Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Transkript

1 16. august 2010 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2010 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen, i lighed med de seneste seks år, foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort bl.a. pr. uddannelse, regi, køn og alder. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Administrationen har også udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Som noget nyt, er der i år lavet en statistik, som indikerer inden for hvilke uddannelser, elever efterfølgende bliver selvstændige. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af, at nyuddannede efterfølgende vælger at blive selvstændige. Oplysningen er indhentet via Danmarks Statistik ved brug af den såkaldte Socio-økonomiske status, som fortæller en persons primære tilknytning til

2 arbejdsmarkedet et givent år. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt (incl. SOSU er m.fl. modtaget fra UNI-C), restlæreuddannede og skolepraktikuddannede færdiguddannet i årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk færdiguddannet i årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede færdiguddannet i årene Endelig er der et bilag, der viser frekvenser for selvstændige pr. hoveduddannelse. 2

3 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere år, og viser at erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede, men at beskæftigelsen har været faldende i 2009, hvilket sandsynligvis skyldes den økonomiske krise med start fra ultimo De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, er elever færdiguddannet i perioden Dermed indgår beskæftigelsesfrekvenser til og med 2009, beregnet på baggrund af atp-indbetalinger i perioden Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Forskellen er dog ikke så stor, som vist i tidligere års analyser. Dette skyldes, at SOSU-uddannelserne nu indgår i analysen. SOSUuddannelserne er kendetegnet ved en overvægt af kvinder, som efterfølgende opnår en relativ høj beskæftigelsesfrekvens. Både blandt de erhvervsuddannede mænd og kvinder er det de færdiguddannede over 39-år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Foruden beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede, er der beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor erhvervsuddannede modtager visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Fra 2009 er der konstateret en stigning i frekvensen for arbejdsløshedsdagpenge, mens frekvensen for kontanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste. De restlæreudannede har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund, men forskellen ikke så stor som vist i tidligere års analyser. Dette skyldes, at SOSU-uddannelserne nu indgår i analysen. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens til og med 2008, det vil sige for elever uddannet til med I 2008 er videreuddannelsesfrekvensen steget i forhold til 2007, og det er kvinderne, der har den højeste videreuddannelsesfrekvens. Endvidere er det de skolepraktikuddannede, som har den højeste videreuddannelsesfrekvens. Der er som noget nyt beregnet en frekvens for selvstændige til og med Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 3

4 Frekvensen indikerer inden for hvilke uddannelser, eleverne efterfølgende bliver selvstændig erhvervsdrivende. Analysen viser, at for elever færdiguddannet i 2007, er andelen, der vælger at blive selvstændig størst indenfor uddannelserne Beslagsmed og Fotografuddannelsen. Frekvensen kan være med til at forklare eventuelle lave beskæftigelsesfrekvenser, idet selvstændige ikke skal indbetale til ATP. 4

5 Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Opgørelserne viser, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede til trods for en faldende tendens i 2009, hvilket formentligt skyldes den økonomiske krise. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2004 for eksempelvis fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2008 indgår ét års mulige indbetalinger Figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen for f.eks. den årgang af elever, der blev færdiguddannet i 2004, illustreres ved fem søljer yderst til venstre i figur 1. Søjlen yderst til venstre viser, hvor stor en andel af årgangen fra 2004, der var i beskæftigelse i 2005, mens 2. søjle fra venstre viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre viser beskæftigelsesfrekvensen i 2009 for elever færdiguddannet i Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. 0,88 0,86 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2009 Beskæfigeselsfrekvens 0,84 0,82 0,8 0,78 0,76 0, Endt uddannelse i 2004 Endt uddannelse i 2005 Endt uddannelse i 2006 Endt uddannelse i 2007 Endt uddannelse i 2008 Kilde: AER og ATP Beskæftigelsesfrekvensen er faldet, således at den ligger på det laveste niveau i den målte periode. Dette kan udledes af figur 1, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 2009 for 5

6 elever færdiguddannet i 2008 ligger på et lavere niveau end de tidligere årgange. Af figur 1 fremgår endvidere, at samtlige årgange har været ramt af det generelle fald i beskæftigelsen, idet den sidste søjle for hver årgang ligger på et lavere niveau end den forrige søjle. Tabel 1 viser sammen mønster - beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra er steget fra 2005 til 2008, mens den for nyuddannede i 2008 faldt betydeligt i Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Beskæftigelsesår Beskæftigelsesfrekvens 0,80 0,83 0,83 0,86 0,79 Kilde: AER og ATP 2009 Til trods for en faldende tendens det seneste år, må erhvervsuddannede stadig siges at være generelt velbeskæftigede. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Under 25 år år år år Over 39 år Køn\aldersgruppe Kvinder 0,79 0,77 0,80 0,85 0,90 Mænd 0,82 0,82 0,84 0,86 0,92 Total 0,81 0,79 0,82 0,85 0,90 Kilde: AER og ATP 2009 Af tabel 2 ses, at beskæftigelsesfrekvensen er lidt højere blandt erhvervsuddannede mænd end blandt erhvervsuddannede kvinder. Det skal nævnes, at forskellen ikke er så stor, som vist i tidligere års analyser. Dette skyldes, at SOSU-uddannelserne nu indgår i analysen. SOSU-uddannelserne er kendetegnet ved en overvægt af kvinder, som efterfølgende opnår en relativ høj beskæftigelsesfrekvens. Både for mænd og kvinder er det gruppen over 39 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Det kan oplyses, at 59 pct. af de færdiguddannede ligger i aldersgruppen Under 25 år. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med udbetaling af barselsdagpenge, 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 6

7 arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, er det muligt at opgøre de perioder, hvor erhvervsuddannede modtager disse overførselsindkomster. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Frekvens/færdiguddannelsesår Beskæftigelsesgrad 0,82 0,83 0,82 0,83 0,79 Syge/dagpengefrekvens 0,05 0,04 0,05 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,05 0,04 0,04 0,04 0,07 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Kilde: AER og ATP 2009 Tabel 3 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de erhvervsudannede, der blev færdiguddannet i perioden 2004 til Heraf fremgår eksplicit, at beskæftigelsesfrekvensen er lavest for elever færdiguddannet i Af tabel 3 fremgår endvidere tre frekvenser, som viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse 4. Den negative udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af en stigning i arbejdsløshedsdagpenge-frekvensen i 2008 (2009), mens syge/barselsdagpenge-frekvensen og kontanthjælpsfrekvensen for de nyuddannede har været stort set uændret igennem perioden. De fire frekvenser er ikke udtømmende, idet bl.a. perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende ikke indgår. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregi. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser, jf. figur 2 på næste side. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. 4 Beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder f.eks. at årgangen færdiguddannet i 2004 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden Tilsvarende er gennemsnittet for 2008-årgangen udregnet på grundlag af alene 2009 atp-indbetalinger. 7

8 Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,52 for de elever, der blev færdige i 2008, mod en beskæftigelsesfrekvens på 0,79 for de ordinært uddannede, der blev færdige samme år. Gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens er de voksenelevuddannede, hvor den tilsvarende frekvens er på 0,87. Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene i året efter endt uddannelse. Regi / Afslutningsår Ordinærtuddannede 0,83 0,84 0,82 0,83 0,79 Restlæreuddannede 0,78 0,80 0,81 0,78 0,69 Skolepraktikuddannede 0,64 0,67 0,64 0,65 0,52 Voksenelevuddannede 0,86 0,88 0,88 0,89 0,87 Kilde: AER og ATP 2009 Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk I samarbejde med Danmarks Statistik er det muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Tabel 7: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i årene opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år år år år Over 39 år Total Kvinde 0,70 0,73 0,79 0,84 0,86 0,77 Mand 0,74 0,77 0,81 0,84 0,87 0,78 Total 0,72 0,74 0,80 0,84 0,86 0,77 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk, er beskæftigelsesfrekvensen lidt højere end for erhvervsuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Denne tendens gælder stort set på tværs af aldersgrupperne. Blandt erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk er det gruppen årige, og gruppen over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder. Hvad angår køn og alder, er det stort set det samme billede, som gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede, jf. tabel 2. 8

9 Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med alle erhvervsuddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 0,9 0,8 Beskæftigelsesfrekvens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Alle erhvervsuddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik Som det fremgår af figur 4, har erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens, for så vidt angår ordinært uddannede elever. Det skal nævnes at denne forskel er mindre end i sidste års analyse, hvilket skyldes, at SOSU-uddannelserne i år nu indgår i analysen. SOSU-uddannelserne har relativt mange uddannede med indvandrerbaggrund, som genereltt opnår en relativ høj beskæftigelsesfrekvens. 5 For erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund, men højere end for skolepraktikuddannede med 5 Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed omkring beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund, da beregningsgrundlaget af anonymitetsårsager er underlagt begrænsninger. Det betyder, at det således kun er de store uddannelser, med tilstrækkelig store årgange af personer med anden etnisk baggrund, som indgår i beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund. Det kan betyde, at forskellen på beskæftigelsesfrekvenserne for personer med en anden etnisk baggrund end dansk og erhvervsuddannede med dansk baggrund ikke er helt så stor, som den umiddelbart fremtræder her. 9

10 indvandrerbaggrund. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi Videreuddannelsesfrekvens 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik Af figur 5 fremgår det, at Skolepraktikuddannede har en lidt højere videreuddannelsesfrekvens end Ordinært uddannede, som igen har en væsentlig højere videreuddannelsesfrekvens end de Restlæreruddannede. Det skal nævnes, at videreuddannelsesfrekvenserne for ordinært uddannede elever er steget i forhold til frekvensen rapporteret sidste år. Dette skyldes, at SOSU-uddannelserne og PGU uddannelserne til forskel fra sidste år nu indgår i analysen. Begge uddannelser har relativt mange færdiguddannede og nogen af de højeste videreuddannelsesfrekvenser, jf. bilag 4a. 6 Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 10

11 Tabel 8: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år år år år Over 39 år Total Kvinder 0,14 0,08 0,07 0,07 0,05 0,10 Mænd 0,08 0,07 0,04 0,03 0,03 0,07 Total 0,10 0,08 0,06 0,06 0,05 0,09 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag 4. Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede Som noget nyt indgår der i dette års analyse en undersøgelse af, inden for hvilke uddannelser, at erhvervsuddannede efterfølgende bliver selvstændig erhvervsdrivende. Således er der beregnet en frekvens for selvstændige. Denne frekvens er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik se yderligere i bilag 1 omkring datagrundlag og definition. Frekvensen kan være med til at forklare eventuelle lave beskæftigelsesfrekvenser, da selvstændige erhvervsdrivende ikke skal indbetale til ATP. I tabel 9 nedenfor kan man se frekvensen for selvstændige fordelt på indgang og afslutnings år. Som det fremgår af tabel 9, er det inden for indgangen Krop og Stil at andelen af elever, der efterfølgende bliver selvstændige erhvervsdrivende, er størst. Bemærk, at det ikke er undersøgt, inden for hvilken branche en færdiguddannet elev efterfølgende er blevet selvstændig inden for. Tabel 9: Frekvens for selvstændige for erhvervsuddannede uddannet i årene opgjort på Indgang og afslutningsår. Indgang Bil, fly og andre transportmidler 0,019 0,028 0,011 0,013 Bygge og anlæg 0,033 0,057 0,043 0,031 Bygnings- og brugerservice 0,005 0,004 0,001 0,000 Dyr og planter 0,031 0,037 0,022 0,027 Krop og stil 0,100 0,139 0,112 0,081 Mad til mennesker 0,014 0,007 0,005 0,006 Medieproduktion 0,093 0,092 0,076 0,060 Merkantil 0,009 0,004 0,014 0,004 Produktion og udvikling 0,067 0,060 0,060 0,026 Sidestillede, ikke EUD 0,000 0,000 Strøm, styring og it 0,013 0,020 0,004 0,003 11

12 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,012 0,022 0,004 0,009 Transport og logistik 0,006 0,005 0,010 0,006 I bilag 5, ses frekvensen for selvstændige fordelt på indgang, uddannelse og afslutnings år. Uddannelsen til Beslagsmed er den uddannelsen, som i perioden har den største frekvens for selvstændige. Med andre ord er det inden for denne uddannelse, at andelen af elever, der efterfølgende vælger at blive selvstændige, er størst. Dette er med til at forklare den lave beskæftigelsesgrad på samme uddannelse, jf. bilag 2. Gitte Fensten Madsen 12

13 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2004 til 2008, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en gyldig afafslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register, men også UNIC-C har leveret uddannelsesoplysninger indenfor 10 forskellige uddannelser, herunder SOSUuddannelserne. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdrivende er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis 13

14 har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 9: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2009 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under virksomhedspraktik Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Således indgår fem års mulige ATP-indbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2004, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede fra Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen, og dermed også de øvrige frekvenser, er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. (Gælder ikke for beregning af frekvens for selvstændige) 14

15 Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Dan- 15

16 marks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2004, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2007, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Frekvens for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger om den Socioøkonomiske status hentet i Danmarks Statistik. Den Socio-økonomiske status angiver personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for året og er af Danmarks Statistik p.t. opgjort for årene Således indgår i denne analyse elever færdiguddannet i På basis af personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet beregnes nu en selvstændighedsfrekvens / grad (frekvens for selvstændige). Denne beregnes som antal år en person har været selvstændig / antal mulige år. For personer som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2004 kan selvstændighedsfrekvensen således antage værdierne 0, 0.25, 0.5, 0.75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2007 kan selvstændighedsfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse selvstændighedsfrekvenser/grader på individniveau beregnes nu en frekvens for selvstændige pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. 16

17 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Uddannelsesnavn Bil, fly og andre transportmidl Auto- og autoelektrouddannelsen 0,90 0,89 0,89 0,88 0,81 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,86 0,83 0,78 0,84 0,79 Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. 0,91 0,93 0,94 0,88 0,84 Flymekanikeruddannelsen 0,89 0,78 0,99 1,01 0,84 Karrosserismedeuddannelsen 0,85 0,90 0,90 0,84 0,82 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,94 0,97 0,95 0,95 0,84 Mekaniker 0,70 0,76 Vognmaleruddannelsen 0,87 0,89 0,81 0,82 0,73 Total (vægtet ift. antal) 0,90 0,90 0,89 0,88 0,79 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,77 0,64 0,61 0,46 Byggemontagetekniker 0,75 0,67 0,50 Bygningsmaleruddannelsen 0,72 0,72 0,73 0,76 0,70 Glarmesteruddannelsen 0,87 0,90 0,78 0,86 0,86 Maskinsnedkeruddannelsen 0,87 0,89 0,80 0,83 0,76 Mureruddannelsen 0,75 0,76 0,73 0,71 0,65 Skorstensfejeruddannelsen 1,01 0,93 0,98 0,96 0,89 Snedkeruddannelsen 0,70 0,76 0,74 0,72 0,65 Stenhuggeruddannelsen struktør og brolæggerudd. 0,85 0,85 0,82 0,87 0,78 Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,66 0,78 0,63 0,62 Teknisk isolatøruddannelsen 0,90 Træfagenes byggeuddannelse 0,76 0,76 0,77 0,75 0,64 VVS-uddannelsen 0,86 0,87 0,83 0,83 0,75 Total (vægtet ift. antal) 0,77 0,77 0,76 0,76 0,67 Bygnings- og brugerservice Ejendomsserviceassistentudd. 0,97 0,99 0,98 1,00 0,99 Serviceassistentuddannelsen 0,95 0,96 0,99 1,00 0,90 Sikkerhedsvagtuddannelsen Total (vægtet ift. antal) 0,96 0,97 0,97 0,98 0,92 Dyr og planter Anlægsgartneruddannelsen 0,74 0,75 0,74 0,73 0,68 Dyrepasseruddannelsen 0,72 0,74 0,76 0,77 0,72 Faglært landmand 0,71 0,72 0,67 Greenkeeper Landbrugsuddannelsen 0,83 0,82 0,68 0,73 0,85 Planteskolegartner 0,67 0,72 0,77 0,71 0,71 Skov- og naturtekniker 0,69 0,66 0,77 0,69 0,73 Veterinærsygeplejerskeudd. 0,87 0,84 0,87 0,92 0,86 Væksthusgartneruddannelsen 0,76 0,76 0,79 0,75 0,76 Total (vægtet ift. antal) 0,75 0,75 0,73 0,73 0,70 Krop og stil Frisøruddannelsen 0,66 0,69 0,72 0,75 0,75 Kosmetikeruddannelsen 0,60 0,57 0,57 0,60 0,67 Total (vægtet ift. antal) 0,66 0,68 0,71 0,73 0,74 Mad til mennesker Bager, konditor og c. k. udd. 0,83 0,82 0,82 0,78 0,81 17

18 Detailslagteruddannelsen 0,85 0,86 0,88 0,85 0,81 Ferskvareassistent 0,90 Gastronomuddannelsen 0,76 0,78 0,80 0,78 0,77 Hotel- og fritidsassistentudd. Industrislagteruddannelsen 0,79 0,86 0,77 0,76 0,65 Køkkenassistentuddannelsen 0,77 0,78 0,80 0,80 0,80 Mejeristuddannelsen 0,90 0,89 0,83 0,91 0,84 Receptionistuddannelsen 0,80 0,83 0,85 0,84 0,81 Tarmrenseruddannelsen 0,77 Tjeneruddannelsen 0,75 0,81 0,82 0,78 0,72 Total (vægtet ift. antal) 0,79 0,80 0,82 0,79 0,77 Medieproduktion Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse 0,71 0,81 0,81 0,80 0,69 Film- og tv-produktionsudd. 0,70 0,65 0,70 0,64 0,65 Fotografuddannelsen 0,48 0,47 0,48 0,61 0,57 Grafisk trykkeruddannelsen 0,91 0,91 0,85 0,92 0,73 Mediegrafikeruddannelsen 0,74 0,79 0,78 0,81 0,72 Skiltemaleruddannelsen 0,76 0,83 0,87 0,71 0,69 Web integrator 0,57 0,54 0,47 Total (vægtet ift. antal) 0,73 0,76 0,71 0,69 0,60 Merkantil Detailhandelsuddannelsen m. sp. 0,81 0,82 0,85 0,85 0,82 Finansuddannelsen 0,94 0,95 0,95 0,96 0,96 Generel Kontoruddannelse 0,75 0,84 0,66 0,71 0,62 Handelsuddannelse med specialer 0,87 0,88 0,89 0,88 0,79 Handelsuddannelse, generel Kontorservice 0,80 Kontoruddannelse m/specialer 0,82 0,83 0,85 0,87 0,88 Kundekontaktcenter 0,63 Sundhedssekretær 0,67 0,66 0,63 Total (vægtet ift. antal) 0,83 0,84 0,86 0,86 0,84 Produktion og udvikling Beklædningshåndværkerudd. 0,57 0,56 0,59 0,60 0,45 Beslagsmedeuddannelsen CNC-teknikuddannelsen Elektronikoperatør Finmekanikeruddannelsen 0,87 0,80 0,85 0,85 0,93 Formeruddannelsen Forsyningsoperatør Industrioperatøruddannelsen 0,94 0,92 0,95 0,94 0,95 Industriteknikuddannelsen 0,86 0,85 0,88 0,82 0,72 køleteknikeruddannelsen 0,94 0,85 0,87 0,93 0,93 Laboratorietandtekniker 0,70 0,72 0,65 0,74 0,49 Maritime håndværksfag, udd. til 0,76 0,76 0,70 0,72 0,58 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Ortopædistuddannelsen Overfladebehandler Plastmageruddannelsen 0,89 0,90 0,89 0,89 0,83 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen 0,91 0,95 0,96 0,95 0,92 18

19 Reperatør,industriel vedligeh. Skibsbyggeruddannelsen 0,83 0,77 Skibsmekanikeruddannelsen 0,93 0,83 Skibsmontøruddannelsen 0,86 0,89 0,77 0,85 0,86 Skomageruddannelsen Smedeuddannelsen 0,86 0,86 0,85 0,81 0,76 Teknisk designeruddannelsen 0,76 0,76 0,79 0,79 0,61 Urmageruddannelsen 0,73 Værktøjsmageruddannelsen 0,88 0,80 0,83 0,79 0,89 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,65 0,68 0,64 0,67 0,62 Ædelstensfatter Total (vægtet ift. antal) 0,81 0,82 0,80 0,79 0,73 Sidestillede, ikke EUD Lokomotivfører 1,03 1,10 0,96 Total (vægtet ift. antal) 1,03 1,10 0,96 Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen 0,88 0,88 0,86 0,89 0,85 Data- og kommunikationsudd. 0,80 0,85 0,84 0,87 0,85 Elektrikeruddannelsen 0,85 0,84 0,83 0,82 0,74 Elektronik- og svagstrømsudd. 0,82 0,80 0,82 0,77 0,73 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Serigrafuddannelsen Teater- og udstillingsteknisk ass. 0,81 Total (vægtet ift. antal) 0,83 0,84 0,82 0,82 0,77 Sundhed, omsorg og pædagogik Hospitalsteknisk assistentudd. 0,87 0,88 0,93 0,93 0,90 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,86 0,92 0,91 0,91 0,87 PGU-merit 0,82 0,83 0,86 Pædagogisk assistentuddannelse 0,59 0,61 0,59 Social- og sundhedsassistent 0,82 0,86 0,82 Social- og sundhedshjælper 0,80 0,86 0,86 Tandklinikassistentuddannelsen 0,69 0,72 0,73 0,70 0,74 Total (vægtet ift. antal) 0,72 0,75 0,80 0,84 0,83 Transport og logistik Chaufføruddannelsen 0,94 0,96 0,94 0,95 0,89 Lager- og terminaluddannelsen 0,91 0,96 0,95 0,92 0,82 Lufthavns operatør Personbefordringsuddannelsen 0,99 1,00 0,96 Postuddannelsen 0,98 0,91 0,78 Redderuddannelsen 0,97 0,99 0,99 1,00 1,00 Togklargøreruddannelsen 0,92 Total (vægtet ift. antal) 0,92 0,96 0,96 0,95 0,89 19

20 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Uddannelse Bil, fly og andre transport. Auto- og autoelektrouddannelsen 0,89 0,88 0,91 0,89 0,75 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. Karrosserismedeuddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen 1,05 Mekaniker Vognmaleruddannelsen Total (vægtet ift til antal) 0,89 0,88 0,91 0,9 0,75 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,67 0,67 0,71 0,75 0,62 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,78 0,76 0,68 0,62 0,53 Snedkeruddannelsen 0,72 0,72 0,76 0,65 0,41 Træfagenes byggeuddannelse 0,78 0,77 0,75 0,71 0,52 VVS-uddannelsen 0,87 0,78 0,72 0,54 Total (vægtet ift til antal) 0,75 0,75 0,74 0,70 0,56 Dyr og planter Anlægsgartneruddannelsen 0,72 0,74 0,73 0,71 0,6 Dyrepasseruddannelsen 0,76 0,8 0,83 0,79 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Total (vægtet ift til antal) 0,74 0,74 0,76 0,77 0,70 Mad til mennesker Detailslagteruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,76 0,72 0,81 0,76 0,69 Køkkenassistentuddannelsen 0,8 0,74 0,82 0,74 0,59 Total (vægtet ift til antal) 0,77 0,73 0,81 0,76 0,67 Medieproduktion Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,76 0,81 0,86 0,81 0,77 Skiltemaleruddannelsen Total (vægtet ift til antal) 0,76 0,81 0,86 0,81 0,77 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med spe. 0,71 0,78 0,75 0,7 0,66 Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse med specialer 0,74 0,74 Kontoruddannelse m/specialer 0,75 0,77 0,84 0,82 Total (vægtet ift til antal) 0,74 0,77 0,80 0,74 0,66 Produktion og udvikling Beklædningshåndværkerudd. 0,66 0,56 0,67 0,55 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,83 0,78 Laboratorietandtekniker 0,7 0,79 0,57 Plastmageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,81 0,86 0,76 0,72 Teknisk designeruddannelsen 0,8 0,78 0,82 20

21 Urmageruddannelsen Total (vægtet ift til antal) 0,77 0,72 0,78 0,67 0,67 Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen 0,89 0,97 0,82 0,99 0,64 Data- og kommunikationsudd. 0,84 0,89 0,91 0,95 0,89 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,87 0,86 0,83 0,74 Elektronik- og svagstrømsudd. 0,84 0,81 0,9 0,87 0,67 Total (vægtet ift til antal) 0,84 0,88 0,88 0,87 0,79 Sundhed, omsorg og pæd. Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,47 0,51 0,61 0,6 0,59 Total (vægtet ift til antal) 0,47 0,51 0,61 0,60 0,59 Transport og logistik Lager- og terminaluddannelsen 0,88 0,91 0,89 0,83 0,77 Transport og logistik Total Total (vægtet ift til antal) 0,88 0,91 0,89 0,83 0,77 21

22 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Uddannelse Bil, fly og andre transport. Auto- og autoelektrouddannelsen 0,79 0,71 0,72 0,69 0,52 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. Karrosserismedeuddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Total 0,79 0,71 0,72 0,69 0,52 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,5 0,62 Snedkeruddannelsen 0,61 0,62 0,59 0,56 Træfagenes byggeuddannelse 0,68 0,74 0,68 0,65 0,49 VVS-uddannelsen Total 0,67 0,72 0,64 0,62 0,49 Dyr og planter Anlægsgartneruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,65 0,64 0,66 0,67 0,58 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Total 0,65 0,64 0,66 0,67 0,58 Mad til mennesker Detailslagteruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,57 0,72 0,55 0,63 0,66 Køkkenassistentuddannelsen 0,67 0,7 0,52 Total 0,57 0,70 0,61 0,59 0,66 Medieproduktion Mediegrafikeruddannelsen 0,59 0,67 0,59 0,6 Skiltemaleruddannelsen Total 0,59 0,67 0,59 0,60 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med spe. 0,53 0,61 0,6 0,68 Generel Kontoruddannelse 0,65 0,5 Handelsuddannelse med specialer 0,58 Kontoruddannelse m/specialer 0,57 0,58 0,6 0,53 Total 0,57 0,58 0,60 0,62 0,50 Produktion og udvikling Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,56 0,54 0,58 0,64 0,35 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Laboratorietandtekniker 0,76 0,54 0,69 0,46 Procesoperatøruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,71 0,69 0,63 Urmageruddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total 0,64 0,63 0,58 0,66 0,39 Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen 22

23 Data- og kommunikationsuddannelsen 0,73 0,78 0,77 0,79 0,72 Elektrikeruddannelsen 0,77 0,62 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,76 0,67 0,66 Total 0,73 0,78 0,75 0,78 0,72 Sundhed, omsorg og pæd. Tandklinikassistentuddannelsen 0,41 0,45 0,36 0,38 Total 0,41 0,45 0,36 0,38 Bilag 3: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og deres beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Hoveduddannelse Bil, fly og andre transportmidl Auto- og autoelektrouddannelsen 0,77 0,77 0,76 0,77 0,6 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen 0,7 Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker 0,79 Vognmaleruddannelsen Total 0,77 0,77 0,76 0,77 0,70 Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr og planter Boligmonteringsuddannelsen Byggemontagetekniker Bygningsmaleruddannelsen 0,88 0,7 0,72 0,77 0,59 Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,58 0,66 0,53 0,45 Snedkeruddannelsen 0,77 Stenhuggeruddannelsen struktør og brolæggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,65 0,68 0,64 0,66 0,53 VVS-uddannelsen 0,77 0,76 0,72 0,73 0,69 Total 0,72 0,71 0,70 0,67 0,57 Ejendomsserviceassistentudd. Serviceassistentuddannelsen 0,92 0,9 0,97 0,87 Sikkerhedsvagtuddannelsen Total 0,92 0,9 0,97 0,87 Anlægsgartneruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Faglært landmand 0,73 0,81 0,72 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Veterinærsygeplejerskeudd. Væksthusgartneruddannelsen Total 0,73 0,81 0,72 23

24 Krop og stil Frisøruddannelsen 0,48 0,48 0,63 0,69 0,56 Kosmetikeruddannelsen Total 0,48 0,48 0,63 0,69 0,56 Mad til mennesker Bager, konditor og cho og k. udd. Detailslagteruddannelsen Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,76 0,77 0,85 0,75 0,69 Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,83 0,79 0,83 0,84 0,84 Mejeristuddannelsen Receptionistuddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Total 0,80 0,78 0,84 0,80 0,77 Medieproduktion Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Web integrator 0,8 Total 0,8 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med spe. 0,68 0,75 0,79 0,77 0,8 Finansuddannelsen 0,94 0,98 0,99 0,94 Generel Kontoruddannelse 0,61 0,54 Handelsuddannelse med specialer 0,74 0,73 0,7 0,79 0,59 Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,7 0,73 0,8 0,83 0,82 Kundekontaktcenter Sundhedssekretær 0,57 0,49 Total 0,77 0,74 0,82 0,76 0,70 Produktion og udvikling Beklædningshåndværkerudd. 0,34 0,47 CNC-teknikuddannelsen Elektronikoperatør Finmekanikeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen 0,93 0,93 Industriteknikuddannelsen 0,82 0,85 0,91 0,85 0,69 køleteknikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,73 0,61 0,66 0,49 Maritime håndværksfag, udd. til Metalsmedeuddannelsen Overfladebehandler Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Reperatør,industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Skomageruddannelsen 24

25 Sidestillede, ikke EUD Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Smedeuddannelsen 0,8 0,85 0,85 0,75 0,75 Teknisk designeruddannelsen 0,77 0,73 0,61 0,68 0,54 Urmageruddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen Ædelstensfatter Total 0,80 0,74 0,69 0,74 0,68 Lokomotivfører Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,72 0,81 0,76 0,9 0,87 Elektrikeruddannelsen 0,8 0,9 0,8 0,71 0,61 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,85 0,9 Serigrafuddannelsen Teater- og udstillingsteknisk ass. Total 0,79 0,86 0,82 0,81 0,74 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Optometrist (optiker)uddannelsen PGU-merit Pædagogisk assistentuddannelse 0,69 0,54 Social- og sundhedsassistentudd. 0,84 0,8 Social- og sundhedshjælperudd. 0,8 0,88 0,88 Tandklinikassistentuddannelsen 0,48 0,59 0,56 0,59 0,59 Total 0,48 0,59 0,72 0,77 0,70 Chaufføruddannelsen Lager- og terminaluddannelsen 0,64 Lufthavns operatør Personbefordringsuddannelsen 0,92 0,89 Postuddannelsen Redderuddannelsen Total 0,92 0,77 25

26 Bilag 4: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Hoveduddannelse Bil, fly og andre transportmidler Auto- og autoelektrouddannelsen 0,04 0,04 0,03 0,02 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,06 0,00 0,03 0,01 Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. 0,05 0,02 0,03 0,01 Flymekanikeruddannelsen 0,04 0,12 0,05 0,03 Karrosserismedeuddannelsen 0,02 0,01 0,00 0,02 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,04 0,01 0,01 0,02 Mekaniker 0,18 Vognmaleruddannelsen 0,00 0,01 0,02 0,02 Total 0,04 0,03 0,02 0,04 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,06 0,06 0,06 Byggemontagetekniker 0,37 0,35 Bygningsmaleruddannelsen 0,03 0,04 0,03 0,06 Glarmesteruddannelsen 0,06 0,04 0,00 0,06 Maskinsnedkeruddannelsen 0,06 0,02 0,10 0,14 Mureruddannelsen 0,03 0,03 0,04 0,04 Skorstensfejeruddannelsen 0,00 0,04 0,02 0,00 Snedkeruddannelsen 0,13 0,11 0,10 0,10 Stenhuggeruddannelsen struktør og brolæggeruddannelsen 0,03 0,04 0,05 0,01 Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,04 0,00 0,09 Teknisk isolatøruddannelsen 0,07 Træfagenes byggeuddannelse 0,08 0,08 0,06 0,09 VVS-uddannelsen 0,06 0,06 0,07 0,05 Total 0,05 0,05 0,08 0,09 Bygnings- og brugerservice Ejendomsserviceassistentudd. 0,00 0,01 0,01 0,01 Serviceassistentuddannelsen 0,02 0,02 0,03 0,06 Sikkerhedsvagtuddannelsen Total 0,01 0,02 0,02 0,04 Dyr og planter Anlægsgartneruddannelsen 0,05 0,04 0,07 0,06 Dyrepasseruddannelsen 0,11 0,07 0,15 0,15 Faglært landmand 0,18 0,15 Greenkeeper Landbrugsuddannelsen 0,04 0,03 0,07 0,01 Planteskolegartner 0,09 0,04 0,11 0,14 Skov- og naturtekniker 0,19 0,17 0,08 0,12 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,01 0,02 0,00 0,08 Væksthusgartneruddannelsen 0,06 0,05 0,10 0,10 Total 0,08 0,06 0,10 0,10 Krop og stil Frisøruddannelsen 0,05 0,05 0,05 0,05 Kosmetikeruddannelsen 0,18 0,07 0,06 0,08 Total 0,12 0,06 0,06 0,07 Mad til mennesker Bager, konditor og cho. 0,07 0,04 0,05 0,18 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,03 0,04 0,02 Ferskvareassistent 0,07 26

27 Gastronomuddannelsen 0,05 0,05 0,06 0,16 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,10 0,06 0,04 0,07 Køkkenassistentuddannelsen 0,06 0,06 0,06 0,06 Mejeristuddannelsen 0,06 0,06 0,12 0,09 Receptionistuddannelsen 0,05 0,01 0,03 0,10 Tarmrenseruddannelsen 0,05 Tjeneruddannelsen 0,10 0,09 0,08 0,05 Total 0,06 0,05 0,06 0,09 Medieproduktion Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse 0,16 0,06 0,05 0,13 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,00 0,06 0,03 0,08 Fotografuddannelsen 0,00 0,03 0,03 0,04 Grafisk trykkeruddannelsen 0,05 0,02 0,03 0,00 Mediegrafikeruddannelsen 0,06 0,05 0,02 0,05 Skiltemaleruddannelsen 0,11 0,10 0,00 0,04 Web integrator 0,20 0,17 Total 0,06 0,05 0,05 0,07 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med spe. 0,08 0,09 0,08 0,07 Finansuddannelsen 0,04 0,03 0,03 0,06 Generel Kontoruddannelse 0,04 0,00 0,00 0,06 Handelsuddannelse med specialer 0,04 0,04 0,04 0,06 Handelsuddannelse, generel Kontorservice 0,27 Kontoruddannelse m/specialer 0,07 0,07 0,07 0,07 Kundekontaktcenter Sundhedssekretær 0,08 0,08 Total 0,05 0,05 0,05 0,10 Produktion og udvikling Beklædningshåndværkerudd. 0,20 0,17 0,25 0,25 Beslagsmedeuddannelsen CNC-teknikuddannelsen Elektronikoperatør Finmekanikeruddannelsen 0,05 0,04 0,06 0,03 Formeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen 0,03 0,03 0,05 0,01 Industriteknikuddannelsen 0,07 0,07 0,05 0,11 køleteknikeruddannelsen 0,00 0,05 0,00 0,00 Laboratorietandtekniker 0,09 0,12 0,11 0,25 Maritime håndværksfag, udd. til 0,05 0,09 0,07 0,11 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Ortopædistuddannelsen Plastmageruddannelsen 0,05 0,03 0,07 0,06 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen 0,04 0,03 0,07 0,03 Reperatør,industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen 0,09 Skibsmekanikeruddannelsen 0,01 0,12 Skibsmontøruddannelsen 0,08 0,04 0,02 0,09 Skomageruddannelsen 27

28 Smedeuddannelsen 0,06 0,05 0,04 0,07 Teknisk designeruddannelsen 0,12 0,12 0,09 0,09 Urmageruddannelsen 0,04 Værktøjsmageruddannelsen 0,09 0,12 0,14 0,09 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,05 0,12 0,08 0,06 Ædelstensfatter Total 0,07 0,07 0,08 0,09 Sidestillede, ikke EUD Lokomotivfører 0,00 0,01 Total 0,00 0,01 Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen 0,10 0,10 0,09 0,08 Data- og kommunikationsudd. 0,10 0,06 0,05 0,11 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,12 0,13 0,13 Elektronik- og svagstrømsudd. 0,12 0,16 0,12 0,18 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Serigrafuddannelsen Teater- og udstillingsteknisk ass. 0,05 Total 0,10 0,11 0,10 0,13 Sundhed, omsorg og pæd. Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,03 0,00 0,00 0,00 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 PGU-merit 0,10 0,10 Pædagogisk assistentuddannelse 0,35 0,33 Social- og sundhedsassistentudd. 0,08 Social- og sundhedshjælperudd. 0,13 0,23 Tandklinikassistentuddannelsen 0,10 0,07 0,06 0,07 Total 0,04 0,02 0,11 0,12 Transport og logistik Chaufføruddannelsen 0,03 0,02 0,02 0,03 Lager- og terminaluddannelsen 0,02 0,02 0,03 0,04 Lufthavns operatør Personbefordringsuddannelsen 0,02 0,02 Postuddannelsen 0,02 0,05 Redderuddannelsen 0,04 0,02 0,03 0,00 Togklargøreruddannelsen 0,03 Total 0,03 0,02 0,03 0,03 28

29 Bilag 5: Erhvervsuddannedes selvstændig frekvens fordelt på afslutnings år. Indgang Hoveduddannelse Bil, fly og andre transportmidl Auto- og autoelektrouddannelsen 0,02 0,02 0,01 0,01 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,03 0,05 0,02 0,00 Entreprenør- og landbrugsmaskinudd. 0,03 0,02 0,02 0,01 Flymekanikeruddannelsen 0,00 0,11 0,00 0,00 Karrosserismedeuddannelsen 0,01 0,01 0,02 0,05 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,01 0,00 0,00 Mekaniker 0,00 0,00 0,03 Vognmaleruddannelsen 0,02 0,01 0,02 0,01 Total 0,02 0,03 0,01 0,01 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,03 0,22 0,12 0,12 Byggemontagetekniker 0,02 0,01 Bygningsmaleruddannelsen 0,06 0,05 0,05 0,05 Glarmesteruddannelsen 0,01 0,06 0,10 0,00 Maskinsnedkeruddannelsen 0,01 0,01 0,02 0,03 Mureruddannelsen 0,08 0,08 0,06 0,05 Skorstensfejeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 Snedkeruddannelsen 0,06 0,05 0,05 0,05 Stenhuggeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 struktør og brolæggeruddannelsen 0,06 0,04 0,05 0,02 Stukkatøruddannelsen 0,00 0,00 0,00 Tagdækkeruddannelsen 0,06 0,12 0,10 0,09 Teknisk isolatøruddannelsen 0,00 0,03 0,00 0,00 Træfagenes byggeuddannelse 0,07 0,06 0,05 0,03 VVS-uddannelsen 0,02 0,02 0,03 0,02 Total 0,03 0,06 0,04 0,03 Bygnings- og brugerservice Ejendomsserviceassistentudd. 0,01 0,00 0,00 0,00 Serviceassistentuddannelsen 0,01 0,01 0,00 0,00 Sikkerhedsvagtuddannelsen 0,00 0,00 Total 0,01 0,00 0,00 0,00 Dyr og planter Anlægsgartneruddannelsen 0,09 0,08 0,06 0,05 Dyrepasseruddannelsen 0,00 0,01 0,00 0,01 Faglært landmand 0,04 0,03 Greenkeeper 0,00 0,00 Landbrugsuddannelsen 0,04 0,03 0,01 0,00 Planteskolegartner 0,03 0,06 0,01 0,00 Skov- og naturtekniker 0,05 0,07 0,06 0,12 Veterinærsygeplejerskeudd. 0,00 0,01 0,00 0,03 Væksthusgartneruddannelsen 0,02 0,00 0,01 0,02 Total 0,03 0,04 0,02 0,03 Krop og stil Frisøruddannelsen 0,15 0,11 0,09 0,07 Kosmetikeruddannelsen 0,05 0,17 0,14 0,09 Total 0,10 0,14 0,11 0,08 Mad til mennesker Bager, konditor og cho. 0,03 0,02 0,01 0,03 Detailslagteruddannelsen 0,02 0,01 0,00 0,01 Ferskvareassistent 0,00 0,00 Gastronomuddannelsen 0,03 0,01 0,02 0,01 Hotel- og fritidsassistentudd. 0,00 0,00 0,00 29