OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER"

Transkript

1 OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER Roskilde Universitetscenter Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Speciale, 2007 Vejleder: Erik Axel Bolette Westerholt Küllman

2 OMSORG SOM DELOPGAVE AFBRYDELSER AF DET EGENTLIGE DET EGENTLIGE SOM AFBRYDELSER 1. Undersøgelsen og dens design... 3 Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemstilling... 5 Teoretisk tilgang... 9 Praksis... 9 Uforudsigelig subjektdannelse Konsekvenser af rammeforståelsen Teoretisk udgangspunkt i forhold til sygeomsorg og omsorgsarbejde Hospitalet som socialt arrangement for sygeomsorg Placering i forskningsfeltet Empiri: metode og forløb Kontakt og adgang til afdelingen Empiri og praksisforskning Procesbeskrivelse af feltarbejdet Metode: deltagende observation og interview Deltagende observation Interview Analyse: metode Struktur for analysen Opsummering Medicinsk afdeling afbrydelser af det egentlige Ansigt-til-ansigt Rutiner Kollega-til-kollega Opsummering Omsorg som delopgave det egentlige som afbrydelser stuegang Sygdomsbehandling Kendskab til patienten Konkretisering af behandlingen Tilførsel af nye behandlingsområder Medicinsk klassificerings(kontra-)produktivitet Barrierer for relevans i konsultationen Samarbejde om organiseringscentrering Paradoksale forventninger til patienten Fagforskelle som kilde til ny indsigt Opsummering

3 at tage værdier Ændringer som afbrydelser Opsplitning i funktioner Opgaven som et mål i sig selv at få det overstået Afskåret erfaringsdannelse Teknisk rationalitet Reificering af forskel Praksis i bevægelse Opretholdelse af egen udelukkelse Forskelle der gør forskel Opsummering rapport Viden som objekt og skabende proces Flydende stabilitet Privilegeret position Forholde viden Opsummering den besværlige patient Sygeomsorg Rutiner og det egentlige Situationsorienteret omsorgspraksis Begreb om sygeomsorg Integreret faglighed Opsummering Paradoksale tilgange Skøn og ansvar Diskretionsproblematikken Personalisering Ideal og praksis Differentiering og afhængighed Opsummering Konklusion Problemer for praksis og løsningerne herpå Problemer i praksis Artificiel funktionsbeskrivelse Praksis i funktion Konkrete udviklingsmuligheder Specialets bidrag Litteraturliste

4 1. UNDERSØGELSEN OG DENS DESIGN Indledning I 2006 havde den rumænske instruktør Cristi Puius film om Hr. Lazarescus Sidste Rejse premiere: En tilfældig nat i Rumænien bliver hr. Dante Remus Lazarescu man glemmer ikke navnet, for han må gentage det ofte - kørt fra hospital til hospital med tiltagende smerter i sit hoved og sin mave. På hver eneste skadestue må Miora, sygeplejersken som uvilligt må engagere sig i hans skæbne, diskutere med uforskammede læger og et overanstrengt personale, der konsekvent sender tilfældet videre i systemet. Det er naturligvis også et spørgsmål om ressourcer: Man ser rent ud sagt ingen grund til at forlænge så dårligt et liv som hr. Lazarescus. For det mekaniske og nedslidte hospitalsvæsen er han bare en gammel og besværlig patient, der alligevel ikke har meget at leve for men som tiden går, bliver den gamle mand publikums ven. (http://www.filmnet.dk/film.asp?mode=visfilm&id=6674) Filmen fremviser udramatisk en fornedrelsens rejse gennem et hospitalssystem, hvor alle ansatte er presset ud til kanten af deres formåen og kun glimtvist møder hr. Lazarescu som menneske og ikke som et tilfælde. Det sorte portræt af det offentlige sundhedsvæsen som et koldt og kynisk hospitalssystem anvendes ofte som skrækscenarie i den offentlige debat om udformningen og fremtiden for den statsligt baserede sygeomsorg 1. Dokumentarfilmen om Dei mjuke hendene fra 1998 af den norske instruktør Margreth Olin rummer samme, men uudsagte kritik af et bureaukratisk system uden plads til omsorg, som fremvises via portrætteringen af de ældre patienters glæde over personalets oprigtige interesse og varme behandling i den direkte og fysiske kontakt, som momentvist åbenbares. Disse to modbilleder af henholdsvis den varme menneskelighed og omsorg og det kolde system og følelsesløse behandling spejler sig som polarisering i dele af den teoretiske omsorgsforskning. Som M. Szebehely (1995) i sin ph.d.-afhandling om omsorgsarbejde i den svenske ældrepleje opsummerer: Der findes en konflikt mellem bureaukratiets universalisme og omsorgens partikularisme. (Szebehely, 1995: 49) Jeg synes, dette spændingsfelt mellem omsorg som fænomen og sundhedsvæsenet som organisering er værd at udforske videre end til en polarisering af form og indhold, men 1 Sygeomsorg som begreb vil igennem specialet blive udforsket og beskrevet. 3

5 mener samtidig at polariseringen vidner om, at der er noget grundlæggende modsætningsfuldt på spil i det offentlige omsorgsarbejde, som er værd at undersøge nærmere. Problemfelt Det bipolære forhold mellem omsorgsarbejdets indhold og form kan genfindes på andre områder af omsorgs- og arbejdslivsforskningen. I det hele taget er omsorgsarbejdet såvel som forskningen herom præget af forskellige måder at håndtere nogle gennemgående dilemmaer på. I 1983 anvendte A. Hochschild begrebet emotional labour om det følelsesarbejde, som ofte udføres af kvinder, og som ofte er ulønnet, blandt andet for at sætte lys på det usynlige arbejde som T.D. Daniels begrebsliggjorde i Omsorgsarbejdet på hospitalerne kan i dette perspektiv modstilles de medicinske eksperters højt profilerede og velbetalte arbejdsindsats. Omsorgsarbejde kan beskrives ved dets ringe lønforhold, rekrutteringsproblemer, dårlige image og usikre arbejdsmiljø, hvor udbrændthed er en reel arbejdsskade-risiko. På den anden side bliver arbejdet beskrevet som tilfredsstillende og karakteriseret ved arbejdsglæde af dem, som udfører det. Eksempelvis beskriver hovedparten af nyuddannede social- og sundhedsmedarbejdere i en undersøgelse af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI, 2007), at de er glade for at arbejde med mennesker, at de er gode til jobbet og har det godt med deres kolleger I det danske velfærdssamfund vil vores livsforløb aktuelt indeholde forskellige perioder, hvor vi på den ene eller anden måde er afhængige af omsorgssektorens karakter. Den store mediebevågenhed på omsorgsarbejdets kvalitet vidner om, at indholdet af denne arbejdsfunktion er af afgørende betydning for den danske offentlighed. Men indholdet i mediedækningen, såsom den journalistiske behandling af sagerne om Fælledgården (forår 2006) og Strandvænget (vinter 2007), vidner samtidig om, at omsorgen tydeligst fremtræder ved dens fravær, og offentlighedens opmærksomhed henledes typisk på dens modstillinger såsom umyndiggørelse, krænkelse og svigt. Blandt andre A. Knudsen (1996) og O. Schouenborg (2001) har i debatbøger henførtdisse svigt til at være omsorgens uundgåelige vrangbilleder i et bureaukratiseret system. Det usynlige og tavse (Polanyi,1966 aspekt af omsorgsarbejdet i relation til formaliseringen som legitimeringsgrund for det offentlige sundhedsvæsen inviterer til at 4

6 opfatte problemet som karakteristisk for omsorgens væsen. Hvis omsorg opfattes som noget, der unddrager sig opmærksomhed og standardisering, og anerkendelse og ressourcetilgang til arbejdet netop fordrer dette, så er omsorgsarbejdet på forhånd dømt til en underlegen position. (Se eksempelvis H.K. Hansen, 2005) Det omsorgsarbejde, der udføres, er ikke lige til at sætte på formel, men det er heller ikke tilfældigt eller usystematisk, og dette udgør en del af pointen med specialet. Det er dette speciales udgangspunkt, at devaluering og usynlighed ikke er immanente træk ved omsorgsarbejde, ej heller at omsorgen nødvendigvis forvanskes i velfærdsstatslige arrangementer. Det afgørende spørgsmål er for mig at se, hvordan omsorgsarbejdet kan udvikles til gavn for de involverede parter. Det kræver en forklaring af omsorgsarbejdets aktuelle betingelser, og på denne baggrund, en beskrivelse af muligheder for udvikling i retning mod praksisadækvat gengivelse og de involveredes øgede rådighed over omsorgsarbejdets udformning. Specialet udspringer af en undren over de betingelser, der stilles for sygeomsorgen, og en nysgerrighed på hvordan disse betingelser konkret håndteres i omsorgsarbejdet. Derfor vil jeg beskrive betingelserne for omsorgsarbejdet og de muligheder og barrierer, det kan indebære for udvikling af sygeomsorgen. Den danske omsorgsforskning har historisk først haft øje for patienten/klienten, for senere at inddrage den professionelles perspektiv og vilkår (se eksempelvis K. Christensen og B. Dybbroe). Jeg vil i tråd med den svenske omsorgsforsker R. Eliasson argumentere for, at endnu et perspektiv må inddrages i analysen af omsorgsrelationen, nemlig det man kan kalde det fælles eller det samfundsmæssige. Det er væsentligt at bevare et blik for de sociale sammenhænge og arrangementerne af disse for at forklare de konkrete betingelser for sygeomsorgen. Problemstilling For at få et indblik i hvordan sygeomsorgen konkret håndteres i sundhedsvæsenet har jeg fulgt livet på en medicinsk afdeling i hovedstadsområdet gennem halvanden måned, hvor jeg deltagende fulgte med i arbejdsdagen for det forskellige personale i de forskellige vagter. Efterfølgende interviewede jeg to patienter, to sygeplejersker, en assisterende afdelingssygeplejerske, to social- og sundhedsassistenter og en læge. Som introduktion til afdelingen interviewede jeg den tilknyttede udviklingssygeplejerske. Mit empiriske materiale består således af deltagende observation og interview på en medicinsk hospitalsafdeling. 5

7 I 1979 undersøgte en forskergruppe, ledet af B. Gardell, forholdet mellem omsorgsarbejdets problemer og omsorgsarbejdets organisation i det svenske sygehussystem og kom frem til, at det medicinske og administrative hierarki gjorde det svært, for ikke at sige umuligt, at praktisere en patientorienteret omsorg. I den patientorienterede omsorg er et helhedsbillede af patients livssituation og et kontinuerligt kendskab til patienten afgørende, men sluthalvfjerdsernes svenske hospitalsvæsen udgjorde en funktionalistisk organisationsmodel, som splittede arbejdsområderne op. Det medicinske og administrative hierarki, som gjorde sig gældende i denne måde at organisere omsorgen på, benyttede sig henholdsvist af teknisk-økonomisk baserede kalkuler og det naturvidenskabelige paradigme om abstrakte modeller og fysisk målbare data for, gennem planlægning og samordning, at effektivisere omsorgen. Kombinationen af det abstraherende og effektiviserende som organisationsprincip havde som konsekvens, at planlægningen og kontrollen over omsorgsarbejdet blev adskilt fra udførelsen af omsorgsopgaverne. (Gardell, 1979) Adskillelsen af arbejdets tilrettelæggelse og udførelse er, ifølge den svenske kønsforsker K. Davies (1996), hindringen for, at omsorgsarbejdet kan organiseres på en fleksibel og spontan måde, så personalets handlinger kan møde patienternes forskelligartede behov. Den forhåndsplanlagte og rutineregulerede organisering indskrænker i denne optik mulighederne for en patientorienteret omsorg. I den forbindelse undrer jeg mig over, at omsorgsarbejderens fysiske tæthed på patienten hænger proportionalt sammen med deres afstand til beslutninger vedrørende sygeomsorgens udformning. Også M. Szebehely (1995) konkluderer, at omsorgsarbejdets vilkår er et spørgsmål om arbejdets organisering, med henvisning til de amerikanske kønsforskere B. Fisher og J. Trontos (1990) oplistning af fire nødvendige forudsætninger for det ideelle omsorgsarbejde: konkret kundskab, tilstrækkelig tid, materielle ressourcer samt kvalifikationer. Mit empiriske materiale fremviser de samme problematiske konsekvenser af den funktionsopsplittede organisering, men hvorfor har nye og andre procedurer uddannelsestiltag, indførelse af mere fleksible arbejdsorganiseringer såsom teams og nye måder at til- og fordele ressourcer på ikke ført til afgørende ændringer? Med aftalen om kommunalreformen sker en yderligere forbedring af rammerne for den sammenhængende sundhedsindsats. Der etableres fem bæredygtige sundhedsregioner, og kommunerne får nye opgaver inden for genoptræning og forebyggelse og skal fremover 6

8 medfinansiere regionernes sundhedsopgaver. Ældre medicinske patienter Styrkelsen af kommunernes rolle i det fremtidige sundhedsvæsen vil ikke mindst komme ældre medicinske patienter til gode. Ældre medicinske patienter er ofte brugere af både hjemmeplejen og sygehusvæsenet. Der er tilført de medicinske afdelinger betydelige midler de seneste år. I 2002 og 2003 kan ca. halvdelen af meraktiviteten som følge af meraktivitetspuljerne henføres til de medicinske afdelinger. (Sundhedsstyrelsen, 2005) På trods af forskellige former for målrettet indsats fremviser mit materiale, at hverken plejepersonalet eller patienter oplever, at den omsorg der ydes og modtages er tilfredsstillende. Så hvad skal der til, for at sygeomsorgen på hospitalet ikke vedbliver at være svær at forsvare for dem der yder og svær for patienterne at opleve som hensigtsmæssig? Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at det velfærdsgode et offentligt sygehusvæsen er, ikke kan fungere uden en organisering, som netop ikke er betinget af et intimt personligt kendskab som tidligere tiders/andre samfunds familiebaserede sygeomsorg. Jeg synes, det er svært at sige at systemet, vi er en del er, er en barriere for at jeg udøver mit arbejde som sygeplejerske, fordi mit arbejde som sygeplejerske er integreret i systemet. Jeg kunne jo ikke være sygeplejerske, uden at have mit system bag mig. (Interview med sygeplejerske) Den aktuelle sygeomsorg er blandt andet organiseret ud fra et universalistisk hensyn til at alle sikres behandling, og ud fra det lægefaglige kriterium at enhver behandlingsproces skrider planmæssigt frem. Den funktionsdifferentierede organisering af sygeomsorgen er en måde at sikre blandt andet disse afgørende formål på, og hvis arrangement af sociale kontekster aktuelt muliggør en samfundsmæssig funderet omsorg for syge. Men spørgsmålet er, om disse hensyn kunne tages, samtidig med at man sikrer en situations- og patientorienteret sygeomsorg. Specialets overordnede problemstilling vil jeg dermed formulere som følgende: Hvordan kan en systematisk situationsorienteret sygeomsorg realiseres og begrundes? Jeg ønsker dermed at undersøge praksissammenhængens muligheder for at udvikle sig i retning mod praksisadækvat beskrivelse og de involveredes øgede rådighed over omsorgsarbejdets udformning og indhold. Disse forhold er i mit perspektiv afgørende for at kunne forbedre udviklingsbetingelserne for omsorgsarbejde. 7

9 Baggrunden for specialets problematisering af den modsætningsfulde sammenhæng mellem den formaliserede organisering og sygeomsorgens udformning skyldes min teoretisk begrundede nysgerrighed på, hvordan man kan forstå en sammensat praksis i sammenhæng. Specialets problematisering af den polariserede (og polariserende) kritik af dette beror på, at det indtil videre har vist sig nyttesløst at udskille/udskælde dele af praksis i mit perspektiv fordi eksklusion som løsning på modsætninger i praksis fungerer opretholdende på de selv samme konflikter. Min problematisering sætter fokus på organiseringen af omsorgsarbejdet, fordi det er dette, som skaber forskellene i sygeomsorgens indhold. Szebehely illustrerer denne sammenhæng med pointen om, at der findes større forskel mellem aflønnet omsorgsarbejde end mellem aflønnet og uaflønnet omsorgsarbejde: Det er ikke aflønningsformen i sig selv, men selve organiseringen af arbejdet, som skaber forskellene i sygeomsorgens udformning. (Szebehely,1995: 43) Jeg vil undersøge omsorgsarbejdet i dets konkrete udformning for at få indsigt i, hvordan de ovenfor anførte dilemmaer former og formes af omsorgsarbejdet og forklare baggrunden for og konsekvenserne af sygeomsorgens modsætningsfulde handlesammenhæng. Med deltagende observation på en hospitalsafdeling med fokus på pleje- og omsorgsarbejdet vil jeg situere min analyse og kontekstualisere mit blik på sygeomsorgen. Dermed forankrer jeg min analyse til det konkrete ved at se og håndtere min problemstilling som et praktisk problem om problemer i praksis Mit valg af problemstilling hænger som nævnt cirkulært sammen med mit teoretiske grundlag og metodiske fremgangsmåde. Dels har min problemstilling haft indflydelse på min metodiske tilgang til empirien og valget af teoretikere, og dels har mit teoretiske udgangspunkt formet mit blik for problematiske sammenhænge i sygeomsorgen, samt hvordan det empiriske materiale skabes i samarbejde med de involverede. Det er denne sammenhæng mellem empiri, metode og teori, jeg nu vil søge at gøre rede for. 8

10 Teoretisk tilgang Specialets teoretiske udgangspunkt er den kritiske psykologi. Jeg vil indledningsvist beskrive det kritiske psykologiske subjekt- og praksisbegreb, med vægt på forståelsen af kontinuitet og udvikling, for at tydeliggøre specialets rammeforståelse af social praksis. Jeg vil senere i kapitlet gå nærmere ind på praksisbegrebet i relation til emnet for specialet. Praksis I kritisk psykologi forbinder og medierer handling subjekt og samfund, og hermed undgås henholdsvis den objektivisme og subjektivisme, som en dualistisk tilgang nødvendigvis vil resultere i, ifølge denne forståelse. Subjektet kan kun begribes kontekstuelt som deltager i handlesammenhænge, der udgør betingelserne og omdrejningspunktet for deltagernes handlinger, og omvendt reproducer og ændrer handlingerne handlesammenhængene og dermed den sociale praksis: Sociale strukturer eksisterer ikke uafhængigt, men i kraft af deltagernes handlinger. We cannot describe praxis from an objective point of view. Therefore we must incorporate the understanding of the subject when discussing the praxis of people. At the same time we must describe the interconnectedness of acts in praxis. (Axel, 2003: 39) Kritisk psykologi søger at udvikle begreber, der kan indfange konkret social praksis, hvor individer og sociale strukturer altid indgår betydningsgivende i forhold til hinanden på komplekse måder. Praksis bruges dermed som begreb for den interne afhængighed mellem subjekters handlinger. Teoretiske generaliseringer af individ og samfund abstraherer sig bort fra det konkret forekommende og indebærer dermed en afstand til det levede livs konkrete udformninger, som hævdes at være teoriens epistemologiske grundlag og formål. Kritisk psykologi generaliserer også og udvikler generelle begreber, der kan tages i anvendelse i forhold til forskellige sociale praksisser, men dét der generaliseres, er ikke subjekter eller betingelser, men måden disse eksisterer afhængigt af hinanden på. Subjekter oplever og indgår i verden fra et første persons perspektiv, og det er dette subjektive standpunkt, der generaliseres. Kritisk psykologis dobbelte fokus på praksis og deltagelse skyldes således, at det enkelte subjekts deltagelse altid står i relation til andre deltageres handlinger, og derfor må forstås i dets sociale kontekst. Each subject s acts can only be understood by differentiations in praxis, that each subject s praxis is concrete and many-sided and contains the aspects of the others. (Axel, 2003: 42) 9

11 We become the conditions to each other and we participate in the mediation of tings. (ibid.: 43) Subjekter er per definition lokaliseret, de vil altid handle og opleve verden fra et bestemt ståsted, og gøre det forskelligt fra forskellige ståsteder. Målrealisering, handlinger og deres konsekvenser er afhængig af en pluralitet af interagerende deltagere i bestemte handlesammenhænge. Persons are social subjects, and their psychological processes are means which potentially enable their lives and developments as social subjects. (Dreier, 2005) Et begreb om subjektet kan i kritisk psykologisk perspektiv ikke være fastlagt på forhånd for at kunne forklare dels det reproducerende, men særligt det transformative ved den menneskelige psyke. Fokus sættes på de sociale sammenhænge i den konkrete kontekst for at kunne indfange spændvidden i menneskers psykologiske processer. Psychological phenomena is an aspect of praxis an aspect of the organisation of praxis. The way wee think takes form from the way we interrelate and distribute our potentialities and how we distribute ourselves in our shared world. (Axel, 2003: 38) At psyke må forstås som noget, der udelukkende opstår og består i sociale sammenhænge, skyldes opfattelsen af psyke som et aspekt af forholdet mellem organisme og omverden. Det vil sige, at det enkelte menneske kun kan forstås i sin givne kulturelle kontekst, fordi de konkrete samfundsbetingelser udgør den enkelte organismes omgivelser, hvorigennem de menneskelige potentialer realiseres. De samfundsmæssige betingelser er produceret af mennesket, så forholdet mellem individ og samfund, eller relationen mellem omgivelser og organisme, anskues således ikke dualistisk. Fordi mennesket udfolder sin natur gennem samfundsmæssige betingelser, som det er medproducerende i. Den samfundskritiske tilgang betyder, at der fokuseres på samfundsmæssige modsætninger som betingelser for subjektets handleevne. Bevidstgørelse om subjektets samfundsmæssige betingethed er nødvendig, fordi den samfundsmæssige udformning betinger mulighederne for deltagelse i rådigheden over de samfundsmæssige processer, der producerer livsnødvendighederne. Rådighed over de relevante livsbetingelser udgør ifølge kritisk psykologi subjektiviteten. Uforudsigelig subjektdannelse Den filosofiske baggrund for bestemmelsen af subjektet som værende i forandring er det dialektisk materialistiske princip. Princippet gør det meningsløst at beskæftige sig med noget indre som fundamentalt afgørende for relationerne og udviklingen. Den kritiske 10

12 psykologis metateoretiske ramme indebærer, at generaliserede former går forud for specialiserede former, hvilket afspejles i udviklingsopfattelsen: Subjektiviteten ændres og kan udvikles ved at realisere betingelserne anderledes. Subjektdannelsen foregår i kraft af de levede relationer, det vil sige i praksissammenhænge. Bevidsthed og tænkning opfattes som resultat af menneskelig handling. Qua de livshistoriske erfaringers konstitutative karakter forstås subjektiviteten som fundamentalt social, men ikke determineret. Den fælles praksis individet uundgåeligt indgår i, er dermed også knyttet til læringsopfattelsen. Det er det praktiske fællesskab, som muliggør læring gennem deltagelse. O. Dreiers begreb om læring som ændring af personlig deltagelse i social praksis betoner subjektdimensionen i læringsprocesser (Dreier, 1999). Ved at knytte læring til den personlige deltagelse gøres det muligt at skelne mellem læring og ikke-læring og samtidig se social praksis som betingelse for læring. I C. Højholts ph.d.-afhandling: Samarbejde om børns udvikling (2001) er det forskelle i perspektiver i og på tværs af kontekster, der betinger læring og forandring af praksis. Perspektiverne forstås som knyttet til sammenhængens positioner, altså at subjektets position i praksisfællesskabet udgør en betingelse for de subjektive betydninger. Læring opfattes som led i subjekters udformning og udvikling af deres daglige praksis i samfundsmæssige praksisstrukturer. (Dreier, indledning til Holzkamp, 1998) Denne læringsforståelse udelukker i sig selv ikke en opfattelse af udvikling som forudsigelig, men fordi subjektiviteten opfattes som også at have afgørende betydning for læring, kan teorien analysere praksis både reproduktive og transformative karakter. Konsekvenser af rammeforståelsen Teoriens normative sigte og den begrundede kritik af eksisterende forhold, som udelukker mennesker fra deltagelse i den fælles rådighed over produktion af livsforholdende, er to sider af samme sag. Ligeledes ligger opfattelsen af mulighederne for og måderne til at udvikle praksis i forlængelse af teoriens filosofiske udgangspunkt. Rådighedsudvidende handlemuligheder er potentielt realiserbare i enhver handlesammenhæng. Det kritisk psykologiske fokus på subjekter i forandring i foranderlige kontekster genfindes i den teoretiske optagethed af begrebers mulighed for at udvikles med praksis. En bevægelighed i det videnskabelige perspektiv ligger i forlængelse af opfattelsen af praksis som bevægelig i kraft af det 11

13 situerede udgangspunkt. Fokus bliver dermed på den bestemte praksis aktuelle problemer og deres mulige løsninger, for på denne måde at skabe alternative handlemuligheder. Forskningen og videnskabens resultater bliver dermed ikke et spørgsmål om absolut og objektiv viden, som i positivismen udgjorde gyldighedskriteriet for videnskab, men om hvilken relevans denne viden har for de involverede/omhandlede subjekter. Den konkrete kontekstbestemmelse som forudsætning for vidensskabelsen betinger selv samme udgangspunkt i udviklingsopfattelsen. Selvom udgangspunktet således ikke er essentialistisk, betyder det ikke, at udviklingsmålene for praksis bliver relativiseret. Kritisk psykologis normative sigte fremsætter en indholdsmæssig ramme for målene for udvikling af praksis. Begreberne restriktiv og almengørende tjener til at beskrive, hvordan arrangementer af praksis kan være henholdsvis ekskluderende og inkluderende for deltagelse. (Tolman, 1994) Almengørende eller rådighedsudvidende praksis handler også om at forstå samarbejde som modsætningsfuldt og potentielt konfliktuelt, og der er således ikke tale om et harmoniserende udviklingssigte. Teoretisk udgangspunkt i forhold til sygeomsorg og omsorgsarbejde Visse aspekter af den kritiske psykologi er væsentlige at trække frem I forbindelse med specialets emne om sygeomsorg og dets organisering. I forhold til patientens forholdemåder ansporer en handlingsteoretisk begrebsliggørelse til at opfatte den enkelte som ikke alene oplevende, påvirkelig og reaktiv, men som et reflekterende, handlende og betingelsesforandrende subjekt. Opmærksomheden flyttes fra adfærd, til at se de involverede som intentionelle væsener, som handler i modsætningsfulde og foranderlige betingelsesstrukturer. I forhold til udvikling betyder det kritisk psykologiske grundlag, at professionel udvikling ses som en del af den personlige udvikling i kraft af læringsopfattelsen. I forhold til praksisudvikling ses målene, som noget der søges tydeliggjort i takt med deres virkeliggørelse, samtidig med at handlemønstre og færdigheder udvikles, hvilket på sin side fungerer måljusterende. På den måde fremkommer et konkret relevanskriterie: At de udviklede færdigheder er nødvendige for at virkeliggøre målene. Samtidig er det afgørende at bevare blikket for kontinuerlige i en praksis udviklingsproces: 12

14 Development is driven by dilemmas. [ ] When something develops, what is there is reorganized. The reorganization may mean that something Is lost or something new appears, and much in the result can be recognized although modified. Development is thus a continuous process. (Axel, 2003: 44) Enhver udvikling er betinget, så der vil altid være spor af det foregående i enhver udviklingsproces. Ligesom praksis forstås som forbundne handlinger, er forskellige praksis også forbundne. Praksis fungerer ikke som en isoleret størrelse, hvis udvikling foregår uafhængigt af andre sociale praksiser. At dette er tilfældet, skyldes, at enhver praksis har sin funktion i forhold til en historisk udviklet samfundsmæssig arbejdsdeling i sammenhæng med de andre praksiser. Med andre ord er en praksis blandt andet konstitueret gennem dets relationer og forbindelser til andre praksis. Hvilke sammenhænge, der er relevante i forhold til forskellige erkendelsesinteresser differentieres med udgangspunkt i den konkrete kontekst. I forlængelse af denne forståelse af sociale strukturer som arrangementer af lokale kontekster vil jeg beskrive den lokale kontekst, mit empiriske materiale er en særlig del af. Hospitalet som socialt arrangement for sygeomsorg Inspireret af Dreiers konceptualisering og beskrivelse af Persons in structures of social practices (2005) forstår jeg hospitalet som en social kontekst institutionaliseret med organiserede forbindelser og adskillelser til andre sociale kontekster (såsom hjemmeplejen, plejehjem, pårørende, politiske udvalg og så videre) med særlige måder at få adgang og deltage på som henholdsvis patient og behandler. Hospitalet er karakteriseret ved sin adskillelse fra sine klienters (patienternes) hverdagsliv ved at være en specifik lokalitet, hvis adgang reguleres af en gruppe af de professionelle, nemlig lægerne. Hospitalet repræsenterer på denne måde institutionaliseringen af specialiseret medicinsk viden. Hospitalet er, som al social praksis, karakteriseret ved dets partikulære arrangement af almindelige aktivitetsrytmer på tværs af tid og sted, som specificerer hvor og hvornår, hvad og hvordan, den koordinerede deltagelse foregår. Hospitalets kontekstuelle praksis er kendetegnet ved at have ét primært anliggende, nemlig behandling af fysiske anormali, som detaljestyrer indholdet i praksis, og sætter dén afgørende betingelse for de indlagte, at i alle døgnets 24 timer angår institutionen dem. 13

15 Klaus Holzkamps livsførelsesbegreb (1998) beskriver dagligdagens cyklicitet som en aktiv regulering af det reproduktive i livet. Sygdom og hospitalsophold kan være det brud med hidtidig livsførelse, der afgørende ændrer den fremtidige livsførelse uanset de fysiske betingelser, i kraft af den indgriben i livsførelsen en indlæggelse afstedkommer. Tove Borgs afhandling om Livsførelse i hverdagen under rehabilitering (2004) fremviser, hvordan andre sociale kontekster og anliggender for den enkelte fra hospitalets side frakendes relevans i den periode indlæggelsen varer. Hospitalet er således et særligt aspekt af det offentlige sundhedsvæsen, som udgør et særligt institutionelt arrangement, hvor det ordinære aspekt af hverdagslivet bliver sat på hold i kraft af hospitalets afsondrethed fra det. Hospitalets hverdagsliv kan dermed også invitere til at reflektere over det dagligdags ved at sætte dette i perspektiv. Placering i forskningsfeltet Sygeomsorg undersøges typisk i omsorgsteori og sygeplejerteori og er grundigt udforsket af specielt de svenske og norske omsorgsforskere, såsom K. Wærness og R. Eliasson. Kritisk psykologi har ikke tradition for at beskæftige sig med omsorg som sådan og fremstår derfor ikke som det oplagte teorivalg. Kritisk psykologi bliver relevant som indfaldsvinkel til sygeomsorg, hvis man som jeg deler H. Timms opfattelse af de problematiske konsekvenser af at betragte omsorg henholdsvis relativistisk og essentialistisk: Omsorg = en forslidt (akademiseret) metafor for medmenneskelighed. Det har i forskningssammenhæng mindst to kritisable konsekvenser: den ene er at omsorg forstås som et almentmenneskeligt fænomen, der er så selvfølgeligt, at det ikke behøver at bliver defineret eller diskuteret. Den anden er, at omsorgsbegrebet defineres teoretisk ud fra en snæver moralsk og ideologisk afgrænsning af den konkret-empiriske virkelighed (fx ud fra en religiøs forståelse eller ud fra en køns- eller professionspolitisk forståelse). (Timm, 2000: 74-75) Eksempelvis sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen (1998) er etisk funderet i en beskrivelse af, hvad den gode omsorg er. Teoriens normativitet går på indholdet af omsorgen, men mister dermed også det historiske og kulturbårne perspektiv på omsorgen, som rækker ud over diskussionen lige her og nu. Kritisk psykologi er også normativ, men da dette handler om den sociale organisering, dækker diskussionen et bredere spektrum på tværs og på langs af den aktuelle situation for omsorgsarbejdet. Jeg er optaget af dilemmaerne og deres åbenbare tydelighed i sygeomsorgens praksis. Kritisk psykologi kan både sætte lys på det modsætningsfulde i sygeomsorgens 14

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse. Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere