AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi"

Transkript

1 26. januar Integration Under den seneste lavkonjunktur på arbejdsmarkedet lykkedes det højst overraskende indvandrerne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har bestilt. Indvandrernes beskæftigelse vokser markant I løbet af fem år er private virksomheders beskæftigelse af indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med mere end personer fra beskæftigede til Indvandrernes efterkommere har også fået mere plads på det private arbejdsmarked. Efterkommernes beskæftigelse steg i samme periode 1999 til 2004 fra beskæftigede til Til sammenligning faldt beskæftigelsen for personer af dansk oprindelse i det private med hele i perioden, der delvist var præget af dårlige konjunkturer. Stor stigning i indvandrerbeskæftigelsen Beskæftigelsesudviklingen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Private erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning Offentlige erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning 2004 Ændring fra 1999 til Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS9) samt egne beregninger. Selv om der var faldende ledighed fra 1999 til 2004, lykkedes det indvandrerne fra ikkevestlige lande og deres efterkommere at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med næsten personer for disse grupper, primært i de private erhverv. 916 Pct. 40,1 59,3-4,3 Pct. 42,7 87,1 0,1 Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi Michael Rosholm. Perioden taget i betragtning, er udviklingen isoleret set ret imponerende. Det bryder med det hidtidige billede, og det tyder på, at indvandrerne fra de ikke-vestlige lande integreres på arbejdsmarkedet, som tiden går. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe den positive udvikling kan fastholdes, siger Michael Rosholm. Beskæftigelsesfremgangen på det private arbejdsmarked for indvandrerne fra de ikke-vestlige lande svarer til en stigning i beskæftigelsen på godt 40 pct. Også i det offentlige er flere indvandrere ansat fra 1999 til indvandrere fik job i det offentlige, svarende til en stigning på godt 40 pct. Beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse steg kun 0,1 pct, i det offentlige i perioden og faldt med 4,3 pct. i det private. Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, er også positivt overrasket og han hæfter sig ved, at både erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens for indvandrerne i den arbejdsdygtige alder steg tydeligt i perioden. Det er meget usædvanligt. Normalt følger de svageste grupper meget med konjunkturerne, mens de stærkeste på arbejdsmarkedet kun svagt følger konjunkturerne. Det hér er det første brud, som jeg har set. Beskæftigelsesfremgangen har stort set været leveret af ikke-vestlige indvandrere, siger Torben Tranæs. Strammere udlændingepolitik Han mener, at hovedforklaringen på, at Fibromyalgi fylder Flere og flere får førtidspension på grund af psykiske lidelser eller nyere diagnoser. Side 3 Fleksjob uden kontrol Kommunerne tjekker kun i ringe omfang, om fleksjobansøgere lever op til kravene. Side 4 Offentlig forbrugsfest Trods skattestop fortsætter udvidelsen af det offentlige forbrug i højt tempo. Side 5

2 26. januar 2006 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: de ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet, er, at opstramningen i udlændingepolitikken mærkbart reducerede tilstrømningen af indvandrere til landet, hvilket har øget gruppens gennemsnitlige opholdstid. Opholdstiden påvirker beskæftigelsesgraden. Jo længere man har været her, jo større chance for, at man er i job, siger Torben Tranæs. Et spørgsmål om styring ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Enhver virksomhedsejer ved det. Hvis ikke man holder styr på sine omkostninger, risikerer man at måtte dreje nøglen om en sidste gang. Og ansvaret kan kun placeres et sted. Anderledes er det med vores fælles offentlige forbrug, der hovedsageligt består af lønninger til offentligt ansatte. Som så klart illustreret i denne udgave af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, har pilen for det offentlige forbrug kun peget i en retning. Under Nyrup-regeringen blev den personlige velfærdsservice kraftigt udvidet, finansieret af den voksende private beskæftigelse, der gav flere skattekroner i statskassen. Vel hjulpet af danskernes stærke privatøkonomi har de offentlige finanser haft det endnu bedre under den borgerlige regerings embedsperiode. Men selv om det har været et klart ønske at få stoppet automatvæksten i bevillingerne, er udvidelsen af det offentlige forbrug fortsat i samme høje tempo. Michael Rosholm deler den forklaring på beskæftigelsesfremgangen. Han peger desuden på, at stigende beskæftigelse for indvandrere er selvforstærkende. Jo flere der får job, jo mere vil det smitte af i indvandrerkredse. Det giver et netværk. Også for virksomhederne. Det at man allerede har en indvandrer ansat, der kan anbefale en anden indvandrer, gør vejen til job nemmere. Det er måden, hvorpå især ufaglærte finder arbejde, siger Michael Rosholm. De to eksperter i integration på arbejdsmarkedet erkender dog samtidig, at der blandt indvandrerne fra ikke vestlige kredse er en stor gruppe, som det er meget vanskeligt at få ud på arbejdsmarkedet. Der er udpræget svage grupper. For eksempel de statsløse palæstinensere, somaliere og irakere, der både uddannelsesmæssigt og kulturelt skiller sig markant ud. Vietnamesere klarer sig godt, og iranere, der startede integrationen dårligt, har til gengæld gode udsigter, siger Michael Rosholm. - mbh Det er klart, at der også er en efterspørgsel efter mere service fra borgernes side. Men som Velfærdskommissionens beregninger viser, har velfærdsudvidelsen meget store langsigtede konsekvenser. Målet med velfærdsreformerne er at udvide arbejdsstyrken - både i længden og bredden. En udvidelse af det offentlige forbrug er lig med flere offentligt ansatte, og da den offentlige sektor har uforholdsmæssigt mange ældre ansat, vil efterspørgslen efter arbejdskraft fra sektoren nærmest eksplodere i nær fremtid. Det gør det ikke just nemmere for den private sektor at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Og hvor skal fremtidens skattekroner så komme fra, skattestop eller ej? Hvis der skal opretholdes troværdighed omkring den økonomiske kurs, er det på tide at se nærmere efter i redskabsskuffen efter flere styringsinstrumenter. For selv om tiderne er gode lige nu, er der ikke behov for at gøre fremtidens udfordringer endnu større ved at se stort på udgiftsvæksten i det offentlige.

3 26. januar 2006 Side Førtidspension Vækst i psykiske lidelser Sygdomsbilledet for førtidspensionister har ændret sig de seneste seks år. De psykiske lidelser dominerer nu kraftigt. De nye sygdomme som piskesmæld og fibromyalgi er godt repræsenteret, men væksten ser ud til at være standset Anm*: 2005 er egne beregninger baseret på data fra 1-3 kvartal. Kilde: Ankestyrelsen I dag har langt over hver tredje nye førtidspensionist en psykisk lidelse. For blot seks år siden var det kun godt hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af sådan en diagnose. Samtidigt er der blevet relativt færre med fysiske diagnoser som gigt og rygsmerter. Disse sygdomme i bevægeapparatet er faldet fra at være årsagen til førtidspension i 25 procent af sagerne til nu 22 procent. I samme periode er antallet af nye førtidspensionister steget med 20 procent. Det viser en særkørsel som Ankestyrelsen har foretaget for Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda. Amtsocialoverlæge Claus Vinther Nielsen fra Århus Amts Socialmedicinske Enhed forklarer, at der er kommet meget mere fokus på de psykiske lidelser, og at krav og forventninger hjemme og på arbejdspladsen er blevet vanskeligere at forene. Dertil kommer en ny pensionslov. Flere tilstande med fysiske symptomer som for eksempel lænderygbesvær, som man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på, vil lægerne nu i kraft af den mere opmærksomhed på området diagnostisere som noget psykisk og socialt betinget, siger han. Han peger desuden på øget stress, både i privat-, familie- og arbejdslivet, og at socialforvaltningen i dag selv, også uden Psykiske lidelsers andel stiger Nytilkendelser af førtidspension, kommunale sager, pct. Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme * Top-15 over førtidspension, Posttraumatisk belastningsreaktion 2 Blødning i hjernehinde 3 Periodisk depression 4 Skizofreni 5 Anden form for forstyrret personlighed 6 Diskusprolaps i bryst og lænderyg 7 Alle grader af åndssvaghed 8 Slidgigt i flere led 9 Piskesmældslæsion 10 Alkoholafhængighedssyndrom 11 Angsttilstand uden specifikation 12 Fibromyalgi 13 Skadeligt brug af alkohol 14 Dissemineret sclerose 15 Forstyrret personlighed, grænsetilfælde Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger lægelig indblanding, kan afgøre en førtidspensionssag og selv angive årsagen. Antallet af mange af de psykiske diagnoser er i dag det dobbelte og i nogen tilfælde det tredobbelte af, hvad de var for seks år siden. Stagnation i De Nye Sygdomme De meget omtalte Nye Sygdomme, som inkluderer piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og en gruppe mindre kendte diagnoser, er godt repræsenteret i statistikken. Piskesmæld og fibromyalgi var henholdsvis den 9. og 12. mest anvendte diagnose i 2004 ud af over 250 mulige diagnoser, når der blev tilkendt en førtidspension. Men der bliver færre af de tilfælde. I 1999 var piskesmæld således den 6. oftest forekommende diagnose og fibromylagi var på en 8. plads. Praktiserende læge og medforfatter til en bog om De Nye Sygdomme, Jens Hilden, mener, at der overvejende er to forklaringer på, at piskesmæld og fibromyalgi ser ud til at fylde relativt mindre i statistikken. Dels har der været nogle forskellige tiltag fra lovgiverne og forsikringsvirksomhedernes side, der har bremset udviklingen, og dels tror jeg, at der er en tendens til, at lægerne tænker mere i psykiske lidelser, når de møder f.eks. et piskesmælds- eller fibromyalgioffer. De er nu klar over, at smertene kan skyldes psyken mere end fysikken, siger han. - dbe

4 26. januar 2006 Side Fleksjob Fleksjob tildeles på tvivlsomt grundlag Den hastigt voksende fleksjobordning administreres ikke efter reglerne af kommunerne. I tre ud af fire visitationer til et fleksjob findes ikke dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentlig og varigt begrænset, viser ny undersøgelse. Kommunerne tildeler borgere dyre fleksjob med løs hånd, uden at overholde lovkravene. En ny landsdækkende praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i knap halvdelen af sagerne om fleksjob ikke har godtgjort, at borgeren skulle visiteres til fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ifølge loven skal alle andre muligheder være afprøvet, og det skal være dokumenteret, at ansøgeren til et fleksjob har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, før pågældende kan visiteres til ordningen. Men kommunerne lever heller ikke op til det krav. Praksisundersøgelse dokumenterer, at i 74 pct. af sagerne er der ikke eller kun i nogen grad tilstrækkelig dokumentation for en varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. Og i 82 pct. af sagerne er det ikke eller kun i nogen grad tilstrækkeligt dokumenteret, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre foranstaltninger er afprøvet før visitationen. Ifølge Lisbeth Pedersen, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet (SFI), bekræfter undersøgelsen, at der foregår en trafik, hvor almindelige job omdannes til job på særlige vilkår. Man har jo haft på fornemmelsen, at ordinære job veksles til job på nedsat tid med løntilskud, siger Lisbeth Pedersen. Boom i fleksjob Antallet af visiterede til fleksjob er steget kraftigt de senere år. Lige nu er omkring personer visiteret til ordningen. Heraf har de et fleksjob, mens er parkeret på ledighedsydelse, afventende et fleksjob. Et fleksjob er typisk på nedsat tid, hvor der gives et tilskud til lønnen på mellem halvdelen eller totrediedele af lønniveauet. Stikprøver har vist, at fleksjobbere har fået op mod kroner i årligt tilskud, svarende til en årsløn på kroner. For kommunerne er der et økonomisk incitament til at vælge fleksjobordningen frem for andre sociale ordninger. Refusionen fra staten er på 65 pct. af løntilskuddet. Staten giver en refusion på 35 pct., hvis den visiterede ender på ledighedsydelse. Langtidssygemeldte giver derimod ikke kommunerne adgang til refusion. Det kan spille ind i kommunernes praksis og forklare den store stigning i antallet af visiterede på ledighedsydelse, mener Lisbeth Pedersen, der også peger på, at kommunen undgår en masse administrativt arbejde ved at skynde sig at benytte fleksjobordningen. Jeg kan godt forstå, at det er fristende for kommunerne, fordi det kan fastholde nogen, der ellers ville ryge helt ud af arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Pedersen. Spekulation Jan Rose Skaksen, vismand og professor i nationaløkonomi, mener, at praksisundersøgelsen er bekymrende. Det ser ud som om, at det sejler. Faren ved netop denne type ordninger er, at den kan udskifte ordinære job med støttede arbejdspladser. En ordning som fleksjobordningen kræver en meget omhyggelig administration, og det ser ikke ud til at være tilfældet. Det skaber en mistanke om, at der spekuleres i ordningen, siger Jan Rose Skaksen. I 73 pct. af sagerne, hvor borgeren har fået fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, er der ifølge praksisundersøgelsen ikke dokumentation for, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre tilbud er afprøvet. Samlet konkluderer ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser i 46 pct. af sagerne ikke er i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis. - mbh

5 26. januar 2006 Side Arbejdsstyrke Offentlig forbrugsfest fortsætter Niveauet for den offentlige velfærdsservice vokser ubrudt år for år. Men det er en forudsætning i Velfærdskommissionens beregninger, at standarderne for servicen fastholdes. En stor udfordring, mener overvismanden Indeks 1981=100 Hvis Velfærdskommissionens model for fremtidens finansiering af velfærdsstaten skal holde vand, skal der lægges låg på væksten i det offentlige forbrug. Trods skattestop er det nemlig ikke lykkedes at begrænse udvidelsen af velfærdsservicen, der siden 1994 er vokset med 55 mia. kroner mere, end den demografiske udvikling dikterede - altså for eksempel hvor mange flere plejekrævende ældre, der kom. Det svarer til, at der er omkring flere offentligt ansatte, end hvis det offentlige havde fastholdt servicestandarden uændret og kun ladet udgifterne følge den almindelige pris- og lønudvikling. Velfærdskommissionen har beregnet, at der ved fastholdte standarder - uændrede velfærds- og skatteordninger - fremover er behov for en stigning i bundskatten på 8,7 pct. point, hvis ikke der gennemføres velfærdsreformer. Men hvis mervæksten i den individuelle offentlige service fortsætter sin historiske trend, vil kravet til stigningen i bundskatten vokse til 15,4 pct. point. Ifølge Peter Birch Sørensen, overvismand og professor i nationaløkonomi, er der ikke penge til flere serviceudvidelser. Udviklingen er ikke overraskende. Der Politik dyrere end demografi Faktisk udvikling (politisk styret) Ved uændrede dækningsgrader (demografisk betinget) Kilde: Velfærdskommissionen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis den aldersfordelte offentlige service havde været konstant i perioden , havde de offentlige udgifter i 2004 været 55 mia. kr. lavere. Der havde også været omkring færre mennesker ansat i den offentlige sektor. Siden 1981 har den reelle vækst i det offentlige forbrug været på ca. 40 pct. har vist sig en naturlig tendens til, at når de private indkomster stiger, så stiger efterspørgslen efter offentlige tjenester også. Rent nationaløkonomisk er det ikke et problem i sig selv, for der har hidtil været dækning for det, kan man sige. Men det er klart, at situationen forandrer sig nu på grund af befolkningsudviklingen. Vi har ikke råd til at opretholde den hidtidige stigning i velfærds-standarderne uden at hæve skatten. Men udviklingen viser også, at det bliver en stor udfordring for politikerne at forhindre den stigning i standarderne, som vi historisk kan se har fundet sted. Også under skiftende regeringer, siger han. Martin Paldam, professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet, mener, at skattestopppet som styringsinstrument endnu ikke for alvor har stået sin prøve. Det er den automatiske finansreaktion. Skatteindtægterne vokser, og det skaber plads til et stigende forbrug trods skattestop. Skattestoppet har virket godt, fordi økonomien har virket godt. Det interessante spørgsmål er, hvad der sker, når konjunkturerne engang vender. Hvis vi havde haft en tilbagegang, havde der jo været pres for besparelser, siger Martin Paldam. Senere tilbagetrækning Peter Birch Sørensen mener, at en fortsat udvidelse af det offentlige forbrug vil presse arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, og den offentlige sektor fortsætter med at vokse, så skærpes konkurrencen om arbejdskraften. Det understreger behovet for at stimulere arbejdsudbudet og mobilisere den arbejdskraftreserve, vi har, og sikre senere tilbagetrækning. Kommunalreformen kan måske medvirke til at effektivisere de administrative arbejdsgange og dermed frigøre arbejdskraft, siger overvismanden. - mbh/dbe

6 26. januar 2005 Side 6 Integration Vestegnskommuner gode til indvandrere En række vestegnskommuner har en høj indvandrerbeskæftigelse. Kommunerne peger på, at der skal stilles krav, der skal læres dansk i relation til det søgte jobområde, og der skal sættes målrettet ind Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Herlev og Ballerup har evnet at skaffe indvandrere i job i et omfang, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det viser en analyse, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Mellem 52 og 55 procent af indvandrerne i de fem kommuner har arbejde, mens det på landsplan kun er 45 procent. Når man spørger nogle af kommunerne, hvad der så er opskriften, er der flere veje til beskæftigelse. Vi stiller først og fremmest krav. Alle de problemer, folk har med at tage et job, som f.eks. børnepasning, transport og kulturelle barrierer, dem løser vi sideløbende med, at de går på arbejde, siger leder af Høje Taastrups jobformidlingsprojekt Jobexpres, Ahmed Nihrane. I Hvidovre og Glostrup bliver indvandrerne mødt med samme krav som danskerne om at gøre en aktiv indsats for at komme på arbejdsmarkedet. Men derudover er der ingen særlige krav eller særlige hensyn. Ifølge vice-arbejdsmarkedschef i Hvidovre, Johnny Madsen, har indvandrerne til gengæld nogle barrierer, som kommunen går koncentreret efter. F.eks. arbejder vi meget med indvandrernes job-dansk, det vil sige dansk, der er særligt anvendt inden for det område, Større indvandrerbeskæftigelse på vestegnen Beskæftigelsesgrad for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 30 Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Herlev Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks Udlændingedatabase Ballerup Hele landet vi forsøger at skaffe dem job i. Det virker, for får vi dem først ud over rampen, bider de sig fast i arbejdsmarkedet, siger han. I Glostrup Kommune understreger konsulent Janne Westerdahl vigtigheden af at oprette en specialenhed, der udelukkende fokuserer på indvandrerne og deres særlige vilkår samt samarbejde og erfaringsudveksling med andre kommuner. Vi har også haft gode erfaringer med private aktører, der har kunnet hjælpe os med at skræddersy og målrette projekter mod særlige grupper, siger hun. Fokus på dem der ikke er parate Kommunerne udmærker sig også ved, at de har relativt få indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen er i høj grad at arbejde med dem uden jobidentitet eller formelle kompetencer. Faktisk får vi ret hurtigt dem, der er arbejdsmarkedsparate, ud i job, siger Janne Westerdahl. Især når det gælder ægtefæller, står kommunerne over for en barriere, som ikke findes i samme grad for etniske danskere. Der findes en ægtefællekultur blandt mange indvandrere, der får kvinderne til at gå derhjemme og passe hus og børn. Der har vi lavet en koncentreret indsats og forsøger at motivere kvinden til at komme i arbejde. Hun skal have øjnene op for mulighederne på arbejdsmarkedet, siger Johnny Madsen. Hvidovre kommune har desuden lagt vægt på en aktiv boligpolitik, der i stor udstrækning har forhindret ghettodannelse. Dermed bliver indvandrerne ifølge Johnny Madsen vant til at se, at normen, når man bor i Danmark, er, at man går på arbejde. De fem kommuner er sammenlignet, fordi de ifølge Kommunernes Landsforening og Finansministeriet generelt er sammenlignelige ud fra en række parametre som indbyggertal, andel indvandrere, uddannelsesniveau med mere. - dbe

7 26. januar 2005 Side Efterløn Udsigt til efterløn giver flere langtidsledige Ældre ledige, der betaler efterlønsbidrag hver måned, er oftere langtidsledige end ældre, der har fravalgt efterlønnen. Ledige mellem 55 og 59 år, der er tilmeldt efterlønsordningen, er langt oftere langtidsledige end jævnaldrende, der ikke er tilmeldt efterlønsordningen. For eksempel er 12 procent af de 59-årige, der er efterlønstilmeldte, langtidsledige. Det gælder kun for 8,5 procent af de 59-årige, der ikke er tilmeldt ordningen. Langtidsledige defineres som personer, der har været ledige mere end ét år. Tallene fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeren til Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg. Tallene understøtter min fornemmelse, nemlig at ledigheden påvirkes af tilbagetrækningsalderen. Det viser, at efterlønnen påvirker os inde i hovedet, uagtet om man er arbejdstager eller arbejdsgiver. Jo tættere man er på den, jo mere uinteresseret bliver man i at arbejde, og jo mere uinteressant bliver man for arbejdsgiveren. For nu er efterlønnen alligevel lige rundt om hjørnet. Dertil kommer de særordninger, der gør det muligt for ældre at forblive på dagpenge og undgå aktivering, siger han. Jens Vibjerg mener, at det er for tidligt at sige, hvad det vil føre til af politiske beslutninger, men siger, at der er nogle Mange langtidsledige blandt efterlønstilmeldte Andel forsikrede årige, der er langtidsledige Tilmeldt efterlønsordningen Ikke-tilmeldt efterlønsordningen 0 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år Anm: Beregningerne er foretaget pba. data for efterlønstilmeldte og ledige i september Hvorvidt det enkelte individ er forsikret er dog opgjort september Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, samt Arbejdsdirektoratet. Jo tættere man kommer på efterlønnen, jo større er langtidsledigheden for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. For den gruppe, der ikke betaler efterlønsbidrag, er der kun en svag stigning. Særordninger for årige De enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd kan beslutte at friholde forsikrede ledige mellem 58 og 59 år for aktivering. Ledige over 55 år har ret til at modtage dagpenge, indtil de fylder 60 år, selvom de dermed overskrider den maksimale dagpengerettighed på 4 år, hvis de er tilmeldt efterlønsordningen. uheldige elementer i disse særordninger, og det indgår i de drøftelser, der skal være om velfærdsreformer, efterlønsreform og serviceeftersyn. Manglende motivation Professor ved Handelshøjskolen i København og vismand, Jan Rose Skaksen, mener, at tallene understøtter og bekræfter det mønster, man har set i andre sammenhænge. Der er en tendens til, at ældre ledige trækker tiden ud og ikke er så motiverede for at finde arbejde, når de står over for en snarlig efterløn. Dertil kommer, at man kan få forlænget sin dagpengeperiode, hvis man er tæt på de 60 og ellers er berettiget til efterløn, siger han. Han advarer dog mod at konkludere for håndfast, da der efter hans mening er en vis selektion i tallene. Forstået på den måde, at folk, der har fravalgt efterløn, er mere dynamiske, friskere og tror mere på sig selv. Derfor er de ikke så hårdt ramt af langtidsledighed. Men i modsat retning trækker til gengæld, at der sansynligvis også er lavtlønnede i gruppen, der har fravalgt efterlønnen af økonomiske årsager. De vil så - i hvert fald til dels - trække modsat i forhold til de mere dynamiske ældre, siger han. - dbe

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. 6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

AGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet

AGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet 8. september 05 1 Flaskehalse Der er stigende mangel på kvalificerede medarbejdere. Den gode danske økonomi har sat arbejdsmarkedet under pres. Stigende mangel på arbejdskraft På bare et år er antallet

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95

Indhold. 1 Førtidspension 5. 2 Fleksjob 51. Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83. Appendiks 2 Datagrundlag 91. Litteraturliste 95 Juni 29 Indhold 1 Førtidspension 5 2 Fleksjob 51 Appendiks 1 Kommunernes rammevilkår 83 Appendiks 2 Datagrundlag 91 Litteraturliste 95 1. Førtidspension 1.1 Førtidspensionsreformen virker ikke 7 1.2

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Dyre folkeskoler er ikke bedst

Dyre folkeskoler er ikke bedst 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job

AGENDA 12. Nytilkomne flygtninge får oftere job 29. juni 26 12 Integration Starthjælp, tidlig indsats og flere års fokus på integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet giver resultater. Grupper, som har været kortest tid i landet,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til, at begrænse ledigheden i Rødovre.

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til, at begrænse ledigheden i Rødovre. Bilag til beskæftigelsesplan 2016 Hermed fremlægges det statistiske udgangspunkt (juli 2015) for beskæftigelsesplanen 2016, der opgør ledighedsprocenten, antal forsørgede samt de beskæftigelsesrettede

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere