IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGRE- REDE INDSATSER

Transkript

1 IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGRE- REDE INDSATSER

2 IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGREREDE INDSATSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for og forventninger til projektet Projektets samspil med aktuelle reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet Om implementeringsguiden og guidens bilag Læsevejledning 6 2. Forventninger til partnerskabsprocessen 6 3. Implementering af modellen Trin 1: Screening af borgeren i forhold til målgruppen Trin 2: Tværfaglig udredning af borgeren Trin 3: Tværfaglig koordinering Trin 4: Tværfaglig opfølgning Rammesætning af det tværfaglige samarbejde Fælles vision og målsætninger Rolle- og ansvarsfordeling og spilleregler for tværfagligt samarbejde Fælles styringsmodel for finansieringen Kigge-adgang på tværs af it-systemer Ledelsesinformation Videndeling på tværs af områder Tværfaglig tilgang Samarbejdsprocedurer i forhold til region og praktiserende læger 30

3 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for og forventninger til projektet KL har i samarbejde med 18 kommuner og Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) udarbejdet en samarbejdsmodel for en forbedret organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne for seks forskellige målgrupper. Modellen bygger på en forventning om, at kommunerne gennem øget koordinering og brug af parallelle og integrerede indsatser på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet kan opnå mere effektive borgerforløb til glæde for borgeren og som samtidig giver kortere periode på offentlig forsørgelse. Et af de centrale elementer i projektet er, at der på tværs af fagområder arbejdes med fælles målsætninger og faste samarbejdsprocedurer. De centrale virkemidler i modellen er følgende: At medarbejderne gennem øget viden om borgerens parallelle forløb på andre fagområder i højere grad bliver i stand til at udnytte synergien i de indsatser, som borgeren tilbydes på forskellige fagområder. At medarbejderne i højere grad inddrager relevante faglige kompetencer på andre fagområder ved afklaring af borgerens udfordringer og støttebehov. At medarbejderne på beskæftigelsesområdet i højere grad anvender kommunale indsatser på sundheds- og socialområdet til borgere uden for arbejdsmarkedet. At medarbejderne på sundheds- og socialområdet i højere grad inddrager borgerens beskæftigelsesmæssige situation i relation til borgerens træning. I første fase af projektet blev der dels udarbejdet en registeranalyse af kronisk syge og psykisk syge borgeres forsørgelseshistorik og risiko for varig offentlig forsørgelse. Yderligere blev der gennemført en kortlægning af typiske borgerforløb og udfordringer ved at etablere et tværfagligt integreret samarbejde i kommunerne. Endelig blev der på baggrund af kommunernes erfaringer og viden fra tidligere gennemførte undersøgelser gennemført en analyse af, hvilke målgrupper som er relevante for integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne. Der blev således identificeret seks centrale målgrupper for et tværfagligt samarbejde og udviklet en samarbejdsmodel omkring de seks målgrupper. De seks målgrupper fremgår af nedenstående boks: DE 6 MÅLGRUPPER Målgruppe 1: Borgere med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme) Målgruppe 2: Borgere med psykiske lidelser (på sygedagpenge) Målgruppe 3: Borgere med psykiske lidelser (på kontanthjælp) Målgruppe 4: Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Målgruppe 5: Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer Målgruppe 6: Unge med psykiske lidelser, evt. med en kombination af misbrug KL har nu i anden fase af projektet valgt at invitere en række kommuner til at indgå i et partnerskab om en pilotafprøvning af den udviklede samarbejdsmodel for en eller flere af de identificerede målgrupper samt en efterfølgende evaluering. Der er i alt seks kommuner, som har valgt at indgå i pilotafprøvningen. Det drejer sig om Slagelse, Frederiksberg, København, Roskilde, Esbjerg og Aabenraa. 3

4 Rambøll bistår kommunerne i implementeringsprocessen og gennemfører den efterfølgende evaluering. 1.2 Projektets samspil med aktuelle reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet Samarbejdsmodellen for en forbedret organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne spiller sammen med både førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og den nye sygedagpengemodel. I forhold til hhv. førtidspensions- og fleksjob- samt kontanthjælpsreformen er udgangspunktet for modellen, at der ofte kan være behov for en tidlig tværfaglig koordinering, dvs. før at borgerens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet og borgeren dermed vurderes at have så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes førtidspension. En stor del de borgere, der omfattes modellen, vil derfor kunne betegnes som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omvendt udelukker samarbejdsmodellen ikke borgere, der skal have deres sag for rehabiliteringsteamet og evt. får tilkendt et ressourceforløb. Arbejdsgangene omkring den tværfaglige koordinering for borgere vil da baseres på de lovfastsatte regler. De nye sygedagpengeregler, hvoraf dele forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2014 og dele forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015, vil påvirke samarbejdsmodellen for målgruppe 1 og 2. Heller ikke i denne sammenhæng vil modellen udelukke borgere, der overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Arbejdsgangene omkring den tværfaglige koordinering for borgere i jobafklaringsforløb vil baseres på de nye regler, når disse er trådt i kraft. Arbejdet med målgruppe 1 og 2 vil således give kommunerne et godt afsæt for at få implementeret de nye sygedagpengeregler hurtigt. I det følgende er de nye sygedagpengeregler, der forventes at blive vedtaget, kort beskrevet. Kort om de nye sygedagpengeregler Jobafklaringsforløb forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2014, mens fast-track-løsningen og den nye visitationsmodel forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015 Jobafklaringsforløb Sygedagpengemodtagere, som ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (uden hensyn til formue og en evt. ægtefælle eller samlevers indtægts- og formueforhold). Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, der afgiver indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have. Borgeren får ret til en koordinerende sagsbehandler. Jobafklaringsforløbet kan maximalt løbe i to år ad gangen. Herefter skal kommunen vurderer arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage til arbejde Sagen kan igen forelægges rehabiliteringsteamet, der kan give indstilling om, at borgeren skal have et nyt forløb. Under jobafklaringsforløbet skal der følges op 6 gange om året. Hvis en borger vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt afklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpenge, skal der et halvt år, inden der er gået 4 år, ske en styrkelse af indsatsen, som skal bestå af en samtale med regionens sundhedskoordinator og et intensiveret kontaktforløb med mindst 6 samtaler. Hvis mulighederne for at udvikle borgernes arbejdsevne ikke er udtømt ved afslutningen af et jobafklaringsforløb, kan det være relevant at vurdere, om borgeren skal tilbydes et ressourceforløb. 4

5 Tidlig lægelig vurdering og mulighed for fast-track-løsning I sygedagpengeforløb, der forventes at vare over 8 uger, skal den sygemeldte have været hos lægen og fået udarbejdet en lægeattest inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Lægen skal vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder eventuelle skånebehov. Det skal sikre, at kommunen på baggrund af relevante oplysninger kan igangsætte en tidlig indsats. Sygemeldte og virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats (fast-track) i sager, som, de forventer, vil vare mere end 8 uger. Kommunen skal indkalde den sygemeldte til en opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmodningen, og den sygemeldte skal inden samtalen have været hos lægen. Visitationsmodel Med henblik på at sikre at indsatsen matcher den sygemeldtes behov, visiteres sygemeldte til en af tre kategorier i en ny visitationsmodel. Visitation til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den syges oplysningsskema. Visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med første opfølgningssamtale og ved den løbende opfølgning: Der er ingen krav til opfølgningen i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1 sager), ud over at følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. I sager med forudsigelige, men længerevarende forløb (kategori 2-sager) skal den sygemeldte tilbydes en indsats med klart fokus på tilbagevenden til arbejde eller for ledige påbegynde arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Ved første samtale skal der indgås aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Aftalen skal justeres i tilknytning til den løbende opfølgning. I diffuse og komplekse sager (kategori 3-sager) skal den sygemeldte have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam, som afgiver indstilling om indsats, samt om hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er behov for mentorstøtte. Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Første opfølgning skal ske inden udgangen af 8. fraværsuge, medmindre der iværksættes en tidligere indsats som følge af en anmodning om fast-track-indsats. Herudover skal der gennemføres en efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge. For at lette indfasningen af de forventede nye sygedagpengeregler for kommuner, der arbejder med målgruppe 1 og 2, er i modellens Kapitel 3 yderligere beskrevet trin-for-trin, hvordan samarbejdsmodellen relaterer sig den nye sygedagpengelovgivning. 1.3 Om implementeringsguiden og guidens bilag Implementeringsguiden indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdsmodellen hensigtsmæssigt kan implementeres. Desuden beskrives de fokusområder og trin, der er hensigtsmæssige i forhold til at tilrettelægge det tværfaglige samarbejde om de enkelte målgrupper. Endvidere er der i bilag til implementeringsguiden vedlagt en række værktøjer, skabeloner og tjeklister. Hovedparten af disse bilag kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i. To af bilagene skal kommunen tage udgangspunkt i. Det drejer sig om hhv. arbejdsgangen for håndtering af borgersurvey vedr. progression, jf. bilag 1.7, samt fidelitetstjeklisten, jf. bilag 1.8, der skal bidrage til at vurdere, om modellen er implementeret som tiltænkt. 5

6 Guiden indgår som en del af den processtøtte, som Rambøll yder i forbindelse med implementeringen. Der vil være behov for, at kommunen selv arbejder yderligere med at tilpasse modellen til eksisterende arbejdsgange og skabeloner, som kommunen i forvejen har implementeret. Implementeringsguiden henvender sig primært til de udpegede koordinations- og styregrupper og projektledere i kommunerne, der er sat i spidsen for at sikre en hensigtsmæssig implementeringsproces. Det er afgørende at læse hele implementeringsguiden igennem i forbindelse med opstart på implementeringen. Implementeringsguiden omfatter to hoveddele: 1. En konkret trin-for-trin -guide til implementering af modellen, dvs. en beskrivelse af anvendelsen af modellen i praksis. 2. En beskrivelse af de organisatoriske rammer og forudsætninger for implementering af tværfagligt samarbejde, som er afgørende for kommunen at holde fokus på og tage stilling til i forbindelse med projektet. Der beskrives otte fokusområder, som hver for sig og tilsammen fremmer en god implementering af modellen. I nedenstående gives en beskrivelse af, hvad de enkelte kapitler konkret indeholder. 1.4 Læsevejledning Implementeringsguiden er disponeret som følger: Kapitel 2 beskriver forventningerne til partnerskabsprocessen. Kapitel 3 beskriver en trin-for-trin -guide til, hvordan modellen implementeres. Kapitel 4 beskriver de otte forudsætninger, som vurderes at være særligt centrale for implementeringsprocessen. I Bilag til implementeringsguiden indgår en række bilag, bestående af værktøjer og skabeloner, som kommunen kan vælge at tage udgangspunkt i. Yderligere er vedlagt en arbejdsgangsbeskrivelse i forhold til borgersurveyen samt en fidelitetstjekliste, som indeholder elementer, kommunen skal forholde sig til. 2. FORVENTNINGER TIL PARTNERSKABSPROCESSEN For at sikre en vellykket implementering er det vigtigt, at den enkelte kommune etablerer en effektiv organisering med klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt, at der sikres en forventningsafstemning med Rambøll i forhold til, hvad Rambøll bidrager med, og hvad kommunerne selv forventes at håndtere. I det følgende beskrives de forventninger, der er til kommunerne, og der gives et overblik over ansvarsfordelingen mellem hhv. projektlederen i kommunerne og Rambøll. Det forventes, at hver kommune udpeger en projektleder og nedsætter hhv. en koordinations- og en styregruppe. Koordinationsgruppen skal som udgangspunkt bestå af beskæftigelses-, socialog sundhedscheferne. Styregruppen skal som udgangspunkt bestå af afdelingsledere og nøglemedarbejdere fra de involverede fagområder. Bemærk, at henholdsvis koordinations- og styregruppe kan benævnes og bemandes, så det passer til den enkelte kommune. Ud over koordinations- og styregruppe kan det være relevant at etablere en række arbejdsgrupper. Projektlederen agerer forbindelsesled mellem koordinations- og styregruppe samt arbejdsgrupperne. Rambøll er kontaktperson for projektlederen. En organisering omkring implementeringen af modellen kan se ud som følger: 6

7 Koordinations- gruppe: Tværfaglig ledergruppe Rambøll Styregruppe: Mellemledere og nøglepersoner Projektleder Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Kommunerne forventes at gennemføre implementeringen af modellen i perioden april 2014 til oktober Rambøll vurderer implementeringens fidelitet i februar 2015 og udfærdiger den samlede evaluering af projektet i perioden oktober 2015 til januar Skemaet nedenfor viser de overordnede opgaver og ansvarsområder fordelt på aktiviteter, der er i den periode, hvor den anden fase af projektet gennemføres. 7

8 Fordeling af opgaver og ansvar på hovedaktiviteter Projektleder i kommunen Rambøll Etablering af kontakt (jan. 2014) Dialogmøder (feb. - mar. 2014) Screening af borgere til modellerne (apr. 2004) Opstart af survey (apr ) Processtøtte Overordnet formål: At påbegynde dialogen om projektet og få overordnede informationer om status på det tværfaglige samarbejde i kommunerne Deltagelse i telefoninterview Gennemførelse af telefoninterview Overordnet formål: At drøfte etableringen af projektorganiseringen internt samt afdække og rådgive om, hvordan modellerne kan implementeres inden for den kommunale struktur Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre ensartethed i screeningen af borgere til modellerne og volumen ved hver model Identificering af borgere ud fra karakteristika og overordnede rammer for screeningen Beskrivelse af overordnede rammer for screeningen Overordnet formål: At sikre mulighed for, at borgere identificeres med henblik på at måle borgernes progression Registrering af cpr-numre samt start- og slutdato for relevante indsatser Facilitering af pilottest blandt sagsbehandlere Teknisk opsætning af borgersurvey Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelse til sagsbehandlere i forbindelse med borgersurvey Tilpasning på basis af pilottest blandt sagsbehandlere Overordnet formål: At sikre sparring i forhold til de udfordringer, som kommunerne er stødt på (sep. 2014) Fastsættelse af dato Netværksmøde (dec. 2014) Kommunebesøg (jan. 2015) Analyse af implementeringens fidelitet (feb. 2015) Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Telefonisk drøftelse om planlægningen Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sætte fokus på implementeringserfaringer og sikre inspiration til at komme videre med implementeringen af modellerne Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Evt. bidrag til oplæg om erfaringer Deltagelse Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Koordination med oplægsholdere Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre sparring i forhold til de udfordringer, som kommunerne er stødt på, samt afdækning af, hvilke kommunale tilpasninger af modellerne de enkelte kommuner har gennemført Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Telefonisk drøftelse om planlægningen Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre, at modellerne implementeres som tiltænkt Projektleder i kommunen: Rambøll: KL: Sikre udfyldelse af tjeklister Udarbejdelse af tjeklister til at vurdere, om modellerne implementeres som tiltænkt KL faciliterer og følger op på, at kommunerne udfylder tjeklister i forhold til implementeringen af modellen Caseinterview (sep. 2015) Evaluering (okt jan. 2016) Overordnet formål: At gøre status for den kommunale implementering, herunder fidelitet, udbytte og erfaringer Fastsættelse af dato Udsendelse af temaer for interview Indkaldelse af relevante informanter Udarbejdelse af interviewguide mv. Deltagelse Gennemførelse af interview Sørge for mødelokale og evt. forplejning Overordnet formål: At evaluere resultater og effekter og uddrage konkrete erfaringer og læring som følge af implementeringen af modellen for de seks målgrupper. Bistå med afklaring af konkrete forhold ved behov Udtrække kvantitative data, herunder registerdata og surveydata Bearbejde og analysere kvantitative og kvalitative data Udarbejdelse af evalueringsrapport 8

9 Der skal udarbejdes en fælles implementeringsplan, som passer til de lokale forhold i den enkelte kommune. Implementeringsplanen skal som minimum beskrive: Hvilke aktiviteter, der sættes gang. Hvornår de sættes i gang. Hvem der er ansvarlig. På dialogmøderne blev i samarbejde med deltagerne udarbejdet en meget overordnet implementeringsplan. Kommunerne forventes at udarbejde en mere detaljeret plan og løbende justere og følge op på planen. Ansvaret herfor vil f.eks. kunne placeres hos styregruppen, jf. forslag til mulig ansvarsområder for hhv. koordinations-, styregruppen og projektlederen i Kapitel 4.2. Implementeringsplanen bør forholde sig til de otte beskrevne fokusområder, jf. Kapitel 4, som er helt centrale rammer for implementeringen af modellen. Herudover kan der være yderligere lokale forhold, der er relevante for den enkelte kommune at sikre bliver indeholdt i planen. Der er vedlagt en skabelon, som kommunen kan vælge at anvende, jf. bilag

10 3. IMPLEMENTERING AF MODELLEN Implementeringen af modellen i forhold til de seks målgrupper kan opdeles i fire trin: Trin 1: Screening af borgere i forhold til målgruppen Trin 2: Tværfaglig udredning Trin 3: Tværfaglig koordinering Trin 4: Tværfaglig opfølgning På trin 1 screenes borgerne i forhold til målgruppen. På trin 2 gennemføres en udredning af borgerens muligheder og behov. Yderligere samles de informationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en udbytterig, tværfaglig koordinering. Endelig vurderes koordinationsbehovet: Såfremt der ikke er tale om en borger med komplekse problemstillinger, igangsættes den tværfaglige koordinering telefonisk eller digitalt. Såfremt borgeren har komplekse problemstillinger, indkaldes til et tværfagligt møde, hvor borgeren som udgangspunkt deltager. Udgangspunktet er, at der ofte kan være behov for at gennemføre en tværfaglig koordinering, tidligt i borgerens forløb. Hvis der er tale om en borger, hvis sag vurderes at skulle til rehabiliteringsteamet, følges de lovfastsatte regler herom. Borgeren vil fortsat indgå i dette projekt. Den nye sygedagpengemodel: Den nye sygedagpengemodel vil berøre kravene til den tværfaglige koordinering for borgere i samarbejdsmodellens målgruppe 1 og 2. Det er i det følgende for hvert trin uddybet, hvad de forventede sygedagpengeregler vil betyde for modellen. På trin 3 drøftes mål og delmål for borgerens udvikling. Det drøftes og fastsættes, hvilke indsatser der kunne være relevante, og der afgives en indstilling til fagforvaltningerne. Til borgere med komplekse problemstillinger udpeges en koordinerende sagsbehandler. Der udarbejdes efterfølgende en indsats- og opfølgningsplan sammen med borgeren. Såfremt der er tale om borgere, der har haft deres sag i rehabiliteringsteamet, udfyldes rehabiliteringsplanens indsatsdel efter de lovfastsatte regler. På trin 4 følges op på mål og delmål for borgerens udvikling. Indsats- og opfølgningsplanen (/rehabiliteringsplanens indsatsdel for borgere i ressourceforløb) justeres i samarbejde med borgeren. I det følgende beskrives den i modellen fastlagte implementeringsproces yderligere trin-for-trin. 3.1 Trin 1: Screening af borgeren i forhold til målgruppen På trin 1 foretages den egentlige udsøgning af borgere, der vil kunne tilhøre de udvalgte målgrupper, som kommunen har valgt at arbejde med. 10

11 Kommunen kan vælge at gennemgå eksisterende sagsstammer og udsøge borgerne i målgruppen. Endvidere kan nye borgere, der henvender sig til kommunen, indgå i målgruppen. Kommunen skal anvende nedenstående skema i forhold til screeningen af borgerne i henhold til de seks målgrupper. Det kan herudover være behov for, at sagsbehandlere forud for screeningen af borgerne drøfter målgrupperne med udgangspunkt i de mulige karakteristika for de enkelte målgrupper, som er beskrevet i bilag 1.2. Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen Målgrupper Kriterier, der skal være opfyldt for, at borgeren tilhører den enkelte målgruppe Målgruppe 1: Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) Borgeren modtager sygedagpenge Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte niveau Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18 år været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden Borgeren har en muskel-skeletlidelse, dvs. sygdomme og symptomkomplekser relateret til muskler, sener, knogler og led og karakteriseret ved smerte og nedsat fysisk funktion, herunder f.eks. ondt i ryggen, nakkehold, slidgigt, osteoporose (knogleskørhed), fibromyalgi, piskesmæld, musearm eller leddegigt Borgerens muskel-skeletlidelse er af længerevarende karakter, herunder evt. livsvarig og/eller kronisk Målgruppe 2: Borgere med psykiske lidelser (sygedagpengemodtagere) Borgeren modtager sygedagpenge Borgeren har enten en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed Borgeren har som minimum en mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte niveau Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18 år været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Målgruppe 3: Borgere med psykiske lidelser (kontanthjælpsmodtagere) Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18. år 11

12 Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har enten en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Målgruppe 4: Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren er over 30 år Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har en fysisk lidelse, og herudover har borgeren enten en diagnosticeret psykisk lidelse eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Målgruppe 5: Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren har mindst haft fire skift i forsørgelsesgrundlaget inden for den seneste 5-årige periode. Hvis borgeren er under 23 år, har borgeren minimum haft et skift i forsørgelsesgrundlaget siden det fyldte 18. år Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18. år været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har en ikke-diagnosticeret fysisk lidelse eller diagnosen Medicinsk Uforklarede Symptomer. Herudover kan borgeren vise tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Borgeren har livsstilsudfordringer, der relaterer sig til KRAMfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion) eller til økonomiske problemer mv. Borgeren har svært ved at tage hånd om sin egen helbredstilstand og egen sundhedsfremme uden hjælp Borgeren har fokus på begrænsninger frem for muligheder og mangler initiativ til at komme tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse Borgeren har en lav grad af tiltro til egne evner, kompetencer og kvalifikationer Målgruppe 6: Unge med psykiske lidelser, evt. med en kombination af misbrug Borgeren modtager uddannelseshjælp Borgeren er år Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har i løbet af de seneste 3 år været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden, eller hvis borgeren er under 21 år: Borgeren har siden det fyldte 18 været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også har 12

13 Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen borgeren en diffus psykisk lidelse, herunder f.eks. depression eller udbrændthed evt. i kombination med stress Borgeren har et misbrug af alkohol, medicin, euforiserende stoffer, og/eller borgeren har økonomiske, familiemæssige problemer mv. De kriterier, som skal være opfyldt for, at borgerne tilhører målgruppen, er fastsat på baggrund af de beskrevne målgrupper i projektets første fase samt de afviklede dialogmøder med de seks medvirkende kommuner i projektets anden fase. Den nye sygedagpengemodel i relation til screening af borgerne: Fra 1. juli 2014 vil borgere i modellens målgruppe 1 og 2, der kommer på jobafklaringsforløb, også være omfattet af modellen. Screeningen af borgere til modellens målgruppe 1 og 2 kan dermed fortsætte også efter 1. juli Under trin 2, 3 og 4 beskrives, hvordan sygedagpengemodellen relaterer sig til den tværfaglige udredning, den tværfaglige koordinering og den tværfaglige opfølgning. I forbindelse med screeningen af borgerne i forhold til målgruppen skal sagsbehandlerne registrere borgerne i en database med henblik på at der for disse borgere vil kunne gennemføres en survey om borgernes progression. Survey om borgerens progression De sagsbehandlere, der udsøger borgerne i forhold til de enkelte målgrupper, skal bidrage til at sikre, at borgerne får mulighed for at udfylde et spørgeskema. Ved udsøgningen og udfyldelsen af spørgeskemaet registreres borgerens cpr.nr. samt en startdato for borgerens indtrædelse i modellen i en elektronisk database (Rambøll Results). Yderligere skal sagsbehandleren registrere en forventet slutdato for borgerens udtrædelse af modellen. En forventet slutdato kan eksempelvis være, når borgeren forventes at have gennemført de første af de opstillede delmål og dermed har opnået tværfaglig koordinering og gennemført de første af de indsatser, aktiviteter eller tilbud, som kommunen har igangsat. Det er frivilligt for borgerne at udfylde spørgeskemaet, og Rambøll behandler borgerens svar fortroligt. I bilag 1.7 er arbejdsgangen for håndteringen af start- og slutmålinger beskrevet yderligere. De sagsbehandlere, der udsøger borgerne i forhold til målgrupperne, kan i princippet komme fra hhv. beskæftigelses-, social og sundhedsområdet. Dog er hver målgruppe karakteriseret ved at modtage forsørgelsesydelser, hvorved det kan være hensigtsmæssigt at placere udsøgningen på beskæftigelsesområdet. 13

14 Fidelitetstjekliste ved screening af borgerne i forhold til målgruppen I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til nedenstående fidelitetsparameter, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Screeningen er udført i overensstemmelse med de fastsatte parametre i målgruppebeskrivelserne 3.2 Trin 2: Tværfaglig udredning af borgeren Den sagsbehandler, der har kontakt med borgeren, og som forbereder sagen til den tværfaglige koordinering, afdækker borgerens muligheder og udfordringer inden for eget faglige område. Denne sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) er også ansvarlig for, at der bliver indsamlet informationer fra øvrige faglige områder i og uden for kommunen. Hvis der er tale om borgere med knap så komplekse problemstillinger, foretages den tværfaglige koordinering telefonisk eller digitalt. Hvis der er tale om borgere, der vurderes at have komplekse problemstillinger, indkaldes til et tværfagligt møde, hvor relevante fageksperter deltager. Hvis sagen vurderes, at skulle forelægges rehabiliteringsteamet, følges de lovfastsatte regler herom, men der er mulighed for, at borgeren fortsat vil kunne indgå i projektet. Det vil være helt centralt i forberedelsen, at der forud for den tværfaglige koordinering indhentes information fra samtlige relevante områder. Det kan eksempelvis være, at der er informationer om borgerens sag i kommunens børne- og familieenhed, som kan være relevante at tage højde for i den tværfaglige koordinering, eller at borgeren har deltaget i et tilbud i kommunens træningsenhed, hvor det er afgørende at kende til effekterne af indsatsen. Den forberedende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede, herunder f.eks. et tværgående beslutningsudvalg) tager stilling til, hvorvidt der er tale om borgere med komplekse problemstillinger, og at der dermed er behov for et møde i forbindelse med den tværfaglige koordinering. I bilag 1.3 er der vedlagt et værktøj, som kan anvendes ved vurderingen af, hvorvidt der er behov for et tværfagligt møde. Værktøjet er udviklet af Frederiksberg Kommune. Den forberedende sagsbehandler (eller i kommunen bemyndigede) er ansvarlig for, at de relevante fageksperter fra hhv. kommunen og evt. regionen bliver indkaldt til møde eller inddraget i forbindelse med den tværfaglige koordinering. Det er med andre ord afgørende, at kommunen har afstemt interne procedurer for indkaldelse til og deltagelse i tværfaglig koordinering. Yderligere er det afgørende, at kommunen har forventningsafstemt med Regionen om deres deltagelse i den tværfaglige koordinering samt mulighederne for at trække på Regionens viden og ekspertise forud for et møde eller i forbindelse med tværfaglig koordinering, der foregår telefonisk eller digitalt. 14

15 Hver fagforvaltning er efter henvendelse fra den forberedende sagsbehandler (eller af kommunen bemyndigede) ansvarlig for, at fagforvaltningens relevante dokumenter kommer til at indgå i forbindelse med den tværgående koordinering. Borgeren og eventuelle bisiddere skal så vidt muligt have tilsendt de dokumenter, der ved et tværfagligt møde tages udgangspunkt i. Nedenstående anvendes i denne sammenhæng som definition af, hvilke sager der er komplekse. Hvordan defineres komplekse sager? Komplekse sager, hvor der vil være behov for et fysisk møde (videomøde), defineres i dette projekt som sager, hvor de to nedenstående kriterier er opfyldt: Flere sektorområder er involveret eller bør involveres, herunder f.eks. socialafdeling, beskæftigelsesforvaltning, sundhedscenter, træningsenhed, distriktspsykiatri, børne-familieenhed, kriminalforsorg, støtte-kontaktperson/ mentor/ hjemmevejleder mv. Borgeren har en lidelse, der i karakter og grad kræver en særlig grad af støtte for, at borgeren oplever en velkoordineret indsats fra de parter, der involveres. Herudover er følgende kriterier indikationer på, at der er tale om en kompleks sag: o o o o Borgeren har risiko for at miste bolig, forsørgelse, beskæftigelse mv. Borgeren har stor risiko for varigt funktionstab Borgerens funktionsevnenedsættelse vurderes at medføre risiko for arbejdsevnen på sigt Borgeren har en væsentlig nedsat mestringsevne I relation til projektet skal kommunen beskrive arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af et tværfagligt møde i komplekse sager, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet. Det vil være oplagt for kommunen at tage udgangspunkt de arbejdsgange, som der er etableret i forbindelse med rehabiliteringsteamet. Omvendt kan der være behov for at justere arbejdsgangene i forbindelse med et tværfagligt møde om komplekse sager, som ikke forelægges rehabiliteringsteamet, så det sikres, at arbejdsgangene er smidige og er tilpasset de lokale forhold i kommunen. Flere kommuner oplever, at det tager lang tid for sagsbehandlerne at forberede den tværfaglige koordinering og udfylde det forberedelsesskema, der anvendes lokalt i forbindelse med sager i rehabiliteringsteamet. Nogle kommuner vurderer, at der i forbindelse med en tværfaglig koordinering om en kompleks sag, der ikke forelægges rehabiliteringsteamet, ikke er behov for at udfylde et omfattende forberedende skema. Disse kommuner vurderer i stedet, at der blot er behov en procedure i forhold til videndeling af de centrale dokumenter forud for mødet samt et helt kort forberedelsesskema, der blot har karakter af en liste med centrale punkter, til at forberede det tværfaglige møde. Andre kommuner vurderer, at der er behov for informationerne i et omfattende forberedende skema, forud for den tværfaglige koordinering i komplekse sager på trods af, at det tager lang tid at udfylde. Kommunerne kan anvende et forberedelsesskema eller en overordnet dagsorden for den tværfaglige koordinering. I bilag 1.5 er vedlagt tre eksempler, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Det første eksempel indeholder et helt kort forberedende skema, en dagsorden og en vejledning til et tvær- 15

16 fagligt møde. De to næste eksempler indeholder længere forberedelsesskemaer til tværfaglig koordinering. I sidstnævnte skemaer er der taget udgangspunkt i hhv. Roskilde og Albertslund Kommunes forberedende del af rehabiliteringsplanen. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige udredning: Fra 1. juli 2014 vil sygedagpengemodtagere efter 22 uger skulle have vurderet, hvorvidt de opfylder reglerne for at få forlænget deres sygedagpenge. Borgere, som ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (uden hensyn til formue og en evt. ægtefælle eller samlevers indtægts- og formueforhold). Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, der afgiver indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have. Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler. Borgeren og den koordinerende sagsbehandler skal forud for sagens behandling i rehabiliteringsteamet udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer og udfordringer og de lægelige oplysninger. I samarbejdsmodellen fastsættes, at kommuner skal beskrive arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet. Dette gælder også for kommuner, der arbejder med målgruppe 1 og 2. I nogle sager, hvor borgerne ved screeningen vurderes at tilhøre modellens målgruppe 1 og 2, kan der før de 22 uger være behov for tværgående koordinering. Hvis der er tale om borgere med komplekse problemstillinger afholdes et fysisk tværfagligt møde (eller videomøde), mens det for andre borgere vil være nok med en telefonisk eller digital tværfaglig koordinering. Kommunen skal senest en måned efter overgang til jobafklaringsforløb have forelagt sagen for rehabiliteringsteamet og iværksat indsatsen. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling skal den koordinerende sagsbehandler og personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. Fra den 1. januar 2015 skal den sygemeldte i sager der forventes at vare over 8 uger, jf. den nye sygedagpengemodel, have været hos lægen for at få en lægeattest inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. Lægen skal blandt andet på baggrund af den sygemeldtes oplysninger vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om der eventuelt er behov for skånehensyn. Dette forhold om en tidlig lægelig vurdering giver kommunerne bedre mulighed for at kunne iværksætte en tidlig indsats, herunder evt. en tidlig tværfaglig koordinering. På trods af, at der for borgere med komplekse problemstillinger skal udpeges en koordinerende sagsbehandler, kan der være mange involverede i borgerens sag. Der kan forud for den tværfaglige koordinering udarbejdes et kontaktkort til borgeren med de fagpersoner fra kommunen og evt. fra borgerens private netværk, som er relevante i det tværfaglige samarbejde. Der er vedlagt et eksempel i bilag 1.6, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Fidelitetstjekliste ved tværfaglig udredning I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af et tværfagligt møde i komplekse sager er beskrevet, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet 16

17 3.3 Trin 3: Tværfaglig koordinering Hvis der er tale om borgere, hvis problemstillinger vurderes at være mindre komplekse, fortages den tværfaglige koordinering som før nævnt telefonisk eller digitalt. Hvis der er tale om borgere med komplekse problemstillinger består den tværfaglige koordinering af et fysisk møde (eller et videomøde). Borgeren deltager som udgangspunkt i det tværfaglige møde. Hvis der er tale om borgere, der skal have deres sag til rehabiliteringsteamet, følges det lovfastsatte regler herom. Ved den tværfaglige koordinering drøftes de tematikker eller forandringsområder, der vurderes at være relevante for borgeren. På mødet opstilles delmål på de enkelte områder, og der peges på mulige relevante indsatser og tilbud, der kan bringe borgeren nærmere uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis der ikke kan træffes beslutning på mødet, udarbejdes på baggrund af drøftelserne en indstilling om indsatser/tilbud, og de relevante fagforvaltninger træffer hurtigst muligt afgørelse i sagen. For borgere, der vurderes at have komplekse problemstillinger, udpeges en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler kan evt. udpeges fra andre fagområder end fra beskæftigelsesområdet. Den koordinerende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) udfærdiger på baggrund af mødet i samarbejde med borgeren en indsats- og opfølgningsplan (evt. tilpasset en relevant kommunal benævnelse af planen). I planen beskrives delmål, indsatser/aftaler, ansvarlige samt hvornår og hvordan der forventes at følges op. Der kan evt. tages udgangspunkt i skabelonen i bilag 1.4. Hvis der har været afholdt et møde i rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel i overensstemmelse med de lovfastsatte regler herom. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige koordinering: Sygemeldte borgere, som efter 22 uger ikke kan få sygedagpengene forlænget, overgår fra 1. juli 2014 til jobafklaringsforløb, og vil skulle have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. I så tilfælde vil den tværfaglige koordinering skulle foregå efter de lovfastsatte regler, men borgeren kan inkluderes i projektet alligevel. Dog kan der som tidligere beskrevet før de 22 uger være behov for en tværfaglig koordinering, hvorved projektets samarbejdsmodel kan finde anvendelse. Fra 1. januar 2015 vil sygemeldte borgere skulle visiteres til en af tre kategorier i en ny visitationsmodel. De nye sygedagpengeregler fastsætter ikke krav til tværfaglig koordinering i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1 sager). Der skal dog følges op på, om raskmeldingen sker som forventet. Ej heller er der krav til den tværfaglige koordinering i sager med forudsigelige, men længerevarende forløb (kategori 2-sager). Den sygemeldte skal tilbydes en indsats med klart fokus på tilbagevenden til arbejde eller for ledige påbegynde arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Ved første samtale skal der indgås aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Derimod skal den sygemeldte i diffuse og komplekse sager (kategori 3-sager) have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når de sygemeldte er visiteret til kategori 3. Denne sagsbehandler skal sammen 17

18 med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel. I henhold til samarbejdsmodellen i projektet kan borgere, der efter 1. januar 2015 visiteres til sygedagpengemodellens kategori 1 og 2, have behov for tværfaglig koordinering. Det vil fortsat være afgørende at have fokus på at vurdere koordinationsbehovet og gennemføre tværfaglig koordinering ved behov, og herved kan projektets samarbejdsmodel finde anvendelse. Det skal dog bemærkes, at udgangspunktet i de nye sygedagpengeregler er, at kommunens ressourcer skal målrettes de, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet. I forhold til om samarbejdsmodellen er implementeret som tiltænkt i relation til den tværfaglige koordinering, anvendes nedenstående fidelitetstjekliste. Fidelitetstjekliste ved tværfaglig koordinering I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Der er i alle sager taget eksplicit stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde (evt. et videomøde), eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt I komplekse sager er der afholdt et tværfagligt møde (evt. et videomøde) med henblik på at sikre en tværfaglig koordinering I ikke-komplekse sager er der som minimum foretaget en tværfaglig koordinering telefonisk eller digitalt Der er i alle sager eksplicit taget stilling til, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt, at borgeren inddrages i den tværfaglige koordinering, og hvis der er afholdt et tværfagligt møde, er borgeren som udgangspunkt blevet opfordret til at deltage på mødet I komplekse sager har borgere fået tilknyttet en koordinerende sagsbehandler Der er udarbejdet en plan for borgeren, der beskriver delmål, indsatser/aftaler, ansvarlige samt hvornår og hvordan der forventes at følges op 3.4 Trin 4: Tværfaglig opfølgning Der gennemføres som minimum opfølgning som led i borgerens kontaktforløb. Der skal i forbindelse med opfølgningen tages stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde, eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt. Hvis der vurderes at være behov for et tværfagligt opfølgningsmøde, er den koordinerende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) ansvarlig for at sikre, at de relevante parter indkaldes til mødet. Ved samtlige opfølgninger skal der tages stilling til: Om indsatsen og delmålet for indsatsen skal fastholdes uændret: På baggrund af opfølgningen vurderes, at indsatsen skal fortsætte med det samme delmål og den samme indsats som hidtil. Om delmålet for indsatsen skal revideres: Det vurderes, at der er behov for at ændre delmålet for indsatsen. 18

19 Om indsatsen skal revideres: Det vurderes, at delmålene for indsatsen er rigtige, men at indsatsen ikke fungerer efter hensigten. Det skal i den forbindelse vurderes, om den tværfaglige udredning bør opdateres, og i hvilket omfang der er behov for andre indsatser. Om delmålet er opnået: Det vurderes, at målene for indsatsen er nået, og konklusionen på opfølgningen er, at indsatsen skal afsluttes, da borgeren ikke længere har behov for indsatsen. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige opfølgning: Efter 1. juli 2014 vil der for sygemeldte, der er overgået til jobafklaringsforløb, skulle ske en løbende opfølgning med 6 samtaler om året. Samtalerne holdes med henblik på at vurdere borgerens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, og om borgeren skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Herudover skal der følges op på, om borgeren følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. I opfølgningen skal der desuden tages nødvendigt hensyn til borgerens helbredstilstand. Efter 1. januar 2015 indføres en ny opfølgningsmodel for de tre tidligere beskrevne kategorier af sygemeldte. For borgere i kategori 1 er der ikke krav til opfølgning i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger. Der skal dog følges op på, om raskmeldingen sker som forventet. For borgere i kategori 2 skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholde sit job. I trappemodellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højest prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. For sygemeldte uden ansættelse er det højst prioriterede redskab påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Indsatsen i trappemodellen består i gradvist tilbagevenden til arbejde efter sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9b-12. For borgere i kategori 3 skal rehabiliteringsteamet bl.a. træffe afgørelse om, hvordan opfølgningen på borgerens sag tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for at indsatsdelen justeres efter borgerens aktuelle situation og behov, samt bistå borgeren med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Den første opfølgning skal ske inden udgangen af 8. fraværsuge, med mindre der iværksættes en tidligere opfølgning som følge af en anmodning om fast-track-indsats. Herudover skal der gennemføres en opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. I henhold til samarbejdsmodellen i projektet kan borgere, der efter 1. januar 2015 visiteres til sygedagpengemodellens kategori 1 og 2, have behov for tværfaglig koordinering og dermed også tværfaglig opfølgning. Det vil fortsat være afgørende at have fokus på at vurdere koordinationsbehovet og gennemføre tværfaglig koordinering og opfølgning ved behov, og herved kan projektets samarbejdsmodel finde anvendelse. Som tidligere nævnt skal det dog bemærkes, at udgangspunktet i de nye sygedagpengeregler er, at kommunens ressourcer skal målrettes de, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet. Bemærk, at lovforslaget endnu ikke er vedtaget, og at der derfor fortsat kan ske ændringer i den beskrevne sygedagpengemodel. I forhold til om samarbejdsmodellen er implementeret som tiltænkt i relation til den tværfaglige opfølgning, anvendes nedenstående fidelitetstjekliste. 19

20 Fidelitetstjekliste ved tværfaglig opfølgning I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Der er ved samtlige opfølgninger taget eksplicit stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde, eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt, og hvis der vurderes at være behov for et tværfagligt opfølgningsmøde, er det gennemført Der er ved samtlige opfølgninger taget stilling til: o Om indsatser og delmål for indsatserne skal fastholdes uændret o Om delmål for indsatserne skal revideres o Om indsatserne skal revideres o Om delmål er opnået 20

21 4. RAMMESÆTNING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Figuren nedenfor viser otte fokusområder, som er helt centrale rammer for implementeringen af modellen. Fokusområderne er baseret på den analyse, der er gennemført i første fase af projektet, samt viden om implementeringsprocesser. Herudover kan der være mange øvrige og lokale forhold, som er vigtige for kommunen at forholde sig til i forbindelse med implementeringen. I det følgende præsenteres de otte fokusområder: 4.1 Fælles vision og målsætninger Det er afgørende for implementeringsprocessen, at det tværfaglige samarbejde er ledelsesmæssigt (og politisk) understøttet med en fælles retning og fælles målsætninger på tværs af forvaltningsområder. Det er ligeledes vigtigt at drøfte og fastsætte ambitionsniveauet i forbindelse med implementeringen af modellen. Koordinationsgruppen skal formulere vision og målsætninger for kommunens deltagelse i projektet, herunder for dels samarbejdet på tværs, dels for de målgrupper, der er udvalgt. Følgende spørgsmål kan være relevante i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af vision og målsætninger: Hvor vil vi gerne hen med implementeringen af modellen? Hvordan ser organisationen/kommunen ud, efter vi har implementeret modellen? Hvilke resultater forventer vi at opnå med implementeringen? Hvilken betydning får implementeringen af modellen? Hvilke resultater og effekter forventer vi på lang, mellemlang og kort sigt? Hvilket samspil er der for kommunens tiltag og procedurer i forhold til øvrige reformer og tiltag? Hvordan sikrer vi, at vision og målsætninger bliver kommunikeret, så det bliver kendt for samtlige involverede, hvad vi forventer at opnå? 21