Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper"

Transkript

1 Finanspolitisk planlægning Februar 13

2 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer i økonomien - arbejdsudbud og beskæftigelse 5. Tilbageløb og adfærd 6. Hvor hurtigt sker tilpasningen?

3 Introduktion 3

4 Sunde offentlige finanser Forudsætninger for sunde offentlige finanser 1. Finanspolitisk stabiliseringspolitik er symmetrisk Der strammes lige så meget under højkonjunktur, som der lempes under lavkonjunktur. Finanspolitikken tilpasses den strukturelle udvikling i befolkningens sammensætning og adfærd Med passende varsel planlægges og gennemføres reformer, der sikrer at de offentlige udgifter kan finansieres i et længere perspektiv at den offentlige gæld holdes på et niveau, som betyder, at selv væsentlige rentestigninger ikke truer den langsigtede finansiering

5 De centrale mål for den finanspolitiske styring: Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed Strukturel saldo Angiver den underliggende stilling på de offentlige finanser, når man renser for midlertidige virkninger fra konjunkturudsving mv. Pct. af BNP Pct. af BNP Finanspolitisk holdbarhed Faktisk offentlig saldo Strukturel offentlig saldo Den besluttede finanspolitik kan videreføres efter planlægningsperiodens udløb, og udgifterne kan finansieres uden at skattesatser mv. forøges eller den offentlige gæld i pct. af BNP løber løbsk 5

6 Finanspolitisk planlægning foregår på 3 niveauer 1. Årlig finanslov, Budgetlov (Udgiftslofter for år) Mål for finanspolitikken: Strukturelt underskud på maksimalt ½ pct. af BNP. EU-regler: faktisk underskud på maksimalt 3 pct. af BNP Modeltype 1: Konjunkturvurdering 13-1 (17) (samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet). Mellemfristet plan ( plan) Mål for finanspolitikken: Mindst balance på den strukturelle saldo i, og maksimalt strukturelt underskud på ½ pct. BNP i løbet af perioden Modeltype : Forlænget konjunkturvurdering med gradvis tilpasning til strukturelle niveauer 15- (18-) 3. Perioden efter Mål for finanspolitikken: Mindst finanspolitisk holdbarhed Modeltype 3: Fremskrivning af strukturelle niveauer fra 1 og frem 6

7 Erfaringer med finanspolitisk planlægning 7

8 Finanspolitiske strategier i Danmark I: - 5, 1-planerne Vurdering af problemstilling Holdbarhedsproblem vurderes at bestå af en initial høj gæld og en midlertidig men langvarig forværring af den primære offentlige saldo Langvarig forværring skyldes at store generationer trækker sig tilbage og erstattes af små På sigt normaliseres dette, fordi levetidsvæksten forudsættes begrænset Finanspolitisk strategi: Strukturreformer; lavere strukturel ledighed og øget strukturel beskæftigelse (med 1. personer fra -1) mhp. overskud på den offentlige saldo Opsparing, dvs. løbende strukturelt overskud (¾ 1 ¾ pct.) som først afvikler gæld og dernæst gradvist opbygger formue Begrænset vækst i offentligt forbrug 1 pct. pr. år -5 og ½ pct. pr. år sikre en tilstrækkelig offentlig formue, som kan anvendes i perioden med lille arbejdsstyrke dvs. udglatning af finansieringen over generationer

9 Finanspolitiske strategier i Danmark II: - 15-planen 6-velfærdsreformen problemet er ikke primært knyttet til generationernes størrelse, men til væksten i levetiden for ældre. Opsparingsstrategi kan ikke løse problemet alene, 15-planen Ny strategi: Fortsat opsparing og overskud (frem til ) til at for at finansiere den del af problemet der kan tilskrives forskelle i generationernes størrelse Fremtidig indeksering af pensionsalderen til at løse det permanente problem Efter krisen Ekspansiv finanspolitik med markant faktisk og strukturelt underskud til følge Skift væk fra opsparingsstrategi til øget vægt på strukturel beskæftigelse som følge af tilbagetrækningsaftalen 9

10 Resultater I: Offentlig saldo og gæld Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Strukturel saldo Faktisk saldo Nettogæld ØMU-gæld 1

11 Resultater II: Ledighed og beskæftigelse Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 1. personer 1. personer Strukturel ledighed Faktisk ledighed Strukturel beskæftigelse Faktisk beskæftigelse 11

12 Resultater III: Strukturel beskæftigelse som andel af befolkning i erhvervsaktiv alder Pct. af befolkning, 15-6 år Pct. af befolkning, 15-6 år 1-planens målsætninger er omtrent opfyldt for følgende mål: Årligt strukturelt overskud. Stigning i strukturel beskæftigelse Gældsnedbringelse Strukturel beskæftigelse 1

13 Resultater IV: Udgiftsvæksten overstiger markant den planlagte 1-planens målsætning om forbrugsvækst langt fra opfyldt. Tilsvarende manglende målopfyldelse i tidligere planlægning Indeks (1=1) Indeks (1=1) Problemer: Reglen fastlægges i nationalregnskabsværdier Begrænsningen er ikke bindende Der er ingen sanktioner til at understøtte begrænsningen.reglen dækker kun omkring 5 pct. af offentlige udgifter Faktisk offentligt forbrug Offentligt forbrug iflg. 1-planen 95 13

14 Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven 1

15 -planens udgangspunkt Finanspolitisk holdbarhed Finanspolitikken frem mod skal sikre at finanspolitikken er (mindst) holdbar uden efterfølgende politikændringer Det indebærer for årene efter, at man kan fastholde uændret serviceniveau pr. person (relativt til indkomsten) uændret niveau og dækning af overførselsindkomst (relativt til indkomst). Dog ændres pensionsaldre som følge af Velfærdsaftale og Tilbagetrækningsaftale uændret beskatning uden at den offentlige gæld løber løbsk -fremskrivningen oversætter dette til et krav til den strukturelle offentlige saldo i (slutpunktet i den mellemfristede plan) -plan: mindst strukturel balance på den offentlige saldo i Strukturel balance i sikrer margin i forhold til budgetlov og EU-regler 15

16 Budgetlov og mellemfristet plan Forsigtighedsprincip: Indtægter fra reformer mv. kan ikke indregnes før konkret besluttet Budgetlov: Nyt udgiftsstyringssystem væsentligt mere forpligtende end tidligere Strukturelt underskud maksimalt -½ pct. (undtagen særlige omstændigheder) Mellemfristet plan: Krav om mindst strukturel balance i og mindst holdbarhed Overholde budgetlov (strukturelt underskud maksimalt -½ pct.) Udviklingen i overførselsindkomster følger demografi mv. frem mod. Vedtagne reformer inkluderes Uændret skattepolitik, bortset fra effekten af eventuelle vedtagne reformer Samlet: Fastlægger rammer for offentlige forbrugsudgifter, som sikrer, at udviklingen i den offentlige saldo er afstemt med budgetlov og de mellemfristede mål 16

17 Budgetloven Implementerer budgetbalancereglen og den automatiske korrektionsmekanisme fra Finanspagten (Fiscal Compact) i national lovgivning Introducerer et nyt udgiftskontrolsystem baseret på udgiftslofter: Bindende grænser for udgifter i staten, kommuner og regioner. De tre separate lofter dækker tilsammen ca. ¾ af totale offentlige udgifter. De konkrete udgiftslofter skal vedtages i Folketinget og dækker en -årig rullende periode. Lofterne træder i kraft fra 1. Udgiftslofter er et redskab, som skal understøtte målet om strukturel balance (maks. strukturelt underskud på ½ pct. af BNP) Udgiftslofterne er understøttet af økonomiske sanktioner i kommuner og regioner Ved overskridelser af det statslige udgiftsloft gælder, at loftet for det efterfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende Fastlæggelsen af udgiftslofterne og overholdelsen af disse monitoreres og vurderes af Det Økonomiske Råd 17

18 Oversigt over ændringer som følge af budgetlov Udgiftspolitiske regler Bindende/lovgivningsmæssig status Hidtidige regler Ikke bindende (indeholdt i mellemfristet plan) Nye regler Bindende (del af Budgetloven) Mål/Loft Vækstrate Maks. niveau i mia. kr. Dækning ½ ¾ Nominelt/realt Real Real Sanktioner Nej Ja Regnskabsprincip Uafhængig kontrolinstans Nationalregnskab Ja (uformel) Budget (finanslov, statsregnskab mv.) Ja (del af lovgivning) 18

19 Strukturel saldo og mellemfristede mål Pct. af BNP Pct. af BNP Overskudsinterval (MTO - 1 plan) Mindst balance (MTO - 15 plan) Budgetlov (MTO - plan) Faktisk Strukturel 19

20 Strukturelle niveauer i økonomien - arbejdsudbud og beskæftigelse

21 De strukturelle niveauer i økonomien (1/3) Der ses bort fra konjunkturudsving Følger international praksis (OECD, IMF, EU) og kan løst fortolkes som at udsving fra høj- til lavkonjunktur vil være symmetriske og således i gennemsnit have en neutral effekt på f.eks. den offentlige saldo Strukturelt arbejdsudbud og strukturel ledighed bestemmer den strukturelle beskæftigelse Det strukturelle niveau for ledigheden er det ledighedsniveau, der er foreneligt med stabil pris- og lønudvikling. En politik, som sænker ledigheden under det strukturelle niveau, vil føre til højere lønstigninger og en prisstigning på danske varer i forhold til udenlandske, som vil sænke efterspørgslen og dermed beskæftigelsen indtil den strukturelle ledighed nås. Tiltag der reducerer strukturel ledighed vil forøge den strukturelle beskæftigelse Tiltag der forøger arbejdsstyrken vil forøge den strukturelle beskæftigelse 1

22 Arbejdsudbud og beskæftigelse: Sammenhæng over tid og på tværs af lande Arbejdsstyrke og beskæftigelse, Ændring i arbejdsstyrke og beskæftigelse i i en række OECD-lande 1. personer 1. personer Ændring i beskæftigelsen, pct Beskæft igelse Arbejdsstyrke Danmark Ændring i arbejdsstyrken, pct

23 Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens: Tæt sammenhæng på tværs af lande Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens på tværs af OECD-lande Ændring i beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser fra for 6-6-årige på tværs af OECDlande Beskæftigelsesfrekvens, pct. 9 Danmark OECD Erhvervsfrekvens, pct. Ændring i beskæftigelsesfrekvens 6-6 årige, pct.-point 5 New Zealand Sver ige 15 Hol l and 1 Danmar k Tyskl and Ændring i erhvervsfrekvens 6-6 årige, pct.-point Anm.: Figuren viser erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for 15-6-årige i 7. Kilde: Reformpakken, Finansministeriet 11. Kilde: Reformpakken, Finansministeriet 11. 3

24 De strukturelle niveauer i økonomien (/3) Strukturelt arbejdsudbud Er påvirket af skattestruktur, overførslernes kompensationsgrad, regler for tilbagetrækning mv. Befolkningens uddannelsessammensætning påvirker ligeledes udbuddet Strukturel ledighed Er påvirket af den aktive arbejdsmarkedspolitik, kompensationsgrad af ydelse under ledighed, varighed af dagpenge mv. Produktionen er givet ved den strukturelle beskæftigelse og et konstant forhold mellem kapital og arbejdskraft Den langsigtede realløn (før skat) er upåvirket af størrelsen af det strukturelle arbejdsudbud, svarende til en forudsætning om, at ændringer i den danske aktivitet ikke påvirker markedsprisen på de danske eksportmarkeder

25 Reformers gennemslag på de strukturelle niveauer afskaffelse af forlænget dagpengeperiode for ældre Fjernelse af forlænget dagpengeret Dagpengeledighed efter alder Fjernelse af forlænget dagpengeret Aldersgruppens merledighed i forhold til -9- årige Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Under år -9 år 5-5 år år Pct.-point Pct.-point Beslutning Ny ligevægt nået Beslutning Ny ligevægt nået Ikrafttræden år år 3 5

26 De strukturelle niveauer i økonomien (3/3) Politikkonsekvenser på langt sigt Størrelsen af den offentlige beskæftigelse påvirker ikke den strukturelle beskæftigelse => Øget offentlig beskæftigelse fører på sigt til lavere privat beskæftigelse Øget offentligt varekøb påvirker ikke den strukturelle produktion og beskæftigelse Reformer, som forøger arbejdsudbuddet, forøger den strukturelle beskæftigelse Reformer, som reducerer strukturel ledighed, forøger den strukturelle beskæftigelse Sammenhæng til den strukturelle offentlige saldo En stigning i den strukturelle beskæftigelse forbedrer den strukturelle offentlige saldo Et fald i den strukturelle ledighed forbedrer den strukturelle offentlige saldo Varige forbedringer af den strukturelle saldo forbedrer den finanspolitiske holdbarhed 6

27 Fald i fx den strukturelle ledigheds virkning på den strukturelle saldo Illustration: Overgang fra ledighed til beskæftigelse. Virkning for den enkelte og for det offentlige For den enkelte Kr. For det offentlige Kr. Indkomstoverførselsudgifter (brutto før skat) heraf skat og afgifter A. Indkomstoverførsler (netto for skat) Arbejdsindkomstindkomst ved beskæftigelse (brutto før skat). Øgede skatte- og afgiftsindtægter af arbejdsindkomst -.. B. Efter skat.. C. Virkning i alt (A+B) Anm.: Forenklet regneeksempel med runde tal. 7

28 Effekter af strukturreformer: Tilbageløb og adfærd 8

29 Principper for virkning på den strukturelle saldo Tiltag som ændrer den strukturelle beskæftigelse påvirker den strukturelle saldo. Virkningen af tiltag afhænger blandt andet af: 1. Tilbageløb: Ændringer i de disponible indkomster vil påvirke indtægter fra moms og afgifter mv. gennem større eller mindre forbrug. Adfærdseffekter (dynamiske effekter): Tiltag kan påvirke den økonomiske adfærd fx i form af ændret arbejdsudbud, opsparing eller sammensætning af forbruget. Hvis der fx indføres en særlig afgift på visse varer, kan det føre til et mindre forbrug af disse varer og evt. et højere forbrug af andre varer. 9

30 Virkning på den strukturelle saldo: Skatte- og overførselsændringer Skattepligtige overførsler (eksempelvis ) Tilbageløb: Indkomstskatter, moms og afgifter ( ) Adfærd: Arbejdsudbud ( ) Skattefrie overførsler: Indkomstskatter: Selskabsskatter: Tilbageløb: moms og afgifter Adfærd: Arbejdsudbud Tilbageløb: moms og afgifter Adfærd: Arbejdsudbud Tilbageløb: Aktieafkastbeskatning, moms og afgifter Adfærd: Investeringer 3

31 Virkning på den strukturelle saldo: Offentligt forbrug, offentlige beskæftigelse mv. Offentligt varekøb: Tilbageløb: Moms og afgifter mv. Adfærd: - Offentlige investeringer: Tilbageløb: Moms og afgifter mv. Adfærd: - Offentlig beskæftigelse: Tilbageløb: - Adfærd: - Uddannelsesmålsætninger: Tilbageløb: - Adfærd: Arbejdsudbud Tilbagetrækningsalder: Tilbageløb: - Adfærd: Arbejdsudbud 31

32 Afledt effekt på førtidspension og sygedagpenge af forøget efterløns- og pensionsalder Pct. Pct. Pct. Pct , 6, 5, 5, 15 15,, 1 1 3,, 3,, 5 5 1, 1, Nuværende aldersgrænser Med Velfærdsaftale Med tilbagetrækningsreform, Nuværende aldersgrænser Med Velfærdsaftale Med tilbagetrækningsreform, 3

33 Hvor hurtigt sker tilpasning til øget arbejdsudbud? 33

34 Sammenhæng mellem strukturel og faktisk beskæftigelse Regneeksempel på ADAM Antag: Reduktion af strukturledigheden med 1. personer Strukturel forbedring af den offentlige saldo med ca. 3 mia. kr. De faktiske offentlige udgifter kan forøges (eller skatter sænkes) med 3 mia. kr. (så strukturel saldo uændret) Da den faktiske beskæftigelse/reduktion i ledighed realiseres gradvist vil Den faktiske saldo blive forværret i starten, selv om den strukturelle er uændret Det faktiske fald i ledigheden bliver på ca. 5. første år Efter 3 år er faldet på 6-8. personer og efter 6 år på 8-1. personer 3

35 Udvikling i strukturel og faktisk saldo Mia. 1-kr. Mia. 1-kr. 5,,, 1,5 3,, 1, 1,,5,, -1, -,5 -, -3, -1, -, -1,5-5, -, Faktisk saldo (ADAM) Strukturel saldo = 1-mia. kr. 1-mia. kr Overførsler Skatteindtægter mv. Offentligt forbrug 35

36 Udvikling i beskæftigelse og ledighed Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet 36

37 Ekstra plancher 37

38 Regler påvirker arbejdsudbud og ledighed Dagpengeledighed efter fødselsår Overgangsydelsens betydning for udviklingen i beskæftigelsen for de 5-59-årige Pct. af årgangen Pct. af årgangen 1 Forlænget dagpengeret i op til 1 år op til 5 år Ingen forlængelse Pct. Over gang Over gangsydel sen 9 s-ydel sen af vikl es gr advist i ndf ør es Pct år 5-59 år Anm.: Bruttoledigheden omfatter passive og aktive dagpengemodtagere Kilde: CRAM, RAM, bestandsstatistikken, AMFORA og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik 38

39 Udvikling i beskæftigelse og ledighed når råderummet anvendes dels til udgifter, dels skat Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet 39

40 Udvikling i beskæftigelse og ledighed når reformen øger arbejdsstyrken Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet

41 Sammenligning med tidligere lavkonjunkturer Fremgang i BNP Fremgang i beskæftigelsen Indeks 1 = År 1 Indeks 1 = År 1 1. personer 1. personer uden reformer med nye reformer uden nye reformer med nye reformer 1

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Det drejer sig primært om metoder og principper inden for følgende områder:

Det drejer sig primært om metoder og principper inden for følgende områder: Notat. november 1 Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet Dette notat indeholder en oversigt over de primære regneprincipper, beregningsmodeller og metoder, der anvendes i Finansministeriet

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere