Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Traumer. DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen. Side 2 af 18"

Transkript

1 Side 1 af 18

2 Traumer DT09 Projektgruppe Hanne Hvilsted, Tom Funke, Gitte Jakobsen Side 2 af 18

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Traumer... 4 Hvad er et traume, og hvordan opstår det... 4 Hjernens dele... 4 Den sunde proces dyrenes adfærd... 5 Symptomer ifm. en overvældende oplevelse... 5 Beskyttelses-reaktion... 6 Traumatisk reaktion... 6 Floden og traumet... 7 Gentagetvangen... 8 Den oplevede fornemmelse... 8 Genforhandling af traume Modellering Model Gro Nordland Hvad lærte vi? Traumeterapi hos Gro Nordland Opsamling fra terapitimerne Hvad har vi sorteret fra? Gruppeprocessen Litteraturliste Note Bilag 1 Dannelse af traumets hvirvel og helbredende hvirvel Bilag 2 Genforhandling mellem traume- og helbredelseshvirvel Side 3 af 18

4 Indledning Nedenfor følger en kort teoretisk gennemgang af, hvordan traumer kan opstå hos mennesker, symptomer hos et traumatiseret menneske samt hvorledes, det er muligt at hele traumer. Efterfølgende beskrives nogle af de oplevelser og den læring, vi har fået i forbindelse med modelleringen af SE-terapeut Gro Nordland. Både den beskrevne teori samt Gro Nordlands måde at behandle traumer tager udgangspunkt i Peter A. Levines teori om helbredelse af traumer, der bygger på viden hentet fra dyrenes verden. Emnet traumer og helbredelsen af disse, har vi valgt med det formål, at kunne give os selv mulighed for at genkende symptomer på traumer hos klienter og øve førstehjælp inden klienterne sendes videre til en terapeut med kompetencer til at behandle traumer. Vi har dog i vores møde med Gro Nordland og ved at overvære hende give traumeterapi lært meget mere, som vi kan anvende i vores egen praksis, herunder lært meget af hendes store omsorg og utrolig anerkendende tilgang til klienten samt anvendelse af forstærkere som bl.a. brug af symboler og metaforer samt gentagelse af klientens bevægelser. Traumer Hvad er et traume, og hvordan opstår det Kroppen og sindet er bygget til at bevæge sig i bløde kurver mellem hvile og aktivitet. Opstår der pludseligt en trussel, der aktiverer krop og sind, og det ikke bliver lagt stille ned men i stedet stivner, er det, at traumet opstår. Der opstår i denne situation en overbelastning i nervesystemet. Overbelastningen i nervesystemet består i, at den forstærkede energi, der instinktivt samles i kroppen i en truende situation til brug for enten kamp eller flugt, bindes i nervesystemet, såfremt energien ikke bliver udløst. Energien fryser sig i stedet fast i kroppen som uforløst energi. Dette fænomen er et, der ses hos vi mennesker, idet vi på grund af en højt udviklet rationel hjerne, kan have tendens til at bremse den cyklus vores mere primitive hjerne har sat i gang, når vi har følt os truet. Hjernens dele Menneskets hjerne kan inddeles i tre dele, nemlig krybdyrhjernen, det limbiske system og neocortex. Krybdyrhjernen Krybdyrhjernen findes hos alle dyr og hos mennesker, og nogle dyr har kun denne hjernedel. Krybdyrhjernen kan ikke tænke, men blot pr. instinkt handle på omgivelserne. Den anvendes alene med henblik på at sikre artens overlevelse (selvoprettelse og reproduktion). Som navnet antyder, er det den hjerne, som krybdyr er udstyret med og ikke andet. Krybdyrhjernen er hvor impulserne opstår fra, når et individ føler sig truet. Det er også herfra udgangspunktet for heling af traumer skal findes. Side 4 af 18

5 Det limbiske system Denne hjernedel findes hos lidt højere dyr, som pattedyr og mennesker. Det er i denne del af hjernen emotionelle og sociale adfærdsmønstre sammensættes. Det limbiske system kan modtage impulser fra krybdyrhjernen og bearbejde disse. Neocortex (den rationelle hjerne) Dyrenes har ikke som menneskene denne højt udviklede hjernedel, neocortex. Denne del af hjernen benyttes til at opsamle og bearbejde informationer og impulser, den modtager, med henblik på at finde den bedste løsning i forskellige situationer. I det sunde menneske arbejder således de tre nævnte hjernedele sammen om at skabe gode løsninger i de situationer, et menneske kan komme i. Det er neocortex, der er årsag til et traumes opståen. Dette skyldes, at neocortex med sin kraft kan tilsidesætte de impulser, der kommer fra hjernens krybdyr del, og som skulle bruges for at undgå en traumatisering. Den sunde proces dyrenes adfærd Gennem observation af pattedyrs adfærd, har det vist sig, at disse dyr kan svinge mellem ro og påvirkning af trusler, som fornemmelse for mulig fare, uden at de traumatiseres herved, ligesom mennesker kan have en tendens til at gøre. Observationerne har vist, at når dyrene - efter at have været truet / har haft opfanget en mulig trussel afgør, at de på ny er i sikkerhed, begynder de ofte at give nogle små ryk og ryste sig. Denne aktivitet er med til at fjerne belastningen i dyrenes nervesystem. De ryster den intensiverede og ophobede energi ud af organismen, og får den herved udløst. Der er specielt tale om ophobet energi, der skal udløses, når dyrene ikke har skullet kæmpe eller flygte men blot et øjeblik har stivnet og observeret eller spillet død i en faresituation. Dyrene har ikke som menneskene den højt udviklede del, neocortex, der kan forstyrre deres naturlige tilbagevenden til normal tilstand. Menneskene kan derimod på grund af neocortex vælge at ignorere de symptomer, de oplever i kroppen ovenpå en overvældende oplevelse, i stedet for at stoppe op og lytte til de budskaber, der kan ligge i symptomerne. Symptomer ifm. en overvældende oplevelse Nogle af de symptomer et menneske kan opleve, efter at det har været udsat for en overvældende oplevelse, er følgende: Overstimulering Fysiske symptomer, som muskelspændinger, sved, øget puls Mentale symptomer, som bekymringer og et overaktivt sind Sammentrækning Det autonome nervesystem sørger for, at blodet trækkes væk fra organer og hud og ledes til de muskler, der skal bruges ved en kamp eller flugt situation, således at disse bliver ekstra spændte og beredte Dissociering og fornægtelse For bedre at kunne udholde en overvældende oplevelse, kan et menneske dissociere sig fra det tage mentalt afstand til den, og senere fornægte at oplevelsen har fundet sted. Side 5 af 18

6 Følelser af hjælpeløshed, ubevægelighed og stivnen Et overbelastet nervesystem kan føre til opgivelse og en følelse af at være frosset fast og ikke kunne komme ud af tilstanden. Gentagetvangen En trang til at genudspille den traumatiske situation for at konfrontere og bearbejde det med henblik på at blive forløst fra den. Dette var blot nogle af symptomerne. Der kan udvikle sig endnu flere både på kort og lang sigt. I de efterfølgende afsnit, finder du en nærmere beskrivelse af nogle af de ovennævnte symptomer, samt hvorledes de påvirker den menneskelige organisme, herunder et traumatiseret menneskes adfærd. Beskyttelses-reaktion Når et menneske oplever en begivenhed, der er alt for følelsesmæssigt overvældende for hele organismen at rumme, træder en beskyttelses-reaktion i kraft. Denne beskyttelses-reaktion kan være yderst hensigtsmæssig. Det kan være en fordel at vente med at mærke sine egne reaktioner på det skete, for bedre at kunne være til stede her og nu og derved have større muligheder for at handle sig ud af det farlige. F.eks. nytter det ikke at mærke rigtig godt efter hvad det gør ved én at føle angst over at se et rovdyr eller måske en bil styre lige frontalt imod sig Her vil det være mere fordelagtigt, at slå koldt vand i blodet og prøve på at styre udenom eller slippe forbi; altså handle sig ud af den farlige situation! Så reaktionen består i at man kortvarigt fryser sine følelser ned for bedre at kunne være cool og ovenpå, med henblik på bedre at kunne komme igennem det! Hensigten med denne beskyttelses- reaktion er, at styre personen helskindet igennem det kritiske øjeblik og i stedet vente på et mere sikkert tidspunkt og sted til at bearbejde det skete, så en forandring i bevidstheden og i kroppen, kan finde sted; og man får det hele integreret i et acceptabelt tempo. At man i ro og mag finder de ressourcer, der skal til for at ryste oplevelsen af sig og komme videre! Traumatisk reaktion Nogle gange sker det dog, at denne beskyttelses-reaktion ikke får sit naturlige afløb. At man ikke får bearbejdet det skete og/eller får rystet det af sig! Det er der mange forskellige årsager til, muligvis også fordi man på det pågældende tidspunkt ikke selv får fundet de fornødne ressourcer frem. Man gemmer det til senere, venter yderligere på det rette tidspunkt og sted, eller den rette assistance og hjælp! Reaktionen gror sig derved mere fast i både krop og sind, uanset om man er bevidst om det eller ej. Reaktionen er nu blevet traumatisk! Det mest karakteristiske ved denne reaktion er benægtelse det benægtes at den traumatiske begivenhed skulle have nogen særlig betydning; den negligeres og gøres mindre end den er, eller fornægtes helt at have nogen betydning. Denne benægtelse kan hjælpes på vej med forskellige overbevisninger. F.eks. kan man bilde sig selv ind, at jeg bærer det med et smil, at godt jeg har min humoristiske sans og herved distancere sig fra oplevelsen. I det hele Side 6 af 18

7 taget kan man sætte alle sejl til for at tage sig sammen, som også ofte harmonerer med det omgivende samfunds normer og klichéer! Benægtelsens formål er, at holde alle de mere irrationelle sansninger og følelser ude. nej, for nu er det jo overstået, så hvorfor spilde mere tid på det!. Benægtelsen afspejles også i kroppen, hvilket kan gøres på mange forskellige og finurlige måder. Man kan f.eks. lave en spaltning mellem hoved og krop, så man ikke rigtig mærker efter, hvordan man egentlig har det og kun lever og fortolker i hovedet. I ekstrem grad kan det føre til psykopatiske træk. Det kan også være, at man spalter forskellige følelser fra, eller kun de følelser der har med oplevelsen at gøre. Eller måske er det hukommelsen om det skete, der spaltes fra. Det kan også lade sig gøre at spalte forskellige dele af kroppen fra eller i mindre grad; at nedsætte følsomheden og evnen til at mærke de pågældende områder. Det kan være hvor som helst i kroppen, det kan f.eks. være benene, en skulder eller enkelte muskler. Det gøres ved at spænde op, helt fryse dem ned eller ved at tabe spændstigheden, så der er ingen eller meget lidt kontakt dér! En utilpasset reaktion er ikke en sygdom, men en spændings-tilstand, som rækker fra en lettere følelse af uro til fuldkommen lammelse. Når de bundne energier ikke får lov til at bevæge sig og traumet bliver kronisk, kan det både tage lang tid og/eller en stor indsats at hjælpe personen tilbage til ligevægt og sundhed. Det er en slags forsvarsreaktion man benytter sig af, og vigtigt er det at huske på, at det som regel er det bedste personen kan gøre for at beskytte sig selv. At formålet er, at opretholde en så god som mulig tilstand i hele organismen! Dog er det ikke altid, man er klar over, hvornår det rette tidspunkt for at få forløst sin traumatiske oplevelse er, eller at det i det hele taget er muligt! At man tror på den vellevende kliché om at det er noget jeg må leve med! Floden og traumet I bogen Væk tigeren af Peter A. Levine, som er en af vores store inspirationskilder til emnet traumer, berører han begrebet spiralhvirvlen. Denne hvirvel ses som et billede af, hvad der sker i et traume. Kybalion beskriver det så enkelt og rammende som: Alting flyder, ud og ind; alt har sin tidevandsrytme; alting stiger og falder; pendulsvinget viser sig i alt; målet på højre udsving er målet på venstreudsving; rytmen udligner alt. En krop kan beskrives som en flod, hvor bredden danner rammen af en strøm af livets energier. Disse livsenergier giver os evnen til at føle indre bevægelse og forandring i vores tilværelse. Det sker med periodiske mellemrum, hvor ro, forstyrrelse og integration er elementære. Eks.: Et menneske i sin normale tilstand (ro) pludselig oplever en ulykke (forstyrrelse) og får en reaktion fysisk som psykisk(integration) danner en ny påvirkning/ tilstand af oplevelsen. Når flodens bredde får en brist (traumehvirvel), flyder evnen til at føle indre bevægelse og forandring i vores tilværelse ud, og vi kan føle, at vi står stille i tilværelsen eller er fanget i samme mønstre bevidst eller ubevidst. (Se bilag 1) Side 7 af 18

8 Traumehvirvelen findes pludselig uden for vores normale livsstrøm, og det betyder, at et menneske med et traume trækkes ind i denne traumehvirvel. Eks. En person, som oplever et dødsfald på nært hold og bliver traumatiseret, bliver enten så påvirket, at kroppen udviser symptomer på traume i form af fastlåshed eller andre former for ubehag, og/eller personen tager dyb afstand til alt, hvad der omhandler døden i livet og mister evnen eller muligheden til at få et mere naturligt forhold til døden. Hvilke muligheder er der så? Gentagetvangen I dette afsnit vil vi gå ind og undersøge, hvad et traume kan betyde på længere sigt. I bogen Helbredelse af traumer af Peter A. Levine går han ind og beskriver gentagetvangen hos mennesker, som kan være gidsel af deres eget traume, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis et traume gentages. Uforløste traumer kan skabe uhensigtsmæssige problemer for et traumatiseret menneske og reducere livskvaliteten. Den tvangsmæssige evne til at gentage samme handlinger, som var årsag til problemet. Her kan vi måske også synliggøre grunden til, at nogle mennesker siger, at de er mere uheldige en andre. Eks.: En person, der med sin bil bakker ud af garagen og bliver påkørt ind fra siden, kan opleve hændelsen som katastrofal og i sådan en grad, at han faktisk ændrer sin adfærd således, at han næste gang, han kører ud af garagen, er så fokuseret eller fanget af traumet, at han udelukkende er opmærksom på bilen, som påkørte ham, at han glemmer at se, hvad der er bag ham og enten påkører en genstand eller i værste fald et andet menneske. Hvis dette bliver tilfældet, kan han være så handlingslammet, at han bliver så angst for at bakke, at han vælger enten at køre hurtigt ud, efter at han har stået og tjekket op til flere gange på fortovet, om der er frit, eller han mister lysten til at køre bil og her mister noget livskvalitet. Vi ved at dette er et ekstremt eks., men det er kun for at understrege mønsteret i mandens handlinger. Det fortæller os også, at vi er i stand til at gå meget langt for at genskabe situationer, som tvinger os til at konfrontere og få bearbejdet vores uforløste traumer. Det kan være svært at gennemskue sammenligningen mellem genudspilningen og den oprindelige hændelse. Et menneske, som er traumatiseret, kan sammenkoble hændelsen med en anden hændelse og gentage den nye hændelse i stedet for den oprindelige. For nogle personer kan han/hun blive ved med at påføre sig en bestemt type skade. Genudspilninger af uforløste traumer kan opdages kropsligt. Forvredne ankler, piskesmæld, forstuvede hænder eller fingre og i værste fald psykosomatiske sygdomme. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler, når traumerne viser sig. Et menneske, som er opmærksom på kroppens signaler, kan være tættere på at vågne op og opløse eller helbrede traumet og vende tilbage til den naturlige livsenergi end at være fanget i traumets hvirvel. Den oplevede fornemmelse Den gode nyhed er, at man ikke behøver at leve med sine traumatiske oplevelser, i hvert fald ikke som spor der stadig gør ondt. Det er muligt at helbrede og forvandle sine oplevelser og oven i købet opdage ressourcer, man ikke var klar over eksisterede. Det er muligt at generhverve sin naturlige tilstand fra før den traumatiske oplevelse indtraf og endda forbedre sin almene tilstand. Side 8 af 18

9 Helbredelsen af traumet kræver en direkte oplevelse af den levende, følende og vidende organisme. En organisme af både krop og bevidsthed, af de primitive instinkter, af følelser, af intellekt og spiritualitet. Denne oplevelse kan kaldes den oplevede fornemmelse. At komme i kontakt med den oplevede fornemmelse er at komme i kontakt med sin egen indre helbredelsesevne, en evne vi alle er i besiddelse af, og som sætter en traumatisk oplevelse i sammenhæng med helheden. Den oplevede fornemmelse dækker over meget mere, end hvad ord kan beskrive. Et traumatiseret menneske kan have svært ved at genfortælle lige præcis, hvad der gjorde det traumatiseret, uden at noget af oplevelsen bliver udeladt eller går tabt. Sindet er ikke i stand til at huske hele den traumatiske oplevelse kun brudstykker, men kroppen husker det hele. Den oplevede fornemmelse kan beskrives som en slags åbning, hvorigennem man kan opdage symptomerne hvad traumet har gjort ved én. Denne åbning kan give mulighed for at reflektere på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Ved at rette opmærksomheden mod kropsfornemmelserne, kan man lidt efter lidt løsne spændingerne, tø de frosne steder i kroppen op og derved frisætte de energier, der har været bundet fast. Når man bliver optøet, er der mulighed for at blive et mere flydende og velfungerende menneske! Det første skridt for at reintegrere de frosne dele, er imidlertid et stærkt ønske om at blive mere hel igen. Dette ønske vil virke som et anker for sjælen, så den kan få forbindelse med kroppen igen. Endvidere er det vigtigt at gå frem i et tempo, så hele organismen kan være med. Derved undgår man at blive retraumatiseret, at blive for overvældet og ude af stand til at rumme oplevelsen, så man igen bliver nødt til at spænde op, fryse eller spalte fra. For en gangs skyld gælder det her om, at man kommer hurtigere frem, ved at bevæge sig langsommere. At gå frem i et langsomt tempo vil sige at tune sig ind på den rytme som kroppens egen helbredelsesevne besidder, en rytme, der er i harmoni med de naturlige instinkter. Og en del af den helbredende proces består i at komme i kontakt med denne naturlige rytme og respektere de oplevede fornemmelser for, hvornår det føles godt eller skidt. Indimellem må processens bremses op, hvis man f.eks. mærker, at man begynder at spænde for meget op i kroppen, at det bliver ubehageligt. Så må i stedet findes oplevede fornemmelser fra steder i kroppen, hvor det føles behageligt, eller hvor man f.eks. føler styrke. Evt. også finde oplevelser frem, der giver gode kropslige reaktioner. På denne måde ankres positive ressourcer, der kan bruges som støtte og hjælp til at opløse det traumatiske. Eller som et Helle eller en redningsplanke, til man igen har samlet kræfter nok til at komme tættere på det farlige, uden at flygte. Det er vigtigt at det sikres, at man hele tiden kan være fuldt ud til stede, under hele processen. Den oplevede fornemmelse er en intens grad af nærvær. At genopleve og sanse et slags sceneri, uden at forsøge at ændre det eller tolke det. Dog vil man ofte opleve, at den oplevede fornemmelse ændrer sig af sig selv, det er ikke nemt med viljen at fastholde disse oplevelser (og heller ikke ønskværdigt). Disse fornemmelser er foranderlige, når der bliver fokus på dem. De vil ofte forandre sig til noget andet, f.eks. en anden fornemmelse, billede eller følelse, når man lægger mærke til alle oplevelsens egen- Side 9 af 18

10 skaber. Kunsten ligger i at følge med strømmen af kropsfornemmelser, så længe det foregår i et roligt og trygt tempo, og så længe det føles godt og rigtigt! Når den oplevede fornemmelse genopdages og det stivnede opløses, kan det bringe varme og vitalitet ind i oplevelsen. Det bliver en blid og ufarlig måde at afslutte den instinktive energiproces og få rystet oplevelsen af sig, så der igen bliver mere flow i hele organismen. En isterning, der kommer lige fra fryseren, kan være klæbende. Ud over at være kold, hård, glat og firkantet. Et øjeblik efter vil den være mere våd, i stedet for klæbende. Først klæbende, derefter våd, er med til at fuldende billedet af den hårde, glatte, firkantede ting. Overfør billedet til en indre oplevelse og også den vil forandre sig, hvis man fastholder den en stund. Når du først bliver opmærksom på de indre fornemmelser, vil de næsten altid forandre eller forvandle sig til noget andet. Alle den slags forandringer bevæger sig som regel i retning af en mere fritflydende energi og vitalitet. Genforhandling af traume Vi har nu beskrevet, hvordan det er muligt at hele traumet via den oplevede fornemmelse. Dette er også, hvad man kan kalde en genforhandling af traumet en såkaldte helbredende genforhandling. Helbredelseshvirvlen roterer i modsat retning af traumehvirvlen. Denne hvirvel findes inden for grænserne af den naturlige oplevelsesstrøm og kan dermed ses som en ressource. Denne genforhandling fungerer som et pendul mellem traume og helbredelse. Ved at ride på flodens krusninger ind i mod traumets hvirvelstrøm og tilbage i helbredelseshvirvlen, løsner man langsomt de bundne knuder i traumet og får bruddet i bredden repareret til den naturlige livsenergi og generhverver følelsen af indre bevægelse og forandring i tilværelsen igen. (Se bilag 1 og 2) Grunden til at man pendulerer mellem traumehvirvlen og helbredelseshvirvlen er, at hvis man bare går direkte ind og vækker en persons traume, kan der opstå en retraumatisering og gøre traumet værre. Ressourcen i, at der langsomt penduleres frem og tilbage mellem traume- og helbredelseshvirvel, er, at ressourcerne langsomt integreres i den traumatiseredes person på en naturlig og balancerende måde. Ved at hente personens ressourcer frem og føre dem ind i mod traumets midte, opløses traumehvirvlen skånsomt og hensigtsmæssigt. Side 10 af 18

11 Modellering Model Gro Nordland Psykoterapeut Cert. Bodynamic Analytiker med speciale i chok/traumer Cert. Somatic Experiencing Practitioner, uddannet hos Peter A. Levine Foredragsholder og underviser Oprindeligt uddannet lærer Hvad lærte vi? Vi indledte vores modellering af Gro med en times teori. Her indførte Gro os i en del af teorien bag heling af traumer ud fra Peter Livenes model. Efterfølgende valgte vi én i vores projektgruppe, der skulle være klient hos Gro, og de øvrige to i gruppen skulle være observatører under terapierne. Vi besøgte Gro i alt fem gange en gang med teori og fire gange med terapi. Klienten nåede i løbet af terapitimerne ind i flere forskellige traumatiske oplevelser, men vi har her i vores beskrivelse af vores oplevelser hos Gro valgt kun at tage udgangspunkt i en enkelt af disse. Traumeterapi hos Gro Nordland Episoden vi har valgt at beskrive stammer fra første terapitime hos Gro. Klientens baggrund Det kan kort om klientens baggrund oplyses, at hun mistede sin mand for ca. 3 år siden, efter at han havde været syg en periode, og hun stod efterfølgende alene med 2 små børn. Vi har stillet klientens oplevelser og observatørernes oplevelser af terapien op overfor hinanden i nedenstående skema. Det har dog ikke alle steder været muligt at få det til at matche helt. Vi vil foreslå, at først klientens og dernæst observatørernes oplevelser læses. Klientens oplevelse Observatørernes oplevelser Jeg følte mig med det samme mødt af Gro. Hun var hurtig til at tune sig ind på min bølgelængde og fange mine signaler. Hun forklarede os ved hjælp af en fjeder, hvordan traumeterapi gribes an. Det blev meget tydeligt et visuelt billede på det. I det hele taget var hun meget god til at bruge billeder og metaforer, der gik rent ind. Gro bad klienten fortælle om sig selv i korte træk for at lære hende lidt at kende. Klienten ville helst gå direkte til noget skelsættende. Klienten fortæller om sin mands død og Gro lytter meget medfølende og matcher klientens tonefald. Gro beder klienten stoppe lidt op og mærke sig selv, mens klienten fortæller disse store ting. Gro fastholder løbende klienten i at mærke kroppen, når klienten fortæller stykke for stykke, hvad der er skete. Side 11 af 18

12 Hun beder klienten mærke sin kropstyngde mod stolen. Klienten vipper lidt fra side til side, retter sig op og siger, at nu sidder hun bedre. Gro beder hende uddybe, hvorfor hun sidder bedre. Gro forklarer, at klienten er på vej forbi et af de store huller i floden, og hun vil gerne sikre, at klienten har den rigtige tyngde og kender den rette vej ad floden. Ved hjælp af en spiral forklarer Gro, at forestiller man sig, at traumets kerne sidder i midten af en spiral, som er presset sammen, skal man bruge mange kræfter på at komme ind i mellem og få åbnet i midten. Tager man derimod små ringe af udefra siderne lidt af gangen, vil spiralen lige så stille trævles op og man vil nå midten. Gro anvender denne forklaring for at tage tålmodigheden væk fra klienten, hvis denne gerne vil gå direkte efter traumets kerne. De største oplevelser for mig i terapien er de kropslige fornemmelser og reaktioner. Hun spurgte ind til, hvad det gjorde ved mig under sygdomsforløbet, efter at jeg havde fortalt, at det var vigtigt for mig at holde sammen på mig selv og være den stærke, så jeg altid kunne bearbejde oplevelserne senere. Så det var altså en slags beslutning, jeg tog. Hun spurgte meget ind til, hvad jeg gjorde, når jeg tog mig sammen. Hvad jeg mærkede i kroppen. Først mærkede jeg beslutningen om at samle mig, som en fast og rank rygsøjle ledsaget af følelser som værdighed og beslutsomhed efter at gå imod det aller mest positive. Jo mere jeg mærkede efter, jo tydeligere blev det. Gro spurgte endnu mere ind, og jeg mærkede så også, at denne ranke holdning ikke gav plads til ret meget bevægelse udadtil i brystkassen. Der var små åndedrætsbevægelser og ikke meget plads til følelser. Jeg fik et billede af, at der var viklet en masse bomuldsbånd af ca. 5 cm bredde og alm. bomuldsstoftykkelse rundt omkring mig. Gro opsummerer, at klienten har to sider en der gerne vil have lov at synke sammen og en, der gerne vil kæmpe. Klienten har en indre borgerkrig. Klienten får lov at ønsketænke hvordan det ville være, hvis hun kunne vælge i situationen hvor hun ikke kunne slappe helt af, når der var nogen til stede, men hun havde brug for, at der var nogen. Gro leder efter nogle af klientens ressourcer og finder frem til, at der er to veninder i København, hendes fars måde at hjælpe hende på samt de to observatører. Gro beder klienten om at forestille sig, at ressourcepersonerne sættes ind i et billede. Klienten skal mærke efter, hvordan det er at kigge på dette billede. Det får klienten til at tænke på en fra hendes sorggruppe, som også skal med i billedet. Der er kraft i klientens stemme, da hun siger det. Gro beder klienten forestille sig, at billedet udvider sig, og klienten skal samtidig mærke godt efter, hvordan det føles i kroppen. Klienten føler, at maven udvider sig, og at der bliver mere plads ved brystkassen. Side 12 af 18

13 Jeg følte, hvordan det begrænsede mig og samtidig stivede mig af. Det begyndte så også at spænde til i højre balle og lidt nedefter i højre ben. Gro spurgte om det var ok at mærke disse kropsfornemmelser nu, hvor jeg var i en anden situation og sad her med gode venner (de to observatører). Og det føltes helt ok. Jeg følte, at det spændte godt til, hvorefter det begyndte at løsne sig lidt efter lidt. Og jeg mærkede, at min brystkasse udvidede sig igen med et par centimeter. Vi var også inde på det med, at jeg er god til hele tiden at presse mig selv videre i min sorgproces, og at jeg nemt bliver utålmodig. Gro bremsede mig indimellem. Det gjorde hun enten ved at bryde tilstanden og få mig til at fortælle om noget andet og mere ressourcefyldt. Eller at få mig til at mærke kroppen, f.eks. hvordan jeg sad på stolen uden at vurdere mig selv eller lave noget om bare mærke. Klienten vender tilbage til at fortælle fra tidspunktet omkring hendes mands død. Klienten begynder at mærke en fasthed i rygsøjlen, der begrænser hende, kan hun mærke i resten af kroppen. Klienten begyndte at føle det som, at der var bomuldsbånd omkring brystkassen. Gro oplyste, at første skridt for at få løsnet båndene op var at kunne mærke dem og tilføjede, at de (klienten og Gro) vidste, at de lige nu kunne sidde der og vide, at det ikke var noget at være bange for. Gro spurgte dog hele tiden klienten, om det var ok at være i det. Gro og klienten taler om, at forsøger klienten bare at klippe båndene over, vil de stritte imod og i stedet danne flere. Da det på et tidspunkt bliver næsten for meget, beder Gro klienten om at skifte fokus for derved at skabe tryghed for klienten igen. Hun inddragede og observatørerne undervejs. F.eks. at jeg kunne spørge dem, om de ville blive forskrækkede, hvis jeg kom med store og voldsomme følelsesudbrud. Apropos noget vi talte om med hvordan, jeg havde det med at udtrykke store følelser og føle, at de også kunne rummes ift. både min barndom og min families reaktion efter Tommys død. Det var en lidt underlig fornemmelse at spørge dem for med mit voksne sind følte jeg, at jeg var tryg og tillidsfuld ved at spørge dem, og samtidig føltes det som om, at det var en mindre udgave af mig, der var lidt mere usikker. Jeg fik en fornemmelse af en lille pige nok mig selv som lille eller med de samme følelser, som da jeg var barn. Under alle omstændigheder var det rigtig rart og bekræftende at se observatørernes varme og nærvær i deres øjne og smil. Til sidst talte vi også om mit hjerte. At jeg følte det som om det åbnede sig mere og mere for tiden. At jeg i starten efter hans død havde reageret med en del fandenivoldskhed og ikke var bange for noget, da det værste alligevel var sket. Gro ønskede at vide, hvad der gør forskellen i dag, frem for tidligere hvordan det kan være at vi (observatørerne) må se mere af hende. Gro gjorde klienten opmærksom på klientens dybe vejrtræning, da hun havde sagt til klienten, at vi (observatørerne) var nogle gode mennesker. Gro fik klienten til at spørge os (observatørerne), om vi ville blive forskrækkede, hvis klienten kom med voldsomme følelsesudbrud. Klienten skulle samtidig mærke efter, hvad det gjorde ved hende at spørge os. Klienten blev lidt rørt og fik fornemmelsen af, at det var en lille pige inden i hende, der spurgte. Side 13 af 18

14 Det har givet mig noget power og drive i en periode, hvor jeg har kastet mig ud i nye situationer primært gået efter hvad der kunne give mig glæde og positive oplevelser. Jeg har dog erkendt, at der også lå en vis lukkethed omkring hjertet i denne holdning. At jeg nok var bange for at skulle blive såret igen. Gro spejlede en bevægelse, jeg lavede med hænderne, hvor jeg fortalte om at få mere plads til mit hjerte, hvorefter jeg bevægede hænderne udefter. Da Gro lavede bevægelsen af hjertet, der udvider og sammentrækkes, følte jeg mig næsten helt hypnotiseret. Jeg nød at iagttage den rolige bevægelse. Gro var også god til at gøre mig opmærksom på, når jeg trak vejret godt igennem eller pustede ud efter nogle erkendelser. Gro forklarer, at det er vigtigt for klienten, at klienten følger sin egen rytme for sammentrækning og udvidelse. Gro viser det med hænderne. Når klienten trækker vejret og ånder ud, begynder Gro at bevæge hænderne frem og tilbage i takt med klientens vejrtrækning, som om Gro holder en ballon mellem hænderne hvor luften langsomt svinder ud og fylder i. Dette gør Gro i længere tid. Alt i mens de taler videre. Gro beder klienten mærke sit hjerte, og Gro lægger samtidig sin hånd på sit hjerte. Klienten føler, at hjerte er ved at hele op. Gro lytter og anerkender klientens observation. Gro bliver ved at holde sin hånd på hjerte, også efter at klienten har sluppet sit. Klienten lægger hånden på sit hjerte igen. Gro slutter terapitimen af med at opsummere fra timen og lader samtidig lade klienten blive i følelsen af hjertet, der trækker sig sammen og udvider sig og er ved at hele. Opsamling fra terapitimerne Vi har observeret, at Gro for at forstærke klientens oplevede fornemmelse bl.a. har gjort følgende: Håndbevægelser, statisk stilling, suk, mmh.. o Gentagelse mange gange visuelt af klientens bevægelser ved en ressourcefyldt tilstand (som håndbevægelserne, der nævnt ovenfor). o Lagt en hånd fast et sted på kroppen, eksempelvis maven, efter at klienten har gjort det, og er blevet ved med at holde hånden det samme sted for at fastholde klienten i tilstanden. o Gentagelse af klientens suk eller suk på klientens vegne. For at hjælpe klienten til at give slip på en ikke ressourcefyldt tilstand. o Meget aktivt lyttende med nik, gentagelser af klientens ord og mmh-lyde. Forstærkerne er bl.a. med til at gøre klienten opmærksom på sin tilstand og adfærd Side 14 af 18

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

PRINSEN OG DRONNINGEN

PRINSEN OG DRONNINGEN Fotos: Forfatteren PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere