Årsberetning for Sundhedsafdelingen 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning for Sundhedsafdelingen 2009"

Transkript

1 Årsberetning for Sundhedsafdelingen 2009

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Organisation og opgaver Beretning for Interne indsatsområder Tandplejen og Kagshuset Forebyggelse og sundhedsfremme Borgerrettet Forebyggelse Sundhedscentret inkl. rygestop Sundhedsplejen Kommunallægeområdet Perspektivering for

3 1. Indledning. Af Sundhedsafdelingens vision fremgår det, at Sundhedsafdelingen skal være frontløber i omsætningen af Herlev Kommunes Sundhedsstrategi i praksis. For at leve op til dette skal Sundhedsafdelingen blandt andet arbejde for, at viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes på alle niveauer i kommunen og at den konkrete sundhedsfremmende og forebyggende indsats bygges på et tæt og tværfagligt samarbejde sektorerne imellem. I konsekvens af dette har det overordnede tema for Sundhedsafdelingen i 2009 været tværfagligt samarbejde internt som eksternt. På de interne linjer har det handlet om fortsat udvikling af den Gode Arbejdsplads med omsætningen af det vedtagne Kodeks for den gode kommunikation i praktisk handling og det har handlet om tværgående temaer som social ulighed i sundhed, fælles sundhedsformidlingsplan for tandpleje, læger og sundhedsplejersker, børnesundhedscenter, sundhedsfremme blandt kommunens svageste misbrugere samt etableringen af et nyt udviklingsforum, der skal styrke den tværfaglige indsats og faglige kvalitet. På det eksterne plan er samarbejdet blevet styrket og udviklet i forhold til bl.a. til Herlev Hospital, de praktiserende læger, de frivillige organisationer og klynge kommunerne, herunder ikke mindst til Ballerup Kommune med tværkommunal indsats på alkoholstrategiområdet og stofmisbrugsområdet. I forhold til de øvrige forvaltninger og afdelinger i Herlev Kommune har kodeordet været tværfaglig indsats med borgeren i centrum f.eks. Herlev i bevægelse, Alkoholstrategi for Herlev kommune, ny organisering af tværfaglige sundhedsteams og konkret tværfaglig sagsbehandling på misbrugsområdet. Men det har også handlet om at sætte Sundhed på dagordenen i Herlev som et generelt tema. Vurderet ud fra den måde sundhedstemaet indgår i den nye kommunalplan må det siges at være lykkedes ret godt. Vi tillader os også at se etableringen af et sundheds- og voksenudvalg som et udtryk for at sundhedstemaet betragtes som væsentligt i Herlev Kommune 1. januar 2007 fik Herlev Kommune myndigheds- og finansieringsopgaven for det sundhedsfremmende og forebyggende område, stofmisbrugsområdet, alkoholområdet samt tandplejen for handicappede og borgere med svære psykiatriske lidelser. Sundhedsafdelingen har ansvaret for løsningen af disse opgaver. Ansvaret for løsningen af de sundhedsfremmende og forebyggende opgaver ligger, for så vidt angår den patientrettede indsats, i Sundhedscentret, og for så vidt angår den borgerrettede indsats i den tværsektorielle Sundhedskoordineringen. Denne struktur har fungeret tilfredsstillende, men det må dog erkendes, at det i det daglige arbejde har vist sig både vanskeligt og uhensigtsmæssigt, at fastholde den klare opdeling mellem den patientrettede og borgerrettede forebyggende indsats. I 2009 er der internt i Sundhedsafdelingen sket en reorganisering, der tager højde for dette problem. Aftalen mellem kommunerne i regionen om fortsat at købe ydelser af hinanden i 2007 og 2008 på bl.a. stofmisbrugsområder, alkoholområdet og specialtandpleje-området udløb 1. januar I konsekvens af dette, indgik Herlev Kommune aftale med Ballerup Kommune om fælles ansættelse af læge og sygeplejersker således, at hele opgaven på stofmisbrugsområdet kunne hjemtages pr. 1. april På alkoholområdet er der udviklet et ambulant kommunalt behandlingstilbud i KagsHuset som et lokalt alternativ til de eksisterende ukontrollerbare offentlige og private behandlingstilbud. På specialtandplejeområdet gennemførtes fra 1. januar 2009 en visitation af alle nye potentielle brugere forat vurdere, om de evt. kan modtage deres tandpleje i den kommunale tandpleje. 3

4 I 2007 fik Sundhedsafdelingen 3 millioner kr. fra SATS-puljen til et 2½ årigt sundhedsfremmeprojekt rettet mod de svageste Herlevborgere og 1,5 million kr. fra Sundhedsstyrelsen til ansættelse af en fælles alkoholkoordinator for Ballerup og Herlev kommuner. Begge disse projekter kørte fortsat i I 2008 fik Sundhedsafdelingen yderligere sammen med Kræftens Bekæmpelse 2 millioner kr. fra Forebyggelsesfonden til en opsøgende og forebyggende rygestopindsats over for Herlev Kommunes erhvervsvirksomheder. Også dette projekt kørte fortsat i Sundhedsafdelingen omfattede i 2009 følgende virksomhedsområder: Generel sundhedsfremme og forebyggelse herunder Sund By arbejdet, Sundhedscenter herunder Det Forebyggende Team, Kommunallægeområdet, Sundhedsplejen, KagsHuset og Tandplejen. For KagsHuset og Tandplejen er der udarbejdet separate årsberetninger. Som konsekvens af dette lægges der i nærværende årsberetning størst vægt på de øvrige virksomhedsområder. Det samlede personale i Sundhedsafdelingen bestod i 2009 af 67 personer, fordelt på sundhedschef og souschef, sekretariat 4 personer, 1 IT medarbejder, 1 udviklingskonsulent, 2 kommunallæger, tandplejepersonale 31 personer, KagsHuset 9 personer, Sundhedsplejen 7 personer samt Sundhedscentret 6 personer, herunder Det Forebyggende Team. Hertil kommer 4 projektansatte. 2. Organisation og opgaver. Sundhedsafdelingens sekretariat har til huse på Herlev Bygade 30, 2. sal. Sundhedsafdelingens virksomhedsområder omfattede pr. 1.januar 2009: - generel sundhedsfremme herunder Sund By arbejdet - sundhedscenter - det Forebyggende Team - sundhedsplejen - kommunallægeområdet - kommunal tandpleje - misbrugsområdet Udviklingskonsulenten dækker i princippet generel sundhedsfremme og forebyggelse, som omfatter den tværfaglige borgerrettede forebyggelse, sundhedsplanlægning, udvikling, initiering, styring og evaluering i forhold til de politisk vedtagne sundhedstemaer og Sund By koordineringen. Sundhedscentret dækker i princippet den patientrettede forebyggelse, herunder den tværfaglige indsats og samarbejdet med de praktiserende læger og sygehusene samt projekter for øjeblikket et tværkommunalt projekt mellem Klyngekommunerne om koordinering af den sammenhængende indsats overfor diabetes og KOL patienter. Det Forebyggende Team dækker de opsøgende og forebyggende hjemmebesøg hos over 75 årige borgere i Herlev. Sundhedsplejen dækker småbørns- og skolebørnsområdet. Sundhedsplejen deltager i det generelle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, bl.a. alkoholforebyggelse i småbørnsfamilier. Kommunallægerne dækker børne- og ungeområdet, sociallægeområdet, Rygestop Herlev samt konsulentvirksomhed for daginstitutioner. Kommunallægerne deltager endvidere i generel sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedsplanlægning, udviklingsarbejde m.v. 4

5 Den kommunale tandpleje omfatter tandpleje for de 0-18 årige, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt alderspensionister og omsorgstandpleje. Ved årets start var der klinikker på samtlige skoler og omsorgscentre samt en centralklinik på Herlev Bygade 30, 2. sal. Det er imidlertid blevet besluttet at reducere de 5 skoletandklinikker til 2 på henholdsvis Hjortespringskole og Engskolen. Den nye klinik på Hjortespringskole blev taget i brug 1. august Den nye klinik på Engskolen forventes færdig ultimo 2011 Forebyggelsen af stofmisbrug samt indsatsen overfor stofmisbrugere foretages fra misbrugscenteret KagsHuset, Symfonivej 41 samt på Station BAF på Herlev Hovedgade 153. Forebyggelse og behandlingen af alkoholmisbrug koordineres fra KagsHuset. Kommunallægerne, sundhedsplejen, udviklingskonsulenten herunder Sund By arbejdet, sundhedscentret, herunder det Forebyggende Team, og de projektansatte, har til huse på Herlev Bygade 30. Sundhedsafdelings organisatoriske opbygning fremgår af fig. 1. Sundhedsafdelingen er organisatorisk opdelt i 4 driftsenheder tandplejen, KagsHuset, sundhedsplejen og sundhedscentret inkl. det Forebyggende Team med hver sin afdelingsleder. De 4 afdelingsledere udgør sammen med sundhedschefen Sundhedsafdelingens ledelse. Kommunallæger og udviklingskonsulent er stabsfunktioner. Sundhedsafdelingens sekretariat betjener alle driftsområder. Figur 1 Ledelsesniveau Sundhedschef Souschef Administrativt ledelsesforum Udviklings- og kvalitetsforum Udviklingskonsulent Sekretariat Samarbejdsniveau Tværfagligt forum for Sundhedsafdelingen Lokalråd for Sundhedsafdeling Driftsniveau Tandplejen Misbrugsområdet Sundhedsplejen Kommunallægeområdet Sundhedscenter herunder ForebyggendeTeam 5

6 3. Beretning for 2009 Beretningen er opdelt således, at hvert enkelt driftsområde beskrives hver for sig. Da Sundhedsafdelingen, som nævnt i indledningen, arbejder mere og mere sammen med andre afdelinger, vil de afsnit, hvor det synes relevant, indeholde eksempler på, hvordan det tværgående samarbejde er forløbet. Herefter følger en beskrivelse af hvad der har fyldt mest i Til sidst præsenteres, i hvert afsnit, et skema med handleplaner og resultater fra 2009, samt et nyt skema med indsatsområder, konkrete handlinger, succeskriterier og evalueringsforslag for Interne indsatsområder Værdiarbejdet i Sundhedsafdelingen pågår fortsat. Dels har ledelsen arbejdet aktivt med den proces, der skal skabe nye kommunale ledelsesværdier. Dels har både ledere og medarbejdere fortsat arbejdet med at få de visioner og værdier, der i Sundhedsafdelingen blev formuleret tilbage i 2006, omsat til konkrete handlinger, så de giver mening for den enkelte ansatte, også i en dynamisk hverdag. For at sikre faglig udvikling afholder Sundhedsafdelingen hvert år enten en temadag eller et 2-dages internatkursus, hvor der tages aktuelle temaer op. I 2009 var emnet for temadagen konflikthåndtering i forhold til mødet med borgeren. Dagen bød foruden socialt samvær, på rigtig god undervisning af konfliktmægler Bo Ørsnes. Efterfølgende er der arbejdet videre med emnet, hvilket konkret har betydet, at der nu er udarbejdet en handlevejledning for Sikkerhed og konflikt samt voldsforebyggelse i Sundhedsafdelingen. I 2010 planlægges et 2-dages internatkursus, hvor emnet bliver social ulighed i sundhed. Endelig afholdes der i Sundhedsafdelingen løbende fyraftens møder. I 2009 har der været afholdt møder med så forskellige emner som sundhedspædagogisk perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme, klimaforandringerne og den politiske status omkring klimatopmødet og endelig en rejsebeskrivelse fra Peru, med fokus på tandsundhed. I 2009 blev det etiske budget for 2008 endelig opgjort og der blev udarbejdet en rapport på baggrund af de 2 projekter som Sundhedsafdelingen havde valgt. Målgruppen for det første projekt var alle de borgere, som fysisk henvender sig i Sundhedsafdelingen, og projektet skulle undersøge, om den enkelte borger, følte sig velkommen og følte sig professionelt betjent. Målgruppen for det andet projekt var den del af de tilskudsberettigede borgere, som havde valgt tandbehandling i privatpraksis. Disse borgere sagsbehandles tandlægefagligt i Sundhedsafdelingens sekretariat, og projektet skulle undersøge om borgerne var tilfredse med sagsgangen. Rapporten viste en overbevisende tilfredshed både med mødet med Sundhedsafdelingens personale og med den tandlægefaglige sagsbehandling. Det skal dog fremhæves, at rapporten også viste, at de vedtagne tandlægefaglige sagsbehandlingstider blev overskredet i en række tilfælde. Efterfølgende undersøgelse viste, at det for flere af sagernes vedkommende handlede om, at borgerne selv havde afleveret deres oplysningsskema for sent. Det besluttes i 2010, om der evt. skal gennemføres en arbejdsgangsanalyse af området. I 2008 blev der i Sundhedsafdelingen etableret en tværgående gruppe af medarbejdere, som arbejder med social ulighed i sundhed. I 2009 fik gruppen gennemført en undersøgelse, der afdækkede medarbejdernes egne holdninger til etniske minoriteter og eventuelle barrierer i det daglige arbejde. Undersøgelsen blev udarbejdet af en gruppe specialestuderende på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde fra Aalborg Universitet. Gruppen anskuede problematikken ud fra en snæver magtteoretisk referenceramme, hvilket ikke var aftalt på forhånd. Det fik den konsekvens, at undersøgelsens resultater ikke var så brugbare, som vi i første omgang havde håbet på. 6

7 Social ulighedsgruppen vil i 2010, sammen med Sundhedsafdelingens tværgående uddannelsesgruppe, planlægge 2010 s internatkursus, der som tidligere omtalt, har social ulighed i sundhed på dagsordnen. Endelig planlægger Sundhedsafdelingen, i samarbejde med kommunens beredskabschef, at der i 2010 udarbejdes en bred sundhedsberedskabsplan for Herlev Kommune. Handleplaner og resultater for interne indsatsområder i 2009 Indsatsområde Konkrete Succeskriterier Handlinger Resultater fra etisk Der udvælges 2-4 Der sættes 2-4 budget danner konkret pointer, der initiativer i værk, der grundlag for kræver skærpet fokus, har til formål, at øge ændringer i de daglige fra undersøgelsen tilfredsheden blandt rutiner i kommunens borgere sundhedsafdelingen Arbejdet med afdelingens visioner og værdier fortsætter i 2009 Der arrangeres en temadag, hvor konflikthåndtering sættes på dagsordnen Udviklingskonsulenten sikrer at afdelingerne holder fokus på værdier og konkrete handlinger og at disse justeres efter behov. Uddannelsesgruppen arrangerer en sådan temadag De enkelte driftsafdelinger har justeret deres værdier 1-2 gange årligt og finder god mening i dette arbejde. Er temadagen afholdt? Var den givtig? Var det en social succes? Evaluering Resultaterne fra 2008 s etiske budget var meget flotte. Det vil i 2010 blive besluttet om der skal kigges nærmere på, at forbedre sagsbehandlingstiderne vedr. tandbehandlingerne Flere afdelinger arbejdede i 2009 aktivt med deres værdier og fik dem opdateret. Enkelte afdelinger nåede ikke målet. Temadagen blev afholdt. Flere medarbejdere har udtrykt, at den viden de fik, er brugbar i hverdagen. Desuden er der udarbejdet en handlevejledning for Sikkerhed og konflikt samt voldsforebyggelse i Sundhedsafdelingen. Der afholdes en række eftermiddagsmøder, hvor der informeres / undervises i relevante emner for alle ansatte i sundhedsafdelingen. Fortsat arbejde med kodeks for den gode kommunikation Arbejdsgruppe, der er nedsat for social ulighed i sundhed kommer med et udspil. Udviklingskonsulenten / uddannelsesgruppen arrangerer 2-4 gåhjemmøder for medarbejderne i Sundhedsafdelingen. 2 Konsulenter fra Sundhedsafdelingen sikrer, at afdelingerne arbejder videre med kodekserne og bistår i udviklingen, ved behov. Iværksætter en undersøgelse, der skal afdække medarbejdernes holdning til borgere Der afholdes 2-4 eftermiddagsmøder. Medarbejderne finder emnerne relevante. Medarbejderne møder op til møderne. Det giver mening for medarbejderne at arbejde med kodekset. Der bliver et bedre psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. At undersøgelsen iværksættes. At der kommer nogle klare resultater, der peger hen imod næste Der blev afholdt 3 gå-hjem møder i Der mødte ca. 30 op til hvert møde, og de fremmødte fandt emnerne meget relevante. Graden af arbejdet med kodekset har været varierende. Men alt i alt opleves der at være et godt arbejdsmiljø og få konflikter kollegaer imellem. Pga af sammenlægningerne af tandklinikkerne og dermed etablering af større enheder er der dog fortsat behov for at arbejde med at genskabe teamfølelsen dér. Undersøgelsen er gennemført. Den teoretiske referenceramme for undersøgelsen var meget snæver, hvorfor 7

8 Indsatsområde Der arbejdes fortsat med at ryste afdelingen sammen Konkrete Handlinger med anden etnisk baggrund end dansk. Vanen tro afholdes der hvert år en sommerfest og en julefrokost, ligesom der afholdes en temadag for afdelingens ansatte (se ovenstående) Succeskriterier skridt for lige muligheder i sundhedssystemet. Er der afholdt sommerfest, julefrokost og temadag? Er der en fortsat hyggelig og god stemning i afdelingen? Evaluering resultaterne kun afdækker et lille hjørne af området. Der arbejdes videre med emnet på årets internat. Ved en rundspørge udtrykker en større del af medarbejderne, at de trives godt på arbejdspladsen Sundhedsafdelingen og at der er en god stemning. Sociale og faglige arrangementer for alle medarbejderne opleves at bidrage til den gode stemning. Generelt er sygefraværet også lavt i Sundhedsafdelingen, hvilket kan ses som et udtryk for god trivsel. Sygesamtaler på en tandklinik med større fravær, viste, at sygefraværet ikke skyldes dårlig trivsel. Mål for arbejdet vedr. interne indsatsområder i 2010 Indsatsområde Konkrete Succeskriterier Handlinger Der afholdes i 2010 et Uddannelsesgruppen og Internatkurset er internatkursus for social ulighedsgruppen afholdt. samtlige medarbejdere i arrangerer en sådan Medarbejderne har fået Sundhedsafdelingen med temadag. en bedre forståelse af emnet Social ulighed i årsager til social ulighed sundhed i sundhed. Der er igangsat en fremadrettet proces, der sikrer fortsat fokus på emnet og udarbejdelse af konkrete handleplaner, som har til formål at mindske social ulighed i sundhed Der afholdes en række eftermiddagsmøder, hvor der informeres / undervises i relevante emner for alle ansatte i sundhedsafdelingen. Det undersøges hvordan de tandlægemæssige sagsbehandlingstider kan nedbringes i systemet. Kommunen får sin første sundhedsberedskabsplan, som integreres i den Udviklingskonsulenten / uddannelsesgruppen arrangerer 2-4 gåhjemmøder for medarbejderne i Sundhedsafdelingen. Der gennemføres evt. en arbejdsgangsanalyse på området. Der nedsættes en tværgående gruppe med relevante medarbejdere. i Herlev Kommune. Der afholdes 2-4 eftermiddagsmøder. Medarbejderne finder emnerne relevante. Mindst 35 % af medarbejderne møder op til møderne. Overskridelse af vedtagne sagsbehandlingstider er faldet fra 28 % til 15 % Der er udarbejdet en sundhedsberedskabsplan inden årets udgang, som Evaluering Er internatkurset afholdt? Foreligger der konkrete handleplaner på området? og er disse i gang med at blive integreret i det daglige arbejde? Er succeskriterierne opfyldt? Måles ved registrering. Monitorering af sagsbehandlingstider. Er succeskriteriet opfyldt. 8

9 Indsatsområde eksisterende beredskabsplan. Konkrete Handlinger Der indledes og færdiggøres en arbejdsproces med beredskabschefen. Succeskriterier er godkendt af både Sundhedsstyrelsen og Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune. Evaluering 3.2 Tandplejen og KagsHuset For Tandplejen og KagsHuset henvises til Årsberetningen for den kommunale Tandpleje 2009 og Årsberetningen for KagsHuset Forebyggelse og sundhedsfremme Indledning Sundhedsafdelingen arbejder særligt med de temaer, der er beskrevet i Kommunens Sundhedsstrategi fra Der arbejdes blandt meget andet systematisk med KRAMfaktorerne 1, ligesom der arbejdes for at skabe sundere rammer for borgerne, for at bidrage til, at flere får lettere ved at træffe sunde valg. Sundhed skal leve, hvor folk er og bor. Det er derfor vigtigt også at inddrage kommunens andre forvaltninger i arbejdet, så sundhed kan integreres i by- og nærmiljøet, i skolerne, i institutioner, på arbejdspladsen osv. Den brede borgerrettede forebyggelse er derfor bl.a. forankret i den tværgående Sundhedskoordinering, som blev nedsat i Sundhedskoordineringen involverer kommunens tre fagforvaltninger og har ansvaret for at målene i kommunens overordnede sundhedsstrategi nås. Afdelingschefniveauet i Sundhedskoordineringen fungerer som idéskabende, igangsættende og opfølgende i forhold til omsætningen af Sundhedsstrategien i praksis, og alle afgørelser, som træffes på afdelingschefniveauet går via direktørniveauet til det politiske niveau, hvor de endelige afgørelser træffes. Den mere specifikke forebyggelse, som retter sig mod udvalgte målgrupper, der enten lider af en specifik sygdom eller har en risikobetonet sundhedsadfærd, er bl.a. forankret i Sundhedscentret. Her er der tilbud til borgeren, der f.eks. ryger, er overvægtig eller er for lidt fysisk aktiv(se s.18). Indsatser til borgere med misbrugsproblematikker varetages af Kagshuset. Se dennes årsrapport. Når der planlægges aktiviteter indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende felt, sker det ud fra eksisterende viden på området. Det handler om forskningsrapporter, økonomiske nøgletal og beregninger og viden om faktiske og opdaterede tal vedr. Herlevborgernes sundhedstilstand. For at samle denne viden og gøre den mere lokal, blev der i 2009 nedsat en sundhedsstrategisk og økonomisk gruppe. Produktet bliver en rapport, som bl.a. gennemgår udgifterne og de menneskelige omkostninger vedr. de 8 folkesygdomme og den ældre medicinske patient, samt stiller forslag til kommunens prioriteringer på det forebyggende område. Gruppen indledte dette arbejde i 2009 og er ved at finde en form. Arbejdet fortsætter i I 2010 iværksætter landets regioner en landdækkende undersøgelse af borgernes sundhed Hvordan har du det? Det betyder, at ca. 10 % af borgerne, fra 16 år og opefter, modtager et 1 KRAM-faktorerne er Kost, Rygning, Alkohol, og Motion 9

10 omfattende spørgeskema om deres sundhed, trivsel og livsstil. I slutningen af året, vil undersøgelsen være færdig, og kommunen vil dermed få sin 4. sundhedsprofil. Det er forventningen at resultaterne skal indgå i ovennævnte rapport mhp opdaterede prævalenser og evt. med en evaluering af eksisterende indsatsers effekt Sund By Netværket: Herlev Kommune blev medlem af Sund By Netværket i Siden kommunalreformen trådte i kraft har mange nye kommuner meldt sig ind og i slutningen af 2009 bestod netværket af 67 kommuner og 2 regioner. Sund By Netværkets medlemmer samarbejder om at udvikle metoder til særligt den borgerrettede forebyggelse, opgaver som er beskrevet i Sundhedslovens 119, og støtter således godt op om det sundhedsfremmende arbejde i Herlev Kommune. Udgangspunktet for arbejdet er de risikofaktorer, der er beskrevet i den tidligere regerings folkesundhedsprogram. Medlemmerne af Sund By Netværket arbejder bl.a. sammen om at: Udarbejde faglige standarder og udvikle nye metoder og materialer Implementere de udviklede modeller lokalt Dele viden og erfaringer Afholde kurser og konferencer I Sund By Netværket er der nedsat en række temagrupper, som arbejder målrettet med forskellige indsatsområder. Aktuelt arbejder Sund By Netværket med følgende temaer: Tobak Alkohol Kost og fysisk aktivitet Ulykker Ældres faldulykker Seksuel sundhed Sunde arbejdspladser Sundhedsplanlægning Kvalitetssikring af forebyggelsesindsatsen Sundhedskommunikation Strategisk forebyggelse Herlev Kommune havde i 2009 medlemmer i følgende temagrupper: Alkohol, Kost og Fysisk aktivitet, Sunde arbejdspladser og Tobak. 3.4 Borgerrettet forebyggelse Herlev i bevægelse. Fysisk aktivitet er valgt som indsatsområde i perioden og har følgende navn og logo: Formålet er, at flere Herlevborgere bliver mere fysisk aktive. Der er for den 3 årige periode 10

11 derfor nedsat fire tværgående arbejdsgrupper, som skal stille forslag, udføre og evaluere konkrete indsatser. Alle forslag bringes til Sundhedskoordineringen, som skal sikre den politiske og administrative opbakning til forslagene. Arbejdet fortsætter i Projekt Alkoholforebyggelse i kommunerne Projektet startede i februar 2008 og var i sin oprindelige form et 3 årigt projekt, men er nu, på baggrund af ansøgning til Sundhedsstyrelsen, blevet forlænget med et år, og kører derfor frem til slutningen af Projektet har yderligere modtaget kr i puljemidler fra Sundhedsstyrelsen, som skal understøtte implementeringen af projektet. Projektet fungerer i et samarbejde med Ballerup Kommune og gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (SST) og KL, ligesom det økonomisk støttes af SST. Projektet har til formål at etablere en tværgående organisering på alkoholområdet, samt at udarbejde og påbegynde implementering af en alkoholstrategi og handleplaner indenfor fem områder i de to kommuner. I 2009 udarbejdede projektlederen et forslag til en kommunal alkoholstrategi, som blev sendt i høring i relevante fora og udvalg og som blev endelig godkendt af kommunalbestyrelsen i september måned. I 2009 blev der desuden nedsat fem tværfaglige og tværkommunale arbejdsgrupper, som sammen udarbejdede en række forslag til konkret handleplaner indenfor følgende områder: 1. Alkoholtilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) 2. Kommunens frontpersonale (relationen til borgerne f.eks. sagsbehandlere, sundhedsplejersker) 3. Institutioner (skoler, væresteder, idrætsforeninger, sportshaller) 4. Kommunale (og private) arbejdspladser (den interne organisering) 5. Alkoholrådgivning og behandling I 2010 starter implementeringsprocessen af de mange handleplaner. I første omgang vil der blive fokuseret på alkoholtilgængeligheden via projekt Ansvarlig udskænkning. Desuden vil der blive fokuseret på kommunens interne organisering, og de ansattes funktioner i forhold til både borgere og kollegaer med alkoholproblemer. Endelig er det planen, at implementeringen af alkoholpolitikker i skoler, på ungdomsuddannelser og i børnehaver skal igangsættes. Projektet evalueres af konsulentfirmaet COWI Consult Projekt Sundhed på gadeplan : Et andet projekt er det 2½ årigt SATS-pulje projekt Sundhed på gadeplan, som startede i august Projektet skal på gadeplansniveau igangsætte sundhedsfremmende og forebyggende initiativer rettet mod de socialt mest udsatte borgere i Herlev Kommune. Der er i projektet ansat 2 gadeplanssygeplejersker, som sikrer gennemførelse af projektets initiativer, som bl.a. indbefatter en lang række sundhedsfremmende aktiviteter. I 2009 blev der bl.a. iværksat kollektive mad- og motionsordninger, tandlægeordninger (projektet betaler borgerens egenbetaling), og særlige rygestopkurser for netop denne målgruppe. Desuden blev der afholdt en temadag for relevante interessenter i det offentlige social- og sundhedsvæsen, med bl.a. det formål, at indlede en proces, der kan lukke de huller i systemet som projektets målgruppe ofte falder i. I 2010 er planlagt en opfølgende temadag, som skal arbejde videre med de idéer, som blev skabt på temadagen i 2009, og omsætte disse til konkrete handlinger. 11

12 I 2009 fik projektet mulighed for at søge om en ekstrapulje til projektet, som bl.a. forventes brugt på en intern midtvejs- og slutevaluering af projektet. Projektet evalueres eksternt af Niras Konsulenterne Øvrige aktiviteter inden for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse Det øvrige arbejde omkring den brede forebyggelse, som udgår fra Sundhedsafdelingen, omfatter planlægning og koordinering af kampagner, konsulentbistand for kommunens øvrige afdelinger, synliggørelse af afdelingens tilbud, ligesom Sundhedsafdelingen deltager i relevante tværgående tiltag, hvor sundhed naturligt kan tænkes ind, så rammerne for sund levevis optimeres. I 2009 deltog repræsentanter fra Sundhedsafdelingen bla. i: Projektgruppen Kommuneplan , med det formål, at sundhed blev indskrevet i planen. Projektgruppen Familien Herlev Jubilæumsugen med en stand på Herlev Stadion. Planlæggelse af Vi cykler til arbejde kampagnen, -sammen med Teknisk Forvaltning. Endelig har der også i 2009 været afholdt en række oplæg og foredrag udgående fra Sundhedsafdelingen, i forskellige regi. Handleplaner og resultater for borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i 2009 Indsatsområde Konkrete Succeskriterier Evaluering Handlinger Herlev i bevægelse Herlev i bevægelse Iværksætte udvalgte indsatser, samt at vælge nye indsatser for 2010 Læs-let udgaven Herlev i bevægelse er De fire arbejdsgrupper er godt i gang med at iværksætte udvalgte initiativer. Sundhedskoordinerin gen har ud fra eksisterende handleplaner valgt nye indsatser for 2010 Herlev i bevægelse dokumentet er godkendt på politisk Alle fire arbejdsgrupper har afholdt regelmæssige møder og enkelte aktiviteter er gennemført i Bla. Sommer i Elverparken, en klimaevent, og der har været en artikel i Herlev Magasinet. Det må dog nok konstateres, at den administrative sagsbehandling af de forskellige indsatser, er trukket i langdrag, hvilket har betydet, at gennemførelse af de fleste indsatser er overført til Der er derfor heller ikke valgt nye indsatser for Pjecen og forord er udarbejdet og godkendt. Pjecen er 12

13 Indsatsområde Projekt: Alkoholforebyggelse i kommunen Projekt Sundhed på gadeplan Konkrete Handlinger færdiggjort og lagt på herlev.dk Tidsplanen følges Tidsplanen følges Succeskriterier niveau Der er skrevet et forpligtigende forord ved Kjeld Hansen Alkoholstrategien er vedtaget Der er udarbejdet handleplaner indenfor de 5 indsatsområder. Den indledende implementeringsproc es er startet. Der har været god tilslutning til opkvalificeringskurser ne. Sundhedskoordinerin gen er en velfungerende tværgående alkoholorganisering. Der er etableret kollektive motionsordninger Der er etableret kollektive madordninger Der tilbydes rygestopkurser Der arbejdes fortsat med brobygning til det etablerede system Der er afholdt 1-2 workshops for projektets faglige interessenter Der er en velkørende tandlægeordning knyttet til projektet. Der arbejdes fortsat opsøgende og der er etableret kontakt til flere socialt udsatte borgere. Evaluering dog endnu ikke offentliggjort, da der har manglet afklaring på, hvorledes den skulle finansieres. Succeskriterier er opfyldt med følgende bemærkninger: -Da der er ansat ny alkoholkoordinator i 2009, indledes implementeringspro cessen først i I alt 4 har været på opkvalificeringskurs er, hvilket er mindre end forventet. -Aktuelle spørgsmål vedr. Alkoholprojektet har været drøftet i Sundhedskoordineri ngen. Der bør dog være mere fokus på Sundhedskoordineri ngens rolle i Samtlige succeskriterier er opfyldt. Der henvises i øvrigt til projektets interne midtvejsevaluering, som kan rekvireres i Sundhedsafdelingen Sund By Netværket Aktiv deltagelse i netværkets arbejde Medvirke til at udarbejde den gode kommunale model for forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kost og fysisk aktivitetsområdet. Medvirke til at udarbejde den gode Samtlige succeskriterierne er opfyldt 13

14 Indsatsområde Kommuneplanen Deltagelse i Herlev Jubilæum Sundhedsberedskabsplane n Inddrage nye planlægningsredskaber for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Konkrete Handlinger Sundhedsafdelingen har en repræsentant med i kommuneplanens projektgruppe. Sundhed er tænkt bredt ind i kommuneplan 2009 Sundhedsafdelingen deltager med en stand til jubilæet. Sundhed tænkes på en ny måde I løbet af 2009 skal der være taget stilling til hvordan Herlev Kommune vil arbejde med sin Sundhedsberedskabs plan Indlede samarbejde med GIS-enheden Indlede et samarbejde med Succeskriterier kommunale model for forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sund By koordinatoren deltager aktivt i netværkets øvrige aktiviteter og formidler videre til relevante medarbejdere i kommunen. Der er tænkt innovativt i forhold til at integrere sundhed i de nuværende og fremtidige kommunale rammer. Der er en bred forståelse blandt kommunens planlæggere, for hvordan sundhed kan integreres i det daglige kommunale arbejde. Sundhedsafdelingen har gjort sig positivt bemærket ved jubilæet. Standen har haft mange positive borgere på besøg. Region Hovedstaden er kommet med et udspil. Arbejdet med sundhedsberedskabsplane n er påbegyndt. Er samarbejde med GISenheden etableret? Er samarbejdet med administrationsafdelingen etableret Evaluering Samtlige succeskriterier er opfyldt Succeskriterierne er opfyldt. Der blev bla. uddelt sunde boller, der blev i samarbejde med ungdomsskolen gennemført et involverende sundhedsteaterstykke og der blev malet folkebilleder af det gode liv i Herlev Kommune. Standen blev trods vejret pænt besøgt. Region Hovedstaden kom ikke med et udspil, men opfordrede til, at kommunen nu selv går i gang uden deres koordinerende rolle. Udarbejdelsen af en sundhedsberedskabs plan vil således blive gennemført i Der er indledt et samarbejde mellem kommunallæge, udviklingskonsulent og SSF s økonomiske konsulent mhp. at 14

15 Indsatsområde Konkrete Handlinger administratio nsafdelingen mhp. at inddrage data fra Sundhedsstyr elsens e- sundhedsport al. Succeskriterier Evaluering udarbejde en sundhedsstrategirapport, som inddrager alle relevante oplysninger om udbredelse af de 8 folkesygdomme og den ældre medicinske patient, samt af de lokale samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser heraf. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen i 2010 har udviklet et elektronisk redskab, der kan koble sundhedsdata til lokale geografiske forhold. Når først dette er færdigudviklet, er et samarbejde med GIS-enheden relevant. Indsatsområder og mål for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i 2010 Indsatsområde Konkrete Succeskriterier Evaluering Handlinger Herlev i bevægelse Pjecen er trykt og distibueret. Trykning og distribuering af pjecen Herlev i bevægelse Der er nedsat en tværgående gruppe, som skal sikre etablering af en bred oplevelsesportal. Der afholdes informationsmøder for de ansatte i kommunen, så de kender til vigtigheden af fysisk aktivitet og kan motivere borgere. Der er udviklet og omdelt merchandice, som sætter fokus på indsatsperioden. Der er udarbejdet en tillægsavis til Herlev Etablering af en oplevelsesportal er under fremskreden udvikling. Der er afholdt mindst 10 informationsmøder internt i kommunen Merchandice er udviklet og distribueret. Tillægsavisen er omdelt med Herlev Bladet i Er succeskriteri erne opfyldt? 15

16 Indsatsområde Konkrete Handlinger Bladet i efteråret Succeskriterier efteråret Evaluering Skoler, institutioner osv. indleder et arbejde med udvikling af handleplaner, som skal sikre, at de bidrager til, at børn er fysisk aktive mindst 1 time dagligt. Der gennemføres fysisk aktivitetfremmende aktiviteter for medarbejderne i Herlev Kommune Der gennemføres en undersøgelse vedr. de ældres fysisk aktivitets vaner og stillet forslag til indsatser. Skoler, institutioner indenfor børneområdet har indledt arbejdet med handleplanerne. Der er gennemført mindst 3 indsatser rettet mod de ansatte i kommunen. Der er gennemført en undersøgelse vedr. ældres vaner og stillet nye forslag til beslutning. Projekt: Alkoholforebyggelse i kommunen Der søges om 1 års projektforlængelse. Der søges om kr til at understøtte implementeringen af handleplanerne. Der afholdes kick-off på projekt Ansvarlig servering og projektets indhold er godt på vej. Implementeringsprocess en er godt i gang. Projektet er forlænget med et år. Der er bevilget midler fra SST med det formål at understøtte implementeringsproces sen. Der er afholdt kick-off på projekt Ansvarlig servering og implementering af konceptet er indledt. Implementering af mindst 2 andre handleplaner er igangsat Er succeskriteri erne opfyldt? Projekt Sundhed på gadeplan Projektets tidsplan følges Der arbejdes målrettet med at få implementeret projektets virksomme resultater. Der afholdes en temadag for projektets interessenter mhp. at udarbejde og At de beskrevede handlinger er gennemført. Er succeskriteri erne opfyldt? 16

17 Indsatsområde Sund By Netværket Sikre lokal markedsføring af den regionale / kommunale sundhedsprofil 2010, med henblik på at optimere svarprocenten i Herlev Kommune. Inddrage nye planlægningsredskaber for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sundhedskoordineringen har i 2010 eksisteret i 3 år. Det har betydet, at der er kommet meget mere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i hele kommunen, men de administrative sagsgange opleves ikke altid helt hensigtsmæssige Konkrete Handlinger implementere konkrete handleplaner, der optimere målgruppens møde med social- og sundhedssystemerne. Der udarbejdes en midtvejsrapport med konkrete anbefalinger til den resterende projekttid og til kommunen. Aktiv deltagelse i netværkets arbejde. At viden om netværket og dets aktiviteter udbredes i kommunen. I samarbejde med kommunikantionsafdeling en, skal der udarbejdes en kommunikationsstrategi. Arbejde videre med det indledende arbejde, som blev etableret i 2009 Arbejdet i Sundhedskoordineringen skal evalueres. Succeskriterier Sund By Koordinatoren deltager i 80 % af alle Plenummøder. Mindst 2 repræsentanter for kommunen deltager i netværkets årsmøde. At Sund By Netværkets nyhedsbrev distribueres til alle relevante i kommunen. At der er udarbejdet en kommunikationsstrate gi At svarprocenten i Herlev Kommune er minimum 60 % At der foreligger en samlet rapport, som indeholder data vedr. minimum 4 af de 8 folkesygdomme og den ældre medicinske patient. At rapportens resultater er behandlet både administrativt og politisk. Der er foretaget en evaluering på både afdelingschef- og direktørniveau. Den fremtidige form er besluttet. Evaluering Er succeskriteri erne opfyldt? Er succeskriteri erne opfyldt? Er succeskriteri erne opfyldt. Der succeskriteri et opfyldt? 17

18 3.5 Sundhedscentret Sundhedscentret indledning Sundhedscentret blev etableret i 2007 og har ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Mange af centrets tilbud retter sig mod borgere med en diagnosticeret diabetes 2 sygdom eller til borgere med glucoseintolerens, men der er også mange tilbud til borgere uden disse diagnoser. Flere af de tilbud, der blev sat i værk i 2008, er efterhånden blevet til drift og de fleste kører i dag med succes. De justeres løbende ligesom der også udvikles nye tiltag. De praktiserende læger henviser til tilbuddet om Motion og kost på recept og til diætistvejledning, og der afholdes to hold motivationsgrupper for diabetikere om året. Ligeledes tilbydes borgere med kronisk sygdom kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Her afholdes der ligeledes to hold pr. år. De almene borgerrettede tilbud har også fyldt en del. Herlev i bevægelse har gjort sit indtog i sundhedscentret og det har resulteret i, at medarbejderne har været engageret i flere af de nedsatte arbejdsgrupper. Sommer i Elverparken, som blev afholdt i august måned, 2 gange om ugen, var et tilbud om motion i det fri, og blev igangsat for at nå gruppen af borgere i den arbejdsdygtige alder. Herlev i bevægelse har også medført, at en gruppe ergoterapeutstuderende har gennemført en undersøgelse om frivillighed i motionstilbuddet TIM (Trivsel, Idræt, Motion), ligesom vi selv har undersøgt fysisk aktivitetsniveau hos 200 af TIM s brugere og deres tilknytning til TIM. Afdelingens forebyggende medarbejdere har været engageret i årets trafikkampagne i samarbejde med Teknisk Forvaltning, som blandt andet resulterede i, at de blev taget med på råd, da kampagnen skulle udformes fra Vejdirektoratets side. Se uddybende herom senere. De forebyggende medarbejdere bliver i det hele taget brugt til mange oplæg både internt i kommunens mange ældreforeninger med også på seminarer og konferencer rundt om i landet. Senest har de været ved Gerontologisk selskabs årmøde og fortælle om ældre enlige mænd Arbejdet med forløbsprogrammer På det overordnede plan har sundhedscentret været engageret i udformning samt afdækning og implementering af forløbsprogrammer for kronisk syge. Der er i den forbindelse etableret et tæt samarbejde med klyngekommunerne omkring Herlev Hospital og selve hospitalet. Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at vi i fællesskab har søgt og fået penge til at ansætte en antropolog, som i øjeblikket er i gang med at afdække, hvor langt de enkelte kommuner i klyngen er, i forhold til de to nuværende forløbsprogrammer (diabetes og KOL). Klyngekommunerne har, ligesom resten af kommunerne i landet samt Regionerne, også søgt og fået midler (Herlev kr.) til, gennem de næste 3 år, at få implementeret forløbsprogrammerne for KOL, diabetes, hjertekarsygdomme samt muskelskellet lidelser. Arbejdet med at implementere forløbsprogrammer vil i fremtiden kræve at sundhedscentret, genoptræningsafdelingen, visitationen samt hjemmeplejen og sygepleje, hospital samt almen praksis bliver tætte samarbejdspartnere, hvis vi, vel at mærke, skal leve op til kravet om det gode sammenhængende patientforløb. Sundhedscentret er tovholder i denne proces, og SÆL gruppen (Sundhed ÆLdre) fungerer som styregruppe. Arbejdet med Sundhedsaftalerne, som skal gælde fra , er i fuld gang. Sekretariatsfunktionen ligger denne gang i sundhedscentret, ligesom sekretariatsfunktionen for samarbejdet med klyngekommunerne også ligger her. Tværfagligt samarbejde har på mange måder været et nøgleord for mange af sundhedscentret tilbud i 2009, og i 2010 vil det blive endnu mere udtalt. Som sundhedssystemet former sig i dag, hvor kommunerne får flere og flere opgaver, bliver 18

19 tværfagligt og tværsektorielt samarbejde en meget væsentlig faktor, for et sammenhængende patientforløb. Vi kan ikke mere nøjes med at klare vores opgaver hver i sær. Ønsker vi en god service af borgerne, må vi være endnu bedre til at kende hinandens virkelighed, samt arbejde sammen Sundhedscentrets diætistvejledning I slutningen af 2009 havde 348 borgere været gennem diætistvejledningen. 243 borgere var på det tidspunkt færdigbehandlede og havde tilsammen haft 1093 konsultationer. De sidste 105 borgere, som ikke var færdigbehandlede, indgår således ikke i følgende statistik. Som det fremgår af figur 2, har der været stor variation i antallet af besøg. Gennemsnittet er 3,1 besøg. Grunden til, at nogle borgere har haft rigtig mange besøg er, at der det første år, ingen øvre grænse var for, hvor længe man kunne gå hos diætisten. Men på grund af stor efterspørgsel og dermed øget ventetiden, er der nu sat et loft på, så man nu maximalt kan gå et halvt år i diætistvejledningen, hvilke svarer til ca. 3-4 besøg. Som det fremgår af figur 3 er der registreret før og efter BMI målinger på 105 af de færdigbehandlede borgere. At der ikke er registreret før og efter BMI på flere, skyldes blandt andet, at nogle afsluttes over telefonen, at nogle bliver væk, eller at de ikke ønsker at blive vejet. Figuren viser, at alle har haft en nedgang i BMI på mellem 1 og 11, hvor de fleste er gået ned i intervallet mellem 0 og 1 Figur 2 Figur 3 Hvor mange besøg har færdigbehandlede borgere haft hos diætist Ændring i BMI Antal personer Antal besøg Antal personer For at kunne evaluere om borgerne i diætistvejledningen, har ændret kostvaner, kræver det, at vi får analyseret vores før og efter kostscore samt et større antal registreringer end vi har på nuværende tidspunkt. Antal >0<1 >0< >-1<-2 >-2<-3 >-3<-4 >-4< Ændrings interval >-5<-6 >-6<-7 >-7<-8 >-8<-9 >-9<-10 >-10<-11 antal med BMI ændring Sundhedscentrets Motion & Kost på recept. Motion & Kost på recept er for borgere med type 2 diabetes og foregår i et tværfagligt samarbejde mellem klinisk diætist, motionsrådgiver og fysioterapeut. Tilbuddet startede i august 2008, og har som væsentligste formål at inspirere deltagerne til at fortsætte med at være fysisk aktive efter træningsperiodens ophør. Tilbuddet Motion og Kost på recept består af et trænings-, et undervisnings- og et opfølgningsforløb. Indtil dec har 3 hold med i alt 31 deltagere været igennem trænings- og undervisningsforløbet og er nu overgået til opfølgningsforløbet. 27 (87 %) af disse har gennemført. Deltagerne var karakteriserede ved, at være for lidt fysisk aktive og de fleste var overvægtige eller meget Case: En 63 årig kvindelig deltager havde smerter i benene på grund af vindueskiggersyndrom. Hun havde haft en blodprop i sit ene ben få måneder før træningsstart og var kun i stand til at gå m. Hun gav tydeligt udtryk for, at hun ikke var interesseret i motion, men deltog kun, fordi hendes læge havde sendt hende. Hun blev imidlertid glad for træningen, og begyndte at gå daglige ture sideløbende med træningen. Nu går hun 5-7 km dagligt og går også til gymnastik 1 gang om ugen. 19

20 overvægtige. Desuden havde deltagerne typisk en eller flere konkurrerende lidelser. De første to hold har været færdige med træningsforløbet i henholdsvis ½ og 1 år og det tredje hold er netop blevet færdige i december. Der foreligger således data fra de første 2 hold, svarende til 18 personer. Antal nået til opfølgning ½ og 1 år efter endt træning Antal dagligt aktive (77 %) 12 (66 %) Antal aktive minimum ½ time dagligt. Deltager i holdmotion Fysioterapeutens virke blandt ansatte i ældreafdelingen Sundhedscentrets fysioterapeut tilbyder individuelle behandlinger og vejledninger for kommunens personale, ansat i ældreplejen. Hun har haft kontakt til 128 ansatte. Af disse har 40 ansatte taget imod selve fysioterapi-tilbuddet. Da nogle sprang fra eller måtte henvises til yderligere udredning, har 35 gennemgået et forløb, som for de flestes vedkommende typisk har indeholdt undersøgelse, behandling og individuelt træningsprogram, i kombination med vejledning i hensigtsmæssig brug af kroppen på vedkommendes arbejdsplads. De ansattes gener, stammer primært fra skuldre, nakke, arme og ryg. Generne har som oftest stået på i måneder eller i år. Af de 30, som har afsluttet forløbet, har 9 (30 %) opnået smertefrihed, mens resten har opnået reduktion / væsentlig reduktion i deres smerteniveau. I de ansattes skriftlige og/eller mundtlige evaluering udtrykker alle tilfredshed med forløbet. Ud fra en faglig vurdering har omkring 90 % Case: En ung kvinde havde haft tilbagevendende lændesmerter, siden hun var barn. Da hun startede på behandlingen generede disse smerter hende mindst en gang om ugen. Hun lærte at bruge sin krop på en mere hensigtsmæssig måde og var smertefri i det halve år, hun blev fulgt, inden hun stoppede for at videreuddanne sig. opnået en forøget evne til at mestre deres problem i arbejdssituationen. I forbindelse med behandlingen vejledes de ansatte også om relevant motion, og som ekstra resultat er opnået, at mindst 13 af de 35 (36 %) er begyndt på eller blevet i stand til at genoptage træning i fritiden. Aktiviteterne er typisk gang, løb, cykling, svømning eller fitness Gruppevejledninger Fysioterapeuten tilbyder også gruppevejledninger til ældreplejens 22 grupper. Alle grupperne får fast besøg 2 gange årligt, hvor de modtager råd og vejledninger i det omfang de ønsker det. Alle grupper er blevet tilbudt undervisning i emner af relevans for hensigtsmæssig brug af kroppen under typiske arbejdssituationer. 6 grupper har taget i mod tilbuddet, og undervisningen har været tilrettelagt af ca. 45 minutters varighed, så den har kunnet afvikles på det tidspunkt, hvor det passede bedst muligt ind i arbejdsdagen. En gruppe har ønsket et forløb bestående af flere lektioner. Grupperne har bla. hentet inspiration til arbejdspladsens fysiske indretning, tilrettelæggelsen af det daglige arbejdet, samt til APV-arbejdet. 9 ud af de 22 grupper fra ældreplejen har modtaget praktisk vejledning i forbindelse med konkrete arbejdssituationer. Hver gruppe har modtaget vejledning 3-4 gange. Grupperne har alle givet udtryk for tilfredshed med vejledningen, og flere grupper har brugt vejledningen som grundlag for deres videre APV-arbejde Motionsrådgivning. Motionsrådgivning er et åbent tilbud til alle borgere i kommune, som ønsker at få hjælp til at komme i gang med at dyrke motion. I 2009 benyttede 89 nye borger sig af tilbuddet. Se køns og aldersfordeling i figur 3. Evaluering af tiltaget forventes gennemført i

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Indhold 4.85 Kommunal tandpleje... 2 4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4.89 Sundhedstjenesten... 7 5.33 Forebyggende hjemmebesøg... 9 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner...

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Et projekt med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Med udgangspunkt i et eksisterende projekt i VIA, er målet med oplægget, at give ideer og inspiration

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere