Årsrapport. (udgivet november 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport. (udgivet november 2012)"

Transkript

1 Årsrapport 2011 (udgivet november 2012)

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation Dataindsamling og metode Astraia data Cytogenetiske data Fødselsregisterdata/LPR data Analyseportalen Dækningsgrad Datakomplethed Datagrundlag for aktuelle årsrapport Statistik Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede Indikatorrelaterede Indikator 1: Indikator 2: Indikator 3: Indikator 4: Indikator 5: Indikator 6: Indikator 7: Indikator Indikator 9: Bilag 1:Styregruppens sammensætning (oktober 2012): Bilag 2: Variable i FØTOdatabasen

3 Forord Dette er den tredje årsrapport fra FØTOdatabasen, som primært dækker For enkelte variable er der lavet en opdatering vedr data, og disse er også inkluderet i denne årsrapport. Det er den anden årsrapport, som er fuldt ud baseret på elektronisk indberettede data. Den første årsrapport for 2008 (udgivet 2010) var baseret på data udtrukket på de enkelte afdelinger, og således ikke på elektronisk indrapporterede data. Data er indberettet fra 20 gynækologiske/obstetriske afdelinger i Danmark, Dansk Cytogenetisk Centralregister, Fødselsregisteret og Landspatientregisteret. Cand.scient.adm. Sanne Østergaard, læge, PhD Charlotte Ekelund, overlæge PhD Olav Bjørn Petersen og professor dr.med. Ann Tabor har udtrukket og bearbejdet data og skrevet årsrapporten, som er godkendt af FØTOdatabasens styregruppe. Årsrapporten har været i høring på de enkelte afdelinger, samt kvalitetsafdelingerne i de forskellige regioner inden offentliggørelse. Denne årsrapport vil blive offentliggjort på Dansk Føtalmedicinsk Selskabs hjemmeside (www.dfms.dk). FØTOdatabasens årsrapport tænkes primært anvendt som arbejdsredskab af de føtalmedicinske enheder med henblik på vedligeholdelse og optimering af ultralydskanninger i graviditeten. For administratorer håber vi, at data kan have såvel lokal som national interesse. For Sundhedsstyrelsen vil en monitorering af effekten af de nye retningslinjer vedrørende prænatal screening og diagnostik fra 2004 være af stor betydning. Rigshospitalet 12. november 2012 professor, overlæge, dr.med. Ann Tabor 3

4 Konklusion Dette er den anden årsrapport fra FØTOdatabasen baseret på elektronisk indrapporterede data. Databasen indeholder nu data vedrørende mere end graviditeter, hvoraf er medtaget de der har fået foretaget 1. trimester screening i Datakvalitet og dækningsgrad af 1. trimester skanningen er høj, og giver et godt grundlag for at konkludere, at kvaliteten af 1. trimester screeningen er høj, og alle kvalitetsindikatorer er opfyldt. Detektionsraten af Downs syndrom var 92,4% i 2011, og screenpositiv raten 4,9%. Det bemærkes, at der ikke anvendes de samme screeningsparametre på alle afdelinger, idet nogle afdelinger inddrager flere ultralydsmarkører i risikoberegningen ud over nakkefoldens tykkelse, medens andre afdelinger ikke gør. Vedrørende misdannelses skanningen, er ICD-10 kodningen tilsyneladende fortsat mangelfuld, og giver derfor ikke grundlag for at kunne vurdere kvaliteten af misdannelsesscreeningen i forbindelse med 19 ugers skanningen. Baseret på de tilgængelige tal er indikatorerne for detektion af bugvægsdefekter og neuralrørsdefekter ved 19 ugers skanningen ikke opfyldt. Der er iværksat initiativer med henblik på at opnå en bedre, og mere ensartet ICD-10 kodepraksis, men pga. af ICD-10 kodesystemets begrænsninger indenfor medfødte misdannelser, vil den ønskede kvalitet formentligt først kunne opnås med en videreudvikling af FØTOdatabasen, i retning af at supplere med de non-icd-10 data, der allerede i dag registreres i Astraia ved prænatalt fund af misdannelser. Det har vist sig meget arbejdskrævende at få etableret en velfungerende elektronisk datasendefunktion fra alle gynækologisk-obstetriske afdelinger, samt elektronisk datakobling. Dette arbejde ville ikke have været muligt uden ansættelse af en dedikeret person. Vores samarbejde med Klinisk Kompetencecenter Øst/Enheden for Klinisk Kvalitet har været strålende. Vi har nu vist at det er muligt at få systemet til at fungere og opnået valide data for screening for Downs syndrom, medens dette endnu ikke er tilfældet for misdannelsesskanning. Det forekommer realistisk at forvente at hele databasen vil komme til at fungere indenfor et par år. 4

5 Dataudtræk fra FØTOdatabasen har dannet grundlag for guideline for 1.trimester screening udarbejdet af Dansk Føtalmedicinsk Selskab (www.dfms.dk). Databasens styregruppe modtager ansøgninger om udtræk fra databasen mhp. anvendelse i forskningsprojekter, og udtræk foretages af de dagligt ansvarlige. Der er indtil videre modtaget 22 ansøgninger om data, og leveret data til 14 af disse. Data fra FØTOdabasen er også grundlag for 11 abstracts, der blev antaget til den netop overståede føtalmedicinske verdenskongres (http://www.isuog.org/worldcongress/2012/) Anbefalinger Tilbuddet om 1. trimester ultralydskanning og risikovurdering for trisomi 21 synes velfungerende på alle afdelinger. Der ses dog i perioden en stigning i screenpositiv raten, der nationalt nu er tæt på 6%, og på enkelte afdelinger er over 6%. Det skal dog bemærkes at der i samme periode også ses en lille stigning i detektionsraten af trisomi 21. Man bør derfor på nationalt plan diskutere de anvendte parametre og kvalitetsindikatorer, med henblik på en evt. justering af screenings performance. Det bør ligeledes diskuteres om alle afdelinger bør anvende de samme screeningsparametre. Registrering af misdannelser bør etableres i Astraia på alle afdelinger, på ensartet facon i henhold til en kodemanual. Ud fra erfaringerne med nakkefoldskanning, og da misdannelsesområdet er endnu mere vanskeligt tilgængeligt, vurderer vi at det vil kræve tilknytning af en person dedikeret hertil i en periode, om muligt ved deltidsansættelse af en føtalmediciner til databasen. Vedkommende skal være ansvarlig for implementering af diagnosekodning af misdannelser på alle danske afdelinger. På den måde håber vi i løbet af de næste år eller to at blive i stand til at levere detektionsrater for en række betydende misdannelser. 5

6 Baggrund og formål I Danmark er ca. mellem og kvinder gravide årligt. Siden 2004, hvor Sundhedsstyrelsen kom med nye nationale retningslinjer for prænatal vejledning og diagnostik, er alle gravide blevet informeret om muligheden for at få foretaget en risikovurdering for Downs syndrom i graviditetsuge 12 og en skanning for misdannelser omkring graviditetsuge 19 (http://www.sst.dk/publ/publ2004/informeret_valg.pdf). Omkring 90% af de gravide tager imod tilbuddet om en skanning i første trimester, og hovedparten af alle gravide får foretaget en misdannelsesskanning i andet trimester. Såvel alvorlige kromosomfejl som medfødte misdannelser er tilstande med øget morbiditet og mortalitet, og der er betydelige samfundsmæssige udgifter forbundet med diagnosticering og behandling af disse sygdomme. Inden 1. trimester screeningsprogrammet blev landsdækkende fødtes ca. 70 børn med Downs syndrom årligt. Siden 2005 er dette tal mere end halveret, i 2011 blev der således født 21 børn med Downs syndrom. Dette fald skyldes formentlig at, med tilbuddet om screening til alle, har markant flere gravide fået mulighed for at tage stilling til om de ønskede at fortsætte graviditeten med et foster med Downs syndrom. Der bliver årligt i Danmark diagnosticeret ca alvorlige kromosomanomalier hos fostre, hvor forældrene oftest ender med at vælge at afbryde graviditeten (tal fra Dansk Cytogenetisk Central Register). Der fødes i Danmark årligt ca børn med én eller flere misdannelser (Sundhedsstyrelsens misdannelsesregister). FØTOdatabasen indeholder oplysninger om ultralydfund og biomarkørundersøgelse foretaget i første trimester som led i 1.trimesterskanningen og risikovurderingen for alvorlig kromosomsygdom. Desuden indeholder FØTOdatabasen ultralydfund ved 19 ugers misdannelsesskanningen, samt ultralydfund ved skanninger senere i graviditeten. Registreringen af 2. og 3. trimester diagnostik af anomalier er udelukkende baseret på ICD-10 kodning. Disse oplysninger er sammenkoblet med svar på kromosomanalyser foretaget under og efter graviditeten og med oplysninger om outcome af graviditeten inkl. eventuelle misdannelser hos barnet fundet efter fødslen. Formålet med FØTOdatabasen er at monitorere kvaliteten af første trimester screeningen ved at vurdere detektionsraten af kromosomanomalier/aneuploidier og screen-positiv raten 6

7 på landsplan, samt for de enkelte afdelinger og regioner. Desuden ønskes samlet overvågning af mulige fostertab på baggrund af diagnostiske invasive indgreb i graviditeten (moderkageprøver og fostervandsprøver). FØTOdatabasen skal derudover opgøre og følge detektionsraten af moderate til svære medfødte misdannelser. Ved at monitorere løbende og konkludere årligt på indkomne data, og ved at give afdelingerne feed-back på egen praksis forventes det, at kvaliteten af det prænatale screeningstilbud i Danmark på landsplan kan optimeres og fastholdes på højt niveau. FØTOdatabasens indikatorer: Kvalitetsområde Indikator Standard Downs syndrom: 1. Skanningstidspunkt Andel gravide, der får foretaget nakkefoldskanning > 80 % 2. Patient-flow Antal nakkefoldskanninger per afdeling > 1000/år 3. Størrelse af risikopopulationen (screen-positiv rate) Andel gravide med risiko >1:300, baseret på maternel alder, nakkefoldskanning og doubletest 4. Detektionsrate Andel fostre med Downs syndrom, der påvises ved 1. trimester 5. Abort efter invasiv fosterdiagnostik Medfødte misdannelser: screening Andel gravide, der aborterer utilsigtet efter: a) moderkageprøve b) fostervandsprøve Standarden skal vurderes ud fra, at abortrisikoen forbundet med moderkageprøve og fostervandsprøve er ca. 1%, som skal lægges oveni den spontane abortrate, som er højere ved tidspunktet for moderkageprøve, ca. 12 uger, end ved fostervandsprøve, ca. 16 uger. < 6 % > 80 % < 4,0 % < 2,5 % 6. Skanningstidspunkt Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning > 80% 7. Patient-flow Antal misdannelsesskanninger per afdeling > 1000/år 8. Detektionsrate for: a) neuralrørsdefekter b) bugvægsdefekter Andel fostre med acrani, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) Andel fostre med neuralrørs-defekt, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). Andel fostre med bugvægsdefekt, der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) Andel fostre med bugvægsdefekter, der påvises ved der påvises ved nakkefoldskanning (uge 11-14) eller misdannelsesskanning (uge 17-22). > 50 % > 90 % > 50 % > 90 % 9. Total detektionsrate Andel fostre med én eller flere moderate eller svære misdannelser, der påvises prænatalt > 50 % 7

8 Screening for kromosomfejl og misdannelser Ved første trimester skanningen vurderes primært risikoen for trisomi 21. Herudover foretages også en risikoberegning for trisomi 13 og trisomi 18. Trisomi 21 er associeret med varierende grader af mental retardering, og en række andre medfødte misdannelser og sygdomme. Trisomi 13 og 18 er alvorligere sygdomme, og i højere grad associeret til svær mental retardering og alvorlige medfødte misdannelser og sygdomme, hvorfor den gennemsnitlige livslængde er under en uge. Den gennemsnitlige livslængde for trisomi 21 er ca. 60 år. Risikoen for at have en medfødt misdannelse især hjertemisdannelse stiger med nakkefoldens tykkelse. Nakkefoldens tykkelse er således udover alvorlige kromosomsygdomme også en markør for hjertesygdomme og andre alvorlige syndromer. Derfor tilbydes gravide, hvor fosteret har en øget nakkefoldstykkelse en fosterhjerteskanning ud over den vanlige misdannelsesskanning. Ved første trimester skanningen foretages ikke en screening for misdannelser, men nogle af disse forventes alligevel påvist, idet man i forbindelse med nakkefoldskanningen og målingen ser fostret i flere forskellige planer. Man vil derfor ofte diagnosticere nogle af de mest iøjnefaldende misdannelser ved 1. trimester risikovurderingen, bl.a. anencefali/akrani og bugvægsdefekter. Ved gennemskanningen for misdannelser i andet trimester gennemgås fostrets anatomi inkl. de indre organers anatomi systematisk mhp. at udelukke eller påvise medfødte misdannelser, herunder bugvægsdefekter og neuralrørsdefekter.der findes to typer bugvægsdefekter, omfalocele og gastroschise. Begge typer kan indeholde tarm, og sjældnere lever og blære, som ligger ude i fostervandet. Når det drejer sig om omfalocele, er organerne omgivet af et lag bughinde, medens dette ikke er tilfældet for gastroschise. Omfalocele er i mere end 65% af tilfældene associeret til alvorlige kromosomanomalier (oftest trisomi 18) eller andre misdannelser, medens fostre med gastroschise i næsten alle tilfælde kun har denne misdannelse. Neuralrørsdefekter omfatter misdannelser af hjernen som følge af manglende lukning af kraniet (anencephali) og misdannelser af hjerne og rygmarv, som følge af manglende lukning af rygsøjlen (rygmarvsbrok). Fostre med anencefali kan ikke overleve i længere tid, og der er markant øget risiko for spontan abort, intrauterin død og kompliceret graviditetsforløb. 8

9 Rygmarvsbrok er en samlet betegnelse for et meget stort spektrum af medfødte columna/medulla sygdomme, hvor de letteste grader kan diagnosticeres som tilfældigt fund, og hvor de sværere grader er associeret med alvorlig morbiditet (inkl. kromosomfejl) og meget nedsat livslængde. De alvorligste grader af sygdommen er uforenelige med liv på længere sigt. Hydrocefalus er en medfødt sygdom med for meget væske i hjernens ventrikler, og ses som isoleret misdannelse, eller associeret med en række andre misdannelser, bl.a. rygmarvsbrok. Svære grader af hydrocefalus er associeret med svær mental og fysisk retardering. Historik Ideen til FØTOdatabasen er skabt af forskningsudvalget under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi s (DSOG) FØTOSandbjerg gruppe i , og videreført af et selvstændigt FØTOdatabase-udvalg under Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS). DFMS er et nationalt, tværfagligt selskab, som organiserer læger, sonografer og andet personale, der varetager prænatal diagnostik i Danmark. Således har der været landsdækkende accept af databasens tilblivelse fra start. I 2007 blev FØTOdatabasen bevilget støtte fra Danske Regioners Udviklingspulje til opstart af databasen, og derefter har databasen løbende modtaget årlige bevillinger fra Danske Regioners Databasepulje. I tæt samarbejde med Kompetencecenter Øst er der siden 2007 arbejdet på udvikling af den IT- platform, som FØTOdatabasen er baseret på. En væsentlig del af FØTOdatabasens data hentes fra de enkelte afdelingers Astraia servere, der indeholder ultralyddata. Udvikling og opstart af databasen har været forsinket pga. en nødvendig national opgradering til en version af Astraia, som har kunnet supportere den webbaserede sending af data fra de lokale Astraia servere til den fælles FØTOdatabase server. Siden januar 2008 har alle landets afdelinger, der foretager første trimester skanninger, ensartet indtastet de data, der skal anvendes i FØTOdatabasen, samt anvendt de samme reference kurver for biometrier og anvendt samme cut-off for tilbud om invasiv diagnostik. Derfor indeholder FØTOdatabasen nationale data fra 1. januar 2008 og frem, på trods af, at data ikke har været samlet i den fælles database før foråret De første år har databasen primært fokuseret på indrapportering og afrapportering af data fra første trimester screeningen (indikator 1-5). Dette skyldes at registreringen af misdannelser fundet ved skanning i 2. og 3. trimester udelukkende er baseret på ICD-10 koder. Det viste 9

10 sig hurtigt, at sjældent forekommende sygdomme som medfødte misdannelser ICD-10 kodes på forskellig måde på landets afdelinger, hvorfor disse data ikke er egnede til kvalitetsmonitorering. Der har været nedsat en arbejdsgruppe under DFMS og DSOG som gennem det sidste år sammen med Sundhedsstyrelsen har arbejdet på at udforme en kodemanual, med dertil hørende ekstra diagnosekoder og definitioner. Vi havde håbet på, at dette kodemanual var tilgængelig fra 2011, men arbejdet har trukket ud. Rapportering omkring detektion af misdannelser er derfor stadig vanskelig i databasen. Vi har tilknyttet overlæge PhD Olav Bjørn Petersen fra Aarhus Universitetshospital til i slutningen af 2012 og starten af 2013 at rejse rundt på landets afdelinger for at ensrette kode- og registreringspraksis af medfødte misdannelser. Endvidere er det ønskeligt at understøtte misdannelsesregistreringen med andet end ICD-10 kodede data. I lighed med 1. trimester registreringen, er der et stort ønske om at overføre oplysninger fra Astraia vedr. misdannelser, idet misdannelser i Astraia også registreres ved afkrydsning i et anatomi-baseret system. Overførsel af disse data vil også være en kvalitetsmæssig forbedring af misdannelsesregistreringen i FØTOdatabasen. Med disse tiltag regner vi med at kunne optimere datakvaliteten væsentligt. Alle landets afdelinger, der foretager ultralydsskanning af gravide, rapporterer ind via Astraia til FØTOdatabasen. Næsten alle ultralydsskanninger, der foretages i Danmark, udføres i offentligt regi. En spørgeskemaundersøgelse til private klinikker har vist, at < 1 % af nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger i Danmark udføres på de private klinikker. Organisation Databasen var oprindelig forankret under DSOGs FØTOSandbjergs Forskningsudvalg. Fra 2010 er FØTOdatabasen forankret i DFMS under selskabets forskningsudvalg. Forskningsudvalget har nedsat databasens styregruppe som består af gynækologiskobstetriske repræsentanter fra de 5 regioner, en repræsentant for Dansk Cytogenetisk Centralregister samt fra Enhed for Klinisk Information og Data (medlemmer af styregruppen, bilag 1). 10

11 Den daglige projektledelse af databasen varetages af formand for styregruppen, professor Ann Tabor i samarbejde med læge, PhD Charlotte Ekelund, overlæge PhD Olav Bjørn Petersen og cand.scient.adm. Sanne Østergaard. Sanne Østergaard står for den daglige sekretariatsfunktion og for udtræk af databasen til projekter sammen med Charlotte Ekelund. Olav Bjørn Petersen er ansvarlig for projekt omkring optimering af misdannelsesregistreringen på landsplan og i databasen. 11

12 Dataindsamling og metode FØTOdatabasens datagrundlag består af 3 overordnede datakilder (figur 1): Astraia data fra alle landets afdelinger Dansk Cytogenetisk Centralregister (DCCR) Fødselsregisteret/Landspatientregisteret (LPR) Næstved Skejby Herlev Horsens Opbygning Fødselsregisteret og LPR Webbaseret sending af XML filer Dansk Cytogenetisk Centralregister Webbaseret analyseportal Figur 1. FØTOdatabasens datakilder Astraia data Alle landets afdelinger på offentlige sygehuse, hvor der udføres ultralydsskanning af gravide anvender Astraia software som elektronisk journalsystem. Tidligere har eneste undtagelse været misdannelsesskanninger foretaget på Bornholms Sygehus, men siden registreres alle skanninger foretaget på Bornholm også i Astraia. FØTOdatabasen har således været landsdækkende mht. nakkefoldsskanning siden 2008, og er nu også landsdækkende mht. misdannelsesskanning for offentlige sygehuse. I Astraia indtastes alle relevante ultralyddata og biokemiske data, oplysninger om maternelle baggrundsfaktorer, og i Astraia foretages risikoberegningen for Downs syndrom. Disse data indtastes som led i den kliniske håndtering af de gravide, og ikke af hensyn til FØTOdatabasen. Alle de gynækologisk obstetriske afdelinger har en Astraia- 12

13 ansvarlig person (sonograf eller læge), der varetager kontakten til FØTOdatabasens styregruppe, og inddrages i validering af data fra egen afdeling. Der er til hver lokal Astraia server tilkoblet en IT-funktion, som dagligt udtrækker de definerede data, som skal sendes til FØTOdatabasen, og sender dem via en webservice til FØTOdatabase-serveren. Det er ikke alle data fra de lokale Astraia-servere, som bliver sendt, idet det kun er udvalgte data, der har relevans for databasens formål, der sendes videre. Datakvaliteten af data fra Astraia har vist sig at være særdeles god. Inden FØTOdatabasens opstart var det nødvendigt at definere hvilke data, der var obligatoriske at indtaste i Astraia i forbindelse med en nakkefoldsskanning og en misdannelsesskanning. For at opnå en så høj datakomplethed som muligt på Astraia data, blev der på landsplan indført et valideringstjek af nakkefoldsskanninger og misdannelsesskanninger lige efter at data er indtastet i Astraia. Astraia tjekker således om de data, som skal bruges i FØTOdatabasen, er indtastet og melder tilbage til den, der har indtastet, såfremt der er data, som mangler. Op til databasens opstart blev der ligeledes opnået landsdækkende enighed om, hvilke biometri referencekurver vi anvender i Danmark, hvorledes biometrierne måles og hvorledes gestationsalderen fastsættes. Cytogenetiske data Dansk Cytogenetisk Centralregister er en selvstændig databaseenhed, som fra alle landets 5 klinisk genetiske afdelinger modtager en kopi af svaret på alle udførte karyotypeundersøgelser. Fra Cytogenetisk Centralregister modtages hver 3. måned et udtræk over karyotypesvar på alle prænatale prøver (moderkageprøver (CVS), fostervandsprøver (AC) og fosterblodprøver). Desuden modtages karyotypesvar på prøver fra abortvæv og på alle postnatalt diagnosticerede kromosomabnormiteter. Datakvaliteten fra Cytogenetisk Centralregister er meget høj og datakomplethed er tæt på 100%. Data fra Cytogenetisk Centralregister er baseret på tidspunkt for diagnose. Da vores data baseres på tidspunkt for screening, vil der ikke være fuldstændig tidsmæssig overensstemmelse mellem Cytogenetisk Centralregisters data og vores data. Fødselsregisterdata/LPR data Fra fødselsregisteret, som er baseret på LPR data modtages data omkring eventuelle komplikationer i graviditeten og fødselsoutcome-data. 13

14 Fra LPR fås udtræk omkring provokerede og spontane aborter. Analyseportalen I Analyseportalen sammenkøres data vha. af mors CPR nummer, således at der for hver graviditet som oftest er registeret outcome i form af fødsel eller abort, et eller flere ultralydsforløb og eventuelt en cytogenetisk undersøgelse. Vi har udformet klare regler for, hvorledes outcome af hver graviditet defineres, for at sikre korrekt sammenkobling af outcome data med den rigtige graviditet. Variabelliste for FØTOdatabasen inkl. oplysning om primære datakilder er vedlagt som bilag 2. Dækningsgrad Dækningsgraden er den andel af det samlede antal udførte nakkefoldsskanninger i Danmark, der er registreret i databasen. Som det fremgår af afsnittet om Astraia-data, er alle nakkefoldsskanninger registreret i databasen, fraset de ganske få der foretages i privat regi. Dette tal er mindre end 500 om året, dvs. dækningsgraden vurderes til at være over 99%. Datakomplethed VI har valgt at vurdere datakompletheden på to niveauer: Kompletheden af data der indtastes lokalt i Astraia er vurderet ud fra, hvor mange af de gravide, der får foretaget en nakkefoldsskanning, også er registeret med BMI og rygestatus. Højde, vægt og rygestatus er variable, som vi har defineret som værende obligatoriske at indtaste i forbindelse med en nakkefoldsskanning. I 2011 var det kun 180 (0,4%) ud af registrerede nakkefoldsskanninger, som ikke havde indtastet rygestatus, medens 1,8% manglede oplysninger om BMI (Figur 2). Datakompletheden af indtastningerne lokalt vurderes derfor til at være meget høj. 14

15 Andel af nakkefoldskanninger (%) med manglende BMI eller rygestatus BMI missing Rygning missing Figur 2. Andel kvinder, der ved nakkefoldskanning ikke får indtastet data vedrørende BMI eller rygestatus Kompletheden af den meget komplekse sammenkobling af data, der sker mellem Astraia, DCCR, fødselsregisteret og LPR er forsøgt vurderet ved at bestemme antallet af graviditetsforløb i databasen, som ikke har et registeret outcome af graviditeten i form af fødsel eller abort. 60 Andel af nakkefoldskanninger uden registreret outcome (%) forløb uden outcome Figur 3. Andel graviditetsforløb, hvor der efter nakkefoldskanning ikke er registreret outcome af graviditeten I 2008, 2009 og 2010 er andel uden registreret outcome lidt over 1%, hvilket anses for meget tilfredsstillende. Der vil være nogle gravide som fraflytter landet og derfor ikke har 15

16 en registreret fødsel i Danmark. Som det ses af figuren er andelen væsentlig højere for 2011 (49%). Forklaring på dette er, at FØTOdatabasen kun indeholder fødselsregistreringer frem til 31. december 2011, dvs. at der endnu ikke er registeret en fødsel på alle de kvinder, som har fået foretaget nakkefoldsskanning i anden halvdel af 2011 med forventet fødsel Det korrekte tal for 2011 vil blive rapporteret i årsrapporten for Datagrundlag for aktuelle årsrapport Datagrundlaget for den aktuelle årsrapport er det FØTOdatabase datasæt, der kunne downloades via FØTOdatabasens SAS-server den 23. august Dette komplette datasæt består af graviditetsforløb. Vi har anvendt SAS Enterprise Guide version samt Analyseportalen, til bearbejdning af data. Statistik Statistiske analyser er foretaget ved hjælp af SPSS, version 15.0 (SPSS, Chicago, IL, USA) samt Excel 2010/2011 (Microsoft, USA). Sammenligning mellem kategoriske variable er foretaget ved hjælp af chi 2 test. Signifikans-niveauet blev sat til 0,05. 16

17 Præsentation af resultater Ikke indikatorrelaterede Figur 4 viser antallet af fødsler i Danmark i årene (data fra Fødselsregisteret). Som det fremgår, er der et markant fald i fødselstallet i antal Antal fødsler per år år Figur 4. Fødsler i Danmark Den gravides alder har betydning for risikoen for Downs syndrom, idet risikoen stiger med maternel alder. Figur 5 viser aldersfordelingen for gravide i Danmark der fik foretaget nakkefoldskanning i perioden , på tidspunktet for nakkefoldskanning. år 32 31, , , , ,5 Figur 5. Gennemsnitsalderen for gravide der fik foretaget nakkefoldskanning i per afdeling 17

18 Indikatorrelaterede Indikator 1: Skanningstidspunkt; Andel gravide, der får foretaget nakkefoldskanning (estimeret) Der er registeret nakkefoldskanninger i FØTOdatabasen foretaget i Andel der fik foretaget nakkefoldskanning: 88,7% Kommentar: Indikatoren opfylder standarden at være over 80% på nationalt niveau. Der er således uændret stor tilslutning blandt de gravide til tilbuddet om risikovurdering for Downs syndrom i første trimester. Det angivne antal vil kun være et estimat af flere grunde. Ved at beregne andelen der fik foretaget nakkefoldskanning ud fra antallet af fødsler, foretages en lille overestimering, da en lille andel af de gravide der bliver nakkefoldskannet aborterer og således ikke når til fødsel. Dette antal er mindre end 1000 kvinder /år. Det er ikke de samme kvinder, der får lavet nakkefoldskanning i et kalenderår, der også føder i det samme år. Der er nemlig et interval fra nakkefoldskanning til graviditeten afsluttes med enten fødsel eller abort, varierende mellem 0 og 30 uger. Vi har derfor valgt at give et estimat for indikator 1, som er baseret på antal kvinder der i 2011 fik foretaget nakkefoldskanning sammenholdt med antal kvinder der fødte i Da fødselstallet aktuelt er faldende vil denne metode underestimere indikator 1. Indikator 1 er yderligere underestimeret på grund af en teknisk fejl, som der er redegjort for på side

19 Indikator 2: Patient-flow; Antal nakkefoldskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af nakkefoldskanninger i singleton graviditeter per afdeling og per region i Patient-flow 2011 Figur 6. Antal nakkefoldskanninger per afdeling i 2011 Patient-flow Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 7. Antal nakkefoldskanninger per region i

20 Kommentar: Alle afdelinger på nær Silkeborg Sygehus opfylder standarden, som er mere end 1000 nakkefoldskanninger per år. Silkeborg Sygehus foretager ikke længere skanninger, da gynækologisk/obstetrisk afdelings funktioner nu varetages af Region Midts øvrige sygehuse. Det bemærkes, at antallet af nakkefoldskanninger i Region Hovedstaden, Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland er relativt konstant, medens i Region Sjælland er antallet faldet fra i 2010 til i 2011, et fald på 22%. Når de indrapporterede data fra afdelingerne i Roskilde, Holbæk og Næstved valideres med udtræk foretaget på afdelingerne, viser det sig at data indrapporteres korrekt fra Næstved, men ikke fra Roskilde og Holbæk. Det drejer sig om et IT-problem, som det ikke har været muligt at få løst før deadline for årsrapporten. Da fødselstallet er faldet, er det samlede antal af skanninger også faldet på landsplan. 20

21 Indikator 3: Screen positiv-rate for Downs syndrom Nedenstående figurer viser screen positiv-raten (SPR) på afdelingsniveau for singletongraviditeter og på regionsniveau for SPR 2011 % Figur 8. Screen-positiv rate per afdeling 2011 % SPR 2011 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 9. Screen-positiv rate per region

22 Kommentar: Standarden er at screen-positiv raten skal være mindre end 6%. Dette opfyldes regionalt såvel som nationalt for Den nationale screen positiv rate beregnet for singleton graviditeter var i ,6% (95% konfidensinterval (CI) 3,5 3,8%), i ,6% (95% CI 4,4 4,7%), i ,0% (95% CI 4,8 5,2%) og i ,9% (95% CI 4,7-5,1%). Screen-positiv raten er baseret på kvindens alder, fosterets alder, nakkefoldens tykkelse hos fosteret og koncentrationen af to biomarkører i moderens blod. I beregningen af screen-positiv raten, kan inddrages yderligere ultrasoniske markører, så som tilstedeværelse af næseben, samt undersøgelse af flow i ductus venosus og over tricuspidalklapperne. Roskilde sygehus, Herlev sygehus, Hillerød sygehus, Holbæk sygehus og Odense sygehus medinddrager næsebenet i nogle eller alle tilfælde, medens Aalborg sygehus medinddrager tilgængelige markører. Da screen-positiv raten er meget afhængig af den gravides alder, må en lille stigning forventes med den stigende alder for fødende kvinder. Den lidt højere gennemsnitlige maternelle alder i RegionH sammenlignet med særligt Region Nord reflekteres i en højere screen-positiv rate i RegionH. Når man ser på afdelingsniveau, må man konstatere, at screen-positive raten i 2011 var højere end 6% på Rigshospitalet, Horsens Sygehus og Odense Universitetshospital. Den højrere screen-positiv rate på Rigshospitalet kan formentlig tilskrives en højere gennemsnitlig maternel alder hos de skannede. Den højere screen-positiv rate på Odense Universitetshospital må desuden tilskrives biokemisk analyse vha. Life Cycle, i stedet for Kryptor som anvendes af de fleste andre klinisk-biokemiske afdelinger. Det har vist sig at Life Cycle har en højere screen-positiv rate, og der arbejdes på Fyn på at få ændret dette. På det årlige møde for føtalmedicinere i Danmark i januar 2012 blev det diskuteret, hvorledes man evt. kan nedbringe screen-positiv raten. Forskellige scenarier så som ændring af cut off for henvisning til invasiv prøve og inddragelse af flere markører i risikovurderingen blev diskuteret. Det blev konkluderet, at man ikke ønskede at sænke screen-positiv raten på bekostning af detektionsraten, idet data viste at anvendelse af en lavere cut-off end den i dag anvendte 1:300 ville resultere i et øget antal screenede med falsk-negativt resultat. Man forholdt sig i den sammenhæng også til den rapporterede lave abortrate efter invasiv test (Årsrapport ; indikator 5). 22

23 Indikator 4: Detektionsrate af Downs syndrom ved første trimester risikovurdering Detektionsraten beskriver andelen af fostre med Downs syndrom, der blev fundet blandt de gravide der ved nakkefoldsskanningen havde en risiko > 1:300, og derved blev screenet positiv. Figur 10 viser detektionsraten for singletongraviditeter på nationalt plan for og figur 11 og 12 på regionalt plan for henholdsvis 2010 og % Detektionsrater År Figur 10. National detektionsrate af Downs syndrom, for årene % Detektionsrate 2010 pr region Hovedstaden Region Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 11. Detektionsrate for Downs syndrom per region i

24 % Detektionsrate 2011 pr region Hovedstaden Region Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 12. Detektionsrate for Downs syndrom per region i 2011 Kommentar: Standarden er at > 80% af fostre med Downs syndrom skal påvises prænatalt. Standarden er opfyldt nationalt. På regionalt plan opfyldes standarden ikke i Region Nord i Det rapporterede tal er dog behæftet med væsentlig usikkerhed pga. det begrænsede antal børn/fostre med Downs syndrom i denne region (Der er i 2011 detekteret 3 ud af 4 fostre med Downs syndrom). Detektionraten for 2010 er justeret i forhold til den rapporterede i Årsrapporten for Detektionraten for 2011 er opgivet præliminært, da datasættet ikke indeholder oplysninger om fostre/børn diagnosticeret med Downs syndrom i 2012, der var screenet i Detektionsraten for 2011 forventes således at være overestimeret. Data fra 2012 vil først være tilgængelige i næste årsrapport, hvor detektionsraten for 2011 således også vil blive rapporteret. Vi har opgjort standarden på nationalt niveau og regionalt niveau for Vi har ikke opgjort detektionsraten per afdeling idet tallene vil være behæftet med stor usikkerhed fordi antallet af fostre/børn med Downs syndrom på hver enkelt afdeling er lille. Der er ikke forskel på detektionsraten i de forskellige regioner. Vi har opgjort detektionsraten således at man selvstændigt kan vurdere effekten af 1. trimester risikovurdering for Downs syndrom. Da nogle enkelte fostre får påvist Downs syndrom senere i graviditeten pga. resultatet af andre undersøgelser, vil den viste detektionsrate være lidt underestimeret i forhold til den totale prænatale detektionsrate. Detektionsraten er opgjort for singleton fostre. 24

25 Indikator 5: Abort efter invasiv fosterdiagnostik. Antallet af moderkageprøver (Chorionic Villus Sampling, CVS) og fostervandsprøver (Amniocentese, AC) registeret i FØTOdatabasen på singleton graviditeter i 2010 og 2011 er angivet i figur 13. FØTOdatabasen indeholder kun data for invasive prøver såfremt kvinden har fået foretaget en nakkefoldsskanning eller misdannelsesskanning. Derfor viser figuren ikke det totale antal invasive prøver foretaget i Danmark i Antal prænatale fosterundersøgelser CVS AC Figur 13. Antal prænatale fosterundersøgelser på singleton graviditeter 2010 og 2011 Andelen af gravide, der får foretaget en invasiv prøve, og efterfølgende er registeret med en spontan abort eller dødfødsel inden fulde 22 uger, er vist i figur 14. Der er ganske få kvinder, der har fået foretaget en invasiv prøve, som ikke har et registreret outcome i databasen. Disse er forsøgt fulgt op, og man har fundet, at det hovedsageligt drejer sig om fejl-registreringer eller kvinder der er fraflyttet landet. Opfølgningen tyder ikke på, at det er spontane aborter, hvilket ville medføre en underestimering af fostertab efter invasiv diagnostik. Graviditeter uden kendt outcome i databasen er fratrukket antallet af prøver, således at det kun er prøver med kendt outcome der indgår i beregningen. I denne årsrapport rapporteres kun tal for Disse tal er en smule anderledes i forhold Årsrapport , idet der er sket opdatering af databasen for 2011 data, hvilket kan have indvirkning på 2010 tallene. Tallene for 2011 er endnu for præliminære til at 25

26 rapportere i aktuelle årsrapport, idet outcome for de gravide, der blev screenet i sidste halvdel af 2011, endnu ikke er registreret i FØTOdatabasen. 2,5 Spontan abort til og med uge 22 efter invasiv prøve 2 1,5 1 0,5 CVS CVS med risiko > 1:300 AC Figur 14. Andel gravide, der aborterer efter moderkage- eller fostervandsprøve

27 Indikator 6: Skanningstidspunkt; Andel af gravide der får lavet misdannelsesskanning Der er registeret misdannelsesskanninger i FØTOdatabasen foretaget i Andel gravide, ud af antal fødsler, der fik foretaget misdannelsesskanning: 88,9% Kommentar: Standarden er at > 80% af de gravide får lavet misdannelsesskanning, og den opfyldes på nationalt plan. Registrering af denne standard baserer sig på at procedurekoden gennemskanning for misdannelser i 2. trimester registreres i Astraia. Tidligere har ikke alle afdelinger foretaget denne registrering lige konsekvent. Fra 2011 foretages denne registrering dog på de fleste afdelinger i Danmark, men der kan dog stadig forekomme en underestimering af andelen som får foretaget en misdannelsesskanning. 27

28 Indikator 7: Patient-flow; Antal misdannelsesskanninger per afdeling/region Nedenstående søjlediagrammer viser antallet af misdannelsesskanninger per afdeling og per region i Patient-flow 2011 Figur 19. Antal misdannelsesskanninger per afdeling i Patient-flow 2011 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Figur 20. Antal misdannelsesskanninger per region i 2011 Kommentar: Standarden er, at der skal foretages > 1000 misdannelsesskanninger per afdeling per år. Standarden er opfyldt for alle afdelinger fraset Silkeborg sygehus, som 28

29 blev lukket som skanningsted i løbet af 2011, hvorfor standarden for 2011 ikke opfyldes. Der er formentlig stadig ikke fuld registering af misdannelsesskanninger udfra procedurekoden i Astraia på Hvidovre Hospital, som ifølge overlæge Finn Stener Jørgensen foretager godt 5000 misdannelsesskanninger årligt (kun knapt 4000 registeringer i FØTOdatabasen). Ligesom der ikke er fuld registrering af alle nakkefoldskanninger fra Region Sjælland, er der også et mindre antal gennemskanninger, der ikke indrapporteres fra denne region, på grund af den omtalte IT-problematik. Nedenstående to figurer (figur 21 og 22) sammenholder antallet af nakkefoldskanninger med antallet af misdannelsesskanninger i Den geografiske bevægelighed af gravide og deres partnere er meget begrænset, hvorfor de allerfleste gravide vil bo i samme region på tidspunkterne for de to undersøgelser. Det fremgår at der på stort set alle afdelinger foretages lidt flere misdannelsesskanninger end nakkefoldsskanninger. Det ser ud til at der på Hvidovre Hospital er en underregistering af antallet af misdannelsesskanninger Nakkefold- og Gennemskanning 2011 NF MS Figur 21. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per afdeling i

30 20000 Nakkefold- og Gennemskanning Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland NF MS Figur 22. Antal nakkefoldskanninger og misdannelsesskanninger per region i

31 Indikator 8. Detektionsrate for neuralrørsdefekter (8a1 og 8a2) og bugvægsdefekter (8b) 8a1: Akrani/anencefali Der er i alt identificeret 11 graviditetsforløb, med præ- eller postnatal diagnose af akrani/anencefali, heraf blev de 6 fundet ved 1. trimester skanningen Kommentar: Standarden er at >50% skal diagnosticeres ved 1. trimester skanningen. Dette er opfyldt da 6 af 11 (54,5%) er diagnosticeret ved 12 ugers skanningen. I alt er 10 ud af 11 (90,9%) fundet senest ved 19 ugers/misdannelses skanningen Alle 11 fik foretaget provokeret abort. 8a2: Neuralrørsdefekt (NTD) Denne diagnose inkluderer ovenstående 11 graviditetsforløb med anencefali/akrani samt yderligere 13 med præ- eller postnatal diagnose af anden type NTD (spina bifida/myelomeningocele) Kommentar: Standarden er at >90% skal diagnosticeres ved 12- eller 19 ugers skanningen. Dette er ikke opfyldt, idet i alt 21 af 24 (87,5%) blev diagnosticeret senest ved 19 ugers skanningen. Imidlertid blev diagnosen kun stillet postnatalt i ét tilfælde. 20 af de 23 med registreret udkomme fik foretaget provokeret abort. To med prænatalt diagnosticeret spina bifida/myelomeningocele var levendefødt, og en var dødfødt. Der mangler udkomme på et graviditetsforløb med prænatal diagnose. 8b: Bugvægsdefekter Der er i alt identificeret 28 graviditetsforløb med præ- eller postnatal diagnose af bugvægsdefekt. Kommentar: Standarden er at >50% skal diagnosticeres ved 12 ugers skanningen, og >90% ved 12- eller 19 ugers skanningen. Dette er opfyldt for 12 ugers skanningen, hvor 20 af 28 (71,4%) blev diagnosticeret. Standarden er derimod ikke opfyldt for 19 ugers skanningen, idet 22 af 28 (78,6%) blev diagnosticeret senest ved 19 ugers skanningen. Alle seks børn med postnatal diagnose var levendefødt. 31

32 Af de 10 prænatalt diagnosticerede med registreret udkomme, fik 9 foretaget provokeret abort, og én resulterede i spontan abort. Der mangler udkomme på 12 graviditetsforløb med prænatal diagnose. Kommentar: I lighed med årsrapporten for , synes der at være et problem med registreringen af misdannelser ved 19 ugers skanningen. Som tidligere omtalt skyldes dette formentligt dels uensartet kodepraksis på de forskellige afdelinger, men dels også det faktum, at ICD-10 ikke er specielt velegnet til registrering af medfødte misdannelser, da de forskellige specialeselskaber har forskellig kodepraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre kvaliteten af middannelsesskanningerne ud fra denne årsrapports data. Der er som omtalt igangsat initiativ i regi af FØTOdatadasen med det formål at få en mere ensartet ICD-10 kodning på alle landets afdelinger. Derudover vil der blive ansøgt om penge fra udviklingspuljen med henblik på en videreudvikling af misdannelsesregistreringen, således at denne suppleres med Astraiadata, der ikke er baseret på ICD-10. Ved en kombination af mere ensartede ICD-10 data, og non-icd-10 data forventes en afgørende øgning i kvaliteten af registrereingen af misdannelser, der er diagnosticeret efter 1. trimester skanningen. 32

33 Indikator 9: Detektionsrate for moderate og svære misdannelser På grund af manglende diagnoseregistrering i Astraia og dermed i FØTOdatabasen, har det ikke været muligt at vurdere denne indikator. Kommentar: Dansk Føtalmedicinsk Selskab arbejder på at få implementeret misdannelseskoder i Astraia, og de enkelte afdelinger er også interesserede heri. Vi forventer at kunne rapportere data for denne indikator fra

34 Bilag 1:Styregruppens sammensætning (oktober 2012): Charlotte Ekelund, læge, ph.d. (Rigshospitalet) Finn Stener Jørgensen, overlæge, dr.med. (Hvidovre Hospital) Susanne Kjærgaard, overlæge, dr.med., klinisk-genetisk afdeling, Rigshospitalet, Repræsentant for Dansk Cytogenetisk Centralregister Lasse Nørgaard, Chefkonsulent (KCKS-Øst, repræsentant for RKKP og Region Hovedstaden) Anette Wind Olesen, overlæge, ph.d. (Kolding Hospital) Olav Bjørn Petersen, overlæge, ph.d. (Aarhus Universitetshospital) Lillian Skibsted, overlæge, ph.d. (Roskilde Hospital) Peter Skovbo, overlæge (Aalborg Hospital) Steffen Sommer, overlæge (Horsens Hospital) Benedicte Stavnstrup, sygeplejerske (Rigshospitalet) Gitte Størup, sygeplejerske (Hjørring Hospital) Ann Tabor, professor, overlæge, dr.med. (Rigshospitalet) Helle Zingenberg, overlæge (Herlev Hospital) Kontaktadresse: Professor, overlæge dr.med. Ann Tabor Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø mail: Telefon:

35 Bilag 2: Variable i FØTOdatabasen. 35

36 36

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Information om fosterdiagnostik

Information om fosterdiagnostik Klinisk vejledning Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering Misdannelsesskanning Dansk selskab for almen medicin - 2005 Information om fosterdiagnostik Genetisk rådgivning Risikovurdering

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2009 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Esofgus Normal oesofagus 2 Oesofagusatresi Oesofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012 Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 2004 Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Overvågning af misdannelser og andre medfødte lidelser

Overvågning af misdannelser og andre medfødte lidelser Overvågning af misdannelser og andre medfødte lidelser Forslag til en fremtidig opdatering af misdannelsesregistreringen i Danmark Karin Helweg-Larsen Thomas Stig Hermansen Anne-Marie Nybo Andersen 2006

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent. Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Tirsdag

Læs mere

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING - 2 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING Fosterdiagnostik og risikovurdering Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen - 3 - FOSTERDIAGNOSTIK OG RISIKOVURDERING

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013.

DrHOFTEBRUD. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013. DrHOFTEBRUD Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud National årsrapport 2013 1. december 2012 30. november 2013 Endelig udgave 6.april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011

Årsberetning 2011. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011 fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2011 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i Region Hovedstaden Årsberetning 2011 Juni 2012 1. INDLEDNING... 3 2. NØGLETAL...

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

"####################################################################################################################$

####################################################################################################################$ "####################################################################################################################$ #######################################################% &&#####################################################################################################'

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. oktober 2013 30. september 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register

Dansk Skulderalloplastik Register Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Herlev Hospital Frederikssund Hospital Køge Sygehus Holbæk Sygehus Næstved Sygehus Dansk Skulderalloplastik

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2013-30.09.2014 Version 4 Februar 2015 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2009 (Data fra 2007 og 2008) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af erytrocytkomponenter Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

1. JANUAR - 31. DECEMBER

1. JANUAR - 31. DECEMBER Dansk Palliativ Database Årsrapport 2013 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Maiken Bang Hansen Mogens Grønvold DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase Årsrapport 2007 (Data fra 2005 og 2006) De mest blodforbrugende diagnoser og kirurgiske procedurer: Brug af komponenter DTDB Dansk Transfusionsdatabase Resumé Hermed foreligger

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Velkommen til. Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Velkommen til. Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus. Region Sjælland Velkommen Program Velkommen til Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Region Sjælland Region Hovedstaden Velkommen til Hvidovre Hospital Hillerød Hospital

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database National Årsrapport 2013 1. juni 2013 31. maj 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Registre i medicinsk forskning. Frank Mehnert SAS Forum København 3. oktober 2012

Registre i medicinsk forskning. Frank Mehnert SAS Forum København 3. oktober 2012 Registre i medicinsk forskning Frank Mehnert SAS Forum København 3. oktober 2012 Om mig Siden 2007 biostatistiker i Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. læst matematik i Tyskland

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014 BUP-ADHD National årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 Dato 18.12.2014 Center for Klinisk Epidemiologi (tidligere Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser) og Regionernes Kliniske

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere