ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge"

Transkript

1 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

2 Rapporten er udarbejdet af projekt og udviklingskonsulent Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, november 2009 Forside billed: Marie Melchiorsen, autoriseret kunstmaler privat eje.

3

4 ICF anvendt som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge Et udviklingsprojekt i samarbejde med syv nationale rehabiliteringsklinikker og Centre for traumatiserede flygtninge. Udgiver: Hovedforfatter: Medforfattere: MarselisborgCentret Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Titina Vinter, Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Claus Vinther Nielsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Ulrik Jørgensen, OASIS, København Annemarie Gottlieb, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Århus Vibeke Hallas, Region Syddanmarks RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtninge, Fyn Forfattere på litteraturgennemgang; bilag 8 i rapporten: Laila K. Laursen, Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, København Marianne Engberg, Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, København Korrektur og opsætning: Inger Hornbech, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Forsidebillede: Kunstmaler Marie Melchiorsen, Wien. Maleriet er privat eje Grafisk Produktion: Huset Venture Stavtrupvej Viby J Tlf Oplag: 300 eksemplarer ISBN: Copyright: MarselisborgCentret Gengivelse af mindre uddrag med tydelig kildeangivelse er tilladt Rekvirering: Publikationen kan downloades på MarselisborgCentrets hjemmeside eller rekvireres mod betaling hos Forsknings- udviklingsfunktionen P.P. Ørums Gade 11, byg Århus C Tlf Fax Mail:

5 Forord Traumatiserede flygtninge, der henvises til rehabiliteringscentre og klinikker, er personer fra forskellige kulturer med mangeartede og komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at rehabiliteringsindsatser målrettes den enkeltes hele livssituation. Lederne fra landets rehabiliteringscentre og klinikker har længe efterspurgt et redskab, der kan dokumentere såvel den psykiske, fysiske og sociale funktionsevne hos den traumatiserede flygtning. Et redskab der samtidig giver mulighed for at vælge og prioritere rehabiliteringsindsatser samt udarbejde mål og plan for rehabilitering. Der findes ingen velegnede tværfaglige redskaber til en sådan helhedsvurdering. ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) er en klassifikation, der indeholder et antal koder til beskrivelse af hele helbredstilstanden, både funktionsevnen (kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse) og de kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer). Til nærværende projekt har vi derfor valgt at udvikle et ICF baseret redskab et ICF Core Set til traumatiserede flygtninge, der indeholder et udvalgt antal ICF koder, hvor både fysiske, psykiske og sociale aspekter medtages. I denne rapport beskrives, hvordan et ICF Core Set til traumatiserede flygtninge er udviklet, hvordan det kan anvendes til dokumentation og monitorering, samt hvordan de professionelle vurderer anvendeligheden heraf ved afprøvning i den daglige praksis. Projektet havde ikke kunnet gennemføres uden indsats fra mange personer. Derfor skal der rettes en stor tak til ICFnøglepersonerne på de deltagende centre, som aktivt har deltaget i hele processen med stor interesse og udholdenhed (bilag 1). Også en stor tak for uvurderligt samarbejde under hele projektperioden til arbejdsgruppen, bestående af Kirstine Bak Gulstad, Center for Sundhed og Træning, Århus og Titina Vinter, Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland samt til styregruppen bestående af Ulrik Jørgensen, OASIS, behandling og rådgivning for flygtninge København, Annemarie Gottlieb, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Århus, Vibeke Hallas, Region Syddanmarks RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtninge RCT Fyn, Bodil Lousdal, Region Nordjyllands RehabiliteringsCenter for flygtninge RCF Region Nordjylland og Claus Vinther Nielsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Ligeledes en tak til eksperter, der deltog i udviklingen af ICF Comprehensive Core Set. Yderligere skal rettes en stor tak til Laila K. Laursen, vejledt af Marianne Engberg, RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre), fordi de velvilligt har bidraget med en systematisk litteraturgennemgang af den, af medlemmer af styregruppen, udvalgte litteratur vedrørende traumatiserede flygtninges problemområder. Endelig en tak til kolleger, der har bidraget med alle former for støtte i projektperioden, og ikke mindst en tak til sekretær Inger Hornbech, MarselisborgCentret for utrættelig støtte undervejs i hele forløbet samt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Stor tak skal også rettes til de økonomiske bidragydere, der har muliggjort projektets gennemførelse: Sygekassernes Helsefond, Åse og Ejner Danielsens Fond samt de syv deltagende rehabiliteringscentre. Det er vores håb, at vi med dette arbejde kan forbedre indsatsen overfor traumatiserede flygtninge og vise, at ICF kan anvendes til mere end en bio-psyko-social referenceramme i tværfagligt samarbejde. Hanne Melchiorsen Sygeplejerske MPH Projekt- og udviklingskonsulent MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed Region Midtjylland Claus Vinther Nielsen Socialoverlæge, afdelingsleder ph.d MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed Region Midtjylland ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 5

6

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...09 Summery Indledning Baggrund Målgruppe Formål Materiale og metode Datagrundlag Registrering af centre/klinikker Registrering af klienter Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand Udvikling af ICF Comprehensive Core Set Udvikling af ICF Brief Core Set Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention Forberedelse til dokumentation og monitorering Dokumentation og monitoreringsprocessen Dokumentation og monitorering Redskabets reliabilitet Undersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab Resultater Datagrundlag Centre/klinikker Klienter Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand ICF Comprehensive Core Set ICF Brief Core Set Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 7

8 Indhold Forberedelse til dokumentation og monitorering Dokumentation og monitoreringsprocessen Dokumentation og monitorering Redskabets reliabilitet Undersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab Diskussion Konklusion Anbefalinger/perspektivering Referencer Bilagsoversigt...52 Bilag 8. Litteraturgennemgang...82 Baggrund Formål Metode: Søgestrategi: Typer af artikler: Typer af deltagere: Typer af interventioner: Brug af selektionskriterier: Benyttede måleinstrumenter: Generel sundhed: PTSD Angst og depression Resultater Helbredstilstand, funktionsevne, svækkelse og handicap Rehabilitering: Forbrug af sundhedsydelser: Måleinstrumenter: Diskussion: Helbredstilstand, funktionsevne, svækkelse og handicap Rehabiliteringsindsatser: Konklusion: Referencer: ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

9 Sammenfatning Projektets formål var at udvikle et tværfagligt dokumentation og monitoreringsredskab, der medtager såvel fysiske, psykiske og sociale faktorer, til beskrivelse af den traumatiserede flygtnings helbredstilstand et ICF Core Set (et antal koder udvalgt fra ICF klassifikationen). Dernæst at afprøve om redskabet var egnet til en helhedsbeskrivelse af den traumatiserede flygtnings funktionsevne før, under og efter en intervention. Til projektet blev foretaget en systematisk litteraturgennemgang med henblik på at belyse, hvilke følgevirkninger traumatiserede flygtninge oplever i forhold til kategorierne i ICF, hvilken form for rehabilitering de modtager, samt hvilke metoder der anvendes til at dokumentere, monitorere og evaluere rehabiliteringsindsatser. Denne del indgår i sin helhed som bilag 8 i rapporten. Projektets sigte har ikke været at undersøge eller beskrive effekt af rehabiliteringsindsatser hhv. forhold i den traumatiserede flygtnings netværk eller omgivelser, der kunne influere herpå. Således var det ikke formålet at udtale sig om årsagen til eventuelle ændringer i funktionsevnen, men om der har kunnet konstateres en ændring ved anvendelse af redskabet. Traumatiserede flygtninge er en kompleks målgruppe med meget forskellig baggrund. Arten, mængden og varigheden af de traumer, de har været udsat for, har medført såvel psykiske som fysiske følgevirkninger med meget varierende symptomer som angst, depression, søvnproblemer og smerter. Endvidere er mange flygtninge påvirket af tilværelsen i eksillandet og ventetider på asyl og opholdstilladelse, hvor de samtidig skal tilpasses i ny kultur og tilegne sig nyt sprog og normer. I litteraturen er der kun fundet få studier, som omhandler effekt af rehabilitering til flygtninge mht. til sundhed. Der efterspørges derfor flere og grundigere undersøgelser. De måleinstrumenter, som almindeligvis anvendes, retter sig gerne mod en specifik diagnose som fx Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Dette taler for at udvikle et måleinstrument, der har et bredere sundheds-/ sygdomsfokus. Et instrument der kan måle både psykiske og somatiske symptomer, som ofte ses hos traumatiserede flygtninge, samt belyse hvordan konteksten påvirker funktionsevnen. På baggrund af resultater fra projektet kan det overordnet konkluderes, at det har været muligt at udvikle et ICF baseret redskab. Redskabet er fundet anvendeligt til en overordnet beskrivelse af den traumatiserede flygtnings samlede helbredstilstand (fysiske og psykiske funktionsevne og omgivelsernes påvirkning), til konstatering af ændringer i funktionsevnen, til brug i udarbejdelse af behandlingsplaner samt til at udtrykke viden om og beskrivelse af klienterne. Behandlere har ved afprøvning af redskabet givet udtryk for, at de har fået et fælles sprog, en fælles forståelse, en bredere helhedsbetragtning og dermed en mere uddybende viden om den traumatiserede flygtning, til gavn såvel monofagligt som i det tværfaglige teamsamarbejde. Redskabet ICF Core Set til traumatiserede flygtninge er ikke færdigudviklet, men med rapportens resultater er der skabt et grundlag for videreudvikling af et ICF dokumentationsredskab til denne målgruppe. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 9

10 Summary The purpose of this project was to develop a tool for interdisciplinary documentation and a monitoring tool which include both physical, mental and social factors. The aim was to describe health conditions of traumatized refugees by means of an ICF Core Set (a number of codes selected from the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). Secondly we had the intention to test whether this tool could prove itself suitable for an overall description of functional ability of traumatized refugees both before, during and after the intervention. A systematic literature review was conducted for the project. The intention of this review was threefold firstly we intended to clarify which effects traumatized refugees experience when related to ICF categories (as described in the core set), secondly we needed to find out which kind of rehabilitation they receive and thirdly we wanted to find out which methods were applied to document, monitor and to assess rehabilitation approaches, cf. enclosure 8 of this report. The aim of the project was neither to study nor to describe the effect of rehabilitation approaches such as conditions related to the traumatized refugee s network or environments that might affect the refugee s living conditions. Thus, it was not the intention to discuss the cause of potential changes of functional ability, but the aim was to find out, whether any functional changes could be monitored when using the tool. Traumatized refugees are a complex target group with very different backgrounds. The nature, the number and the duration of the traumas, they have been exposed to, have affected them both mentally and physically with varying symptoms such as fear, depression, sleep problems and pains. Furthermore, many exiled refugees are affected by living conditions of their new country, e.g. waiting times for political asylum, residence permit at the same time they have to adapt to a new culture, acquire a new language and norms. Studies on the effect of rehabilitation of refugees as regards health care have been very scarce. Therefore, more and thorough studies are demanded. The measuring instruments usually applied often address to a specific diagnosis as Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). This fact speaks for developing a measuring instrument with a wide focus on health and disease. An instrument that can measure both mental and somatic symptoms often seen with traumatized refugees, and furthermore clarify how the context affects the ability of functioning. The results obtained from this project leads us to the conclusion that it has been possible to develop a tool based on the ICF classification. The tool has turned out to be useful for a general description of the total health conditions (physical and mental functional ability as well as impact from the environment) of traumatized refugee s. The tool helps to describe changes in the functional ability to be used in connection with preparation of plan of action. It can also be used to express knowledge about the refugees and describe the general conditions of the refugees included in the study. Interdisciplinary teams have tested the tool and stated that they have achieved a common language, a common understanding and achieved thorough knowledge about the traumatized refugees for the benefit of both mono and interdisciplinary team work. The tool; the ICF Core set for traumatized refugees has not yet been fully developed, but with the results of the report there has been created a basis for a further development of an ICF documentation tool for the target group; traumatized refugees. 10 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

11 1. Indledning Blandt flygtninge i Danmark er procent traumatiserede som følge af krig, flugt eller tortur. Det antages, at ca. 50 % af den danske flygtningepopulation, svarende til ca , lider af angst og depression. Heraf opfylder ca kriterierne for PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), svarende til 20 % af den samlede population (1). På rehabiliteringscentre og klinikker tilbydes specialiseret rehabilitering og behandling af flygtninge med eftervirkninger af tortur, krig og flugt. For at gøre brug af centrene skal flygtningene have behov for en indsats, der rækker ud over, hvad det øvrige revaliderings- og behandlingssystem tilbyder (2). Den indsats, der tilbydes flygtninge på centre og klinikker i Danmark, er helhedsorienteret med udgangspunkt i klientens hele livssituation, idet ikke blot den traumatiske begivenhed, men også sociale faktorer spiller en rolle for prognosen og den enkeltes symptombillede. Det betyder, at indsatsen er tværfaglig og kan omfatte psykoterapi, fysioterapi, afspændingspædagogik, undersøgelse og behandling af speciallæge, social koordinering og behandling (1). Nogle centre og klinikker kan endvidere tilbyde pædagogisk rehabilitering. Rehabiliteringen er et tilbud under Sundhedsloven (tidligere sygehusloven), som er et specialsygehustilbud, der evt. kombineres med Lov om Aktiv Social Indsats, Lov om Aktiv Beskæftigelses Indsats, Integrationsloven eller Serviceloven. Henvisning til rehabilitering foregår via læge, psykolog eller kommune. Denne danner grundlag for en vurdering af rehabiliteringsbehovet og for tilrettelæggelse af den videre behandling (2). I et pilotprojekt blev der udviklet en systematisk registrering af flygtninge henvist til behandling. Formålet med pilotprojektet var at opbygge en database, at monitorere ændringer i psykiske og fysiske symptomer og sociale problemstillinger under et behandlingsforløb samt at opbygge et netværk til erfaringsudveksling blandt fagpersoner i centrene (3). På baggrund af resultater fra pilotprojektet og et stadigt behov for et fælles tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges komplekse problemområder, tog lederne fra landets rehabiliteringscentre og -klinikker initiativ til igangsættelse af nærværende projekt. Forudsætninger for som center/klinik at deltage i projektet var, at faggrupperne fysioterapeut/kropsterapeut, psykolog, socialrådgiver, var en del af den faste personalestab på centret eller klinikken. Fra projektstart deltog otte centre/klinikker: Klinik for traumatiserede flygtninge Vordingborg, Klinik for traumatiserede flygtninge Århus, RCT Fyn, RCF Region Nordjylland, RCT-Jylland, RCT København, OASIS og RIC Horsens (udgik før interventionsopstart grundet omorganisering, som følger af strukturreformen). Centrene og klinikkerne var forskellige med hensyn til, hvilke traumatiserede flygtninge de modtog, hvilke indsatser de tilbød, den faglige sammensætning af ansatte, tidsperioden fra forundersøgelse til behandlings/rehabiliteringsopstart samt de måleinstrumenter, modeller eller skabeloner der blev anvendt til registrering af traumatiserede flygtninges samlede funktionsevne. Hvert center/klinik udvalgte tre ICF nøglepersoner, hhv. en fysioterapeut/kropsterapeut, psykolog og socialrådgiver, der tilsammen udgjorde det tværfaglige team, der deltog i projektperioden. Til projektet blev etableret en styregruppe, der inviterede MarselisborgCentret til at varetage projektlederskabet. Begrebet rehabilitering omfatter i nærværende projekt såvel behandling som rehabilitering, idet vi her betragter behandling som en del af rehabilitering. Hvor behandling tager udgangspunkt i en eller flere diagnoser med tilhørende symptomkompleks, retter rehabilitering fokus på hele borgerens hverdagsliv, hvilket kræver en tværfaglig koordinerende indsats og fælles målsætning. Rehabilitering foregår i forskelligt omfang i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på de deltagende centre og klinikker. Efter igangsættelsen af nærværende projekt er der udarbejdet en omfattende MTV (Medicinsk teknologivurdering) rapport (4). Formålet med denne MTV var at afklare og sammenfatte den foreliggende evidens for behandling ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 11

12 1. Indledning og rehabilitering af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang. MTV rapporten anbefaler bl.a. At der oprettes en tværfaglig database fra samtlige fagpersoner, til anvendelse i praksis og i forskningsøjemed. At der som minimum før og efter en behandlingsindsats indsamles systematisk registrerede data vedrørende klientens symptomkompleks, reaktionsmønster og psykosociale ressourcer for at kunne dokumentere, monitorere og videreudvikle behandlingsindsatsen. At der udarbejdes en ensartet protokol med få måleinstrumenter, der på en veldefineret måde afkoder de centrale elementer i klientens problemstilling. Hvor MTV rapporten især har fokus på patienter med PTSD og vurdering af effekt af behandling, har nærværende projekt fokus på traumatiserede flygtninges hele helbredstilstand, uafhængigt af diagnoser. Fælles for MTV ens og nærværende projekts anbefalinger er behovet for et fælles systematisk dokumentationsredskab til beskrivelse af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. 12 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

13 2. Baggrund De følgende tre afsnit er en meget kortfattet sammenskrivning af litteraturgennemgangen, der findes i sin helhed i bilag 8. Traumatiserede flygtninges helbredstilstand Det er veldokumenteret, at traumatiserede flygtninge har psykiske problemer, PTSD, depression og angst. Resultater fra studiepopulationerne er meget varierende. Nogle studier finder en prævalens på 100% for PTSD (5,6). Prævalens for depression findes varierende fra 93,5% til 3,5-7% og angst fra 91,9% til 3,5-7% (7,8,9,10), hvor den lave procent ligger under eller i niveau med prævalens i den gennemsnitlige befolkning. Studier, der indeholder fysiske problemområder hos flygtninge, beskriver omfattende skader som brændemærker, snitsår, skudmærker, brækkede lemmer, dårligt selvvurderet helbred og nedsat funktionsevne. En række øvrige demografiske og sociale faktorer påvirker derudover helbredstilstanden. For eksempel afhænger flygtningenes sundhed til dels af etnicitet, genetiske og biologiske faktorer, ligesom sociologiske faktorer spiller en rolle. Et studie finder en lavere andel med psykiske lidelser i lande, hvor modtagerlandet og hjemlandet socialt og kulturelt er sammenlignelige end i lande, der adskiller sig meget fra hinanden (11). Effekt af rehabilitering Der findes ringe dokumentation for effekt af rehabiliteringsindsats i forhold til at forbedre sundheden for traumatiserede flygtninge, og resultaterne er ofte modsatrettede og ofte målrettet effekt af behandling (5,7,12,13). Rehabiliteringsindsatser er primært foregået i lande med god adgang til sundhedsydelser, hvorimod hovedparten af alle flygtninge kommer fra lande med begrænsede ressourcer (14). Manglende social støtte og stress i forbindelse med integrering i det nye land, fx i forhold til jobsøgning og det at lære et nyt sprog, har betydning for udvikling af psykiske problemer, mens det at have et arbejde kan have en større positiv effekt på sundheden end rehabiliteringsindsatserne (15). Måling af rehabiliteringsindsats Til måling af helbred er anvendt en lang række forskellige måleinstrumenter, hvoraf de mest benyttede er Harvard Trauma Questionnaire, Hopkins Symptom Checklist-25, SF-36 og WHOQOL-BREF. Ikke alle måleinstrumenter er validerede på de flygtningepopulationer, som de benyttes på, hvilket kan influere på resultaterne. Der er ikke fundet eksempler på et ICF baseret måleredskab. På trods af manglende konsistens mellem studierne mht evidensniveau, vurderingsmetoder, populationer og sampling, tegnes der et tydeligt billede af en befolkningsgruppe i øget risiko for psykiske og fysiske symptomer, som følge af de traumer, de har før, under og efter flugten. De har tydeligt behov for rehabilitering, men hvis den gives, er der usikkerhed omkring effekten af indsatsen. Den viden, der er indhentet ved litteraturgennemgangen, er i overensstemmelse med de problemstillinger, der kendes fra praksis. Her efterspørges en veldokumenteret viden om traumatiserede flygtninge, deres psykiske, fysiske og sociale problemer med henblik på at optimere behandling og rehabilitering. ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand) (16), medtager netop fysiske, psykiske og sociale områder og giver mulighed for at beskrive og monitorere såvel funktionsevnen, funktionsevnenedsættelsen og kontekstens påvirkning. ICF er derfor valgt som redskab i nærværende projekt. ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (17). En dansk udgave af ICF klassifikationen: International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand blev udgivet i 2003 (16). Det overordnede sigte med denne klassifikation er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 13

14 2. Baggrund og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2005 udarbejdede Marselisborgcentret for Sundhedsstyrelsen en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (18). ICF er en bio-psyko-social model, med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. ICF kan anvendes som klassifikation, hvor personens funktionsevne scores (kodes) ved at udvælge domæner eller kategorier fra klassifikationens forskellige komponenter med mulighed for at tilføje gradienter, der angiver påvirkning af helbredstilstanden indenfor kategorien (dvs. graden af funktionsevnenedsættelse). ICF klassifikationen er omfattende og indeholder i alt 1454 koder (kategorier) indenfor de fem komponenter, der består af: Kroppens funktioner, anatomi, aktivitet, deltagelse og omgivelsesfaktorer. Hertil kommer en eller flere gradienter, der belyser den store kodningsmulighed. ICF kategorierne kvantificeres ved anvendelse af en fælles generisk skala med brede procentopdelinger (svarende til relevante fordelinger af percentiler i standardbefolkningen). 0 INTET problem (0-4%), 1 LET problem (5-24%), 2 MODERAT problem (25-49%), 3 ALVORLIGT problem (50-95%), 4 KOMPLET problem (96-100%), 8 uden specifikation, 9 ikke relevant. De personlige faktorer indgår som en del af de kontekstuelle faktorer, men er ikke klassificeret. For at imødekomme behovet for anvendelighed har WHO, FIC netværket (Family of International Classifications) i samarbejde med internationale organisationer, i officielt samarbejde med WHO, udviklet ICF baserede praktiske redskaber bl.a. ICF Core Sets (et antal koder udvalgt fra ICF klassifikationen til en defineret målgruppe). De første Core Sets, der blev udviklet, var til kroniske helbredstilstande, bl.a. Breast Cancer, Depression, Stroke, Low Back Pain. Der er igangværende arbejde med udvikling af flere Core Sets til bl.a. akut rehabilitering og post akut rehabilitering. Et Core Set udvikles primært som et Comprehensive Core Set, der medtager så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at give en udførlig og detaljeret multidisiplinær beskrivelse af patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Fra dette udvælges et mindre antal koder til et Brief Core Set, der indeholder så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at beskrive patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i den specifikke tilstand (19,20). Til ICF Core Sets, der er udarbejdet af arbejdsgrupper under WHO, er anvendt Delphimetoden, en omfattende proces der indeholder: a) en forberedelsesfase (systematisk litteraturgennemgang, patientinterviews, ekspertundersøgelse og tværsnitsstudie), b) en udviklingsfase med konsensuskonference og udarbejdelse af ICF Core Set vha. en Delpfiteknik samt c) en valideringsfase med testning af de udarbejdede Core Sets. Delphiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med fire nøglekarakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feed back, statistisk grupperespons og ekspert input (21,22). I nærværende projekt er Delphiteknikken valgt som metode til udarbejdelse af Comprehensive Core set til traumatiserede flygtninge. 14 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

15 3. Målgruppe Målgruppen for det udviklede Core Set er både primært traumatiserede flygtninge, der defineres som: Personer som i et andet land har været udsat for en traumatisk hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig og politisk forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold, som yderligere kan have medført tab af nærtstående personer, hus og hjem, hjemland m.m., der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer og sekundært traumatiserede flygtninge, der defineres som: Personer som lever sammen med en primært traumatiseret person, således at relationen i sig selv truer personens psykiske, fysiske og sociale integritet (1). Målgruppen i projektet er primært traumatiserede flygtninge, i aldersgruppen 18 til 65 år, der er vurderet og indstillet til rehabiliteringsindsats med en tværfaglig indsats (fysioterapeut/kropsbehandler, socialbehandler, psykolog), og hvor den tværfaglige indsats planlægges at foregå som minimum en gang månedligt ved socialrådgiver og en gang ugentligt ved psykolog og fysioterapeut/ kropsbehandler. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 15

16 4. Formål At udvikle et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand. At anvende redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention. At undersøge professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab. 16 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

17 5. Materiale og metode Tabel 1. Tidslinie for aktiviteter i projektet Aktiviteter/måned Præsentation af projektidé Møder med Styregruppen (i alt 13) Temadage med ICF-nøglepersoner (i alt 5) Udarbejdelse af Comprehensive Core Set Udarbejdelse af Brief Core Set Inklusion/Intervention Databearbejdning og rapportskrivning Afrapportering 5.1 Datagrundlag Til projektet er udarbejdet skemaer til indhentning af oplysninger om de deltagende centre/klinikker og klienter (traumatiserede flygtninge) Registrering af centre/klinikker Der blev udarbejdet et registreringsskema til afdækning af områderne: Størrelsen af centrene/klinikkerne målt ved antal klienter og antal medarbejdere Registrering af anvendte måleredskaber/skalaer Planlagt organisering af scoring Forventning om hvordan scoringer skal indarbejdes i behandlingsplanerne. Skemaerne blev udfyldt af lederne på centrene/klinikkerne Registrering af klienter Der blev udarbejdet registreringsskemaer til oplysning om klienterne ved hhv. 1. og 2. scoring til afdækning af områderne: Personlige data (CPR, nationalitet, civilstand, opholdsgrundlag) Henvisningsmåde (psykolog, speciallæge, psykiater, kommune, praktiserende læge) Tolkebistand Udsættelse for traumatiske hændelser Kendte somatiske og psykiske sygdomme Medicinering Deltagelse i anden aktivitet (danskundervisning, værkstedsarbejde o.l.). Skemaet blev udfyldt samlet af ICF-nøglepersonerne i det tværfaglige team umiddelbart efter scoringerne. 5.2 Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand Som metode til udvælgelse af ICF koder valgte vi Delphiteknikken, der er et delelement fra Delphimetoden (se baggrund side 14). I Delphiteknikken udpeges eksperter, der i en proces på tre runder udvælger relevante koder til et Comprehensive Core Set til en defineret målgruppe Udvikling af ICF Comprehensive Core Set Under en international konference, afholdt i foråret 2007 for netværksgruppen, der arbejder med traumatiserede flygtninge, introducerede en repræsentant fra styregruppen kort projektet. Konferencedeltagerne blev opfordret til at indgå som eksperter til udvælgelse af ICF koder, to eksperter var interesserede. Med den sparsomme internationale respons kontaktede medlemmer af styregruppen, kvalificerede fagpersoner nationalt, med opfordring til at indgå som eksperter, hvorefter i alt 12 personer gav tilsagn om at medvirke i processen. Eksperternes faglige baggrund var to læger, tre fysioterapeuter, to psykologer, en psykoterapeut og fire socialrådgivere. To eksperter var fra Østrig (en psykoterapeut og en socialrådgiver) og 10 fra Danmark. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 17

18 5. Materiale og metode Runde 1 I første runde fravalgte eksperter ikke-relevante ICF-koder på andet niveau (362 koder) ud fra forskrifter (bilag 2 a og 2 b) til første Delphi-runde. Runde 2 Koder, der i første Delphi-runde blev fravalgt af alle eksperter, blev fjernet fra kodesættet. Til anden Delphi-runde blev udsendt skemaer, hvor eksperter blev bedt om for hver enkelt kode at svare ja eller nej på spørgsmålet, om de fandt ICF-koden relevant for gruppen af traumatiserede flygtninge. I skemaet til anden Delphi-runde kunne eksperter se egne svar fra første Delphi-runde samt anonymiserede svar fra de 11 andre eksperter. Andelen af eksperter, der ikke fravalgte den enkelte kode i første Delphirunde, er angivet i procent i skemaet bilag 3 b. Forskrifter samt et udsnit af skemaet til anden Delphirunde kan ses i henholdsvis bilag 3a og bilag 3b. Runde 3 Til tredje Delphi-runde blev der udsendt skemaer, identiske med skemaerne til anden Delphi-runde, hvor eksperter blev bedt om for hver enkelt kode at svare ja eller nej på spørgsmålet, om de fandt koden relevant for gruppen af traumatiserede flygtninge. I skemaet til tredje Delphi-runde kunne eksperter se egne svar fra anden Delphi-runde samt anonymiserede svar fra de 11 andre eksperter. Andelen af eksperter, der fandt koden relevant i anden Delphi-runde, er angivet i procent i skemaet bilag 4 b. Forskrifter samt et udsnit af skemaet til tredje Delphirunde kan ses i henholdsvis bilag 4a og bilag 4b. Sideløbende med udviklingen af Comprehensive Core Set, blev der afholdt to identiske temadage i Øst og Vestdanmark for ICF-nøglepersoner samt leder, dvs. en centerleder, behandlingsleder eller afdelingsleder. Programmet for temadagen var undervisning i ICF modellen, samt eksempler på hvordan ICF modellen kan anvendes i praksis som hhv. referencemodel og klassifikationsmodel. Deltagerne blev præsenteret for erfaringer med anvendelse af ICF Core Set, hvorefter de på baggrund af en case øvede sig med scoring indenfor forskellige ICF kategorier Udvikling af ICF Brief Core Set Brief Core Set 1 til traumatiserede flygtninge Fra Comprehensive Core Set til traumatiserede flygtninge blev udvalgt koder til et ICF Brief Core Set. Udvælgelsen foretog hver enkelt ICF-nøgleperson, elektronisk gennem én Delphi-runde. Denne procedure skulle iflg. kriterierne i Delphimetoden have været foretaget af de samme eksperter, som udvalgte koder til et Comprehensive Core Set. Af tids og ressourcehensyn valgte vi ICF-nøglepersoner, som eksperter på såvel målgruppe som praksis. Forskrifter samt et udsnit af skema udsendt til ICF-nøglepersoner kan ses i henholdsvis bilag 5a og bilag 5c. Efterfølgende blev afholdt en temadag for ICF-nøglepersonerne med gennemgang af processen omkring udvikling af hhv. Comprehensive og Brief Core Set. Brief Core Set blev gennemgået med afklaring af, om hver enkelte kode var forståelig, eller om der skulle tilføjes hjælpetekst. Desuden blev det drøftet, om komponenten aktivitet og deltagelse skulle scores samlet eller hver for sig, samt kriterier for sammenlignelighed til vurdering af funktionsevnen. Udvælgelsen af Brief Core Set blev efter første udvælgelse kritiseret af ICF-nøglepersonerne, hvorfor proceduren gik om. Brief Core Set 2 til traumatiserede flygtninge Fra Comprehensive Core Set til traumatiserede flygtninge blev udvalgt koder til et ICF Brief Core Set. Udvælgelsen foretog det tværfaglige team (de tre ICF-nøglepersoner) fra hvert center elektronisk gennem én Delphi-runde. Forskrifter samt et udsnit af skema, udsendt til ICF-nøglepersoner kan ses i henholdsvis bilag 5b og bilag 5c. Efterfølgende blev der afholdt en temadag for ICF-nøglepersonerne, med gennemgang af processen omkring udvikling af Brief Core Set 2 (defineres efterfølgende som Brief Core Set, svarende til det Core Set der er anvendt i interventionen). Nye koder blev gennemgået med afklaring af, om de var forståelige, eller om der skulle tilføjes hjælpetekst. Brief Core Set blev lagt ind i en Excel fil, hvor ICF-nøglepersonerne efter de tværfaglige scoringer kunne indtaste 18 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

19 5. Materiale og metode resultater. Resultaterne forblev internt på centrene/klinikkerne, og tilgængelig for ICF-nøglepersonerne i interventionsperioden, samt indgik som en del af klienternes journalmateriale. 5.3 Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention Forberedelse til dokumentation og monitorering Med det udviklede ICF Brief Core Set blev det besluttet hvilke områder, der skulle måles på, men ikke hvordan funktionsevnen indenfor de enkelte områder (koder) skulle vurderes eller registreres. Til vurdering af funktionsevnen blev belyst: Anvendelse af måleredskaber/skalaer e.l. Til projektet blev der, som alternativ til gradienter, anvendt en Visuel Analog Skala (VAS) fra 0-100% til registrering af klienternes funktionsevne. Således svarer 0% til ingen funktionsevnenedsættelse, og 100% svarer til total funktionsevnenedsættelse. I ICF klassifikationen anvendes gradienter til beskrivelse af graden af funktionsevnenedsættelse med brede procentopdelinger (se baggrund side 13). Disse gør det vanskeligt at præcisere, hvor meget funktionsevnen ændrer sig. Hvis en klient fx indenfor et område forbedrer funktionsevnen fra 52% til 48%, vil han gå fra at have et alvorligt problem til et moderat problem, men det siger ikke, om han har ændret sin funktionsevne eksempelvis 2% eller 40%. Den modsatte vej er det uklart, om ændringen fra et alvorligt til et moderat problem fx skyldes en ændring fra 40% til 2%. Til dokumentation og efterfølgende monitorering var det vigtigt, at der blev indhentet oplysninger til dækning af samtlige koder i Brief Core Set. ICF-nøglepersonerne blev forud for interventionen bedt om at fordele ICF koderne, dvs. hvilke koder de som faggruppe fandt relevante at være ansvarlige tovholdere for. Under interventionen blev ligeledes belyst: Fordelingen af koder og vurdering af aftalen om tovholderfunktionen Dokumentation og monitoreringsprocessen Til projektet blev udarbejdet retningslinjer for processen fra inklusion til 2. scoring figur 1. a) Inklusionsperioden blev fastsat til tre måneder b) 1. ICF scoring (1. måletidspunkt) blev defineret ved: Der har været gennemført mindst en samtale ved hhv. fysioterapeut/kropsbehandler, psykolog og socialrådgiver, inden udgangen af 4. uge efter indskrivning Egentlig behandling må ikke være påbegyndt c) Interventionsperioden var i projektet fastsat til maksimalt otte måneder efter den 1. scoring/måling af klienten. d) 2. ICF scoring (2. måletidspunkt) blev defineret ved: Ordinær afslutning af klienten indenfor interventionsperioden Otte måneder efter 1. scoring, hvis klient ikke er afsluttet. Der blev udarbejdet registreringsskemaer til belysning af områderne: Afholdte samtaler med ICF-nøglepersoner forud for 1. scoring Behandlingstid Antal månedlige behandlinger ved hver faggruppe Grundlag for behandlingsafslutning ved 2. scoring Dokumentation og monitorering ICF-nøglepersonerne registrerede scoringer på klienterne ved behandlingsopstart (1. scoring) og efter intervention (2. scoring), dels til opbevaring i eget journalmateriale og dels til central dataregistrering i datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Der vil i resultatafsnittet blive præsenteret eksempel på: Scoring af klient Medianværdier for hver kode beregnet for alle klienter Redskabets reliabilitet Redskabets reliabilitet blev undersøgt på baggrund af data fra to temadage med deltagelse af ICF nøglepersonerne. Det havde været hensigtsmæssigt, om scoringen på de to temadage blev udført på den samme klient, hvilket ikke var muligt af etiske grunde. I stedet agerede en ICF-nøg- ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 19

20 5. Materiale og metode Figur 1 Retningslinjer for processen i projektet fra inklusion til 2. scoring Forundersøgelse ICF-scoringenanvendes løbende Der vurderes løbende om patienten bør ekskluderes jf. eksklusionskriterierne Behandlingsstart/ Indskrivning Nej Projektstart for patient Patienter fortsætter i normal behandling 2. Scoring Max. 4 uger efter indskrivning og egentlig behandling må ikke være begyndt Min. 28 uger med behandling indenfor max. 34 uger Nøglepersoner forbereder sig hver for sig på ICF-scoringen ved hjælp af Skema til personlige notater... og ICF Brief Core Set Manual Vurdering af om patienten opfylder inklusionskriterier Ja 1. Scoring } Min. 1 møde m. socialrådgiver Min. 1 møde m. socialrådgiver Nøglepersoner forbereder sig hver for sig på ICF-scoringen ved hjælp af Skema til personlige notater... og ICF Brief Core Set Manual Behandlerkonference Behandlerkonference Nøglepersoner foretager ICFscoringen og udfylder Klientskema til behandlingsstart sammen Nøglepersoner foretager ICFscoringen og udfylder Klientskema til behandlingsstart sammen Nøglepersoner udfylder behandler- og baggrundsskema hver for sig Nøglepersoner udfylder behandler- og baggrundsskema hver for sig Klientskema + Behandlerskema til behandlingsstart indsendes Klientskema + Behandlerskema til behandlingsstart indsendes ICF indtastes på PC ICF indtastes på PC Min. 1 møde m. socialrådgiver svarende til kendt praksis. Rollespillet blev optaget på vi- 5.4 U ndersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab deo til brug på temadag efter interventionsophør. Der blev udarbejdet et registreringsskema til afdækning På første temadag blev det udførte rollespil scoret af ICF- redskabets anvendelighed ved hhv. 1. og 2. scoring. leperson klient i et rollespil ud fra en realistisk situation. I rollespillet deltog tillige tre ICF-nøglepersoner, en fra hver faggruppe, der undersøgte/interviewede klienten, nøglepersonerne i fællesskab for hvert center. Resultaterne af denne øvelse blev indsamlet med henblik Hovedområder der blev registreret var: på brug ved senere reliabilitetstest. Under afvikling af end- ÿ Anvendelse af notater forud for scoringerne nu en temadag, efter indhentet erfaring i brug af ICF red- ÿ Anvendelse af tid forud for den tværfaglige konference skabet, blev ICF-nøglepersonerne præsenteret for video af ÿ Anvendt tid på selve scoringen rollespil. Efterfølgende blev situationen scoret af ICF-nøg- ÿ Enighed blandt kategorier under scoringen lepersonerne, i fællesskab for hvert center. Resultaterne af ÿ Forventninger til anvendelse af ICF ved udarbejdelse scoringer fra første og anden temadag blev testet. af behandlingsplan ÿ ICF s anvendelse til udvikling af behandlingsplan ÿ Viden udtrykt vha ICF ÿ Beskrivelse af klienten vha ICF ÿ Vurdering af overflødige og manglende ICF koder i forbindelse med scoringerne. 20 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Beskrive hvilke fø ICF-netværk 10.05.10 Hanne Melchiorsen

Beskrive hvilke fø ICF-netværk 10.05.10 Hanne Melchiorsen Beskrive hvilke fø ! "# $ %& ' ()!% * +(,-./. - 0!(1 2 ( &!3%2 4 5(3%!6 7889: )" ()!% 2 & ( (% 1 40(%. 2 ( $ ; ); )## 1 -! # ; = -! );!!"!? $ (! ( (!;( (==( ( "!? "!? $ (; ( "? );!"!

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF)

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) Fælles projekt for 7 danske rehabiliteringscentre Annemarie Gottlieb Centerleder, cand. psych, RCT Midtjylland Hvorfor ICF? Traumatiserede

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Et pilot- og udviklingsprojekt Version 29.01.13_endelig Et samarbejdsprojekt:

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Vurdering af funktionsevnen hos

Vurdering af funktionsevnen hos side 22 Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge I artiklen beskrives arbejdet med at udarbejde et ICF-redskab til vurdering af funktionsevnen Mange flygtninge har både fysiske og psykiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health ICF i praksis Udarbejdet af arbejdsgruppe i Forskning og Udvikling, DEFACTUM 1, maj 2016 Her sætter vi fokus på den konkrete brug af ICF i en dansk praksis. ICF blev i 2001 godkendt i WHO, som en international

Læs mere

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1

Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1 RESUMÉ Udvikling og oversættelse af et ICF baseret spørgeskema til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos mennesker med kronisk sygdom. Udarbejdet for Esbjerg Kommune af

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

ICF projekt for 7 danske rehabiliteringcentre for torturofre og traumatiserede flygtninge

ICF projekt for 7 danske rehabiliteringcentre for torturofre og traumatiserede flygtninge ICF projekt for 7 danske rehabiliteringcentre for torturofre og traumatiserede flygtninge Nyborg Strand, den 10. november 2008 Ulrik Jørgensen, direktør, cand. psych, OASIS At være traumatiseret flygtning

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende behandlingstilbud. 1. marts 2009 1. marts 2010

Læs mere

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ICF - et fællessprog

ICF - et fællessprog ICF - et fællessprog Formål Fælles begrebsramme Grundlag for mere ensartet dokumentation Viden om borgeren kan deles Skabe kvalitet og sammenhæng i løsningen af kommunens opgaver Samarbejdet koordineres

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER

IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER ICF-CY INDLÆG MARSELISBORGCENTERET 02-09-2010: IDENTIFIKATION AF SVÆRHEDSGRAD OG SAMMENSÆTNING SAMT VURDERING AF INTERVENTIONER Niels Ove Illum Specialeansvarlig overlæge Børneneurologi H. C. Andersen

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Status over ICF i Danmark

Status over ICF i Danmark Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige sinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende institutioner selv. På institutionernes

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere