Speciale Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen. Vejleder: Jeff Smidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale 2011. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen. Vejleder: Jeff Smidt"

Transkript

1 Speciale 2011 Sociologisk Institut, Københavns Universitet Den (u)synlige følgesvend EEnn kkvvaalliittaattiivv aannaallyyssee aaff ssppæ ænnddiinnggssffoorrhhoollddeett m meelllleem m uunnggee hhiivv ssm miitttteeddee oogg oom mvveerrddeenneenn Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen Vejleder: Jeff Smidt Antal tegn: Antal tegn i fodnoter: 1.752

2 Forord Vi vil gerne sende en stor tak til de unge, som har vist os den tillid at dele deres historier med os, og derigennem give os et indblik i, hvordan det er at være ung hiv-positiv i Danmark i dag. Desuden vil vi gerne takke Tinne Laursen og Lotte Ø. Rodkjær (Ungegruppen, Aarhus Universitetshospital, Skejby) for deres store engagement og hjælp med at skabe kontakt til vores informanter.

3 Indhold 1. Indledning og problemformulering Specialets positionering inden for det sociologiske felt Specialets formål og relevans Tidligere forskning og undersøgelser At være ung og syg At være ung i et foranderligt samfund individualisering, identitet og udvikling Den kulturelle frisættelse Ungdom og identitet Institutionel individualisering Når sygdom rammer Kronisk sygdom udfordrer identiteten Sygdomsoplevelsens moralske dimension Forstyrrelser i ungdomslivet: at være ung og hiv smittet Historien om hiv Hiv i Danmark De sociale og psykiske konsekvenser af at være hiv smittet En forståelse af at være ung og hiv smittet fra et interaktionistisk perspektiv Vejen gennem feltet fordomme og (for)forståelser Det kvalitative forskningsinterview et socialt møde At fortælle sin historie om livet med hiv Den sociale identitet i samtalen Rekruttering af interviewpersoner Den vanskelige rekrutteringsproces Refleksioner over vores informanter Etiske overvejelser Det informerede samtykke Fortrolighed og anonymisering Etiske overvejelser i den konkrete interviewsituation Teoriapparat og analyse Menneskets selv formes gennem social interaktion Mead og idéen om selvets dannelse Erving Goffman om menneskelig samhandling Stigma og identitet At kontrollere information om sig selv i den sociale interaktion Skam og sociale bånd følelsernes betydning i den sociale interaktion At se sig selv i andre Følelsesfælder Opsamling Hiv i spændingsfeltet mellem den unge smittede og omverdenen Den (u)synlige sygdom Hiv som stigmatiserende sygdom Selvstigmatisering forestillingen om andres forestillinger At skjule sit stigma for omverdenen at passere

4 7. At leve åbent eller skjult med hiv: tanker om at fortælle andre, at man er hiv smittet Personen før hiv Hvad skal de andre tro? At håndtere det at fortælle At leve åbent med hiv At danne et vi med andre Sygdommens forskellige følelser Følelsernes processer De følelsesmæssige konsekvenser af hemmeligheder og løgne Opsamling Risiko og skyld Mary Douglas Deborah Lupton privatiseringen af risici Hiv i lyset af den moderne risikologik Din sygdom din skyld Den risikofyldte seksualitet elefanten i sengen Diskussion: at relativere følelserne af skyld og skam Konklusion Perspektivering English summary Referencer

5 1. Indledning og problemformulering [ ] man [går] jo fra at være normal et eller andet sted til at få noget at vide, men man føler ikke nogen forandring, selv om man lige har fået en sygdom på sig. Man føler ikke, at man sådan har mistet et eller andet eller tabt håret eller fået knopper, så jeg ved ikke... Nogen gange har jeg tænkt, om man sådan hurtigere ville forstå, man havde fået en sygdom, hvis det var, at man i hvert fald så begyndte på medicin, fordi så ville man føle, at der var en eller anden forandring i livet. C: Jeg tænker også nogle gange, at hvis andre fik det at vide, så kan det være, at de begynder ikke at kunne lide mig og sådan noget [ ] I: Er der nogen grund til, at du ikke har fortalt det til for eksempel en ven? C: Ja, fordi jeg er bange for, at de ikke.. Jeg stoler ikke 100 % på dem, så jeg er bange for, at de vil fortælle det til alle, og pludselig så har jeg ingen venner. Og jeg har ikke fortalt det til nogen af dem endnu. Men jeg har faktisk rigtig gode venner og sådan noget, bedste venner om man kan sige, men jeg har heller ikke fortalt det til dem endnu. Ida Ida og Chris er begge unge og smittede med hiv. Det, der adskiller dem fra andre unge mennesker er, at de skal forholde sig til at bære en sygdom, hvilket kan have nogle særlige konsekvenser for deres liv. Det kan være en meget voldsom og ensom oplevelse at blive konfronteret med en kronisk og uhelbredelig sygdom, når man er ung. Ungdomslivet med planer om uddannelse, rejser, kærester og venner vil ofte blive forstyrret. De unge skal pludselig forholde sig til tanker om sygdom, behandlingsmuligheder og medicin. Desuden ligger der generelt et stort pres på de unge i det moderne samfund. Samfundet lægger op til, at unge i høj grad tager ansvar for deres egen lykke. Mulighederne er utallige, og der er høje forventninger til, at de tager en uddannelse og lever et spændende socialt liv. Set i det lys kan hiv på mange måder betragtes som en paradoksal sygdom. På grund af udviklingen i behandlingsmuligheder vil sygdommen for de fleste smittedes vedkommende forblive latent i kroppen og have få fysiske symptomer. Læger og forskere forventer desuden, at unge danske hiv-smittede kommer til at leve et langt liv som de fleste andre unge. Hiv er således i høj grad en usynlig sygdom, som ofte ikke mærker de smittede fysisk. For de unge hivsmittede betyder det, at ungdomslivet udadtil fortsætter som før, og de kan have en hverdag og et liv, som på mange måder minder om andre unges. Men indadtil bliver de unge hiv-smittede med ét tvunget til at forholde sig til nogle af livets store spørgsmål og problemstillinger. De kan føle sig meget alene med disse problemer og tanker, da det kan være svært for ens nærmeste og jævnaldrende at forstå, hvad man går igennem, fordi de ikke har prøvet det samme. Det er måske i Chris 3

6 endnu højere grad tilfældet, når der er tale om en sygdom som hiv. Der eksisterer stadig fordomme og stereotype forestillinger om sygdommen, som i den vestlige del af verden historisk og socialt er kædet sammen med marginaliserede grupper som homoseksuelle, narkomaner og prostituerede. Samtidig viser undersøgelser 1, at mange almindelige danskere er usikre på den viden, de har om sygdommen, hvilket også kan være med til at skabe grobund for fordomsfulde forestillinger og stigmatisering af hiv-smittede. Mange af de unge hiv-smittede vælger derfor at leve med sygdommen som en hemmelighed, de kun indvier de færreste i. Det er et valg, de blandt andet træffer, fordi de er bange for omverdenens reaktioner på, at de har hiv. Derfor bliver nogle af de mest centrale spørgsmål og overvejelser for de unge, om de skal fortælle andre om deres hiv-status og i så fald i hvilket omfang og hvordan. Disse overvejelser kan generere en række tanker og følelser hos dem, hvilket har stor indflydelse på deres liv og relationer. Livet med hiv er således modsætningsfyldt og rummer en indre spænding for de unge hiv-smittede, som har vakt vores undren. På den ene side lever de med en sygdom, som ikke mærker dem fysisk og dermed nærmest er usynlig. På den anden side får hiv stor indflydelse på deres liv, deres sociale relationer og deres syn på sig selv. Vi vil derfor argumentere for, at hiv rummer en paradoksal dynamik, som viser sig gennem sygdommens vekslen mellem at være usynlig og tilstede. De unge lever på mange måder en ganske almindelig hverdag, men de skal stadig forholde sig til at være smittet med en kronisk sygdom, som på mange måder opleves som stigmatiserende. Ved at interviewe otte unge mennesker i alderen år, som er hiv-smittede, vil vi undersøge og diskutere sygdommens særlige karakter og de dominerende problemstillinger, der gør sig gældende for de unge. Ud fra de ovenstående betragtninger er vi derfor nået frem til følgende problemformulering: Hvilke særlige problematikker gør sig gældende for de unge hiv-smittede i forhold til deres identitet og sociale relationer? Hvordan oplever og håndterer de unge de spændinger, der kan opstå i deres relationer til andre mennesker i kraft af sygdommen? 1 Se bl.a. Aids-fondet

7 1.1 Specialets positionering inden for det sociologiske felt I ethvert forskningsprojekt står forskeren over for en række valg med hensyn til metode, videnskabsteoretisk udgangspunkt og placering i det sociologiske felt. Ved at foretage disse valg, vælger forskeren samtidig et ganske bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, undersøgelsen tager sit udgangspunkt i. Dette blik bliver afgørende for, hvad man som forsker kan få øje på i genstandsfeltet, og derfor må disse valg være velovervejede (Bjerg & Villadsen 2006:8). I det følgende vil vi kort redegøre for de sociologiske briller, vi har valgt at betragte vores genstandsfelt igennem. Formålet med nærværende speciale er, som før nævnt, at opnå en nuanceret forståelse af, hvordan hivs særlige karakter påvirker unge hiv-smittedes identitet og deres relationer til omverdenen. Der er selvfølgelig flere måder at udforske denne problemstilling på, men vi har valgt at placere specialet inden for den socialpsykologiske gren af sociologien, som beskæftiger sig med spørgsmål omkring identitet, samfund, kultur og i særdeleshed diskussioner om social interaktion (Johansson 1999:9). Identitet og de sociale relationers betydning for de unge hivsmittede udgør omdrejningspunktet for vores problemformulering. Dermed har vi fundet det passende at tage udgangspunkt i et interaktionistisk orienteret perspektiv, som betoner betydningen af de menneskelige relationer for det enkelte individ. Med afsæt i et interaktionistisk perspektiv vil specialet således fokusere på, hvordan de unge hiv-smittedes identitet og selvforståelse forhandles og skabes i interaktionen med deres omgivelser. Den interaktionistiske tradition udspringer fra teoretikere som George Herbert Mead og Erving Goffman og bygger på den grundantagelse, at mennesket er et socialt væsen, hvis identitet og selvforståelse skabes i kraft af og gennem relationer til andre mennesker. Endvidere udgør betydning en væsentlig del af den interaktionistiske tradition i den forståelse, at betydningen af handlinger eller fænomener anses for at blive skabt i den sociale interaktion (Mik-Meyer & Järvinen 2005a:11). Betydning er således et relationelt fænomen, som skal anskues ud fra den situation eller kontekst, inden for hvilken den opstår (Emirbayer 1997:287). Vores interaktionistiske udgangspunkt er endvidere på flere måder inspireret af en konstruktivistisk tradition, hvori analyseobjektet betragtes som et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen (Mik- Meyer & Järvinen 2005a:9). Her er en anerkendelse af vidensproduktionen som en situeret og kontekstafhængig aktivitet et tilbagevendende tema. Det betyder blandt andet, at vi tager afstand fra den klassiske videnskabs overordnede fortælling og krav om en universel og altomfattende objektivitet med faste dikotomier. Inden for det konstruktivistiske perspektiv betragtes al vidensproduktion som situeret, hvilket blandt andet indebærer, at forskeren har et ansvar for sin 5

8 forskningspraktik. Forskeren bør dermed være opmærksom på sin egen rolle og påvirkning af feltet i den kontekst, hvori undersøgelsen udføres (Haraway 1994:61,69). Undersøgelsen er baseret på en række kvalitative interviews med unge hiv-smittede, og inspirationen fra interaktionismen og konstruktivismen har selvfølgelig også haft indflydelse på vores metodiske overvejelser. Det betyder blandt andet, at vi betragter det kvalitative interview som en metode, hvorigennem intervieweren selv aktivt påvirker den fortælling, der skabes (Mik-Meyer & Järvinen 2005:15). Ud fra dette perspektiv kan vi ikke se bort fra vores egen indflydelse på det empiriske materiale, da vi ser os selv som en del af den meningsproduktion, der genereres i vores interviews. Som nævnt, skabes betydning i den sociale interaktion, og den er afhængig af den kontekst, hvori den bliver produceret. Således er den viden, vi opnår om at være ung og hiv-smittet i dagens Danmark, situeret og skal betragtes ud fra de sammenhænge, hvori den produceres (jf. Haraway 1991:195) Specialets formål og relevans Der findes ikke mange undersøgelser om, hvordan det er at leve med hiv i dagens Danmark. Især mangler der forskning, der belyser, hvordan det er at være ung og hiv-smittet. Det er derfor vores hensigt med nærværende speciale at sætte fokus på sygdommen og i særdeleshed at opnå en større indsigt i, hvordan det er at leve som ung og hiv-smittet i Danmark. Hiv er en sygdom, som er gået lidt i glemmebogen i en dansk kontekst. Med det mener vi, at når talen falder på hiv, så er det oftest med udgangspunkt i andre og mindre velstillede lande, hvor sygdommen har en helt anden karakter end her i landet, blandt andet fordi mange af de smittede ikke har adgang til effektiv medicin. Hvert år er der dog stadig mennesker, der bliver smittet med hiv i Danmark, og sygdommen samt de forståelser, der eksisterer om den i det omgivende samfund, påvirker disse menneskers liv på forskellige måder. Hiv har været en realitet i Danmark i de seneste 30 år, og i løbet af den periode har sygdommen i høj grad ændret karakter. Den er gået fra at have været en akut og dødelig sygdom til at være en kronisk sygdom, som den smittede sagtens kan leve et langt liv med, hvis vedkommende er i medicinsk behandling. Desværre er diskussionen og opfattelsen af hiv og hivsmittede stadig præget af den retorik, der herskede i 1980 erne og 1990 erne. Stigmaet og den moralske fordømmelse eksisterer stadig, og sygdommen kædes fortsat sammen med specifikke marginaliserede grupper i samfundet, som for eksempel bøsser, narkomaner og prostituerede. 2 Haraways betragtninger kan ses i relation til det interaktionistiske udgangspunkt på den måde, at konteksten eller situationen er afgørende og anses for at have afgørende betydning for de resultater, man som forsker opnår (jf. Mik- Meyer & Järvinen 2005). 6

9 Koblingen mellem hiv og specifikke grupper har konsekvenser: på den ene side risikerer man en yderligere marginalisering af allerede udsatte grupper, og på den anden side overser man den gruppe af hiv-smittede, som faktisk ikke tilhører nogen af risikogrupperne. De samfundsmæssige opfattelser, som er knyttet til hiv, påvirker derfor i høj grad de mennesker, som lever med sygdommen i dag. Hvis man ikke er opmærksom på sygdommens kompleksitet både på et fysisk, socialt og kulturelt plan, risikerer man at overse aspekter, som kan være vigtige i forståelsen af, hvad det indebærer at leve med hiv. Vi er derfor af den opfattelse, at det er på tide, at der bliver lavet forskning, som sætter fokus på, hvordan det er at leve som ung og hiv-smittet i dagens Danmark og som tillige er med til at give et mere nuanceret billede af, hvad det er for nogle mennesker, der lever med sygdommen. I forlængelse heraf mener vi, at det er meget relevant at undersøge de følelser af angst og skam, de unge hiv-smittede oplever, samt hvilke implikationer det kan have for deres sociale relationer og identitetsdannelse (Rehr 2005:65). De vælger at holde sygdommen hemmelig for venner, familie og andre i deres umiddelbare nærhed af frygt for at blive stemplet og afvist (Laursen 2005:50). Disse sociale og kulturelle aspekter af hiv bliver mange gange overset i behandlingen. Opmærksomheden rettes i stedet ofte mod de helbredsmæssige og medicinske konsekvenser af sygdommen, hvilket kan have den konsekvens, at man overser, hvordan den unge håndterer de personlige og sociale vanskeligheder, som sygdommen også kan medføre. I den forbindelse mener vi, at en mere sociologisk orienteret vinkel på sygdommen kan bidrage med at få sat lys på de sociale og personlige følger af at leve med hiv. Et mere samfundsorienteret perspektiv kan her træde til som et vigtigt supplement til og en nuancering af det naturvidenskabelige fokus, der præger en del af sundhedsvidenskaben (Løkke et al 2005:17f). 1.3 Tidligere forskning og undersøgelser Som nævnt i det foregående afsnit, så er der ikke lavet meget forskning om, hvordan det er at leve med hiv i dagens Danmark og slet ikke ud fra et ungdomsperspektiv. Det skal dog nævnes, at der på globalt plan findes rigtig meget forskning om hiv og aids. I kølvandet på opdagelsen af hiv i starten af 1980 erne, blev der blandt andet oprettet et hav af tidsskrifter 3, forskningsenheder, universitetskurser 4 mv., som udelukkende beskæftiger sig med problemstillinger relateret til hiv/aids. Mange af dem har dog et rent medicinsk perspektiv på sygdommen, og den samfundsmæssige forskning i hiv-relaterede problemstillinger bliver ikke prioriteret i nær så høj 3 Blot for at nævne et par stykker: AIDS, HIV & AIDS Review, HIV Medicine, Journal of HIV Therapy. 4 Københavns Universitet har netop oprettet et 1-årigt internationalt masterprogram i hiv (Master of Hiv). 7

10 grad. Derudover er der også en tendens til, at meget af forskningen omkring hiv/aids tager udgangspunkt i problematikker i udviklingslande, hvor sygdommen antager en helt anden karakter end i Danmark og andre mere velstående lande. Dermed er en del af motivationen for nærværende speciale at undersøge og diskutere de problemstillinger, som gør sig gældende for unge hivsmittede i en dansk kontekst ud fra et sociologisk perspektiv. Før vi går videre med at behandle problemstillingen for dette speciale, mener vi dog, at det er på sin plads kort at nævne og redegøre for de undersøgelser, der faktisk er lavet på området i løbet af de seneste år, og som vi i nærværende speciale ønsker at bygge videre på. Det gælder for disse undersøgelser, at de har forskellige vinkler på hiv og hiv-smittede og er lavet af folk med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. På den måde kan undersøgelserne samlet bidrage til at give et mere bredt og nuanceret billede af, hvordan det er at leve med hiv i Danmark i dag. I 2007 offentliggjorde patientforeningen Hiv-Danmark rapporten Hiv og levekår, som er én af de mest omfattende undersøgelser, der er blevet udarbejdet om hiv-smittedes levekår og livskvalitet i Danmark. Hensigten med undersøgelsen er at opnå en øget viden om hiv-smittedes livssituation. Rapportens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med respondenter, som er suppleret med 25 kvalitative interviews. Målgruppen er alle hiv-smittede i Danmark over 18 år og omfatter dermed alle hiv-smittede uanset smittemåde, og altså ikke udelukkende én særlig gruppe (Carstensen og Dahl 2007:11). Af etiske og praktiske grunde har forfatterne til rapporten valgt ikke at inkludere børn og unge under 18 år i undersøgelsen, og de undersøger endvidere ikke rapportens temaer i relation til alder. Dermed behandler rapporten heller ikke de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for unge, som lever med hiv. Vi finder det på sin plads at nævne, at der også er blevet udarbejdet undersøgelser, som har fokus på danskernes holdning til hiv og hiv-smittede. I 2004 publicerede Sundhedsstyrelsen rapporten Befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv. I 2009 udgav Aids-Fondet med støtte fra Sundhedsstyrelsen rapporten men jeg er ikke sikker på, at det, jeg ved, er rigtigt, som handler om danskernes viden, holdninger og adfærd i forhold til hiv og hivsmittede. Rapporterne peger på, at det generelle vidensniveau i den danske befolkning om hiv er relativt højt. De fleste danskere ved godt, at hiv smitter gennem ubeskyttet sex og blod (Sundhedsstyrelsen 2004a:9, Aids-Fondet 2009:44). Men som rapporten fra Aids-Fondet påpeger, så tvivler danskerne på deres egen viden om hiv (Aids-Fondet 2009:44). Vi vil vende tilbage til disse undersøgelser senere i specialet. 8

11 Ungegruppen, som er et tilbud for unge hiv-smittede, har samarbejdet med en del studerende på både bachelor- og specialeniveau. Målet med samarbejdet er at skabe øget viden om de sociale konsekvenser af at være smittet med hiv og at skabe større opmærksomhed om emnet og give inspiration til det danske forskningsmiljø. Indtil videre er der blevet skrevet opgaver inden for antropologi, journalistik og sociologi. Det er således også inden for denne kontekst, at nærværende speciale er udarbejdet. Internationalt har der længe været fokus på, at unge/unge voksne, som lever med en kronisk sygdom, udgør en gruppe med særlige behov. I Danmark er ungdomsmedicin dog først for relativt nyligt begyndt at blive etableret som et selvstændigt tværfagligt forskningsområde, men også her er der således ved at ske en erkendelse af, at der er andre problematikker på spil for unge kronisk syge end for børn eller voksne (Boisen et al 2010:31). Fokus for forskningsområdet er dog primært på unge patienters møde med behandlingssystemet og det sundhedsfaglige personale. Opfattelsen er, at sundhedssystemet oftest fokuserer på behandling af selve sygdommen, mens andre væsentlige områder af den unges liv let bliver overset. Det kræver særlig viden og opmærksomhed fra det sundhedsfaglige personale at håndtere unge patienters problemstillinger og at gå i dialog med dem (Ibid:31). Fokus er dog primært på unge med kroniske sygdomme, som gør, at de har længere indlæggelsesforløb eller ofte går til ambulant kontrol eller behandling på hospitalet. Det drejer sig for eksempel om unge, der har kræft, diabetes eller sclerose, men er ofte ikke tilfældet for unge hivsmittede. Selv om unge kronisk syge ganske givet har mange problemstillinger til fælles, så kan hiv alligevel siges at være præget af nogle andre karakteristika, som kræver en anden indgangsvinkel at undersøge. 9

12 2. At være ung og syg Inden vi går videre med at behandle problemstillingen, finder vi det passende i højere grad at kontekstualisere vores fokusområde. På den måde kan vi tydeliggøre den ramme, inden for hvilken vi bevæger os, når vi taler om, hvordan det er at leve med hiv som ung. Vi vil derfor i det følgende afsnit diskutere de forhold, der kan gøre sig gældende for de unge. Vi indleder med en diskussion af at være ung i et moderne samfund, som er præget af paradokser og kompleksitet. Herefter går vi videre med at diskutere de sociale og kulturelle betydninger, der kan knytte sig til at blive ramt af sygdom. Afslutningsvist vil vi kombinere de to aspekter i en diskussion af det særlige ved at blive ramt af sygdom som ung, og specifikt hvordan det er at leve med en sygdom som hiv, når man er ung. 2.1 At være ung i et foranderligt samfund individualisering, identitet og udvikling Hele den frihed, som er kommet i dag - de unge ved ikke, hvad de skal bruge den til. Hvis du ikke har nogen retningssans og kan gå alle steder hen, betyder det også, at du ingen steder har at gå hen. For alt er tilladt, alt er muligt. Og til sidst står du der og bliver ikke-beslutningsdygtig, for der er syv par bukser at hive ned fra hylden, og syv milliarder veje at gå. Bo Schiøler i Moustgaard 2011 Ungdom er et begreb, som er meget omdiskuteret og som fylder meget både i medier, forskning og menneskers dagligdag. Oftest bliver begrebet ungdom forstået som en livsfase eller en overgangsfase mellem barndommen og voksenalderen. Grænserne er dog meget utydelige og foranderlige, og det kan være svært præcist at sætte år på, hvor længe fasen varer (Illeris et. al. 2009:24). Ungdomstiden kan beskrives som en overgangsperiode, hvor den unges udvikling påvirkes af flere forskellige faktorer: de kropslige og indre fysiologiske og følelsesmæssige processer, samt de ydre forventninger, som kommer fra venner, forældre, lærere og det omgivende samfund (Hølge-Hazelton 2003:132). Som vi nævnte i indledningen, eksisterer der desuden en række forestillinger og forventninger om, hvordan det er at være ung. Umiddelbart associerer mange ungdommen med noget positivt; en uforpligtende livsfase med frihed, fester, studieliv, rejser, kærester og så videre (Illeris et al. 2002:17). Men ser vi nærmere på mange unges liv, vil vi opdage en mere kompleks og modsigelsesfuld virkelighed. Ungdommen er også en fase præget af utallige valg, som skal træffes, forventninger, der skal opfyldes, og en fase hvor en langt større grad af ansvar pålægges det enkelte individ i forhold til at træffe de rigtige valg med hensyn til fremtiden (Illeris et al. 2009:23). Ungdommen er således en paradoksal fase, hvor der på den ene side eksisterer en forestilling om et frit valg på alle hylder, men på den anden side findes der også en 10

13 række samfundsmæssige bindinger og krav om personlige forudsætninger. Man kan sige, at det er modsætningerne og den stadige udvikling og forandring, der mere end noget andet er det karakteristiske ved ungdommen (Ziehe og Stubenrauch 2008:37). For at opnå en forståelse for det paradoksale ved at være ung i dag, er det nødvendigt at se på de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, der er sket i samfundet de sidste år. En central forandringsudvikling, som har haft dybtgående konsekvenser for samfundet og dets borgere, er den individualiseringsproces, der har fundet sted. Individualiseringsprocessen drejer sig både om, at det enkelte individ har fået en øget samfundsmæssig betydning og flere muligheder for at forme sin egen tilværelse og identitet, men også at den enkelte i langt højere grad oplever at stå alene med ansvaret for sig selv, sine handlinger og konsekvenserne af dem (Illeris et al 2009:39). Der findes en række sociologiske teoretikere, der beskæftiger sig med denne samfundsudvikling. Vi vil dog undlade at komme ind på dem alle sammen her, men har i stedet valgt at fokusere på et mindre udvalg 5. Individualisering er et bredt favnende sociologisk begreb, der omfatter mange dimensioner. I denne sammenhæng har vi dog valgt at tage udgangspunkt i individualisering som en social foreteelse, dvs. som en proces, der involverer social interaktion mellem mennesker. Vi betragter således ikke individualisering som en opløsning af det sociale (jf. Katznelson 2004:25). I det følgende afsnit vil vi kort redegøre for begrebet individualisering ud fra en sociologisk betragtning, primært med udgangspunkt i teoretikerne Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch, Ulrich Beck samt Zygmunt Bauman. Overordnet kan man sige, at de alle sammen betragter individualisering som en stigende tendens til, at individers liv bliver mere fleksible og åbne, i takt med at samfundet bliver mere fleksibelt og differentieret, samtidig med at traditionelle fællesskabsformer og bindinger får langt mindre betydning (Katznelson 2004:27) Den kulturelle frisættelse De tyske ungdomskulturforskere Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch bruger begrebet kulturel frisættelse til at illustrere det moderne samfunds udviklingstendenser (Jacobsen 2008:271). Ifølge Ziehe og Stubenrauch (2008) er et individs livsmåder indirekte forbundet til samfundets kulturelle, politiske og økonomiske omvæltninger. Således har udviklingen af samfundet indflydelse på 5 Udover sociologiske teoretikere findes der en mangfoldighed af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inden for forskellige fag som filosofi, psykologi, pædagogik, statskundskab mv., der beskæftiger sig med at undersøge begrebet individualisering. Begrebet er heller ikke inden for sociologien helt nyt. Historisk er begrebet teoretisk blevet knyttet til modernitetens fremkomst, og hos klassiske teoretikere som Max Weber, Karl Marx og Émile Durkheim finder man individualiseringen som en vigtig faktor (Katznelson 2004:59). 11

14 udviklingen af kultur og menneskers livsverden, hvilket Ziehe og Stubenrauch mener muliggør den kulturelle frisættelse (ibid.:26). Den kulturelle frisættelse indebærer, at mennesker i stadig højere grad bliver frisat fra objektive strukturer og ikke i lige så høj grad er knyttet til traditionens symbolske fundament. Konsekvensen af dette er først og fremmest en større vægt på individets betydning, dvs. at man i højere grad tager udgangspunkt i individet frem for kollektivet. Aldrig før har så mange mennesker haft så meget tid, så mange materielle muligheder, så megen opmærksomhed på deres tanker og drømme, så meget fokus på stræben efter lykke og succes, eller på relationen og kommunikationen til andre (ibid.:31). Denne frigørelse fra traditionen er dog ikke ensbetydende med, at vi er mere frie. Man kan i stedet sige, at det har den konsekvens, at det udvider det, man forventer, drømmer om og længes efter i sit eget liv, også selvom det ikke kan opnås. En kløft skabes derved mellem forventninger og reelle muligheder (ibid:30) Ungdom og identitet Ungdomstiden er for de fleste en periode, hvori ens identitet og selvopfattelse formes og udvikles. Dermed bliver identitetsdannelsen en central opgave, når man er ung. Med inspiration fra den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman mener Ziehe og Stubenrauch (2008), at den kulturelle frisættelse har gjort denne dannelse til en kolossal opgave for individet. Ifølge Bauman er det moderne samfund karakteriseret ved sin flydende form, dvs. at der ikke længere findes nogle klare grænser. Stabilitet, fast arbejde og tryghed er ikke længere en selvfølgelighed i et samfund, hvor fleksibilitet, mobilitet og konstant forandring anses for mere værdifuldt. Problematikken ligger derved i, hvordan en begribelig identitet skabes i dette flydende samfund, hvor alt er i konstant forandring, og hvor der findes så mange muligheder, at det næsten er umuligt at vælge (Bauman 2000:15f). Da de stabile rammer, der var knyttet til fortidens normer og traditioner, ikke længere eksisterer, hviler der et større pres på det enkelte individ for at udvikle en stabil identitet. Identitetsdannelsen bliver en måde, hvorpå man kan styre de valg, man står over for. Der hviler dermed også et større pres på den unge for at have en forståelse af, hvem man er, hvad man vil med sig selv og sit liv. Selv om der eksisterer en forestilling om, at enhver er sin egen lykkes smed, kan de unge i virkeligheden ikke vælge frit. På trods af en forestilling om at vi ikke længere er påvirket af vores forældres baggrund, viser en række statistikker, at socialt tilhørsforhold og baggrund stadig har betydning (Illeris et al. 2009:34f). Forskellige unge har forskellige forudsætninger i form af den ulige fordeling af det, den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder økonomisk, social og kulturel kapital (Bourdieu 2007:177). Uanset forudsætninger er de unge dog alligevel bevidste om 12

15 alle de muligheder, som er til stede i deres liv, idet de i princippet ikke kan undgå eller ignorere dem. Mulighederne er til en vis grad fiktive, men fiktionen opleves alligevel som virkelig. Dermed kan der nemt opstå tanker om, hvad man kunne have gjort, de chancer man ikke fik taget, eller de ting, man kunne have gjort bedre alt dette er nærværende i de unges refleksioner. Der findes altid nogen eller noget at sammenligne sig med, som stiller individet over for andre muligheder og andre måder at leve sit liv på. De unge kan således opleve frustration og angst over, at de ikke er gode nok eller ikke er tilstrækkeligt opsøgende, men overser dermed de forskellige forudsætninger, de kan have, som for eksempel at de er syge (Ziehe og Stubenrauch 2008:36) Institutionel individualisering På linje med Ziehe og Stubenrauch, taler den tyske sociolog Ulrich Beck om individualisering som bestående af to hovedtendenser; den ene er svækkelsen af traditionelle sociale livsformer, en differentieringsproces der genererer en frisættelse og udvidelse af individets livsmuligheder. Den anden tendens er, at individer samtidig bliver pålagt en række krav og kontrolmekanismer, som retter sig mod den enkelte (Beck & Beck-Gernsheim 2002:202f). Beck mener videre, at disse krav og muligheder er indlejret i samfundsmæssige institutioner og sammenhænge, hvor fokus ligger på det enkelte individ. Det er denne proces, der også går under navnet institutionel individualisering 6 (Katznelson 2004:66). Denne individualiseringsproces hænger sammen med en række generelle samfundsmæssige forandringsprocesser i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet, forbrugsmønster osv.. Den udgør et vilkår, som de unge kun undtagelsesvis oplever bevidst, men som alligevel hele tiden er til stede som en indirekte og diffus tvang, der stiller krav om, at man handler og tager stilling som individ (Illeris et al 2009:41) Det er en individualiseret logik og retorik, som de unge møder i deres hverdag i forhold til uddannelsesvalg, fremtidsdrømme eller til håndtering af tilværelsen i det hele taget. Det drejer sig om at kunne forholde sig refleksivt, målrettet og prioriterende til sin egen situation (Katznelson 2004:66f). Den institutionelle individualisering indebærer således et krav om, at individet skal være en handlende aktør, som forholder sig aktivt til sin egen situation (Illeris et al 2009:45). Bauman formulerer det ved at betragte udviklingen af identitet fra at være noget givet til at være en opgave, og dermed overgives også ansvaret for konsekvenserne af ens valg til det enkelte individ (Bauman 2001 i Beck & Beck-Gernsheim 2002:xv-xvi). Der findes således et underliggende krav om, at man skal forholde sig aktivt til sin egen situation. Mennesker er og skal være aktive medskabere af deres egen tilværelse, og selv ved 6 Begrebet blev introduceret af Talcott Parsons i Action Theory and the Human Condition fra

16 nederlag skal den enkelte handle (Beck & Beck-Gernsheim 2002:24f). At mislykkes eller fejle er det enkelte individs egen skyld og eget ansvar, hvilket Bauman kalder en privatisering af livschancerne (Bauman 2001:150). Således overser man strukturelle eller institutionaliserede årsager til et individs problemer eller at finde løsninger på dette niveau. I stedet knyttes problemerne til et psykologisk aspekt, hvori indsatserne rettes mod individet. Som tidligere nævnt, er faren således, at man på den måde overser forskelle i individers ressourcer, muligheder og chancer for at påvirke deres eget liv. Dermed risikerer man at ignorere samfundsmæssige problemer og kollektive strukturer som klasse, køn, etnicitet etc. (Katznelson 2004:73). 2.2 Når sygdom rammer Sundhed og sygdom er ikke naturgivne størrelser, der eksisterer på forhånd, men derimod foranderlige konstruktioner, som er forankret i både medicinsk viden, kulturelle forestillinger, politik, sociale forhold og i enkelte menneskers handlinger (Otto 2009:32). Det er således heller ikke muligt at adskille biologi og kultur fra hinanden, og sundhed og sygdom skal derfor betragtes som både kulturelt produceret og personligt erfaret. Videnskaben har haft stor indflydelse på de kulturelle forestillinger om sundhed, sygdom og kroppen, som eksisterer i samfundet (Ibid:35). Med afsæt i ovenstående vil vi i dette afsnit diskutere, hvad det er for nogle sociale og kulturelle processer, der sættes i gang, når et menneske bliver ramt af en kronisk sygdom, samt på hvilke måder sygdom kan gribe ind i et menneskes tilværelse. Selv om sygdom oftest er en kropslig og fysisk tilstand, der medfører ubehag og lidelse, og på forskellige måder hæmmer og begrænser den syges livsudfoldelse, så spiller kultur også en central rolle i forhold til sygdom, og dermed ikke kun de fysiske symptomer. En sygdom vil ofte betegne en ulempe for det ramte individ, fordi det begrænser eller forhindrer opfyldelsen af såkaldte normale sociale roller i forhold til køn, alder samt sociale og kulturelle faktorer. Som nævnt er sygdom og sygdomsbegreber til en vis grad relative på den måde, at de varierer på tværs af kulturer og geografiske grænser samt forandrer sig fra tid til anden. At identificere, definere og afgrænse bestemte fænomener er en menneskelig aktivitet, og dermed ikke givet på forhånd. Derfor kan det nogle gange være svært at trække en grænse mellem sygdom og kultur. Der findes flere eksempler på etnografiske og historiske beskrivelser af sygdomme i forrige århundrede, som vi i den vestlige del af verden ikke længere vedkender som sygdomme. Et eksempel er hysteri, der dog stadig bruges som diagnose i visse asiatiske lande. Til gengæld er der i vores del af verden nu dukket nye diagnoser op som for eksempel piskesmæld og fibromyalgi, der ikke anvendes i andre dele af verden (Steffen & Meldgaard 2007:64). 14

17 Når man klassificerer en sygdom i form af en diagnose, så indebærer det også en negativ kategorisering af den syge som afvigende. Man kan tale om, at der sker en kulturel konstruktion af afvigelse (Ibid:63). De kropslige og fysiske ændringer og symptomer samt psykiske påvirkninger, som en kronisk sygdom medfører, har ofte betydelige sociale konsekvenser for det ramte individ. Sygdom minder os om, at vores krop og sinds normale funktion er central for social handlen og interaktion. Hvis vi ikke kan stole på, at vores kroppe fungerer normalt, så bliver vores interaktion med den sociale verden farefuld. Vores afhængighed af andre vokser måske, hvilket kan betyde, at vores selvopfattelse bliver udfordret (Nettleton 1995:69). I vores samfund og kultur lægges der meget stor vægt på, at de enkelte individer er selvstændige og selvhjulpne, og derfor kan det true den syges selvværd, hvis vedkommende oplever at være meget afhængig af andres hjælp. Det kan også gøre de sociale interaktioner særligt usikre, fordi de i vores samfund for det meste er baseret på gensidighed. Hvis man forventer eller kræver for meget og ikke returnerer den opmærksomhed, man selv er genstand for, kan konsekvensen være, at man bliver afvist. Det betyder, at den syge hele tiden må vurdere, om hans krav til andre er passende. At være kronisk syg griber således ind i den ramtes tilværelse på en meget omfattende måde, fordi den påvirker både hverdagslivet, de sociale relationer samt den syges identitet og selvforståelse, hvilket vil sige både den måde andre mennesker opfatter ham på, og den måde, hvorpå han opfatter sig selv. Reaktioner på sygdom er således ikke kun betinget af de kropslige symptomer eller individuelle motivationer, men er snarere formet og gennemsyret af den sociale, kulturelle og ideologiske kontekst, som den syges liv udspiller sig inden for. Sygdom er derfor på én gang både et meget personligt og et meget offentligt fænomen, hvor individ, krop og samfund interagerer (Ibid:69) Kronisk sygdom udfordrer identiteten De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i vores liv prøvet at være syge. Vi kan blive ramt af en slem forkølelse, halsbetændelse eller influenza, som i nogle dage tvinger os til at blive i sengen i stedet for at tage på arbejde eller i skole. I de dage, hvor sygdommen raser i vores kroppe, må de fleste af os hive stikket ud og forsømme de pligter og krav, som familie, arbejdsplads og samfundet normalt stiller til os. Udover at føles ubehageligt, virker sygdommen således også forstyrrende for vores hverdagsliv og rutiner. De fleste kan dog slå sig til tåls med, at symptomerne er kortsigtede, og at de er friske igen i løbet af nogle dage eller en uges tid (Nettleton 1995:68). De fleste sygdomme er af sådan mere forbigående karakter og medfører ikke nogen videre kategorisering af den syge og vil derfor heller ikke påvirke vedkommendes identitet i nævneværdig grad. For kronisk syge er situationen derimod en helt anden, fordi deres tilstand er permanent og dermed uundgåeligt 15

18 har en meget omfattende indvirkning på både den syge og de pårørendes liv. Det skal blandt andet ses i lyset af, at sygdomsmønstret har ændret sig markant i Europa siden anden halvdel af det 20. århundrede. Flere sygdomme, der tidligere var livstruende med et forholdsvist kort forløb, betragtes i dag som kroniske sygdomme med langstrakte forløb. Ændringen hænger blandt andet sammen med forbedrede behandlingsmuligheder og håndteringen af de bivirkninger, som den medicinske behandling kan medføre (Hølge-Hazelton 2010:24; Nettleton 1995:11; Paarup 2004:13). Sundhedsstyrelsen definerer kroniske sygdom som havende en eller flere af følgende karakteristika: * de er varige * de efterlader blivende følger * de skyldes ikke-reversible patologiske forandringer * de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling (Sundhedsstyrelsen 2005:11) Kroniske sygdomme kræver en mere omfattende medicinsk indgriben, fordi de syge ofte skal tage medicin på daglig basis for enten overhovedet at overleve eller for at fungere i hverdagen på trods af den kroniske lidelse som for eksempel hiv, diabetes eller hjertesygdom. At være kronisk syg er langt hen af vejen en identitet, man påtager sig. En sygdom kan gå fra at være et livsvilkår til ligefrem at udgøre en del af ens identitet. Ifølge professor ved Københavns Universitet, Bo Jacobsen, skal forklaringen findes i den proces, der begynder, når en person får at vide, at vedkommende har en livstruende eller kronisk sygdom (Korsgaard 2010). I alle samfund er et livsforløb struktureret af forventninger til hver fase i livet, for eksempel barndom eller ungdom, og mening tilskrives bestemte livsbegivenheder og de roller, som følger med dem. Når forventninger til livsforløbet ikke imødekommes, oplever mennesker indre kaos og forstyrrelse (Becker 1999:4). Idet mennesker forsøger at skabe mening ud af for eksempel et sygdomsudbrud, så lokaliserer de det inden for en bredere kontekst i deres tidligere liv. På den måde kan kronisk sygdom forstås som en biografisk forstyrrelse, idet den ikke kun griber ind og skaber forstyrrelser i vores krop rent fysisk, men også i vores livsbane, hvilket næsten uundgåeligt vil føre til en revurdering af vores liv. Denne proces kan medføre et tab af selv, men den kan også fungere som et vendepunkt i livet, hvilket kan medføre en forandret identitet (Nettleton 1995:88). Ifølge Bo Jakobsen vil mennesket i en sådan situation, hvor vedkommende får at vide, at det lider af en alvorlig sygdom, gribe til forskellige strategier for at håndtere diagnosen. Til at starte med vil man måske forsøge at benægte, at man er syg og ikke acceptere diagnosen. Efterfølgende vil man måske forsøge at kæmpe i mod 16

19 sygdommen og afprøve forskellige behandlingsmuligheder, men til sidst vil de fleste gå i en form for dialog med sygdommen og acceptere den. Det betyder ikke nødvendigvis, at man bliver passiv, men at man accepterer sin situation og tilværelse med sygdommen som følgesvend. Sygdommen bliver på den måde en del af den syges identitet (Korsgaard 2010). For at genfinde ordenen i livet, er det nødvendigt, at individet omarbejder sine forståelser af selvet og verden, samt redefinerer forstyrrelsen og selve livet (Becker 1999:4). En kronisk eller livstruende sygdom kan således både have negative og positive konsekvenser for den ramtes identitet og selvforståelse. Uden at negligere den smerte, angst og frustration, som mange alvorligt syge oplever, må man også anerkende, at der er nogle mennesker, som oplever, at en forstyrrelse i livet, som for eksempel et sygdomsudbrud er udtryk for, også kan have positive konsekvenser. Det kan for eksempel igangsætte en masse nye tanker om den drejning, ens liv kan tage eller betyde, at den syge bliver mere indsigtsfuld eller moden og pludselig ser nye muligheder for sit liv (Nettleton 1995:89) Sygdomsoplevelsens moralske dimension I de moderne vestlige samfund er fokuseringen på livsstilsvalg og individets personlige ansvar for egen sundhed og undgåelse af risici kommet til at dominere forklaringer på sygdom. Det nutidige kropsideal er den civiliserede krop, som er underlagt en høj grad af bevidst og rationel kontrol. Selvets praksisser hænger nøje sammen med idealet om det gode helbred og en lang levetid (Lupton 1997:8). Vi er meget optaget af at kontrollere vores liv og vores kroppe på en sådan måde, at vi ikke bliver udsat på nogen måde. Det gælder på mange områder, for eksempel i forhold til at spise sundt, dyrke motion, ikke at ryge, så man derigennem forsøger at minimere sin risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Alle medicinske tilstande er underlagt moralske domme, som er baseret på begreber som personligt ansvar for sygdom og patientens overholdelse af medicinske råd (Ibid:71). Der er således en stigende tendens til at opfatte helbredsproblemer som selvforskyldte. Det afhænger imidlertid i høj grad af sygdommens karakter, hvor stærk den moralske dom er. Mennesker, som bliver ramt af for eksempel influenza eller mæslinger bliver normalt ikke bebrejdet for at have fået sygdommen. Andre sygdomme er dog i høj grad behæftet med stærke moralske domme, og det gælder især for seksuelt overførte sygdomme samt de såkaldte livsstilssygdomme. At blive smittet med en kønssygdom bliver set som et udtryk for, at man ikke har forvaltet sin krop med omhu. Omverdenen betragter sygdommen som selvforskyldt, fordi den smittede har ignoreret samfundets moralske påbud og ikke har levet op til de sociale normer om ansvarlighed, som hersker i samfundet, og nu betaler de konsekvenserne af deres skødesløshed. Den syge person bliver således kategoriseret enten som værende uden skyld i sygdommen eller skyldig, hvorfor vedkommende 17

20 også fortjener sin skæbne (Lupton 1995:89). Når individet ikke har kunnet indordne sig under de gældende normer i samfundet og leve op til kravet om ansvarlighed, bliver vedkommende ofte betragtet som irrationel, selv-bedragerisk og uansvarlig, kort sagt en fiasko (Lupton 1997:90). Den smittede internaliserer ofte samfundets syn og pålægger sig selv en følelse af skyld og skam for ikke at have passet bedre på sig selv. Sygdom som symbol tjener derfor det formål at foretage en moralsk skelnen i forsøget på at kontrollere den sociale orden, den truer (Lupton 1995:90). Ifølge Lupton er epidemiske sygdomme, som for eksempel hiv, særligt virkningsfulde i at skabe panik, irrationalitet, stigmatisering og forsøg på at tilskrive skyld. Det er især tilfældet, hvis epidemien er ny eller rammer på en ny måde, hvilket genererer langt mere ekstreme reaktioner på grund af dens uventede karakter. Når en epidemi er ny, fremkalder den et utal af forskellige forklaringer, fortolkninger og forslag til strategier til at imødegå den, herunder mange som i sagens natur er moralske (Ibid:90). Vi vil senere vende tilbage til den moralske dimension af hiv. 2.3 Forstyrrelser i ungdomslivet: at være ung og hiv smittet I det følgende afsnit vil vi se på, hvad der er særligt kendetegnende ved at være ung og leve med en kronisk sygdom. For både unge og ældre kronisk syge er der en mængde af spørgsmål og bekymringer, som trænger sig på. Det kan for eksempel være bekymringer for kropslige forandringer, for sit job eller sin uddannelse, for sine pårørende eller for sin tilværelse, uanset hvilken alder man har. Når vi nu kobler kronisk sygdom med det at være ung, må vi derfor også spørge os selv om, hvad det er for forestillinger om unge som særlige, der kommer i spil. Som vi tidligere har nævnt, lægger det moderne samfund op til, at unge i høj grad tager ansvar for deres egen lykke. Der er pres på for at få sluset dem igennem uddannelsessystemet, og der er store forventninger til, at de har et spændende socialt liv. Men disse forventninger kan opleves som meget belastende, hvis du samtidig er syg. For langt de fleste unge mennesker er det heller ikke almindeligt at skulle forholde sig til en sygdom. Det kan derfor komme som et chok at blive diagnosticeret med en kronisk og potentielt livstruende sygdom. Som vi nævner i afsnit 2.2, kan det at leve med en kronisk sygdom have en betydelig indflydelse på individets identitet. Det gælder for de fleste kronisk syge. Det særlige for unge kan dog siges at være, at de i modsætning til mange voksne er i en fase af livet, hvor de er i gang med at træffe væsentlige identitetsnære beslutninger om for eksempel uddannelse, parforhold, forældreskab og bolig. At være i gang med at vælge uddannelse, at finde en kæreste, etablere sig i et fast parforhold og måske overveje at få børn, eller købe egen bolig, er situationer og overvejelser, mange midaldrende og ældre allerede har været 18

Den (u)synlige følgesvend

Den (u)synlige følgesvend DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Den (u)synlige følgesvend - En kvalitativ analyse af spændingsforholdet mellem unge hiv-smittede og omverdenen. Anna Wilroth og Marie-Louise Henningsen

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Selvom de fleste af os godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, så er hver fjerde dansker usikker på, om man kan blive smittet med hiv gennem tårer eller ved at

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 ODENSE 29.01. 2015 ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) PRIVILEGERET? Er majoriteten af min generation ganske

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere