Denne bog tilegnes alle de ubærligt lidende i Danmark uden udsigt til bedring samt til deres pårørende.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne bog tilegnes alle de ubærligt lidende i Danmark uden udsigt til bedring samt til deres pårørende."

Transkript

1

2 Denne bog tilegnes alle de ubærligt lidende i Danmark uden udsigt til bedring samt til deres pårørende.

3 Hanne Holst Rasmussen & Susanne Fink VIL DU LEVE, TIL DU DØR? en debatbog om dødshjælp mellemgaard

4 Vil du leve, til du dør? en debatbog om dødshjælp 2014 Hanne Holst Rasmussen, Susanne Fink og Forlaget mellemgaard Sat med Adobe Garamond og Dense Redaktør: Simon Buchholtz Grafisk produktion: KWG Design, Odense Grafiker: Tine Wichmann Tryk: Toptryk Grafisk A/S 1. udgave, 1. oplag ISBN Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at bringe korte uddrag i forbindelse med anmeldelser. Hanne Holst Rasmussen har tidligere udgivet: Tag piskesmæld alvorligt. Forløb, erfaring og rådgivning (2010)

5 Indhold Forord...7 Indledning...12 Første del Slag mod livet...20 Fysisk forfald...23 Håbefuldt slag for livet...30 Definitiv nedtur...33 Selvmordsforsøg...37 Psykiatrisering og fire år i helvedes forgård...40 Hjerteskærende beslutning...60 En dag i Susannes liv...63 Erkendelse og spæd livsgnist...67 Lov mig, at vi ses igen digt til min mand...75 Anden del De oversete og de glemte...78 Når livet er ubærligt...84 De pårørende...93 Ukrænkelighed...99

6 Et værdigt liv, en værdig død Forseelse Begreber og lovgivning i relation til død og dødshjælp Gråzoner og uigennemsigtighed i forhold til dødshjælp For eller imod aktiv dødshjælp og/eller assisteret selvmord? Aktiv dødshjælp som barmhjertig og næstekærlig livsafslutning? En dansk model Tak Noter...177

7 Forord af Niels Peter Agger, cand.psych. Debatten om aktiv dødshjælp vedbliver med at dukke op i medierne og heldigvis med større og dybere vægt i retningen af, at vi må ændre den nuværende kriminaliserende og uhensigtsmæssige bivirkningsskabende lovgivning. Denne flotte bog er et led i processen. Alle kan se det absurde i, at en dødssyg Jane Hoffmann (ALS) den var nødt til at afslutte et liv, hun ikke længere ønskede at leve, ved at tage på assisteret selvmordsrejse til Schweiz. Pris: kr. Udgiften bør trækkes fra i arveafgiften. Tænk, hvis hun kunne have haft en forberedt/hyggelig død i sit hjem efter aftale med palliative livsafslutningseksperter sammen med sine kære i familiære rammer. Er det ikke den måde, de fleste af os ønsker at gå på? Hollandske tilstande. (Hendes historie er fint udfoldet i sidste del af denne bog). Modbilledet er lidelses-/udtæringsdød i et overbehandlende sundhedssystem fordi dødstabuet stadig er så højt, og man ikke må tage håbet fra folk. Bruges halvdelen af vores sundhedsudgifter ikke på medborgere, der er døde indenfor det næste halve år, fordi vi ikke tør anerkende planeteksistensens begrænsninger? Denne bog er et modigt, spændende og kvalificeret indspark i kampen imod, at statsmagten her i senmoderniteten stadig mener sig beret- 7

8 tiget til at bestemme over borgernes død, og hvorledes den skal foregå naturligt. Vi kan skifte køn, fravælge uønskede børn, få klokkeslætsbabyer ved kejsersnit, gifte os kønsneutralt men vælge dødsudfrielse? Dér sætter systemet grænsen, som Susannes historie så skræmmende illustrerer. Vi ser vores kristelige kulturelle fortid stikke hovedet frem. Kroppen er Guds. Selvmord er synd = dødsstraf. Og kvinder skal føde i smerte. I England lappede man overlevende selvmordere sammen og hængte dem så resolut bagefter, og det var udbredt praksis, at forarmede kvinder slog deres børn ihjel, fordi de så blev henrettet og kunne begraves i indviet jord med himmeltilgang. Undgik at blive kulet ned på rakkerpladsen. Men lad os kaste et hastigt blik på det baggrundstæppe, den nuværende diskussion/magtkamp om aktiv dødshjælp udspiller sig på. Der dør danskere om året. Ca. 40 % dør den langsomme død af kræft, KOL, sklerose, ALS, muskelsvind, gigt, demens, parkinsonisme mv. Vi lever stadig længere. Mænd 76 år. Kvinder 82. Det medicinske system er blevet stadig dygtigere til at holde os i live men skaber dermed også det store problem, at vi i stigende grad lever med forlænget død, hvor kroppen nok tikker videre, men hvor psyken, sjælen, den sociale værdighed og livsautonomien for længst er stoppet. En anden bivirkning er en eksplosiv vækst i antallet af hjernemetastaser samt forkrøblende neurologiske og smerteprægede bivirkninger, der opløser al livsværdighed. Læs denne flotte bog og bliv klogere på dette! Smertehelvedet. Dystoni. Vi har i de sidste 20 år udviklet et dybt imponerende palliativt system i Danmark. 19 hospicer spredt over landet. 3 % dør nu på første klasse. Hospice nævnes stolt i dødsannoncerne. 33 palliative, tværfaglige teams som støtter op ved hjemmedød, død på hospitaler samt i stigende grad i plejehjemsstrukturen. 4 palliative afdelinger. Dødstabuet er på denne måde blevet reduceret der er skabt langt bedre vilkår for alle døende. Men vi har også nået det punkt, hvor man må erkende, at der er en restgruppe, vi ikke kan smertelindre ordentligt, ikke bremse krop- 8

9 pens forfald hos eller give livsmodet tilbage. 1 (Agger 2010) Gruppen, der bare ønsker at afslutte deres lidelser. Dem, der ville anmode om aktiv dødshjælp, hvis det var en mulighed. Det er nogle af disse, der nu vælger en kriminaliseret død for barmhjertighedslægers eller pårørendes hånd, begår selvmord eller bliver selvmordsturister. Hvor mange ville ansøge om aktiv dødsudfrielse? I Holland afslutter ca. 2,5 % af befolkningen livet via ordningen. Det Etiske Råd udmelder konstant, at de ønsker data på området. Men hvad gør de? Snakker snørklet filosofi. Lader sig misbruge af de store professionsgrupper, der ser aktiv dødshjælp som en konkurrerende virksomhed, på trods af vi har gode undersøgelser fra Holland, Belgien mv., der viser, at landene ligger helt i top europæisk med hensyn til udviklingen af palliative care selv om de har aktive dødsudfrielsessystemer. 2 (Chambaere 2011) Kattelemmen, som nogle kalder ordningen. Et kæmpe problem, som denne bog modigt tager op, er, at den palliative udvikling i Danmark i den grad er centreret om døende kræftpatienter. De uafvendeligt døende de terminale, som er døde indenfor det næste halve år. 95 % af hospiceindlagte er kræftramte. Hvad med de andre sygdomsgrupper, hvis liv er et smertehelvede? Som Susanne her i bogen, der i årevis ikke har ønsker at forsætte sin planettilværelse med en smerteforkrøblet krop. Der ikke har formået at gennemføre selvmordet eller en selvvalgt fridød, som vi i nutiden burde kalde det? Der forståeligt nok ikke har kunnet få hjælp af sin elskede til at afslutte livet. Ønsker en værdig, legal, etisk afslutning. Ikke er psykisk syg, men ved sine fulde fem. Disse lidelsesgrupper bliver den næste store udfordring for palliationen. Baggrundstæppet igen. Det er gået op for landets politikere, at de har et stort dilemma i forhold til, at 71 % af befolkningen (især unge) er tilhængere af indførsel af rammefastsat aktiv dødsudfrielse samt at få afviklet det nuværende sumpævl om passiv dødshjælp, livstesta- 9

10 mente, aktiv dødshjælp, sedering via beroligende medicin (en søvn, man aldrig vågner af ). Alle de snørklede begrebet, som denne bog afdækker så flot. Politikerne er overvejende imod afkriminalisering, men de ved godt, at de har et politisk dilemma og at det ikke længere går at gemme sig bag Etisk Råds skørter. En vigtig faktor er mediernes behandling af temaet. De lever af at sælge sensationshistorier. Svælger derfor i, når psykisk syge, børn, en baby i en hjernedøds kvindes krop mv. kan bruges til at problematisere indførslen af aktiv dødshjælp. Hvorfor beskriver de ikke, at man i Holdland/Belgien i over 12 år har haft den aktive dødsvalgsordning? At den er blevet kulturelt accepteret? At den nævnes positivt i dødsannoncer, på lignende måde som hospicedøden er et plusstempel herhjemme? At man nu har teams, der tager rundt og søger for, at livsafslutningen sker ordentligt i hjemlige rammer? Ordningen er skabt af modige læger, som turde anerkende deres begrænsninger. Er der virkelig ikke nogen læger af den kaliber herhjemme? Et samfunds kollektive dødstabuniveau danner rammen for vores allesammens kommende planetlivsafslutning. 3 (Agger & Timm 2010) Bestemmer dødsangstens udbredelse. Fastlægger niveauet af fortielser, fortrængning af alle former for dødspåmindelser, familiehemmeligheder og sætter også grænserne for, hvorledes vi kan bruge døden som en konstruktiv livskvalitetsfaktor. Bogen her viser klart og skræmmende dette. Vi er kommet godt i gang med at reducere dødstabuet. Hospicer synliggør døden. Næste skridt er at lovliggøre aktiv dødshjælp. Tredje skridt er at undervise bredt om sidste hjælp så vi alle bliver mere kvalificerede, når vi møder og konfronteres med døden. Hvorledes får vi indført aktiv dødshjælp i Danmark? Det er simpelt. Stem ved de kommende valg på politikere, som støtter befolkningens ønsker om en legalisering. Politikerne oplevede først 10

11 i 1990 erne, at hospice og omsorg for døende var en folkesag og så flyttede de sig lynhurtigt holdningsmæssigt væk fra standpunktet at dødshospitaler ikke er til dansk mentalitet. At læse denne bog er et flot skridt på vejen mod et værdigt samfund!

12 Indledning Det gælder i livet meget om at passe på, når ens stikord kommer. Søren Aabye Kierkegaard Denne bog handler om angsten for døden. Om distancering til døden. Den tabubelagte død, som vi så nødigt taler om. Selv om vi alle ved, at vi en skønne dag skal dø. Og selv om alt svært kan blive lettere at bære gennem italesættelse. Bogen handler også om etik og moral. Om muligheder for at få hjælp til at dø. Og om mangel på samme. Om ubærlig lidelse og ulidelige smerter, uhelbredelige smerter. Om krænkelse og tab af værdighed. Om at bære sin lidelse med værdighed. Om grænser for lidelse. Om under- og ikke mindst overbehandling. Om svigt, og om at besværlige kronisk fysisk syge mennesker får psykiatriske diagnoser, når de ikke kan passe ind eller hjælpes. Den handler om meget mere. Ikke mindst debat om at få lov at dø på værdig vis, når der ikke længere kan findes en mening med lidelsen. De fleste af os ønsker at dø en helt almindelig død uden smerter i vores eget hjem omgivet af vores kære. Lægevidenskabens kontinuerlige udvikling fører så mange muligheder med sig, at tiden er inde til, at vi hver især overvejer, hvordan vi ønsker vores egen død. Hvad enten vi er unge eller gamle. Vil vi dø, mens vi lever? Eller vil vi slutte livet som levende døde? Vil vi være organdonorer? Vil vi have lægelig behandling for enhver pris? Vil vi 12

13 dø af sygdom, eller vil vi dø af behandlingen? Ønsker vi hjælp til at dø, hvis livet bliver for smertefuldt og ubærligt? Vil vi genoplives med hjertestarter som 95-årige plejehjemsbeboere? Eller vil vi dø en naturlig død? Ønsker vi livskvalitet eller livskvantitet? I et livstestamente kan vi give udtryk for vores ønsker. Begrænsningen ligger dog i, at selvbestemmelse som lovgivningen er udformet i dag fortrinsvist følges, hvis vi har udsigt til at dø om dage til uger, altså er såkaldt uafvendeligt døende. Hvis vi er så uheldige at pådrage os en ubærlig lidelse, der ikke umiddelbart fører til døden, men til stærk invaliditet eller stærke smerter, gælder vores selvbestemmelse ikke. Da har vi ikke ret til at dø, selv om vi ikke længere føler, vi lever. Mange mennesker i Danmark lever med lidelser uden for behandlingsmæssig rækkevidde. Et liv med invaliderende symptomer eller smerter så stærke, at de fleste af os ikke begriber omfanget. Manges liv er én lang tortur. Nogle finder en mening med lidelserne. Andre udholder en tid for derefter at ønske hjælp til at dø; men den mulighed eksisterer ikke i Danmark. Det Etiske Råd og politikerne mener i modsætning til over 2/3 af befolkningen at aktiv dødshjælp fortsat ikke skal legaliseres. En høring i Folketinget i december 2013 bærer umiskendeligt præg af, at debatten handler om ord, mere end om mennesker. Retorikken synes for modstanderne vigtigere end de lidende. 4 (Folketinget 2013). Derfor ønsker vi at være talerør for disse mennesker, sætte dødshjælp til debat og bringe de lidende, der ønsker dødshjælp, ind i debattens lys. Spørgsmålet er, om vi mennesker skal holdes i live for enhver pris? Eller om lovgivningen skal ændres, så vi kan få hjælp til at dø med værdighed med en ubærlig og uhelbredelig lidelse uden udsigt til bedring? Modstandere af legalisering af en mere aktiv form for dødshjælp frygter en glidebaneeffekt i form af, at mennesker, der ikke burde have hjælp til at dø, alligevel får den. Fra mit arbejde som sygeplejerske har jeg mange erindringer om glidebaneeffekter før indførelsen af passiv dødshjælp i Fra uddannelsesstart i 1973 og frem til legaliserin- 13

14 gen i 1993 oplever jeg mangen en patient, der får hjælp til at dø. Respiratorer slukkes, sonder fjernes eller nedlægges ikke. Behandlinger stoppes. Der skrues op for morfindrop m.m. Til trods for at det er ulovligt. Alligevel vælger mange læger før legalisering af passiv dødshjælp at yde denne hjælp. Det samme ser jeg ske i dag, men nu i forhold til aktiv dødshjælp. En del læger yder allerede aktiv dødshjælp, selv om det er ulovligt. Glidebaneeffekten er altså for længst startet. Uigennemsigtigheden i argumenterne mod en legalisering er stor. Der hersker megen indifferens. Hvad enten vi vil det eller ej. Derfor synes tiden inde til, at der for alvor sættes fokus på debatten, således at det, mange læger allerede gør, eventuelt kan legaliseres, så de mennesker, der ønsker at få hjælp til at dø, får denne mulighed. Susanne Fink (som af hensyn til sine pårørende skriver under pseudonym) og jeg selv ønsker med denne bog at flytte debatten fra et akademisk niveau til et niveau, hvor alle mennesker kan deltage, fordi det omhandler os alle. Det er en debat om, hvorvidt menneskelivet stadig er værdifuldt og værd at leve, når lidelsen bliver så ubærlig, at en afslutning er at foretrække. Susanne har behov for hjælp til at dø. I teorien kan vi alle være så uheldige at havne i en lignende situation. Hun repræsenterer således alle de mennesker, der lever et ubærligt liv som levende død, og som har behov for en legalisering af aktiv dødshjælp. En søgning på nettet har afsløret mange andre i lignende situationer. Dem vil vi også inddrage. For at konkretisere debatten handler første del af bogen kun om Susanne og hendes historie. Et dybt indblik i hendes historie gennem hendes hudløse ærlighed var en stor øjenåbner for mig og kan forhåbentlig også være det for andre. Susanne og jeg mødes ved en tilfældighed i maj 2013 gennem artiklen om Susanne i Kristeligt Dagblads serie om aktiv dødshjælp. Susanne er hovedpersonen i artiklen Hun drømmer om at dø. 5 (Schel- 14

15 de 2013). Hun vælger dengang at fortælle sin historie offentligt i håb om at skabe debat og møde forståelse for sit største ønske: At få hjælp til at dø og én gang for alle slippe fri af det smertehelvede, hun lever i. Hun argumenterer helhjertet og åbent og med en sjælden intensitet for indførelse af aktiv dødshjælp og/eller assisteret selvmord. Det fremgår af artiklen, at Susanne har et gammelt piskesmæld (whiplash) samt dystoni (Dansk Dystoniforening beskriver lidelsen således: Ufrivillige spændinger i musklerne, som kan resultere i abnorme bevægelser og stillinger af kropsdele og lemmer ). 6 Artiklen berører mig på en måde, der overrasker mig. På nogle områder minder Susannes forløb om mit eget forløb med diagnosen whiplash. Også jeg har oplevet at få det dårligere og dårligere uden at blive taget alvorligt. Også jeg har i den periode haft et ønske om at dø. Vel at mærke før jeg finder en læge i Tyskland, der både kan diagnosticere øvre nakkeskader og operere, så jeg får mit liv tilbage. Susannes historie giver mig i uhyggelig grad forestillinger om, hvordan min egen tilstand kunne have formet sig, hvis jeg ikke havde fundet muligheden og fået hjælp uden for Danmarks grænser. Et spejl holdes op. Med Susannes historie går det for alvor op for mig, at vi langtfra alle er så heldige. I bogen Tag piskesmæld alvorligt, som jeg bliver i stand til at færdiggøre efter operationen i Tyskland, beskriver jeg mit eget forløb. 7 (Rasmussen 2010). Jeg får kontakt til Susanne gennem den journalist, der har skrevet artiklen om hende. Min intention og bedste overbevisning er på det tidspunkt, at Susanne har brug for aktiv livshjælp og ikke aktiv dødshjælp. Et nærmere bekendtskab med de barske realiteter i Susannes liv afslører dog, at løbet for længst er kørt for hendes vedkommende. Hendes krop er så deform og ødelagt, at selv en tur på toilettet er som at bestige Mount Everest. Tidspunktet for undersøgelse og for slet ikke at tale om eventuel behandling i udlandet er for længst forpasset. Der findes ikke længere en behandlingsmæssig udvej. Susanne ønsker derfor hjælp til at dø, så hun kan fritages for de ulidelige fysiske smerter. 15

16 Vi indleder i stedet en lang dialog først på sms, senere på mail. Susanne vælger at fortælle mig hele sin historie. Hendes stemme er så svag på grund af muskelsammentrækninger i halsen, at hun ikke kan tale i telefon. Således har vi aldrig ført en rigtig samtale. Afsnit for afsnit fortæller hun sin historie, og jeg skriver den ned. På et tidspunkt står det klart for mig, at historien skal bruges. Det er ikke blot mig, der skal have mulighed for at blive klogere. Susanne ønsker inderligt at skabe debat. Hun har gjort sig mange tanker og overvejelser omkring aktiv dødshjælp i Danmark. Ideen til en bog er født. Jeg har umådelig stor respekt og er fuld af beundring for, at en kvinde i hendes situation magter at tage kampen op og aktivt forsøger at ændre holdningen blandt meningsdannerne i Danmark. Det er en stor opgave. Hun gør det intelligent og utrætteligt og som tidligere nævnt hudløst ærligt. Desværre støder hun konstant mod en mur. Mange er berøringsangste i forhold til emnet. Mange mener, debatten skal holdes på et teoretisk plan og ikke iblandes det kød og blod, hun repræsenterer. Måske er det netop det, der er det største problem? Fornægtelsen af, at der findes mennesker i Danmark, der lever uden at have et liv. Mennesker, hvis liv vi aldrig vil byde et sygt dyr? Et dyr i Susannes situation er for længst aflivet. Det er en meget barsk erkendelse. Susanne og jeg har været endog meget uenige i vores synspunkter. Hun vil gerne herfra. Jeg mener, vi skal være her, til vi dør en naturlig død. Støt og roligt kommer Susanne og hendes historie dog ind under huden på mig, og jeg ender med at anerkende Susannes ønske. Efterfølgende fortæller Susanne, at hun i lang tid følger min proces. Når hun har fortalt, kommenterer jeg. De kommentarer, jeg sender hende, har hun fået talrige gange før. Hun beslutter sig dog for at give slip og være afventende. Om processen siger Susanne: Hvis Hanne skal forstå min situation, kræver det, at jeg fortæller ALT. En lang periode sender jeg hele min historie helt ned i det allerdybeste og rædselsfulde. Stille og roligt og 16

17 meget velovervejet sætter vi processen i gang og lader den føre os hen, hvor det føles rigtigt. Hun lægger den strategi, at hun ikke vil forklare og forsvare sig, når jeg fremkommer med de samme synspunkter, som alle andre er fremkommet med. På et tidspunkt kan jeg mærke, at der sker en forandring; for hver gang Hanne tror, min historie ikke kan blive værre, sender jeg hende endnu en alenlang sms med det rædselskabinet, jeg befinder mig i. Jeg ligger bare og venter på, at der kommer en sms med HENDES vendepunkt. Det føles fuldstændig surrealistisk, da det endelig sker. Hun anerkender mit behov. Hun ser det frygtelige dilemma, både jeg og min familie og mine venner er i. Og hun skifter standpunkt. Pludselig bliver hendes styrke og mod også noget, jeg kan mærke gå igennem mig. Jeg mærker, at hun bliver chokeret, når jeg fortæller, hvad jeg er ude i. Jeg begynder at falde til ro. Den frygt, jeg har for, at min kamp er forgæves, ensom, misforstået og spildt, forsvinder i tågerne. Jeg er ikke længere blot en depressiv, der har forsøgt at tage mit liv. Jeg er et menneske med fysiske smerter i sorg. Jeg er ikke længere et psykiatrisk tilfælde, men et menneske med fysiske diagnoser, som giver mig ulidelige smerter. Jeg har fundet en form for ro og afklaring og fået svar på en masse ting, jeg ikke er klar over. Jeg har fået ord til at forklare, og jeg begynder langsomt at hvile mere i mig selv, efterhånden som min historie kommer i sikkerhed nedskrevet. Ydmygelser hører nu fortiden til. Lettelsen er ubeskrivelig, skriver Susanne langt inde i forløbet. Selv husker jeg ikke, hvornår vendepunktet kom. Kun at det skete langsomt, men støt. Jeg bliver nødt til at erkende, at Susannes situation er fuldkommen ubærlig og uløselig, at hun er fysisk syg, og at løbet desværre for længst er kørt. Selv om jeg ikke kan forestille mig, at jeg vil eller kan benytte mig af muligheden for at få hjælp til at dø, hvis den er der, endsige formår at hjælpe hverken Susanne eller andre med at dø, er det mit håb, at Susanne ikke har levet og kæmpet for- 17

18 gæves. Jeg håber som Susanne, at der en skønne dag vil være et tilbud om hjælp til de mennesker, der stadig er ved deres fornufts fulde brug, men befinder sig i en situation, hvor lidelsen er uden ophør og aldrig har udsigt til at blive bedre. Vi ønsker, at de ikke behøver at tage sagen i egen hånd, men at de kan få den nødvendige hjælp. Lige som de kvinder, der i sin tid var nødt til at vælge forfærdelige metoder til at abortere, fik den fornødne hjælp, da abort blev legaliseret. Spørgsmålet er, om det er etisk korrekt at give et andet menneske mulighed for selv at vælge aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, når livet bliver for svært naturligvis inden for skarpt afgrænsede definitioner og kontrollerede forhold og definitioner? Eller om det er etisk korrekt ikke at give en sådan mulighed? Susannes historie i bogens første del er ubarmhjertig, uetisk, ukærlig, ulidelig og ærlig. Den giver indblik i, hvordan et menneske kan ende på herrens mark uden at få den nødvendige hjælp i et land med stolte traditioner omkring medmenneskelighed og et stærkt videnskabeligt baseret sundhedsvæsen. I anden del af bogen beskrives ubærlig lidelse, forseelser, krænkelser, lovgivning, gråzoner og argumenter imod og for legalisering af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Susanne Fink og undertegnede ønsker læseren en god rejse. Hanne Holst Rasmussen

19 Første del Susannes ubærlige lidelse

20 Slag mod livet Ingen kender dagen, før solen går ned. B. S. Ingemann, Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred Allerede som barn udsættes Susanne for hændelser, der påvirker hendes hoved og nakke. Hun forløses med tang under fødslen og bliver efterfølgende slået til live. En voldsom behandling, som moren ofte genfortæller. Mens Susanne er baby, falder hendes mor ned ad en trappe med Susanne i liften. En episode, der ligeledes genfortælles i Susannes barndom. Hun husker selv tre episoder fra syvårsalderen; dels at hun er passager i en radiobil, som påkøres med så voldsom kraft bagfra, at hun slår hovedet ned i fronten; dels at en klassekammerat slår skoletasken ned oven i hendes hoved med voldsom kraft; og dels at hun falder, mens hun skubber en sæbekassebil og slår hagen voldsomt ned i bilen. Desuden husker hun, at hun løb ind i en lygtepæl i fuld fart, at hun væltede på cykel uden at tage fra og slog hovedet, samt at en af familiens ældre greb hende om halsen med sin stok, mens hun var i fart, og trak hende til sig. Som teenager ender hendes første tur på knallert i høj fart inde på forældrenes terrasse. Susanne glemmer alt om håndbremsen i situationen, og hendes nakke udsættes for et voldsomt ryk. Alle disse episoder kan være medvirkende til at gøre Susannes nakke mere sårbar over for yderligere påvirkninger. 20

21 Indtil midt i 20 erne lever Susanne et helt normalt og sorgløst liv. Hun er elsket af sine forældre. Hun og hendes mand, Per, som hun bliver gift med tidligt, elsker hinanden overalt på jorden og er bedste venner. De rejser meget, hører masser af musik, som er deres fælles interesse, og nyder i det hele taget livet med hinanden og deres venner. Alting ændrer sig den dag i 1980, hvor Susanne på vej til arbejde med to kolleger i bilen bliver påkørt to gange. En lastbil blokerer foran. En bil bagved kører op i Susannes bil, mens hun bogstaveligt talt står op, kobler ud og bremser. Der er ingen nakkestøtte i bilen. Da bilen bagved rammer for anden gang, er de aldeles uforberedte. Susanne sidder i påkørselsøjeblikket med hovedet drejet mod højre for at se, om hendes kolleger er okay. Hun er midt i 20 erne og har hele livet foran sig. Hun når før første påkørsel at tænke, hvor højt hun elsker sin mand, og hvor uretfærdigt det vil være, hvis de ikke får mere tid sammen. Fem faktorer gør, at påkørslen påvirker Susanne alvorligt. For det første har hun flere traumer mod nakken i forvejen. For det andet er der ingen nakkestøtte i bilen. For det tredje sidder hun med hovedet drejet ved anden påkørsel. For det fjerde er hun uforberedt. For det femte sker der ikke stor materiel skade, hvilket tyder på, at kræfterne fra påkørslen er overført til bilens passagerer. Efterfølgende ønsker Susanne dog ikke at blive kørt på skadestuen. Hun aner intet om whiplash og risikoen herfor. En vigtig opgave på arbejde venter. Den prioriteres fremfor en undersøgelse af, om der er sket noget alvorligt. Set i bakspejlet er det dér, alle Susannes problemer starter. Hun har ondt i nakken, smerte bag øjnene, ondt i ørerne og følelsen af at have en knytnæve i nakken. Hun bliver overfølsom for lys og høj musik. Kæberne spænder, og hun kan ikke udholde, at tænderne berører hinanden. Arbejdet bliver mere uoverskueligt. Susanne har kvalme, er svimmel og trækker sig i situationer, hun tidligere har fundet udfordrende. I perioder vil hun helst have, at en anden sidder bag rattet, og 21

22 hun bryder sig ikke om, at andre kører for tæt på, eller at hendes mand kører for tæt på andre. Efter en tid er hun nødt til at skifte til et job med færre udfordringer. Et par år senere rejser hun sig fra en stol på sin højtliggende terrasse og falder ned ad en skrænt med store sten. Hun går i kramper, bider ufrivilligt sammen, tisser i bukserne og kan ikke bevæge sig. Hendes mand må bære hende ind i huset. Igen bevirker en vigtig opgave på jobbet, at hun ikke vil på sygehuset og risikere en indlæggelse eller sygemelding. Senere ændrer en kikkertundersøgelse på grund af barnløshed igen situationen til det værre. Formentlig på grund af den kraftige bagoverbøjning af nakken, da hun skal have narkose. Efterfølgende får hun problemer med at rette sig op og bøje bagover på grund af stramninger i mellemgulvet. Hun erkender det dog først, da andre gør hende opmærksom på problemet. Hun opdager herefter, at hun også har problemer, når hun laver gymnastik og jazzballet. Hendes ene ben har fået en tendens til at låse og ikke lystre under lange gåture.

23 Fysisk forfald Ingen gør indsigelser, mens man er rask. Men i det øjeblik, man er fysisk hjælpeløs, er der andre, der overtager magten. Susanne Fink I midten af 80 erne får Susanne tinnitus og problemer med at gå i hårde sko. Hun har fortsat stærke smerter i både nakke, kæber og hoved, som lægen mener stammer fra visdomstænderne. De fjernes ved fire store operationer over et år. Dertil kommer 16 rodbehandlinger af en knækket kindtand efterfulgt af rodamputation. Alt dette afstedkommer voldsomme belastninger af kæbe og nakke. En kæbespecialist giver hende blokader i de smertende gummer, samt en bidskinne, og hun sendes til en fysioterapeut. En endeløs hær af behandlere følger fra zoneterapi til akupunktur, kiropraktorer, healer osv. I begyndelsen af 90 erne må Susanne og hendes mand sælge deres dejlige hus. Susanne formår ikke længere at deltage i rengøring og havearbejde. Flere og flere gøremål lægges på hylden. Også træningen og at holde sig i form, som hun ellers altid har lagt stor vægt på, må hun gradvist opgive, fordi det belaster og forværrer tilstanden. Kun spadsereturene er tilbage, da hun midt i halvfemserne har cyklet sin sidste tur. På det tidspunkt tager Susanne på ferie i Hongkong. Hun sidder i en gammel og stiv bus med et barn på skødet. Da bussen kører over et 23

24 stort bump, passer hun instinktivt på barnet og når ikke at tage vare på sig selv. Hun kastes frem og tilbage og får et ordentligt stød mellem skulderbladene. Efter hjemkomsten hører Susanne for første gang ordet whiplash hos en kiropraktor, som tager funktionelle røntgenbilleder og er meget i tvivl, om han vil behandle hende. Han mener, at skaderne er så gamle, at Susanne har kompenseret for meget til at kunne slippe de tillærte bevægelser. Efter fælles drøftelser vælger han dog at behandle Susanne. De første gange bilder hun sig selv ind, at det hjælper. Han giver hende kraftigt forbud mod at danse, og mod at gå ned i hugsiddende stilling. Hun hører dog desværre ikke efter, fordi hun elsker at danse. Et stykke inde i forløbet vælger hun at danse den halve nat inkluderet hugsiddende boogie-woogie. Dagen efter får Susanne et smæld i hele kroppen, så hun næsten ikke kan bevæge sig. Kiropraktoren fortsætter sin behandling i et års tid mere. Susanne får dog flere og flere problemer i kroppen. Blandt andet smerter i ryg og hofter. Hun må ofte sætte sig. Ligegyldigt hvor hun befinder sig. Hårdt fodtøj giver hende store problemer. Hårde såler og stiletter udskiftes med gummisåler og kondisko. Hun lider også af de typiske whiplashsymptomer som kvalme, svimmelhed, tinnitus og lysoverfølsomhed. Susanne skifter job og bliver på et tidspunkt fyret på grund af nedskæringer. Hun tager herefter forskellige vikarjobs og ender med et deltidsjob efter en sygemelding. Flere spørger, om det er klogt. Susanne har længe haft svære problemer med at arbejde. Det forværrer hendes smerter. Atter bruger hun sin viljestyrke, men erkender i dag: Med det job når jeg at nedbryde mig selv yderligere. Susanne indser til sidst sandheden i det, en socialrådgiver tidligere har sagt, da hun i midten af 90'erne forhører sig om, hvordan hun er stillet, hvis hun ikke klarer sit arbejdsliv. Det er mennesker som dig, loven er lavet 24

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet

Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991. Velkommen til livet Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1991 Velkommen til livet Med hvilken ret kan de, som afviser fosterdiagnostik, idømme nogle af deres medmennesker livsvarige smerter fysisk og psykisk, spørger Else Glerup,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere