Resultatkontrakt , december 2015 A5-1
|
|
- Lærke Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitet Forskning og udvikling Aktivitetsplan: Aktivitetsplan nr.: Resumé Klimaet er under forandring, og i Danmark er der et stigende behov for at tilpasse byer og infrastruktur til de nye klimaforhold. Der bliver brug for nye løsninger til håndtering af både regnvand og havvand. I de kommunale klimatilpasningsplaner, som står overfor at skulle implementeres, efterspørges fx nye teknologier og løsninger samt dokumentation for, at løsningerne virker. Der er endvidere et stort potentiale for vækst, jobskabelse og eksport af danske løsninger inden for klimatilpasning. Det ses bl.a. ved, at danske arkitekter og ingeniører vinder prestigefyldte projekter i udlandet, hvor klimatilpasning er en vigtig del af løsningen bl.a. har BIG vundet opgaven med klimatilpasning af Manhattan i New York. Aktivitetsplanen skal bidrage med at løse de danske klimatilpasningsudfordringer med særlig vægt på udvikling og dokumentation af nye teknologier og løsninger. Derudover vil der være fokus på at skabe klimatilpasningsløsninger, som har flere funktioner, fx nye grønne elementer i bybilledet, der håndterer store regnmængder og samtidig bidrager til reduktion af luft- og støjforurening i byerne. A5 1) Målgruppe og behov Aktiviteten har til formål, i tæt samarbejde med danske virksomheder, at muliggøre etablering af klimarobuste bygninger, infrastruktur og bydele gennem udvikling af nye komponenter, teknologier og materialer. Aktiviteterne vil desuden generere ny viden og supportere eksport, som kan understøtte de danske virksomheder, der er i front på området samt hjælpe SMV, der har klimatilpasning som nyt fokusområde. Formålet med aktivitetsplanen er at ruste målgruppen til at implementere de bedste løsninger i forhold til klimatilpasning både i Danmark og på eksportmarkederne. Samtidig skal aktivitetsplanen understøtte de muligheder, som klimaudfordringerne giver, for etablering af nye virksomheder og vækstskabelse i eksisterende som følge af nye forretningsområder. Klimafremskrivninger viser, at skybrud og stormfloder vil komme oftere og være kraftigere i fremtiden, hvilket gør det nødvendigt med en hurtig og fokuseret indsats på området. Det har man desværre set flere konkrete tilfælde af i Danmark de senere år, hvor følgerne af skybrud og stormfloder har haft store omkostninger både økonomisk og menneskeligt. Markedet for eksport af klimatilpasningsløsninger er voksende i både Europa og resten af verden. Danske virksomheder har styrkepositioner på en række af de områder, der efterspørges, herunder produkter, systemer og rådgivningsydelser i forbindelse med klimatilpasning af verdens bysamfund. Eksempelvis kan det nævnes, at i forhold til rådgivningsydelser er danske virksomheder markedsførende på både det tekniske område og det mere procesorienterede felt, bl.a. i forhold til borgerinddragelse. Teknologisk Institut vil udbygge de danske styrkepositioner omkring klimatilpasning ved at fokusere på både teknologisk og organisatorisk innovation, gennem interaktionerne mellem de forskellige aktører, der arbejder med klimatilpasning. Det er også målet at få flere SMV involveret i arbejdet med at løse de store klimatilpasningsudfordringer i Danmark og i udlandet. Tidshorisonten for klimatilpasning af byer og infrastruktur i Danmark mod skybrud og stormflod er forholdsvis lang, da den hænger sammen med de omfattende investeringer i omdannelse af byer og infrastruktur dvs. en tidshorisont på år. Da der er tale om meget store investeringer, er det meget vigtigt, at man allerede nu benytter de rigtige løsninger, så investeringerne giver mest muligt værdi for pengene. Aktivitetsplanens samlede betydning for Danmark og danske virksomheder er: Resultatkontrakt , december 2015 A5-1
2 Opbygning af testcertificeringer til en række komponenter og systemer på klimatilpasningsområdet, vil fremme virksomhedernes muligheder på eksportmarkedet Udvikling af nye kompetencer, nye produkter og en samlet branding med tilhørende demonstration af danske løsninger, vil medvirke til et styrket indtjeningsgrundlag for danske virksomheder En hurtig, smidig og attraktiv tilpasning af danske byer med regnvand- og havvandsudfordringer til et ændret klima En modning af danske kommuners og vandselskabers evne til at efterspørge og bidrage til udviklingen af innovative løsninger Det internationale markedsestimat for klimatilpasning spænder bredt, da der er tale om et umodent marked med en lang tidshorisont. UNFFC estimerer således et markedspotentiale inden for områder relateret til regnvand på mia. $ i årlige investeringer i Målgruppen for aktiviteterne er primært producenter, udførende entreprenører samt arkitekter og rådgivere, der arbejder med klimatilpasning af bygninger, infrastruktur og byudvikling. Da klimatilpasning rammer mange brancher, er målgruppen også både private, erhvervsdrivende, bolig- og forsikringsselskaber samt kommuner og vandforsyningsselskaber. Rådgivere, producenter og større entreprenører er bl.a. organiseret under DI og Dansk Miljøteknologi. Vandforsyningsselskaberne er medlem af DANVA, mens de mindre entreprenører, kloakmestre og anlægsgartnere for manges vedkommende er organiseret i Dansk Byggeri, Danske Entreprenører, Maskinstationer og Danske Kloakmestre. Teknologisk Institut er medlem eller har et tæt samarbejde med alle disse brancheorganisationer. IDA har opgjort, at der er mindst fire brancher i Danmark, som arbejder med klimatilpasning og at disse brancher omfatter ca virksomheder, hvor byggeriet er det største område. Klimatilpasning vurderes at være et relevant forretningsområde for mindst ud af de virksomheder, hvoraf størstedelen af disse er SMV. Forretningsområdet er præget af mange små virksomheder, men også store særligt rådgivningsvirksomheder 2. Desuden har Teknologisk Institut et bredt netværk med internationale partnere på klimatilpasningsområdet. Det er målet, at mindst 20 SMV vil blive involveret i aktivitetsplanen i form af deltagelse udviklingsforløb og dokumentation af nye komponenter eller systemer, og at mindst halvdelen af disse virksomheder vil blive underleverandører eller samarbejdspartnere med større virksomheder. Danske virksomheder og specielt SMV har et stort behov for at blive opdateret med den nyeste viden om teknologier, systemer og muligheder inden for klimatilpasning og få bedre adgang til eksportmarkeder. Flere regioner har givet udtryk for at de meget gerne vil samarbejde med Teknologisk Institut om dette på BedreInnovation.dk. Der var også mange virksomheder, der på BedreInnovation.dk gav udtryk for at klimatilpasning er et vigtigt forretningsområde for dem. Flere af disse virksomheder er efterfølgende blevet interviewet og er kommet med vigtige input til aktivitetsplanen. 1 Se under Markedets vej under Analyser på: Resultatkontrakt , december 2015 A5-2
3 2) Den nye teknologiske serviceydelse Hovedrationalet for aktiviteterne er, at kommuner og vandselskaber i høj grad efterspørger nye teknologier og løsninger i forbindelse med implementeringen af deres klimatilpasningsplaner. Det åbner et nyt marked for danske virksomheder herunder SMV, med at få udviklet og implementeret nye løsninger til klimatilpasning. De løsninger, der er afprøvet indtil nu, har ofte været på forsøgsbasis med afprøvning af prototyper. Fremover skal løsningerne udføres i større skala. Bl.a. står Københavns kommune og HOFOR i løbet af de næste år overfor at skulle implementere mellem 300 og 350 konkrete klimatilpasningsprojekter i Hovedstadsområdet og de første projekter, bl.a. Enghaveparken på Vesterbro og Bryggervangen på Østerbro, har allerede været i udbud. Implementeringen af disse projekter vil kræve grundig dokumentation, specialistviden og videnformidling, så resultaterne kan benyttes i større skala i fremtiden. Dette arbejde vil være en væsentlig aktivitet i nærværende aktivitetsplan. Teknologisk Institut vil samarbejde om dokumentation med både bygherrer, producenter, rådgivere og entreprenører i de forskellige klimatilpasningsprojekter, som så småt er gået i gang i 2015, men hvor det forventes at der igangsættes flere hundrede projekter i aktivitetsperioden. Teknologisk Institut vil med aktivitetsplanen opbygge serviceydelser, der omfatter centrale laboratoriefaciliteter og standardiserede test til udvikling og dokumentation af nye klimatilpasningsløsninger. Det vil give bygherrer og virksomheder adgang til laboratorietest og on-site test, som kan benyttes med kort varsel, når nye produkter skal afprøves inden de indbygges i konkrete projekter. Det er målet at opbygge testcertificeringer til en række komponenter og systemer, som kan fremme virksomhedernes muligheder på eksportmarkedet. Desuden opbygges nye undervisningsforløb og specialiserede rådgivningsydelser om anlæg og drift af de nye løsninger. Det har vist sig, at klimatilpasningsløsninger, der håndterer regnvand fra skybrud på overfladen, ofte er langt billigere end at udbygge afløbssystemerne med rør og bassiner. Desuden giver overfladenære løsninger nogle fantastiske muligheder for at gøre vandet mere synligt i bybilledet. Til gengæld kræver disse løsninger et meget tættere samarbejde med landskabsarkitekter, borgere og andre brugere af byens infrastruktur. Det er vigtigt at få dette samarbejde formaliseret, både når det gælder anlæg og drift af klimatilpasningsløsningerne. Da komponenter til klimatilpasning ofte er helt nye eller sammensat af eksisterende komponenter, findes der ikke i dag et ensartet grundlag for, hvordan komponenterne skal dokumenteres. Teknologisk Institut er foran markedet i forhold til klimatilpasningsløsninger. Det gælder bl.a. produktudvikling, dokumentation og specialiserede rådgivningsydelser, der kræver grundigt kendskab til komponenter, materialer, udarbejdelse af prøvningsbetingelser og gennemførelse af testforløb, hvilket er en kerneopgave på Teknologisk Institut, og ydelsen findes ikke på det private rådgivermarked. Teknologisk Institut arbejder allerede i dag med mange af de delelementer, som kommer til at være hjørnestenen i klimatilpasningen de kommende år. Her tænkes bl.a. på stor viden om klimatilpasningsløsninger, afløbssystemer, materialer samt stor erfaring med hvilke løsninger, der er mest velegnende i forskellige områder. Tidshorisonten for de nye serviceydelser er meget kort dvs. ½-1 år, da både vandselskaber, rådgivere, producenter og entreprenører skal i gang med at etablere forskellige klimatilpasningsprojekter i mange byer de kommende år. 3) Aktiviteter Aktiviteterne har til formål, i tæt samarbejde med danske virksomheder, at muliggøre etablering af klimarobuste bygninger, infrastruktur og bydele gennem udvikling af nye komponenter, teknologier og materialer. Aktivitetsplanen vil tage højde for, hvordan disse nye teknologier og løsninger udvikles og dokumenteres, og hvordan de Resultatkontrakt , december 2015 A5-3
4 giver mest merværdi for de investerede midler. Af nye fremtidige løsninger som efterspørges af bygherrerne, og som ønskes udviklet og dokumenteret i samarbejde med virksomhederne, kan bl.a. nævnes: 1. Løsninger til håndtering af regnvand på overfladen både i tagnedløb, på større og mindre veje, cykelstier og i grønne områder, fx løsninger der kombinerer nedsivning, forsinkelse, fordampning, transport eller magasinering af regnvand 2. Renseløsninger til tag- og overfladevand til at forbedre mulighederne for lokal (gen)anvendelse af vandet 3. Løsninger til at håndtere skybrud i meget tæt bebyggede områder fx i København, Aarhus og andre gamle byer med tæt bebyggede områder 4. Udvikling og optimering af permanente løsninger og beredskabsløsninger, så de kan håndtere hændelser fra både stormflod, skybrud og oversvømmelser fra langvarige regnhændelser, fx øget brug af mobile dæmninger 5. Udvikling af nye løsninger i beton, fx til kajbyggeri og kystsikring eller løsninger, der har en arkitektonisk og multifunktionel værdi, fx arkitektonisk tilpassede løsninger i beton til bevaringsværdige bygninger 6. Udvikling af grønne skærme/vægge til bedre håndtering af regnvand i byrum samtidig med, at de bidrager til at formindske støj- og luftforurening 7. Ensartede dokumentationskrav til klimatilpasningsprodukter, fx udvikling og dokumentation af permeable belægninger og vandbremser/kontraklapper 8. Løsninger, der håndterer overløb mellem overflader og afløbssystem samt løsninger, der kan benyttes til renovering af afløbssystemet De skitserede udviklingsforløb vil altid ske med mindst tre virksomheder eller brancheforeninger, hvor der skal arbejdes sammen om at finde den bedste klimatilpasningsløsning (komponent eller system) i forskellige områder. Løsningerne vil for en stor dels vedkommende bestå af en intelligent sammensætning af velkendte komponenter, men på udvalgte områder vil der være behov for at udvikle nye delløsninger for at få helheden til at fungere. I Teknologisk Instituts nuværende aktivitetsplan om skybrudssikring, er fokus på skybrudssikring af bygninger og infrastruktur. I denne aktivitetsplan vil skybrudssikring kun spille en meget lille rolle. Denne aktivitetsplan vil være rettet mod udvikling og dokumentation af klimarobuste bygninger, infrastruktur og bydele gennem udvikling af nye komponenter, teknologier og materialer. Derudover vil der være fokus på at skabe klimatilpasningsløsninger, som har flere funktioner udover at håndtere regnvand eller havvand. I den nuværende aktivitetsplan om skybrudssikring er der således skabt et godt overblik over, hvordan skybrudsløsninger fungerer på bygningsdelsniveau. Disse resultater vil i nærværende aktivitetsplan blive brugt i forhold til at analysere og undersøge, hvor godt klimatilpasningsløsninger fungerer på større anlæg på bydelsniveau. 4) Vidensamarbejde og -hjemtagning Barrierene i forhold til udvikling og dokumentation af nye klimatilpasningsløsninger er dels begrænsningerne i myndighedskravene i forhold til anvendelse af nye komponenter og systemer og dels danske traditioner for håndtering af regnvand og havvand og det marked, som producenter, rådgivere og entreprenører agerer på. Nye løsninger kræver en parathed over for omstillingen og en evne hos aktørerne til at gribe de nye muligheder og tilpasse de nye løsninger til deres forretninger. Teknologisk Institut er meget centralt placeret i forhold til arbejdet med klimatilpasning i Danmark. Den centrale placering skyldes bl.a. et godt samarbejde med de førende danske universiteter herunder DTU, KU og AAU samt internationale universiteter. Desuden har Teknologisk Institut et meget fint samarbejde med DHI, hvor der er god synergi mellem de to GTS-institutters arbejde på klimatilpasningsområdet. Resultatkontrakt , december 2015 A5-4
5 Relaterede FoU-projekter Igangværende: Innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer, hvor fokus er på klimatilpasning af danske byer i forhold til skybrud. Netværket har pt. 145 aktører, hvor mange af dem vil kunne inddrages i aktivitetsplanen. Vand i Byer har pt. bevilling til Teknologisk Institut har projektledelsen og er sekretariat for Vand i Byer. Netværksledelsen foregår i tæt samarbejde med AAU, DHI, DTU og KU, se også Pilotpartnerskabet for klimatilpasning Vandet fra landet, hvor fokus er at undgå at vand fra landet skaber oversvømmelser i byerne. Pilotpartnerskabet er finansieret af Naturstyrelsen og ledes af Teknologisk Institut i samarbejde med Smith Innovation og Orbicon Det Nationale Vandtestcenter (NVTC). Bevilling fra Naturstyrelsen til at skabe bedre rammer om test inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning. NVTC ledes af Teknologisk Institut sammen med Cowi 3-4 igangværende MUDP-projekter, hvor fokus er på udvikling og demonstration af nye produkter sammen med konkrete virksomheder To projekter under Markedsmodningsfonden, hvor der samarbejdes med Københavns og Tårnby kommune, og en række virksomheder om konkrete nye udviklingsprojekter inklusiv demonstration Deltagelse i seks projekter og 3-4 projekter under RealDanias initiativ Klimaspring, hvor fokus er på udvikling og markedsmodning af nye produkter og ydelser for virksomheder. Eksport er et meget vigtigt slutprodukt Samarbejde med virksomheder og universiteter i flere europæiske lande, herunder SP i Sverige og det tekniske universitet i Delft i Holland Forventede samarbejder på FoU-området: Fortsættelse af innovationsnetværket Vand i Byer Diverse MUDP-projekter Andre projekter finansieret af Markedsmodningsfonden eller andre fonde Mindst et nyt EU-projekt på de beskrevne aktiviteter, fx igangsættelse af europæisk netværk på området Det er forventningen, at aktivitetsplanen vil medfinansiere eksternt finansierede FoU-projekter. Det gælder bl.a. MUDP-projekter om udvikling og dokumentation af renseløsninger samt projekter til at håndtere skybrud i meget tæt bebyggede områder. Der vil også blive søgt flere EU-projekter bl.a. under Horizon 2020, hvor medfinansiering vil være relevant, hvis det giver synergi med aktivitetsplanen. Aktivitetsplanen vil også omfatte hjemtagning af viden fra udenlandske virksomheder, universiteter og institutioner. Det vil bl.a. ske ved møder med de nuværende udenlandske samarbejdspartnere samt ved besøg på messer og udstillinger i nabolande, som tænkes arrangeret i samarbejde med eksportråd og innovationsnetværkene. En række af de nævnte aktiviteter vil være rettet mod vandselskaber, kommuner og den centrale administration. Det gælder bl.a. på lovgivningsområdet, hvor der allerede er et godt samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen. Desuden er det vigtigt at have et godt samarbejde med kommuner og vandselskaber. Dette arbejde vil bl.a. ske gennem innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer. Eksternt koordineres løbende med andre GTS-aktører, primært med DHI, både gennem Vand i Byer-netværket, men også konkret med DHI s forslag i forhold til klimatilpasning. Der har været og vil være løbende kontakt med DHI, og der er aftalt fælles milepæle inden for klimatilpasningsområdet. Nærværende aktivitetsplan er mål- Resultatkontrakt , december 2015 A5-5
6 5) Inddragelse og videnspredning rettet rådgivere, producenter og udførende, og har fokus på udvikling og dokumentation af nye produkter, mens DHI s forslag primært er rettet mod modellering og overordnet planlægning af hele vandkredsløbet. Målet med aktivitetsplanen er, at flest mulige virksomheder og særligt SMV vil blive inddraget i aktivitetsplanen. Det vil bl.a. ske i samarbejde med innovationsnetværkene primært innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer, men også innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG. Inddragelse og videnspredning i forhold til klimatilpasning gælder nedenstående grupperinger af private virksomheder: Producenter og entreprenører, hvor mange virksomheder herunder SMV har angivet på BedreInnovation.dk, at de ønsker at samarbejde om udvikling og dokumentation af klimatilpasningsløsninger Rådgivere og arkitekter, hvor flere af de større rådgivende ingeniørfirmaer har tilkendegivet deres støtte til aktivitetsplanen på BedreInnovation.dk Vandselskaber, hvor en række både mindre og større vandselskaber er kommet med relevante input på BedreInnovation.dk Brancheorganisationer, hvor bl.a. DI og Dansk Miljøteknologi har mange virksomheder tilknyttet, hvor klimatilpasning er et centralt forretningsområde allerede nu eller hvor det forventes, at blive det i løbet af kort tid Inddragelse og videnspredningen omfatter også følgende parter: Vidensinstitutioner herunder universiteter, GTS-institutter og andre uddannelsesinstitutioner, fx erhvervsskoler og tekniske skoler Offentlige parter herunder kommuner, regioner, miniserier og styrelser, hvor en del kommuner har kommenteret aktivitetsplanen på BedreInnovation.dk Andre parter, herunder partnerskaber som fx Nationalt Vandtestcenter og partnerskabet Vandet fra landet Internationale parter (både forskningsinstitutioner, myndigheder og virksomheder) Aktiviteterne vil blive formidlet til hele den danske vandbranche via følgende tiltag og målsætninger: Det er målet, at mindst 20 SMV vil blive involveret i aktiviteterne i form af deltagelse i udarbejdelsen af nye undervisningsforløb eller generisk samarbejde om produktudvikling - heraf 5 nye SMV, som Teknologisk Institut ikke tidligere har udført udviklingssamarbejde med Der vil blive holdt indlæg på mindst tre danske konferencer årligt inden for målgrupperne, fx i samarbejde med DANVA, Danske Kloakmestre og IDA-Miljø Der vil blive skrevet 2-3 videnskabelige artikler og/eller papers i perioden, primært i danske fagblade og tidsskrifter, fx i Teknik og Miljø og Dansk Vand Kompetenceudvikling af hele branchen i form af mindst 1-2 nye temadage pr. år, og mindst to nye efteruddannelsesforløb i hele perioden Der vil blive søgt igangsat et ph.d.-forløb i perioden, hvor Teknologisk Institut er medvejleder eller lignende. Det vurderes, at aktiviteterne vil initiere mindst 3-4 nye FoU-projekter under overskriften Klimatilpasning i forhold til regnvand eller havvand for Teknologisk Institut i aktivitetsperioden. Videnspredning foretages bl.a. via og i Teknologisk Instituts fagblad Kloaktuelt, som har mere end faste abonnenter. Kommentarerne på viste, at Teknologisk Institut har et meget bredt netværk i branchen. Formidlingen vil ske gennem dette netværk, fx via Teknologisk Instituts svartjeneste på vand- og afløbsområdet, som giver svar årligt, hvor antallet af spørgsmål omkring klimatilpasning er stærkt stigende. Resultatkontrakt , december 2015 A5-6
7 Det vurderes, at aktiviteterne i danske virksomheder, der arbejder med klimatilpasning vil medføre, at der skabes ca nye danske arbejdspladser, se Tilsvarende er der en stor efterspørgsel i både Danmark og resten af verden på nye systemløsninger til klimatilpasning. Danske virksomheder i dette segment forventes, at kunne få en øget omsætning på mere end 25 % gennem de næste tre år. Klimatilpasning udgør mindst 15 % af den danske vandbranches samlede omsætning på ca. 30 mia. kr. hvoraf ca. 50 % er eksport, se 6) Sammenhæng med institut-strategi 7) Milepæle år 1, 2016 Formidlingsaktiviteterne vil endvidere understøtte udvikling af nye teknologiske serviceydelser i form af laboratorieydelser, kompetenceudvikling og specialistrådgivning. I Teknologisk Instituts strategiplan er både byggeri, energi og klima vigtige fokusområder. Klimatilpasning er allerede nu en vigtig spidskompetence på Teknologisk Institut og det forventes, at denne aktivitetsplan vil være med at videreudvikle spidskompetencerne og samarbejdet med virksomhederne, særligt inden for dokumentation og internationalisering. Det tager mange år før Teknologisk Instituts vision om Fremtidens intelligente fossilfrie energisystem kan realiseres og indtil da er klimatilpasning et meget vigtigt område for at mindske følgerne af de klimaforandringer man står overfor i både Danmark og resten af verden. Aktiviteterne vil primært være forankret i Energi- og Klimadivisionen og i Byggeri- og Anlægsdivisionen på Teknologisk Institut. Aktivitet 1: Løsninger til håndtering af regnvand på overfladen Milepæl 1.1: (Udvikling af teknologisk service). Igangsættelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles løsninger til håndtering af regnvand på overfladerne, fx veje, cykelstier eller grønne områder. Denne milepæl vil blive udført i tæt samarbejde med DHI, som kan benytte resultaterne til deres modelleringsværktøjer. DHI vil på baggrund af samarbejdet med Teknologisk Institut skrive specifikationer til modellering af regnvand og løsninger for vand på cykelstier. (Fortsættes i milepæl 1.1 i 2017). En delaktivitet i denne milepæl vil være Klimaspringsprojektet Biowater, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Milepæl 1.2: (Inddragelse og videnspredning) Gennemførelse af nyt undervisningsforløb, der er målrettet udførende virksomheder, entreprenører, anlægsgartnere og kloakmestre) i forhold til håndtering af vand på overfladen. Aktiviteten udføres i samarbejde med KU og Danske Kloakmestre og forventes at blive gennemført af mindst 20 forskellige virksomheder. Aktivitet 2: Renseløsninger til tag- og overfladevand Milepæl 2.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Videnhjemtagning af udenlandske erfaringer og retningslinjer fra Sverige og Holland omkring renseløsninger til tag- og overfladevand er færdiggjort og resultatet er præsenteret på (fortsættes i MP2.1, 2017) Milepæl 2.2: (Inddragelse og videnspredning). Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om renseløsninger til tag- og overfladevand i samarbejde med innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer Aktivitet 3: Løsninger til at håndtere skybrud i meget tæt bebyggede områder Milepæl 3.1: (Udvikling af teknologisk service). Igangsættelse af udviklingsforløb omkring klimatilpasningsløsninger i tæt bebyggede områder. En delaktivitet i denne milepæl vil være projekterne Skybrudssikring af tæt bebyggede områder og Skybrudsklappen, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Resultatkontrakt , december 2015 A5-7
8 Milepæl 3.2: (Inddragelse og videnspredning). Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om håndtering af vand fra åer under langvarige regnhændelser/tøbrud. Aktiviteten udføres i samarbejde med partnerskabet Vandet fra landet Aktivitet 4: Permanente- og beredskabsløsninger til skybrud og stormflod Milepæl 4.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning, udvikling af teknologisk service) Igangsættelse af udviklingsforløb om brug af mobile dæmninger i relevante områder til, at holde vand tilbage ved åer eller ved stormflod Milepæl 4.2: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning) Igangsættelse af mindst et nyt FoU-projekt inden for klimatilpasning af regnvand eller havvand, hvor der skal indgå mindst én SMV Aktivitet 6: Udvikling af grønne skærme/vægge til byrum Milepæl 6.1: (Udvikling af teknologisk service) Igangsættelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles grønne skærme/vægge til bedre håndtering af regnvand i byrum, samtidig med at de bidrager til at formindske støj- og luftforurening. En delaktivitet i denne milepæl vil være MUDP projektet Grøn Gentagelse, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Milepæle år 2, 2017 Aktivitet 1: Løsninger til håndtering af regnvand på overfladen Milepæl 1.1 (Udvikling af teknologisk service). Færdiggørelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles løsninger til håndtering af regnvand på overfladerne, fx veje, cykelstier eller grønne områder. Denne milepæl vil blive udført i tæt samarbejde med DHI, som kan benytte resultaterne til deres modelleringsværktøjer. DHI vil på baggrund af samarbejdet med Teknologisk Institut udvikle software til modellering af regnvand og løsninger for vand på cykelstier. Software vil blive testet på en dansk case. Resultaterne vil bl.a. fremgå af og (fortsat fra Milepæl 1.1 i 2016). En delaktivitet i denne milepæl vil være Klimaspringsprojektet Biowater, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Milepæl 1.2: (Inddragelse og videnspredning). Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om håndtering af vand på overflader, som afholdes i samarbejde med innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer Aktivitet 3: Løsninger til at håndtere skybrud i meget tæt bebyggede områder Milepæl 3.1: (Inddragelse og videnspredning) Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om håndtering af skybrud i tæt bebyggede områder, som afholdes i samarbejde med Klimaspring eller med innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer Aktivitet 5: Udvikling af nye løsninger i beton Milepæl 5.1: (Udvikling af teknologisk service). Igangsættelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles arkitektonisk tilpassede løsninger i beton til bevaringsværdige bygninger (fortsættes i milepæl 5.1 i 2018) Milepæl 5.2: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning, udvikling af teknologisk service). Igangsættelse af mindst et nyt FoU-projekt inden, hvor beton benyttes som et vigtigt element i en klimatilpasningsløsning i samarbejde med mindst én SMV Aktivitet 6: Udvikling af grønne skærme/vægge til byrum Milepæl 6.1 (Udvikling af teknologisk service, inddragelse og videnspredning). Resultatkontrakt , december 2015 A5-8
9 Færdiggørelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles grønne skærme/vægge til bedre håndtering af regnvand i byrum samtidig med, at de bidrager til at formindske støjog luftforurening. Aktiviteten udføres i samarbejde med innovationsnetværket Inno- Byg (fortsat fra milepæl 6.1 i 2016). En delaktivitet i denne milepæl vil være MUDP projektet Grøn Gentagelse, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Aktivitet 7: Ensartede dokumentationskrav til klimatilpasningsprodukter Milepæl 7.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning). Opstilling af ensartede dokumentationskrav til klimatilpasningsprodukter, som systematiseres i forhold til funktion, så afrapporteringerne kan benyttes som testcertificering. Oversigten vil fremgå af En delaktivitet i denne milepæl vil være projekterne Skybrudssikring af tæt bebyggede områder og Skybrudsklappen, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Milepæle år 3, 2018 Aktivitet 4: Permanente- og beredskabsløsninger til skybrud og stormflod Milepæl 4.1: (Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning). Igangsættelse af mindst to nye FoU-projekter inden for klimatilpasning af regnvand eller havvand, hvoraf det ene skal være et internationalt projekt. I projekterne vil der være involveret minimum tre SMV. Udviklingsprojektet forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Aktivitet 5: Udvikling af nye løsninger i beton Milepæl 5.1 (Inddragelse og videnspredning). Færdiggørelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles arkitektonisk tilpassede løsninger i beton til bevaringsværdige bygninger. Resultaterne vil bl.a. fremgå af og (fortsættelse af milepæl 5.1 fra 2017) Aktivitet 7: Ensartede dokumentationskrav til klimatilpasningsprodukter Milepæl 7.1: (Udvikling af teknologisk service). Afprøvning af dokumentationskrav til klimatilpasningsprodukter, i samarbejde med mindst fire virksomheder, så afrapporteringer kan benyttes som testcertificering. En delaktivitet i denne milepæl vil være projektet Skybrudsklappen, som forventes medfinansieret af nærværende aktivitetsplan. Milepæl 7.2: (Udvikling af teknologisk service) Testprogram for permanente og mobile beredskabsløsninger er udviklet og fremgår af Aktivitet 8: Løsninger der håndterer overløb mellem overflader og afløbssystem samt løsninger, der kan benyttes til renovering af afløbssystemet Milepæl 8.1: (Udvikling af teknologisk service). Igangsættelse af udviklingsforløb, hvor der udvikles løsninger, der håndterer overløb mellem overflader og afløbssystem med den tekniske betegnelse First and Second Flush. Denne milepæl vil blive udført i tæt samarbejde med DHI, som kan benytte resultaterne til deres modelleringsværktøjer. DHI vil udvikle en computermodel til beskrivelse af First og Second Flush, og modellen testes på en dansk case Milepæl 8.2: (Udvikling af teknologisk service). Igangsættelse og færdiggørelse af udviklingsforløb med mindst to virksomheder, hvor der udvikles løsninger, der kan benyttes til renovering af afløbssystemerne herunder faldstammer Milepæl 8.3: (Inddragelse og videnspredning). Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om løsninger, der håndterer overløb mellem overflader og afløbssystem i samarbejde med innovationsnetværket for klimatilpasning Vand i Byer. Målgruppen for temadagen er primært virkomheder. Resultatkontrakt , december 2015 A5-9
10 Milepæl 8.4: (Inddragelse og videnspredning). Afholdelse af temadag for min. 40 deltagere om løsninger, der kan benyttes til renovering af afløbssystemerne i samarbejde med Kontrolordningen for ledningsrenovering Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Klimatilpasning i forhold til regnvand og havvand Resultatkontrakt , december 2015 A5-10
Idéforslags titel på bedreinnovation.dk:
Institut(ter): Teknologisk Institut 1) Manchettekst Aktivitetsplan (titel): Klimatilpasningslaboratoriet Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Klimatilpasningslaboratoriet Aktivitetsplan nr.: A4 FoU
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mereVand i Byer II Hvad nu?
Vand i Byer II Hvad nu? Vand i Byer Styregruppemøde 21. januar 2015 Ved Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Dagsorden til styregruppemøde den 21/1 kl. 16-18 1. Velkomst og præsentation v) Ulrik 2.
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod
Innovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Vand i Byer Vand i Byer skal være med til at sætte dagsordenen
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 21. maj 2015 Udviklingsprojekter i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 21. maj 2015 Udviklingsprojekter i Vand i Byer Ved Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer som netværk Mere fokus på de generelle aktiviteter, som idegenerering,
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Fakta om Vand i Byer Vand i Byer har både deltagelse af Virksomheder (Rådgivere & arkitekter,
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereFORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER
FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Forsyningsvirksomheder opruster for at klare klimaudfordringer
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs merePolitikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21
Politikerseminar 2019-01-31 om Klimatilpasning på Sjælland Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21 Aktørerne på Sjælland og Øerne Hvem er de? Hvad er deres roller og opgaver?
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer Ved Charlotte Corfitzen, DTU og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Vand i Byer aktiviteter i 2016 Ekskursion til Singapore fra den
Læs mereGrøn omstilling med erhvervslivet
Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder
Læs mereInnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Ansøgte beløb skal være mellem 200.000 og 500.000 kr. Der skal mindst være to InnoBYG medlemsvirksomheder tilknyttet og mindst en InnoBYG
Læs mereInformationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015
Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereVækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter
Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 Nationale Testfaciliteter
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMiljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Læs merePræsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro
Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereMUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet
MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet DAKOFA d. 5. april 2016 Lotte Kau Andersen Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram MUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer ved brug af droner i byggebranchen gennem interviews,
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning
Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereDANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. VANDKANT PÅ VEJ INDLÆG V/ TEKNISK CHEF RAOUL ROESTENBERG. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri
DANSK VAND KONFERENCE DEN 8. - 9. NOV. VANDKANT PÅ VEJ INDLÆG V/ TEKNISK CHEF RAOUL ROESTENBERG 1 Virksomheden Sweco planlægger og designer fremtidens samfund og byer. Det gør vi ved at tilbyde kvalificerede
Læs mereAktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet April 2010 Vand i byer A6 MÅL: Innovationskapacitet Klimarobuste & kreative byer & Innovative organisationer - Der er topgearet til nye udfordringer og udviklingskrav
Læs mereSyddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet
1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereRotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset
1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias interesse i havvand. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania
Klimatilpasning - Realdanias interesse i havvand Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Hvem er vi? Realdania er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati Vi skaber livskvalitet
Læs mereStrategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk
Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereOpsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut
28. oktober 2014 Opsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut Side 1/7 Formålet med netværksarrangementet Det Grønne Iværksætterhus, Innobyg og Smith Innovation
Læs mereRUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING
RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling
Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling Birgitte Hoffmann Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig
Læs mereVand i Byer strategisk partnerskab Så kan vi RIGTIGT komme i gang
Så kan vi RIGTIGT komme i gang Grov tidsplan 2010 2011 2012 2013 2014 Analyser, udredninger X Matchmaking X X (X) (X) Videnhjemtagning X X X Eksportaktiviteter X X X Første IP-proj igang X 10 IP-proj/IK
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereVand i Byers Journalisttur
Vand i Byers Journalisttur Bag kulisserne i klimatilpasning Torsdag den 18. maj 2017 kl. 8.15 16.15 Bustur rundt på Østsjælland Mødested: Busholdeplads bag DGI-byen, København Tilmelding på dette link
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereInnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til Byggebranchens nye innovationsnetværk Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mereVand i Byer stormøde
Vand i Byer stormøde Klimatilpasning, regnvand og digitalisering hvordan gør vi det? Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 9.30 16.00, Konferencesalen, Indgang 1 Gregersensvej, 2630 Taastrup Hvad betyder digitalisering
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4527 Projektnavn Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereVækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger. Nationalt Vandtestcenter
Vækst gennem udvikling og test af fremtidens vandløsninger Nationalt Vandtestcenter Jan Holmegaard Hansen, Chief Project Manager, COWI Projektleder for Nationalt Vandtestcenter 1 25. februar 2015 Nationalt
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereKlimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation Birgitte Hoffmann DTU Management Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009) Udfordringen Fremtidens byer:
Læs mereVand i Byer stormøde
Vand i Byer stormøde Design for klimatilpasning og den sunde by KlimaByen, GHB Landskabsarkitekter og Adept Program Onsdag den 06. juni 2018 kl. 9.30 16.15, Konferencesalen, Kongsvangs Allé 29, 8000 Aarhus
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereKonference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år
Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske
Læs mere14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network
14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra
Læs mereRegion Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for
ReVUS handlingsplan for 2017-2018 1 ReVUS er blevet til i et tæt samarbejde Siden august 2014 har vi været i dialog med kommunerne om mål, ambitionsniveau og forslag til initiativer i ReVUS Politisk niveau:
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Vand i Byer Innovationsnetværk for klimatilpasning 2014-2018 Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereINNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City
INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering
Læs mereVand i Byer faktablade om renseteknologier
Vand i Byer faktablade om renseteknologier Stormøde om IP 10 Regn med kvalitet 28. august 2014 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut 1 Formål og baggrund Behov for at regnafstrømning fra de mest forurenede
Læs mereVelkomst og kort om partnerskabet 19. november 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Velkomst og kort om partnerskabet 19. november 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 2 Program 09.30 10.00 Morgenmad 10.00 10.15 Velkomst og kort om Vandet fra landet v/ Ulrik Hindsberger,
Læs mereDIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL
HANDLEPLAN FOR SAMARBEJDE OG INDSATSER MELLEM DOLL LIVING LAB OG ALBERTSLUND KOMMUNE 2019-2020. DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL Indhold
Læs mereOpfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof
Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 Journalnummer: 1-33-76-24-4-09 Kontraktens
Læs mereModel for internationaliseringsstrategi
Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereMidtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning. Af Oxford Research, august 2017
Midtvejsevaluering af den regionale Task Force for klimatilpasning Af Oxford Research, august 2017 Indholdsfortegnelse Formål og fokus for midtvejsevalueringen s. 3 Metode og datagrundlang s. 4 Om den
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mere