og hun stod efterfølgende alene med 2 små børn. Vi har stillet klientens oplevelser og observatørernes oplevelser af terapien op overfor hinanden i nedenstående skema. Det har dog ikke alle steder været muligt at få det til at matche helt. Vi vil foreslå, at først klientens og dernæst observatørernes oplevelser læses. Klientens oplevelse Observatørernes oplevelser Jeg følte mig med det samme mødt af Gro. Hun var hurtig til at tune sig ind på min bølgelængde og fange mine signaler. Hun forklarede os ved hjælp af en fjeder, hvordan traumeterapi gribes an. Det blev meget tydeligt et visuelt billede på det. I det hele taget var hun meget god til at bruge billeder og metaforer, der gik rent ind. Gro bad klienten fortælle om sig selv i korte træk for at lære hende lidt at kende. Klienten ville helst gå direkte til noget skelsættende. Klienten fortæller om sin mands død og Gro lytter meget medfølende og matcher klientens tonefald. Gro beder klienten stoppe lidt op og mærke sig selv, mens klienten fortæller disse store ting. Gro fastholder løbende klienten i at mærke kroppen, når klienten fortæller stykke for stykke, hvad der er skete. Side 11 af 18

12 Hun beder klienten mærke sin kropstyngde mod stolen. Klienten vipper lidt fra side til side, retter sig op og siger, at nu sidder hun bedre. Gro beder hende uddybe, hvorfor hun sidder bedre. Gro forklarer, at klienten er på vej forbi et af de store huller i floden, og hun vil gerne sikre, at klienten har den rigtige tyngde og kender den rette vej ad floden. Ved hjælp af en spiral forklarer Gro, at forestiller man sig, at traumets kerne sidder i midten af en spiral, som er presset sammen, skal man bruge mange kræfter på at komme ind i mellem og få åbnet i midten. Tager man derimod små ringe af udefra siderne lidt af gangen, vil spiralen lige så stille trævles op og man vil nå midten. Gro anvender denne forklaring for at tage tålmodigheden væk fra klienten, hvis denne gerne vil gå direkte efter traumets kerne. De største oplevelser for mig i terapien er de kropslige fornemmelser og reaktioner. Hun spurgte ind til, hvad det gjorde ved mig under sygdomsforløbet, efter at jeg havde fortalt, at det var vigtigt for mig at holde sammen på mig selv og være den stærke, så jeg altid kunne bearbejde oplevelserne senere. Så det var altså en slags beslutning, jeg tog. Hun spurgte meget ind til, hvad jeg gjorde, når jeg tog mig sammen. Hvad jeg mærkede i kroppen. Først mærkede jeg beslutningen om at samle mig, som en fast og rank rygsøjle ledsaget af følelser som værdighed og beslutsomhed efter at gå imod det aller mest positive. Jo mere jeg mærkede efter, jo tydeligere blev det. Gro spurgte endnu mere ind, og jeg mærkede så også, at denne ranke holdning ikke gav plads til ret meget bevægelse udadtil i brystkassen. Der var små åndedrætsbevægelser og ikke meget plads til følelser. Jeg fik et billede af, at der var viklet en masse bomuldsbånd af ca. 5 cm bredde og alm. bomuldsstoftykkelse rundt omkring mig. Gro opsummerer, at klienten har to sider en der gerne vil have lov at synke sammen og en, der gerne vil kæmpe. Klienten har en indre borgerkrig. Klienten får lov at ønsketænke hvordan det ville være, hvis hun kunne vælge i situationen hvor hun ikke kunne slappe helt af, når der var nogen til stede, men hun havde brug for, at der var nogen. Gro leder efter nogle af klientens ressourcer og finder frem til, at der er to veninder i København, hendes fars måde at hjælpe hende på samt de to observatører. Gro beder klienten om at forestille sig, at ressourcepersonerne sættes ind i et billede. Klienten skal mærke efter, hvordan det er at kigge på dette billede. Det får klienten til at tænke på en fra hendes sorggruppe, som også skal med i billedet. Der er kraft i klientens stemme, da hun siger det. Gro beder klienten forestille sig, at billedet udvider sig, og klienten skal samtidig mærke godt efter, hvordan det føles i kroppen. Klienten føler, at maven udvider sig, og at der bliver mere plads ved brystkassen. Side 12 af 18

13 Jeg følte, hvordan det begrænsede mig og samtidig stivede mig af. Det begyndte så også at spænde til i højre balle og lidt nedefter i højre ben. Gro spurgte om det var ok at mærke disse kropsfornemmelser nu, hvor jeg var i en anden situation og sad her med gode venner (de to observatører). Og det føltes helt ok. Jeg følte, at det spændte godt til, hvorefter det begyndte at løsne sig lidt efter lidt. Og jeg mærkede, at min brystkasse udvidede sig igen med et par centimeter. Vi var også inde på det med, at jeg er god til hele tiden at presse mig selv videre i min sorgproces, og at jeg nemt bliver utålmodig. Gro bremsede mig indimellem. Det gjorde hun enten ved at bryde tilstanden og få mig til at fortælle om noget andet og mere ressourcefyldt. Eller at få mig til at mærke kroppen, f.eks. hvordan jeg sad på stolen uden at vurdere mig selv eller lave noget om bare mærke. Klienten vender tilbage til at fortælle fra tidspunktet omkring hendes mands død. Klienten begynder at mærke en fasthed i rygsøjlen, der begrænser hende, kan hun mærke i resten af kroppen. Klienten begyndte at føle det som, at der var bomuldsbånd omkring brystkassen. Gro oplyste, at første skridt for at få løsnet båndene op var at kunne mærke dem og tilføjede, at de (klienten og Gro) vidste, at de lige nu kunne sidde der og vide, at det ikke var noget at være bange for. Gro spurgte dog hele tiden klienten, om det var ok at være i det. Gro og klienten taler om, at forsøger klienten bare at klippe båndene over, vil de stritte imod og i stedet danne flere. Da det på et tidspunkt bliver næsten for meget, beder Gro klienten om at skifte fokus for derved at skabe tryghed for klienten igen. Hun inddragede og observatørerne undervejs. F.eks. at jeg kunne spørge dem, om de ville blive forskrækkede, hvis jeg kom med store og voldsomme følelsesudbrud. Apropos noget vi talte om med hvordan, jeg havde det med at udtrykke store følelser og føle, at de også kunne rummes ift. både min barndom og min families reaktion efter Tommys død. Det var en lidt underlig fornemmelse at spørge dem for med mit voksne sind følte jeg, at jeg var tryg og tillidsfuld ved at spørge dem, og samtidig føltes det som om, at det var en mindre udgave af mig, der var lidt mere usikker. Jeg fik en fornemmelse af en lille pige nok mig selv som lille eller med de samme følelser, som da jeg var barn. Under alle omstændigheder var det rigtig rart og bekræftende at se observatørernes varme og nærvær i deres øjne og smil. Til sidst talte vi også om mit hjerte. At jeg følte det som om det åbnede sig mere og mere for tiden. At jeg i starten efter hans død havde reageret med en del fandenivoldskhed og ikke var bange for noget, da det værste alligevel var sket. Gro ønskede at vide, hvad der gør forskellen i dag, frem for tidligere hvordan det kan være at vi (observatørerne) må se mere af hende. Gro gjorde klienten opmærksom på klientens dybe vejrtræning, da hun havde sagt til klienten, at vi (observatørerne) var nogle gode mennesker. Gro fik klienten til at spørge os (observatørerne), om vi ville blive forskrækkede, hvis klienten kom med voldsomme følelsesudbrud. Klienten skulle samtidig mærke efter, hvad det gjorde ved hende at spørge os. Klienten blev lidt rørt og fik fornemmelsen af, at det var en lille pige inden i hende, der spurgte. Side 13 af 18

14 Det har givet mig noget power og drive i en periode, hvor jeg har kastet mig ud i nye situationer primært gået efter hvad der kunne give mig glæde og positive oplevelser. Jeg har dog erkendt, at der også lå en vis lukkethed omkring hjertet i denne holdning. At jeg nok var bange for at skulle blive såret igen. Gro spejlede en bevægelse, jeg lavede med hænderne, hvor jeg fortalte om at få mere plads til mit hjerte, hvorefter jeg bevægede hænderne udefter. Da Gro lavede bevægelsen af hjertet, der udvider og sammentrækkes, følte jeg mig næsten helt hypnotiseret. Jeg nød at iagttage den rolige bevægelse. Gro var også god til at gøre mig opmærksom på, når jeg trak vejret godt igennem eller pustede ud efter nogle erkendelser. Gro forklarer, at det er vigtigt for klienten, at klienten følger sin egen rytme for sammentrækning og udvidelse. Gro viser det med hænderne. Når klienten trækker vejret og ånder ud, begynder Gro at bevæge hænderne frem og tilbage i takt med klientens vejrtrækning, som om Gro holder en ballon mellem hænderne hvor luften langsomt svinder ud og fylder i. Dette gør Gro i længere tid. Alt i mens de taler videre. Gro beder klienten mærke sit hjerte, og Gro lægger samtidig sin hånd på sit hjerte. Klienten føler, at hjerte er ved at hele op. Gro lytter og anerkender klientens observation. Gro bliver ved at holde sin hånd på hjerte, også efter at klienten har sluppet sit. Klienten lægger hånden på sit hjerte igen. Gro slutter terapitimen af med at opsummere fra timen og lader samtidig lade klienten blive i følelsen af hjertet, der trækker sig sammen og udvider sig og er ved at hele. Opsamling fra terapitimerne Vi har observeret, at Gro for at forstærke klientens oplevede fornemmelse bl.a. har gjort følgende: Håndbevægelser, statisk stilling, suk, mmh.. o Gentagelse mange gange visuelt af klientens bevægelser ved en ressourcefyldt tilstand (som håndbevægelserne, der nævnt ovenfor). o Lagt en hånd fast et sted på kroppen, eksempelvis maven, efter at klienten har gjort det, og er blevet ved med at holde hånden det samme sted for at fastholde klienten i tilstanden. o Gentagelse af klientens suk eller suk på klientens vegne. For at hjælpe klienten til at give slip på en ikke ressourcefyldt tilstand. o Meget aktivt lyttende med nik, gentagelser af klientens ord og mmh-lyde. Forstærkerne er bl.a. med til at gøre klienten opmærksom på sin tilstand og adfærd Side 14 af 18

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad MINI-KURSUS: REPARER DIN KROP til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad Arbejdsark til video 2: 5 træningsprincipper KORT REPETITION FRA VIDEO 1: Giver dig bedre forståelse for

Læs mere

YOGA I TERAPI MOD STRESS

YOGA I TERAPI MOD STRESS YOGA I TERAPI MOD STRESS Tekst: Annalie Jørgensen Fotos: Ercan Alister Kosar, Prana-magasinet Min motivation for at arbejde med stressramte har uden tvivl været min egen historie en historie som tæller

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere