AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AGENDA. Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi"

Transkript

1 26. januar Integration Under den seneste lavkonjunktur på arbejdsmarkedet lykkedes det højst overraskende indvandrerne at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har bestilt. Indvandrernes beskæftigelse vokser markant I løbet af fem år er private virksomheders beskæftigelse af indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med mere end personer fra beskæftigede til Indvandrernes efterkommere har også fået mere plads på det private arbejdsmarked. Efterkommernes beskæftigelse steg i samme periode 1999 til 2004 fra beskæftigede til Til sammenligning faldt beskæftigelsen for personer af dansk oprindelse i det private med hele i perioden, der delvist var præget af dårlige konjunkturer. Stor stigning i indvandrerbeskæftigelsen Beskæftigelsesudviklingen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Private erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning Offentlige erhverv Indvandrere Efterkommere Øvrige befolkning 2004 Ændring fra 1999 til Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS9) samt egne beregninger. Selv om der var faldende ledighed fra 1999 til 2004, lykkedes det indvandrerne fra ikkevestlige lande og deres efterkommere at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med næsten personer for disse grupper, primært i de private erhverv. 916 Pct. 40,1 59,3-4,3 Pct. 42,7 87,1 0,1 Overraskende Det er en overraskende positiv udvikling, mener vismand og professor i nationaløkonomi Michael Rosholm. Perioden taget i betragtning, er udviklingen isoleret set ret imponerende. Det bryder med det hidtidige billede, og det tyder på, at indvandrerne fra de ikke-vestlige lande integreres på arbejdsmarkedet, som tiden går. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe den positive udvikling kan fastholdes, siger Michael Rosholm. Beskæftigelsesfremgangen på det private arbejdsmarked for indvandrerne fra de ikke-vestlige lande svarer til en stigning i beskæftigelsen på godt 40 pct. Også i det offentlige er flere indvandrere ansat fra 1999 til indvandrere fik job i det offentlige, svarende til en stigning på godt 40 pct. Beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse steg kun 0,1 pct, i det offentlige i perioden og faldt med 4,3 pct. i det private. Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, er også positivt overrasket og han hæfter sig ved, at både erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens for indvandrerne i den arbejdsdygtige alder steg tydeligt i perioden. Det er meget usædvanligt. Normalt følger de svageste grupper meget med konjunkturerne, mens de stærkeste på arbejdsmarkedet kun svagt følger konjunkturerne. Det hér er det første brud, som jeg har set. Beskæftigelsesfremgangen har stort set været leveret af ikke-vestlige indvandrere, siger Torben Tranæs. Strammere udlændingepolitik Han mener, at hovedforklaringen på, at Fibromyalgi fylder Flere og flere får førtidspension på grund af psykiske lidelser eller nyere diagnoser. Side 3 Fleksjob uden kontrol Kommunerne tjekker kun i ringe omfang, om fleksjobansøgere lever op til kravene. Side 4 Offentlig forbrugsfest Trods skattestop fortsætter udvidelsen af det offentlige forbrug i højt tempo. Side 5

2 26. januar 2006 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: de ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet, er, at opstramningen i udlændingepolitikken mærkbart reducerede tilstrømningen af indvandrere til landet, hvilket har øget gruppens gennemsnitlige opholdstid. Opholdstiden påvirker beskæftigelsesgraden. Jo længere man har været her, jo større chance for, at man er i job, siger Torben Tranæs. Et spørgsmål om styring ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Enhver virksomhedsejer ved det. Hvis ikke man holder styr på sine omkostninger, risikerer man at måtte dreje nøglen om en sidste gang. Og ansvaret kan kun placeres et sted. Anderledes er det med vores fælles offentlige forbrug, der hovedsageligt består af lønninger til offentligt ansatte. Som så klart illustreret i denne udgave af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, har pilen for det offentlige forbrug kun peget i en retning. Under Nyrup-regeringen blev den personlige velfærdsservice kraftigt udvidet, finansieret af den voksende private beskæftigelse, der gav flere skattekroner i statskassen. Vel hjulpet af danskernes stærke privatøkonomi har de offentlige finanser haft det endnu bedre under den borgerlige regerings embedsperiode. Men selv om det har været et klart ønske at få stoppet automatvæksten i bevillingerne, er udvidelsen af det offentlige forbrug fortsat i samme høje tempo. Michael Rosholm deler den forklaring på beskæftigelsesfremgangen. Han peger desuden på, at stigende beskæftigelse for indvandrere er selvforstærkende. Jo flere der får job, jo mere vil det smitte af i indvandrerkredse. Det giver et netværk. Også for virksomhederne. Det at man allerede har en indvandrer ansat, der kan anbefale en anden indvandrer, gør vejen til job nemmere. Det er måden, hvorpå især ufaglærte finder arbejde, siger Michael Rosholm. De to eksperter i integration på arbejdsmarkedet erkender dog samtidig, at der blandt indvandrerne fra ikke vestlige kredse er en stor gruppe, som det er meget vanskeligt at få ud på arbejdsmarkedet. Der er udpræget svage grupper. For eksempel de statsløse palæstinensere, somaliere og irakere, der både uddannelsesmæssigt og kulturelt skiller sig markant ud. Vietnamesere klarer sig godt, og iranere, der startede integrationen dårligt, har til gengæld gode udsigter, siger Michael Rosholm. - mbh Det er klart, at der også er en efterspørgsel efter mere service fra borgernes side. Men som Velfærdskommissionens beregninger viser, har velfærdsudvidelsen meget store langsigtede konsekvenser. Målet med velfærdsreformerne er at udvide arbejdsstyrken - både i længden og bredden. En udvidelse af det offentlige forbrug er lig med flere offentligt ansatte, og da den offentlige sektor har uforholdsmæssigt mange ældre ansat, vil efterspørgslen efter arbejdskraft fra sektoren nærmest eksplodere i nær fremtid. Det gør det ikke just nemmere for den private sektor at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Og hvor skal fremtidens skattekroner så komme fra, skattestop eller ej? Hvis der skal opretholdes troværdighed omkring den økonomiske kurs, er det på tide at se nærmere efter i redskabsskuffen efter flere styringsinstrumenter. For selv om tiderne er gode lige nu, er der ikke behov for at gøre fremtidens udfordringer endnu større ved at se stort på udgiftsvæksten i det offentlige.

3 26. januar 2006 Side Førtidspension Vækst i psykiske lidelser Sygdomsbilledet for førtidspensionister har ændret sig de seneste seks år. De psykiske lidelser dominerer nu kraftigt. De nye sygdomme som piskesmæld og fibromyalgi er godt repræsenteret, men væksten ser ud til at være standset Anm*: 2005 er egne beregninger baseret på data fra 1-3 kvartal. Kilde: Ankestyrelsen I dag har langt over hver tredje nye førtidspensionist en psykisk lidelse. For blot seks år siden var det kun godt hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af sådan en diagnose. Samtidigt er der blevet relativt færre med fysiske diagnoser som gigt og rygsmerter. Disse sygdomme i bevægeapparatet er faldet fra at være årsagen til førtidspension i 25 procent af sagerne til nu 22 procent. I samme periode er antallet af nye førtidspensionister steget med 20 procent. Det viser en særkørsel som Ankestyrelsen har foretaget for Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda. Amtsocialoverlæge Claus Vinther Nielsen fra Århus Amts Socialmedicinske Enhed forklarer, at der er kommet meget mere fokus på de psykiske lidelser, og at krav og forventninger hjemme og på arbejdspladsen er blevet vanskeligere at forene. Dertil kommer en ny pensionslov. Flere tilstande med fysiske symptomer som for eksempel lænderygbesvær, som man ikke kan finde nogen fysisk forklaring på, vil lægerne nu i kraft af den mere opmærksomhed på området diagnostisere som noget psykisk og socialt betinget, siger han. Han peger desuden på øget stress, både i privat-, familie- og arbejdslivet, og at socialforvaltningen i dag selv, også uden Psykiske lidelsers andel stiger Nytilkendelser af førtidspension, kommunale sager, pct. Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme * Top-15 over førtidspension, Posttraumatisk belastningsreaktion 2 Blødning i hjernehinde 3 Periodisk depression 4 Skizofreni 5 Anden form for forstyrret personlighed 6 Diskusprolaps i bryst og lænderyg 7 Alle grader af åndssvaghed 8 Slidgigt i flere led 9 Piskesmældslæsion 10 Alkoholafhængighedssyndrom 11 Angsttilstand uden specifikation 12 Fibromyalgi 13 Skadeligt brug af alkohol 14 Dissemineret sclerose 15 Forstyrret personlighed, grænsetilfælde Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger lægelig indblanding, kan afgøre en førtidspensionssag og selv angive årsagen. Antallet af mange af de psykiske diagnoser er i dag det dobbelte og i nogen tilfælde det tredobbelte af, hvad de var for seks år siden. Stagnation i De Nye Sygdomme De meget omtalte Nye Sygdomme, som inkluderer piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og en gruppe mindre kendte diagnoser, er godt repræsenteret i statistikken. Piskesmæld og fibromyalgi var henholdsvis den 9. og 12. mest anvendte diagnose i 2004 ud af over 250 mulige diagnoser, når der blev tilkendt en førtidspension. Men der bliver færre af de tilfælde. I 1999 var piskesmæld således den 6. oftest forekommende diagnose og fibromylagi var på en 8. plads. Praktiserende læge og medforfatter til en bog om De Nye Sygdomme, Jens Hilden, mener, at der overvejende er to forklaringer på, at piskesmæld og fibromyalgi ser ud til at fylde relativt mindre i statistikken. Dels har der været nogle forskellige tiltag fra lovgiverne og forsikringsvirksomhedernes side, der har bremset udviklingen, og dels tror jeg, at der er en tendens til, at lægerne tænker mere i psykiske lidelser, når de møder f.eks. et piskesmælds- eller fibromyalgioffer. De er nu klar over, at smertene kan skyldes psyken mere end fysikken, siger han. - dbe

4 26. januar 2006 Side Fleksjob Fleksjob tildeles på tvivlsomt grundlag Den hastigt voksende fleksjobordning administreres ikke efter reglerne af kommunerne. I tre ud af fire visitationer til et fleksjob findes ikke dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentlig og varigt begrænset, viser ny undersøgelse. Kommunerne tildeler borgere dyre fleksjob med løs hånd, uden at overholde lovkravene. En ny landsdækkende praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i knap halvdelen af sagerne om fleksjob ikke har godtgjort, at borgeren skulle visiteres til fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ifølge loven skal alle andre muligheder være afprøvet, og det skal være dokumenteret, at ansøgeren til et fleksjob har en varig nedsættelse af arbejdsevnen, før pågældende kan visiteres til ordningen. Men kommunerne lever heller ikke op til det krav. Praksisundersøgelse dokumenterer, at i 74 pct. af sagerne er der ikke eller kun i nogen grad tilstrækkelig dokumentation for en varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. Og i 82 pct. af sagerne er det ikke eller kun i nogen grad tilstrækkeligt dokumenteret, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre foranstaltninger er afprøvet før visitationen. Ifølge Lisbeth Pedersen, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet (SFI), bekræfter undersøgelsen, at der foregår en trafik, hvor almindelige job omdannes til job på særlige vilkår. Man har jo haft på fornemmelsen, at ordinære job veksles til job på nedsat tid med løntilskud, siger Lisbeth Pedersen. Boom i fleksjob Antallet af visiterede til fleksjob er steget kraftigt de senere år. Lige nu er omkring personer visiteret til ordningen. Heraf har de et fleksjob, mens er parkeret på ledighedsydelse, afventende et fleksjob. Et fleksjob er typisk på nedsat tid, hvor der gives et tilskud til lønnen på mellem halvdelen eller totrediedele af lønniveauet. Stikprøver har vist, at fleksjobbere har fået op mod kroner i årligt tilskud, svarende til en årsløn på kroner. For kommunerne er der et økonomisk incitament til at vælge fleksjobordningen frem for andre sociale ordninger. Refusionen fra staten er på 65 pct. af løntilskuddet. Staten giver en refusion på 35 pct., hvis den visiterede ender på ledighedsydelse. Langtidssygemeldte giver derimod ikke kommunerne adgang til refusion. Det kan spille ind i kommunernes praksis og forklare den store stigning i antallet af visiterede på ledighedsydelse, mener Lisbeth Pedersen, der også peger på, at kommunen undgår en masse administrativt arbejde ved at skynde sig at benytte fleksjobordningen. Jeg kan godt forstå, at det er fristende for kommunerne, fordi det kan fastholde nogen, der ellers ville ryge helt ud af arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Pedersen. Spekulation Jan Rose Skaksen, vismand og professor i nationaløkonomi, mener, at praksisundersøgelsen er bekymrende. Det ser ud som om, at det sejler. Faren ved netop denne type ordninger er, at den kan udskifte ordinære job med støttede arbejdspladser. En ordning som fleksjobordningen kræver en meget omhyggelig administration, og det ser ikke ud til at være tilfældet. Det skaber en mistanke om, at der spekuleres i ordningen, siger Jan Rose Skaksen. I 73 pct. af sagerne, hvor borgeren har fået fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, er der ifølge praksisundersøgelsen ikke dokumentation for, at alle relevante tilbud, som f.eks. arbejdsprøvning, eller andre tilbud er afprøvet. Samlet konkluderer ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser i 46 pct. af sagerne ikke er i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis. - mbh

5 26. januar 2006 Side Arbejdsstyrke Offentlig forbrugsfest fortsætter Niveauet for den offentlige velfærdsservice vokser ubrudt år for år. Men det er en forudsætning i Velfærdskommissionens beregninger, at standarderne for servicen fastholdes. En stor udfordring, mener overvismanden Indeks 1981=100 Hvis Velfærdskommissionens model for fremtidens finansiering af velfærdsstaten skal holde vand, skal der lægges låg på væksten i det offentlige forbrug. Trods skattestop er det nemlig ikke lykkedes at begrænse udvidelsen af velfærdsservicen, der siden 1994 er vokset med 55 mia. kroner mere, end den demografiske udvikling dikterede - altså for eksempel hvor mange flere plejekrævende ældre, der kom. Det svarer til, at der er omkring flere offentligt ansatte, end hvis det offentlige havde fastholdt servicestandarden uændret og kun ladet udgifterne følge den almindelige pris- og lønudvikling. Velfærdskommissionen har beregnet, at der ved fastholdte standarder - uændrede velfærds- og skatteordninger - fremover er behov for en stigning i bundskatten på 8,7 pct. point, hvis ikke der gennemføres velfærdsreformer. Men hvis mervæksten i den individuelle offentlige service fortsætter sin historiske trend, vil kravet til stigningen i bundskatten vokse til 15,4 pct. point. Ifølge Peter Birch Sørensen, overvismand og professor i nationaløkonomi, er der ikke penge til flere serviceudvidelser. Udviklingen er ikke overraskende. Der Politik dyrere end demografi Faktisk udvikling (politisk styret) Ved uændrede dækningsgrader (demografisk betinget) Kilde: Velfærdskommissionen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis den aldersfordelte offentlige service havde været konstant i perioden , havde de offentlige udgifter i 2004 været 55 mia. kr. lavere. Der havde også været omkring færre mennesker ansat i den offentlige sektor. Siden 1981 har den reelle vækst i det offentlige forbrug været på ca. 40 pct. har vist sig en naturlig tendens til, at når de private indkomster stiger, så stiger efterspørgslen efter offentlige tjenester også. Rent nationaløkonomisk er det ikke et problem i sig selv, for der har hidtil været dækning for det, kan man sige. Men det er klart, at situationen forandrer sig nu på grund af befolkningsudviklingen. Vi har ikke råd til at opretholde den hidtidige stigning i velfærds-standarderne uden at hæve skatten. Men udviklingen viser også, at det bliver en stor udfordring for politikerne at forhindre den stigning i standarderne, som vi historisk kan se har fundet sted. Også under skiftende regeringer, siger han. Martin Paldam, professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet, mener, at skattestopppet som styringsinstrument endnu ikke for alvor har stået sin prøve. Det er den automatiske finansreaktion. Skatteindtægterne vokser, og det skaber plads til et stigende forbrug trods skattestop. Skattestoppet har virket godt, fordi økonomien har virket godt. Det interessante spørgsmål er, hvad der sker, når konjunkturerne engang vender. Hvis vi havde haft en tilbagegang, havde der jo været pres for besparelser, siger Martin Paldam. Senere tilbagetrækning Peter Birch Sørensen mener, at en fortsat udvidelse af det offentlige forbrug vil presse arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, og den offentlige sektor fortsætter med at vokse, så skærpes konkurrencen om arbejdskraften. Det understreger behovet for at stimulere arbejdsudbudet og mobilisere den arbejdskraftreserve, vi har, og sikre senere tilbagetrækning. Kommunalreformen kan måske medvirke til at effektivisere de administrative arbejdsgange og dermed frigøre arbejdskraft, siger overvismanden. - mbh/dbe

6 26. januar 2005 Side 6 Integration Vestegnskommuner gode til indvandrere En række vestegnskommuner har en høj indvandrerbeskæftigelse. Kommunerne peger på, at der skal stilles krav, der skal læres dansk i relation til det søgte jobområde, og der skal sættes målrettet ind Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Herlev og Ballerup har evnet at skaffe indvandrere i job i et omfang, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det viser en analyse, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Udlændingedatabase. Mellem 52 og 55 procent af indvandrerne i de fem kommuner har arbejde, mens det på landsplan kun er 45 procent. Når man spørger nogle af kommunerne, hvad der så er opskriften, er der flere veje til beskæftigelse. Vi stiller først og fremmest krav. Alle de problemer, folk har med at tage et job, som f.eks. børnepasning, transport og kulturelle barrierer, dem løser vi sideløbende med, at de går på arbejde, siger leder af Høje Taastrups jobformidlingsprojekt Jobexpres, Ahmed Nihrane. I Hvidovre og Glostrup bliver indvandrerne mødt med samme krav som danskerne om at gøre en aktiv indsats for at komme på arbejdsmarkedet. Men derudover er der ingen særlige krav eller særlige hensyn. Ifølge vice-arbejdsmarkedschef i Hvidovre, Johnny Madsen, har indvandrerne til gengæld nogle barrierer, som kommunen går koncentreret efter. F.eks. arbejder vi meget med indvandrernes job-dansk, det vil sige dansk, der er særligt anvendt inden for det område, Større indvandrerbeskæftigelse på vestegnen Beskæftigelsesgrad for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 30 Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Herlev Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks Udlændingedatabase Ballerup Hele landet vi forsøger at skaffe dem job i. Det virker, for får vi dem først ud over rampen, bider de sig fast i arbejdsmarkedet, siger han. I Glostrup Kommune understreger konsulent Janne Westerdahl vigtigheden af at oprette en specialenhed, der udelukkende fokuserer på indvandrerne og deres særlige vilkår samt samarbejde og erfaringsudveksling med andre kommuner. Vi har også haft gode erfaringer med private aktører, der har kunnet hjælpe os med at skræddersy og målrette projekter mod særlige grupper, siger hun. Fokus på dem der ikke er parate Kommunerne udmærker sig også ved, at de har relativt få indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen er i høj grad at arbejde med dem uden jobidentitet eller formelle kompetencer. Faktisk får vi ret hurtigt dem, der er arbejdsmarkedsparate, ud i job, siger Janne Westerdahl. Især når det gælder ægtefæller, står kommunerne over for en barriere, som ikke findes i samme grad for etniske danskere. Der findes en ægtefællekultur blandt mange indvandrere, der får kvinderne til at gå derhjemme og passe hus og børn. Der har vi lavet en koncentreret indsats og forsøger at motivere kvinden til at komme i arbejde. Hun skal have øjnene op for mulighederne på arbejdsmarkedet, siger Johnny Madsen. Hvidovre kommune har desuden lagt vægt på en aktiv boligpolitik, der i stor udstrækning har forhindret ghettodannelse. Dermed bliver indvandrerne ifølge Johnny Madsen vant til at se, at normen, når man bor i Danmark, er, at man går på arbejde. De fem kommuner er sammenlignet, fordi de ifølge Kommunernes Landsforening og Finansministeriet generelt er sammenlignelige ud fra en række parametre som indbyggertal, andel indvandrere, uddannelsesniveau med mere. - dbe

7 26. januar 2005 Side Efterløn Udsigt til efterløn giver flere langtidsledige Ældre ledige, der betaler efterlønsbidrag hver måned, er oftere langtidsledige end ældre, der har fravalgt efterlønnen. Ledige mellem 55 og 59 år, der er tilmeldt efterlønsordningen, er langt oftere langtidsledige end jævnaldrende, der ikke er tilmeldt efterlønsordningen. For eksempel er 12 procent af de 59-årige, der er efterlønstilmeldte, langtidsledige. Det gælder kun for 8,5 procent af de 59-årige, der ikke er tilmeldt ordningen. Langtidsledige defineres som personer, der har været ledige mere end ét år. Tallene fremgår af et svar fra Beskæftigelsesministeren til Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg. Tallene understøtter min fornemmelse, nemlig at ledigheden påvirkes af tilbagetrækningsalderen. Det viser, at efterlønnen påvirker os inde i hovedet, uagtet om man er arbejdstager eller arbejdsgiver. Jo tættere man er på den, jo mere uinteresseret bliver man i at arbejde, og jo mere uinteressant bliver man for arbejdsgiveren. For nu er efterlønnen alligevel lige rundt om hjørnet. Dertil kommer de særordninger, der gør det muligt for ældre at forblive på dagpenge og undgå aktivering, siger han. Jens Vibjerg mener, at det er for tidligt at sige, hvad det vil føre til af politiske beslutninger, men siger, at der er nogle Mange langtidsledige blandt efterlønstilmeldte Andel forsikrede årige, der er langtidsledige Tilmeldt efterlønsordningen Ikke-tilmeldt efterlønsordningen 0 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år Anm: Beregningerne er foretaget pba. data for efterlønstilmeldte og ledige i september Hvorvidt det enkelte individ er forsikret er dog opgjort september Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, samt Arbejdsdirektoratet. Jo tættere man kommer på efterlønnen, jo større er langtidsledigheden for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. For den gruppe, der ikke betaler efterlønsbidrag, er der kun en svag stigning. Særordninger for årige De enkelte Regionale Arbejdsmarkedsråd kan beslutte at friholde forsikrede ledige mellem 58 og 59 år for aktivering. Ledige over 55 år har ret til at modtage dagpenge, indtil de fylder 60 år, selvom de dermed overskrider den maksimale dagpengerettighed på 4 år, hvis de er tilmeldt efterlønsordningen. uheldige elementer i disse særordninger, og det indgår i de drøftelser, der skal være om velfærdsreformer, efterlønsreform og serviceeftersyn. Manglende motivation Professor ved Handelshøjskolen i København og vismand, Jan Rose Skaksen, mener, at tallene understøtter og bekræfter det mønster, man har set i andre sammenhænge. Der er en tendens til, at ældre ledige trækker tiden ud og ikke er så motiverede for at finde arbejde, når de står over for en snarlig efterløn. Dertil kommer, at man kan få forlænget sin dagpengeperiode, hvis man er tæt på de 60 og ellers er berettiget til efterløn, siger han. Han advarer dog mod at konkludere for håndfast, da der efter hans mening er en vis selektion i tallene. Forstået på den måde, at folk, der har fravalgt efterløn, er mere dynamiske, friskere og tror mere på sig selv. Derfor er de ikke så hårdt ramt af langtidsledighed. Men i modsat retning trækker til gengæld, at der sansynligvis også er lavtlønnede i gruppen, der har fravalgt efterlønnen af økonomiske årsager. De vil så - i hvert fald til dels - trække modsat i forhold til de mere dynamiske ældre, siger han. - dbe

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR

DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR 10. september 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: DANMARKSREKORD I SYGEFRAVÆR Antallet af sygedagpengemodtagere er gennem det seneste år steget med omkring 13.000 personer svarende til

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.

AGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. 6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet

Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL til arbejdet August 2010 Indholdsfortegnelse 8 bud fra KL til arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob... 3 Udviklingen... 4 KL

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

AGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet

AGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet 8. september 05 1 Flaskehalse Der er stigende mangel på kvalificerede medarbejdere. Den gode danske økonomi har sat arbejdsmarkedet under pres. Stigende mangel på arbejdskraft På bare et år er antallet

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år 7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS

BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS En højere arbejdsindsats er ikke ubetinget samfundsøkonomisk optimalt Det er et spørgsmål om privatøkonomisk prioritering: Materiel velstand versus fritid Det er også

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder 26. marts 2015 ARTIKEL Af David Elmer Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Dyre folkeskoler er ikke bedst

Dyre folkeskoler er ikke bedst 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010 Job & Arbejdsmarked Opfølgning på Beskæftigelsesplan 29 Januar 21 Indsatsområder for den virksomhedsrettede indsats i 29 Flaskehalsindsats Forebyggelse af sygefravær Mål for den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere