AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi"

Transkript

1 26. januar Integration Under den seneste lavkonjunktur på arbejdsmarkedet lykkedes det højst overraskende indvandrerne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har bestilt. Indvandrernes beskæftigelse vokser markant I løbet af fem år er private virksomheders beskæftigelse af indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med mere end personer fra beskæftigede til Indvandrernes efterkommere har også fået mere plads på det private arbejdsmarked. Efterkommernes beskæftigelse steg i samme periode 1999 til 2004 fra beskæftigede til Til sammenligning faldt beskæftigelsen for personer af dansk oprindelse i det private med hele i perioden, der delvist var præget af dårlige konjunkturer. Stor stigning i indvandrerbeskæftigelsen Beskæftigelsesudviklingen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Private erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning Offentlige erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning 2004 Ændring fra 1999 til Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS9) samt egne beregninger. Selv om der var faldende ledighed fra 1999 til 2004, lykkedes det indvandrerne fra ikkevestlige lande og deres efterkommere at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med næsten personer for disse grupper, primært i de private erhverv. 916 Pct. 40,1 59,3-4,3 Pct. 42,7 87,1 0,1 Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi Michael Rosholm. Perioden taget i betragtning, er udviklingen isoleret set ret imponerende. Det bryder med det hidtidige billede, og det tyder på, at indvandrerne fra de ikke-vestlige lande integreres på arbejdsmarkedet, som tiden går. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe den positive udvikling kan fastholdes, siger Michael Rosholm. Beskæftigelsesfremgangen på det private arbejdsmarked for indvandrerne fra de ikke-vestlige lande svarer til en stigning i beskæftigelsen på godt 40 pct. Også i det offentlige er flere indvandrere ansat fra 1999 til indvandrere fik job i det offentlige, svarende til en stigning på godt 40 pct. Beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse steg kun 0,1 pct, i det offentlige i perioden og faldt med 4,3 pct. i det private. Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, er også positivt overrasket og han hæfter sig ved, at både erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens for indvandrerne i den arbejdsdygtige alder steg tydeligt i perioden. Det er meget usædvanligt. Normalt følger de svageste grupper meget med konjunkturerne, mens de stærkeste på arbejdsmarkedet kun svagt følger konjunkturerne. Det hér er det første brud, som jeg har set. Beskæftigelsesfremgangen har stort set været leveret af ikke-vestlige indvandrere, siger Torben Tranæs. Strammere udlændingepolitik Han mener, at hovedforklaringen på, at Fibromyalgi fylder Flere og flere får førtidspension på grund af psykiske lidelser eller nyere diagnoser. Side 3 Fleksjob uden kontrol Kommunerne tjekker kun i ringe omfang, om fleksjobansøgere lever op til kravene. Side 4 Offentlig forbrugsfest Trods skattestop fortsætter udvidelsen af det offentlige forbrug i højt tempo. Side 5

2 26. januar 2006 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: de ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet, er, at opstramningen i udlændingepolitikken mærkbart reducerede tilstrømningen af indvandrere til landet, hvilket har øget gruppens gennemsnitlige opholdstid. Opholdstiden påvirker beskæftigelsesgraden. Jo længere man har været her, jo større chance for, at man er i job, siger Torben Tranæs. Et spørgsmål om styring ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Enhver virksomhedsejer ved det. Hvis ikke man holder styr på sine omkostninger, risikerer man at måtte dreje nøglen om en sidste gang. Og ansvaret kan kun placeres et sted. Anderledes er det med vores fælles offentlige forbrug, der hovedsageligt består af lønninger til offentligt ansatte. Som så klart illustreret i denne udgave af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, har pilen for det offentlige forbrug kun peget i en retning. Under Nyrup-regeringen blev den personlige velfærdsservice kraftigt udvidet, finansieret af den voksende private beskæftigelse, der gav flere skattekroner i statskassen. Vel hjulpet af danskernes stærke privatøkonomi har de offentlige finanser haft det endnu bedre under den borgerlige regerings embedsperiode. Men selv om det har været et klart ønske at få stoppet automatvæksten i bevillingerne, er udvidelsen af det offentlige forbrug fortsat i samme høje tempo. Michael Rosholm deler den forklaring på beskæftigelsesfremgangen. Han peger desuden på, at stigende beskæftigelse for indvandrere er selvforstærkende. Jo flere der får job, jo mere vil det smitte af i indvandrerkredse. Det giver et netværk. Også for virksomhederne. Det at man allerede har en indvandrer ansat, der kan anbefale en anden indvandrer, gør vejen til job nemmere. Det er måden, hvorpå især ufaglærte finder arbejde, siger Michael Rosholm. De to eksperter i integration på arbejdsmarkedet erkender dog samtidig, at der blandt indvandrerne fra ikke vestlige kredse er en stor gruppe, som det er meget vanskeligt at få ud på arbejdsmarkedet. Der er udpræget svage grupper. For eksempel de statsløse palæstinensere, somaliere og irakere, der både uddannelsesmæssigt og kulturelt skiller sig markant ud. Vietnamesere klarer sig godt, og iranere, der startede integrationen dårligt, har til gengæld gode udsigter, siger Michael Rosholm. - mbh Det er klart, at der også er en efterspørgsel efter mere service fra borgernes side. Men som Velfærdskommissionens beregninger viser, har velfærdsudvidelsen meget store langsigtede konsekvenser. Målet med velfærdsreformerne er at udvide arbejdsstyrken - både i længden og bredden. En udvidelse af det offentlige forbrug er lig med flere offentligt ansatte, og da den offentlige sektor har uforholdsmæssigt mange ældre ansat, vil efterspørgslen efter arbejdskraft fra sektoren nærmest eksplodere i nær fremtid. Det gør det ikke just nemmere for den private sektor at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Og hvor skal fremtidens skattekroner så komme fra, skattestop eller ej? Hvis der skal opretholdes troværdighed omkring den økonomiske kurs, er det på tide at se nærmere efter i redskabsskuffen efter flere styringsinstrumenter. For selv om tiderne er gode lige nu, er der ikke behov for at gøre fremtidens udfordringer endnu større ved at se stort på udgiftsvæksten i det offentlige.

3 26. januar 2006 Side Førtidspension Vækst i psykiske lidelser Sygdomsbilledet for førtidspensionister har ændret sig de seneste seks år. De psykiske lidelser dominerer nu kraftigt. De nye sygdomme som piskesmæld og fibromyalgi er godt repræsenteret, men væksten ser ud til at være standset Anm*: 2005 er egne beregninger baseret på data fra 1-3 kvartal. Kilde: Ankestyrelsen I dag har langt over hver tredje nye førtidspensionist en psykisk lidelse. For blot seks år siden var det kun godt hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af sådan en diagnose. Samtidigt er der blevet relativt færre med fysiske diagnoser som gigt og rygsmerter. Disse sygdomme i bevægeapparatet er faldet fra at være årsagen til førtidspension i 25 procent af sagerne til nu 22 procent. I samme periode er antallet af nye førtidspensionister steget med 20 procent. Det viser en særkørsel som Ankestyrelsen har foretaget for Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda. Amtsocialoverlæge Claus Vinther Nielsen fra Århus Amts Socialmedicinske Enhed forklarer, at der er kommet meget mere fokus på de psykiske lidelser, og at krav og forventninger hjemme og på arbejdspladsen er blevet vanskeligere at forene. Dertil kommer en ny pensionslov. Flere tilstande med fysiske symptomer som for eksempel lænderygbesvær, som man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på, vil lægerne nu i kraft af den mere opmærksomhed på området diagnostisere som noget psykisk og socialt betinget, siger han. Han peger desuden på øget stress, både i privat-, familie- og arbejdslivet, og at socialforvaltningen i dag selv, også uden Psykiske lidelsers andel stiger Nytilkendelser af førtidspension, kommunale sager, pct. Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme * Top-15 over førtidspension, Posttraumatisk belastningsreaktion 2 Blødning i hjernehinde 3 Periodisk depression 4 Skizofreni 5 Anden form for forstyrret personlighed 6 Diskusprolaps i bryst og lænderyg 7 Alle grader af åndssvaghed 8 Slidgigt i flere led 9 Piskesmældslæsion 10 Alkoholafhængighedssyndrom 11 Angsttilstand uden specifikation 12 Fibromyalgi 13 Skadeligt brug af alkohol 14 Dissemineret sclerose 15 Forstyrret personlighed, grænsetilfælde Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger lægelig indblanding, kan afgøre en førtidspensionssag og selv angive årsagen. Antallet af mange af de psykiske diagnoser er i dag det dobbelte og i nogen tilfælde det tredobbelte af, hvad de var for seks år siden. Stagnation i De Nye Sygdomme De meget omtalte Nye Sygdomme, som inkluderer piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og en gruppe mindre kendte diagnoser, er godt repræsenteret i statistikken. Piskesmæld og fibromyalgi var henholdsvis den 9. og 12. mest anvendte diagnose i 2004 ud af over 250 mulige diagnoser, når der blev tilkendt en førtidspension. Men der bliver færre af de tilfælde. I 1999 var piskesmæld således den 6. oftest forekommende diagnose og fibromylagi var på en 8. plads. Praktiserende læge og medforfatter til en bog om De Nye Sygdomme, Jens Hilden, mener, at der overvejende er to forklaringer på, at piskesmæld og fibromyalgi ser ud til at fylde relativt mindre i statistikken. Dels har der været nogle forskellige tiltag fra lovgiverne og forsikringsvirksomhedernes side, der har bremset udviklingen, og dels tror jeg, at der er en tendens til, at lægerne tænker mere i psykiske lidelser, når de møder f.eks. et piskesmælds- eller fibromyalgioffer. De er nu klar over, at smertene kan skyldes psyken mere end fysikken, siger han. - dbe

4 26. januar 2006 Side Fleksjob Fleksjob tildeles på tvivlsomt grundlag Den hastigt voksende fleksjobordning administreres ikke efter reglerne af kommunerne. I tre ud af fire visitationer til et fleksjob findes ikke dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentlig og varigt begrænset, viser ny undersøgelse. Kommunerne tildeler borgere dyre fleksjob med løs hånd, uden at overholde lovkravene. En ny landsdækkende praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i knap halvdelen af sagerne om fleksjob ikke har godtgjort, at borgeren skulle visiteres til fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ifølge loven skal alle andre muligheder være afprøvet, og det skal være dokumenteret, at ansøgeren til et fleksjob har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, før pågældende kan visiteres til ordningen. Men kommunerne lever heller ikke op til det krav. Praksisundersøgelse dokumenterer, at i 74 pct. af sagerne er der ikke eller kun i nogen grad tilstrækkelig dokumentation for en varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. Og i 82 pct. af sagerne er det ikke eller kun i nogen grad tilstrækkeligt dokumenteret, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre foranstaltninger er afprøvet før visitationen. Ifølge Lisbeth Pedersen, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet (SFI), bekræfter undersøgelsen, at der foregår en trafik, hvor almindelige job omdannes til job på særlige vilkår. Man har jo haft på fornemmelsen, at ordinære job veksles til job på nedsat tid med løntilskud, siger Lisbeth Pedersen. Boom i fleksjob Antallet af visiterede til fleksjob er steget kraftigt de senere år. Lige nu er omkring personer visiteret til ordningen. Heraf har de et fleksjob, mens er parkeret på ledighedsydelse, afventende et fleksjob. Et fleksjob er typisk på nedsat tid, hvor der gives et tilskud til lønnen på mellem halvdelen eller totrediedele af lønniveauet. Stikprøver har vist, at fleksjobbere har fået op mod kroner i årligt tilskud, svarende til en årsløn på kroner. For kommunerne er der et økonomisk incitament til at vælge fleksjobordningen frem for andre sociale ordninger. Refusionen fra staten er på 65 pct. af løntilskuddet. Staten giver en refusion på 35 pct., hvis den visiterede ender på ledighedsydelse. Langtidssygemeldte giver derimod ikke kommunerne adgang til refusion. Det kan spille ind i kommunernes praksis og forklare den store stigning i antallet af visiterede på ledighedsydelse, mener Lisbeth Pedersen, der også peger på, at kommunen undgår en masse administrativt arbejde ved at skynde sig at benytte fleksjobordningen. Jeg kan godt forstå, at det er fristende for kommunerne, fordi det kan fastholde nogen, der ellers ville ryge helt ud af arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Pedersen. Spekulation Jan Rose Skaksen, vismand og professor i nationaløkonomi, mener, at praksisundersøgelsen er bekymrende. Det ser ud som om, at det sejler. Faren ved netop denne type ordninger er, at den kan udskifte ordinære job med støttede arbejdspladser. En ordning som fleksjobordningen kræver en meget omhyggelig administration, og det ser ikke ud til at være tilfældet. Det skaber en mistanke om, at der spekuleres i ordningen, siger Jan Rose Skaksen. I 73 pct. af sagerne, hvor borgeren har fået fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, er der ifølge praksisundersøgelsen ikke dokumentation for, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre tilbud er afprøvet. Samlet konkluderer ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser i 46 pct. af sagerne ikke er i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis. - mbh

5 26. januar 2006 Side Arbejdsstyrke Offentlig forbrugsfest fortsætter Niveauet for den offentlige velfærdsservice vokser ubrudt år for år. Men det er en forudsætning i Velfærdskommissionens beregninger, at standarderne for servicen fastholdes. En stor udfordring, mener overvismanden Indeks 1981=100 Hvis Velfærdskommissionens model for fremtidens finansiering af velfærdsstaten skal holde vand, skal der lægges låg på væksten i det offentlige forbrug. Trods skattestop er det nemlig ikke lykkedes at begrænse udvidelsen af velfærdsservicen, der siden 1994 er vokset med 55 mia. kroner mere, end den demografiske udvikling dikterede - altså for eksempel hvor mange flere plejekrævende ældre, der kom. Det svarer til, at der er omkring flere offentligt ansatte, end hvis det offentlige havde fastholdt servicestandarden uændret og kun ladet udgifterne følge den almindelige pris- og lønudvikling. Velfærdskommissionen har beregnet, at der ved fastholdte standarder - uændrede velfærds- og skatteordninger - fremover er behov for en stigning i bundskatten på 8,7 pct. point, hvis ikke der gennemføres velfærdsreformer. Men hvis mervæksten i den individuelle offentlige service fortsætter sin historiske trend, vil kravet til stigningen i bundskatten vokse til 15,4 pct. point. Ifølge Peter Birch Sørensen, overvismand og professor i nationaløkonomi, er der ikke penge til flere serviceudvidelser. Udviklingen er ikke overraskende. Der Politik dyrere end demografi Faktisk udvikling (politisk styret) Ved uændrede dækningsgrader (demografisk betinget) Kilde: Velfærdskommissionen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis den aldersfordelte offentlige service havde været konstant i perioden , havde de offentlige udgifter i 2004 været 55 mia. kr. lavere. Der havde også været omkring færre mennesker ansat i den offentlige sektor. Siden 1981 har den reelle vækst i det offentlige forbrug været på ca. 40 pct. har vist sig en naturlig tendens til, at når de private indkomster stiger, så stiger efterspørgslen efter offentlige tjenester også. Rent nationaløkonomisk er det ikke et problem i sig selv, for der har hidtil været dækning for det, kan man sige. Men det er klart, at situationen forandrer sig nu på grund af befolkningsudviklingen. Vi har ikke råd til at opretholde den hidtidige stigning i velfærds-standarderne uden at hæve skatten. Men udviklingen viser også, at det bliver en stor udfordring for politikerne at forhindre den stigning i standarderne, som vi historisk kan se har fundet sted. Også under skiftende regeringer, siger han. Martin Paldam, professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet, mener, at skattestopppet som styringsinstrument endnu ikke for alvor har stået sin prøve. Det er den automatiske finansreaktion. Skatteindtægterne vokser, og det skaber plads til et stigende forbrug trods skattestop. Skattestoppet har virket godt, fordi økonomien har virket godt. Det interessante spørgsmål er, hvad der sker, når konjunkturerne engang vender. Hvis vi havde haft en tilbagegang, havde der jo været pres for besparelser, siger Martin Paldam. Senere tilbagetrækning Peter Birch Sørensen mener, at en fortsat udvidelse af det offentlige forbrug vil presse arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, og den offentlige sektor fortsætter med at vokse, så skærpes konkurrencen om arbejdskraften. Det understreger behovet for at stimulere arbejdsudbudet og mobilisere den arbejdskraftreserve, vi har, og sikre senere tilbagetrækning. Kommunalreformen kan måske medvirke til at effektivisere de administrative arbejdsgange og dermed frigøre arbejdskraft, siger overvismanden. - mbh/dbe

6 26. januar 2005 Side 6 Integration Vestegnskommuner gode til indvandrere En række vestegnskommuner har en høj indvandrerbeskæftigelse. Kommunerne peger på, at der skal stilles krav, der skal læres dansk i relation til det søgte jobområde, og der skal sættes målrettet ind Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Herlev og Ballerup har evnet at skaffe indvandrere i job i et omfang, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det viser en analyse, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Mellem 52 og 55 procent af indvandrerne i de fem kommuner har arbejde, mens det på landsplan kun er 45 procent. Når man spørger nogle af kommunerne, hvad der så er opskriften, er der flere veje til beskæftigelse. Vi stiller først og fremmest krav. Alle de problemer, folk har med at tage et job, som f.eks. børnepasning, transport og kulturelle barrierer, dem løser vi sideløbende med, at de går på arbejde, siger leder af Høje Taastrups jobformidlingsprojekt Jobexpres, Ahmed Nihrane. I Hvidovre og Glostrup bliver indvandrerne mødt med samme krav som danskerne om at gøre en aktiv indsats for at komme på arbejdsmarkedet. Men derudover er der ingen særlige krav eller særlige hensyn. Ifølge vice-arbejdsmarkedschef i Hvidovre, Johnny Madsen, har indvandrerne til gengæld nogle barrierer, som kommunen går koncentreret efter. F.eks. arbejder vi meget med indvandrernes job-dansk, det vil sige dansk, der er særligt anvendt inden for det område, Større indvandrerbeskæftigelse på vestegnen Beskæftigelsesgrad for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 30 Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Herlev Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks Udlændingedatabase Ballerup Hele landet vi forsøger at skaffe dem job i. Det virker, for får vi dem først ud over rampen, bider de sig fast i arbejdsmarkedet, siger han. I Glostrup Kommune understreger konsulent Janne Westerdahl vigtigheden af at oprette en specialenhed, der udelukkende fokuserer på indvandrerne og deres særlige vilkår samt samarbejde og erfaringsudveksling med andre kommuner. Vi har også haft gode erfaringer med private aktører, der har kunnet hjælpe os med at skræddersy og målrette projekter mod særlige grupper, siger hun. Fokus på dem der ikke er parate Kommunerne udmærker sig også ved, at de har relativt få indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen er i høj grad at arbejde med dem uden jobidentitet eller formelle kompetencer. Faktisk får vi ret hurtigt dem, der er arbejdsmarkedsparate, ud i job, siger Janne Westerdahl. Især når det gælder ægtefæller, står kommunerne over for en barriere, som ikke findes i samme grad for etniske danskere. Der findes en ægtefællekultur blandt mange indvandrere, der får kvinderne til at gå derhjemme og passe hus og børn. Der har vi lavet en koncentreret indsats og forsøger at motivere kvinden til at komme i arbejde. Hun skal have øjnene op for mulighederne på arbejdsmarkedet, siger Johnny Madsen. Hvidovre kommune har desuden lagt vægt på en aktiv boligpolitik, der i stor udstrækning har forhindret ghettodannelse. Dermed bliver indvandrerne ifølge Johnny Madsen vant til at se, at normen, når man bor i Danmark, er, at man går på arbejde. De fem kommuner er sammenlignet, fordi de ifølge Kommunernes Landsforening og Finansministeriet generelt er sammenlignelige ud fra en række parametre som indbyggertal, andel indvandrere, uddannelsesniveau med mere. - dbe

7 26. januar 2005 Side Efterløn Udsigt til efterløn giver flere langtidsledige Ældre ledige, der betaler efterlønsbidrag hver måned, er oftere langtidsledige end ældre, der har fravalgt efterlønnen. Ledige mellem 55 og 59 år, der er tilmeldt efterlønsordningen, er langt oftere langtidsledige end jævnaldrende, der ikke er tilmeldt efterlønsordningen. For eksempel er 12 procent af de 59-årige, der er efterlønstilmeldte, langtidsledige. Det gælder kun for 8,5 procent af de 59-årige, der ikke er tilmeldt ordningen. Langtidsledige defineres som personer, der har været ledige mere end ét år. Tallene fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeren til Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg. Tallene understøtter min fornemmelse, nemlig at ledigheden påvirkes af tilbagetrækningsalderen. Det viser, at efterlønnen påvirker os inde i hovedet, uagtet om man er arbejdstager eller arbejdsgiver. Jo tættere man er på den, jo mere uinteresseret bliver man i at arbejde, og jo mere uinteressant bliver man for arbejdsgiveren. For nu er efterlønnen alligevel lige rundt om hjørnet. Dertil kommer de særordninger, der gør det muligt for ældre at forblive på dagpenge og undgå aktivering, siger han. Jens Vibjerg mener, at det er for tidligt at sige, hvad det vil føre til af politiske beslutninger, men siger, at der er nogle Mange langtidsledige blandt efterlønstilmeldte Andel forsikrede årige, der er langtidsledige Tilmeldt efterlønsordningen Ikke-tilmeldt efterlønsordningen 0 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år Anm: Beregningerne er foretaget pba. data for efterlønstilmeldte og ledige i september Hvorvidt det enkelte individ er forsikret er dog opgjort september Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, samt Arbejdsdirektoratet. Jo tættere man kommer på efterlønnen, jo større er langtidsledigheden for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. For den gruppe, der ikke betaler efterlønsbidrag, er der kun en svag stigning. Særordninger for årige De enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd kan beslutte at friholde forsikrede ledige mellem 58 og 59 år for aktivering. Ledige over 55 år har ret til at modtage dagpenge, indtil de fylder 60 år, selvom de dermed overskrider den maksimale dagpengerettighed på 4 år, hvis de er tilmeldt efterlønsordningen. uheldige elementer i disse særordninger, og det indgår i de drøftelser, der skal være om velfærdsreformer, efterlønsreform og serviceeftersyn. Manglende motivation Professor ved Handelshøjskolen i København og vismand, Jan Rose Skaksen, mener, at tallene understøtter og bekræfter det mønster, man har set i andre sammenhænge. Der er en tendens til, at ældre ledige trækker tiden ud og ikke er så motiverede for at finde arbejde, når de står over for en snarlig efterløn. Dertil kommer, at man kan få forlænget sin dagpengeperiode, hvis man er tæt på de 60 og ellers er berettiget til efterløn, siger han. Han advarer dog mod at konkludere for håndfast, da der efter hans mening er en vis selektion i tallene. Forstået på den måde, at folk, der har fravalgt efterløn, er mere dynamiske, friskere og tror mere på sig selv. Derfor er de ikke så hårdt ramt af langtidsledighed. Men i modsat retning trækker til gengæld, at der sansynligvis også er lavtlønnede i gruppen, der har fravalgt efterlønnen af økonomiske årsager. De vil så - i hvert fald til dels - trække modsat i forhold til de mere dynamiske ældre, siger han. - dbe

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job

AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job 29. juni 26 12 Integration Starthjælp, tidlig indsats og flere års fokus på integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet giver resultater. Grupper, som har været kortest tid i landet,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

AGENDA. Dermed forhindrer kommunerne, at den

AGENDA. Dermed forhindrer kommunerne, at den 7. juni 27 1 Arbejdstid Forældre bruger i stor stil feriedage for at klare institutionernes lukkedage. LO mener, at kommunerne inddrager den fleksibilitet, der er opnået ved forhandlingsbordene. Feriedage

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Storstilet dagpengereform i Norge

Storstilet dagpengereform i Norge 23. JANUAR 2003 1 DAGPENGE I Norge har man kortet dagpengeperioden ned fra tre til to år for at få flere i arbejde. OECD anbefaler at gøre noget lignende i Danmark. Storstilet dagpengereform i Norge Den

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Debatten om fleksjob og førtidspension og de forhandlinger, der pt. finder sted i Folketinget, er baseret på en lang række fejlagtige påstande fra

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 11 juni 2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) 1999 Had er AMFORA? Resumé AMFORA er en statistik oer,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00 Medlem Suppleant Kommunalbestyrelsen Formand Borgmester Ove E. Dalsgaard, afbud LO Næstformand Karen G. Nielsen, Dansk EL, afbud Kjeld Egebjerg,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Fleksjob Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Fleksjob Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne 08-1130 - JEHØ 6.5.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere