magisterbladet Vild med dans side Kurser efterår 2009 DM Natur & Kultur Se midten af bladet! side 41-49

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Vild med dans side 30-33 Kurser efterår 2009 DM Natur & Kultur Se midten af bladet! side 41-49"

Transkript

1 nr august 2009 magisterbladet Kurser efterår 2009 Se midten af bladet! Vild med dans side Forskningsråd i tillidskrise side Ramt af konkurs side Entrepreneurship in the american way side18-20 Kamp om ophavsretten til forskning side DM Natur & Kultur side 41-49

2 DM Efteruddannelse Husk din efteruddannelse gør noget ved det i 2009 Træd i karakter som facilitator 5 dages kursus med fokus på udvikling af din personlige faciliteringsstil. På kurset arbejder vi med forståelsen af faciliteringens muligheder, om de vanskelige møder, om videndeling og det konkrete mandat. Fokus er på praktiske øvelser og feedback. Tid og sted 17/9, 1/10, 22/10, 12/11, 26/ , København. Alle dage kl Pris (ex moms) Medlemmer kr., andre kr. Engelsk på arbejdspladsen 6 eftermiddage hvor vi fokuserer på og engelsk i en professionel sammenhæng, så du kan interagere med engelsktalende samarbejdspartnere eller deltage i møder på engelsk mv. Målet er, at du kan fokusere på det, du siger i stedet for, hvordan du siger det. Tid og sted 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 5/ , København. Alle dage kl Pris (ex moms) Medlemmer kr., andre kr. Tal så de husker dig Et 4-dags kursus i retorik og mundtlig formidling med fokus på at præsentere et budskab på en fængende og stringent måde, så lytternes koncentration fastholdes. Vi kommer bl.a. omkring argumentation, disposition, manuskript, stemmebrug og kropssprog. Tid og sted 17/9, 18/9, 19/10, 20/ , København. Alle dage kl Pris (ex moms) Medlemmer kr., andre kr. Academic Writing På kurset lærer du at formidle dine forskningsresultater på et klart, let flydende og korrekt engelsk og at styre udenom de mest almindelige grammatiske fejl. Dine tekster vil blive nemmere at forstå, og selve skriveprocessen vil blive sjovere. Place, dates, 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, times 5/ , Copenhagen. From 9-12 am Fee (excl. VAT) Members DKK non-members DKK Ordet er dit eller er det? Kurset giver dig en grundlæggende viden om de fysiologiske og psykologiske faktorer, der er afgørende for, hvordan du præsenterer dig selv og dit budskab. Tid og sted 21/9, 22/9 2009, København. Begge dage kl Pris (ex moms) Medlemmer kr., andre kr. Læs mere eller bestil vores katalog på: eller ring på tlf _DME_MB13.indd 1 18/08/

3 indhold magisterbladet 13/09 : Faste rubrikker 4 Leder Forslag til evig glemsel 16 DM på sagen Aktuelle medlemssager 28 Det Akademiske Folkekøkken (2:9) Ratatouille et postkort fra Provence 34 Kommentar Det vil vi i MA 35 Debat 36 Kronik Et farvel til universitetshumaniora 40 Boglisten 50 NYT JOB 51 Jobsektionen Ledige stillinger 5 Fri adgang til forskning kan give milliardgevinst 6 Uni-evaluering I: Ringe medindflydelse til ansatte 6 Uni-evaluering II: Forskningsfriheden er svækket 7 Høvl til dansk ligestillingsindsats fra FN 8 Fælles indsats for det psykiske arbejdsmiljø 8 Førtidspensionister skal i udviklingsforløb 10 Forskningsråd i tillidskrise Kritik af forskningsrådssystemet fra mange sider. Systemet kan være uforeneligt med universiteternes nye ledelsesstruktur, mener DM s universitetslærerformand. 12 Ramt af konkurs 17 Stadig tilgang til læreruddannelsen 17 Hver tiende er udlænding på AU 18 Entrepreneurship in the american way 25 Topembedsmænd er mænd 25 Nepotisme trives på arbejdspladserne 26 Kamp om ophavsretten til forskning 22 Psykisk syge parkeres uden for arbejdsmarkedet Kommunerne forsømmer deres indsats for at bringe psykisk syge tilbage på arbejdsmarkedet, kritiserer ekspert. DM Natur & Kultur side Klokken 13 løb de tør for sodavand I serien Næsten alene magister er Magisterbladet med Anna Marie Krarup på arbejde i Dansehallerne. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Liv Kretzschmer Martin Ejlertsen Thomas Bøttcher Pernille Siegumfeldt Lisbeth Ammitzbøll Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 11. sep. 31. august 1. sep. 1. sep. 25. sep. 14. sep. 15. sep. 15. sep. 9. okt. 28. sep. 29. sep. 29. sep. magisterbladet 13/09 3

4 leder! af Ingrid Stage, formand, DM Forslag til evig glemsel Så kom de de 44 forslag fra regeringens Arbejdsmarkedskommission. Særlig overraskende er de ikke. Vi har længe kendt hovedbestanddelene i rapporten fra kommissionen. Måske ville det også være for meget forlangt, at kommissionen skulle overraske og finde helt nye veje til at skabe balance på statsbudgettet. For opgaven var bunden fra starten: Pengene skulle skaffes ved at sikre et større udbud af arbejdskraft. Andre oplagte finanspolitiske redskaber som for eksempel en skatteomlægning var af regeringen udelukket på forhånd. Man må gå ud fra, at kommissionsmedlemmerne er hårdhudede folk, der ikke lader sig slå ud af at have brugt 1 1 /2 år på at levere skuffenotater. For timingen kunne vel ikke være mere skæv. Det mest presserende aktuelle problem er mangel på arbejde, ikke mangel på arbejdskraft. Fokus på en forøgelse af arbejdsudbuddet må under den nuværende lavkonjunktur derfor betragtes som helt ikke-relevant på kort sigt. Og de kendte forslag om en gradvis afvikling af efterløn og forkortelse af dagpengeperioden blev da også skudt ned af både beskæftigelsesminister og finansminister på forhånd. Når vi alligevel interesserer os for forslagene og bruger kræfter på at påpege uhensigtsmæssige tiltag, er det ud fra den formodning, at skuffen bliver åbnet igen inden for en overskuelig årrække, og forslagene bragt på bane igen. Blandt de gamle travere er forslaget om en forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Man må undre sig over den standhaftighed, hvormed dette forslag føres frem af regeringens kommissioner. For hvad er formålet med at reducere dagpengeperioden? De ledige skal alligevel stå fuldt til rådighed, når de modtager dagpenge. Og kommissionen gør selv opmærksom på, at de fleste ledige kommer i arbejde inden 2 år. Hvori består så problemet med den lange dagpengeperiode? Og hvorfra har kommissionen sin antagelse om, at de ledige mangler økonomisk incitament til at arbejde? Den økonomiske dækning ved dagpenge for akademikere er så begrænset i forhold til den løn, som akademikere almindeligvis oppebærer, at påstanden om det manglende incitament nærmer sig demagogi. En anden gammel traver er forslag om at bruge SU-systemet og en skattefri bonus til at jage de studerende hurtigere gennem uddannelsen. Også her forekommer timingen mærkværdig. For gennem de seneste år har politikerne indført adskillige økonomiske incitamenter for at nedbringe Forringelser af efterløn og dagpenge er allerede lagt i skuffen. Forringelserne for de studerende bør gå samme vej nederst i skuffen til evig glemsel. kandidatalderen og den gennemsnitlige studietid falder faktisk. Kommissionen vil straffe de studerende økonomisk, der først går i gang med at studere efter 3 år eller ikke færdiggør deres studier på normeret tid. Forslaget forekommer decideret kontraproduktivt i forhold til målet om at få flere til at tage en uddannelse. Der er jo ganske mange gode grunde til en lidt højere kandidatalder, såsom den lovpligtige værnepligt, rejser, der kan give de studerende det internationale udsyn, alle efterlyser, eller erhvervsarbejde under studiet, som alle undersøgelser viser giver bedre mulighed for beskæftigelse efterfølgende. Forringelser af efterløn og dagpenge er allerede lagt i skuffen. Forringelserne for de studerende bør gå samme vej nederst i skuffen til evig glemsel. Lad nu de studerende studere i fred for yderligere politisk indblanding. DM Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Kontortid: Man.-ons. kl tors fre Fax Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 13/09

5 fri tilgang til forskning kan give milliardgevinst Danmark kunne opnå en gevinst på et trecifret millionbeløb om året, hvis forskningsresultater gøres frit tilgængelige, konkluderer ny rapport. af Martin Ejlertsen Hvis Danmark satser på uhindret og gratis adgang for læsere til videnskabelige publikationer og forskningsresultater, vil vi kunne opnå en årlig økonomisk gevinst på mindst et trecifret millionbeløb. Men fordi der ikke er såkaldt open access til forskningen, går vi glip af disse mange penge. Det konkluderer en ny cost-benefitanalyse, som er udarbejdet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek og Styrelsen for Bibliotek og Medie sammen med det internationale Knowlege Exchange-netværket. Rapporten fortæller, at hvis man ændrer finansieringen af det nuværende system fra brugerbetaling via abonnementer til forlag og tidsskrifter og går over til direkte offentlig støtte og open access, vil man kunne opnå en samfundsgevinst på 300 millioner kroner om året. Hvis man gennem open access forbedrer adgangen med bare fem procent, vil det være 304 mio. kroner værd pr. år, siger kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier Jakob Heide Petersen. Han forklarer, at adgangen til videnskabelige tidsskrifter og en stor mængde forskningsresultater kontrolleres af en række internationale kommercielle forlag, som kræver høje adgangspriser og derfor får monopol på viden. Men ifølge rapporten vil det give et langt bedre afkast til det danske videnssamfund, hvis man reducerer disse barrierer for adgangen til forskningen, slår Jakob Heide Petersen fast. Danske forlag uskyldige Det er de internationale og ikke danske forlag, som er skurkene i den problemstilling, som rapporten rejser. Det påpeger Marianne Alenius, som er direktør for Museum Tusculanums Forlag på Københavns Universitet. Hun sidder også i Forlæggerforeningens bestyrelse. Publicering af den naturvidenskabelige forskning er styret af ekstremt kommercielle vesteuropæiske og amerikanske tidsskriftsforlag, som tager sig betalt, så det batter, for adgang til resultaterne. Videnskabelige forlag herhjemme udgiver i langt højere grad monografier og kun videnskabelige artikler i meget begrænset grad, siger hun. I dag er tre ud af fire udlån i forskningsbibliotekerne downloads af en elektronisk Publicering af den naturvidenskabelige forskning er styret af ekstremt kommercielle vesteuropæiske og amerikanske tidsskriftsforlag, som tager sig betalt, så det batter, for adgang til resultaterne. Marianne Alenius Direktør, Museum Tusculanums Forlag artikel. Kun hvert fjerde udlån er af trykt materiale, og tallet er faldende. De trykte tidsskrifter er således klart marginaliseret af de elektroniske, når det gælder videnskabelig information, siger direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier Jens Thorhauge. For eksempel kan de årlige antal af artikler om biomedicinske emner tælles i millioner. Stigende mængder af forskning og stigende priser på adgang til tidsskriftsdatabaserne presser bibliotekernes og universiteternes budgetter, og det pres har fostret idéen om open access, siger han. Han forklarer, at idéen er den enkle, at offentligt finansieret forskning skal være offentligt tilgængelig, men at der stadig er brug for forlagene. Den store mængde artikler skaber et behov for udskillelse af det, der er bredere interesse for, og det er en opgave for forlagene at publicere det, siger Jens Thorhauge. Fordrejet diskussion Men hele diskussionen om open access til forskningen er fordrejet, mener Morten Rosenmeier, som er lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). Ifølge ham underkender tilhængere af open access, at der rent faktisk sker en vigtig forfinelse og bearbejdelse af forskningen på de internationale og anerkendte tidsskrifter. Open access er udmærket i små doser, men det skal bygge på frivillighed for forskeren, siger han og henstiller til stor forsigtighed med at tale for bare at gennemføre open access. I stedet for peer review risikerer man så, at de politiske magthavere gennemtvinger, at forskningen offentliggøres på dårlige pdf-filer uden søgemuligheder og uden forlagenes kvalitetssikring og bearbejdelse, siger Morten Rosenmeier. Marianne Alenius understreger, at danske forlag bakker op om, at viden kommer ud til flest mulige, og derfor ønsker nye forretningsmodeller for publicering af forskningen. Men det skal være digitalt, så det kan anvendes effektivt, og det koster at få det redigeret og gjort smidigt. Det er den danske stat ikke villig til at give støtte til endnu, siger Marianne Alenius. Læs også artiklen Kamp om ophavsretten til forskning på siderne magisterbladet 13/09 5

6 Uni-evaluering I: Ringe medindflydelse til ansatte Efter pres fra Socialdemokraterne blev det besluttet, at de universitetsansattes oplevelse af blandt andet medindflydelse og forskningsfrihed også skulle inddrages i universitetsevalueringen. Denne del af evalueringen er nu offentliggjort af Videnskabsministeriet, og resultaterne afslører udbredt utilfredshed med både medindflydelse og forskningsfrihed på universiteterne. Ifølge Capacent, der har forestået undersøgelserne, oplever de ansatte, at de kun i meget begrænset omfang har rum for medindflydelse under den nye universitetslov. Opfattelsen er, at universitetsloven har givet lederne for meget magt, og det er helt afhængigt af den enkelte leder, om de ansatte inddrages i beslutningerne. Kun 11 pct. tilkendegiver, at de er i stand til at øve indflydelse på beslutninger, der træffes af rektor eller bestyrelse, mens 17 pct. oplever, at de har indflydelse på beslutninger på fakultetsniveau. På institutniveau er billedet mere blandet: Her mener 50 pct. af de ansatte, at de har indflydelse på beslutningsprocessen. Det måske mest overraskende ved undersøgelsen er, at lederne tilsyneladende er enige med deres medarbejdere. Faktisk ønsker lederne at give de ansatte mere indflydelse, end de ansatte selv ønsker. Således mener 77 pct. af lederne, at de ansatte skal inddrages mere i beslutninger, der træffes på rektorniveau eller i bestyrelsen, mens hele 88 pct. af lederne mener, at de ansatte i højere grad skal inddrages i beslutninger på institutniveau. Blandt de ansatte ønsker 70 pct. mere indflydelse på rektor-/bestyrelsesniveau, mens 83 pct. ønsker mere indflydelse på institutniveau. På baggrund af interviews har Capacent opgjort ansatte i ledende stillinger i to grupper: 1) Dem, der finder, at den nye struktur har gjort beslutningsprocessen mere fleksibel, hvilket muliggør, at nye idéer kan implementeres hurtigt. 2) Dem, der oplever, at de fleste beslutninger træffes, uden at de ansatte har nogen reel indflydelse. Denne gruppe ledere ønsker en styrkelse af de formelle strukturer, der skal sikre de ansattes medindflydelse. Kritikken går særligt på, at de ansatte ofte først høres, efter en beslutning er truffet. Capacent har også analyseret 102 møder i beslutningstagende organer. Ifølge Capacent fungerer møderne i disse organer primært som fora, hvor der videregives informationer. Analysen viser, at kun 10 ud af 100 mødepunkter angår egentlige beslutninger. Resten af tiden bruges til at diskutere og videregive informationer. tb Uni-evaluering II: Forskningsfriheden er svækket Ud over de to evalueringer af medbestemmelse og forskningsfrihed har Videnskabsministeriet offentliggjort evalueringer af den akademiske debat, frihedsgrader og sektorforskningen ved universiteterne. Rapporterne kan læses på www. ubst.dk/institutioner-og-okonomi/ universitetsevalueringen-i-2009/ baggrundsmateriale Capcent har spurgt universitetsforskere om deres opfattelse af forskningsfrihedens vilkår på universiteterne siden 2003, og holdningen er klar både blandt almindeligt ansatte og forskere i ledende stillinger: Den nuværende universitetslov har medført en mærkbar forringelse for forskningsfriheden, både institutionelt og individuelt. Ifølge undersøgelsen har 43 pct. af forskerne oplevet konkrete begrænsninger i deres forskningsfrihed. Men hvad har så begrænset forskernes frihed? Her svarer 77 pct., at finansiering (eller mangel på samme) har haft en indflydelse. Andre faktorer er mangel på tid (58 pct.), manglende opbakning fra ledelsen (28 pct.), undervisningsbyrden (26 pct.) og organisatoriske forhold (26 pct.). I det hele taget synes finansieringen af forskningen at spille en væsentlig rolle. Halvdelen af de forskere angiver således, at mere end 50 pct. af deres forskningsaktiviteter er finansieret ved hjælp af eksterne midler. Trods den udbredte skepsis angiver forskerne ifølge rapporten, at de generelt er tilfredse med vilkårene for deres egen forskning. 87 pct. af forskerne angiver, at de til en vis grad eller i stor grad inden for de seneste to år har haft frihed til at vælge forskningsemne, mens den tilsvarende vurdering af metodefrihed er 92 pct. En stor del af debatten om universitetsloven har handlet om pålagte opgaver. Også her forsøger Capacents undersøgelse at give et svar. 63 pct. af forskerne svarer således ja til spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet pålagt opgaver af deres ledere. Det drejer sig især om undervisning og administrative opgaver men også om forskning. 22 pct. svarer således, at de er blevet pålagt forskningsopgaver. Jo mere anciennitet, des færre bundne forskningsopgaver, afslører tallene, men også lektorer (17 pct.) og professorer (11 pct.) angiver, at de er blevet pålagt forskningsopgaver. Forskerne er også blevet spurgt, om de inden for de seneste to år har fået syltet forskningsprojekter af ledelsen. Her svarer 13 pct. ja, mens 5 pct. angiver, at syltningen har bestået i, at ledelsen har forhindret vedkommende i at ansøge om forskningsmidler. tb 6 magisterbladet 13/09

7 høvl til dansk ligestillingsindsats fra FN Få roser og mange hårde ord. Danmarks ligestillingsindsats har været til eksamen hos FN s kvindekomité. Der var en hel del at komme efter. af Pernille Siegumfeldt Mens det meste af Danmark var nede på hvilepuls den 22. juli, fik embedsmænd fra en række ministerier sved på panden i New York. Den danske ligestillingsindsats skulle den dag til eksamen foran FN s ekspertpanel i kvindespørgsmål. Det blev en blandet fornøjelse. Det går nemlig langtfra, som det skal, med at leve op til FN s kvindekonvention CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women). Godt nok var der ros på enkelte punkter, fx til den danske indsats for at bekæmpe vold mod kvinder, opmærksomheden på trafficking, og at ligestilling nu er en integreret del af ulandspolitikken. Men på langt flere områder var der høvl til de danske myndigheder fra FN s ekspertpanel. Kritikken lægger sig i mange tilfælde helt tæt op ad den, som også DM og en række kvindeorganisationer løbende har anført over for skiftende ministre. Fx at der ikke er en demokratisk forsvarlig repræsentation af kvinder i det kommunale og regionale politiske system, at der ikke gøres en systematisk indsats for kønsmainstreaming i ministerier, kommuner og regioner, hverken når det gælder politik eller borgerrettede aktiviteter, at der ikke findes nogen sanktionsmuligheder, hvis ligestillingsloven ikke bliver overholdt, at kvinder fortsat har mere end almindeligt svært ved at komme til, når det gælder professorater og andre topposter på universiteterne, og ikke mindst at uligelønnen fortsat er et kæmpe problem på et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Ingrid Stage, DM s formand, er ikke overrasket over de hårde ord til Danmark fra CEDAW-eksaminanderne. DM har ved gentagne lejligheder påpeget behovet for en mere effektiv monitorering af ligestillingsområdet. Vi har anbefalet kønskvoter i bestyrelser, fordi der ikke sker en god udvikling ad frivillighedens vej, og at man bruger et økonomisk incitament for at få kvindelige professorer skubbet frem, som det med held er gjort på Københavns Universitet. Endelig har vi understreget, at der bør indføres sanktionsmuligheder i ligestillingsloven, og vi har kæmpet for at få uligelønnen elimineret, fx ved hjælp af lovpligtige kønsopdelte lønstatistikker på alle virksomheder, også dem med under 35 ansatte, som der ikke stilles krav til i dag. At DM nu får medhold i en række kritikpunkter af en uafhængig international FN-komité, giver forhåbentlig den ansvarlige minister så røde ører, at vi kan komme ud af den tilstand af to skridt frem og et tilbage, som efterhånden har underdrejet Ligestillingsområdet i flere år, siger Ingrid Stage. Regeringen skal presses Også Kvinderådets sekretariatsleder, Randi Theil, har læst CEDAW-konklusionerne. Randi Theil konstaterer, at også FN s kvindekomité synes at ane en politisk uvilje herhjemme imod at skabe et reelt bolværk imod kvindediskrimination. Kvoter er og bliver et fyord, positiv særbehandling ligeså, ja selv kønsopdelte lønstatistikker. Al politisk og økonomisk regulering møder modstand. Vi har trods alt tiltrådt FN s kvindekonvention ganske frivilligt, så Kvinderådet vil naturligvis bruge Mens CEDAW anbefaler både lovstramninger og indføring af sanktioner, stagnerer i bedste fald den danske indsats, og ligestillingsafdelingen reduceres til et kontor under et andet ministerium. Randi Theil, sekretariatsleder i Kvinderådet CEDAW s konklusioner til at presse regeringen yderligere på ligestillingsspørgsmålet, pointerer Randi Theil. Magisterbladet ville gerne have haft en kommentar til CEDAW-rapporten fra ansvarlig minister Inger Støjberg (V), men det var ikke muligt inden deadline. CEDAW FN s kvindekonvention CEDAW (Convention on the Elimination of all forms of Discrimination Against Women) blev ratificeret af Danmark i Konventionen giver kvinder en række grundlæggende rettigheder på det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske område. Kvindekonventionens artikel 11 fokuserer særligt på kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. De lande, som har ratificeret CEDAW, skal hvert 4. år indgive en rapport til CEDAW-komitéen om, hvordan landene har arbejdet for at føre kvindekonventionen ud i praksis. Danmarks ligestillingseksamen i New York denne sommer var 7. optræden foran FN s kvindekomité. magisterbladet 13/09 7

8 fælles indsats for det psykiske arbejdsmiljø Ingen kan melde hus forbi, når det drejer sig om psykisk arbejdsmiljø. Sådan er holdningen på Kulturhistorisk Museum Randers. Siden museet i 1996 lavede den første arbejdspladsvurdering, har medarbejderne arbejdet kollektivt med såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø. Inger Marie Hyldgård, der er tillidsrepræsentant på museet, er glad for den fælles indsats. Det skal ikke være de samme fem mennesker, der altid tager sig af det med arbejdsmiljø. De vil ikke få øje på nye ting eller ting, de DM Natur & Kultur Leder Side 42 Nyvalgte tillidsrepræsentanter vil oprette DM-klub på DPU Side 43 Nr Tema: Efteruddannelse ikke oplever selv. Hos os er arbejdsmiljø ikke bare noget, nogen tager sig af. Vi skal alle arbejde med det. Pointen er, at nye mennesker ser nye ting og stiller nye Psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar Side Skarpere profil på vej til DM Side Fordele og ulemper ved projektfinansiering Side Psykisk arbejdsmiljø i højsædet spørgsmål til gamle rutiner, siger hun. I et forsøg på at undgå, at problemer med arbejdsmiljøet bliver overset i forbindelse med arbejdspladsvurderingen, har museet også besluttet at anvende forskellige metoder, hver gang arbejdsmiljøet er til eftersyn. Det betyder eksempelvis, at medarbejderne et år kiggede på forholdene i deres egne afdelinger, mens de et andet år besøgte hinandens afdelinger og så, hvordan det stod til der. Vi får nye vinkler på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, når vi bruger forskellige metoder hver gang. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet bliver set efter med nye øjne. For eksempel var det rigtig godt at lade en fra en anden afdeling se på tingene, så man ikke ryger i plejer-fælden, siger Inger Marie Hyldgård. flb Du kan læse mere i DM Natur & Kultur på siderne førtidspensionister skal i udviklingsforløb Hvis det eksploderende antal førtidspensionister med psykiske lidelser skal bremses, må de i et udviklingsforløb. Det er et af de konkrete forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen, som i sidste uge afleverede den rapport, regeringen havde bestilt i Den overordnede opgave lød: Find 14 milliarder om året til at finansiere de offentlige udgifter. Kommissionen foreslår, at personer med en nedsat arbejdsevne får mulighed for at komme i et individuelt udviklingsforløb uden at gå ned i ydelse. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt en helbredstilstand kan ændre sig til det bedre, så skal borgeren i stedet tilbydes et udviklingsforløb, hedder det i rapporten. For at gøre det mere attraktivt at finde almindeligt arbejde, foreslås det samtidigt at man kan få beskæftigelsesfradrag, hvis man finder ustøttet arbejde. Desuden skal førtidspensionister have et bevis på pensionen, så de ikke mister den, hvis de får det bedre og begynder at arbejde. Kommissionen er dog usikker på, om det overhovedet vil øge udbuddet af personer med nedsat arbejdsevne. Desuden regner den ikke med, at det vil bidrage nævneværdigt til at finansiere den offentlige sektor. Den primære årsag er, at det er en investering at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, lyder det. Skønnet er dog, at personer vil være i et udviklingsforløb, når ordningen er fuldt indfaset, og at antallet af førtidspensionister kan reduceres med nogenlunde det samme antal. Desuden skønnes det, at tiltagene vil kunne øge beskæftigelsen med omkring personer, hvor halvdelen kommer på fleksjob. Kommissionen har fæstnet blikket ved netop førtidspensionister, da antallet af førtidspensionister med en psykisk lidelse er eksploderet. I 2008 stod psykiske lidelser for omtrent halvdelen af alle sidste års tilkendelser af førtidspensioner. Mange forlader dermed permanent arbejdsmarkedet, selvom de måske kunne være vendt tilbage. Det problem adresserede Beskæftigelsesministeriet direkte til Arbejdsmarkedskommissionen sammen med den større generelle opgave om at finde løsninger på at bremse de offentlige udgifter. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) punkterede dog allerede op til offentliggørelsen af Kommissionens resultater flere af forslagene. Det er derfor højst tvivlsomt, om dette forslag får flyvefærdige vinger i det politiske opland. me Læs også artiklerne Psykisk syge parkeres uden for arbejdsmarkedet på side 22 og Jeg var ved at drukne i mørket på siderne magisterbladet 13/09

9 Give your Career a a Major Boost Information Meeting Meeting Tuesday Tuesday September September 2009, 2009, 17:00-19:00 17:00-19:00 Classes Classes twice twice a month a month Strong Strong global global perspective perspective Projects Projects with with real-life real-life cases cases from from your your own own company company Individual Individual leadership leadership development development REPUTATIONcph.com Copenhagen Copenhagen Business Business School School Dalgas Dalgas Have Have 15, 15, Frederiksberg Frederiksberg Immediate Immediate impact impact on your on your performance performance development development For For more more information information please please consult consult our our website website or contact or contact us by us by or phone or phone magisterbladet 13/09 9

10 forskningsråd i tillidskrise Overraskende høje succesrater for ansøgninger fra rådsmedlemmer og et stort antal sager med inhabilitet skaber tvivl om forskningsrådssystemets uafhængighed og dømmekraft, fastslår rapport. Videnskabsministeren vil have flere udenlandske rådsmedlemmer, mens formanden for universitetslærerne i DM peger på, at systemet kan være uforeneligt med universiteternes nye ledelsesstruktur. Forvaltningsretsekspert er enig. af Thomas Bøttcher foto: Stefan Kai Nielsen Bekymrende. Sådan lyder reaktionen fra flere eksperter, efter at en undersøgelse af forskningsrådenes bevillingspraksis har afsløret høje succesrater for ansøgninger fra rådsmedlemmer og en udpræget grad af inhabilitet i rådene. I et enkelt råd, Sundhed og Sygdom, har medlemmer af rådet, som selv har søgt, en succesrate på 27 pct. mod 14 pct. for ikke-medlemmer, mens et eller flere rådsmedlemmer var inhabile i 28 pct. af sagerne mellem 2005 og Ifølge professor ved statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, som i 2004 var med til at evaluere habilitetsproblemet i det norske forskningsråd, svækker tallene tilliden til forskningsrådenes dømmekraft. Der er grund til bekymring. Der foregår en meget skarp prioritering af midlerne i forskningsrådene, og mange støtteværdige ansøgninger afvises. Og jeg tror, der nemt kan ske det i en sagsbehandling, når Det er klart, at der udgår stærke kræfter fra rektorat og dekaner nedad i systemet, og dermed er det ikke forkert at sige, at hele den nuværende struktur i forskningsrådene ikke dur. Steen Rønsholdt, professor i forvaltningsret, Københavns Universitet I bund og grund er forskningsrådssystemet uforeneligt med den nye ledelsesstruktur, man har indført på universiteterne, påpeger Leif Søndergaard, formand for universitetslærerne i DM. man når til at beslutte, hvem der i sidste ende skal have afslag eller støtte, at det er sværere at give afslag til rådsmedlemmers ansøgninger end andre ansøgninger. Der er simpelthen en psykologisk mekanisme omkring mødebordet, der spiller ind, siger hun. Hanne Foss Hansen peger samtidig på, at de mange sager med inhabilitet er med til at svække forskningsrådenes faglighed og kompetence. Dermed er hun uenig med bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhus, der i et debatindlæg i dette nummer af Magisterbladet afviser, at de mange tilfælde af inhabilitet er et problem, men tværtimod udtryk for, at systemet fungerer efter hensigten. Det er vigtigt at have fornuftige habilitetsregler, men samtidig skal man undgå for mange situationer med inhabilitet, for det går ud over fagligheden i sagsbehandlingen. Derfor bør man også interessere sig for, hvilken form for inhabilitet der ligger bag, at man i Sundhed og Sygdom har haft inhabilitet i 28 pct. af sagerne, siger Hanne Foss Hansen, der peger på, at en del af problemet måske kan skyldes reglerne omkring lederinhabilitet. Denne form for inhabilitet opstår fx, hvis et forskningsråd modtager en ansøgning fra en institution, et fakultet eller en faglig enhed, hvor et medlem af rådet er ansat i en ledende stilling. Hvis en stor del af inhabiliteten viser sig at være lederinhabilitet, kan man måske løse noget af problemet ved at undgå at udpege ledere til forskningsrådene eller lade være med at give støtte til forskningsaktiviteter, som ledere kan søge, siger Hanne Foss Hansen. Råd uforenelige med ny universitetsstruktur Men lederproblemet er langt mere vidtgående, mener formand for universitetslærerne i DM Leif Søndergaard. Ifølge ham har de seneste års forandringer på universiteterne medført, at medlemmerne af rådene frem for at være uvildige eksperter i dag i højere grad er repræsentanter for det universitet, de er ansat ved. I bund og grund er forskningsrådssystemet uforeneligt med den nye ledelsesstruktur, man har indført på universiteterne. Du har en bestyrelse og en rektor, der har skrevet under på en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, hvor der står, at man skal tiltrække så og så mange eksterne forskningsmidler. Den besked går videre ned til dekanerne, som går videre til institutlederne, der siger til deres forskningsledere, at nu skal I huske at sørge for, at der skrives så og så mange ansøgninger. Så man kan sige, at hele ledelsessøjlen 10 magisterbladet 13/09

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget: Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 168 om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGUDVALGET Christiansborg DK-1240 København K Tel.

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000 Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Februar 1 2000 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Optagelse i MA som nyuddannet

Optagelse i MA som nyuddannet Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)

Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Denne folder er først og fremmest skrevet til jer, der overvejer at få et barn, er gravide eller er på barselsorlov. Formålet med pjecen er dels

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Når din arbejdsgiver går konkurs sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond Hvad sker der når din arbejds giver går konkurs? Kan du få din manglende løn og hvordan? Denne pjece guider dig gennem

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 596 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/04618

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER

HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER HVIS DU BLIVER OPSAGT - RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 2016 DINE RETTIGHEDER OPSIGELSESVARSLER I FUNKTIONÆRLOVEN HAR DU VÆRET ANSAT: ER DER ET VARSEL PÅ: OPSIGELSE SKAL SENEST GIVES VED: Under 6 måneder 1 måned

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Når der ikke er arbejde nok til alle

Når der ikke er arbejde nok til alle Når der ikke er arbejde nok til alle Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Der kan være flere grunde til, at der skal skæres ned i antallet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) Mellem undertegnede (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (herefter

Læs mere