Speciale Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen. Vejleder: Jeff Smidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale 2011. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen. Vejleder: Jeff Smidt"

Transkript

1 Speciale 2011 Sociologisk Institut, Københavns Universitet Den (u)synlige følgesvend EEnn kkvvaalliittaattiivv aannaallyyssee aaff ssppæ ænnddiinnggssffoorrhhoollddeett m meelllleem m uunnggee hhiivv ssm miitttteeddee oogg oom mvveerrddeenneenn Studerende: Anna Wilroth Marie Louise Henningsen Vejleder: Jeff Smidt Antal tegn: Antal tegn i fodnoter: 1.752

2 Forord Vi vil gerne sende en stor tak til de unge, som har vist os den tillid at dele deres historier med os, og derigennem give os et indblik i, hvordan det er at være ung hiv-positiv i Danmark i dag. Desuden vil vi gerne takke Tinne Laursen og Lotte Ø. Rodkjær (Ungegruppen, Aarhus Universitetshospital, Skejby) for deres store engagement og hjælp med at skabe kontakt til vores informanter.

3 Indhold 1. Indledning og problemformulering Specialets positionering inden for det sociologiske felt Specialets formål og relevans Tidligere forskning og undersøgelser At være ung og syg At være ung i et foranderligt samfund individualisering, identitet og udvikling Den kulturelle frisættelse Ungdom og identitet Institutionel individualisering Når sygdom rammer Kronisk sygdom udfordrer identiteten Sygdomsoplevelsens moralske dimension Forstyrrelser i ungdomslivet: at være ung og hiv smittet Historien om hiv Hiv i Danmark De sociale og psykiske konsekvenser af at være hiv smittet En forståelse af at være ung og hiv smittet fra et interaktionistisk perspektiv Vejen gennem feltet fordomme og (for)forståelser Det kvalitative forskningsinterview et socialt møde At fortælle sin historie om livet med hiv Den sociale identitet i samtalen Rekruttering af interviewpersoner Den vanskelige rekrutteringsproces Refleksioner over vores informanter Etiske overvejelser Det informerede samtykke Fortrolighed og anonymisering Etiske overvejelser i den konkrete interviewsituation Teoriapparat og analyse Menneskets selv formes gennem social interaktion Mead og idéen om selvets dannelse Erving Goffman om menneskelig samhandling Stigma og identitet At kontrollere information om sig selv i den sociale interaktion Skam og sociale bånd følelsernes betydning i den sociale interaktion At se sig selv i andre Følelsesfælder Opsamling Hiv i spændingsfeltet mellem den unge smittede og omverdenen Den (u)synlige sygdom Hiv som stigmatiserende sygdom Selvstigmatisering forestillingen om andres forestillinger At skjule sit stigma for omverdenen at passere

4 7. At leve åbent eller skjult med hiv: tanker om at fortælle andre, at man er hiv smittet Personen før hiv Hvad skal de andre tro? At håndtere det at fortælle At leve åbent med hiv At danne et vi med andre Sygdommens forskellige følelser Følelsernes processer De følelsesmæssige konsekvenser af hemmeligheder og løgne Opsamling Risiko og skyld Mary Douglas Deborah Lupton privatiseringen af risici Hiv i lyset af den moderne risikologik Din sygdom din skyld Den risikofyldte seksualitet elefanten i sengen Diskussion: at relativere følelserne af skyld og skam Konklusion Perspektivering English summary Referencer

5 1. Indledning og problemformulering [ ] man [går] jo fra at være normal et eller andet sted til at få noget at vide, men man føler ikke nogen forandring, selv om man lige har fået en sygdom på sig. Man føler ikke, at man sådan har mistet et eller andet eller tabt håret eller fået knopper, så jeg ved ikke... Nogen gange har jeg tænkt, om man sådan hurtigere ville forstå, man havde fået en sygdom, hvis det var, at man i hvert fald så begyndte på medicin, fordi så ville man føle, at der var en eller anden forandring i livet. C: Jeg tænker også nogle gange, at hvis andre fik det at vide, så kan det være, at de begynder ikke at kunne lide mig og sådan noget [ ] I: Er der nogen grund til, at du ikke har fortalt det til for eksempel en ven? C: Ja, fordi jeg er bange for, at de ikke.. Jeg stoler ikke 100 % på dem, så jeg er bange for, at de vil fortælle det til alle, og pludselig så har jeg ingen venner. Og jeg har ikke fortalt det til nogen af dem endnu. Men jeg har faktisk rigtig gode venner og sådan noget, bedste venner om man kan sige, men jeg har heller ikke fortalt det til dem endnu. Ida Ida og Chris er begge unge og smittede med hiv. Det, der adskiller dem fra andre unge mennesker er, at de skal forholde sig til at bære en sygdom, hvilket kan have nogle særlige konsekvenser for deres liv. Det kan være en meget voldsom og ensom oplevelse at blive konfronteret med en kronisk og uhelbredelig sygdom, når man er ung. Ungdomslivet med planer om uddannelse, rejser, kærester og venner vil ofte blive forstyrret. De unge skal pludselig forholde sig til tanker om sygdom, behandlingsmuligheder og medicin. Desuden ligger der generelt et stort pres på de unge i det moderne samfund. Samfundet lægger op til, at unge i høj grad tager ansvar for deres egen lykke. Mulighederne er utallige, og der er høje forventninger til, at de tager en uddannelse og lever et spændende socialt liv. Set i det lys kan hiv på mange måder betragtes som en paradoksal sygdom. På grund af udviklingen i behandlingsmuligheder vil sygdommen for de fleste smittedes vedkommende forblive latent i kroppen og have få fysiske symptomer. Læger og forskere forventer desuden, at unge danske hiv-smittede kommer til at leve et langt liv som de fleste andre unge. Hiv er således i høj grad en usynlig sygdom, som ofte ikke mærker de smittede fysisk. For de unge hivsmittede betyder det, at ungdomslivet udadtil fortsætter som før, og de kan have en hverdag og et liv, som på mange måder minder om andre unges. Men indadtil bliver de unge hiv-smittede med ét tvunget til at forholde sig til nogle af livets store spørgsmål og problemstillinger. De kan føle sig meget alene med disse problemer og tanker, da det kan være svært for ens nærmeste og jævnaldrende at forstå, hvad man går igennem, fordi de ikke har prøvet det samme. Det er måske i Chris 3

6 endnu højere grad tilfældet, når der er tale om en sygdom som hiv. Der eksisterer stadig fordomme og stereotype forestillinger om sygdommen, som i den vestlige del af verden historisk og socialt er kædet sammen med marginaliserede grupper som homoseksuelle, narkomaner og prostituerede. Samtidig viser undersøgelser 1, at mange almindelige danskere er usikre på den viden, de har om sygdommen, hvilket også kan være med til at skabe grobund for fordomsfulde forestillinger og stigmatisering af hiv-smittede. Mange af de unge hiv-smittede vælger derfor at leve med sygdommen som en hemmelighed, de kun indvier de færreste i. Det er et valg, de blandt andet træffer, fordi de er bange for omverdenens reaktioner på, at de har hiv. Derfor bliver nogle af de mest centrale spørgsmål og overvejelser for de unge, om de skal fortælle andre om deres hiv-status og i så fald i hvilket omfang og hvordan. Disse overvejelser kan generere en række tanker og følelser hos dem, hvilket har stor indflydelse på deres liv og relationer. Livet med hiv er således modsætningsfyldt og rummer en indre spænding for de unge hiv-smittede, som har vakt vores undren. På den ene side lever de med en sygdom, som ikke mærker dem fysisk og dermed nærmest er usynlig. På den anden side får hiv stor indflydelse på deres liv, deres sociale relationer og deres syn på sig selv. Vi vil derfor argumentere for, at hiv rummer en paradoksal dynamik, som viser sig gennem sygdommens vekslen mellem at være usynlig og tilstede. De unge lever på mange måder en ganske almindelig hverdag, men de skal stadig forholde sig til at være smittet med en kronisk sygdom, som på mange måder opleves som stigmatiserende. Ved at interviewe otte unge mennesker i alderen år, som er hiv-smittede, vil vi undersøge og diskutere sygdommens særlige karakter og de dominerende problemstillinger, der gør sig gældende for de unge. Ud fra de ovenstående betragtninger er vi derfor nået frem til følgende problemformulering: Hvilke særlige problematikker gør sig gældende for de unge hiv-smittede i forhold til deres identitet og sociale relationer? Hvordan oplever og håndterer de unge de spændinger, der kan opstå i deres relationer til andre mennesker i kraft af sygdommen? 1 Se bl.a. Aids-fondet

7 1.1 Specialets positionering inden for det sociologiske felt I ethvert forskningsprojekt står forskeren over for en række valg med hensyn til metode, videnskabsteoretisk udgangspunkt og placering i det sociologiske felt. Ved at foretage disse valg, vælger forskeren samtidig et ganske bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, undersøgelsen tager sit udgangspunkt i. Dette blik bliver afgørende for, hvad man som forsker kan få øje på i genstandsfeltet, og derfor må disse valg være velovervejede (Bjerg & Villadsen 2006:8). I det følgende vil vi kort redegøre for de sociologiske briller, vi har valgt at betragte vores genstandsfelt igennem. Formålet med nærværende speciale er, som før nævnt, at opnå en nuanceret forståelse af, hvordan hivs særlige karakter påvirker unge hiv-smittedes identitet og deres relationer til omverdenen. Der er selvfølgelig flere måder at udforske denne problemstilling på, men vi har valgt at placere specialet inden for den socialpsykologiske gren af sociologien, som beskæftiger sig med spørgsmål omkring identitet, samfund, kultur og i særdeleshed diskussioner om social interaktion (Johansson 1999:9). Identitet og de sociale relationers betydning for de unge hivsmittede udgør omdrejningspunktet for vores problemformulering. Dermed har vi fundet det passende at tage udgangspunkt i et interaktionistisk orienteret perspektiv, som betoner betydningen af de menneskelige relationer for det enkelte individ. Med afsæt i et interaktionistisk perspektiv vil specialet således fokusere på, hvordan de unge hiv-smittedes identitet og selvforståelse forhandles og skabes i interaktionen med deres omgivelser. Den interaktionistiske tradition udspringer fra teoretikere som George Herbert Mead og Erving Goffman og bygger på den grundantagelse, at mennesket er et socialt væsen, hvis identitet og selvforståelse skabes i kraft af og gennem relationer til andre mennesker. Endvidere udgør betydning en væsentlig del af den interaktionistiske tradition i den forståelse, at betydningen af handlinger eller fænomener anses for at blive skabt i den sociale interaktion (Mik-Meyer & Järvinen 2005a:11). Betydning er således et relationelt fænomen, som skal anskues ud fra den situation eller kontekst, inden for hvilken den opstår (Emirbayer 1997:287). Vores interaktionistiske udgangspunkt er endvidere på flere måder inspireret af en konstruktivistisk tradition, hvori analyseobjektet betragtes som et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen (Mik- Meyer & Järvinen 2005a:9). Her er en anerkendelse af vidensproduktionen som en situeret og kontekstafhængig aktivitet et tilbagevendende tema. Det betyder blandt andet, at vi tager afstand fra den klassiske videnskabs overordnede fortælling og krav om en universel og altomfattende objektivitet med faste dikotomier. Inden for det konstruktivistiske perspektiv betragtes al vidensproduktion som situeret, hvilket blandt andet indebærer, at forskeren har et ansvar for sin 5

8 forskningspraktik. Forskeren bør dermed være opmærksom på sin egen rolle og påvirkning af feltet i den kontekst, hvori undersøgelsen udføres (Haraway 1994:61,69). Undersøgelsen er baseret på en række kvalitative interviews med unge hiv-smittede, og inspirationen fra interaktionismen og konstruktivismen har selvfølgelig også haft indflydelse på vores metodiske overvejelser. Det betyder blandt andet, at vi betragter det kvalitative interview som en metode, hvorigennem intervieweren selv aktivt påvirker den fortælling, der skabes (Mik-Meyer & Järvinen 2005:15). Ud fra dette perspektiv kan vi ikke se bort fra vores egen indflydelse på det empiriske materiale, da vi ser os selv som en del af den meningsproduktion, der genereres i vores interviews. Som nævnt, skabes betydning i den sociale interaktion, og den er afhængig af den kontekst, hvori den bliver produceret. Således er den viden, vi opnår om at være ung og hiv-smittet i dagens Danmark, situeret og skal betragtes ud fra de sammenhænge, hvori den produceres (jf. Haraway 1991:195) Specialets formål og relevans Der findes ikke mange undersøgelser om, hvordan det er at leve med hiv i dagens Danmark. Især mangler der forskning, der belyser, hvordan det er at være ung og hiv-smittet. Det er derfor vores hensigt med nærværende speciale at sætte fokus på sygdommen og i særdeleshed at opnå en større indsigt i, hvordan det er at leve som ung og hiv-smittet i Danmark. Hiv er en sygdom, som er gået lidt i glemmebogen i en dansk kontekst. Med det mener vi, at når talen falder på hiv, så er det oftest med udgangspunkt i andre og mindre velstillede lande, hvor sygdommen har en helt anden karakter end her i landet, blandt andet fordi mange af de smittede ikke har adgang til effektiv medicin. Hvert år er der dog stadig mennesker, der bliver smittet med hiv i Danmark, og sygdommen samt de forståelser, der eksisterer om den i det omgivende samfund, påvirker disse menneskers liv på forskellige måder. Hiv har været en realitet i Danmark i de seneste 30 år, og i løbet af den periode har sygdommen i høj grad ændret karakter. Den er gået fra at have været en akut og dødelig sygdom til at være en kronisk sygdom, som den smittede sagtens kan leve et langt liv med, hvis vedkommende er i medicinsk behandling. Desværre er diskussionen og opfattelsen af hiv og hivsmittede stadig præget af den retorik, der herskede i 1980 erne og 1990 erne. Stigmaet og den moralske fordømmelse eksisterer stadig, og sygdommen kædes fortsat sammen med specifikke marginaliserede grupper i samfundet, som for eksempel bøsser, narkomaner og prostituerede. 2 Haraways betragtninger kan ses i relation til det interaktionistiske udgangspunkt på den måde, at konteksten eller situationen er afgørende og anses for at have afgørende betydning for de resultater, man som forsker opnår (jf. Mik- Meyer & Järvinen 2005). 6

9 Koblingen mellem hiv og specifikke grupper har konsekvenser: på den ene side risikerer man en yderligere marginalisering af allerede udsatte grupper, og på den anden side overser man den gruppe af hiv-smittede, som faktisk ikke tilhører nogen af risikogrupperne. De samfundsmæssige opfattelser, som er knyttet til hiv, påvirker derfor i høj grad de mennesker, som lever med sygdommen i dag. Hvis man ikke er opmærksom på sygdommens kompleksitet både på et fysisk, socialt og kulturelt plan, risikerer man at overse aspekter, som kan være vigtige i forståelsen af, hvad det indebærer at leve med hiv. Vi er derfor af den opfattelse, at det er på tide, at der bliver lavet forskning, som sætter fokus på, hvordan det er at leve som ung og hiv-smittet i dagens Danmark og som tillige er med til at give et mere nuanceret billede af, hvad det er for nogle mennesker, der lever med sygdommen. I forlængelse heraf mener vi, at det er meget relevant at undersøge de følelser af angst og skam, de unge hiv-smittede oplever, samt hvilke implikationer det kan have for deres sociale relationer og identitetsdannelse (Rehr 2005:65). De vælger at holde sygdommen hemmelig for venner, familie og andre i deres umiddelbare nærhed af frygt for at blive stemplet og afvist (Laursen 2005:50). Disse sociale og kulturelle aspekter af hiv bliver mange gange overset i behandlingen. Opmærksomheden rettes i stedet ofte mod de helbredsmæssige og medicinske konsekvenser af sygdommen, hvilket kan have den konsekvens, at man overser, hvordan den unge håndterer de personlige og sociale vanskeligheder, som sygdommen også kan medføre. I den forbindelse mener vi, at en mere sociologisk orienteret vinkel på sygdommen kan bidrage med at få sat lys på de sociale og personlige følger af at leve med hiv. Et mere samfundsorienteret perspektiv kan her træde til som et vigtigt supplement til og en nuancering af det naturvidenskabelige fokus, der præger en del af sundhedsvidenskaben (Løkke et al 2005:17f). 1.3 Tidligere forskning og undersøgelser Som nævnt i det foregående afsnit, så er der ikke lavet meget forskning om, hvordan det er at leve med hiv i dagens Danmark og slet ikke ud fra et ungdomsperspektiv. Det skal dog nævnes, at der på globalt plan findes rigtig meget forskning om hiv og aids. I kølvandet på opdagelsen af hiv i starten af 1980 erne, blev der blandt andet oprettet et hav af tidsskrifter 3, forskningsenheder, universitetskurser 4 mv., som udelukkende beskæftiger sig med problemstillinger relateret til hiv/aids. Mange af dem har dog et rent medicinsk perspektiv på sygdommen, og den samfundsmæssige forskning i hiv-relaterede problemstillinger bliver ikke prioriteret i nær så høj 3 Blot for at nævne et par stykker: AIDS, HIV & AIDS Review, HIV Medicine, Journal of HIV Therapy. 4 Københavns Universitet har netop oprettet et 1-årigt internationalt masterprogram i hiv (Master of Hiv). 7

10 grad. Derudover er der også en tendens til, at meget af forskningen omkring hiv/aids tager udgangspunkt i problematikker i udviklingslande, hvor sygdommen antager en helt anden karakter end i Danmark og andre mere velstående lande. Dermed er en del af motivationen for nærværende speciale at undersøge og diskutere de problemstillinger, som gør sig gældende for unge hivsmittede i en dansk kontekst ud fra et sociologisk perspektiv. Før vi går videre med at behandle problemstillingen for dette speciale, mener vi dog, at det er på sin plads kort at nævne og redegøre for de undersøgelser, der faktisk er lavet på området i løbet af de seneste år, og som vi i nærværende speciale ønsker at bygge videre på. Det gælder for disse undersøgelser, at de har forskellige vinkler på hiv og hiv-smittede og er lavet af folk med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. På den måde kan undersøgelserne samlet bidrage til at give et mere bredt og nuanceret billede af, hvordan det er at leve med hiv i Danmark i dag. I 2007 offentliggjorde patientforeningen Hiv-Danmark rapporten Hiv og levekår, som er én af de mest omfattende undersøgelser, der er blevet udarbejdet om hiv-smittedes levekår og livskvalitet i Danmark. Hensigten med undersøgelsen er at opnå en øget viden om hiv-smittedes livssituation. Rapportens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med respondenter, som er suppleret med 25 kvalitative interviews. Målgruppen er alle hiv-smittede i Danmark over 18 år og omfatter dermed alle hiv-smittede uanset smittemåde, og altså ikke udelukkende én særlig gruppe (Carstensen og Dahl 2007:11). Af etiske og praktiske grunde har forfatterne til rapporten valgt ikke at inkludere børn og unge under 18 år i undersøgelsen, og de undersøger endvidere ikke rapportens temaer i relation til alder. Dermed behandler rapporten heller ikke de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for unge, som lever med hiv. Vi finder det på sin plads at nævne, at der også er blevet udarbejdet undersøgelser, som har fokus på danskernes holdning til hiv og hiv-smittede. I 2004 publicerede Sundhedsstyrelsen rapporten Befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv. I 2009 udgav Aids-Fondet med støtte fra Sundhedsstyrelsen rapporten men jeg er ikke sikker på, at det, jeg ved, er rigtigt, som handler om danskernes viden, holdninger og adfærd i forhold til hiv og hivsmittede. Rapporterne peger på, at det generelle vidensniveau i den danske befolkning om hiv er relativt højt. De fleste danskere ved godt, at hiv smitter gennem ubeskyttet sex og blod (Sundhedsstyrelsen 2004a:9, Aids-Fondet 2009:44). Men som rapporten fra Aids-Fondet påpeger, så tvivler danskerne på deres egen viden om hiv (Aids-Fondet 2009:44). Vi vil vende tilbage til disse undersøgelser senere i specialet. 8

11 Ungegruppen, som er et tilbud for unge hiv-smittede, har samarbejdet med en del studerende på både bachelor- og specialeniveau. Målet med samarbejdet er at skabe øget viden om de sociale konsekvenser af at være smittet med hiv og at skabe større opmærksomhed om emnet og give inspiration til det danske forskningsmiljø. Indtil videre er der blevet skrevet opgaver inden for antropologi, journalistik og sociologi. Det er således også inden for denne kontekst, at nærværende speciale er udarbejdet. Internationalt har der længe været fokus på, at unge/unge voksne, som lever med en kronisk sygdom, udgør en gruppe med særlige behov. I Danmark er ungdomsmedicin dog først for relativt nyligt begyndt at blive etableret som et selvstændigt tværfagligt forskningsområde, men også her er der således ved at ske en erkendelse af, at der er andre problematikker på spil for unge kronisk syge end for børn eller voksne (Boisen et al 2010:31). Fokus for forskningsområdet er dog primært på unge patienters møde med behandlingssystemet og det sundhedsfaglige personale. Opfattelsen er, at sundhedssystemet oftest fokuserer på behandling af selve sygdommen, mens andre væsentlige områder af den unges liv let bliver overset. Det kræver særlig viden og opmærksomhed fra det sundhedsfaglige personale at håndtere unge patienters problemstillinger og at gå i dialog med dem (Ibid:31). Fokus er dog primært på unge med kroniske sygdomme, som gør, at de har længere indlæggelsesforløb eller ofte går til ambulant kontrol eller behandling på hospitalet. Det drejer sig for eksempel om unge, der har kræft, diabetes eller sclerose, men er ofte ikke tilfældet for unge hivsmittede. Selv om unge kronisk syge ganske givet har mange problemstillinger til fælles, så kan hiv alligevel siges at være præget af nogle andre karakteristika, som kræver en anden indgangsvinkel at undersøge. 9

12 2. At være ung og syg Inden vi går videre med at behandle problemstillingen, finder vi det passende i højere grad at kontekstualisere vores fokusområde. På den måde kan vi tydeliggøre den ramme, inden for hvilken vi bevæger os, når vi taler om, hvordan det er at leve med hiv som ung. Vi vil derfor i det følgende afsnit diskutere de forhold, der kan gøre sig gældende for de unge. Vi indleder med en diskussion af at være ung i et moderne samfund, som er præget af paradokser og kompleksitet. Herefter går vi videre med at diskutere de sociale og kulturelle betydninger, der kan knytte sig til at blive ramt af sygdom. Afslutningsvist vil vi kombinere de to aspekter i en diskussion af det særlige ved at blive ramt af sygdom som ung, og specifikt hvordan det er at leve med en sygdom som hiv, når man er ung. 2.1 At være ung i et foranderligt samfund individualisering, identitet og udvikling Hele den frihed, som er kommet i dag - de unge ved ikke, hvad de skal bruge den til. Hvis du ikke har nogen retningssans og kan gå alle steder hen, betyder det også, at du ingen steder har at gå hen. For alt er tilladt, alt er muligt. Og til sidst står du der og bliver ikke-beslutningsdygtig, for der er syv par bukser at hive ned fra hylden, og syv milliarder veje at gå. Bo Schiøler i Moustgaard 2011 Ungdom er et begreb, som er meget omdiskuteret og som fylder meget både i medier, forskning og menneskers dagligdag. Oftest bliver begrebet ungdom forstået som en livsfase eller en overgangsfase mellem barndommen og voksenalderen. Grænserne er dog meget utydelige og foranderlige, og det kan være svært præcist at sætte år på, hvor længe fasen varer (Illeris et. al. 2009:24). Ungdomstiden kan beskrives som en overgangsperiode, hvor den unges udvikling påvirkes af flere forskellige faktorer: de kropslige og indre fysiologiske og følelsesmæssige processer, samt de ydre forventninger, som kommer fra venner, forældre, lærere og det omgivende samfund (Hølge-Hazelton 2003:132). Som vi nævnte i indledningen, eksisterer der desuden en række forestillinger og forventninger om, hvordan det er at være ung. Umiddelbart associerer mange ungdommen med noget positivt; en uforpligtende livsfase med frihed, fester, studieliv, rejser, kærester og så videre (Illeris et al. 2002:17). Men ser vi nærmere på mange unges liv, vil vi opdage en mere kompleks og modsigelsesfuld virkelighed. Ungdommen er også en fase præget af utallige valg, som skal træffes, forventninger, der skal opfyldes, og en fase hvor en langt større grad af ansvar pålægges det enkelte individ i forhold til at træffe de rigtige valg med hensyn til fremtiden (Illeris et al. 2009:23). Ungdommen er således en paradoksal fase, hvor der på den ene side eksisterer en forestilling om et frit valg på alle hylder, men på den anden side findes der også en 10

13 række samfundsmæssige bindinger og krav om personlige forudsætninger. Man kan sige, at det er modsætningerne og den stadige udvikling og forandring, der mere end noget andet er det karakteristiske ved ungdommen (Ziehe og Stubenrauch 2008:37). For at opnå en forståelse for det paradoksale ved at være ung i dag, er det nødvendigt at se på de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, der er sket i samfundet de sidste år. En central forandringsudvikling, som har haft dybtgående konsekvenser for samfundet og dets borgere, er den individualiseringsproces, der har fundet sted. Individualiseringsprocessen drejer sig både om, at det enkelte individ har fået en øget samfundsmæssig betydning og flere muligheder for at forme sin egen tilværelse og identitet, men også at den enkelte i langt højere grad oplever at stå alene med ansvaret for sig selv, sine handlinger og konsekvenserne af dem (Illeris et al 2009:39). Der findes en række sociologiske teoretikere, der beskæftiger sig med denne samfundsudvikling. Vi vil dog undlade at komme ind på dem alle sammen her, men har i stedet valgt at fokusere på et mindre udvalg 5. Individualisering er et bredt favnende sociologisk begreb, der omfatter mange dimensioner. I denne sammenhæng har vi dog valgt at tage udgangspunkt i individualisering som en social foreteelse, dvs. som en proces, der involverer social interaktion mellem mennesker. Vi betragter således ikke individualisering som en opløsning af det sociale (jf. Katznelson 2004:25). I det følgende afsnit vil vi kort redegøre for begrebet individualisering ud fra en sociologisk betragtning, primært med udgangspunkt i teoretikerne Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch, Ulrich Beck samt Zygmunt Bauman. Overordnet kan man sige, at de alle sammen betragter individualisering som en stigende tendens til, at individers liv bliver mere fleksible og åbne, i takt med at samfundet bliver mere fleksibelt og differentieret, samtidig med at traditionelle fællesskabsformer og bindinger får langt mindre betydning (Katznelson 2004:27) Den kulturelle frisættelse De tyske ungdomskulturforskere Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch bruger begrebet kulturel frisættelse til at illustrere det moderne samfunds udviklingstendenser (Jacobsen 2008:271). Ifølge Ziehe og Stubenrauch (2008) er et individs livsmåder indirekte forbundet til samfundets kulturelle, politiske og økonomiske omvæltninger. Således har udviklingen af samfundet indflydelse på 5 Udover sociologiske teoretikere findes der en mangfoldighed af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inden for forskellige fag som filosofi, psykologi, pædagogik, statskundskab mv., der beskæftiger sig med at undersøge begrebet individualisering. Begrebet er heller ikke inden for sociologien helt nyt. Historisk er begrebet teoretisk blevet knyttet til modernitetens fremkomst, og hos klassiske teoretikere som Max Weber, Karl Marx og Émile Durkheim finder man individualiseringen som en vigtig faktor (Katznelson 2004:59). 11

14 udviklingen af kultur og menneskers livsverden, hvilket Ziehe og Stubenrauch mener muliggør den kulturelle frisættelse (ibid.:26). Den kulturelle frisættelse indebærer, at mennesker i stadig højere grad bliver frisat fra objektive strukturer og ikke i lige så høj grad er knyttet til traditionens symbolske fundament. Konsekvensen af dette er først og fremmest en større vægt på individets betydning, dvs. at man i højere grad tager udgangspunkt i individet frem for kollektivet. Aldrig før har så mange mennesker haft så meget tid, så mange materielle muligheder, så megen opmærksomhed på deres tanker og drømme, så meget fokus på stræben efter lykke og succes, eller på relationen og kommunikationen til andre (ibid.:31). Denne frigørelse fra traditionen er dog ikke ensbetydende med, at vi er mere frie. Man kan i stedet sige, at det har den konsekvens, at det udvider det, man forventer, drømmer om og længes efter i sit eget liv, også selvom det ikke kan opnås. En kløft skabes derved mellem forventninger og reelle muligheder (ibid:30) Ungdom og identitet Ungdomstiden er for de fleste en periode, hvori ens identitet og selvopfattelse formes og udvikles. Dermed bliver identitetsdannelsen en central opgave, når man er ung. Med inspiration fra den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman mener Ziehe og Stubenrauch (2008), at den kulturelle frisættelse har gjort denne dannelse til en kolossal opgave for individet. Ifølge Bauman er det moderne samfund karakteriseret ved sin flydende form, dvs. at der ikke længere findes nogle klare grænser. Stabilitet, fast arbejde og tryghed er ikke længere en selvfølgelighed i et samfund, hvor fleksibilitet, mobilitet og konstant forandring anses for mere værdifuldt. Problematikken ligger derved i, hvordan en begribelig identitet skabes i dette flydende samfund, hvor alt er i konstant forandring, og hvor der findes så mange muligheder, at det næsten er umuligt at vælge (Bauman 2000:15f). Da de stabile rammer, der var knyttet til fortidens normer og traditioner, ikke længere eksisterer, hviler der et større pres på det enkelte individ for at udvikle en stabil identitet. Identitetsdannelsen bliver en måde, hvorpå man kan styre de valg, man står over for. Der hviler dermed også et større pres på den unge for at have en forståelse af, hvem man er, hvad man vil med sig selv og sit liv. Selv om der eksisterer en forestilling om, at enhver er sin egen lykkes smed, kan de unge i virkeligheden ikke vælge frit. På trods af en forestilling om at vi ikke længere er påvirket af vores forældres baggrund, viser en række statistikker, at socialt tilhørsforhold og baggrund stadig har betydning (Illeris et al. 2009:34f). Forskellige unge har forskellige forudsætninger i form af den ulige fordeling af det, den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder økonomisk, social og kulturel kapital (Bourdieu 2007:177). Uanset forudsætninger er de unge dog alligevel bevidste om 12

15 alle de muligheder, som er til stede i deres liv, idet de i princippet ikke kan undgå eller ignorere dem. Mulighederne er til en vis grad fiktive, men fiktionen opleves alligevel som virkelig. Dermed kan der nemt opstå tanker om, hvad man kunne have gjort, de chancer man ikke fik taget, eller de ting, man kunne have gjort bedre alt dette er nærværende i de unges refleksioner. Der findes altid nogen eller noget at sammenligne sig med, som stiller individet over for andre muligheder og andre måder at leve sit liv på. De unge kan således opleve frustration og angst over, at de ikke er gode nok eller ikke er tilstrækkeligt opsøgende, men overser dermed de forskellige forudsætninger, de kan have, som for eksempel at de er syge (Ziehe og Stubenrauch 2008:36) Institutionel individualisering På linje med Ziehe og Stubenrauch, taler den tyske sociolog Ulrich Beck om individualisering som bestående af to hovedtendenser; den ene er svækkelsen af traditionelle sociale livsformer, en differentieringsproces der genererer en frisættelse og udvidelse af individets livsmuligheder. Den anden tendens er, at individer samtidig bliver pålagt en række krav og kontrolmekanismer, som retter sig mod den enkelte (Beck & Beck-Gernsheim 2002:202f). Beck mener videre, at disse krav og muligheder er indlejret i samfundsmæssige institutioner og sammenhænge, hvor fokus ligger på det enkelte individ. Det er denne proces, der også går under navnet institutionel individualisering 6 (Katznelson 2004:66). Denne individualiseringsproces hænger sammen med en række generelle samfundsmæssige forandringsprocesser i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet, forbrugsmønster osv.. Den udgør et vilkår, som de unge kun undtagelsesvis oplever bevidst, men som alligevel hele tiden er til stede som en indirekte og diffus tvang, der stiller krav om, at man handler og tager stilling som individ (Illeris et al 2009:41) Det er en individualiseret logik og retorik, som de unge møder i deres hverdag i forhold til uddannelsesvalg, fremtidsdrømme eller til håndtering af tilværelsen i det hele taget. Det drejer sig om at kunne forholde sig refleksivt, målrettet og prioriterende til sin egen situation (Katznelson 2004:66f). Den institutionelle individualisering indebærer således et krav om, at individet skal være en handlende aktør, som forholder sig aktivt til sin egen situation (Illeris et al 2009:45). Bauman formulerer det ved at betragte udviklingen af identitet fra at være noget givet til at være en opgave, og dermed overgives også ansvaret for konsekvenserne af ens valg til det enkelte individ (Bauman 2001 i Beck & Beck-Gernsheim 2002:xv-xvi). Der findes således et underliggende krav om, at man skal forholde sig aktivt til sin egen situation. Mennesker er og skal være aktive medskabere af deres egen tilværelse, og selv ved 6 Begrebet blev introduceret af Talcott Parsons i Action Theory and the Human Condition fra

16 nederlag skal den enkelte handle (Beck & Beck-Gernsheim 2002:24f). At mislykkes eller fejle er det enkelte individs egen skyld og eget ansvar, hvilket Bauman kalder en privatisering af livschancerne (Bauman 2001:150). Således overser man strukturelle eller institutionaliserede årsager til et individs problemer eller at finde løsninger på dette niveau. I stedet knyttes problemerne til et psykologisk aspekt, hvori indsatserne rettes mod individet. Som tidligere nævnt, er faren således, at man på den måde overser forskelle i individers ressourcer, muligheder og chancer for at påvirke deres eget liv. Dermed risikerer man at ignorere samfundsmæssige problemer og kollektive strukturer som klasse, køn, etnicitet etc. (Katznelson 2004:73). 2.2 Når sygdom rammer Sundhed og sygdom er ikke naturgivne størrelser, der eksisterer på forhånd, men derimod foranderlige konstruktioner, som er forankret i både medicinsk viden, kulturelle forestillinger, politik, sociale forhold og i enkelte menneskers handlinger (Otto 2009:32). Det er således heller ikke muligt at adskille biologi og kultur fra hinanden, og sundhed og sygdom skal derfor betragtes som både kulturelt produceret og personligt erfaret. Videnskaben har haft stor indflydelse på de kulturelle forestillinger om sundhed, sygdom og kroppen, som eksisterer i samfundet (Ibid:35). Med afsæt i ovenstående vil vi i dette afsnit diskutere, hvad det er for nogle sociale og kulturelle processer, der sættes i gang, når et menneske bliver ramt af en kronisk sygdom, samt på hvilke måder sygdom kan gribe ind i et menneskes tilværelse. Selv om sygdom oftest er en kropslig og fysisk tilstand, der medfører ubehag og lidelse, og på forskellige måder hæmmer og begrænser den syges livsudfoldelse, så spiller kultur også en central rolle i forhold til sygdom, og dermed ikke kun de fysiske symptomer. En sygdom vil ofte betegne en ulempe for det ramte individ, fordi det begrænser eller forhindrer opfyldelsen af såkaldte normale sociale roller i forhold til køn, alder samt sociale og kulturelle faktorer. Som nævnt er sygdom og sygdomsbegreber til en vis grad relative på den måde, at de varierer på tværs af kulturer og geografiske grænser samt forandrer sig fra tid til anden. At identificere, definere og afgrænse bestemte fænomener er en menneskelig aktivitet, og dermed ikke givet på forhånd. Derfor kan det nogle gange være svært at trække en grænse mellem sygdom og kultur. Der findes flere eksempler på etnografiske og historiske beskrivelser af sygdomme i forrige århundrede, som vi i den vestlige del af verden ikke længere vedkender som sygdomme. Et eksempel er hysteri, der dog stadig bruges som diagnose i visse asiatiske lande. Til gengæld er der i vores del af verden nu dukket nye diagnoser op som for eksempel piskesmæld og fibromyalgi, der ikke anvendes i andre dele af verden (Steffen & Meldgaard 2007:64). 14

17 Når man klassificerer en sygdom i form af en diagnose, så indebærer det også en negativ kategorisering af den syge som afvigende. Man kan tale om, at der sker en kulturel konstruktion af afvigelse (Ibid:63). De kropslige og fysiske ændringer og symptomer samt psykiske påvirkninger, som en kronisk sygdom medfører, har ofte betydelige sociale konsekvenser for det ramte individ. Sygdom minder os om, at vores krop og sinds normale funktion er central for social handlen og interaktion. Hvis vi ikke kan stole på, at vores kroppe fungerer normalt, så bliver vores interaktion med den sociale verden farefuld. Vores afhængighed af andre vokser måske, hvilket kan betyde, at vores selvopfattelse bliver udfordret (Nettleton 1995:69). I vores samfund og kultur lægges der meget stor vægt på, at de enkelte individer er selvstændige og selvhjulpne, og derfor kan det true den syges selvværd, hvis vedkommende oplever at være meget afhængig af andres hjælp. Det kan også gøre de sociale interaktioner særligt usikre, fordi de i vores samfund for det meste er baseret på gensidighed. Hvis man forventer eller kræver for meget og ikke returnerer den opmærksomhed, man selv er genstand for, kan konsekvensen være, at man bliver afvist. Det betyder, at den syge hele tiden må vurdere, om hans krav til andre er passende. At være kronisk syg griber således ind i den ramtes tilværelse på en meget omfattende måde, fordi den påvirker både hverdagslivet, de sociale relationer samt den syges identitet og selvforståelse, hvilket vil sige både den måde andre mennesker opfatter ham på, og den måde, hvorpå han opfatter sig selv. Reaktioner på sygdom er således ikke kun betinget af de kropslige symptomer eller individuelle motivationer, men er snarere formet og gennemsyret af den sociale, kulturelle og ideologiske kontekst, som den syges liv udspiller sig inden for. Sygdom er derfor på én gang både et meget personligt og et meget offentligt fænomen, hvor individ, krop og samfund interagerer (Ibid:69) Kronisk sygdom udfordrer identiteten De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i vores liv prøvet at være syge. Vi kan blive ramt af en slem forkølelse, halsbetændelse eller influenza, som i nogle dage tvinger os til at blive i sengen i stedet for at tage på arbejde eller i skole. I de dage, hvor sygdommen raser i vores kroppe, må de fleste af os hive stikket ud og forsømme de pligter og krav, som familie, arbejdsplads og samfundet normalt stiller til os. Udover at føles ubehageligt, virker sygdommen således også forstyrrende for vores hverdagsliv og rutiner. De fleste kan dog slå sig til tåls med, at symptomerne er kortsigtede, og at de er friske igen i løbet af nogle dage eller en uges tid (Nettleton 1995:68). De fleste sygdomme er af sådan mere forbigående karakter og medfører ikke nogen videre kategorisering af den syge og vil derfor heller ikke påvirke vedkommendes identitet i nævneværdig grad. For kronisk syge er situationen derimod en helt anden, fordi deres tilstand er permanent og dermed uundgåeligt 15

18 har en meget omfattende indvirkning på både den syge og de pårørendes liv. Det skal blandt andet ses i lyset af, at sygdomsmønstret har ændret sig markant i Europa siden anden halvdel af det 20. århundrede. Flere sygdomme, der tidligere var livstruende med et forholdsvist kort forløb, betragtes i dag som kroniske sygdomme med langstrakte forløb. Ændringen hænger blandt andet sammen med forbedrede behandlingsmuligheder og håndteringen af de bivirkninger, som den medicinske behandling kan medføre (Hølge-Hazelton 2010:24; Nettleton 1995:11; Paarup 2004:13). Sundhedsstyrelsen definerer kroniske sygdom som havende en eller flere af følgende karakteristika: * de er varige * de efterlader blivende følger * de skyldes ikke-reversible patologiske forandringer * de kræver en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig overvågning, observation eller behandling (Sundhedsstyrelsen 2005:11) Kroniske sygdomme kræver en mere omfattende medicinsk indgriben, fordi de syge ofte skal tage medicin på daglig basis for enten overhovedet at overleve eller for at fungere i hverdagen på trods af den kroniske lidelse som for eksempel hiv, diabetes eller hjertesygdom. At være kronisk syg er langt hen af vejen en identitet, man påtager sig. En sygdom kan gå fra at være et livsvilkår til ligefrem at udgøre en del af ens identitet. Ifølge professor ved Københavns Universitet, Bo Jacobsen, skal forklaringen findes i den proces, der begynder, når en person får at vide, at vedkommende har en livstruende eller kronisk sygdom (Korsgaard 2010). I alle samfund er et livsforløb struktureret af forventninger til hver fase i livet, for eksempel barndom eller ungdom, og mening tilskrives bestemte livsbegivenheder og de roller, som følger med dem. Når forventninger til livsforløbet ikke imødekommes, oplever mennesker indre kaos og forstyrrelse (Becker 1999:4). Idet mennesker forsøger at skabe mening ud af for eksempel et sygdomsudbrud, så lokaliserer de det inden for en bredere kontekst i deres tidligere liv. På den måde kan kronisk sygdom forstås som en biografisk forstyrrelse, idet den ikke kun griber ind og skaber forstyrrelser i vores krop rent fysisk, men også i vores livsbane, hvilket næsten uundgåeligt vil føre til en revurdering af vores liv. Denne proces kan medføre et tab af selv, men den kan også fungere som et vendepunkt i livet, hvilket kan medføre en forandret identitet (Nettleton 1995:88). Ifølge Bo Jakobsen vil mennesket i en sådan situation, hvor vedkommende får at vide, at det lider af en alvorlig sygdom, gribe til forskellige strategier for at håndtere diagnosen. Til at starte med vil man måske forsøge at benægte, at man er syg og ikke acceptere diagnosen. Efterfølgende vil man måske forsøge at kæmpe i mod 16

19 sygdommen og afprøve forskellige behandlingsmuligheder, men til sidst vil de fleste gå i en form for dialog med sygdommen og acceptere den. Det betyder ikke nødvendigvis, at man bliver passiv, men at man accepterer sin situation og tilværelse med sygdommen som følgesvend. Sygdommen bliver på den måde en del af den syges identitet (Korsgaard 2010). For at genfinde ordenen i livet, er det nødvendigt, at individet omarbejder sine forståelser af selvet og verden, samt redefinerer forstyrrelsen og selve livet (Becker 1999:4). En kronisk eller livstruende sygdom kan således både have negative og positive konsekvenser for den ramtes identitet og selvforståelse. Uden at negligere den smerte, angst og frustration, som mange alvorligt syge oplever, må man også anerkende, at der er nogle mennesker, som oplever, at en forstyrrelse i livet, som for eksempel et sygdomsudbrud er udtryk for, også kan have positive konsekvenser. Det kan for eksempel igangsætte en masse nye tanker om den drejning, ens liv kan tage eller betyde, at den syge bliver mere indsigtsfuld eller moden og pludselig ser nye muligheder for sit liv (Nettleton 1995:89) Sygdomsoplevelsens moralske dimension I de moderne vestlige samfund er fokuseringen på livsstilsvalg og individets personlige ansvar for egen sundhed og undgåelse af risici kommet til at dominere forklaringer på sygdom. Det nutidige kropsideal er den civiliserede krop, som er underlagt en høj grad af bevidst og rationel kontrol. Selvets praksisser hænger nøje sammen med idealet om det gode helbred og en lang levetid (Lupton 1997:8). Vi er meget optaget af at kontrollere vores liv og vores kroppe på en sådan måde, at vi ikke bliver udsat på nogen måde. Det gælder på mange områder, for eksempel i forhold til at spise sundt, dyrke motion, ikke at ryge, så man derigennem forsøger at minimere sin risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Alle medicinske tilstande er underlagt moralske domme, som er baseret på begreber som personligt ansvar for sygdom og patientens overholdelse af medicinske råd (Ibid:71). Der er således en stigende tendens til at opfatte helbredsproblemer som selvforskyldte. Det afhænger imidlertid i høj grad af sygdommens karakter, hvor stærk den moralske dom er. Mennesker, som bliver ramt af for eksempel influenza eller mæslinger bliver normalt ikke bebrejdet for at have fået sygdommen. Andre sygdomme er dog i høj grad behæftet med stærke moralske domme, og det gælder især for seksuelt overførte sygdomme samt de såkaldte livsstilssygdomme. At blive smittet med en kønssygdom bliver set som et udtryk for, at man ikke har forvaltet sin krop med omhu. Omverdenen betragter sygdommen som selvforskyldt, fordi den smittede har ignoreret samfundets moralske påbud og ikke har levet op til de sociale normer om ansvarlighed, som hersker i samfundet, og nu betaler de konsekvenserne af deres skødesløshed. Den syge person bliver således kategoriseret enten som værende uden skyld i sygdommen eller skyldig, hvorfor vedkommende 17

20 også fortjener sin skæbne (Lupton 1995:89). Når individet ikke har kunnet indordne sig under de gældende normer i samfundet og leve op til kravet om ansvarlighed, bliver vedkommende ofte betragtet som irrationel, selv-bedragerisk og uansvarlig, kort sagt en fiasko (Lupton 1997:90). Den smittede internaliserer ofte samfundets syn og pålægger sig selv en følelse af skyld og skam for ikke at have passet bedre på sig selv. Sygdom som symbol tjener derfor det formål at foretage en moralsk skelnen i forsøget på at kontrollere den sociale orden, den truer (Lupton 1995:90). Ifølge Lupton er epidemiske sygdomme, som for eksempel hiv, særligt virkningsfulde i at skabe panik, irrationalitet, stigmatisering og forsøg på at tilskrive skyld. Det er især tilfældet, hvis epidemien er ny eller rammer på en ny måde, hvilket genererer langt mere ekstreme reaktioner på grund af dens uventede karakter. Når en epidemi er ny, fremkalder den et utal af forskellige forklaringer, fortolkninger og forslag til strategier til at imødegå den, herunder mange som i sagens natur er moralske (Ibid:90). Vi vil senere vende tilbage til den moralske dimension af hiv. 2.3 Forstyrrelser i ungdomslivet: at være ung og hiv smittet I det følgende afsnit vil vi se på, hvad der er særligt kendetegnende ved at være ung og leve med en kronisk sygdom. For både unge og ældre kronisk syge er der en mængde af spørgsmål og bekymringer, som trænger sig på. Det kan for eksempel være bekymringer for kropslige forandringer, for sit job eller sin uddannelse, for sine pårørende eller for sin tilværelse, uanset hvilken alder man har. Når vi nu kobler kronisk sygdom med det at være ung, må vi derfor også spørge os selv om, hvad det er for forestillinger om unge som særlige, der kommer i spil. Som vi tidligere har nævnt, lægger det moderne samfund op til, at unge i høj grad tager ansvar for deres egen lykke. Der er pres på for at få sluset dem igennem uddannelsessystemet, og der er store forventninger til, at de har et spændende socialt liv. Men disse forventninger kan opleves som meget belastende, hvis du samtidig er syg. For langt de fleste unge mennesker er det heller ikke almindeligt at skulle forholde sig til en sygdom. Det kan derfor komme som et chok at blive diagnosticeret med en kronisk og potentielt livstruende sygdom. Som vi nævner i afsnit 2.2, kan det at leve med en kronisk sygdom have en betydelig indflydelse på individets identitet. Det gælder for de fleste kronisk syge. Det særlige for unge kan dog siges at være, at de i modsætning til mange voksne er i en fase af livet, hvor de er i gang med at træffe væsentlige identitetsnære beslutninger om for eksempel uddannelse, parforhold, forældreskab og bolig. At være i gang med at vælge uddannelse, at finde en kæreste, etablere sig i et fast parforhold og måske overveje at få børn, eller købe egen bolig, er situationer og overvejelser, mange midaldrende og ældre allerede har været 18

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere