ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge"

Transkript

1 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

2 Rapporten er udarbejdet af projekt og udviklingskonsulent Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, november 2009 Forside billed: Marie Melchiorsen, autoriseret kunstmaler privat eje.

3

4 ICF anvendt som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge Et udviklingsprojekt i samarbejde med syv nationale rehabiliteringsklinikker og Centre for traumatiserede flygtninge. Udgiver: Hovedforfatter: Medforfattere: MarselisborgCentret Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Titina Vinter, Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Claus Vinther Nielsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Ulrik Jørgensen, OASIS, København Annemarie Gottlieb, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Århus Vibeke Hallas, Region Syddanmarks RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtninge, Fyn Forfattere på litteraturgennemgang; bilag 8 i rapporten: Laila K. Laursen, Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, København Marianne Engberg, Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, København Korrektur og opsætning: Inger Hornbech, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Forsidebillede: Kunstmaler Marie Melchiorsen, Wien. Maleriet er privat eje Grafisk Produktion: Huset Venture Stavtrupvej Viby J Tlf Oplag: 300 eksemplarer ISBN: Copyright: MarselisborgCentret Gengivelse af mindre uddrag med tydelig kildeangivelse er tilladt Rekvirering: Publikationen kan downloades på MarselisborgCentrets hjemmeside eller rekvireres mod betaling hos Forsknings- udviklingsfunktionen P.P. Ørums Gade 11, byg Århus C Tlf Fax Mail:

5 Forord Traumatiserede flygtninge, der henvises til rehabiliteringscentre og klinikker, er personer fra forskellige kulturer med mangeartede og komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at rehabiliteringsindsatser målrettes den enkeltes hele livssituation. Lederne fra landets rehabiliteringscentre og klinikker har længe efterspurgt et redskab, der kan dokumentere såvel den psykiske, fysiske og sociale funktionsevne hos den traumatiserede flygtning. Et redskab der samtidig giver mulighed for at vælge og prioritere rehabiliteringsindsatser samt udarbejde mål og plan for rehabilitering. Der findes ingen velegnede tværfaglige redskaber til en sådan helhedsvurdering. ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) er en klassifikation, der indeholder et antal koder til beskrivelse af hele helbredstilstanden, både funktionsevnen (kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse) og de kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer). Til nærværende projekt har vi derfor valgt at udvikle et ICF baseret redskab et ICF Core Set til traumatiserede flygtninge, der indeholder et udvalgt antal ICF koder, hvor både fysiske, psykiske og sociale aspekter medtages. I denne rapport beskrives, hvordan et ICF Core Set til traumatiserede flygtninge er udviklet, hvordan det kan anvendes til dokumentation og monitorering, samt hvordan de professionelle vurderer anvendeligheden heraf ved afprøvning i den daglige praksis. Projektet havde ikke kunnet gennemføres uden indsats fra mange personer. Derfor skal der rettes en stor tak til ICFnøglepersonerne på de deltagende centre, som aktivt har deltaget i hele processen med stor interesse og udholdenhed (bilag 1). Også en stor tak for uvurderligt samarbejde under hele projektperioden til arbejdsgruppen, bestående af Kirstine Bak Gulstad, Center for Sundhed og Træning, Århus og Titina Vinter, Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland samt til styregruppen bestående af Ulrik Jørgensen, OASIS, behandling og rådgivning for flygtninge København, Annemarie Gottlieb, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Århus, Vibeke Hallas, Region Syddanmarks RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede flygtninge RCT Fyn, Bodil Lousdal, Region Nordjyllands RehabiliteringsCenter for flygtninge RCF Region Nordjylland og Claus Vinther Nielsen, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Ligeledes en tak til eksperter, der deltog i udviklingen af ICF Comprehensive Core Set. Yderligere skal rettes en stor tak til Laila K. Laursen, vejledt af Marianne Engberg, RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre), fordi de velvilligt har bidraget med en systematisk litteraturgennemgang af den, af medlemmer af styregruppen, udvalgte litteratur vedrørende traumatiserede flygtninges problemområder. Endelig en tak til kolleger, der har bidraget med alle former for støtte i projektperioden, og ikke mindst en tak til sekretær Inger Hornbech, MarselisborgCentret for utrættelig støtte undervejs i hele forløbet samt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Stor tak skal også rettes til de økonomiske bidragydere, der har muliggjort projektets gennemførelse: Sygekassernes Helsefond, Åse og Ejner Danielsens Fond samt de syv deltagende rehabiliteringscentre. Det er vores håb, at vi med dette arbejde kan forbedre indsatsen overfor traumatiserede flygtninge og vise, at ICF kan anvendes til mere end en bio-psyko-social referenceramme i tværfagligt samarbejde. Hanne Melchiorsen Sygeplejerske MPH Projekt- og udviklingskonsulent MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed Region Midtjylland Claus Vinther Nielsen Socialoverlæge, afdelingsleder ph.d MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed Region Midtjylland ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 5

6

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...09 Summery Indledning Baggrund Målgruppe Formål Materiale og metode Datagrundlag Registrering af centre/klinikker Registrering af klienter Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand Udvikling af ICF Comprehensive Core Set Udvikling af ICF Brief Core Set Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention Forberedelse til dokumentation og monitorering Dokumentation og monitoreringsprocessen Dokumentation og monitorering Redskabets reliabilitet Undersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab Resultater Datagrundlag Centre/klinikker Klienter Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand ICF Comprehensive Core Set ICF Brief Core Set Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 7

8 Indhold Forberedelse til dokumentation og monitorering Dokumentation og monitoreringsprocessen Dokumentation og monitorering Redskabets reliabilitet Undersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab Diskussion Konklusion Anbefalinger/perspektivering Referencer Bilagsoversigt...52 Bilag 8. Litteraturgennemgang...82 Baggrund Formål Metode: Søgestrategi: Typer af artikler: Typer af deltagere: Typer af interventioner: Brug af selektionskriterier: Benyttede måleinstrumenter: Generel sundhed: PTSD Angst og depression Resultater Helbredstilstand, funktionsevne, svækkelse og handicap Rehabilitering: Forbrug af sundhedsydelser: Måleinstrumenter: Diskussion: Helbredstilstand, funktionsevne, svækkelse og handicap Rehabiliteringsindsatser: Konklusion: Referencer: ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

9 Sammenfatning Projektets formål var at udvikle et tværfagligt dokumentation og monitoreringsredskab, der medtager såvel fysiske, psykiske og sociale faktorer, til beskrivelse af den traumatiserede flygtnings helbredstilstand et ICF Core Set (et antal koder udvalgt fra ICF klassifikationen). Dernæst at afprøve om redskabet var egnet til en helhedsbeskrivelse af den traumatiserede flygtnings funktionsevne før, under og efter en intervention. Til projektet blev foretaget en systematisk litteraturgennemgang med henblik på at belyse, hvilke følgevirkninger traumatiserede flygtninge oplever i forhold til kategorierne i ICF, hvilken form for rehabilitering de modtager, samt hvilke metoder der anvendes til at dokumentere, monitorere og evaluere rehabiliteringsindsatser. Denne del indgår i sin helhed som bilag 8 i rapporten. Projektets sigte har ikke været at undersøge eller beskrive effekt af rehabiliteringsindsatser hhv. forhold i den traumatiserede flygtnings netværk eller omgivelser, der kunne influere herpå. Således var det ikke formålet at udtale sig om årsagen til eventuelle ændringer i funktionsevnen, men om der har kunnet konstateres en ændring ved anvendelse af redskabet. Traumatiserede flygtninge er en kompleks målgruppe med meget forskellig baggrund. Arten, mængden og varigheden af de traumer, de har været udsat for, har medført såvel psykiske som fysiske følgevirkninger med meget varierende symptomer som angst, depression, søvnproblemer og smerter. Endvidere er mange flygtninge påvirket af tilværelsen i eksillandet og ventetider på asyl og opholdstilladelse, hvor de samtidig skal tilpasses i ny kultur og tilegne sig nyt sprog og normer. I litteraturen er der kun fundet få studier, som omhandler effekt af rehabilitering til flygtninge mht. til sundhed. Der efterspørges derfor flere og grundigere undersøgelser. De måleinstrumenter, som almindeligvis anvendes, retter sig gerne mod en specifik diagnose som fx Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Dette taler for at udvikle et måleinstrument, der har et bredere sundheds-/ sygdomsfokus. Et instrument der kan måle både psykiske og somatiske symptomer, som ofte ses hos traumatiserede flygtninge, samt belyse hvordan konteksten påvirker funktionsevnen. På baggrund af resultater fra projektet kan det overordnet konkluderes, at det har været muligt at udvikle et ICF baseret redskab. Redskabet er fundet anvendeligt til en overordnet beskrivelse af den traumatiserede flygtnings samlede helbredstilstand (fysiske og psykiske funktionsevne og omgivelsernes påvirkning), til konstatering af ændringer i funktionsevnen, til brug i udarbejdelse af behandlingsplaner samt til at udtrykke viden om og beskrivelse af klienterne. Behandlere har ved afprøvning af redskabet givet udtryk for, at de har fået et fælles sprog, en fælles forståelse, en bredere helhedsbetragtning og dermed en mere uddybende viden om den traumatiserede flygtning, til gavn såvel monofagligt som i det tværfaglige teamsamarbejde. Redskabet ICF Core Set til traumatiserede flygtninge er ikke færdigudviklet, men med rapportens resultater er der skabt et grundlag for videreudvikling af et ICF dokumentationsredskab til denne målgruppe. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 9

10 Summary The purpose of this project was to develop a tool for interdisciplinary documentation and a monitoring tool which include both physical, mental and social factors. The aim was to describe health conditions of traumatized refugees by means of an ICF Core Set (a number of codes selected from the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). Secondly we had the intention to test whether this tool could prove itself suitable for an overall description of functional ability of traumatized refugees both before, during and after the intervention. A systematic literature review was conducted for the project. The intention of this review was threefold firstly we intended to clarify which effects traumatized refugees experience when related to ICF categories (as described in the core set), secondly we needed to find out which kind of rehabilitation they receive and thirdly we wanted to find out which methods were applied to document, monitor and to assess rehabilitation approaches, cf. enclosure 8 of this report. The aim of the project was neither to study nor to describe the effect of rehabilitation approaches such as conditions related to the traumatized refugee s network or environments that might affect the refugee s living conditions. Thus, it was not the intention to discuss the cause of potential changes of functional ability, but the aim was to find out, whether any functional changes could be monitored when using the tool. Traumatized refugees are a complex target group with very different backgrounds. The nature, the number and the duration of the traumas, they have been exposed to, have affected them both mentally and physically with varying symptoms such as fear, depression, sleep problems and pains. Furthermore, many exiled refugees are affected by living conditions of their new country, e.g. waiting times for political asylum, residence permit at the same time they have to adapt to a new culture, acquire a new language and norms. Studies on the effect of rehabilitation of refugees as regards health care have been very scarce. Therefore, more and thorough studies are demanded. The measuring instruments usually applied often address to a specific diagnosis as Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). This fact speaks for developing a measuring instrument with a wide focus on health and disease. An instrument that can measure both mental and somatic symptoms often seen with traumatized refugees, and furthermore clarify how the context affects the ability of functioning. The results obtained from this project leads us to the conclusion that it has been possible to develop a tool based on the ICF classification. The tool has turned out to be useful for a general description of the total health conditions (physical and mental functional ability as well as impact from the environment) of traumatized refugee s. The tool helps to describe changes in the functional ability to be used in connection with preparation of plan of action. It can also be used to express knowledge about the refugees and describe the general conditions of the refugees included in the study. Interdisciplinary teams have tested the tool and stated that they have achieved a common language, a common understanding and achieved thorough knowledge about the traumatized refugees for the benefit of both mono and interdisciplinary team work. The tool; the ICF Core set for traumatized refugees has not yet been fully developed, but with the results of the report there has been created a basis for a further development of an ICF documentation tool for the target group; traumatized refugees. 10 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

11 1. Indledning Blandt flygtninge i Danmark er procent traumatiserede som følge af krig, flugt eller tortur. Det antages, at ca. 50 % af den danske flygtningepopulation, svarende til ca , lider af angst og depression. Heraf opfylder ca kriterierne for PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), svarende til 20 % af den samlede population (1). På rehabiliteringscentre og klinikker tilbydes specialiseret rehabilitering og behandling af flygtninge med eftervirkninger af tortur, krig og flugt. For at gøre brug af centrene skal flygtningene have behov for en indsats, der rækker ud over, hvad det øvrige revaliderings- og behandlingssystem tilbyder (2). Den indsats, der tilbydes flygtninge på centre og klinikker i Danmark, er helhedsorienteret med udgangspunkt i klientens hele livssituation, idet ikke blot den traumatiske begivenhed, men også sociale faktorer spiller en rolle for prognosen og den enkeltes symptombillede. Det betyder, at indsatsen er tværfaglig og kan omfatte psykoterapi, fysioterapi, afspændingspædagogik, undersøgelse og behandling af speciallæge, social koordinering og behandling (1). Nogle centre og klinikker kan endvidere tilbyde pædagogisk rehabilitering. Rehabiliteringen er et tilbud under Sundhedsloven (tidligere sygehusloven), som er et specialsygehustilbud, der evt. kombineres med Lov om Aktiv Social Indsats, Lov om Aktiv Beskæftigelses Indsats, Integrationsloven eller Serviceloven. Henvisning til rehabilitering foregår via læge, psykolog eller kommune. Denne danner grundlag for en vurdering af rehabiliteringsbehovet og for tilrettelæggelse af den videre behandling (2). I et pilotprojekt blev der udviklet en systematisk registrering af flygtninge henvist til behandling. Formålet med pilotprojektet var at opbygge en database, at monitorere ændringer i psykiske og fysiske symptomer og sociale problemstillinger under et behandlingsforløb samt at opbygge et netværk til erfaringsudveksling blandt fagpersoner i centrene (3). På baggrund af resultater fra pilotprojektet og et stadigt behov for et fælles tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges komplekse problemområder, tog lederne fra landets rehabiliteringscentre og -klinikker initiativ til igangsættelse af nærværende projekt. Forudsætninger for som center/klinik at deltage i projektet var, at faggrupperne fysioterapeut/kropsterapeut, psykolog, socialrådgiver, var en del af den faste personalestab på centret eller klinikken. Fra projektstart deltog otte centre/klinikker: Klinik for traumatiserede flygtninge Vordingborg, Klinik for traumatiserede flygtninge Århus, RCT Fyn, RCF Region Nordjylland, RCT-Jylland, RCT København, OASIS og RIC Horsens (udgik før interventionsopstart grundet omorganisering, som følger af strukturreformen). Centrene og klinikkerne var forskellige med hensyn til, hvilke traumatiserede flygtninge de modtog, hvilke indsatser de tilbød, den faglige sammensætning af ansatte, tidsperioden fra forundersøgelse til behandlings/rehabiliteringsopstart samt de måleinstrumenter, modeller eller skabeloner der blev anvendt til registrering af traumatiserede flygtninges samlede funktionsevne. Hvert center/klinik udvalgte tre ICF nøglepersoner, hhv. en fysioterapeut/kropsterapeut, psykolog og socialrådgiver, der tilsammen udgjorde det tværfaglige team, der deltog i projektperioden. Til projektet blev etableret en styregruppe, der inviterede MarselisborgCentret til at varetage projektlederskabet. Begrebet rehabilitering omfatter i nærværende projekt såvel behandling som rehabilitering, idet vi her betragter behandling som en del af rehabilitering. Hvor behandling tager udgangspunkt i en eller flere diagnoser med tilhørende symptomkompleks, retter rehabilitering fokus på hele borgerens hverdagsliv, hvilket kræver en tværfaglig koordinerende indsats og fælles målsætning. Rehabilitering foregår i forskelligt omfang i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på de deltagende centre og klinikker. Efter igangsættelsen af nærværende projekt er der udarbejdet en omfattende MTV (Medicinsk teknologivurdering) rapport (4). Formålet med denne MTV var at afklare og sammenfatte den foreliggende evidens for behandling ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 11

12 1. Indledning og rehabilitering af patienter med PTSD, herunder traumatiserede flygtninge, på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang. MTV rapporten anbefaler bl.a. At der oprettes en tværfaglig database fra samtlige fagpersoner, til anvendelse i praksis og i forskningsøjemed. At der som minimum før og efter en behandlingsindsats indsamles systematisk registrerede data vedrørende klientens symptomkompleks, reaktionsmønster og psykosociale ressourcer for at kunne dokumentere, monitorere og videreudvikle behandlingsindsatsen. At der udarbejdes en ensartet protokol med få måleinstrumenter, der på en veldefineret måde afkoder de centrale elementer i klientens problemstilling. Hvor MTV rapporten især har fokus på patienter med PTSD og vurdering af effekt af behandling, har nærværende projekt fokus på traumatiserede flygtninges hele helbredstilstand, uafhængigt af diagnoser. Fælles for MTV ens og nærværende projekts anbefalinger er behovet for et fælles systematisk dokumentationsredskab til beskrivelse af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. 12 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

13 2. Baggrund De følgende tre afsnit er en meget kortfattet sammenskrivning af litteraturgennemgangen, der findes i sin helhed i bilag 8. Traumatiserede flygtninges helbredstilstand Det er veldokumenteret, at traumatiserede flygtninge har psykiske problemer, PTSD, depression og angst. Resultater fra studiepopulationerne er meget varierende. Nogle studier finder en prævalens på 100% for PTSD (5,6). Prævalens for depression findes varierende fra 93,5% til 3,5-7% og angst fra 91,9% til 3,5-7% (7,8,9,10), hvor den lave procent ligger under eller i niveau med prævalens i den gennemsnitlige befolkning. Studier, der indeholder fysiske problemområder hos flygtninge, beskriver omfattende skader som brændemærker, snitsår, skudmærker, brækkede lemmer, dårligt selvvurderet helbred og nedsat funktionsevne. En række øvrige demografiske og sociale faktorer påvirker derudover helbredstilstanden. For eksempel afhænger flygtningenes sundhed til dels af etnicitet, genetiske og biologiske faktorer, ligesom sociologiske faktorer spiller en rolle. Et studie finder en lavere andel med psykiske lidelser i lande, hvor modtagerlandet og hjemlandet socialt og kulturelt er sammenlignelige end i lande, der adskiller sig meget fra hinanden (11). Effekt af rehabilitering Der findes ringe dokumentation for effekt af rehabiliteringsindsats i forhold til at forbedre sundheden for traumatiserede flygtninge, og resultaterne er ofte modsatrettede og ofte målrettet effekt af behandling (5,7,12,13). Rehabiliteringsindsatser er primært foregået i lande med god adgang til sundhedsydelser, hvorimod hovedparten af alle flygtninge kommer fra lande med begrænsede ressourcer (14). Manglende social støtte og stress i forbindelse med integrering i det nye land, fx i forhold til jobsøgning og det at lære et nyt sprog, har betydning for udvikling af psykiske problemer, mens det at have et arbejde kan have en større positiv effekt på sundheden end rehabiliteringsindsatserne (15). Måling af rehabiliteringsindsats Til måling af helbred er anvendt en lang række forskellige måleinstrumenter, hvoraf de mest benyttede er Harvard Trauma Questionnaire, Hopkins Symptom Checklist-25, SF-36 og WHOQOL-BREF. Ikke alle måleinstrumenter er validerede på de flygtningepopulationer, som de benyttes på, hvilket kan influere på resultaterne. Der er ikke fundet eksempler på et ICF baseret måleredskab. På trods af manglende konsistens mellem studierne mht evidensniveau, vurderingsmetoder, populationer og sampling, tegnes der et tydeligt billede af en befolkningsgruppe i øget risiko for psykiske og fysiske symptomer, som følge af de traumer, de har før, under og efter flugten. De har tydeligt behov for rehabilitering, men hvis den gives, er der usikkerhed omkring effekten af indsatsen. Den viden, der er indhentet ved litteraturgennemgangen, er i overensstemmelse med de problemstillinger, der kendes fra praksis. Her efterspørges en veldokumenteret viden om traumatiserede flygtninge, deres psykiske, fysiske og sociale problemer med henblik på at optimere behandling og rehabilitering. ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand) (16), medtager netop fysiske, psykiske og sociale områder og giver mulighed for at beskrive og monitorere såvel funktionsevnen, funktionsevnenedsættelsen og kontekstens påvirkning. ICF er derfor valgt som redskab i nærværende projekt. ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (17). En dansk udgave af ICF klassifikationen: International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand blev udgivet i 2003 (16). Det overordnede sigte med denne klassifikation er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 13

14 2. Baggrund og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2005 udarbejdede Marselisborgcentret for Sundhedsstyrelsen en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (18). ICF er en bio-psyko-social model, med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. ICF kan anvendes som klassifikation, hvor personens funktionsevne scores (kodes) ved at udvælge domæner eller kategorier fra klassifikationens forskellige komponenter med mulighed for at tilføje gradienter, der angiver påvirkning af helbredstilstanden indenfor kategorien (dvs. graden af funktionsevnenedsættelse). ICF klassifikationen er omfattende og indeholder i alt 1454 koder (kategorier) indenfor de fem komponenter, der består af: Kroppens funktioner, anatomi, aktivitet, deltagelse og omgivelsesfaktorer. Hertil kommer en eller flere gradienter, der belyser den store kodningsmulighed. ICF kategorierne kvantificeres ved anvendelse af en fælles generisk skala med brede procentopdelinger (svarende til relevante fordelinger af percentiler i standardbefolkningen). 0 INTET problem (0-4%), 1 LET problem (5-24%), 2 MODERAT problem (25-49%), 3 ALVORLIGT problem (50-95%), 4 KOMPLET problem (96-100%), 8 uden specifikation, 9 ikke relevant. De personlige faktorer indgår som en del af de kontekstuelle faktorer, men er ikke klassificeret. For at imødekomme behovet for anvendelighed har WHO, FIC netværket (Family of International Classifications) i samarbejde med internationale organisationer, i officielt samarbejde med WHO, udviklet ICF baserede praktiske redskaber bl.a. ICF Core Sets (et antal koder udvalgt fra ICF klassifikationen til en defineret målgruppe). De første Core Sets, der blev udviklet, var til kroniske helbredstilstande, bl.a. Breast Cancer, Depression, Stroke, Low Back Pain. Der er igangværende arbejde med udvikling af flere Core Sets til bl.a. akut rehabilitering og post akut rehabilitering. Et Core Set udvikles primært som et Comprehensive Core Set, der medtager så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at give en udførlig og detaljeret multidisiplinær beskrivelse af patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Fra dette udvælges et mindre antal koder til et Brief Core Set, der indeholder så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at beskrive patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i den specifikke tilstand (19,20). Til ICF Core Sets, der er udarbejdet af arbejdsgrupper under WHO, er anvendt Delphimetoden, en omfattende proces der indeholder: a) en forberedelsesfase (systematisk litteraturgennemgang, patientinterviews, ekspertundersøgelse og tværsnitsstudie), b) en udviklingsfase med konsensuskonference og udarbejdelse af ICF Core Set vha. en Delpfiteknik samt c) en valideringsfase med testning af de udarbejdede Core Sets. Delphiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med fire nøglekarakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feed back, statistisk grupperespons og ekspert input (21,22). I nærværende projekt er Delphiteknikken valgt som metode til udarbejdelse af Comprehensive Core set til traumatiserede flygtninge. 14 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

15 3. Målgruppe Målgruppen for det udviklede Core Set er både primært traumatiserede flygtninge, der defineres som: Personer som i et andet land har været udsat for en traumatisk hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig og politisk forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold, som yderligere kan have medført tab af nærtstående personer, hus og hjem, hjemland m.m., der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer og sekundært traumatiserede flygtninge, der defineres som: Personer som lever sammen med en primært traumatiseret person, således at relationen i sig selv truer personens psykiske, fysiske og sociale integritet (1). Målgruppen i projektet er primært traumatiserede flygtninge, i aldersgruppen 18 til 65 år, der er vurderet og indstillet til rehabiliteringsindsats med en tværfaglig indsats (fysioterapeut/kropsbehandler, socialbehandler, psykolog), og hvor den tværfaglige indsats planlægges at foregå som minimum en gang månedligt ved socialrådgiver og en gang ugentligt ved psykolog og fysioterapeut/ kropsbehandler. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 15

16 4. Formål At udvikle et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand. At anvende redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention. At undersøge professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab. 16 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

17 5. Materiale og metode Tabel 1. Tidslinie for aktiviteter i projektet Aktiviteter/måned Præsentation af projektidé Møder med Styregruppen (i alt 13) Temadage med ICF-nøglepersoner (i alt 5) Udarbejdelse af Comprehensive Core Set Udarbejdelse af Brief Core Set Inklusion/Intervention Databearbejdning og rapportskrivning Afrapportering 5.1 Datagrundlag Til projektet er udarbejdet skemaer til indhentning af oplysninger om de deltagende centre/klinikker og klienter (traumatiserede flygtninge) Registrering af centre/klinikker Der blev udarbejdet et registreringsskema til afdækning af områderne: Størrelsen af centrene/klinikkerne målt ved antal klienter og antal medarbejdere Registrering af anvendte måleredskaber/skalaer Planlagt organisering af scoring Forventning om hvordan scoringer skal indarbejdes i behandlingsplanerne. Skemaerne blev udfyldt af lederne på centrene/klinikkerne Registrering af klienter Der blev udarbejdet registreringsskemaer til oplysning om klienterne ved hhv. 1. og 2. scoring til afdækning af områderne: Personlige data (CPR, nationalitet, civilstand, opholdsgrundlag) Henvisningsmåde (psykolog, speciallæge, psykiater, kommune, praktiserende læge) Tolkebistand Udsættelse for traumatiske hændelser Kendte somatiske og psykiske sygdomme Medicinering Deltagelse i anden aktivitet (danskundervisning, værkstedsarbejde o.l.). Skemaet blev udfyldt samlet af ICF-nøglepersonerne i det tværfaglige team umiddelbart efter scoringerne. 5.2 Udvikling af et tværfagligt dokumentationsredskab til beskrivelse af traumatiserede flygtninges samlede helbredstilstand Som metode til udvælgelse af ICF koder valgte vi Delphiteknikken, der er et delelement fra Delphimetoden (se baggrund side 14). I Delphiteknikken udpeges eksperter, der i en proces på tre runder udvælger relevante koder til et Comprehensive Core Set til en defineret målgruppe Udvikling af ICF Comprehensive Core Set Under en international konference, afholdt i foråret 2007 for netværksgruppen, der arbejder med traumatiserede flygtninge, introducerede en repræsentant fra styregruppen kort projektet. Konferencedeltagerne blev opfordret til at indgå som eksperter til udvælgelse af ICF koder, to eksperter var interesserede. Med den sparsomme internationale respons kontaktede medlemmer af styregruppen, kvalificerede fagpersoner nationalt, med opfordring til at indgå som eksperter, hvorefter i alt 12 personer gav tilsagn om at medvirke i processen. Eksperternes faglige baggrund var to læger, tre fysioterapeuter, to psykologer, en psykoterapeut og fire socialrådgivere. To eksperter var fra Østrig (en psykoterapeut og en socialrådgiver) og 10 fra Danmark. ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 17

18 5. Materiale og metode Runde 1 I første runde fravalgte eksperter ikke-relevante ICF-koder på andet niveau (362 koder) ud fra forskrifter (bilag 2 a og 2 b) til første Delphi-runde. Runde 2 Koder, der i første Delphi-runde blev fravalgt af alle eksperter, blev fjernet fra kodesættet. Til anden Delphi-runde blev udsendt skemaer, hvor eksperter blev bedt om for hver enkelt kode at svare ja eller nej på spørgsmålet, om de fandt ICF-koden relevant for gruppen af traumatiserede flygtninge. I skemaet til anden Delphi-runde kunne eksperter se egne svar fra første Delphi-runde samt anonymiserede svar fra de 11 andre eksperter. Andelen af eksperter, der ikke fravalgte den enkelte kode i første Delphirunde, er angivet i procent i skemaet bilag 3 b. Forskrifter samt et udsnit af skemaet til anden Delphirunde kan ses i henholdsvis bilag 3a og bilag 3b. Runde 3 Til tredje Delphi-runde blev der udsendt skemaer, identiske med skemaerne til anden Delphi-runde, hvor eksperter blev bedt om for hver enkelt kode at svare ja eller nej på spørgsmålet, om de fandt koden relevant for gruppen af traumatiserede flygtninge. I skemaet til tredje Delphi-runde kunne eksperter se egne svar fra anden Delphi-runde samt anonymiserede svar fra de 11 andre eksperter. Andelen af eksperter, der fandt koden relevant i anden Delphi-runde, er angivet i procent i skemaet bilag 4 b. Forskrifter samt et udsnit af skemaet til tredje Delphirunde kan ses i henholdsvis bilag 4a og bilag 4b. Sideløbende med udviklingen af Comprehensive Core Set, blev der afholdt to identiske temadage i Øst og Vestdanmark for ICF-nøglepersoner samt leder, dvs. en centerleder, behandlingsleder eller afdelingsleder. Programmet for temadagen var undervisning i ICF modellen, samt eksempler på hvordan ICF modellen kan anvendes i praksis som hhv. referencemodel og klassifikationsmodel. Deltagerne blev præsenteret for erfaringer med anvendelse af ICF Core Set, hvorefter de på baggrund af en case øvede sig med scoring indenfor forskellige ICF kategorier Udvikling af ICF Brief Core Set Brief Core Set 1 til traumatiserede flygtninge Fra Comprehensive Core Set til traumatiserede flygtninge blev udvalgt koder til et ICF Brief Core Set. Udvælgelsen foretog hver enkelt ICF-nøgleperson, elektronisk gennem én Delphi-runde. Denne procedure skulle iflg. kriterierne i Delphimetoden have været foretaget af de samme eksperter, som udvalgte koder til et Comprehensive Core Set. Af tids og ressourcehensyn valgte vi ICF-nøglepersoner, som eksperter på såvel målgruppe som praksis. Forskrifter samt et udsnit af skema udsendt til ICF-nøglepersoner kan ses i henholdsvis bilag 5a og bilag 5c. Efterfølgende blev afholdt en temadag for ICF-nøglepersonerne med gennemgang af processen omkring udvikling af hhv. Comprehensive og Brief Core Set. Brief Core Set blev gennemgået med afklaring af, om hver enkelte kode var forståelig, eller om der skulle tilføjes hjælpetekst. Desuden blev det drøftet, om komponenten aktivitet og deltagelse skulle scores samlet eller hver for sig, samt kriterier for sammenlignelighed til vurdering af funktionsevnen. Udvælgelsen af Brief Core Set blev efter første udvælgelse kritiseret af ICF-nøglepersonerne, hvorfor proceduren gik om. Brief Core Set 2 til traumatiserede flygtninge Fra Comprehensive Core Set til traumatiserede flygtninge blev udvalgt koder til et ICF Brief Core Set. Udvælgelsen foretog det tværfaglige team (de tre ICF-nøglepersoner) fra hvert center elektronisk gennem én Delphi-runde. Forskrifter samt et udsnit af skema, udsendt til ICF-nøglepersoner kan ses i henholdsvis bilag 5b og bilag 5c. Efterfølgende blev der afholdt en temadag for ICF-nøglepersonerne, med gennemgang af processen omkring udvikling af Brief Core Set 2 (defineres efterfølgende som Brief Core Set, svarende til det Core Set der er anvendt i interventionen). Nye koder blev gennemgået med afklaring af, om de var forståelige, eller om der skulle tilføjes hjælpetekst. Brief Core Set blev lagt ind i en Excel fil, hvor ICF-nøglepersonerne efter de tværfaglige scoringer kunne indtaste 18 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

19 5. Materiale og metode resultater. Resultaterne forblev internt på centrene/klinikkerne, og tilgængelig for ICF-nøglepersonerne i interventionsperioden, samt indgik som en del af klienternes journalmateriale. 5.3 Anvendelse af redskabet til dokumentation og monitorering af rehabiliteringsindsats, dvs. til sammenligning af målinger før og efter en intervention Forberedelse til dokumentation og monitorering Med det udviklede ICF Brief Core Set blev det besluttet hvilke områder, der skulle måles på, men ikke hvordan funktionsevnen indenfor de enkelte områder (koder) skulle vurderes eller registreres. Til vurdering af funktionsevnen blev belyst: Anvendelse af måleredskaber/skalaer e.l. Til projektet blev der, som alternativ til gradienter, anvendt en Visuel Analog Skala (VAS) fra 0-100% til registrering af klienternes funktionsevne. Således svarer 0% til ingen funktionsevnenedsættelse, og 100% svarer til total funktionsevnenedsættelse. I ICF klassifikationen anvendes gradienter til beskrivelse af graden af funktionsevnenedsættelse med brede procentopdelinger (se baggrund side 13). Disse gør det vanskeligt at præcisere, hvor meget funktionsevnen ændrer sig. Hvis en klient fx indenfor et område forbedrer funktionsevnen fra 52% til 48%, vil han gå fra at have et alvorligt problem til et moderat problem, men det siger ikke, om han har ændret sin funktionsevne eksempelvis 2% eller 40%. Den modsatte vej er det uklart, om ændringen fra et alvorligt til et moderat problem fx skyldes en ændring fra 40% til 2%. Til dokumentation og efterfølgende monitorering var det vigtigt, at der blev indhentet oplysninger til dækning af samtlige koder i Brief Core Set. ICF-nøglepersonerne blev forud for interventionen bedt om at fordele ICF koderne, dvs. hvilke koder de som faggruppe fandt relevante at være ansvarlige tovholdere for. Under interventionen blev ligeledes belyst: Fordelingen af koder og vurdering af aftalen om tovholderfunktionen Dokumentation og monitoreringsprocessen Til projektet blev udarbejdet retningslinjer for processen fra inklusion til 2. scoring figur 1. a) Inklusionsperioden blev fastsat til tre måneder b) 1. ICF scoring (1. måletidspunkt) blev defineret ved: Der har været gennemført mindst en samtale ved hhv. fysioterapeut/kropsbehandler, psykolog og socialrådgiver, inden udgangen af 4. uge efter indskrivning Egentlig behandling må ikke være påbegyndt c) Interventionsperioden var i projektet fastsat til maksimalt otte måneder efter den 1. scoring/måling af klienten. d) 2. ICF scoring (2. måletidspunkt) blev defineret ved: Ordinær afslutning af klienten indenfor interventionsperioden Otte måneder efter 1. scoring, hvis klient ikke er afsluttet. Der blev udarbejdet registreringsskemaer til belysning af områderne: Afholdte samtaler med ICF-nøglepersoner forud for 1. scoring Behandlingstid Antal månedlige behandlinger ved hver faggruppe Grundlag for behandlingsafslutning ved 2. scoring Dokumentation og monitorering ICF-nøglepersonerne registrerede scoringer på klienterne ved behandlingsopstart (1. scoring) og efter intervention (2. scoring), dels til opbevaring i eget journalmateriale og dels til central dataregistrering i datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Der vil i resultatafsnittet blive præsenteret eksempel på: Scoring af klient Medianværdier for hver kode beregnet for alle klienter Redskabets reliabilitet Redskabets reliabilitet blev undersøgt på baggrund af data fra to temadage med deltagelse af ICF nøglepersonerne. Det havde været hensigtsmæssigt, om scoringen på de to temadage blev udført på den samme klient, hvilket ikke var muligt af etiske grunde. I stedet agerede en ICF-nøg- ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge 19

20 5. Materiale og metode Figur 1 Retningslinjer for processen i projektet fra inklusion til 2. scoring Forundersøgelse ICF-scoringenanvendes løbende Der vurderes løbende om patienten bør ekskluderes jf. eksklusionskriterierne Behandlingsstart/ Indskrivning Nej Projektstart for patient Patienter fortsætter i normal behandling 2. Scoring Max. 4 uger efter indskrivning og egentlig behandling må ikke være begyndt Min. 28 uger med behandling indenfor max. 34 uger Nøglepersoner forbereder sig hver for sig på ICF-scoringen ved hjælp af Skema til personlige notater... og ICF Brief Core Set Manual Vurdering af om patienten opfylder inklusionskriterier Ja 1. Scoring } Min. 1 møde m. socialrådgiver Min. 1 møde m. socialrådgiver Nøglepersoner forbereder sig hver for sig på ICF-scoringen ved hjælp af Skema til personlige notater... og ICF Brief Core Set Manual Behandlerkonference Behandlerkonference Nøglepersoner foretager ICFscoringen og udfylder Klientskema til behandlingsstart sammen Nøglepersoner foretager ICFscoringen og udfylder Klientskema til behandlingsstart sammen Nøglepersoner udfylder behandler- og baggrundsskema hver for sig Nøglepersoner udfylder behandler- og baggrundsskema hver for sig Klientskema + Behandlerskema til behandlingsstart indsendes Klientskema + Behandlerskema til behandlingsstart indsendes ICF indtastes på PC ICF indtastes på PC Min. 1 møde m. socialrådgiver svarende til kendt praksis. Rollespillet blev optaget på vi- 5.4 U ndersøgelse af professionelles vurdering af anvendeligheden af det udviklede dokumentation og monitoreringsredskab deo til brug på temadag efter interventionsophør. Der blev udarbejdet et registreringsskema til afdækning På første temadag blev det udførte rollespil scoret af ICF- redskabets anvendelighed ved hhv. 1. og 2. scoring. leperson klient i et rollespil ud fra en realistisk situation. I rollespillet deltog tillige tre ICF-nøglepersoner, en fra hver faggruppe, der undersøgte/interviewede klienten, nøglepersonerne i fællesskab for hvert center. Resultaterne af denne øvelse blev indsamlet med henblik Hovedområder der blev registreret var: på brug ved senere reliabilitetstest. Under afvikling af end- ÿ Anvendelse af notater forud for scoringerne nu en temadag, efter indhentet erfaring i brug af ICF red- ÿ Anvendelse af tid forud for den tværfaglige konference skabet, blev ICF-nøglepersonerne præsenteret for video af ÿ Anvendt tid på selve scoringen rollespil. Efterfølgende blev situationen scoret af ICF-nøg- ÿ Enighed blandt kategorier under scoringen lepersonerne, i fællesskab for hvert center. Resultaterne af ÿ Forventninger til anvendelse af ICF ved udarbejdelse scoringer fra første og anden temadag blev testet. af behandlingsplan ÿ ICF s anvendelse til udvikling af behandlingsplan ÿ Viden udtrykt vha ICF ÿ Beskrivelse af klienten vha ICF ÿ Vurdering af overflødige og manglende ICF koder i forbindelse med scoringerne. 20 ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København Trondheim 26.-27. Oktober 2009 Ulrik Jørgensen, OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Hvem kan modtage hjælp? voksne og børn, som

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand

ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand Første danske rehabiliteringskonference: ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand Helbredstilstand Eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi NOTAT MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde - omkring patienter med kroniske lænderygsmerter Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) Koncept for Udredning og behandling af personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) - herunder traumatiserede flygtninge og torturoverlevere Psykiatrien i Region Syddanmark version 3, oktober 2011

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/11-2014: Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK? Region Hovedstadens Indvandrermedicinske

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere