Fraværet er det et problem? Workshop, Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, Tage Søndergård Kristensen

Transkript

1 Fraværet er det et problem? Workshop, Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand, Tage Søndergård Kristensen

2 Program Har Danmark et fraværsproblem? Det stigende fravær Risikofaktorer for fravær Pjæk og sygenærvær Den nationale indsats mod fravær Indsatser hvad hjælper? Hvor står vi nu?

3 Fraværet Arbejdsmiljøverdenens evige Særimner-gris Særimner. Odins gris, der lever i Valhal og leverer kød til ædegilderne. Kokken Andrimner skærer hver dag en luns kød af grisen, der omgående bliver hel igen, og koger det i gryden Ildrimner.

4 Har vi et højt fravær?

5 Det højeste fravær findes i de to lande med højest sundhed. Det laveste fravær findes i et land, hvor statistik er lig med svindel.

6

7 Fravær i Norden Fraværsprocenter for sygdom i mindst en uge Danmarks Statistik

8 Sygefravær og andel der har forladt arbejdsstyrken på grund af helbred (20-64 år). Eurostat 2002/2001. sickness absence illnesses the reason 4,50% 20,00% NB 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 18,00% 16,00% 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% NB 0,00% 0,00% France Germany Denmark Spain Finland Netherlands Sweden All Sickness absence from work Left work due to illnesses Staffan Marklund. Arbetslivsinstitutet. Stockholm

9 Ebba Wergelands model: Pølsemodellen

10 Konklusion: Det danske fravær er ikke højt, Vi ligger midt i feltet med et moderat fravær. Til gengæld har vi mange udstødte.

11 Jamen, stiger fraværet ikke katastrofalt? Udviklingen i rygbetingede sygedage i Storbritannien fra 1955 til 1996.

12 Sygefravær og sygedagpenge i de sidste år Dansk Arbejdsgiverforening: Antal sygefraværsdage/ mulige arbejdsdage 8 Kvindelig arbejder Mandlige arbejder 6 Kvindelig funktionær Mandlig funktionær 4 Linear Trend Linear Trend 2 Linear Trend Linear Trend 0 DA-2007: lille fald, konstant over 10 år

13 Agenda Fravær på DA området

14 Faldende sygefravær i kommuner og regioner Fraværsdage Fald på 10% 15 13, ,9 9 Kommuner Regioner 12,5 12,2 12,0 6 Fald på 8% År Kilde: KL og DR, 2011.

15 Offentlige udgifter til udvalgte sociale ydelser Mia. kr Udviklingen i faste priser ,0 36,3 36,4 36,9 Førtidspension ,4 14,1 12,3 A-dagpenge 15,4 12,9 12,4 14,4 14,4 11,0 10,7 Sygedagpenge 10,3 Kontanthjælp ,9 År Krevi,

16 Et mysterium Claus Hjort Frederiksen, regeringen, medierne, fagbevægelsen og politikerne har talt om det høje danske fravær og om det stigende fravær. Ministeriets egne tal og ASUSI projektet har vist, at det danske fravær er moderat, og at det har været konstant i 30 år.

17 Stigningen i sygefravær er en myte. Efter mange år med stabilt fravær, har det været faldende i takt med stigningen i arbejdsløsheden. Argumentet om, at sygedagpengene var dyrere end understøttelsen til arbejdsløshed var manipulation. Det skyldtes det store fald i arbejdsløsheden.

18 Risikofaktorer for fravær

19 Fraværsprocenter i kommunerne Grupper på mindst 1000 Husassistenter Kontor & edb personale Sosu Rengøring Pæd. Medhjælpere Dagplejere Gartnere mv. Pæd. daginst. Pæd. døgninst. Socialrådgivere Økonomaer Syge- og sundhedspl. Tandklinikasistenter Lærere Fys. & Ergoterapeuter Kontor-& IT personale Ledere, syge personale Ledere, ældre omsorg Akademikere Chefer ,9 3,9 3,5 3,4 2,9 5,8 5,5 5,3 5,3 4,9 4,6 8,2 7,8 7,7 7,3 7,2 6,9 6,7 6,5 6,5 % ALLE 6,0 Fraværsstatistik for den kommunale sektor 2008.

20 Social status og langvarigt sygefravær i Danmark Relativ risiko lønmodtagere fulgt i DREAM registeret Fravær på mindst 3 uger 6,0 5,0 Andel der skyldes social status: 73% 5,3 6,1 4,0 4,0 3,0 2,0 1, ,0 1, % 26% 27% 17% 17% 100 Rugulies et al. SJPH 2009.

21 Sygefraværsperioder i danske kommuner 2008 Fraværsperioder 5 5,68 5,01 Gennemsnit for alle: 2,95 Jo ældre, jo færre fraværsperioder som til gengæld er længere 4 3,90 3 3,37 3,22 3,04 2,80 2,51 2,29 2 1,91 1,36 1 0, Alder Fraværsstatistik for den kommunale sektor 2008.

22 Fravær og psykisk arbejdsmiljø En undersøgelse af ansatte med klientarbejde Relativ risiko 1,50 1,00 25% 1,71 1,58 1,39 10% 1,19 1,00 0,50 Godt Ret godt Ret dårligt Dårligt + Vold PUMA-undersøgelsen 890 ansatte Psykisk arbejdsmiljø Rugulies et al, 2006

23 Højere sygefravær på storrumskontorer En undersøgelse af 2400 kontoransatte Relativ risiko Andelen af fraværet blandt kontoransatte, der skyldes storrumskontorer: 23 % 1,5 1,50 1,36 1,62 1,0 1,0 0, Antal personer per kontor Pejtersen et al. SJWEH, 2011.

24 Fravær på de 50 bedste arbejdspladser i Danmark i ,9 % Antal arbejdspladser 2,0-2,9 % 21 3,0-3,9 % 9 4,0-4,9 % 4 (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.

25 Fravær i Øsby plejecenter Hvis jeg er sløj om morgenen, så tænker jeg, skal jeg blive hjemme eller gå hen på centeret? Så går jeg hen på centeret, og så får jeg god omsorg og pleje dér. Og når arbejdsdagen er omme, så er jeg frisk og rask igen. Vi har et fravær på 1 %. Og vi har ikke haft arbejdsskader i mere end fem år. Lavt fravær giver stabilitet over for beboerne og færre vikarer. Vi sparer kr. om året i sygefravær.

26 Radisens fravær Sygefraværet blandt medarbejderne er faldet fra 18 % til 3 %. Nu har man indført gratis massage, gratis frugt, akutte afspadseringsdage m.v. Sygefraværet kostede kr per år til vikarer. Massagen koster kr per år.

27 Høj social kapital er altid ledsaget af lavt fravær (i reglen 1-3 %). Men man arbejder ikke på at få et lavt fravær, man har ikke fraværskampagner og ingen svære samtaler. Man arbejder med den gyldne trekant: Høj social kapital, høj kunde/borger tilfredshed og høj produktivitet/kvalitet.

28 Københavns Kommune - Plejehjem og Særforsorg Tobak Fraværsdage 15 14,7 Ryger du til daglig? 13, ,0 5 0 Ryger Ex-ryger Aldrig ryger N = 994

29 Risikofaktorer: Konklusion Lav social status (især indvandrere) Livsstil (især tobak) Dårligt psykisk arbejdsmiljø (de seks guldkorn) Lav social kapital Offentlig ansættelse Enkelte andre faktorer fx storrumskontorer

30 Om pjæk og sygenærvær

31 Jeg føler mig vældig veloplagt til morgen jeg tror, jeg bliver hjemme fra arbejde i dag.

32 Sammenhængen mellem helbred og fravær Syg Syg på arbejde Sygefravær Nærvær Fravær Rask på arbejdet Rask, ikke på arbejde Rask

33 Hvorfor 70% af danskerne går på job, selv om de er syge Hensyn til kolleger Hensyn til kunder, klienter m.v. En æressag ikke at være syg Arbejdet hober sig op Hensyn til karrieren Frygt for sure kolleger Frygt for at blive fyret Økonomiske hensyn % 43% 41% 13% 5% 5% 5% % 68% ASUSI. Delprojekt Sygefravær. CD Hansen & JH Andersen, 2008.

34 PIFT Sygefravær eller arbejde? Hvad ville du vælge på denne dag? Sygefravær Gå på job 1. Du har smerter i håndleddet pga. en bestemt arbejdsproces. Endnu en dag med den slags arbejde venter dig. 17% 83% 2. Du har dundrende hovedpine og kvalme (tømmermænd) efter 2 timers søvn. Der er et vigtigt møde på arbejdet. 10% 90% 3. Dit 7-årige barn har fået feber, men kan passes af naboen. 37% 63% 4. Det føles, som om du er ved at få influenza. Du ved, at der allerede er for få til at klare arbejdet på din arbejdsplads. 10% 90% 5. Dine børn har fri fredagen mellem Kr. Himmelfart og lørdag. Der er ikke noget særligt at lave på jobbet. 16% 84% 6. Du har haft diarré tíl kl. 3 om natten, men det føles, som om det er drevet over. 35% 65% 7. Du har ét af dine tilbagevendende astma-anfald. Du ved, at det dårlige indeklima på din arbejdsplads vil gøre det værre. 72% 28% N = personer

35 Sygemelding eller ej? Andelen, der vil syge- Praktise- Lægekon- Forsikrings- Alm. melde flg. patienter: rende læger sulenter ansatte mennesker 1. Kronisk lændehold 50% 49% 82% 84% (Bekhterevs sygdom) 2. Akut lændehold 42% 51% 48% 53% 3. Tilbagevendende lændehold 49% 54% 80% 81% 4. Kroniske nakke-skuldersmerter 49% 49% 56% 54% 5. Nakke-skuldersmerter og 26% 14% 10% 25% sociale problemer 6. Piskesmæld-syndrom 80% 78% 95% 92% 7. Fibromyalgi 49% 54% 56% 70% 8. Depression 58% 45% 31% 38% 9. Akut sorg efter 38% 25% 40% 42% ægtefælles død 10. Udmattelse pga. 13% 4% 7% 40% dement ægtefælle 11. Lungebetændelse 100% 100% 99% 93% 12. Forkølelse uden feber 12% 14% 11% 7% N Haldorsen et al. Scand J Rheumatol 1996;25:

36 Vi mangler diagnoser! (Agenda ) Mindst mangler diagnose Rapporten tager udgangspunkt i ti kommuner, der alle har gjort en særlig indsats over for syge indvandrere. Omregnes undersøgelsens resultater til landsplan er mindst indvandrere placeret som ikke-arbejdsmarkedsparate uden at have fået stillet en professionel diagnose. Morten Skånstrøm er projektleder i CBSI, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration i København, og arbejder til dagligt med kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Han genkender overvejende det billede, som rapporten tegner. Vi står generelt med nogle ret diffuse sygdomsbilleder hos mange af de indvandrere og efterkommere, vi har med at gøre. Lægerne står med samme problem og kan ikke lave en diagnose. Derfor bliver der taget alle mulige forbehold i lægeerklæringerne, siger han.

37 Ingen kan sige, hvor syg man skal være for at have fravær. Der er kun en svag sammenhæng mellem diagnoser og fravær. Der er dagligt flere syge, der går på job, end der er raske, der pjækker.

38 Og nu til fraværet Hvis arbejdet er så sundt

39 Den nationale indsats mod fraværet Jo længere tid man er syg, jo større er sandsynligheden for, at man aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Efter halvandet år på sygedagpenge ender hver fjerde på førtidspension. Trepartsaftalen fra efteråret 2008 blev til lovgivning i maj Kun SF og EL var imod.

40 Før Hjort var det kun Jesus, der kunne det

41 BMs kampagne om fravær Kampagne: Advice v. Thomas Beck Sørensen

42 Sygmedjob vinderne: EPILEPTISK ASTRONAUT TÆNDER RUMRAKETTEN ASTMATISK AUTOMEKANIKER REPARERER RUMRAKETTEN TENNISALBUEBESVÆRET RENOVATIONSARBEJDER KOORDINERER MEDARBEJDERNE FOBISK ASTRONAUT SØGER JORDEN FINGERSKADET PILOT VEJER RUMRAKETTEN DEPRESSIV ARKITEKT BYGGER FLAGSTÆNGER SUKKERSYG SOCIALRÅDGIVER ORDNER PROBLEMER FEBERRAMT ASTRONAUT KRAMMER JORDEN ANGSTPLAGET BUTIKSEKSPEDIENT SÆLGER SPÆNDINGER FEBERRAMT BRANDMAND TÆNDER JULELYS PLATFODET LEKTOR MIXER PRØVER ANGSTPLAGET URMAGER MONTERER JULELYS DEPRESSIV FRISØR PYNTER SKELETTER SØVNLØS KIROPRAKTOR SERVICERER KUNDER STRESSRAMT SOCIALRÅDGIVER SAMLER STRATEGIER

43 Tilbud fra arbejdsgiverne til langtids sygemeldte Ingenting Er blevet fyret Nedsat arbejdstid Tilpasset arbejde Nedsat indsats, flexjob Andet job på virksomheden % 27% 26% 12% 9% 7% % Cowi. Sygefravær i Esbjerg og Fanø, 2008.

44 Ministeren glæder sig over at have fjernet regler, som regeringen har indført - Jeg glæder mig over, at alvorligt syge kan få den nødvendige ro, som de kan have behov for. I tæt samarbejde med Lægeforeningen og en række patientforeninger har vi fået udarbejdet en liste med diagnoser, så det nu bliver så enkelt som muligt for kommunerne at forvalte de nye regler, siger Inger Støjberg. ( ).

45 Fritaget for aktivering 2010 Diagnoselisten: Kræft eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion Hjertestop med efterfølgende hjerneskade Sværere hjertesvigt Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb Hjerneblødning eller blodprop i hjernen Amyotrofisk lateralsklerose AIDS i udbrud Større organtransplantationer Svære psykoser Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

46 Det står der virkelig Sygemeldte skal kun have aktive tilbud, hvis det hjælper dem til at vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal være slut med at sende syge i nytteløse tilbud. Syge skal i stedet tilbydes en indsats, der er tilpasset den enkelte og har fokus på, at de vender tilbage til arbejdsmarkedet. (Om de nye regler, der træder i kraft ).

47 Indsatser hvad hjælper? Hvad er mon bedst? Sygmedjob eller Raskijob?

48 Motion på arbejdspladsen og fravær En norsk interventionsundersøgelse blandt sygeplejersker og sygehjælpere Antal fraværsdage/år Før Efter Difference Interventionsgruppen 6,8 15,6 +8,8 Kontrolgruppen 10,4 14,4 +4,0 119 ud af 220 ansatte deltog i undersøgelsen. Resten nægtede. Størst frafald blandt rygere og ikke-motionister. Heller ingen effekt på fitness, selv-vurderet helbred eller symptomer. Intervention: 1 times gymnastik per uge i 6 mdr. Brox et al. Occup Med 2005;55:

49 Succes i Fredensborg Mere nærvær giver gevinst i Fredensborg Et fald i sygefraværet, svarende til 3,8 mio. kr., er den synlige effekt af Fredensborg Kommunens indsats for at fremme nærvær. Nærværet er sat på dagsorden hos alle ledere og medarbejdere, der alle har medvirket til at ændre kulturen omkring fravær. Flere effektfulde projekter Det er ikke tilfældigt, at det faldende fravær særligt kan ses i Det var nemlig i det år, kommunen for alvor satte fokus på arbejdet med fravær. Det skete gennem projektet Fra Fravær til Nærvær. KL

50 Sygefravær i Fredensborg Administration 3,6 3,6 2,9 Børn og kultur 5,3 5,5 5,2 Job og velfærd 6,5 6,1 5,9 Miljø og teknik 5,8 6,7 4,9 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Hele kommunen 5,63 5,63 5,40

51 Tre undersøgelser af høj kvalitet, der skulle legitimere den nye politik over for de syge

52 AKF s undersøgelse: Implementering og effekter af Raskijob AKF working Paper. 2010

53 Om projektet Raskijob havde fokus på motion og trivsel Formålet var at sænke fraværet og fastholde medarbejdere i ældreplejen 11 kommuner deltog i et konsortium Forebyggelsesfonden bevilgede 22 millioner Der blev uddannet 270 helsepiloter (6 dages uddannelse), der skulle skabe øget trivsel og sundhedsfremme i ældreplejen

54 Hvad helsepiloterne skulle Individuelle samtaler Iværksætte motionstiltag Formidle netværk - Hos ansatte, der var i risikogruppen for sygefravær (BMI, BT, blodsukker, kondi, selvvurderet psykisk helbred) Man ville skabe en arbejdsplads, som de ansatte er stolte af og som understøtter et sundt liv

55 Og så til resultaterne Raskijob deltagelse ser ud til at have en positiv effekt på både det lange og det korte fravær. Konkret viser resultaterne, at en gennemsnitsmedarbejder, der deltog i Raskijob, har et ca. 15% højere fravær end medarbejdere i kontrolgruppen. Vi fandt igen effekt af Raskijob på medarbejderfastholdelse.

56 Raskijob - konklusion Man fandt altså, at en intervention til 22 millioner kroner øgede fraværet med 15%. På denne baggrund gennemførte man ingen cost-benefit analyser. Ligeledes har formidling og publicering af resultaterne været holdt nede på et absolut minimum. (En ultrakort notits den ).

57 Alt i alt Alt i alt kostede projektet 22 mio plus 30% medfinansiering hos de deltagende kommuner plus tabet ved det øgede fravær. Alt i alt steg fraværet med ca 3 dage/år i interventionsgruppen på personer. I alt over mistede dage på et år. Pris: 1000 kr per mistet arbejdsdag plus løn til de syge. Dertil kommer mulige udgifter ved sygeliggørelsen.

58 Aktive hurtigere tilbage

59 Aktive hurtigere tilbage Gennemført i 2009 blandt sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede i 16 jobcentre Man anvendte en kombination af intensive kontaktforløb, forebyggende tilbud og aktivering Formålet var at opnå en større grad af selvforsørgelse

60 Konklusioner Samlet set bidrog indsatsen ikke til en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen. I forhold til overgang til andre former for offentlig forsørgelse som førtidspension og fleksjob har Aktive hurtigere tilbage ingen effekt. Projektet giver et underskud på kr per person i deltagergruppen, før udgifterne til forebyggende tiltag og aktivering er inkluderet.

61 Det tredje centrale projekt:

62 Om projektet Gennemført af KIApro, en privat virksomhed Omfattede sygemeldte med lettere psykiske lidelser, som havde tilknytning til en arbejdsplads KIApro gennemførte en tværfaglig udredning, der afdækkede den sygemeldtes funktionsevne samt barrierer og ressourcer for tilbagevenden Modellen havde fungeret godt med hensyn til bevægeapparatlidelser

63 Alt i alt Alt i alt havde projektet negative effekter: Sygemelding: 33 uger i interventionsgruppen mod 26 uger i kontrolgruppen. Tilbage i job efter 12 mdr: 82% mod 92%.

64 Disse tre undersøgelser var ekstremt højt profileret, inden resultaterne blev kendt. Den anvendte tilgang havde fået videnskabelig legitimation fra NFA. Der var massivt politisk pres. Resultaterne ville være en katastrofe for alle involverede, hvis de var kendt i offentligheden.

65 Hvor står vi nu?

66 En om fraværsepidemien Kære Tage Søndergård, Jeg mener, det var dig, jeg hørte et foredrag med. Jeg mindes, at du sagde, at det var umuligt at komme under en sygefraværsprocent på 5 %. Er det rigtigt? Eller er det ønsketænkning? Mine politikere vil nu have, at alle institutioner skalreducere deres sygefravær med 10% næste år. Det skal stå i vore mål og handleplaner Tallene skal sammenlignes med første halvår Der var mit sygefravær for 50 personer på 3,7 %. Jeg kan umuligt opnå mine mål. Det her går ud over mit psykiske arbejdsmiljø. Jeg har brug for videnskabelige tal. Kan du hjælpe mig??? Venlig hilsen Sektionsleder NN (November 2008)

67 At gå ned med stress Jeg kom ikke til konferencen. Jeg var tilmeldt, men kunne desværre ikke deltage. Jeg er sygemeldt i øjeblikket netop på grund af stress og depression. Det er en voldsom omgang. En ting er at læse om det, fx i Nadja Prætorius bog. Noget andet er at mærke det på egen krop. Det er helt uhyrligt at forestille sig at blive indrulleret i et system med krav og kontrol, når det netop er krav, der får én til at stå helt af. Kollega, 41 år. Offentligt ansat.

68 Er der håb forude? KL er vågnet op! KL har sendt et brev til beskæftigelsesministeren med en hård kritik af en ny model for samtalekontrol af sygemeldte. Den nye model, som regeringen vil indføre, er spild af alles tid, fordi den betyder flere samtaler med syge, der ikke har brug for det. Den nye samtalekontrol harmonerer ikke med målet om en effektiv offentlig sektor. Oveni kommer, at borgerne med rette vil opfatte modellen som unødvendigt bureaukrati. KL finder det helt uforståeligt, at regeringen nu kommer med en model, der betyder, at fx en kræftpatient, der delvist kan passe sit arbejde, fremover skal til samtale hver måned i jobcentret i stedet som nu hvert kvartal. KL

69 Fraværspolitik Fraværspolitikken har haft som formål, at de lavere statuslag skulle have samme fravær som dem med høj løn og uddannelse uden dog at have de samme løn- og arbejdsvilkår. Dette er sket med støtte fra samtlige lønmodtagerorganisationer (LO, FTF, AC).

70 Alt i alt Perioden fra trepartsaftalen i 2008 til i dag er et sort kapitel i det danske velfærdssamfunds historie. Baseret på myter og manipulation gik lønmodtagerorganisationerne ind på en aftale, der blev bakket op af den højeste faglige ekspertise (NFA). De politiske partier fulgte trop trods advarsler fra SF. For de syge har der været tale om voldsomme krænkelser og massiv mistænkeliggørelse og kontrol. Dertil kommer et meget stort misbrug af offentlige ressourcer i en tid, hvor de ansatte mangler tid til kerneydelsen, og hvor den offentlige sektor mangler penge. Eneste vinder er konsulentindustrien.