Årsrapport. (udgivet november 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport. (udgivet november 2012)"

Transkript

1 Årsrapport 2011 (udgivet november 2012)

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation Dataindsamling og metode Astraia data Cytogenetiske data Fødselsregisterdata/LPR data Analyseportalen Dækningsgrad Datakomplethed Datagrundlag for aktuelle årsrapport Statistik Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede Indikatorrelaterede Indikator 1: Indikator 2: Indikator 3: Indikator 4: Indikator 5: Indikator 6: Indikator 7: Indikator Indikator 9: Bilag 1:Styregruppens sammensætning (oktober 2012): Bilag 2: Variable i FØTOdatabasen

3 Forord Dette er den tredje årsrapport fra FØTOdatabasen, som primært dækker For enkelte variable er der lavet en opdatering vedr data, og disse er også inkluderet i denne årsrapport. Det er den anden årsrapport, som er fuldt ud baseret på elektronisk indberettede data. Den første årsrapport for 2008 (udgivet 2010) var baseret på data udtrukket på de enkelte afdelinger, og således ikke på elektronisk indrapporterede data. Data er indberettet fra 20 gynækologiske/obstetriske afdelinger i Danmark, Dansk Cytogenetisk Centralregister, Fødselsregisteret og Landspatientregisteret. Cand.scient.adm. Sanne Østergaard, læge, PhD Charlotte Ekelund, overlæge PhD Olav Bjørn Petersen og professor dr.med. Ann Tabor har udtrukket og bearbejdet data og skrevet årsrapporten, som er godkendt af FØTOdatabasens styregruppe. Årsrapporten har været i høring på de enkelte afdelinger, samt kvalitetsafdelingerne i de forskellige regioner inden offentliggørelse. Denne årsrapport vil blive offentliggjort på Dansk Føtalmedicinsk Selskabs hjemmeside (www.dfms.dk). FØTOdatabasens årsrapport tænkes primært anvendt som arbejdsredskab af de føtalmedicinske enheder med henblik på vedligeholdelse og optimering af ultralydskanninger i graviditeten. For administratorer håber vi, at data kan have såvel lokal som national interesse. For Sundhedsstyrelsen vil en monitorering af effekten af de nye retningslinjer vedrørende prænatal screening og diagnostik fra 2004 være af stor betydning. Rigshospitalet 12. november 2012 professor, overlæge, dr.med. Ann Tabor 3

4 Konklusion Dette er den anden årsrapport fra FØTOdatabasen baseret på elektronisk indrapporterede data. Databasen indeholder nu data vedrørende mere end graviditeter, hvoraf er medtaget de der har fået foretaget 1. trimester screening i Datakvalitet og dækningsgrad af 1. trimester skanningen er høj, og giver et godt grundlag for at konkludere, at kvaliteten af 1. trimester screeningen er høj, og alle kvalitetsindikatorer er opfyldt. Detektionsraten af Downs syndrom var 92,4% i 2011, og screenpositiv raten 4,9%. Det bemærkes, at der ikke anvendes de samme screeningsparametre på alle afdelinger, idet nogle afdelinger inddrager flere ultralydsmarkører i risikoberegningen ud over nakkefoldens tykkelse, medens andre afdelinger ikke gør. Vedrørende misdannelses skanningen, er ICD-10 kodningen tilsyneladende fortsat mangelfuld, og giver derfor ikke grundlag for at kunne vurdere kvaliteten af misdannelsesscreeningen i forbindelse med 19 ugers skanningen. Baseret på de tilgængelige tal er indikatorerne for detektion af bugvægsdefekter og neuralrørsdefekter ved 19 ugers skanningen ikke opfyldt. Der er iværksat initiativer med henblik på at opnå en bedre, og mere ensartet ICD-10 kodepraksis, men pga. af ICD-10 kodesystemets begrænsninger indenfor medfødte misdannelser, vil den ønskede kvalitet formentligt først kunne opnås med en videreudvikling af FØTOdatabasen, i retning af at supplere med de non-icd-10 data, der allerede i dag registreres i Astraia ved prænatalt fund af misdannelser. Det har vist sig meget arbejdskrævende at få etableret en velfungerende elektronisk datasendefunktion fra alle gynækologisk-obstetriske afdelinger, samt elektronisk datakobling. Dette arbejde ville ikke have været muligt uden ansættelse af en dedikeret person. Vores samarbejde med Klinisk Kompetencecenter Øst/Enheden for Klinisk Kvalitet har været strålende. Vi har nu vist at det er muligt at få systemet til at fungere og opnået valide data for screening for Downs syndrom, medens dette endnu ikke er tilfældet for misdannelsesskanning. Det forekommer realistisk at forvente at hele databasen vil komme til at fungere indenfor et par år. 4

5 Dataudtræk fra FØTOdatabasen har dannet grundlag for guideline for 1.trimester screening udarbejdet af Dansk Føtalmedicinsk Selskab (www.dfms.dk). Databasens styregruppe modtager ansøgninger om udtræk fra databasen mhp. anvendelse i forskningsprojekter, og udtræk foretages af de dagligt ansvarlige. Der er indtil videre modtaget 22 ansøgninger om data, og leveret data til 14 af disse. Data fra FØTOdabasen er også grundlag for 11 abstracts, der blev antaget til den netop overståede føtalmedicinske verdenskongres (http://www.isuog.org/worldcongress/2012/) Anbefalinger Tilbuddet om 1. trimester ultralydskanning og risikovurdering for trisomi 21 synes velfungerende på alle afdelinger. Der ses dog i perioden en stigning i screenpositiv raten, der nationalt nu er tæt på 6%, og på enkelte afdelinger er over 6%. Det skal dog bemærkes at der i samme periode også ses en lille stigning i detektionsraten af trisomi 21. Man bør derfor på nationalt plan diskutere de anvendte parametre og kvalitetsindikatorer, med henblik på en evt. justering af screenings performance. Det bør ligeledes diskuteres om alle afdelinger bør anvende de samme screeningsparametre. Registrering af misdannelser bør etableres i Astraia på alle afdelinger, på ensartet facon i henhold til en kodemanual. Ud fra erfaringerne med nakkefoldskanning, og da misdannelsesområdet er endnu mere vanskeligt tilgængeligt, vurderer vi at det vil kræve tilknytning af en person dedikeret hertil i en periode, om muligt ved deltidsansættelse af en føtalmediciner til databasen. Vedkommende skal være ansvarlig for implementering af diagnosekodning af misdannelser på alle danske afdelinger. På den måde håber vi i løbet af de næste år eller to at blive i stand til at levere detektionsrater for en række betydende misdannelser. 5

6 Baggrund og formål I Danmark er ca. mellem og kvinder gravide årligt. Siden 2004, hvor Sundhedsstyrelsen kom med nye nationale retningslinjer for prænatal vejledning og diagnostik, er alle gravide blevet informeret om muligheden for at få foretaget en risikovurdering for Downs syndrom i graviditetsuge 12 og en skanning for misdannelser omkring graviditetsuge 19 (http://www.sst.dk/publ/publ2004/informeret_valg.pdf). Omkring 90% af de gravide tager imod tilbuddet om en skanning i første trimester, og hovedparten af alle gravide får foretaget en misdannelsesskanning i andet trimester. Såvel alvorlige kromosomfejl som medfødte misdannelser er tilstande med øget morbiditet og mortalitet, og der er betydelige samfundsmæssige udgifter forbundet med diagnosticering og behandling af disse sygdomme. Inden 1. trimester screeningsprogrammet blev landsdækkende fødtes ca. 70 børn med Downs syndrom årligt. Siden 2005 er dette tal mere end halveret, i 2011 blev der således født 21 børn med Downs syndrom. Dette fald skyldes formentlig at, med tilbuddet om screening til alle, har markant flere gravide fået mulighed for at tage stilling til om de ønskede at fortsætte graviditeten med et foster med Downs syndrom. Der bliver årligt i Danmark diagnosticeret ca alvorlige kromosomanomalier hos fostre, hvor forældrene oftest ender med at vælge at afbryde graviditeten (tal fra Dansk Cytogenetisk Central Register). Der fødes i Danmark årligt ca børn med én eller flere misdannelser (Sundhedsstyrelsens misdannelsesregister). FØTOdatabasen indeholder oplysninger om ultralydfund og biomarkørundersøgelse foretaget i første trimester som led i 1.trimesterskanningen og risikovurderingen for alvorlig kromosomsygdom. Desuden indeholder FØTOdatabasen ultralydfund ved 19 ugers misdannelsesskanningen, samt ultralydfund ved skanninger senere i graviditeten. Registreringen af 2. og 3. trimester diagnostik af anomalier er udelukkende baseret på ICD-10 kodning. Disse oplysninger er sammenkoblet med svar på kromosomanalyser foretaget under og efter graviditeten og med oplysninger om outcome af graviditeten inkl. eventuelle misdannelser hos barnet fundet efter fødslen. Formålet med FØTOdatabasen er at monitorere kvaliteten af første trimester screeningen ved at vurdere detektionsraten af kromosomanomalier/aneuploidier og screen-positiv raten 6

7 på landsplan, samt for de enkelte afdelinger og regioner. Desuden ønskes samlet overvågning af mulige fostertab på baggrund af diagnostiske invasive indgreb i graviditeten (moderkageprøver og fostervandsprøver). FØTOdatabasen skal derudover opgøre og følge detektionsraten af moderate til svære medfødte misdannelser. Ved at monitorere løbende og konkludere årligt på indkomne data, og ved at give afdelingerne feed-back på egen praksis forventes det, at kvaliteten af det prænatale screeningstilbud i Danmark på landsplan kan optimeres og fastholdes på højt niveau. FØTOdatabasens indikatorer: Kvalitetsområde Indikator Standard Downs syndrom: 1. Skanningstidspunkt Andel gravide, der får foretaget nakkefoldskanning > 80 % 2. Patient-flow Antal nakkefoldskanninger per afdeling > 1000/år 3. Størrelse af risikopopulationen (screen-positiv rate) Andel gravide med risiko >1:300, baseret på maternel alder, nakkefoldskanning og doubletest 4. Detektionsrate Andel fostre med Downs syndrom, der påvises ved 1. trimester 5. Abort efter invasiv fosterdiagnostik Medfødte misdannelser: screening Andel gravide, der aborterer utilsigtet efter: a) moderkageprøve b) fostervandsprøve Standarden skal vurderes ud fra, at abortrisikoen forbundet med moderkageprøve og fostervandsprøve er ca. 1%, som skal lægges oveni den spontane abortrate, som er højere ved tidspunktet for moderkageprøve, ca. 12 uger, end ved fostervandsprøve, ca. 16 uger. < 6 % > 80 % < 4,0 % < 2,5 % 6. Skanningstidspunkt Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning > 80% 7. Patient-flow Antal misdannelsesskanninger per afdeling > 1000/år 8. Detektionsrate for: a) neuralrørsdefekter b) bugvægsdefekter Andel fostre med acrani, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) Andel fostre med neuralrørs-defekt, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). Andel fostre med bugvægsdefekt, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) Andel fostre med bugvægsdefekter, der påvises ved der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). > 50 % > 90 % > 50 % > 90 % 9. Total detektionsrate Andel fostre med én eller flere moderate eller svære misdannelser, der påvises prænatalt > 50 % 7

8 Screening for kromosomfejl og misdannelser Ved første trimester skanningen vurderes primært risikoen for trisomi 21. Herudover foretages også en risikoberegning for trisomi 13 og trisomi 18. Trisomi 21 er associeret med varierende grader af mental retardering, og en række andre medfødte misdannelser og sygdomme. Trisomi 13 og 18 er alvorligere sygdomme, og i højere grad associeret til svær mental retardering og alvorlige medfødte misdannelser og sygdomme, hvorfor den gennemsnitlige livslængde er under en uge. Den gennemsnitlige livslængde for trisomi 21 er ca. 60 år. Risikoen for at have en medfødt misdannelse især hjertemisdannelse stiger med nakkefoldens tykkelse. Nakkefoldens tykkelse er således udover alvorlige kromosomsygdomme også en markør for hjertesygdomme og andre alvorlige syndromer. Derfor tilbydes gravide, hvor fosteret har en øget nakkefoldstykkelse en fosterhjerteskanning ud over den vanlige misdannelsesskanning. Ved første trimester skanningen foretages ikke en screening for misdannelser, men nogle af disse forventes alligevel påvist, idet man i forbindelse med nakkefoldskanningen og målingen ser fostret i flere forskellige planer. Man vil derfor ofte diagnosticere nogle af de mest iøjnefaldende misdannelser ved 1. trimester risikovurderingen, bl.a. anencefali/akrani og bugvægsdefekter. Ved gennemskanningen for misdannelser i andet trimester gennemgås fostrets anatomi inkl. de indre organers anatomi systematisk mhp. at udelukke eller påvise medfødte misdannelser, herunder bugvægsdefekter og neuralrørsdefekter.der findes to typer bugvægsdefekter, omfalocele og gastroschise. Begge typer kan indeholde tarm, og sjældnere lever og blære, som ligger ude i fostervandet. Når det drejer sig om omfalocele, er organerne omgivet af et lag bughinde, medens dette ikke er tilfældet for gastroschise. Omfalocele er i mere end 65% af tilfældene associeret til alvorlige kromosomanomalier (oftest trisomi 18) eller andre misdannelser, medens fostre med gastroschise i næsten alle tilfælde kun har denne misdannelse. Neuralrørsdefekter omfatter misdannelser af hjernen som følge af manglende lukning af kraniet (anencephali) og misdannelser af hjerne og rygmarv, som følge af manglende lukning af rygsøjlen (rygmarvsbrok). Fostre med anencefali kan ikke overleve i længere tid, og der er markant øget risiko for spontan abort, intrauterin død og kompliceret graviditetsforløb. 8

9 Rygmarvsbrok er en samlet betegnelse for et meget stort spektrum af medfødte columna/medulla sygdomme, hvor de letteste grader kan diagnosticeres som tilfældigt fund, og hvor de sværere grader er associeret med alvorlig morbiditet (inkl. kromosomfejl) og meget nedsat livslængde. De alvorligste grader af sygdommen er uforenelige med liv på længere sigt. Hydrocefalus er en medfødt sygdom med for meget væske i hjernens ventrikler, og ses som isoleret misdannelse, eller associeret med en række andre misdannelser, bl.a. rygmarvsbrok. Svære grader af hydrocefalus er associeret med svær mental og fysisk retardering. Historik Ideen til FØTOdatabasen er skabt af forskningsudvalget under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi s (DSOG) FØTOSandbjerg gruppe i , og videreført af et selvstændigt FØTOdatabase-udvalg under Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS). DFMS er et nationalt, tværfagligt selskab, som organiserer læger, sonografer og andet personale, der varetager prænatal diagnostik i Danmark. Således har der været landsdækkende accept af databasens tilblivelse fra start. I 2007 blev FØTOdatabasen bevilget støtte fra Danske Regioners Udviklingspulje til opstart af databasen, og derefter har databasen løbende modtaget årlige bevillinger fra Danske Regioners Databasepulje. I tæt samarbejde med Kompetencecenter Øst er der siden 2007 arbejdet på udvikling af den IT- platform, som FØTOdatabasen er baseret på. En væsentlig del af FØTOdatabasens data hentes fra de enkelte afdelingers Astraia servere, der indeholder ultralyddata. Udvikling og opstart af databasen har været forsinket pga. en nødvendig national opgradering til en version af Astraia, som har kunnet supportere den webbaserede sending af data fra de lokale Astraia servere til den fælles FØTOdatabase server. Siden januar 2008 har alle landets afdelinger, der foretager første trimester skanninger, ensartet indtastet de data, der skal anvendes i FØTOdatabasen, samt anvendt de samme reference kurver for biometrier og anvendt samme cut-off for tilbud om invasiv diagnostik. Derfor indeholder FØTOdatabasen nationale data fra 1. januar 2008 og frem, på trods af, at data ikke har været samlet i den fælles database før foråret De første år har databasen primært fokuseret på indrapportering og afrapportering af data fra første trimester screeningen (indikator 1-5). Dette skyldes at registreringen af misdannelser fundet ved skanning i 2. og 3. trimester udelukkende er baseret på ICD-10 koder. Det viste 9

10 sig hurtigt, at sjældent forekommende sygdomme som medfødte misdannelser ICD-10 kodes på forskellig måde på landets afdelinger, hvorfor disse data ikke er egnede til kvalitetsmonitorering. Der har været nedsat en arbejdsgruppe under DFMS og DSOG som gennem det sidste år sammen med Sundhedsstyrelsen har arbejdet på at udforme en kodemanual, med dertil hørende ekstra diagnosekoder og definitioner. Vi havde håbet på, at dette kodemanual var tilgængelig fra 2011, men arbejdet har trukket ud. Rapportering omkring detektion af misdannelser er derfor stadig vanskelig i databasen. Vi har tilknyttet overlæge PhD Olav Bjørn Petersen fra Aarhus Universitetshospital til i slutningen af 2012 og starten af 2013 at rejse rundt på landets afdelinger for at ensrette kode- og registreringspraksis af medfødte misdannelser. Endvidere er det ønskeligt at understøtte misdannelsesregistreringen med andet end ICD-10 kodede data. I lighed med 1. trimester registreringen, er der et stort ønske om at overføre oplysninger fra Astraia vedr. misdannelser, idet misdannelser i Astraia også registreres ved afkrydsning i et anatomi-baseret system. Overførsel af disse data vil også være en kvalitetsmæssig forbedring af misdannelsesregistreringen i FØTOdatabasen. Med disse tiltag regner vi med at kunne optimere datakvaliteten væsentligt. Alle landets afdelinger, der foretager ultralydsskanning af gravide, rapporterer ind via Astraia til FØTOdatabasen. Næsten alle ultralydsskanninger, der foretages i Danmark, udføres i offentligt regi. En spørgeskemaundersøgelse til private klinikker har vist, at < 1 % af nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger i Danmark udføres på de private klinikker. Organisation Databasen var oprindelig forankret under DSOGs FØTOSandbjergs Forskningsudvalg. Fra 2010 er FØTOdatabasen forankret i DFMS under selskabets forskningsudvalg. Forskningsudvalget har nedsat databasens styregruppe som består af gynækologiskobstetriske repræsentanter fra de 5 regioner, en repræsentant for Dansk Cytogenetisk Centralregister samt fra Enhed for Klinisk Information og Data (medlemmer af styregruppen, bilag 1). 10

11 Den daglige projektledelse af databasen varetages af formand for styregruppen, professor Ann Tabor i samarbejde med læge, PhD Charlotte Ekelund, overlæge PhD Olav Bjørn Petersen og cand.scient.adm. Sanne Østergaard. Sanne Østergaard står for den daglige sekretariatsfunktion og for udtræk af databasen til projekter sammen med Charlotte Ekelund. Olav Bjørn Petersen er ansvarlig for projekt omkring optimering af misdannelsesregistreringen på landsplan og i databasen. 11

12 Dataindsamling og metode FØTOdatabasens datagrundlag består af 3 overordnede datakilder (figur 1): Astraia data fra alle landets afdelinger Dansk Cytogenetisk Centralregister (DCCR) Fødselsregisteret/Landspatientregisteret (LPR) Næstved Skejby Herlev Horsens Opbygning Fødselsregisteret og LPR Webbaseret sending af XML filer Dansk Cytogenetisk Centralregister Webbaseret analyseportal Figur 1. FØTOdatabasens datakilder Astraia data Alle landets afdelinger på offentlige sygehuse, hvor der udføres ultralydsskanning af gravide anvender Astraia software som elektronisk journalsystem. Tidligere har eneste undtagelse været misdannelsesskanninger foretaget på Bornholms Sygehus, men siden registreres alle skanninger foretaget på Bornholm også i Astraia. FØTOdatabasen har således været landsdækkende mht. nakkefoldsskanning siden 2008, og er nu også landsdækkende mht. misdannelsesskanning for offentlige sygehuse. I Astraia indtastes alle relevante ultralyddata og biokemiske data, oplysninger om maternelle baggrundsfaktorer, og i Astraia foretages risikoberegningen for Downs syndrom. Disse data indtastes som led i den kliniske håndtering af de gravide, og ikke af hensyn til FØTOdatabasen. Alle de gynækologisk obstetriske afdelinger har en Astraia- 12

13 ansvarlig person (sonograf eller læge), der varetager kontakten til FØTOdatabasens styregruppe, og inddrages i validering af data fra egen afdeling. Der er til hver lokal Astraia server tilkoblet en IT-funktion, som dagligt udtrækker de definerede data, som skal sendes til FØTOdatabasen, og sender dem via en webservice til FØTOdatabase-serveren. Det er ikke alle data fra de lokale Astraia-servere, som bliver sendt, idet det kun er udvalgte data, der har relevans for databasens formål, der sendes videre. Datakvaliteten af data fra Astraia har vist sig at være særdeles god. Inden FØTOdatabasens opstart var det nødvendigt at definere hvilke data, der var obligatoriske at indtaste i Astraia i forbindelse med en nakkefoldsskanning og en misdannelsesskanning. For at opnå en så høj datakomplethed som muligt på Astraia data, blev der på landsplan indført et valideringstjek af nakkefoldsskanninger og misdannelsesskanninger lige efter at data er indtastet i Astraia. Astraia tjekker således om de data, som skal bruges i FØTOdatabasen, er indtastet og melder tilbage til den, der har indtastet, såfremt der er data, som mangler. Op til databasens opstart blev der ligeledes opnået landsdækkende enighed om, hvilke biometri referencekurver vi anvender i Danmark, hvorledes biometrierne måles og hvorledes gestationsalderen fastsættes. Cytogenetiske data Dansk Cytogenetisk Centralregister er en selvstændig databaseenhed, som fra alle landets 5 klinisk genetiske afdelinger modtager en kopi af svaret på alle udførte karyotypeundersøgelser. Fra Cytogenetisk Centralregister modtages hver 3. måned et udtræk over karyotypesvar på alle prænatale prøver (moderkageprøver (CVS), fostervandsprøver (AC) og fosterblodprøver). Desuden modtages karyotypesvar på prøver fra abortvæv og på alle postnatalt diagnosticerede kromosomabnormiteter. Datakvaliteten fra Cytogenetisk Centralregister er meget høj og datakomplethed er tæt på 100%. Data fra Cytogenetisk Centralregister er baseret på tidspunkt for diagnose. Da vores data baseres på tidspunkt for screening, vil der ikke være fuldstændig tidsmæssig overensstemmelse mellem Cytogenetisk Centralregisters data og vores data. Fødselsregisterdata/LPR data Fra fødselsregisteret, som er baseret på LPR data modtages data omkring eventuelle komplikationer i graviditeten og fødselsoutcome-data. 13

14 Fra LPR fås udtræk omkring provokerede og spontane aborter. Analyseportalen I Analyseportalen sammenkøres data vha. af mors CPR nummer, således at der for hver graviditet som oftest er registeret outcome i form af fødsel eller abort, et eller flere ultralydsforløb og eventuelt en cytogenetisk undersøgelse. Vi har udformet klare regler for, hvorledes outcome af hver graviditet defineres, for at sikre korrekt sammenkobling af outcome data med den rigtige graviditet. Variabelliste for FØTOdatabasen inkl. oplysning om primære datakilder er vedlagt som bilag 2. Dækningsgrad Dækningsgraden er den andel af det samlede antal udførte nakkefoldsskanninger i Danmark, der er registreret i databasen. Som det fremgår af afsnittet om Astraia-data, er alle nakkefoldsskanninger registreret i databasen, fraset de ganske få der foretages i privat regi. Dette tal er mindre end 500 om året, dvs. dækningsgraden vurderes til at være over 99%. Datakomplethed VI har valgt at vurdere datakompletheden på to niveauer: Kompletheden af data der indtastes lokalt i Astraia er vurderet ud fra, hvor mange af de gravide, der får foretaget en nakkefoldsskanning, også er registeret med BMI og rygestatus. Højde, vægt og rygestatus er variable, som vi har defineret som værende obligatoriske at indtaste i forbindelse med en nakkefoldsskanning. I 2011 var det kun 180 (0,4%) ud af registrerede nakkefoldsskanninger, som ikke havde indtastet rygestatus, medens 1,8% manglede oplysninger om BMI (Figur 2). Datakompletheden af indtastningerne lokalt vurderes derfor til at være meget høj. 14

15 Andel af nakkefoldskanninger (%) med manglende BMI eller rygestatus BMI missing Rygning missing Figur 2. Andel kvinder, der ved nakkefoldskanning ikke får indtastet data vedrørende BMI eller rygestatus Kompletheden af den meget komplekse sammenkobling af data, der sker mellem Astraia, DCCR, fødselsregisteret og LPR er forsøgt vurderet ved at bestemme antallet af graviditetsforløb i databasen, som ikke har et registeret outcome af graviditeten i form af fødsel eller abort. 60 Andel af nakkefoldskanninger uden registreret outcome (%) forløb uden outcome Figur 3. Andel graviditetsforløb, hvor der efter nakkefoldskanning ikke er registreret outcome af graviditeten I 2008, 2009 og 2010 er andel uden registreret outcome lidt over 1%, hvilket anses for meget tilfredsstillende. Der vil være nogle gravide som fraflytter landet og derfor ikke har 15

16 en registreret fødsel i Danmark. Som det ses af figuren er andelen væsentlig højere for 2011 (49%). Forklaring på dette er, at FØTOdatabasen kun indeholder fødselsregistreringer frem til 31. december 2011, dvs. at der endnu ikke er registeret en fødsel på alle de kvinder, som har fået foretaget nakkefoldsskanning i anden halvdel af 2011 med forventet fødsel Det korrekte tal for 2011 vil blive rapporteret i årsrapporten for Datagrundlag for aktuelle årsrapport Datagrundlaget for den aktuelle årsrapport er det FØTOdatabase datasæt, der kunne downloades via FØTOdatabasens SAS-server den 23. august Dette komplette datasæt består af graviditetsforløb. Vi har anvendt SAS Enterprise Guide version samt Analyseportalen, til bearbejdning af data. Statistik Statistiske analyser er foretaget ved hjælp af SPSS, version 15.0 (SPSS, Chicago, IL, USA) samt Excel 2010/2011 (Microsoft, USA). Sammenligning mellem kategoriske variable er foretaget ved hjælp af chi 2 test. Signifikans-niveauet blev sat til 0,05. 16

17 Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede Figur 4 viser antallet af fødsler i Danmark i årene (data fra Fødselsregisteret). Som det fremgår, er der et markant fald i fødselstallet i antal Antal fødsler per år år Figur 4. Fødsler i Danmark Den gravides alder har betydning for risikoen for Downs syndrom, idet risikoen stiger med maternel alder. Figur 5 viser aldersfordelingen for gravide i Danmark der fik foretaget nakkefoldskanning i perioden , på tidspunktet for nakkefoldskanning. år 32 31, , , , ,5 Figur 5. Gennemsnitsalderen for gravide der fik foretaget nakkefoldskanning i per afdeling 17

18 Indikatorrelaterede Indikator 1: Skanningstidspunkt; Andel gravide, der får foretaget nakkefoldskanning (estimeret) Der er registeret nakkefoldskanninger i FØTOdatabasen foretaget i Andel der fik foretaget nakkefoldskanning: 88,7% Kommentar: Indikatoren opfylder standarden at være over 80% på nationalt niveau. Der er således uændret stor tilslutning blandt de gravide til tilbuddet om risikovurdering for Downs syndrom i første trimester. Det angivne antal vil kun være et estimat af flere grunde. Ved at beregne andelen der fik foretaget nakkefoldskanning ud fra antallet af fødsler, foretages en lille overestimering, da en lille andel af de gravide der bliver nakkefoldskannet aborterer og således ikke når til fødsel. Dette antal er mindre end 1000 kvinder /år. Det er ikke de samme kvinder, der får lavet nakkefoldskanning i et kalenderår, der også føder i det samme år. Der er nemlig et interval fra nakkefoldskanning til graviditeten afsluttes med enten fødsel eller abort, varierende mellem 0 og 30 uger. Vi har derfor valgt at give et estimat for indikator 1, som er baseret på antal kvinder der i 2011 fik foretaget nakkefoldskanning sammenholdt med antal kvinder der fødte i Da fødselstallet aktuelt er faldende vil denne metode underestimere indikator 1. Indikator 1 er yderligere underestimeret på grund af en teknisk fejl, som der er redegjort for på side

19 Indikator 2: Patient-flow; Antal nakkefoldskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af nakkefoldskanninger i singleton graviditeter per afdeling og per region i Patient-flow 2011 Figur 6. Antal nakkefoldskanninger per afdeling i 2011 Patient-flow Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 7. Antal nakkefoldskanninger per region i

20 Kommentar: Alle afdelinger på nær Silkeborg Sygehus opfylder standarden, som er mere end 1000 nakkefoldskanninger per år. Silkeborg Sygehus foretager ikke længere skanninger, da gynækologisk/obstetrisk afdelings funktioner nu varetages af Region Midts øvrige sygehuse. Det bemærkes, at antallet af nakkefoldskanninger i Region Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland er relativt konstant, medens i Region Sjælland er antallet faldet fra i 2010 til i 2011, et fald på 22%. Når de indrapporterede data fra afdelingerne i Roskilde, Holbæk og Næstved valideres med udtræk foretaget på afdelingerne, viser det sig at data indrapporteres korrekt fra Næstved, men ikke fra Roskilde og Holbæk. Det drejer sig om et IT-problem, som det ikke har været muligt at få løst før deadline for årsrapporten. Da fødselstallet er faldet, er det samlede antal af skanninger også faldet på landsplan. 20

21 Indikator 3: Screen positiv-rate for Downs syndrom Nedenstående figurer viser screen positiv-raten (SPR) på afdelingsniveau for singletongraviditeter og på regionsniveau for SPR 2011 % Figur 8. Screen-positiv rate per afdeling 2011 % SPR 2011 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 9. Screen-positiv rate per region

22 Kommentar: Standarden er at screen-positiv raten skal være mindre end 6%. Dette opfyldes regionalt såvel som nationalt for Den nationale screen positiv rate beregnet for singleton graviditeter var i ,6% (95% konfidensinterval (CI) 3,5 3,8%), i ,6% (95% CI 4,4 4,7%), i ,0% (95% CI 4,8 5,2%) og i ,9% (95% CI 4,7-5,1%). Screen-positiv raten er baseret på kvindens alder, fosterets alder, nakkefoldens tykkelse hos fosteret og koncentrationen af to biomarkører i moderens blod. I beregningen af screen-positiv raten, kan inddrages yderligere ultrasoniske markører, så som tilstedeværelse af næseben, samt undersøgelse af flow i ductus venosus og over tricuspidalklapperne. Roskilde sygehus, Herlev sygehus, Hillerød sygehus, Holbæk sygehus og Odense sygehus medinddrager næsebenet i nogle eller alle tilfælde, medens Aalborg sygehus medinddrager tilgængelige markører. Da screen-positiv raten er meget afhængig af den gravides alder, må en lille stigning forventes med den stigende alder for fødende kvinder. Den lidt højere gennemsnitlige maternelle alder i RegionH sammenlignet med særligt Region Nord reflekteres i en højere screen-positiv rate i RegionH. Når man ser på afdelingsniveau, må man konstatere, at screen-positive raten i 2011 var højere end 6% på Rigshospitalet, Horsens Sygehus og Odense Universitetshospital. Den højrere screen-positiv rate på Rigshospitalet kan formentlig tilskrives en højere gennemsnitlig maternel alder hos de skannede. Den højere screen-positiv rate på Odense Universitetshospital må desuden tilskrives biokemisk analyse vha. Life Cycle, i stedet for Kryptor som anvendes af de fleste andre klinisk-biokemiske afdelinger. Det har vist sig at Life Cycle har en højere screen-positiv rate, og der arbejdes på Fyn på at få ændret dette. På det årlige møde for føtalmedicinere i Danmark i januar 2012 blev det diskuteret, hvorledes man evt. kan nedbringe screen-positiv raten. Forskellige scenarier så som ændring af cut off for henvisning til invasiv prøve og inddragelse af flere markører i risikovurderingen blev diskuteret. Det blev konkluderet, at man ikke ønskede at sænke screen-positiv raten på bekostning af detektionsraten, idet data viste at anvendelse af en lavere cut-off end den i dag anvendte 1:300 ville resultere i et øget antal screenede med falsk-negativt resultat. Man forholdt sig i den sammenhæng også til den rapporterede lave abortrate efter invasiv test (Årsrapport ; indikator 5). 22

23 Indikator 4: Detektionsrate af Downs syndrom ved første trimester risikovurdering Detektionsraten beskriver andelen af fostre med Downs syndrom, der blev fundet blandt de gravide der ved nakkefoldsskanningen havde en risiko > 1:300, og derved blev screenet positiv. Figur 10 viser detektionsraten for singletongraviditeter på nationalt plan for og figur 11 og 12 på regionalt plan for henholdsvis 2010 og % Detektionsrater År Figur 10. National detektionsrate af Downs syndrom, for årene % Detektionsrate 2010 pr region Hovedstaden Region Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 11. Detektionsrate for Downs syndrom per region i

24 % Detektionsrate 2011 pr region Hovedstaden Region Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 12. Detektionsrate for Downs syndrom per region i 2011 Kommentar: Standarden er at > 80% af fostre med Downs syndrom skal påvises prænatalt. Standarden er opfyldt nationalt. På regionalt plan opfyldes standarden ikke i Region Nord i Det rapporterede tal er dog behæftet med væsentlig usikkerhed pga. det begrænsede antal børn/fostre med Downs syndrom i denne region (Der er i 2011 detekteret 3 ud af 4 fostre med Downs syndrom). Detektionraten for 2010 er justeret i forhold til den rapporterede i Årsrapporten for Detektionraten for 2011 er opgivet præliminært, da datasættet ikke indeholder oplysninger om fostre/børn diagnosticeret med Downs syndrom i 2012, der var screenet i Detektionsraten for 2011 forventes således at være overestimeret. Data fra 2012 vil først være tilgængelige i næste årsrapport, hvor detektionsraten for 2011 således også vil blive rapporteret. Vi har opgjort standarden på nationalt niveau og regionalt niveau for Vi har ikke opgjort detektionsraten per afdeling idet tallene vil være behæftet med stor usikkerhed fordi antallet af fostre/børn med Downs syndrom på hver enkelt afdeling er lille. Der er ikke forskel på detektionsraten i de forskellige regioner. Vi har opgjort detektionsraten således at man selvstændigt kan vurdere effekten af 1. trimester risikovurdering for Downs syndrom. Da nogle enkelte fostre får påvist Downs syndrom senere i graviditeten pga. resultatet af andre undersøgelser, vil den viste detektionsrate være lidt underestimeret i forhold til den totale prænatale detektionsrate. Detektionsraten er opgjort for singleton fostre. 24

25 Indikator 5: Abort efter invasiv fosterdiagnostik. Antallet af moderkageprøver (Chorionic Villus Sampling, CVS) og fostervandsprøver (Amniocentese, AC) registeret i FØTOdatabasen på singleton graviditeter i 2010 og 2011 er angivet i figur 13. FØTOdatabasen indeholder kun data for invasive prøver såfremt kvinden har fået foretaget en nakkefoldsskanning eller misdannelsesskanning. Derfor viser figuren ikke det totale antal invasive prøver foretaget i Danmark i Antal prænatale fosterundersøgelser CVS AC Figur 13. Antal prænatale fosterundersøgelser på singleton graviditeter 2010 og 2011 Andelen af gravide, der får foretaget en invasiv prøve, og efterfølgende er registeret med en spontan abort eller dødfødsel inden fulde 22 uger, er vist i figur 14. Der er ganske få kvinder, der har fået foretaget en invasiv prøve, som ikke har et registreret outcome i databasen. Disse er forsøgt fulgt op, og man har fundet, at det hovedsageligt drejer sig om fejl-registreringer eller kvinder der er fraflyttet landet. Opfølgningen tyder ikke på, at det er spontane aborter, hvilket ville medføre en underestimering af fostertab efter invasiv diagnostik. Graviditeter uden kendt outcome i databasen er fratrukket antallet af prøver, således at det kun er prøver med kendt outcome der indgår i beregningen. I denne årsrapport rapporteres kun tal for Disse tal er en smule anderledes i forhold Årsrapport , idet der er sket opdatering af databasen for 2011 data, hvilket kan have indvirkning på 2010 tallene. Tallene for 2011 er endnu for præliminære til at 25

26 rapportere i aktuelle årsrapport, idet outcome for de gravide, der blev screenet i sidste halvdel af 2011, endnu ikke er registreret i FØTOdatabasen. 2,5 Spontan abort til og med uge 22 efter invasiv prøve 2 1,5 1 0,5 CVS CVS med risiko > 1:300 AC Figur 14. Andel gravide, der aborterer efter moderkage- eller fostervandsprøve

27 Indikator 6: Skanningstidspunkt; Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning Der er registeret misdannelsesskanninger i FØTOdatabasen foretaget i Andel gravide, ud af antal fødsler, der fik foretaget misdannelsesskanning: 88,9% Kommentar: Standarden er at > 80% af de gravide får lavet misdannelsesskanning, og den opfyldes på nationalt plan. Registrering af denne standard baserer sig på at procedurekoden gennemskanning for misdannelser i 2. trimester registreres i Astraia. Tidligere har ikke alle afdelinger foretaget denne registrering lige konsekvent. Fra 2011 foretages denne registrering dog på de fleste afdelinger i Danmark, men der kan dog stadig forekomme en underestimering af andelen som får foretaget en misdannelsesskanning. 27

28 Indikator 7: Patient-flow; Antal misdannelsesskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af misdannelsesskanninger per afdeling og per region i Patient-flow 2011 Figur 19. Antal misdannelsesskanninger per afdeling i Patient-flow 2011 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 20. Antal misdannelsesskanninger per region i 2011 Kommentar: Standarden er, at der skal foretages > 1000 misdannelsesskanninger per afdeling per år. Standarden er opfyldt for alle afdelinger fraset Silkeborg sygehus, som 28

29 blev lukket som skanningsted i løbet af 2011, hvorfor standarden for 2011 ikke opfyldes. Der er formentlig stadig ikke fuld registering af misdannelsesskanninger udfra procedurekoden i Astraia på Hvidovre Hospital, som ifølge overlæge Finn Stener Jørgensen foretager godt 5000 misdannelsesskanninger årligt (kun knapt 4000 registeringer i FØTOdatabasen). Ligesom der ikke er fuld registrering af alle nakkefoldskanninger fra Region Sjælland, er der også et mindre antal gennemskanninger, der ikke indrapporteres fra denne region, på grund af den omtalte IT-problematik. Nedenstående to figurer (figur 21 og 22) sammenholder antallet af nakkefoldskanninger med antallet af misdannelsesskanninger i Den geografiske bevægelighed af gravide og deres partnere er meget begrænset, hvorfor de allerfleste gravide vil bo i samme region på tidspunkterne for de to undersøgelser. Det fremgår at der på stort set alle afdelinger foretages lidt flere misdannelsesskanninger end nakkefoldsskanninger. Det ser ud til at der på Hvidovre Hospital er en underregistering af antallet af misdannelsesskanninger Nakkefold- og Gennemskanning 2011 NF MS Figur 21. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per afdeling i

30 20000 Nakkefold- og Gennemskanning Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland NF MS Figur 22. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per region i

31 Indikator 8. Detektionsrate for neuralrørsdefekter (8a1 og 8a2) og bugvægsdefekter (8b) 8a1: Akrani/anencefali Der er i alt identificeret 11 graviditetsforløb, med præ- eller postnatal diagnose af akrani/anencefali, heraf blev de 6 fundet ved 1. trimester skanningen Kommentar: Standarden er at >50% skal diagnosticeres ved 1. trimester skanningen. Dette er opfyldt da 6 af 11 (54,5%) er diagnosticeret ved 12 ugers skanningen. I alt er 10 ud af 11 (90,9%) fundet senest ved 19 ugers/misdannelses skanningen Alle 11 fik foretaget provokeret abort. 8a2: Neuralrørsdefekt (NTD) Denne diagnose inkluderer ovenstående 11 graviditetsforløb med anencefali/akrani samt yderligere 13 med præ- eller postnatal diagnose af anden type NTD (spina bifida/myelomeningocele) Kommentar: Standarden er at >90% skal diagnosticeres ved 12- eller 19 ugers skanningen. Dette er ikke opfyldt, idet i alt 21 af 24 (87,5%) blev diagnosticeret senest ved 19 ugers skanningen. Imidlertid blev diagnosen kun stillet postnatalt i ét tilfælde. 20 af de 23 med registreret udkomme fik foretaget provokeret abort. To med prænatalt diagnosticeret spina bifida/myelomeningocele var levendefødt, og en var dødfødt. Der mangler udkomme på et graviditetsforløb med prænatal diagnose. 8b: Bugvægsdefekter Der er i alt identificeret 28 graviditetsforløb med præ- eller postnatal diagnose af bugvægsdefekt. Kommentar: Standarden er at >50% skal diagnosticeres ved 12 ugers skanningen, og >90% ved 12- eller 19 ugers skanningen. Dette er opfyldt for 12 ugers skanningen, hvor 20 af 28 (71,4%) blev diagnosticeret. Standarden er derimod ikke opfyldt for 19 ugers skanningen, idet 22 af 28 (78,6%) blev diagnosticeret senest ved 19 ugers skanningen. Alle seks børn med postnatal diagnose var levendefødt. 31

32 Af de 10 prænatalt diagnosticerede med registreret udkomme, fik 9 foretaget provokeret abort, og én resulterede i spontan abort. Der mangler udkomme på 12 graviditetsforløb med prænatal diagnose. Kommentar: I lighed med årsrapporten for , synes der at være et problem med registreringen af misdannelser ved 19 ugers skanningen. Som tidligere omtalt skyldes dette formentligt dels uensartet kodepraksis på de forskellige afdelinger, men dels også det faktum, at ICD-10 ikke er specielt velegnet til registrering af medfødte misdannelser, da de forskellige specialeselskaber har forskellig kodepraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre kvaliteten af middannelsesskanningerne ud fra denne årsrapports data. Der er som omtalt igangsat initiativ i regi af FØTOdatadasen med det formål at få en mere ensartet ICD-10 kodning på alle landets afdelinger. Derudover vil der blive ansøgt om penge fra udviklingspuljen med henblik på en videreudvikling af misdannelsesregistreringen, således at denne suppleres med Astraiadata, der ikke er baseret på ICD-10. Ved en kombination af mere ensartede ICD-10 data, og non-icd-10 data forventes en afgørende øgning i kvaliteten af registrereingen af misdannelser, der er diagnosticeret efter 1. trimester skanningen. 32

33 Indikator 9: Detektionsrate for moderate og svære misdannelser På grund af manglende diagnoseregistrering i Astraia og dermed i FØTOdatabasen, har det ikke været muligt at vurdere denne indikator. Kommentar: Dansk Føtalmedicinsk Selskab arbejder på at få implementeret misdannelseskoder i Astraia, og de enkelte afdelinger er også interesserede heri. Vi forventer at kunne rapportere data for denne indikator fra

34 Bilag 1:Styregruppens sammensætning (oktober 2012): Charlotte Ekelund, læge, ph.d. (Rigshospitalet) Finn Stener Jørgensen, overlæge, dr.med. (Hvidovre Hospital) Susanne Kjærgaard, overlæge, dr.med., klinisk-genetisk afdeling, Rigshospitalet, Repræsentant for Dansk Cytogenetisk Centralregister Lasse Nørgaard, Chefkonsulent (KCKS-Øst, repræsentant for RKKP og Region Hovedstaden) Anette Wind Olesen, overlæge, ph.d. (Kolding Hospital) Olav Bjørn Petersen, overlæge, ph.d. (Aarhus Universitetshospital) Lillian Skibsted, overlæge, ph.d. (Roskilde Hospital) Peter Skovbo, overlæge (Aalborg Hospital) Steffen Sommer, overlæge (Horsens Hospital) Benedicte Stavnstrup, sygeplejerske (Rigshospitalet) Gitte Størup, sygeplejerske (Hjørring Hospital) Ann Tabor, professor, overlæge, dr.med. (Rigshospitalet) Helle Zingenberg, overlæge (Herlev Hospital) Kontaktadresse: Professor, overlæge dr.med. Ann Tabor Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø mail: Telefon:

35 Bilag 2: Variable i FØTOdatabasen. 35

36 36

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 National database for føtalmedicin FØTO Databasen. National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter

Læs mere

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011)

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011) Årsrapport 2008-2009-2010 (udgivet november 2011) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og formål... 5 Sygdomme, der screenes for... 7 Historik... 8 Organisation...

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Variabel-liste FØTOdatabasen Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Fødselsdata CPR barn DCCR, Fødselsregisteret Maternelle oplysninger

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden

Læs mere

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database

Den Landsdækkende Myelomatose Database Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering

Læs mere

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte

Læs mere

Overordnet bilagstabel

Overordnet bilagstabel LUP Fødende 2015 - Partnere Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2014 1. september 2013-31. august 2014 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom 1152 Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom Originalartikel Afdelingslæge Susanne Kjærgaard, afdelingslæge Johanne M.D. Hahnemann, overlæge Lillian

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2016 1. september 2015-31. august 2016 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Center for Klinisk

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2013 1. september 2012-31. august 2013 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013

National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udarbejdelse af rapporten Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser omfatter: 1. Obstruktiv søvnapnø (OSA). 2. Central

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau LUP Fødende 2014 - Partnere Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf14/vejledning

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN OKTOBER 2015 ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

Aktionsdiagnoser for nyfødte

Aktionsdiagnoser for nyfødte Aktionsdiagnoser for nyfødte Eksempler på børnediagnoser med uklare definitioner: Fødselskomplikation UNS med følger for nyfødt(dp039). Intrauterin hypoxi UNS (DP209). Hypertone veer med følger for nyfødt

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau LUP Fødende 2015 - Kvinder Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2014

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2014 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere