OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER"

Transkript

1 OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER Roskilde Universitetscenter Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Speciale, 2007 Vejleder: Erik Axel Bolette Westerholt Küllman

2 OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER 1. Undersøgelsen og dens design... 3 Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemstilling... 5 Teoretisk tilgang... 9 Praksis... 9 Uforudsigelig subjektdannelse Konsekvenser af rammeforståelsen Teoretisk udgangspunkt i forhold til sygeomsorg og omsorgsarbejde Hospitalet som socialt arrangement for sygeomsorg Placering i forskningsfeltet Empiri: metode og forløb Kontakt og adgang til afdelingen Empiri og praksisforskning Procesbeskrivelse af feltarbejdet Metode: deltagende observation og interview Deltagende observation Interview Analyse: metode Struktur for analysen Opsummering Medicinsk afdeling afbrydelser af det egentlige Ansigt-til-ansigt Rutiner Kollega-til-kollega Opsummering Omsorg som delopgave det egentlige som afbrydelser stuegang Sygdomsbehandling Kendskab til patienten Konkretisering af behandlingen Tilførsel af nye behandlingsområder Medicinsk klassificerings(kontra-)produktivitet Barrierer for relevans i konsultationen Samarbejde om organiseringscentrering Paradoksale forventninger til patienten Fagforskelle som kilde til ny indsigt Opsummering

3 at tage værdier Ændringer som afbrydelser Opsplitning i funktioner Opgaven som et mål i sig selv at få det overstået Afskåret erfaringsdannelse Teknisk rationalitet Reificering af forskel Praksis i bevægelse Opretholdelse af egen udelukkelse Forskelle der gør forskel Opsummering rapport Viden som objekt og skabende proces Flydende stabilitet Privilegeret position Forholde viden Opsummering den besværlige patient Sygeomsorg Rutiner og det egentlige Situationsorienteret omsorgspraksis Begreb om sygeomsorg Integreret faglighed Opsummering Paradoksale tilgange Skøn og ansvar Diskretionsproblematikken Personalisering Ideal og praksis Differentiering og afhængighed Opsummering Konklusion Problemer for praksis og løsningerne herpå Problemer i praksis Artificiel funktionsbeskrivelse Praksis i funktion Konkrete udviklingsmuligheder Specialets bidrag Litteraturliste

4 1. UNDERSØGELSEN OG DENS DESIGN Indledning I 2006 havde den rumænske instruktør Cristi Puius film om Hr. Lazarescus Sidste Rejse premiere: En tilfældig nat i Rumænien bliver hr. Dante Remus Lazarescu man glemmer ikke navnet, for han må gentage det ofte - kørt fra hospital til hospital med tiltagende smerter i sit hoved og sin mave. På hver eneste skadestue må Miora, sygeplejersken som uvilligt må engagere sig i hans skæbne, diskutere med uforskammede læger og et overanstrengt personale, der konsekvent sender tilfældet videre i systemet. Det er naturligvis også et spørgsmål om ressourcer: Man ser rent ud sagt ingen grund til at forlænge så dårligt et liv som hr. Lazarescus. For det mekaniske og nedslidte hospitalsvæsen er han bare en gammel og besværlig patient, der alligevel ikke har meget at leve for men som tiden går, bliver den gamle mand publikums ven. (http://www.filmnet.dk/film.asp?mode=visfilm&id=6674) Filmen fremviser udramatisk en fornedrelsens rejse gennem et hospitalssystem, hvor alle ansatte er presset ud til kanten af deres formåen og kun glimtvist møder hr. Lazarescu som menneske og ikke som et tilfælde. Det sorte portræt af det offentlige sundhedsvæsen som et koldt og kynisk hospitalssystem anvendes ofte som skrækscenarie i den offentlige debat om udformningen og fremtiden for den statsligt baserede sygeomsorg 1. Dokumentarfilmen om Dei mjuke hendene fra 1998 af den norske instruktør Margreth Olin rummer samme, men uudsagte kritik af et bureaukratisk system uden plads til omsorg, som fremvises via portrætteringen af de ældre patienters glæde over personalets oprigtige interesse og varme behandling i den direkte og fysiske kontakt, som momentvist åbenbares. Disse to modbilleder af henholdsvis den varme menneskelighed og omsorg og det kolde system og følelsesløse behandling spejler sig som polarisering i dele af den teoretiske omsorgsforskning. Som M. Szebehely (1995) i sin ph.d.-afhandling om omsorgsarbejde i den svenske ældrepleje opsummerer: Der findes en konflikt mellem bureaukratiets universalisme og omsorgens partikularisme. (Szebehely, 1995: 49) Jeg synes, dette spændingsfelt mellem omsorg som fænomen og sundhedsvæsenet som organisering er værd at udforske videre end til en polarisering af form og indhold, men 1 Sygeomsorg som begreb vil igennem specialet blive udforsket og beskrevet. 3

5 mener samtidig at polariseringen vidner om, at der er noget grundlæggende modsætningsfuldt på spil i det offentlige omsorgsarbejde, som er værd at undersøge nærmere. Problemfelt Det bipolære forhold mellem omsorgsarbejdets indhold og form kan genfindes på andre områder af omsorgs- og arbejdslivsforskningen. I det hele taget er omsorgsarbejdet såvel som forskningen herom præget af forskellige måder at håndtere nogle gennemgående dilemmaer på. I 1983 anvendte A. Hochschild begrebet emotional labour om det følelsesarbejde, som ofte udføres af kvinder, og som ofte er ulønnet, blandt andet for at sætte lys på det usynlige arbejde som T.D. Daniels begrebsliggjorde i Omsorgsarbejdet på hospitalerne kan i dette perspektiv modstilles de medicinske eksperters højt profilerede og velbetalte arbejdsindsats. Omsorgsarbejde kan beskrives ved dets ringe lønforhold, rekrutteringsproblemer, dårlige image og usikre arbejdsmiljø, hvor udbrændthed er en reel arbejdsskade-risiko. På den anden side bliver arbejdet beskrevet som tilfredsstillende og karakteriseret ved arbejdsglæde af dem, som udfører det. Eksempelvis beskriver hovedparten af nyuddannede social- og sundhedsmedarbejdere i en undersøgelse af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI, 2007), at de er glade for at arbejde med mennesker, at de er gode til jobbet og har det godt med deres kolleger I det danske velfærdssamfund vil vores livsforløb aktuelt indeholde forskellige perioder, hvor vi på den ene eller anden måde er afhængige af omsorgssektorens karakter. Den store mediebevågenhed på omsorgsarbejdets kvalitet vidner om, at indholdet af denne arbejdsfunktion er af afgørende betydning for den danske offentlighed. Men indholdet i mediedækningen, såsom den journalistiske behandling af sagerne om Fælledgården (forår 2006) og Strandvænget (vinter 2007), vidner samtidig om, at omsorgen tydeligst fremtræder ved dens fravær, og offentlighedens opmærksomhed henledes typisk på dens modstillinger såsom umyndiggørelse, krænkelse og svigt. Blandt andre A. Knudsen (1996) og O. Schouenborg (2001) har i debatbøger henførtdisse svigt til at være omsorgens uundgåelige vrangbilleder i et bureaukratiseret system. Det usynlige og tavse (Polanyi,1966 aspekt af omsorgsarbejdet i relation til formaliseringen som legitimeringsgrund for det offentlige sundhedsvæsen inviterer til at 4

6 opfatte problemet som karakteristisk for omsorgens væsen. Hvis omsorg opfattes som noget, der unddrager sig opmærksomhed og standardisering, og anerkendelse og ressourcetilgang til arbejdet netop fordrer dette, så er omsorgsarbejdet på forhånd dømt til en underlegen position. (Se eksempelvis H.K. Hansen, 2005) Det omsorgsarbejde, der udføres, er ikke lige til at sætte på formel, men det er heller ikke tilfældigt eller usystematisk, og dette udgør en del af pointen med specialet. Det er dette speciales udgangspunkt, at devaluering og usynlighed ikke er immanente træk ved omsorgsarbejde, ej heller at omsorgen nødvendigvis forvanskes i velfærdsstatslige arrangementer. Det afgørende spørgsmål er for mig at se, hvordan omsorgsarbejdet kan udvikles til gavn for de involverede parter. Det kræver en forklaring af omsorgsarbejdets aktuelle betingelser, og på denne baggrund, en beskrivelse af muligheder for udvikling i retning mod praksisadækvat gengivelse og de involveredes øgede rådighed over omsorgsarbejdets udformning. Specialet udspringer af en undren over de betingelser, der stilles for sygeomsorgen, og en nysgerrighed på hvordan disse betingelser konkret håndteres i omsorgsarbejdet. Derfor vil jeg beskrive betingelserne for omsorgsarbejdet og de muligheder og barrierer, det kan indebære for udvikling af sygeomsorgen. Den danske omsorgsforskning har historisk først haft øje for patienten/klienten, for senere at inddrage den professionelles perspektiv og vilkår (se eksempelvis K. Christensen og B. Dybbroe). Jeg vil i tråd med den svenske omsorgsforsker R. Eliasson argumentere for, at endnu et perspektiv må inddrages i analysen af omsorgsrelationen, nemlig det man kan kalde det fælles eller det samfundsmæssige. Det er væsentligt at bevare et blik for de sociale sammenhænge og arrangementerne af disse for at forklare de konkrete betingelser for sygeomsorgen. Problemstilling For at få et indblik i hvordan sygeomsorgen konkret håndteres i sundhedsvæsenet har jeg fulgt livet på en medicinsk afdeling i hovedstadsområdet gennem halvanden måned, hvor jeg deltagende fulgte med i arbejdsdagen for det forskellige personale i de forskellige vagter. Efterfølgende interviewede jeg to patienter, to sygeplejersker, en assisterende afdelingssygeplejerske, to social- og sundhedsassistenter og en læge. Som introduktion til afdelingen interviewede jeg den tilknyttede udviklingssygeplejerske. Mit empiriske materiale består således af deltagende observation og interview på en medicinsk hospitalsafdeling. 5

7 I 1979 undersøgte en forskergruppe, ledet af B. Gardell, forholdet mellem omsorgsarbejdets problemer og omsorgsarbejdets organisation i det svenske sygehussystem og kom frem til, at det medicinske og administrative hierarki gjorde det svært, for ikke at sige umuligt, at praktisere en patientorienteret omsorg. I den patientorienterede omsorg er et helhedsbillede af patients livssituation og et kontinuerligt kendskab til patienten afgørende, men sluthalvfjerdsernes svenske hospitalsvæsen udgjorde en funktionalistisk organisationsmodel, som splittede arbejdsområderne op. Det medicinske og administrative hierarki, som gjorde sig gældende i denne måde at organisere omsorgen på, benyttede sig henholdsvist af teknisk-økonomisk baserede kalkuler og det naturvidenskabelige paradigme om abstrakte modeller og fysisk målbare data for, gennem planlægning og samordning, at effektivisere omsorgen. Kombinationen af det abstraherende og effektiviserende som organisationsprincip havde som konsekvens, at planlægningen og kontrollen over omsorgsarbejdet blev adskilt fra udførelsen af omsorgsopgaverne. (Gardell, 1979) Adskillelsen af arbejdets tilrettelæggelse og udførelse er, ifølge den svenske kønsforsker K. Davies (1996), hindringen for, at omsorgsarbejdet kan organiseres på en fleksibel og spontan måde, så personalets handlinger kan møde patienternes forskelligartede behov. Den forhåndsplanlagte og rutineregulerede organisering indskrænker i denne optik mulighederne for en patientorienteret omsorg. I den forbindelse undrer jeg mig over, at omsorgsarbejderens fysiske tæthed på patienten hænger proportionalt sammen med deres afstand til beslutninger vedrørende sygeomsorgens udformning. Også M. Szebehely (1995) konkluderer, at omsorgsarbejdets vilkår er et spørgsmål om arbejdets organisering, med henvisning til de amerikanske kønsforskere B. Fisher og J. Trontos (1990) oplistning af fire nødvendige forudsætninger for det ideelle omsorgsarbejde: konkret kundskab, tilstrækkelig tid, materielle ressourcer samt kvalifikationer. Mit empiriske materiale fremviser de samme problematiske konsekvenser af den funktionsopsplittede organisering, men hvorfor har nye og andre procedurer uddannelsestiltag, indførelse af mere fleksible arbejdsorganiseringer såsom teams og nye måder at til- og fordele ressourcer på ikke ført til afgørende ændringer? Med aftalen om kommunalreformen sker en yderligere forbedring af rammerne for den sammenhængende sundhedsindsats. Der etableres fem bæredygtige sundhedsregioner, og kommunerne får nye opgaver inden for genoptræning og forebyggelse og skal fremover 6

8 medfinansiere regionernes sundhedsopgaver. Ældre medicinske patienter Styrkelsen af kommunernes rolle i det fremtidige sundhedsvæsen vil ikke mindst komme ældre medicinske patienter til gode. Ældre medicinske patienter er ofte brugere af både hjemmeplejen og sygehusvæsenet. Der er tilført de medicinske afdelinger betydelige midler de seneste år. I 2002 og 2003 kan ca. halvdelen af meraktiviteten som følge af meraktivitetspuljerne henføres til de medicinske afdelinger. (Sundhedsstyrelsen, 2005) På trods af forskellige former for målrettet indsats fremviser mit materiale, at hverken plejepersonalet eller patienter oplever, at den omsorg der ydes og modtages er tilfredsstillende. Så hvad skal der til, for at sygeomsorgen på hospitalet ikke vedbliver at være svær at forsvare for dem der yder og svær for patienterne at opleve som hensigtsmæssig? Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at det velfærdsgode et offentligt sygehusvæsen er, ikke kan fungere uden en organisering, som netop ikke er betinget af et intimt personligt kendskab som tidligere tiders/andre samfunds familiebaserede sygeomsorg. Jeg synes, det er svært at sige at systemet, vi er en del er, er en barriere for at jeg udøver mit arbejde som sygeplejerske, fordi mit arbejde som sygeplejerske er integreret i systemet. Jeg kunne jo ikke være sygeplejerske, uden at have mit system bag mig. (Interview med sygeplejerske) Den aktuelle sygeomsorg er blandt andet organiseret ud fra et universalistisk hensyn til at alle sikres behandling, og ud fra det lægefaglige kriterium at enhver behandlingsproces skrider planmæssigt frem. Den funktionsdifferentierede organisering af sygeomsorgen er en måde at sikre blandt andet disse afgørende formål på, og hvis arrangement af sociale kontekster aktuelt muliggør en samfundsmæssig funderet omsorg for syge. Men spørgsmålet er, om disse hensyn kunne tages, samtidig med at man sikrer en situations- og patientorienteret sygeomsorg. Specialets overordnede problemstilling vil jeg dermed formulere som følgende: Hvordan kan en systematisk situationsorienteret sygeomsorg realiseres og begrundes? Jeg ønsker dermed at undersøge praksissammenhængens muligheder for at udvikle sig i retning mod praksisadækvat beskrivelse og de involveredes øgede rådighed over omsorgsarbejdets udformning og indhold. Disse forhold er i mit perspektiv afgørende for at kunne forbedre udviklingsbetingelserne for omsorgsarbejde. 7

9 Baggrunden for specialets problematisering af den modsætningsfulde sammenhæng mellem den formaliserede organisering og sygeomsorgens udformning skyldes min teoretisk begrundede nysgerrighed på, hvordan man kan forstå en sammensat praksis i sammenhæng. Specialets problematisering af den polariserede (og polariserende) kritik af dette beror på, at det indtil videre har vist sig nyttesløst at udskille/udskælde dele af praksis i mit perspektiv fordi eksklusion som løsning på modsætninger i praksis fungerer opretholdende på de selv samme konflikter. Min problematisering sætter fokus på organiseringen af omsorgsarbejdet, fordi det er dette, som skaber forskellene i sygeomsorgens indhold. Szebehely illustrerer denne sammenhæng med pointen om, at der findes større forskel mellem aflønnet omsorgsarbejde end mellem aflønnet og uaflønnet omsorgsarbejde: Det er ikke aflønningsformen i sig selv, men selve organiseringen af arbejdet, som skaber forskellene i sygeomsorgens udformning. (Szebehely,1995: 43) Jeg vil undersøge omsorgsarbejdet i dets konkrete udformning for at få indsigt i, hvordan de ovenfor anførte dilemmaer former og formes af omsorgsarbejdet og forklare baggrunden for og konsekvenserne af sygeomsorgens modsætningsfulde handlesammenhæng. Med deltagende observation på en hospitalsafdeling med fokus på pleje- og omsorgsarbejdet vil jeg situere min analyse og kontekstualisere mit blik på sygeomsorgen. Dermed forankrer jeg min analyse til det konkrete ved at se og håndtere min problemstilling som et praktisk problem om problemer i praksis Mit valg af problemstilling hænger som nævnt cirkulært sammen med mit teoretiske grundlag og metodiske fremgangsmåde. Dels har min problemstilling haft indflydelse på min metodiske tilgang til empirien og valget af teoretikere, og dels har mit teoretiske udgangspunkt formet mit blik for problematiske sammenhænge i sygeomsorgen, samt hvordan det empiriske materiale skabes i samarbejde med de involverede. Det er denne sammenhæng mellem empiri, metode og teori, jeg nu vil søge at gøre rede for. 8

10 Teoretisk tilgang Specialets teoretiske udgangspunkt er den kritiske psykologi. Jeg vil indledningsvist beskrive det kritiske psykologiske subjekt- og praksisbegreb, med vægt på forståelsen af kontinuitet og udvikling, for at tydeliggøre specialets rammeforståelse af social praksis. Jeg vil senere i kapitlet gå nærmere ind på praksisbegrebet i relation til emnet for specialet. Praksis I kritisk psykologi forbinder og medierer handling subjekt og samfund, og hermed undgås henholdsvis den objektivisme og subjektivisme, som en dualistisk tilgang nødvendigvis vil resultere i, ifølge denne forståelse. Subjektet kan kun begribes kontekstuelt som deltager i handlesammenhænge, der udgør betingelserne og omdrejningspunktet for deltagernes handlinger, og omvendt reproducer og ændrer handlingerne handlesammenhængene og dermed den sociale praksis: Sociale strukturer eksisterer ikke uafhængigt, men i kraft af deltagernes handlinger. We cannot describe praxis from an objective point of view. Therefore we must incorporate the understanding of the subject when discussing the praxis of people. At the same time we must describe the interconnectedness of acts in praxis. (Axel, 2003: 39) Kritisk psykologi søger at udvikle begreber, der kan indfange konkret social praksis, hvor individer og sociale strukturer altid indgår betydningsgivende i forhold til hinanden på komplekse måder. Praksis bruges dermed som begreb for den interne afhængighed mellem subjekters handlinger. Teoretiske generaliseringer af individ og samfund abstraherer sig bort fra det konkret forekommende og indebærer dermed en afstand til det levede livs konkrete udformninger, som hævdes at være teoriens epistemologiske grundlag og formål. Kritisk psykologi generaliserer også og udvikler generelle begreber, der kan tages i anvendelse i forhold til forskellige sociale praksisser, men dét der generaliseres, er ikke subjekter eller betingelser, men måden disse eksisterer afhængigt af hinanden på. Subjekter oplever og indgår i verden fra et første persons perspektiv, og det er dette subjektive standpunkt, der generaliseres. Kritisk psykologis dobbelte fokus på praksis og deltagelse skyldes således, at det enkelte subjekts deltagelse altid står i relation til andre deltageres handlinger, og derfor må forstås i dets sociale kontekst. Each subject s acts can only be understood by differentiations in praxis, that each subject s praxis is concrete and many-sided and contains the aspects of the others. (Axel, 2003: 42) 9

11 We become the conditions to each other and we participate in the mediation of tings. (ibid.: 43) Subjekter er per definition lokaliseret, de vil altid handle og opleve verden fra et bestemt ståsted, og gøre det forskelligt fra forskellige ståsteder. Målrealisering, handlinger og deres konsekvenser er afhængig af en pluralitet af interagerende deltagere i bestemte handlesammenhænge. Persons are social subjects, and their psychological processes are means which potentially enable their lives and developments as social subjects. (Dreier, 2005) Et begreb om subjektet kan i kritisk psykologisk perspektiv ikke være fastlagt på forhånd for at kunne forklare dels det reproducerende, men særligt det transformative ved den menneskelige psyke. Fokus sættes på de sociale sammenhænge i den konkrete kontekst for at kunne indfange spændvidden i menneskers psykologiske processer. Psychological phenomena is an aspect of praxis an aspect of the organisation of praxis. The way wee think takes form from the way we interrelate and distribute our potentialities and how we distribute ourselves in our shared world. (Axel, 2003: 38) At psyke må forstås som noget, der udelukkende opstår og består i sociale sammenhænge, skyldes opfattelsen af psyke som et aspekt af forholdet mellem organisme og omverden. Det vil sige, at det enkelte menneske kun kan forstås i sin givne kulturelle kontekst, fordi de konkrete samfundsbetingelser udgør den enkelte organismes omgivelser, hvorigennem de menneskelige potentialer realiseres. De samfundsmæssige betingelser er produceret af mennesket, så forholdet mellem individ og samfund, eller relationen mellem omgivelser og organisme, anskues således ikke dualistisk. Fordi mennesket udfolder sin natur gennem samfundsmæssige betingelser, som det er medproducerende i. Den samfundskritiske tilgang betyder, at der fokuseres på samfundsmæssige modsætninger som betingelser for subjektets handleevne. Bevidstgørelse om subjektets samfundsmæssige betingethed er nødvendig, fordi den samfundsmæssige udformning betinger mulighederne for deltagelse i rådigheden over de samfundsmæssige processer, der producerer livsnødvendighederne. Rådighed over de relevante livsbetingelser udgør ifølge kritisk psykologi subjektiviteten. Uforudsigelig subjektdannelse Den filosofiske baggrund for bestemmelsen af subjektet som værende i forandring er det dialektisk materialistiske princip. Princippet gør det meningsløst at beskæftige sig med noget indre som fundamentalt afgørende for relationerne og udviklingen. Den kritiske 10

12 psykologis metateoretiske ramme indebærer, at generaliserede former går forud for specialiserede former, hvilket afspejles i udviklingsopfattelsen: Subjektiviteten ændres og kan udvikles ved at realisere betingelserne anderledes. Subjektdannelsen foregår i kraft af de levede relationer, det vil sige i praksissammenhænge. Bevidsthed og tænkning opfattes som resultat af menneskelig handling. Qua de livshistoriske erfaringers konstitutative karakter forstås subjektiviteten som fundamentalt social, men ikke determineret. Den fælles praksis individet uundgåeligt indgår i, er dermed også knyttet til læringsopfattelsen. Det er det praktiske fællesskab, som muliggør læring gennem deltagelse. O. Dreiers begreb om læring som ændring af personlig deltagelse i social praksis betoner subjektdimensionen i læringsprocesser (Dreier, 1999). Ved at knytte læring til den personlige deltagelse gøres det muligt at skelne mellem læring og ikke-læring og samtidig se social praksis som betingelse for læring. I C. Højholts ph.d.-afhandling: Samarbejde om børns udvikling (2001) er det forskelle i perspektiver i og på tværs af kontekster, der betinger læring og forandring af praksis. Perspektiverne forstås som knyttet til sammenhængens positioner, altså at subjektets position i praksisfællesskabet udgør en betingelse for de subjektive betydninger. Læring opfattes som led i subjekters udformning og udvikling af deres daglige praksis i samfundsmæssige praksisstrukturer. (Dreier, indledning til Holzkamp, 1998) Denne læringsforståelse udelukker i sig selv ikke en opfattelse af udvikling som forudsigelig, men fordi subjektiviteten opfattes som også at have afgørende betydning for læring, kan teorien analysere praksis både reproduktive og transformative karakter. Konsekvenser af rammeforståelsen Teoriens normative sigte og den begrundede kritik af eksisterende forhold, som udelukker mennesker fra deltagelse i den fælles rådighed over produktion af livsforholdende, er to sider af samme sag. Ligeledes ligger opfattelsen af mulighederne for og måderne til at udvikle praksis i forlængelse af teoriens filosofiske udgangspunkt. Rådighedsudvidende handlemuligheder er potentielt realiserbare i enhver handlesammenhæng. Det kritisk psykologiske fokus på subjekter i forandring i foranderlige kontekster genfindes i den teoretiske optagethed af begrebers mulighed for at udvikles med praksis. En bevægelighed i det videnskabelige perspektiv ligger i forlængelse af opfattelsen af praksis som bevægelig i kraft af det 11

13 situerede udgangspunkt. Fokus bliver dermed på den bestemte praksis aktuelle problemer og deres mulige løsninger, for på denne måde at skabe alternative handlemuligheder. Forskningen og videnskabens resultater bliver dermed ikke et spørgsmål om absolut og objektiv viden, som i positivismen udgjorde gyldighedskriteriet for videnskab, men om hvilken relevans denne viden har for de involverede/omhandlede subjekter. Den konkrete kontekstbestemmelse som forudsætning for vidensskabelsen betinger selv samme udgangspunkt i udviklingsopfattelsen. Selvom udgangspunktet således ikke er essentialistisk, betyder det ikke, at udviklingsmålene for praksis bliver relativiseret. Kritisk psykologis normative sigte fremsætter en indholdsmæssig ramme for målene for udvikling af praksis. Begreberne restriktiv og almengørende tjener til at beskrive, hvordan arrangementer af praksis kan være henholdsvis ekskluderende og inkluderende for deltagelse. (Tolman, 1994) Almengørende eller rådighedsudvidende praksis handler også om at forstå samarbejde som modsætningsfuldt og potentielt konfliktuelt, og der er således ikke tale om et harmoniserende udviklingssigte. Teoretisk udgangspunkt i forhold til sygeomsorg og omsorgsarbejde Visse aspekter af den kritiske psykologi er væsentlige at trække frem I forbindelse med specialets emne om sygeomsorg og dets organisering. I forhold til patientens forholdemåder ansporer en handlingsteoretisk begrebsliggørelse til at opfatte den enkelte som ikke alene oplevende, påvirkelig og reaktiv, men som et reflekterende, handlende og betingelsesforandrende subjekt. Opmærksomheden flyttes fra adfærd, til at se de involverede som intentionelle væsener, som handler i modsætningsfulde og foranderlige betingelsesstrukturer. I forhold til udvikling betyder det kritisk psykologiske grundlag, at professionel udvikling ses som en del af den personlige udvikling i kraft af læringsopfattelsen. I forhold til praksisudvikling ses målene, som noget der søges tydeliggjort i takt med deres virkeliggørelse, samtidig med at handlemønstre og færdigheder udvikles, hvilket på sin side fungerer måljusterende. På den måde fremkommer et konkret relevanskriterie: At de udviklede færdigheder er nødvendige for at virkeliggøre målene. Samtidig er det afgørende at bevare blikket for kontinuerlige i en praksis udviklingsproces: 12

14 Development is driven by dilemmas. [ ] When something develops, what is there is reorganized. The reorganization may mean that something Is lost or something new appears, and much in the result can be recognized although modified. Development is thus a continuous process. (Axel, 2003: 44) Enhver udvikling er betinget, så der vil altid være spor af det foregående i enhver udviklingsproces. Ligesom praksis forstås som forbundne handlinger, er forskellige praksis også forbundne. Praksis fungerer ikke som en isoleret størrelse, hvis udvikling foregår uafhængigt af andre sociale praksiser. At dette er tilfældet, skyldes, at enhver praksis har sin funktion i forhold til en historisk udviklet samfundsmæssig arbejdsdeling i sammenhæng med de andre praksiser. Med andre ord er en praksis blandt andet konstitueret gennem dets relationer og forbindelser til andre praksis. Hvilke sammenhænge, der er relevante i forhold til forskellige erkendelsesinteresser differentieres med udgangspunkt i den konkrete kontekst. I forlængelse af denne forståelse af sociale strukturer som arrangementer af lokale kontekster vil jeg beskrive den lokale kontekst, mit empiriske materiale er en særlig del af. Hospitalet som socialt arrangement for sygeomsorg Inspireret af Dreiers konceptualisering og beskrivelse af Persons in structures of social practices (2005) forstår jeg hospitalet som en social kontekst institutionaliseret med organiserede forbindelser og adskillelser til andre sociale kontekster (såsom hjemmeplejen, plejehjem, pårørende, politiske udvalg og så videre) med særlige måder at få adgang og deltage på som henholdsvis patient og behandler. Hospitalet er karakteriseret ved sin adskillelse fra sine klienters (patienternes) hverdagsliv ved at være en specifik lokalitet, hvis adgang reguleres af en gruppe af de professionelle, nemlig lægerne. Hospitalet repræsenterer på denne måde institutionaliseringen af specialiseret medicinsk viden. Hospitalet er, som al social praksis, karakteriseret ved dets partikulære arrangement af almindelige aktivitetsrytmer på tværs af tid og sted, som specificerer hvor og hvornår, hvad og hvordan, den koordinerede deltagelse foregår. Hospitalets kontekstuelle praksis er kendetegnet ved at have ét primært anliggende, nemlig behandling af fysiske anormali, som detaljestyrer indholdet i praksis, og sætter dén afgørende betingelse for de indlagte, at i alle døgnets 24 timer angår institutionen dem. 13

15 Klaus Holzkamps livsførelsesbegreb (1998) beskriver dagligdagens cyklicitet som en aktiv regulering af det reproduktive i livet. Sygdom og hospitalsophold kan være det brud med hidtidig livsførelse, der afgørende ændrer den fremtidige livsførelse uanset de fysiske betingelser, i kraft af den indgriben i livsførelsen en indlæggelse afstedkommer. Tove Borgs afhandling om Livsførelse i hverdagen under rehabilitering (2004) fremviser, hvordan andre sociale kontekster og anliggender for den enkelte fra hospitalets side frakendes relevans i den periode indlæggelsen varer. Hospitalet er således et særligt aspekt af det offentlige sundhedsvæsen, som udgør et særligt institutionelt arrangement, hvor det ordinære aspekt af hverdagslivet bliver sat på hold i kraft af hospitalets afsondrethed fra det. Hospitalets hverdagsliv kan dermed også invitere til at reflektere over det dagligdags ved at sætte dette i perspektiv. Placering i forskningsfeltet Sygeomsorg undersøges typisk i omsorgsteori og sygeplejerteori og er grundigt udforsket af specielt de svenske og norske omsorgsforskere, såsom K. Wærness og R. Eliasson. Kritisk psykologi har ikke tradition for at beskæftige sig med omsorg som sådan og fremstår derfor ikke som det oplagte teorivalg. Kritisk psykologi bliver relevant som indfaldsvinkel til sygeomsorg, hvis man som jeg deler H. Timms opfattelse af de problematiske konsekvenser af at betragte omsorg henholdsvis relativistisk og essentialistisk: Omsorg = en forslidt (akademiseret) metafor for medmenneskelighed. Det har i forskningssammenhæng mindst to kritisable konsekvenser: den ene er at omsorg forstås som et almentmenneskeligt fænomen, der er så selvfølgeligt, at det ikke behøver at bliver defineret eller diskuteret. Den anden er, at omsorgsbegrebet defineres teoretisk ud fra en snæver moralsk og ideologisk afgrænsning af den konkret-empiriske virkelighed (fx ud fra en religiøs forståelse eller ud fra en køns- eller professionspolitisk forståelse). (Timm, 2000: 74-75) Eksempelvis sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen (1998) er etisk funderet i en beskrivelse af, hvad den gode omsorg er. Teoriens normativitet går på indholdet af omsorgen, men mister dermed også det historiske og kulturbårne perspektiv på omsorgen, som rækker ud over diskussionen lige her og nu. Kritisk psykologi er også normativ, men da dette handler om den sociale organisering, dækker diskussionen et bredere spektrum på tværs og på langs af den aktuelle situation for omsorgsarbejdet. Jeg er optaget af dilemmaerne og deres åbenbare tydelighed i sygeomsorgens praksis. Kritisk psykologi kan både sætte lys på det modsætningsfulde i sygeomsorgens 14

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Oversigt over emnerne INTRODUKTION... 2 PORTØRENS ARBEJDSOMRÅDER OG OPGAVER... 3 ORGANISATIONSFORHOLD... 4 FORSTÅELSE FOR INTERNE OG EKSTERNE

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere