Zoneterapeuters klienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Zoneterapeuters klienter"

Transkript

1 Zoneterapeuters klienter Danmark Leila Eriksen og Jan Møller Jensen FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter Svenska Fotzonterapi Reflexologi Förbundet SFRF Kroppsterapeuternas Yrkesförbund 2006

2 Zoneterapeuters klienter, Danmark ( delkomponent af dansk/nordisk databaseprojekt) Leila Eriksen og Jan Møller Jensen, oplag 2006 Forsidelayout: Bo Nygaard Larsen, Foto: Istockphoto Tryk: Røslers Distribution, Glostrup Oplag: Elektronisk rapport, ISBN: Udgiver: FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter Overgade 14, 1. tv Odense C Tlf.: (+45) Copyright 2007, rapportens forfattere og FDZ. Rapporten i sin helhed eller dele deraf må gerne bruges i medier samt til undervisningsformål, forudsat forfatter- og kildehenvisning tydeligt angives.

3 Zoneterapeuters klienter Danmark Leila Eriksen og Jan Møller Jensen Et nordisk databaseprojekt udviklet af: DANSKE FORENEDE 1983 ZONETERAPEUTER FDZ i samarbejde med ISBN Udgivet af FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter 2006

4 Forord Zoneterapi er den hyppigst anvendte alternative behandlingsform i Danmark. Den senest publicerede befolkningsundersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed og Videns og Forskningscenteret for Alternativ Behandling, har vist, at mere end hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i deres liv har anvendt zoneterapi. Det svarer til, at over 1 million mennesker har prøvet zoneterapi, hvilket er mere end en fordobling i tidsrummet 1987 til Zoneterapi er således en terapiform, danskerne i høj grad har taget til sig og er derfor også et behandlingstilbud, man kan ønske mere viden om. Det var derfor med interesse, at Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 1, på et Rådsmøde i efteråret 2002, modtog oplæg til projektet Zoneterapeutisk praksis/-klienter - et Nordisk Databaseprojekt. Rådet fandt projektet spændende og støttede initiativet, idet man så muligheden for at få aktuel viden om det zoneterapeutiske område, der på sigt kunne komme brugerne til gode. Endvidere blev der lagt op til et tværorganisatorisk samarbejde, der gav mulighed for yderligere kvalitetsudvikling af behandlingsområdet. Den danske del af projektinitiativet er nu tilendebragt, og konsulent Leila Eriksen, FDZ-zoneterapeut, RAB 2, og lektor Jan Møller Jensen, Syddansk Universitet, har set nærmere på besvarelserne af spørgeskemaer, der repræsenterer 618 terapeutdata og 2368 klientdata. Det samlede materiale belyser bl.a. hvilken baggrund, uddannelse og hvilke kompetencer de adspurgte terapeuter har samt hvilke helbredsproblemer befolkningen ønsker at blive behandlet for. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

5 De mange klientdata, som rapporten vedr. zoneterapeuters klienter repræsenterer, giver viden om befolkningens valg af konsultationer i zoneterapeutisk praksis. En viden der kan inspirere læseren til overvejelser om muligheder for nye initiativer, når det gælder fremtidige sundhedsfremmende forsknings-, og kompetenceudviklende projekter. Overlæge Anne Mette Dons Kontorchef, Formand for Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 1 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling har eksisteret siden Det blev oprettet på baggrund af befolkningens stigende interesse for alternativ behandling. Rådets formål er bl.a. at: fremme dialogen mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere ved gensidig udveksling af informationer, erfaringer og meninger, herunder om EU-initiativer samt danske lovgivningsinitiativer vedrørende alternativ behandling og naturmedicin formidle information/viden til det etablerede sundhedsvæsen og offentligheden være et forum til inspiration og rådgivning for styrelser, ministerier, institutioner mv. 2 Registreret Alternativ Behandler, RAB I Danmark blev der, via lov nr. 351 af 19. maj 2004, etableret en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. En registreret alternativ behandler skal opfylde en række særlige krav til bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis. Yderligere oplysning vedrørende Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling og Registreringsordningen for alternativ behandling samt hvilke brancheorganisationer, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, kan hentes på Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

6 Introduktion Brugen af komplementær og alternativ behandling er mere populær end nogensinde. En stor del af befolkningen er bevidste forbrugere, der ønsker at gøre en aktiv indsats for livskvaliteten. Når helbredet skranter, vælger mange at supplere eller erstatte behandlingstilbudene fra det etablerede behandlingssystem med sundhedsfremmende og bivirkningsfri indsatser, som de enten selv søger og finder frem til eller som vælges på baggrund af anbefalinger fra venner, familie, bekendte og kollegaer. Øverst på listen af foretrukne behandlingstilbud finder man zoneterapi. Zoneterapi er definitivt den mest populære af alle de mange alternative behandlingsformer, der i dag tilbydes i Danmark. En nylig publiceret undersøgelse foretaget i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, SiF og Videns og Forskningscenteret for Alternativ Behandling, ViFAB (Lønroth og Ekholm 2006) vidner således om, at antallet af danskere, som oplyser, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv har anvendt zoneterapi, er steget fra 9,2% i 1987 til 22,7% i Det vil sige, at mere end hver femte dansker har erfaring med og ved, hvad det vil sige at konsultere en zoneterapeut. Massage/manipulatoriske terapier og akupunktur følger efter på en anden og tredje plads med henholdsvis 16,5% og 16,2%. Ser man på tallene for danskernes brug af alternativ behandling, inden for det seneste år, fordeler tallene sig som følger: massage/manipulatoriske terapier (9,5%), zoneterapi (7,6%) og akupunktur (5,1%). Det er ikke alene i privat regi, at komplementær og alternativ behandling har gjort sit indtog. Blandt ansatte i erhvervslivet indgår zoneterapi og massage nu ofte som eftertragtede tilbud i personaleplejen. Næsten hver fjerde af de adspurgte danske zoneterapeuter (23%), som besvarede og returnerede spørgeskemaerne i nærværende undersøgelse rapporterer da også, at de arbejder som erhvervszoneterapeuter, og næsten hver tredje zoneterapeut har klienter, som får tilskud fra arbejdspladsen. Også i offentlig regi er zoneterapi et eftertragtet tilbud. Ishøj Kommune, var en af foregangskommunerne, der tilbage i starten af halvfemserne valgte at tilbyde zoneterapi til sine ansatte. Et tilbud der resulterede i faldende sygefravær. Siden da er zo- Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

7 neterapi indgået som personalepleje i flere andre kommuner. Eksempelvis kan nævnes Vallensbæk Kommune, der i samarbejde med Koordinationsudvalget, Arbejdsmarkedsafdelingen og Det Sociale Partnerskab i FOA (Fag og Arbejde), i tidsrummet , gennemførte et projekt med titlen, Arbejdsfastholdelse i hjemmeplejen. Forud for initiativets igangsættelse blev hjemmeplejens 154 ansatte forespurgt om, hvilke behandlingstilbud de kunne tænke sig. Svaret var zoneterapi, massage, motion m.v. De medarbejdere, der i projektets tidsperiode benyttede sig af zoneterapien, svarede alle (100%), at de var tilfredse med zoneterapien, at de vurderede at zoneterapien havde effekt på deres velbefindende og en positiv virkning på deres arbejdsevne. 86% gav udtryk for, at tilbudet om zoneterapi havde gunstig effekt på deres sygefravær. Med baggrund i ovenstående, kommer man ikke udenom, at der er behov for at se nærmere på zoneterapien som forebyggende og sundhedsfremmende behandlingstilbud. Hvem er det, der henvender sig til zoneterapeuterne? Hvilke helbredsproblemer ønskes behandlet og hvilken behandling modtages? Vi har således, med udgangspunkt i projektinitiativet Zoneterapeutisk praksis/-klienter år Et Nordisk Databaseprojekt, ønsket at frembringe viden vedrørende zoneterapeuternes kvalifikationer og kompetencer samt information om befolkningens/klienternes valg og brug af zoneterapeutisk behandling i praksis. Velvidende at det samlede materiale ikke repræsenterer alle landets zoneterapeuter, idet spørgeskemaerne blev udsendt til en selektiv gruppe på 1150 medlemmer fra en af landets fire zoneterapeutorganisationer, hvoraf lidt over halvdelen returnerede skemaerne i udfyldt stand, anses materialet for at give et ganske godt fingerpeg om befolkningens brug af zoneterapi som forebyggende og sundhedsfremmende behandlingsindsats. Vi vil gerne takke seniorforsker, dr. scient soc. Laila Launsø, Nasjonalt forskningssenter innen komplementær og alternativ medicin (NAFKAM), Universitetet i Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

8 Tromsø, Norge, samt Videns- og Forskningscenteret for Alternativ Behandling, Vi- FAB, akademiske medarbejdere, Niels Viggo Hansen samt Lisbeth Ørtenblad for deres positive engagement i forbindelse med overvejelser omkring projektets tilblivelse. Projektet viste sig bl.a. at falde uden for ViFABs bevillingsrammer, men med positivt tilsagn fra Danielsen og Hustrus Fond blev det muligt at analysere og publicere klientdataene, som var indsamlet med støtte fra FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter. Ligeledes vil vi gerne rette en tak til FDZ-zoneterapeuterne fra Den Danske Styregruppe, bestående af Kirsten Sietam, Hanne Møller og Cinne Helmersen samt Den Nordiske Følgegruppe v/ zoneterapeuterne, Margareta Nycander og Pirjo Sødermann, Sverige, samt Evelyn Haukaas, Norge, som, hver på sin vis, har bidraget med input til arbejdet. Sidst, men ikke mindst, skal firmaet Røsler Distribution ApS i Glostrup nævnes. Et firma, som med direktør Torben Røsler i spidsen, gennem en årrække har vægtet personalepleje højt og i den forbindelse, som en af landets førende it-virksomheder, har tilbudt erhvervszoneterapi/-massage til sine medarbejdere. Røsler Distribution ApS har gjort det muligt, at denne publikation ikke blot kan distribueres elektronisk, men ligeledes nå ud til interessenter i en trykt version. Det er vort ønske, at rapporten må inspirere til drøftelse af muligheder for yderligere kvalitetsudvikling af de sundhedsfremmende serviceydelser, der i dag tilbydes befolkningen, og være inspirationskilde for alternative behandlerorganisationer, patientforeninger såvel som sundhedsfagligt personale og politikere, til overvejelse af, hvilke områder der med fordel kan dokumenteres yderligere og forskes mere i. God fornøjelse med læsningen Leila Eriksen og Jan Møller Jensen Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

9 Indholdsfortegnelse side Forord Introduktion 1. Baggrund Fra idé til projekt Projektets udvikling: 1992-undersøgelsen Det Nordiske Databaseprojekt: 2004-undersøgelsen 3 2. Projektets formål 5 3. Materiale og Metode Materiale Metode 7 4. Resultater Hvem henvender sig til zoneterapeuterne? Hvilke helbredsproblemer ønsker klienter behandlet Har klienten fået stillet diagnose? Hvilken behandling modtager klienten? Hvor lang tid går der, før klienterne med længerevarende helbredsproblemer henvender sig? Har klienten været sygemeldt pga. den pågældende lidelse, og i givet fald hvor længe? Er klienten blevet anbefalet/henvist til zoneterapeutbehandling fra andre personer? Hvor meget betales for en behandling? og ydes der klienten nogen form for tilskud til behandlingen? Vurdering af kvaliteten af data Sammenfatning af undersøgelsens resultater Efterskrift - Zoneterapeutiske betragtninger Oversigt over figur Anvendt litteratur og web-henvisninger Bilagsfortegnelse: følgebrev, spørgeskema, godkendelser og etik, zoneterapi Forfatterne Resumé 54 Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen 2006

10 1. Baggrund Denne rapport, Zoneterapeuters klienter Danmark er en af to planlagte delrapporter, som er udarbejdet af konsulent Leila Eriksen, FDZ-zoneterapeut, RAB, og lektor Jan Møller Jensen, Syddansk Universitet, for FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter. Rapporten er blevet til på baggrund af data indsamlet via et spørgeskemasæt, udsendt til 1150 medlemmer af den danske zoneterapiorganisation, FDZ, i år De data rapporten belyser blev indsamlet som en side-aktivitet, tilkoblet en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvis formål var at opbygge en behandlerdatabase samt oplyse interessenter om de indkomne data. Zoneterapeuterne modtog således to spørgeskemaer. Første skema indeholdt 80 spørgsmål til belysning af zoneterapeutisk praksis. Andet skema indeholdt 15 spørgsmål til belysning af information vedrørende fem af zoneterapeutens klienter. Det er dataene fra sidstnævnte skema, Danske klientdata (bilag 1 og 2), som behandles i nærværende rapport. Data vedrørende zoneterapeuternes klienter blev indhentet ved opfordring til zoneterapeuterne om at udfylde et skema for hver af de fem sidste klienter zoneterapeuterne, ifølge deres aftalebog/kalender, de havde haft i deres konsultation inden for en nærmere angiven måned. For at tilgodese evt. årstidsbestemte udsving i behandlingerne, blev de 1150 deltagerkuverter ved udsendelsen fordelt således, at 100 terapeuter blev opfodret til at se i aftalebogen/kalenderen for januar måned, 100 blev opfordret til at se i februar etc. De terapeuter der ikke havde returneret skemaet inden for den angivne tidsfrist, modtog efterfølgende et brev med opfordring hertil. 1.1 Fra idé til projekt Idéen til gennemførelse af projektet opstod ved et nordisk møde for zoneterapeuter, i Bergen, Norge, år På mødet fremlagde seniorforsker dr. scient. soc. Laila Launsø og Leila Eriksen et debatoplæg vedrørende forskning i alternativ behandling, der resulterede i, at nordiske zoneterapiorganisationer, tilknyttet Nordic Reflexology Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

11 Network (NRN), valgte at indgå samarbejde om initiering af et nordisk projekt, der kunne igangsættes som flertrinsraketter. Som det første ønskede man at indsamle aktuel viden vedrørende zoneterapeutisk praksis og zoneterapeuters klienter fra de nordiske lande. Til dette formål skulle der udvikles et spørgeskemasæt, der kunne danne basis for indsamling af denne viden og anvendes som redskab for indtastning af oplysningerne i en informationsdatabase tilgængelig for zoneterapeutorganisationernes sekretariater. Når skemaerne var designet, var det målet at gennemføre landsdækkende kvantitative spørgeskemaundersøgelser for derved at indhente og formidle konkret viden om zoneterapeutisk praksis samt zoneterapeuters klienter. Dernæst ønskede man, på baggrund af de indkomne data, at se nærmere på muligheder for kvalitetsudvikling af området samt drøfte, hvilke forskningsinitiativer der med fordel kunne effektueres. Dette med ønsket om fremover at skabe mulighed for at gennemføre relevante kvantitative og kvalitative undersøgelser af brugererfarede virkninger, set i relation til de helbredsproblemer befolkningen vælger at søge zoneterapeutisk behandling for. Endvidere blev der fremsat ønske om at registrere zoneterapeuternes -adresser ud fra tanken om, at elektroniske undersøgelser evt. kunne tænkes at være en mulighed fremover. Projektet fik arbejdstitlen Zoneterapeutisk praksis/-klienter år et Nordisk Databaseprojekt. De Danske data, som denne rapport belyser, blev indsamlet i år 2004, hvorfor der i den efterfølgende tekst refereres som 2004 undersøgelsen. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

12 1.2 Projektets udvikling: 1992-undersøgelsen Projektets udvikling tog udgangspunkt i erfaringer indhøstet fra en tidligere undersøgelse gennemført i begyndelsen af halvfemserne, hvor Laila Launsø i samarbejde med en række alternative organisationer gennemførte en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt danske zoneterapeuter, i hvilken bl.a. Leila Eriksen aktivt deltog. Dengang, i 1992, blev ligeledes udsendt to sæt spørgeskemaer. I alt 1494 zoneterapeuter fra 5 forskellige danske organisationer modtog et skema til besvarelse angående zoneterapeutisk praksis. 483 af disse skemaer blev returneret og analyseret. Det andet spørgeskema, som blev udsendt til zoneterapeuterne, var rettet mod zoneterapeuternes klienter. Hver zoneterapeut blev bedt om, at op til fem klienter i deres praksis udfyldte skemaet. Der indkom 1263 besvarede klientskemaer. Ud af de henholdsvis 1494 udsendte og 483 returnerede skemaer var FDZ i 1992 repræsenteret med 1178 udsendte og 400 besvarede/returnerede skemaer. Resultatet af 1992-undersøgelsen blev publiceret af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling i to rapporter (Launsø 1993). Inspireret af dette tidligere (sam)arbejde og med støtte fra en nedsat dansk/nordisk styre-/følgegruppe tog idé og materiale nu form, så en opfølgning af 1992-undersøgelsen kunne gennemføres. Det blev derved muligt at belyse den aktuelle udvikling på området ud fra de ønsker, der var blevet fremsat på det nordiske møde for zoneterapeuter i Bergen. 1.3 Det Nordiske Databaseprojekt: 2004-undersøgelsen Det Nordiske Databaseprojektet 1 blev før initiering fremlagt på et møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling, der gav sin opbakning hertil. I notat fra dette møde fremgår: Undertegnede skal hermed bekræfte, at Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling på rådsmøde den 27. september 2002 af formanden for Rådets Forsknings- og projektudvalg blev orienteret om, at man på nordisk plan arbejder på 1 Databaseprojekt gennemføres nu også i Sverige, idet der i begyndelsen af år 2006 blev udsendt 427 spørgeskemasæt til svenske zoneterapeuter i samarbejde med to organisationer, Svenska Fotzonterapi Reflexologi Förbundet, SFRF, og Kroppsterapeuternas Yrkesförbund. 172 skemasæt blev returneret, og 690 besvarede klientskemaer er nu databehandlet. Der forventes udgivet en rapport i 2007 med titlen Zoneterapeuters Klienter Sverige. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

13 en opfølgning af rapporten En beskrivelse af zoneterapeuters klienter og En beskrivelse af zoneterapeutisk praksis i Danmark, som Rådet udgav i Rådet finder idéen spændende, da der bliver lagt op til ny viden på det zoneterapeutiske område og samtidig bliver lagt op til et tværorganisatorisk samarbejde. Sundhedsstyrelsen er helt indforstået med, at rapporterne overgår til et andet regi (Helle Bihlet, 28. oktober 2002). Siden da er projektet udviklet og gennemført i samarbejde med FDZ Forende Danske Zoneterapeuter NRN, Nordic Reflexology Network, samt lektor Jan Møller Jensen, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, som er faglig ansvarlig for udarbejdelse af spørgeskemaer og gennemførelse af dataanalyser. Konsulent, FDZ-Zoneterapeut, RAB, Leila Eriksen, har forestået projektleder-funktionen og skrevet rapporten. Undervejs i processen har det været ønsket, at der i model- og designudviklingen blev taget højde for, at etablering af en informationsdatabase vedrørende alternativ behandlerpraksis på sigt skulle kunne tilpasses og anvendes af andre alternative behandlerorganisationer, nationalt såvel som internationalt. Dette i erkendelse af at andre organisationer kunne tænkes at have interesse og behov for at gennemføre tilsvarende spørgeskemaundersøgelser med henblik på indhentning af viden om de specifikke terapiformer. Det har således været tanken, at initiativet gerne skulle kunne inspirere såvel forskere som alternative behandlere til udvikling af andre spørgeskemaundersøgelser, hvor brugerperspektiv og samfundsøkonomiske beregninger, i højere grad end det her har været muligt, medinddrages 2. Udgivelsen af nærværende rapport, Zoneterapeuters klienter Danmark, er finansieret af Danielsen og Hustrus Fond, Røsler Distribution ApS samt FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter. 2 40,2 % af danskerne har på et tidspunkt af deres liv anvendt komplementær og alternativ behandling (SIF/ViFAB 2006). Dette har bevirket at Syddansk Universitet, medio 2006, iværksatte en spørgeskemaundersøgelse som har til formål at kortlægge det eksisterende udbud af komplementær og alternativ behandling i Danmark. Spørgeskemaer er udsendt til samtlige danske behandlere, tilknyttet de alternative behandler- og paraplyorganisationer der har taget imod invitationen om at deltage i undersøgelsen. Projektgruppen består af professor Kjeld Møller Petersen, økonomerne Jan Sørensen og Charlotte Horsted, kinesiolog Annemarie Goldschmidt og konsulent, FDZ/RAB-zoneterapeut, Leila Eriksen). Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

14 2. Projektets formål Projektets overordnede formål har været at få nærmere indsigt i centrale forhold vedrørende zoneterapeuter og deres klienter. Projektets informationsbehov er fastlagt med udgangspunkt i indholdet fra en tilsvarende undersøgelse gennemført for 10 år siden (Launsø, 1993) samt ved en række møder afholdt i bl.a. FDZs styre- /følgegruppe på projektet. Det samlede informationsbehov, gældende for de to spørgeskemaer, 1) Zoneterapeutisk praksis og 2) Zoneterapeuters klienter, er præsenteret i nedenstående referenceramme (figur 1). Informationsbehovet som belyses i denne delrapport er markeret med rødt/kursiv i referencerammen og er nærmere specificeret i de efterfølgende undersøgelsesspørgsmål. Figur 1: Projektets referenceramme (Referencerammen er gældende for begge de to udsendte spørgeskemaer. Spørgeskema 1. vedr. Zoneterapeutisk praksis og spørgeskema 2. vedr. Zoneterapeuters klienter. Sidstnævnte markeret med rødt og kursiv) Personlige ressourcer * Uddannelse * Følte kompetencer * Klinikforhold Zoneterapeutens profil Behandling Støttefunktioner * Køn * Alder * Tidligere erhvervsarbejde * Motivation * Hoved- eller bierhverv * Bopæl Private * Omfang * Klienttype * Problem * Viderehenvisning * Pris Erhvev * Omfang * Klienttype * Problem * Viderehenvisning * Pris * Henvisninger fra andre behandlere * Tilskudsordninger * Lokalforeninger og andre netværk Indsatsområder Foreslås udfra analyserne Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

15 Undersøgelsesspørgsmål i Klient-undersøgelsen Hvem henvender sig til zoneterapeuterne? Hvilke helbredsproblemer ønsker klienten behandlet? Har klienten fået diagnose af læge eller anden alternativ behandler? Hvilken behandling modtager klienten? Hvor længe har klienten haft lidelsen inden henvendelse til zoneterapeut? Har klienten været sygemeldt pga. lidelsen og hvor længe? Hvem har henvist/anbefalet klienten til zoneterapeut? Hvor meget betaler klienten for behandlingen? Får klienten tilskud til behandlingen? Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

16 3. Materiale og Metode 3.1 Materiale Spørgeskemaer, bestående af et sæt på to spørgeskemaer, 1) Zoneterapeutisk praksis og 2) Zoneterapeuters klienter, blev udarbejdet med udgangspunkt i tidligere undersøgelser (Launsø, 1993). Spørgeskema 2, Zoneterapeuters klienter indeholdt spørgsmål vedrørende de med rødt/kursiv markerede områder i projektets referenceramme (jf. figur 1 samt bilag 1-2.). 3.2 Metode Dataindsamlingen er effektueret via et spørgeskemasæt, hvor alle zoneterapeuter registreret i FDZs register som gruppe 1 medlemmer, defineret på dataindsamlingstidspunktet som værende erhvervsaktive zoneterapeuter med selvstændigt behandler rum og adgang til toilet, har modtaget to spørgeskemaer til besvarelse. I alt 1150 zoneterapeuter fik tilsendt et spørgeskema-sæt, hvoraf det ene spørgeskema belyste Zoneterapeutisk praksis og det andet Zoneterapeutisk klientel. De adspurgte zoneterapeuter har, i relation til sidstnævnte, udfyldt fem spørgeskemaer med oplysninger om de sidste fem klienter registreret i zoneterapeutens aftalebog i en nærmere angiven måned (bilag 1 og 2). I klientanalysen 1992 (Launsø, 1993) blev zoneterapeuterne bedt om at udfylde et skema om de næste 5 klienter, der kom til behandling hos dem. Da en sådan fremgangsmåde medfører en risiko for, at de opnåede besvarelser indeholder en over- eller underrepræsentation af årstidsrelaterede helbredsproblemer/klienttyper, blev til dataindsamlingen i dette projekt valgt en anden metode. I nærværende undersøgelse blev modtagerne af spørgeskemaerne inddelt i 12 lige store grupper. Ved at fordele hver af årets 12 måneder på hver af de tolv grupper, er det blevet forsøgt at opnå informationer relateret til hele årets klienter, for derved at tilstræbe en mere repræsentativ beskrivelse af den typiske klient hos zoneterapeuterne. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

17 Maj Juni Juli Spørgeskemaerne blev udsendt i begyndelsen af 2004 med svarfrist inden for 14 dage, efterfulgt af en rykkerskrivelse. 490 zoneterapeuter (43% af de 1150 zoneterapeuter, som havde fået skemaer tilsendt) sendte korrekt udfyldte klientskemaer retur. Blandt de 2450 (490 x 5) klientskemaer måtte 82 skemaer efterfølgende sorteres fra, fordi de enten var ukorrekt eller slet ikke udfyldt. Det endelige antal klientskemaer, som danner datagrundlaget for analyserne i denne rapport, er således 2368, hvilket svarer til 41% af det samlede antal udsendte klientskemaer. Til sammenligning var der 1263 brugbare skemaer i 1993 undersøgelsen, hvor svarprocenten var 35%. Figur 2 og figur 3 viser, hvordan den opnåede besvarelse er fordelt såvel årstidsmæssigt som geografisk. I figur 2 ses, at klientskemaerne er næsten ligeligt fordelt over årets tolv måneder, der alle repræsenterer 7-10% af skemaerne. Figur 2: Klientskemaerne fordelt på måneder 12% 10% 8% 6% 4% 7% 7% 10% 10% 9% 8% 9% 8% 7% 9% 9% 7% 2% 0% Februar December November Oktober September Marts April Januar August Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

18 Figur 3: Klientskemaerne fordelt på postnummerområder 20% 15% 10% 19% 5% 9% 15% 13% 11% 9% 14% 10% 0% Kilde: I figur 3 ses, at besvarelserne af klientskemaerne dækker er bredt geografisk område. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

19 4. Resultater 4.1 Hvem henvender sig til zoneterapeuterne? I figur 4 ses, at der er en klar overvægt af kvindelige brugere af zoneterapeuter (71% kvinder/piger mod 29% mænd/drenge). Omtrent samme fordeling (hhv. 73% og 27%) viste sig i 1992-undersøgelsen(Launsø, 1993). Figur 4: Klientens køn Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 29% 71% Den aldersmæssige fordeling i figur 5 viser, at det navnlig er den helt unge aldersgruppe 0-4 år samt aldersgrupperne mellem 30 år og 64 år, der behandles hos danske zoneterapeuter. Med andre ord er der relativt få klienter i alderen 5-29 år eller fra 65 år og op efter. Nederste søjlediagram i figur 5 giver et lidt mere nuanceret billede, idet de to køns aldersfordeling sammenlignes. Det ses, at hver sjette mandlige klient (16%) er i aldersgruppen 0-4 år, mens denne aldersgruppe for kvindernes vedkommende kun repræsenteres af hver fjortende klient (7%). Drenge i alderen 0-4 år er således relativt ofte klienter hos zoneterapeuterne. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

20 Figur 5: Klienternes aldersfordeling 12% 10% 8% 6% 11% 4% 10% 9% 9% 8% 9% 10% 9% 2% 5% 4% 4% 3% 2% 2% 3% 3% 0% 0-4 år 75+ år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 20% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 15% 10% 16% 5% 0% 7% 11% 10% 9% 10% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 7% 7% 8% 7% 6% 5% 4% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% år år år år år 5-9 år 0-4 år år år år år år år år 75 år eller mere år Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

21 Figur 6: Erhvervsstilling 40% 30% 20% 33% 10% 20% 17% 13% 8% 5% 2% 2% 0% 0% Andet Ufaglært Hjemmegående husmor/husfar Faglært Selvstændig Funktionær Pensionist Arbejdsledig Under uddannelse 40% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 30% 20% 33% 32% 23% 21% 10% 17% 18% 15% 9% 8% 7% 5% 5% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Andet Ufaglært Selvstændig Arbejdsledig Faglært Funktionær Pensionist Hjemmegående Under uddannelse Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

22 I figur 6 ses, at faglærte udgør hver tredje af de voksne klienter hos zoneterapeuterne. Andre større grupper er funktionærer (20%), pensionister (17%) og selvstændige (13%). Hvis vi igen sammenligner fordelingerne inden for de to køn, tegner der sig interessante forskelle, idet hele 23% af mænd er selvstændige, mens det tilsvarende kun er 9% af kvinderne. Det modsatte mønster gør sig gældende inden for funktionærgruppen, hvor 21% af kvinderne har deres erhvervsstilling imod kun 15% af mændene I figur 7 øverst ses, at næsten halvdelen af børnene, som er klienter hos zoneterapeuterne, passes hjemme, mens den anden halvdel er ligeligt fordelt mellem dagsinstitution og skole. Den store overvægt af børn, der passes hjemme, er ikke overraskende set i lyset af den relativt store andel af klienter er i alderen 0-4 år. (Det skal bemærkes, at aldersgruppen 0-1 år udgør 94% af dem der passes hjemme og at dette forhold derfor skal ses i lyset af danskernes mulighed for barsels-/forældreorlov). Hvad angår kønsfordeling er det interessant, at næsten hver tredje dreng (31%) er fra dagsinstitution, mens det tilsvarende for pigerne kun er hver fjerde (23%). Figur 7: Børns pasnings- og uddannelsessituation 50% 40% 30% 20% 45% 27% 27% 10% 0% 1% Passes hjemme I dagsinstitution Skoleelev Andet Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

23 (Figur 7 fortsat) 50% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 40% 30% 20% 47% 42% 10% 23% 31% 28% 25% 0% 2% 1% Passes hjemme I dagsinstitution Skoleelev Andet 4.2 Hvilke helbredsproblemer ønsker klienterne behandlet? I figur 8 ses, hvilke helbredsproblemer klienterne har henvendt sig med. Bemærk at procenttallene summerer til mere end 100%, idet der kan være nævnt mere end et helbredsproblem hos den enkelte klient. Næsten halvdelen af klienterne (44%) har henvendt sig til en zoneterapeut med ønske om behandling for smerter i muskler/ knogler. Andre relativt hyppige helbredsproblemer er mavesmerter/fordøjelse (22%), hovedpine/migræne (19%), træthed (16%), astma/bronkitis/allergi (15%) samt hormoner/menses (13%). Nederst i figur 8 ses, blandt de mere interessante forskelle, at der er en relativt større andel af kvinderne, som henvender sig til zoneterapeut med symptomer på mavesmerter/fordøjelse, hovedpine/migræne, træthed og væskeansamlinger, mens der er relativt flere blandt gruppen af mænd/drenge, som henvender sig med astma/allergi, øreproblemer, kolik og sportsskader. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

24 Figur 8: Helbredsproblemer som ønskes behandlet 50% 40% 30% 20% 44% 29% 10% 0% 15% Barnløshed Astma/bronkitis/allergi 4% 9% 7% 8% Hovedpine/migræne Hormoner/menses Gigt Forkølelse 13% 19% 6% 10% Kredsløbssygdomme Kolik 22% 2% 3% 3% Træthed Sportsskader Piskesmæld/Whiplash Museskader 16% 6% 7% Væskesamlinger Urinvejslidelser 7% Andet Øreproblemer Bihule- pandehulebetændelse Smerter i muskler, led og knogler... Mavesmerter/Fordølelsesproblemer 40% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 30% 20% 10% 0% 17% 14% 5% 1% Astma/bronkitis/allergi 9% 6% Gigt 18% 1% 22% 12% 4% 8% 24% Hormoner/menses Mavesmerter/Fordølelsesproblemer Kolik Hovedpine/migræne 17% 5% 2% 18% Sportsskader 14% Træthed 9% 3% 5% 11% Væskesamlinger Øreproblemer Barnløshed Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

25 I figur 9 ses en fordeling over, hvor mange af disse seks hyppigst forekommende helbredsproblemer klienterne henvender sig til zoneterapeuten med. Kun hver fjerde klient (24%) har henvendt sig til zoneterapeut uden nogen af de ovennævnte hyppige helbredsproblemer. Med andre ord indgår mindst ét af de seks hyppige helbredsproblemer i tre ud af fire (76%) af henvendelserne til zoneterapeut. Det ses endvidere, at hver tredje klient (35%) ønsker behandling for mindst to af de hyppige helbredsproblemer (smerter i muskler/knogler, mavesmerter/fordøjelse, hovedpine/ migræne, træthed, astma/bronkitis/allergi og hormonelle problemer), hvilket evt. kan have en sammenhæng med den zoneterapeutiske helhedsopfattelse af krop og sind. Figur 9: Antal hyppigste helbredsproblemer for hver klient 50% 40% 30% 20% 41% 10% 24% 22% 9% 0% % Ingen af de 6 hyppigste Mindst 4 af de 6 hyppigste Figur 10 viser fordelingen af helbredsproblemer opgjort i forhold til klienternes erhvervsstilling. Hver søjle repræsenterer en erhvervsgruppe, og tallene viser, hvor mange procent af klienterne i erhvervsgruppen, som har ønsket behandling for helbredsproblemet nævnt i den enkelte række. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

26 Figur 10: Helbredsproblemer - opdelt på erhvervsstilling Klienten barn Klienten voksen Passes hjemme ( n= 167) Daginstitution (n = 102) Skole (n = 100) Henvendelse med symptomer på... Selvstændig (n=250) Faglært (n=651) Ufaglært (n=158) Funktionær (n=390) Hjemmegående (n=49) Pensionist (n=343) Arbejdsledig (n=39) Under uddannelse (n=105) Astma/bronkitis/allergi Barnløshed Bihule- pandehulebetændelse Forkølelse Gigt Hormoner/menses Hovedpine/migræne Kolik Kredsløbssygdomme Mavesmerter/fordøjelsesproblemer Museskader Piskesmæld/whiplash Smerter i muskler led og knogler Sportsskader Træthed Urinvejslidelser Væskesamlinger Øreproblemer Helbredsproblemet blandt symptomer hos mindst 10% af henvendelserne for den pågældende klientgruppe Helbredsproblemet blandt symptomer hos mindst 20% af henvendelserne for den pågældende klientgruppe NB: Procenttal i hver kolonne summerer til mere end 100%, da hver klient kan have flere helbredsproblemer Helbredsproblemer som nævnes af mindst 10% i erhvervsgruppen er markeret med xx, mens helbredsproblemer der forekommer hos mere end 20% i gruppen er markeret med xx. Eksempelvis ses det i første kolonne, at i klientgruppen af børn, som passes hjemme, indgår helbredsproblemet kolik i 3 ud 4 (75%) af henvendelserne. Andre hyppige helbredsproblemer i denne klientgruppe er mavesmerter/fordøjelsesproblemer (25%) og øreproblemer (11%). Interessant nok viser det sig, at problemer med astma/bronkitis/allergi forekommer langt hyppigere blandt børn i Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

27 dagsinstitution eller skole i forhold til børn, der passes hjemme. Endvidere er det værd at bemærke, at børn i institution i langt højere grad henvender sig med forkølelse og øreproblemer end de to andre grupper af børn, mens børn i skolealderen oftere henvender sig med hormoner/menses og hovedpine/migræne. Mavesmerter/fordøjelsesproblemer er et hyppigt problem i alle børnegrupperne (22-25%). 3 Mht. helbredsproblemer blandt klienter hos zoneterapeuter, opdelt på de voksnes erhvervsgrupper, er der ikke de store forskelle. Kredsløbssygdomme, væskesamlinger og gigt ses hyppigst blandt hjemmegående og pensionister, men denne forskel er nok mere aldersrelateret end erhvervsgrupperelateret. Som nævnt ovenfor, er der navnlig seks helbredsproblemer, der forekommer hyppigt blandt zoneterapeuternes klienter. I figur 11 ses, hvilke andre supplerende helbredsproblemer, der ofte forekommer samtidig med hvert af disse seks helbredsproblemer. Hver søjle repræsenterer et af de seks hyppige helbreds-problemer, og tallene viser, hvor mange procent med det pågældende helbredsproblem, der samtidig har de øvrige helbredsproblemer. Hvis et af de hyppige helbredsproblemer suppleres af et andet helbredsproblem i mindst 10% af tilfældene, er dette markeret med xx, mens helbredsproblemer, hvor der er sammenfald i mindst 20% af tilfældene, er markeret med xx. Eksempelvis ses det, at astma/bronkitis/allergi (første søjle) ledsages af mavesmerter/fordøjelsesproblemer, smerter i muskler led samt træthed i henholdsvis 27%, 33% og 20% af tilfældene. Der synes ikke at være de store forskelle i hvilke ledsagende helbredsproblemer, der supplerer hvert enkelt af de seks hyppigste helbredsproblemer, men generelt kan det siges, at der ofte følger ledsagende gener/problemer med de enkelte problemer. 3 Mange danske forældre har nu mulighed for/vælger at gå hjemme i barnets første leveår. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

28 Figur 11: Supplerende helbredsproblemer 4 Symptom fra hovedgruppen Henvendelse med symptomer på... Astma/bronkitis/allergi (n=361) Hormoner/menses (n=306) Hovedpine/migræne (n=445) Mavesmerter/fordøjelsesproblemer (n=515) Smerter i muskler led og knogler (n=1031) Træthed (n=390) Astma/bronkitis/allergi Barnløshed Bihule- pandehulebetændelse Forkølelse Gigt Hormoner/menses Hovedpine/migræne Kolik Kredsløbssygdomme Mavesmerter/fordøjelsesproblemer Museskader Piskesmæld/Whiplash Smerter i muskler led og knogler Sportsskader Træthed Urinvejslidelser Væskesamlinger Øreproblemer Mindst 10% har samtidigt det pågældende helbredsproblem Mindst 20% har samtidigt det pågældende helbredsproblem NB: Procenttal i hver kolonne summerer til mere end 100%, da hver klient kan have flere helbredsproblemer 4.3 Har klienten fået stillet diagnose? Til spørgsmålet om hvad der er afgørende for, om en borger får tilbud om behandling og mulighed for tilskud hertil, er svaret ofte afledt af, om vedkommende har fået stillet en diagnose. Men hvad indbefatter ordet diagnose? Er det et begreb lægeverdenen alene anvender, eller er det et begreb som (kan) anvendes i andre sammenhænge? 4 Tallene i figur 11 kan være interessante at se på i relation til forståelse af sammenhængen mellem sygdom og sundhed. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

29 Der er ingen tvivl om, at ordet diagnose opfattes af mange som værende udtryk for et medicinsk/naturvidenskabeligt begreb, som lægen og det etablerede behandlingssystem benytter sig af. Spørger man en zoneterapeut om vedkommendes behandlingsindsats, vil man få svaret, at zoneterapeuten tager udgangspunkt i og behandler det hele menneske. At zoneterapeuten som sådan ikke stiller diagnoser, men i højere grad analyserer. Svaret er afledt af, at zoneterapeuter under deres uddannelsesforløb lærer at analysere/vurdere behandlingsindsatsen 1) ud fra spørgsmål som stilles og besvares af klienten 2) ud fra den undersøgelse, der finder sted ved konsultationen og 3) ud fra en vurdering af konsultationens indhold sammenholdt med den viden terapeuten besidder om bl.a. anatomi/fysiologi, reflekszoner, meridianer, læren om de 5 elementer m.v. Det er således sjældent den medicinske diagnose/associationen hertil, men i højere grad klientens historie, det samlede symptombillede og behandlerens observationer, der danner baggrund for behandlingsindsatsen. Begrebet diagnose har givet anledning til drøftelser i zoneterapeutkredse; det være sig nationalt såvel som internationalt. Nogle zoneterapeuter er af den opfattelse, at en diagnose henhører den konventionelle medicinske verden og således er lægens bord, mens andre ser på begrebet som skitseret ovenfor. Afledt af drøftelser vedr. diagnosebegrebet, som fandt sted på et Europæisk møde for zoneterapeuter (Reflexology in Europe Network, RiEN) i Birmingham juni 2002, blev emnet efterfølgende debatteret på et møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling, oktober Den daværende formand, Michael von Magnus, blev forespurgt om alternative behandlere må diagnosticere, hvortil svaret lød, citat: Det kan de sagtens. Læger har ikke eneret på at diagnosticere. Spørgsmålet er, hvem der diagnosticerer og på hvilken baggrund Velvidende at spørgsmål omhandlende begrebet diagnose giver anledning til drøftelser og i erkendelse af, at nogle lande har skarpe lovmæssige restriktioner for Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

30 udøvelse af anden sundhedsfaglig behandling, har vi i denne spørgeskemaundersøgelse vovet springet og adspurgt zoneterapeuterne, om klienterne har fået stillet diagnose fra læge og/eller fra alternativ behandler. Målet med at stille de to spørgsmål i spørgeskemaet; Har klienten fået en lægediagnose? og Har klienten fået stillet en diagnose af dig eller af anden behandler, (sp. 6 og 7) har været at frembringe viden om behandlernes vurderinger og dermed inspirere til fremtidige drøftelser, der eksempelvis kunne omhandlende følgende: Hvad forstår behandlerne ved begrebet diagnose, og hvordan oplever og arbejder den enkelte behandler med begrebet? Hvordan opleves det, hvis man sammenligner sygdomsforløb og lægediagnoser med de diagnoser, zoneterapeuter kommer frem til? Kan man forestille sig, at det er muligt at få større forståelse for, hvilke virkningsmekanismer som pågår, når sundhedsfremmende behandlingsindsatser søges? Kan man sammenligne det lægen og det etablerede behandlingssystem kommer frem til med det, zoneterapeuterne og det alternative/komplementære behandlingssystem bygger deres behandlingsgrundlag på? Kan man forestille sig, at man kan mobilisere nogle lære- og udviklingsprocesser, som kan bidrage med større forståelse til, hvad sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan tilbyde/betyde? Der er ingen tvivl om. at mulighederne for at frembringe ny viden vedr. befolkningens søgen efter sundhedsfremmende og forebyggende behandlingsindsatser er mange. Ikke mindst hvis konventionelle behandlere, forskere og komplementære/alternative behandlere samarbejder om at fokusere på begreber som årsagssammenhænge, diagnosticering og behandlingsindsats. Det er ønsket, at resultaterne af denne undersøgelse kan bidrage hertil. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

31 Som det fremgår af figur 12, har klienterne i 60% af tilfældene fået stillet en lægediagnose, inden de henvendte sig til zoneterapeut. 32% har fået stillet diagnose af zoneterapeuten eller anden alternativ behandler. Nederst i figuren er gengivet antallet af gange udvalgte diagnosetyper optræder hos henholdsvis læge og alternativ behandler. Det skal understreges, at optællingen er sket ud fra en grov kategorisering af de diagnoser, der er anført ud for spørgsmål 6 og 7 i spørgeskemaet og derfor er behæftet med nogen usikkerhed. Sammenlignes den relative forekomst af de stillede diagnoser, er der en tendens til at bronkitis, kolik, spændinger i muskler/nakke/ryg, overbelastning, mave/tarm problemer, hormonel ubalance, stress og psykiske problemer er mere almindelige/typiske diagnoser fra de alternative behandlere. Gigt/slidgigt, migræne, mellemørebetændelse, piskesmæld og fibromyalgi er mere almindelige/typiske diagnoser stillet af lægerne. Et billede der tilkendegiver, at det ved fremtidige undersøgelser kunne være interessant at sammenligne de diagnoser lægen fremkommer med og de observationer zoneterapeuterne gør sig hos hver enkelt klient. Figur 12: Er der stillet diagnose fra læge og/eller fra alternativ behandler? 60% 8% 32% Diagnose fra læge Ved ikke Nej Ja 32% 4% 65% Diagnose fra alt. behandler Ved ikke Nej Ja Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

32 Hyppigst nævnte diagnoser fra læge n Astma 108 Gigt/slidgigt 102 Migræne 68 Allergi problemer inkl. psoriasis 58 Mellemørebetændelse 42 Kolik 32 Forhøjet blodtryk 28 Depression 20 Piskesmæld 20 Diabetes 18 Bihuleproblemer 16 Discus prolaps 16 Bronchitis 15 Overgangsalder 15 Stress 14 Fibromyalgi 12 Ischias 12 Hormonel ubalance 12 Hyppigst nævnte diagnoser fra alternativ behandler n Astma 64 Kolik 43 Stress 38 Spændinger i muskler/nakke/ryg 33 Allergi problemer inkl. psoriasis 28 Gigt/slidgigt 25 Hormonel ubalance 22 Mave/tarmproblemer 21 Bihuleproblemer 17 Migræne 17 Overbelastning 17 Ischias 15 Psykiske problemer 14 Diabetes 11 Bronchitis 12 Forhøjet blodtryk 10 Mellemørebetændelse 10 Depression 10 Kredsløb 10 Figur 13: Procentdel af klienterne som modtager den pågældende behandlingsform 60% 50% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 40% 30% 20% 45% 43% 40% 48% 53% 44% 10% 0% Akut Forebyggende Længerevarende OBS: Hver klient kan modtage flere behandlinger. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

33 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Klientens arbejdstilling, voksen Selvstændig Faglært Ufaglært Funktionær Hjemmegående husmor/husfar Pensionist Arbejdsledig Under uddannelse 0% Akut Forebyggende Længerevarende 4.4 Hvilken behandling modtager klienten? Figur 13 viser hvilken type behandling, der anvendes på klienten. Da der ved størstedelen af klientskemaerne blev sat kryds ved mere end en af de nævnte behandlingsformer, summerer søjlernes procenter langt over 100%. Der viser sig kun mindre udsving ved opdeling af klienterne på køn, dog ses øverst i figur 13, at kvinder/piger i lidt større omfang modtager behandling for længerevarende sygdom (53% mod 44%), mens akut behandling er lidt hyppigere forekommende hos mænd/drenge (48% mod 40%). Nederst i figur 13 ses, at hjemmegående i højere grad end de øvrige grupper modtager behandling for længerevarende sygdom (73%). Endvidere fremgår det, at klienter under uddannelse samt arbejdsledige i mindre omfang får foretaget forebyggende behandlinger (33 %) (hvilket kan hænge sammen med det faktum, at der her er tale om en ofte 100% brugerbetalt ydelse). Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

34 4.5 Hvor lang tid går der, før klienterne med længerevarende helbredsproblemer henvender sig? I figur 14 ses, at omtrent 3 ud af 4 klienter med længerevarende helbredsproblemer har haft problemet i mere end et år, inden de henvender sig til zoneterapeuten. Der er ingen væsentlige forskelle i relation til klientens køn. Figur 14: Hvor lang tid går der, før klienterne med længerevarende helbredsproblemer henvender sig til zoneterapeuten? 40% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 30% 20% 38% 33% 10% 14% 13% 10% 11% 23% 22% 13% 15% 0% 2% 4% Mindre end 1 måned 1-3 år 3-5 år 1-6 måneder 7-12 måneder Mere end 5 år 4.6 Har klienten været sygemeldt pga. den pågældende lidelse og i givet fald hvor længe? Figur 15 viser, at ca. 40% af klienterne har været sygemeldt pga. den pågældende lidelse. Andelen af kvinder/piger, der har været sygemeldt, er lidt større end for mænd/drenge (hhv. 44% og 38%). Stort set alle klienter, der har været sygemeldt, har været det inden henvendelsen til zoneterapeut. Næsten 10% af alle klienter er fortsat sygemeldt under/efter behandling hos zoneterapeuten. Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

35 Figur 15: Sygemeldt pga. den pågældende lidelse 70% 60% Klientens køn Kvinde/pige Mand/dreng 50% 40% 30% 56% 62% 20% 10% 34% 29% 0% 1% 1% 9% 8% Nej Ja, efter behandling hos mig Ja, inden behandling hos mig Både før og efter Figur 16: Sygemeldt opdelt på erhvervsgruppe (voksen) Zoneterapeuters klienter Danmark, Leila Eriksen & Jan Møller Jensen

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført i perioden

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 15. april 2011 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 15. april 2011 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 15. april 2011 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?

Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden.

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999. Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999. Zonetrapi

FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999. Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999. Zonetrapi FORSTÅELSESMODEL FOR FDZ, FORENEDE DANSKE ZONETERAPEUTER 1999 Vedtaget på FDZ`s generalforsamling 13. marts 1999 1 / 14 Denne version af forståelsesmodel for FDZ- zoneterapeuter er ikke statisk, den vil

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Referat af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 26. januar 2007

Referat af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 26. januar 2007 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 21. februar 2007 J.nr. 7-205-01-3/1 /HBI Referat af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 26. januar

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002 I marts 2002 deltog 98 patienter med binyrebarkinsufficiens i en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse er tidligere blevet offentliggjort, og gengives derfor nu her i sin helhed, dog

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017

UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 Svarprocent: 64 Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis www.ekvis.dk Forord Denne rapport indeholder regionsresultater for undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02

Rapport. Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Rapport Evaluering af Kompetencepakken OK 02 Personalestyrelsen & CFU, juli 2004 Indhold 1. INDLEDNING...3 Sådan læses rapporten...3 Figurerne...4 2. HOVEDRESULTATER...5 3. KENDSKAB TIL KOMPETENCEPAKKEN

Læs mere