IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGRE- REDE INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGRE- REDE INDSATSER"

Transkript

1 IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGRE- REDE INDSATSER

2 IMPLEMENTERINGSGUIDE ORGANISERING AF INTEGREREDE INDSATSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for og forventninger til projektet Projektets samspil med aktuelle reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet Om implementeringsguiden og guidens bilag Læsevejledning 6 2. Forventninger til partnerskabsprocessen 6 3. Implementering af modellen Trin 1: Screening af borgeren i forhold til målgruppen Trin 2: Tværfaglig udredning af borgeren Trin 3: Tværfaglig koordinering Trin 4: Tværfaglig opfølgning Rammesætning af det tværfaglige samarbejde Fælles vision og målsætninger Rolle- og ansvarsfordeling og spilleregler for tværfagligt samarbejde Fælles styringsmodel for finansieringen Kigge-adgang på tværs af it-systemer Ledelsesinformation Videndeling på tværs af områder Tværfaglig tilgang Samarbejdsprocedurer i forhold til region og praktiserende læger 30

3 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for og forventninger til projektet KL har i samarbejde med 18 kommuner og Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) udarbejdet en samarbejdsmodel for en forbedret organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne for seks forskellige målgrupper. Modellen bygger på en forventning om, at kommunerne gennem øget koordinering og brug af parallelle og integrerede indsatser på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet kan opnå mere effektive borgerforløb til glæde for borgeren og som samtidig giver kortere periode på offentlig forsørgelse. Et af de centrale elementer i projektet er, at der på tværs af fagområder arbejdes med fælles målsætninger og faste samarbejdsprocedurer. De centrale virkemidler i modellen er følgende: At medarbejderne gennem øget viden om borgerens parallelle forløb på andre fagområder i højere grad bliver i stand til at udnytte synergien i de indsatser, som borgeren tilbydes på forskellige fagområder. At medarbejderne i højere grad inddrager relevante faglige kompetencer på andre fagområder ved afklaring af borgerens udfordringer og støttebehov. At medarbejderne på beskæftigelsesområdet i højere grad anvender kommunale indsatser på sundheds- og socialområdet til borgere uden for arbejdsmarkedet. At medarbejderne på sundheds- og socialområdet i højere grad inddrager borgerens beskæftigelsesmæssige situation i relation til borgerens træning. I første fase af projektet blev der dels udarbejdet en registeranalyse af kronisk syge og psykisk syge borgeres forsørgelseshistorik og risiko for varig offentlig forsørgelse. Yderligere blev der gennemført en kortlægning af typiske borgerforløb og udfordringer ved at etablere et tværfagligt integreret samarbejde i kommunerne. Endelig blev der på baggrund af kommunernes erfaringer og viden fra tidligere gennemførte undersøgelser gennemført en analyse af, hvilke målgrupper som er relevante for integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne. Der blev således identificeret seks centrale målgrupper for et tværfagligt samarbejde og udviklet en samarbejdsmodel omkring de seks målgrupper. De seks målgrupper fremgår af nedenstående boks: DE 6 MÅLGRUPPER Målgruppe 1: Borgere med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme) Målgruppe 2: Borgere med psykiske lidelser (på sygedagpenge) Målgruppe 3: Borgere med psykiske lidelser (på kontanthjælp) Målgruppe 4: Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Målgruppe 5: Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer Målgruppe 6: Unge med psykiske lidelser, evt. med en kombination af misbrug KL har nu i anden fase af projektet valgt at invitere en række kommuner til at indgå i et partnerskab om en pilotafprøvning af den udviklede samarbejdsmodel for en eller flere af de identificerede målgrupper samt en efterfølgende evaluering. Der er i alt seks kommuner, som har valgt at indgå i pilotafprøvningen. Det drejer sig om Slagelse, Frederiksberg, København, Roskilde, Esbjerg og Aabenraa. 3

4 Rambøll bistår kommunerne i implementeringsprocessen og gennemfører den efterfølgende evaluering. 1.2 Projektets samspil med aktuelle reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet Samarbejdsmodellen for en forbedret organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne spiller sammen med både førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og den nye sygedagpengemodel. I forhold til hhv. førtidspensions- og fleksjob- samt kontanthjælpsreformen er udgangspunktet for modellen, at der ofte kan være behov for en tidlig tværfaglig koordinering, dvs. før at borgerens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet og borgeren dermed vurderes at have så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes førtidspension. En stor del de borgere, der omfattes modellen, vil derfor kunne betegnes som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omvendt udelukker samarbejdsmodellen ikke borgere, der skal have deres sag for rehabiliteringsteamet og evt. får tilkendt et ressourceforløb. Arbejdsgangene omkring den tværfaglige koordinering for borgere vil da baseres på de lovfastsatte regler. De nye sygedagpengeregler, hvoraf dele forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2014 og dele forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015, vil påvirke samarbejdsmodellen for målgruppe 1 og 2. Heller ikke i denne sammenhæng vil modellen udelukke borgere, der overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Arbejdsgangene omkring den tværfaglige koordinering for borgere i jobafklaringsforløb vil baseres på de nye regler, når disse er trådt i kraft. Arbejdet med målgruppe 1 og 2 vil således give kommunerne et godt afsæt for at få implementeret de nye sygedagpengeregler hurtigt. I det følgende er de nye sygedagpengeregler, der forventes at blive vedtaget, kort beskrevet. Kort om de nye sygedagpengeregler Jobafklaringsforløb forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2014, mens fast-track-løsningen og den nye visitationsmodel forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015 Jobafklaringsforløb Sygedagpengemodtagere, som ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (uden hensyn til formue og en evt. ægtefælle eller samlevers indtægts- og formueforhold). Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, der afgiver indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have. Borgeren får ret til en koordinerende sagsbehandler. Jobafklaringsforløbet kan maximalt løbe i to år ad gangen. Herefter skal kommunen vurderer arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage til arbejde Sagen kan igen forelægges rehabiliteringsteamet, der kan give indstilling om, at borgeren skal have et nyt forløb. Under jobafklaringsforløbet skal der følges op 6 gange om året. Hvis en borger vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt afklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpenge, skal der et halvt år, inden der er gået 4 år, ske en styrkelse af indsatsen, som skal bestå af en samtale med regionens sundhedskoordinator og et intensiveret kontaktforløb med mindst 6 samtaler. Hvis mulighederne for at udvikle borgernes arbejdsevne ikke er udtømt ved afslutningen af et jobafklaringsforløb, kan det være relevant at vurdere, om borgeren skal tilbydes et ressourceforløb. 4

5 Tidlig lægelig vurdering og mulighed for fast-track-løsning I sygedagpengeforløb, der forventes at vare over 8 uger, skal den sygemeldte have været hos lægen og fået udarbejdet en lægeattest inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Lægen skal vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder eventuelle skånebehov. Det skal sikre, at kommunen på baggrund af relevante oplysninger kan igangsætte en tidlig indsats. Sygemeldte og virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats (fast-track) i sager, som, de forventer, vil vare mere end 8 uger. Kommunen skal indkalde den sygemeldte til en opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmodningen, og den sygemeldte skal inden samtalen have været hos lægen. Visitationsmodel Med henblik på at sikre at indsatsen matcher den sygemeldtes behov, visiteres sygemeldte til en af tre kategorier i en ny visitationsmodel. Visitation til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den syges oplysningsskema. Visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med første opfølgningssamtale og ved den løbende opfølgning: Der er ingen krav til opfølgningen i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1 sager), ud over at følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. I sager med forudsigelige, men længerevarende forløb (kategori 2-sager) skal den sygemeldte tilbydes en indsats med klart fokus på tilbagevenden til arbejde eller for ledige påbegynde arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Ved første samtale skal der indgås aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Aftalen skal justeres i tilknytning til den løbende opfølgning. I diffuse og komplekse sager (kategori 3-sager) skal den sygemeldte have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam, som afgiver indstilling om indsats, samt om hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er behov for mentorstøtte. Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Første opfølgning skal ske inden udgangen af 8. fraværsuge, medmindre der iværksættes en tidligere indsats som følge af en anmodning om fast-track-indsats. Herudover skal der gennemføres en efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge. For at lette indfasningen af de forventede nye sygedagpengeregler for kommuner, der arbejder med målgruppe 1 og 2, er i modellens Kapitel 3 yderligere beskrevet trin-for-trin, hvordan samarbejdsmodellen relaterer sig den nye sygedagpengelovgivning. 1.3 Om implementeringsguiden og guidens bilag Implementeringsguiden indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdsmodellen hensigtsmæssigt kan implementeres. Desuden beskrives de fokusområder og trin, der er hensigtsmæssige i forhold til at tilrettelægge det tværfaglige samarbejde om de enkelte målgrupper. Endvidere er der i bilag til implementeringsguiden vedlagt en række værktøjer, skabeloner og tjeklister. Hovedparten af disse bilag kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i. To af bilagene skal kommunen tage udgangspunkt i. Det drejer sig om hhv. arbejdsgangen for håndtering af borgersurvey vedr. progression, jf. bilag 1.7, samt fidelitetstjeklisten, jf. bilag 1.8, der skal bidrage til at vurdere, om modellen er implementeret som tiltænkt. 5

6 Guiden indgår som en del af den processtøtte, som Rambøll yder i forbindelse med implementeringen. Der vil være behov for, at kommunen selv arbejder yderligere med at tilpasse modellen til eksisterende arbejdsgange og skabeloner, som kommunen i forvejen har implementeret. Implementeringsguiden henvender sig primært til de udpegede koordinations- og styregrupper og projektledere i kommunerne, der er sat i spidsen for at sikre en hensigtsmæssig implementeringsproces. Det er afgørende at læse hele implementeringsguiden igennem i forbindelse med opstart på implementeringen. Implementeringsguiden omfatter to hoveddele: 1. En konkret trin-for-trin -guide til implementering af modellen, dvs. en beskrivelse af anvendelsen af modellen i praksis. 2. En beskrivelse af de organisatoriske rammer og forudsætninger for implementering af tværfagligt samarbejde, som er afgørende for kommunen at holde fokus på og tage stilling til i forbindelse med projektet. Der beskrives otte fokusområder, som hver for sig og tilsammen fremmer en god implementering af modellen. I nedenstående gives en beskrivelse af, hvad de enkelte kapitler konkret indeholder. 1.4 Læsevejledning Implementeringsguiden er disponeret som følger: Kapitel 2 beskriver forventningerne til partnerskabsprocessen. Kapitel 3 beskriver en trin-for-trin -guide til, hvordan modellen implementeres. Kapitel 4 beskriver de otte forudsætninger, som vurderes at være særligt centrale for implementeringsprocessen. I Bilag til implementeringsguiden indgår en række bilag, bestående af værktøjer og skabeloner, som kommunen kan vælge at tage udgangspunkt i. Yderligere er vedlagt en arbejdsgangsbeskrivelse i forhold til borgersurveyen samt en fidelitetstjekliste, som indeholder elementer, kommunen skal forholde sig til. 2. FORVENTNINGER TIL PARTNERSKABSPROCESSEN For at sikre en vellykket implementering er det vigtigt, at den enkelte kommune etablerer en effektiv organisering med klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt, at der sikres en forventningsafstemning med Rambøll i forhold til, hvad Rambøll bidrager med, og hvad kommunerne selv forventes at håndtere. I det følgende beskrives de forventninger, der er til kommunerne, og der gives et overblik over ansvarsfordelingen mellem hhv. projektlederen i kommunerne og Rambøll. Det forventes, at hver kommune udpeger en projektleder og nedsætter hhv. en koordinations- og en styregruppe. Koordinationsgruppen skal som udgangspunkt bestå af beskæftigelses-, socialog sundhedscheferne. Styregruppen skal som udgangspunkt bestå af afdelingsledere og nøglemedarbejdere fra de involverede fagområder. Bemærk, at henholdsvis koordinations- og styregruppe kan benævnes og bemandes, så det passer til den enkelte kommune. Ud over koordinations- og styregruppe kan det være relevant at etablere en række arbejdsgrupper. Projektlederen agerer forbindelsesled mellem koordinations- og styregruppe samt arbejdsgrupperne. Rambøll er kontaktperson for projektlederen. En organisering omkring implementeringen af modellen kan se ud som følger: 6

7 Koordinations- gruppe: Tværfaglig ledergruppe Rambøll Styregruppe: Mellemledere og nøglepersoner Projektleder Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Kommunerne forventes at gennemføre implementeringen af modellen i perioden april 2014 til oktober Rambøll vurderer implementeringens fidelitet i februar 2015 og udfærdiger den samlede evaluering af projektet i perioden oktober 2015 til januar Skemaet nedenfor viser de overordnede opgaver og ansvarsområder fordelt på aktiviteter, der er i den periode, hvor den anden fase af projektet gennemføres. 7

8 Fordeling af opgaver og ansvar på hovedaktiviteter Projektleder i kommunen Rambøll Etablering af kontakt (jan. 2014) Dialogmøder (feb. - mar. 2014) Screening af borgere til modellerne (apr. 2004) Opstart af survey (apr ) Processtøtte Overordnet formål: At påbegynde dialogen om projektet og få overordnede informationer om status på det tværfaglige samarbejde i kommunerne Deltagelse i telefoninterview Gennemførelse af telefoninterview Overordnet formål: At drøfte etableringen af projektorganiseringen internt samt afdække og rådgive om, hvordan modellerne kan implementeres inden for den kommunale struktur Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre ensartethed i screeningen af borgere til modellerne og volumen ved hver model Identificering af borgere ud fra karakteristika og overordnede rammer for screeningen Beskrivelse af overordnede rammer for screeningen Overordnet formål: At sikre mulighed for, at borgere identificeres med henblik på at måle borgernes progression Registrering af cpr-numre samt start- og slutdato for relevante indsatser Facilitering af pilottest blandt sagsbehandlere Teknisk opsætning af borgersurvey Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelse til sagsbehandlere i forbindelse med borgersurvey Tilpasning på basis af pilottest blandt sagsbehandlere Overordnet formål: At sikre sparring i forhold til de udfordringer, som kommunerne er stødt på (sep. 2014) Fastsættelse af dato Netværksmøde (dec. 2014) Kommunebesøg (jan. 2015) Analyse af implementeringens fidelitet (feb. 2015) Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Telefonisk drøftelse om planlægningen Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sætte fokus på implementeringserfaringer og sikre inspiration til at komme videre med implementeringen af modellerne Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Evt. bidrag til oplæg om erfaringer Deltagelse Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Koordination med oplægsholdere Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre sparring i forhold til de udfordringer, som kommunerne er stødt på, samt afdækning af, hvilke kommunale tilpasninger af modellerne de enkelte kommuner har gennemført Fastsættelse af dato Indkaldelse af koordinations- og styregruppe Telefonisk drøftelse om planlægningen Deltagelse Sørge for mødelokale og evt. forplejning Udsendelse af dagsorden Udarbejdelse af slides, drejebog mv. Facilitering af mødet Overordnet formål: At sikre, at modellerne implementeres som tiltænkt Projektleder i kommunen: Rambøll: KL: Sikre udfyldelse af tjeklister Udarbejdelse af tjeklister til at vurdere, om modellerne implementeres som tiltænkt KL faciliterer og følger op på, at kommunerne udfylder tjeklister i forhold til implementeringen af modellen Caseinterview (sep. 2015) Evaluering (okt jan. 2016) Overordnet formål: At gøre status for den kommunale implementering, herunder fidelitet, udbytte og erfaringer Fastsættelse af dato Udsendelse af temaer for interview Indkaldelse af relevante informanter Udarbejdelse af interviewguide mv. Deltagelse Gennemførelse af interview Sørge for mødelokale og evt. forplejning Overordnet formål: At evaluere resultater og effekter og uddrage konkrete erfaringer og læring som følge af implementeringen af modellen for de seks målgrupper. Bistå med afklaring af konkrete forhold ved behov Udtrække kvantitative data, herunder registerdata og surveydata Bearbejde og analysere kvantitative og kvalitative data Udarbejdelse af evalueringsrapport 8

9 Der skal udarbejdes en fælles implementeringsplan, som passer til de lokale forhold i den enkelte kommune. Implementeringsplanen skal som minimum beskrive: Hvilke aktiviteter, der sættes gang. Hvornår de sættes i gang. Hvem der er ansvarlig. På dialogmøderne blev i samarbejde med deltagerne udarbejdet en meget overordnet implementeringsplan. Kommunerne forventes at udarbejde en mere detaljeret plan og løbende justere og følge op på planen. Ansvaret herfor vil f.eks. kunne placeres hos styregruppen, jf. forslag til mulig ansvarsområder for hhv. koordinations-, styregruppen og projektlederen i Kapitel 4.2. Implementeringsplanen bør forholde sig til de otte beskrevne fokusområder, jf. Kapitel 4, som er helt centrale rammer for implementeringen af modellen. Herudover kan der være yderligere lokale forhold, der er relevante for den enkelte kommune at sikre bliver indeholdt i planen. Der er vedlagt en skabelon, som kommunen kan vælge at anvende, jf. bilag

10 3. IMPLEMENTERING AF MODELLEN Implementeringen af modellen i forhold til de seks målgrupper kan opdeles i fire trin: Trin 1: Screening af borgere i forhold til målgruppen Trin 2: Tværfaglig udredning Trin 3: Tværfaglig koordinering Trin 4: Tværfaglig opfølgning På trin 1 screenes borgerne i forhold til målgruppen. På trin 2 gennemføres en udredning af borgerens muligheder og behov. Yderligere samles de informationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en udbytterig, tværfaglig koordinering. Endelig vurderes koordinationsbehovet: Såfremt der ikke er tale om en borger med komplekse problemstillinger, igangsættes den tværfaglige koordinering telefonisk eller digitalt. Såfremt borgeren har komplekse problemstillinger, indkaldes til et tværfagligt møde, hvor borgeren som udgangspunkt deltager. Udgangspunktet er, at der ofte kan være behov for at gennemføre en tværfaglig koordinering, tidligt i borgerens forløb. Hvis der er tale om en borger, hvis sag vurderes at skulle til rehabiliteringsteamet, følges de lovfastsatte regler herom. Borgeren vil fortsat indgå i dette projekt. Den nye sygedagpengemodel: Den nye sygedagpengemodel vil berøre kravene til den tværfaglige koordinering for borgere i samarbejdsmodellens målgruppe 1 og 2. Det er i det følgende for hvert trin uddybet, hvad de forventede sygedagpengeregler vil betyde for modellen. På trin 3 drøftes mål og delmål for borgerens udvikling. Det drøftes og fastsættes, hvilke indsatser der kunne være relevante, og der afgives en indstilling til fagforvaltningerne. Til borgere med komplekse problemstillinger udpeges en koordinerende sagsbehandler. Der udarbejdes efterfølgende en indsats- og opfølgningsplan sammen med borgeren. Såfremt der er tale om borgere, der har haft deres sag i rehabiliteringsteamet, udfyldes rehabiliteringsplanens indsatsdel efter de lovfastsatte regler. På trin 4 følges op på mål og delmål for borgerens udvikling. Indsats- og opfølgningsplanen (/rehabiliteringsplanens indsatsdel for borgere i ressourceforløb) justeres i samarbejde med borgeren. I det følgende beskrives den i modellen fastlagte implementeringsproces yderligere trin-for-trin. 3.1 Trin 1: Screening af borgeren i forhold til målgruppen På trin 1 foretages den egentlige udsøgning af borgere, der vil kunne tilhøre de udvalgte målgrupper, som kommunen har valgt at arbejde med. 10

11 Kommunen kan vælge at gennemgå eksisterende sagsstammer og udsøge borgerne i målgruppen. Endvidere kan nye borgere, der henvender sig til kommunen, indgå i målgruppen. Kommunen skal anvende nedenstående skema i forhold til screeningen af borgerne i henhold til de seks målgrupper. Det kan herudover være behov for, at sagsbehandlere forud for screeningen af borgerne drøfter målgrupperne med udgangspunkt i de mulige karakteristika for de enkelte målgrupper, som er beskrevet i bilag 1.2. Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen Målgrupper Kriterier, der skal være opfyldt for, at borgeren tilhører den enkelte målgruppe Målgruppe 1: Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) Borgeren modtager sygedagpenge Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte niveau Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18 år været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden Borgeren har en muskel-skeletlidelse, dvs. sygdomme og symptomkomplekser relateret til muskler, sener, knogler og led og karakteriseret ved smerte og nedsat fysisk funktion, herunder f.eks. ondt i ryggen, nakkehold, slidgigt, osteoporose (knogleskørhed), fibromyalgi, piskesmæld, musearm eller leddegigt Borgerens muskel-skeletlidelse er af længerevarende karakter, herunder evt. livsvarig og/eller kronisk Målgruppe 2: Borgere med psykiske lidelser (sygedagpengemodtagere) Borgeren modtager sygedagpenge Borgeren har enten en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed Borgeren har som minimum en mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte niveau Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18 år været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 80 pct. af tiden. Målgruppe 3: Borgere med psykiske lidelser (kontanthjælpsmodtagere) Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18. år 11

12 Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har enten en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Målgruppe 4: Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren er over 30 år Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har en fysisk lidelse, og herudover har borgeren enten en diagnosticeret psykisk lidelse eller også viser borgeren tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Målgruppe 5: Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer Borgeren modtager kontanthjælp Borgeren har mindst haft fire skift i forsørgelsesgrundlaget inden for den seneste 5-årige periode. Hvis borgeren er under 23 år, har borgeren minimum haft et skift i forsørgelsesgrundlaget siden det fyldte 18. år Borgeren har i løbet af den seneste 3-årige periode været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden. Hvis borgeren er under 21 år, har borgeren siden det fyldte 18. år været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har en ikke-diagnosticeret fysisk lidelse eller diagnosen Medicinsk Uforklarede Symptomer. Herudover kan borgeren vise tegn på psykisk sårbarhed (f.eks. kan borgeren have depressive træk eller vise tegn på udbrændthed evt. i kombination med stress) Borgeren har livsstilsudfordringer, der relaterer sig til KRAMfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion) eller til økonomiske problemer mv. Borgeren har svært ved at tage hånd om sin egen helbredstilstand og egen sundhedsfremme uden hjælp Borgeren har fokus på begrænsninger frem for muligheder og mangler initiativ til at komme tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse Borgeren har en lav grad af tiltro til egne evner, kompetencer og kvalifikationer Målgruppe 6: Unge med psykiske lidelser, evt. med en kombination af misbrug Borgeren modtager uddannelseshjælp Borgeren er år Borgeren har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse Borgeren har i løbet af de seneste 3 år været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden, eller hvis borgeren er under 21 år: Borgeren har siden det fyldte 18 været ledig, aktiveret, sygemeldt mv. i mindst 60 pct. af tiden Borgeren har en diagnosticeret psykisk lidelse, eller også har 12

13 Kriterier for screeningen af borgerne i forhold til målgruppen borgeren en diffus psykisk lidelse, herunder f.eks. depression eller udbrændthed evt. i kombination med stress Borgeren har et misbrug af alkohol, medicin, euforiserende stoffer, og/eller borgeren har økonomiske, familiemæssige problemer mv. De kriterier, som skal være opfyldt for, at borgerne tilhører målgruppen, er fastsat på baggrund af de beskrevne målgrupper i projektets første fase samt de afviklede dialogmøder med de seks medvirkende kommuner i projektets anden fase. Den nye sygedagpengemodel i relation til screening af borgerne: Fra 1. juli 2014 vil borgere i modellens målgruppe 1 og 2, der kommer på jobafklaringsforløb, også være omfattet af modellen. Screeningen af borgere til modellens målgruppe 1 og 2 kan dermed fortsætte også efter 1. juli Under trin 2, 3 og 4 beskrives, hvordan sygedagpengemodellen relaterer sig til den tværfaglige udredning, den tværfaglige koordinering og den tværfaglige opfølgning. I forbindelse med screeningen af borgerne i forhold til målgruppen skal sagsbehandlerne registrere borgerne i en database med henblik på at der for disse borgere vil kunne gennemføres en survey om borgernes progression. Survey om borgerens progression De sagsbehandlere, der udsøger borgerne i forhold til de enkelte målgrupper, skal bidrage til at sikre, at borgerne får mulighed for at udfylde et spørgeskema. Ved udsøgningen og udfyldelsen af spørgeskemaet registreres borgerens cpr.nr. samt en startdato for borgerens indtrædelse i modellen i en elektronisk database (Rambøll Results). Yderligere skal sagsbehandleren registrere en forventet slutdato for borgerens udtrædelse af modellen. En forventet slutdato kan eksempelvis være, når borgeren forventes at have gennemført de første af de opstillede delmål og dermed har opnået tværfaglig koordinering og gennemført de første af de indsatser, aktiviteter eller tilbud, som kommunen har igangsat. Det er frivilligt for borgerne at udfylde spørgeskemaet, og Rambøll behandler borgerens svar fortroligt. I bilag 1.7 er arbejdsgangen for håndteringen af start- og slutmålinger beskrevet yderligere. De sagsbehandlere, der udsøger borgerne i forhold til målgrupperne, kan i princippet komme fra hhv. beskæftigelses-, social og sundhedsområdet. Dog er hver målgruppe karakteriseret ved at modtage forsørgelsesydelser, hvorved det kan være hensigtsmæssigt at placere udsøgningen på beskæftigelsesområdet. 13

14 Fidelitetstjekliste ved screening af borgerne i forhold til målgruppen I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til nedenstående fidelitetsparameter, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Screeningen er udført i overensstemmelse med de fastsatte parametre i målgruppebeskrivelserne 3.2 Trin 2: Tværfaglig udredning af borgeren Den sagsbehandler, der har kontakt med borgeren, og som forbereder sagen til den tværfaglige koordinering, afdækker borgerens muligheder og udfordringer inden for eget faglige område. Denne sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) er også ansvarlig for, at der bliver indsamlet informationer fra øvrige faglige områder i og uden for kommunen. Hvis der er tale om borgere med knap så komplekse problemstillinger, foretages den tværfaglige koordinering telefonisk eller digitalt. Hvis der er tale om borgere, der vurderes at have komplekse problemstillinger, indkaldes til et tværfagligt møde, hvor relevante fageksperter deltager. Hvis sagen vurderes, at skulle forelægges rehabiliteringsteamet, følges de lovfastsatte regler herom, men der er mulighed for, at borgeren fortsat vil kunne indgå i projektet. Det vil være helt centralt i forberedelsen, at der forud for den tværfaglige koordinering indhentes information fra samtlige relevante områder. Det kan eksempelvis være, at der er informationer om borgerens sag i kommunens børne- og familieenhed, som kan være relevante at tage højde for i den tværfaglige koordinering, eller at borgeren har deltaget i et tilbud i kommunens træningsenhed, hvor det er afgørende at kende til effekterne af indsatsen. Den forberedende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede, herunder f.eks. et tværgående beslutningsudvalg) tager stilling til, hvorvidt der er tale om borgere med komplekse problemstillinger, og at der dermed er behov for et møde i forbindelse med den tværfaglige koordinering. I bilag 1.3 er der vedlagt et værktøj, som kan anvendes ved vurderingen af, hvorvidt der er behov for et tværfagligt møde. Værktøjet er udviklet af Frederiksberg Kommune. Den forberedende sagsbehandler (eller i kommunen bemyndigede) er ansvarlig for, at de relevante fageksperter fra hhv. kommunen og evt. regionen bliver indkaldt til møde eller inddraget i forbindelse med den tværfaglige koordinering. Det er med andre ord afgørende, at kommunen har afstemt interne procedurer for indkaldelse til og deltagelse i tværfaglig koordinering. Yderligere er det afgørende, at kommunen har forventningsafstemt med Regionen om deres deltagelse i den tværfaglige koordinering samt mulighederne for at trække på Regionens viden og ekspertise forud for et møde eller i forbindelse med tværfaglig koordinering, der foregår telefonisk eller digitalt. 14

15 Hver fagforvaltning er efter henvendelse fra den forberedende sagsbehandler (eller af kommunen bemyndigede) ansvarlig for, at fagforvaltningens relevante dokumenter kommer til at indgå i forbindelse med den tværgående koordinering. Borgeren og eventuelle bisiddere skal så vidt muligt have tilsendt de dokumenter, der ved et tværfagligt møde tages udgangspunkt i. Nedenstående anvendes i denne sammenhæng som definition af, hvilke sager der er komplekse. Hvordan defineres komplekse sager? Komplekse sager, hvor der vil være behov for et fysisk møde (videomøde), defineres i dette projekt som sager, hvor de to nedenstående kriterier er opfyldt: Flere sektorområder er involveret eller bør involveres, herunder f.eks. socialafdeling, beskæftigelsesforvaltning, sundhedscenter, træningsenhed, distriktspsykiatri, børne-familieenhed, kriminalforsorg, støtte-kontaktperson/ mentor/ hjemmevejleder mv. Borgeren har en lidelse, der i karakter og grad kræver en særlig grad af støtte for, at borgeren oplever en velkoordineret indsats fra de parter, der involveres. Herudover er følgende kriterier indikationer på, at der er tale om en kompleks sag: o o o o Borgeren har risiko for at miste bolig, forsørgelse, beskæftigelse mv. Borgeren har stor risiko for varigt funktionstab Borgerens funktionsevnenedsættelse vurderes at medføre risiko for arbejdsevnen på sigt Borgeren har en væsentlig nedsat mestringsevne I relation til projektet skal kommunen beskrive arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af et tværfagligt møde i komplekse sager, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet. Det vil være oplagt for kommunen at tage udgangspunkt de arbejdsgange, som der er etableret i forbindelse med rehabiliteringsteamet. Omvendt kan der være behov for at justere arbejdsgangene i forbindelse med et tværfagligt møde om komplekse sager, som ikke forelægges rehabiliteringsteamet, så det sikres, at arbejdsgangene er smidige og er tilpasset de lokale forhold i kommunen. Flere kommuner oplever, at det tager lang tid for sagsbehandlerne at forberede den tværfaglige koordinering og udfylde det forberedelsesskema, der anvendes lokalt i forbindelse med sager i rehabiliteringsteamet. Nogle kommuner vurderer, at der i forbindelse med en tværfaglig koordinering om en kompleks sag, der ikke forelægges rehabiliteringsteamet, ikke er behov for at udfylde et omfattende forberedende skema. Disse kommuner vurderer i stedet, at der blot er behov en procedure i forhold til videndeling af de centrale dokumenter forud for mødet samt et helt kort forberedelsesskema, der blot har karakter af en liste med centrale punkter, til at forberede det tværfaglige møde. Andre kommuner vurderer, at der er behov for informationerne i et omfattende forberedende skema, forud for den tværfaglige koordinering i komplekse sager på trods af, at det tager lang tid at udfylde. Kommunerne kan anvende et forberedelsesskema eller en overordnet dagsorden for den tværfaglige koordinering. I bilag 1.5 er vedlagt tre eksempler, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Det første eksempel indeholder et helt kort forberedende skema, en dagsorden og en vejledning til et tvær- 15

16 fagligt møde. De to næste eksempler indeholder længere forberedelsesskemaer til tværfaglig koordinering. I sidstnævnte skemaer er der taget udgangspunkt i hhv. Roskilde og Albertslund Kommunes forberedende del af rehabiliteringsplanen. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige udredning: Fra 1. juli 2014 vil sygedagpengemodtagere efter 22 uger skulle have vurderet, hvorvidt de opfylder reglerne for at få forlænget deres sygedagpenge. Borgere, som ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (uden hensyn til formue og en evt. ægtefælle eller samlevers indtægts- og formueforhold). Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, der afgiver indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have. Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler. Borgeren og den koordinerende sagsbehandler skal forud for sagens behandling i rehabiliteringsteamet udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer og udfordringer og de lægelige oplysninger. I samarbejdsmodellen fastsættes, at kommuner skal beskrive arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet. Dette gælder også for kommuner, der arbejder med målgruppe 1 og 2. I nogle sager, hvor borgerne ved screeningen vurderes at tilhøre modellens målgruppe 1 og 2, kan der før de 22 uger være behov for tværgående koordinering. Hvis der er tale om borgere med komplekse problemstillinger afholdes et fysisk tværfagligt møde (eller videomøde), mens det for andre borgere vil være nok med en telefonisk eller digital tværfaglig koordinering. Kommunen skal senest en måned efter overgang til jobafklaringsforløb have forelagt sagen for rehabiliteringsteamet og iværksat indsatsen. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling skal den koordinerende sagsbehandler og personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del. Fra den 1. januar 2015 skal den sygemeldte i sager der forventes at vare over 8 uger, jf. den nye sygedagpengemodel, have været hos lægen for at få en lægeattest inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. Lægen skal blandt andet på baggrund af den sygemeldtes oplysninger vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om der eventuelt er behov for skånehensyn. Dette forhold om en tidlig lægelig vurdering giver kommunerne bedre mulighed for at kunne iværksætte en tidlig indsats, herunder evt. en tidlig tværfaglig koordinering. På trods af, at der for borgere med komplekse problemstillinger skal udpeges en koordinerende sagsbehandler, kan der være mange involverede i borgerens sag. Der kan forud for den tværfaglige koordinering udarbejdes et kontaktkort til borgeren med de fagpersoner fra kommunen og evt. fra borgerens private netværk, som er relevante i det tværfaglige samarbejde. Der er vedlagt et eksempel i bilag 1.6, som kommunerne kan lade sig inspirere af. Fidelitetstjekliste ved tværfaglig udredning I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Arbejdsgangene i forbindelse med forberedelsen af et tværfagligt møde i komplekse sager er beskrevet, herunder hvordan informationer om udredningen af borgeren deles forud for mødet 16

17 3.3 Trin 3: Tværfaglig koordinering Hvis der er tale om borgere, hvis problemstillinger vurderes at være mindre komplekse, fortages den tværfaglige koordinering som før nævnt telefonisk eller digitalt. Hvis der er tale om borgere med komplekse problemstillinger består den tværfaglige koordinering af et fysisk møde (eller et videomøde). Borgeren deltager som udgangspunkt i det tværfaglige møde. Hvis der er tale om borgere, der skal have deres sag til rehabiliteringsteamet, følges det lovfastsatte regler herom. Ved den tværfaglige koordinering drøftes de tematikker eller forandringsområder, der vurderes at være relevante for borgeren. På mødet opstilles delmål på de enkelte områder, og der peges på mulige relevante indsatser og tilbud, der kan bringe borgeren nærmere uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis der ikke kan træffes beslutning på mødet, udarbejdes på baggrund af drøftelserne en indstilling om indsatser/tilbud, og de relevante fagforvaltninger træffer hurtigst muligt afgørelse i sagen. For borgere, der vurderes at have komplekse problemstillinger, udpeges en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler kan evt. udpeges fra andre fagområder end fra beskæftigelsesområdet. Den koordinerende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) udfærdiger på baggrund af mødet i samarbejde med borgeren en indsats- og opfølgningsplan (evt. tilpasset en relevant kommunal benævnelse af planen). I planen beskrives delmål, indsatser/aftaler, ansvarlige samt hvornår og hvordan der forventes at følges op. Der kan evt. tages udgangspunkt i skabelonen i bilag 1.4. Hvis der har været afholdt et møde i rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel i overensstemmelse med de lovfastsatte regler herom. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige koordinering: Sygemeldte borgere, som efter 22 uger ikke kan få sygedagpengene forlænget, overgår fra 1. juli 2014 til jobafklaringsforløb, og vil skulle have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. I så tilfælde vil den tværfaglige koordinering skulle foregå efter de lovfastsatte regler, men borgeren kan inkluderes i projektet alligevel. Dog kan der som tidligere beskrevet før de 22 uger være behov for en tværfaglig koordinering, hvorved projektets samarbejdsmodel kan finde anvendelse. Fra 1. januar 2015 vil sygemeldte borgere skulle visiteres til en af tre kategorier i en ny visitationsmodel. De nye sygedagpengeregler fastsætter ikke krav til tværfaglig koordinering i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1 sager). Der skal dog følges op på, om raskmeldingen sker som forventet. Ej heller er der krav til den tværfaglige koordinering i sager med forudsigelige, men længerevarende forløb (kategori 2-sager). Den sygemeldte skal tilbydes en indsats med klart fokus på tilbagevenden til arbejde eller for ledige påbegynde arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Ved første samtale skal der indgås aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Derimod skal den sygemeldte i diffuse og komplekse sager (kategori 3-sager) have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når de sygemeldte er visiteret til kategori 3. Denne sagsbehandler skal sammen 17

18 med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel. I henhold til samarbejdsmodellen i projektet kan borgere, der efter 1. januar 2015 visiteres til sygedagpengemodellens kategori 1 og 2, have behov for tværfaglig koordinering. Det vil fortsat være afgørende at have fokus på at vurdere koordinationsbehovet og gennemføre tværfaglig koordinering ved behov, og herved kan projektets samarbejdsmodel finde anvendelse. Det skal dog bemærkes, at udgangspunktet i de nye sygedagpengeregler er, at kommunens ressourcer skal målrettes de, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet. I forhold til om samarbejdsmodellen er implementeret som tiltænkt i relation til den tværfaglige koordinering, anvendes nedenstående fidelitetstjekliste. Fidelitetstjekliste ved tværfaglig koordinering I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Der er i alle sager taget eksplicit stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde (evt. et videomøde), eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt I komplekse sager er der afholdt et tværfagligt møde (evt. et videomøde) med henblik på at sikre en tværfaglig koordinering I ikke-komplekse sager er der som minimum foretaget en tværfaglig koordinering telefonisk eller digitalt Der er i alle sager eksplicit taget stilling til, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt, at borgeren inddrages i den tværfaglige koordinering, og hvis der er afholdt et tværfagligt møde, er borgeren som udgangspunkt blevet opfordret til at deltage på mødet I komplekse sager har borgere fået tilknyttet en koordinerende sagsbehandler Der er udarbejdet en plan for borgeren, der beskriver delmål, indsatser/aftaler, ansvarlige samt hvornår og hvordan der forventes at følges op 3.4 Trin 4: Tværfaglig opfølgning Der gennemføres som minimum opfølgning som led i borgerens kontaktforløb. Der skal i forbindelse med opfølgningen tages stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde, eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt. Hvis der vurderes at være behov for et tværfagligt opfølgningsmøde, er den koordinerende sagsbehandler (eller fra kommunen bemyndigede) ansvarlig for at sikre, at de relevante parter indkaldes til mødet. Ved samtlige opfølgninger skal der tages stilling til: Om indsatsen og delmålet for indsatsen skal fastholdes uændret: På baggrund af opfølgningen vurderes, at indsatsen skal fortsætte med det samme delmål og den samme indsats som hidtil. Om delmålet for indsatsen skal revideres: Det vurderes, at der er behov for at ændre delmålet for indsatsen. 18

19 Om indsatsen skal revideres: Det vurderes, at delmålene for indsatsen er rigtige, men at indsatsen ikke fungerer efter hensigten. Det skal i den forbindelse vurderes, om den tværfaglige udredning bør opdateres, og i hvilket omfang der er behov for andre indsatser. Om delmålet er opnået: Det vurderes, at målene for indsatsen er nået, og konklusionen på opfølgningen er, at indsatsen skal afsluttes, da borgeren ikke længere har behov for indsatsen. Den nye sygedagpengemodel i relation til den tværfaglige opfølgning: Efter 1. juli 2014 vil der for sygemeldte, der er overgået til jobafklaringsforløb, skulle ske en løbende opfølgning med 6 samtaler om året. Samtalerne holdes med henblik på at vurdere borgerens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, og om borgeren skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Herudover skal der følges op på, om borgeren følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. I opfølgningen skal der desuden tages nødvendigt hensyn til borgerens helbredstilstand. Efter 1. januar 2015 indføres en ny opfølgningsmodel for de tre tidligere beskrevne kategorier af sygemeldte. For borgere i kategori 1 er der ikke krav til opfølgning i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger. Der skal dog følges op på, om raskmeldingen sker som forventet. For borgere i kategori 2 skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholde sit job. I trappemodellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højest prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. For sygemeldte uden ansættelse er det højst prioriterede redskab påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Indsatsen i trappemodellen består i gradvist tilbagevenden til arbejde efter sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9b-12. For borgere i kategori 3 skal rehabiliteringsteamet bl.a. træffe afgørelse om, hvordan opfølgningen på borgerens sag tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres. Der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for at indsatsdelen justeres efter borgerens aktuelle situation og behov, samt bistå borgeren med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Den første opfølgning skal ske inden udgangen af 8. fraværsuge, med mindre der iværksættes en tidligere opfølgning som følge af en anmodning om fast-track-indsats. Herudover skal der gennemføres en opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. I henhold til samarbejdsmodellen i projektet kan borgere, der efter 1. januar 2015 visiteres til sygedagpengemodellens kategori 1 og 2, have behov for tværfaglig koordinering og dermed også tværfaglig opfølgning. Det vil fortsat være afgørende at have fokus på at vurdere koordinationsbehovet og gennemføre tværfaglig koordinering og opfølgning ved behov, og herved kan projektets samarbejdsmodel finde anvendelse. Som tidligere nævnt skal det dog bemærkes, at udgangspunktet i de nye sygedagpengeregler er, at kommunens ressourcer skal målrettes de, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet. Bemærk, at lovforslaget endnu ikke er vedtaget, og at der derfor fortsat kan ske ændringer i den beskrevne sygedagpengemodel. I forhold til om samarbejdsmodellen er implementeret som tiltænkt i relation til den tværfaglige opfølgning, anvendes nedenstående fidelitetstjekliste. 19

20 Fidelitetstjekliste ved tværfaglig opfølgning I forhold til, om modellen er implementeret som tiltænkt, er det afgørende, at kommunen kan give en positiv tilkendegivelse i forhold til følgende fidelitetsparametre, der også indgår i den samlede fidelitetstjekliste i bilag 1.8. Der er ved samtlige opfølgninger taget eksplicit stilling til det tværfaglige koordineringsbehov, dvs. om der er behov for et tværfagligt møde, eller om den tværfaglige koordinering kan foretages telefonisk/digitalt, og hvis der vurderes at være behov for et tværfagligt opfølgningsmøde, er det gennemført Der er ved samtlige opfølgninger taget stilling til: o Om indsatser og delmål for indsatserne skal fastholdes uændret o Om delmål for indsatserne skal revideres o Om indsatserne skal revideres o Om delmål er opnået 20

21 4. RAMMESÆTNING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Figuren nedenfor viser otte fokusområder, som er helt centrale rammer for implementeringen af modellen. Fokusområderne er baseret på den analyse, der er gennemført i første fase af projektet, samt viden om implementeringsprocesser. Herudover kan der være mange øvrige og lokale forhold, som er vigtige for kommunen at forholde sig til i forbindelse med implementeringen. I det følgende præsenteres de otte fokusområder: 4.1 Fælles vision og målsætninger Det er afgørende for implementeringsprocessen, at det tværfaglige samarbejde er ledelsesmæssigt (og politisk) understøttet med en fælles retning og fælles målsætninger på tværs af forvaltningsområder. Det er ligeledes vigtigt at drøfte og fastsætte ambitionsniveauet i forbindelse med implementeringen af modellen. Koordinationsgruppen skal formulere vision og målsætninger for kommunens deltagelse i projektet, herunder for dels samarbejdet på tværs, dels for de målgrupper, der er udvalgt. Følgende spørgsmål kan være relevante i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af vision og målsætninger: Hvor vil vi gerne hen med implementeringen af modellen? Hvordan ser organisationen/kommunen ud, efter vi har implementeret modellen? Hvilke resultater forventer vi at opnå med implementeringen? Hvilken betydning får implementeringen af modellen? Hvilke resultater og effekter forventer vi på lang, mellemlang og kort sigt? Hvilket samspil er der for kommunens tiltag og procedurer i forhold til øvrige reformer og tiltag? Hvordan sikrer vi, at vision og målsætninger bliver kommunikeret, så det bliver kendt for samtlige involverede, hvad vi forventer at opnå? 21

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel B I L A G 1 December 2013 Den nye sygedagpengemodel Problemstilling Omkring 400.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusinde berørte personer retten til sygedagpenge som følge

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017 2018

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

SYGEDAGPENGEMODTAGERE GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den

Læs mere

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere