VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE"

Transkript

1 NOTAT VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvis Margrethe Vestager som forventet klarer høringerne i Europa- Parlamentet, vil hun overtage en magtfuld post som konkurrencekommissær, hvor hun får stor indflydelse på den videre udvikling af EU s indre marked. Hun kan stoppe statsstøtte i medlemslandene og forhindre, at de største virksomheder misbruger deres markedsdominans. Hun skal sikre, at EU- reglerne bliver overholdt, lægge en klar linje i konkrete sager og udstede bøder. Hård konkurrence presser virksomhederne til at øge produktiviteten, at sænke omkostningerne og holde priserne nede til gavn for forbrugerne. Derfor er EU s konkurrencepolitik helt afgørende for at skabe vækst og styrke Europas konkur- renceevne. Konkurrencepolitik handler således ikke bare om at få det indre marked til at glide nemt og sikre forbrugerne de bedst mulige priser, men også om at sikre europæiske virksomheder et stærkere udgangspunkt i en globaliseret verden. Det er her afgørende, at Margrethe Vestager får positioneret sig som en stærk kommissær, der sikrer fair og rimelige rammer og forstår den hårfine balance, hvor øget konkurrence både giver bedre vækstvilkår for virksomhederne, samtidig med at der tages hensyn til forbrugerne. Der venter store ændringer på det indre marked, og Margrethe Vestager og hendes generaldirektorat får en central rolle i at håndtere og gennemføre dem. Udviklin- gen af det indre marked for energi og det digitale marked vil påvirke konkurrence- politikken, og i konkrete sager skal konkurrencekommissæren være klippesolid garant for, at der føres en fair, neutral og håndfast linje i sager over for nogle af Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 verdens største selskaber. Det gælder bl.a. sagerne mod Google og Gazprom, der arves fra den afgående konkurrencekommissær, Joaquín Almunia. Gazproms ønske om at indføre en gasledning gennem dele af Europa er positivt for de lande, der vil aftage energien, men vil kræve et kompromis med den frie konkurrence og en undtagelse fra EU s tredje energipakke. Hvordan Vestager afgør den verserende sag om Gazproms misbrug af markedsdominans kan derfor ende med at have stor betydning for, om der etableres en ny gasledning. Vestagers beslutninger kan altså både have indflydelse på energimarkedet, Gazprom og være en brik i EU s forhold til Putin. I udviklingen på det digitale marked og inden for telekommunikationssektoren har den tyske forbundskansler Angela Merkel og kommissionsformanden Jean- Claude Juncker været fortalere for en vis opblødning af konkurrencereglerne, så europæi- ske virksomheder i højere grad kan modstå det globale pres. Det er vigtigt, at Vestager ikke slækker på konkurrencereglerne for at lave en form for europæisk protektionisme eller favorisering i forhold til bl.a. amerikanske virksomheder. Det er i hele EU s interesse at sikre et velfungerende indre marked med hård konkur- rence for alle, så innovation og udvikling af nye teknologier og nye markedsløsnin- ger kommer forbrugerne til gavn. Den afgående konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, valgte ofte forligsvejen, og mange sager om fusioner og markedsdominans blev afsluttet uden forbud eller bøder. Han valgte til gengæld en hårdere linje i anti- kartelsager med bøder til 167 virksomheder siden Margrethe Vestager står over for et principielt valg og skal tage stilling til, hvorvidt hun mener, der er behov for at lægge en ny og hårdere linje. Hvis Vestager vælger en hårdere og mere kontant linje end sin forgænger, kan det medføre mere administrativt arbejde, men det kan samtidig give højere indtægter i form af bøder. Margrethe Vestager bl.a. søge inspiration i USA og introducere nye redskaber over for brud på konkurrencepolitikken. Hun kan f.eks. gå efter personerne i stedet for den samlede virksomhed ved at introducere personlige bødestraffe. Samtidig kan hun arbejde for mere fælles koordinering mellem landene i brugen af fængselsstraf- fe. Et brud på konkurrencereglerne bør udløse de samme konsekvenser i hele EU. Øget samarbejde med konkurrencemyndighederne både i de enkelte medlems- lande og globalt med konkurrencemyndighederne fra USA til Asien kan også være afgørende for at sikre en effektiv implementering af reglerne på tværs af lande- grænserne. 2

3 HOVEDKONKLUSIONER: Konkurrencepolitik ses ofte som en balanceakt mellem forbrugerpolitik og hensynet til at sikre virksomheders overlevelse og bevare jobs. I den nye Kommission skal Margrethe Vestager sikre forbrugerne rimelige pri- ser og samtidig medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser i EU. Krisen og globaliseringen lægger pres på konkurrencekommissæren for at tillade flere fusioner samt statsstøtte til kriseramte virksomheder. Det er vigtigt, at Margrethe Vestager ikke giver efter for politiske ønsker om at give mere statsstøtte. Margrethe Vestager får en central rolle i at fremme udviklingen af det indre marked for energi og på det digitale område. Samarbejdet med øv- rige kommissærer bliver afgørende. Gazproms ønske om at anlægge en gasledning gennem dele af Europa sætter EU i et dilemma, hvor Margrethe Vestagers stemme kan blive afgø- rende. For at modstå det globale pres har Angela Merkel og Jean- Claude Juncker varslet ændringer, der vil svække konkurrencereglerne for fusionering af televirksomheder. Det er Margrethe Vestager, der skal lægge det endelige snit og sikre, at der også er hård og fair konkurrence på det digitale om- råde. Sagen mod Google om misbrug af markedsdominans har betydning for mange virksomheder og aktører, og opmærksomheden på Vestager vil være enorm, når hun skal beslutte, om EU skal søge forlig eller starte en reel sag mod Google. Margrethe Vestager kan bl.a. hente inspiration til sin kommissærpost i USA, der har succes med en udvidet brug af forlig og personlige straffe. Margrethe Vestager har mulighed for at sætte et personligt aftryk på posten som konkurrencekommissær og vælge en anden og måske hårde- re linje end hendes forgænger. 3

4 Torsdag d. 2. oktober skal Margrethe Vestager i høring hos Europa- Parlamentet. Hvis alt ender som forventet, vil hun komme igennem nåleøjet og snarligt indtage posten som ny konkurrencekommissær. Dermed vil hun få en af de mægtigste og vigtigste poster i Kommissionen, for ingen andre kommissær har en så direkte og udøvende magt som netop konkurrencekommissæren. Hun kan uden indgriben fra Rådet og Parlamentet udstede bøder og lægge sager an mod både virksomheder og medlemslande. Men hendes afgørelser skal også efterfølgende kunne stå deres prøve ved EU- Domstolen. Margrethe Vestager træder til på et tidspunkt, hvor konkurrencepolitikken står over for en række udfordringer. Der er et stærkt politisk og økonomisk pres fra flere sider for at slække på statsstøtteregler og for at føre en mere lempelig kurs, der kan føre til nye job i den sløve europæiske økonomi. Samtidig er der risiko for, at det indre marked ender med at blive fragmenteret og nye barrierer bygges op i udvalgte brancher. Det er her vigtigt, at konkurrencekommissæren som Vestager også selv påpeger i sit skriftlige svar før høringerne i Europa- Parlamentet vil "håndhæve en fair og neutral konkurrencepolitik", og at "håndhævelsen af EU s antitrust- regler skal forhindre dominerende virksomhe- der i at ekskludere konkurrenter fra markedet". 1 Konkurrence for vækstens skyld Konkurrencepolitik er flere gange blevet italesat af Europa- Kommissionen som værende forbrugerpolitik. 2 Det handler om at beskytte forbrugeren mod urimelige høje priser og sørge for, at de bedste varer er på hylderne. Dybest set gælder det om at sikre, at der er et velfungerende indre marked i EU, hvor virksomheder kan konkurrere på lige fod. I det brev, som Margrethe Vestager modtog fra kommissionsformand Jean- Claude Junckers, da hun blev udnævnt, placeres vækstdagsordenen dog helt centralt. Således lader Juncker den kommende konkurrencekommissær forstå, at konkurrencepolitik er et af de områder, hvor Kommission har enekompetence, og handling på dette punkt vil være afgørende for at vores job- og vækstagenda bliver en succes. 3 Behovet for vækst og stærke virksomheder, der kan modstå den økonomiske krise og den globale udvikling, stod ikke så højt i jobbeskrivel- 1 Answers to the European Parliament, Margrethe Vestager, Competition. (http://www.elections2014.eu/en/new-commission/hearing/ hea65209) 2 Om konkurrencepolitik på Europa-Kommissionens hjemmeside (http://ec.europa.eu/competition/consumers/what_da.html) 3 Mission letter to Margrethe Vestager, Commissioner for Competition, European Commission (2014):

5 sen for fem år siden 4, men det er langsomt blevet en del af hverdagen for Joaquín Almunia, bl.a. på grund af den økonomiske krise. Denne forskydning vil efter alt at dømme fortsætte i de kommende år. Statsstøtten har siden 2012 gennemgået en modernisering, der bl.a. skal sikre hurtigere behandling af ansøgninger om statsstøtte og tilpasse reglerne til udviklingen af det indre marked. Man koncentrerede indsatsen om de store statsstøttesager, der så ud til at forvride konkurrencen mest. Det skulle sikre en effektivisering. Under Almunia er 1800 sager om statsstøtte blevet undersøgt, men kun 63 sager er endt med forbud. 5 Ved siden af har Kommissionen vedtaget midlertidige rammeaftaler for bl.a. statsstøtte, der giver medlemslandene mulighed for at reagere hurtigt med økonomisk støtte, hvis en virksomhed kommer i knibe. Finanskrisen har skabt en undtagelsestilstand i håndteringen af statsstøtte til den finansielle sektor. Fra oktober 2008 til september 2013 har Kommissionen således godkendt 400 sager med statsstøtte, hvor finansielle virksomheder har fået statsstøtte til en samlet værdi af 591 mia. euro eller omkring 4,6 pct. af EU s BNP i Den omfattende støtte til finanssektoren 7 har dog givet anledning til kritiske røster fra bl.a. Frankrig. Kritikken går ikke på selve støtten til bankerne, som mange lande har nydt godt af, men derimod på at man ikke i ligeså høj grad har tilladt statsstøtte til andre virksomheder. 8 Men i Europa- Parlamentets seneste tre rapporter om konkurrencepolitikken kræver det et ophør med statsstøtten til banker. Krisen har derved været med til at kickstarte en generel debat om i hvor høj grad, statsstøtte skal benyttes. Nogle mener, at der i en globaliseret verden er risiko for skævvridning af konkurrencen, hvis amerikanske og kinesiske virksomheder får statsstøtte, og europæiske virksomheder ikke har samme vilkår. Heroverfor mener mange, at fri og hård konkurrence på det indre marked, hvor man skrider ind overfor markedsforvridning og statsstøtteordninger, er med til at styrke konkurrence- evnen på længere sigt. Virksomhederne bliver nemlig mere produktive og innovative, hvis de ikke er sikrede gennem lukrative statsstøtteordninger. EU s 4 Mission letter to Joaquin Almunia, Commissioner designate, European Commission (2009) (http://ec.europa.eu/commission_ /almunia/about/mandate/mission_letter_en.pdf) 5 Mario Mariniello, To the Commissioner for Competition, Bruegel, september Briefing, European Parliamentary Research Service, State Aid Scoreboard 2013, European Commission (http://ec.europa.eu/competition/state_aid/scoreboard/financial_economic_crisis_aid_en.html). 8 EU s competition rules stupid and counter-productive, Montebourg says, Euroactiv, (http://www.euractiv.com/eu-elections-2014/europe-competitiveness-rules-stu-news ) 5

6 tiltag til at modernisere statsstøtten kan vel ses som et skridt i den rigtige retning, men uenighederne er stadig store, og debatten vil fortsætte. Presset har allerede medført en vis ændring i praksis, bl.a. på flyområdet, hvor flere fusioner af flyselskaber er blevet godkendt af Europa- Kommissionen. Dette gælder f.eks. en fusion af Lufthansa og Austrian Airlines, hvor Kommissionen argumenterede for, at fusionen kunne sikre arbejdspladserne for de mange ansatte i Austrian Airlines. 9 Faktisk forventer Kommissionen flere fusioner på flyområdet i fremtiden. 10 Derudover har Jean- Claude Juncker udtalt, at konkurrencepolitikken skal gentænkes, så der er plads til konsolidering på bl.a. området for telekommunika- tion, der er stærkt påvirket af udviklingen af det digitale indre marked. 11 Samme argument har Angela Merkel anført i to sager om fusioner, hvor hun direkte er gået ud og bakket teleselskaberne op. Fusioner skal først godkendes af konkur- rencekommissæren, og her er det ikke ualmindeligt, at de berørte medlemslande blander sig. Merkel fremhæver vigtigheden af, at fusioner kan medføre stærkere virksomheder, der kan konkurrere globalt 12, men det er vigtigt, at det indre marked ikke får nye markedsmonopoler eller oligopoler, der kan sætte konkur- rencen og den fri prisdannelse ud af spil. Den økonomiske krise har lagt et øget pres på Kommissionen for at sikre vækst og beskæftigelse. Det er dog vigtigt, at EU ikke slækker på konkurrencereglerne i et misforstået forsøg på at sikre kortsigtede økonomiske hensyn eller tillader statsstøtte for at sikre job på den korte bane. Det kan føre til alvorlige forvrid- ninger på det indre marked og svække Europas konkurrenceevne. Hård intern konkurrence er en forudsætning for at have produktive og konkurrencedygtige virksomheder, der kan klare sig i den globale konkurrence. Under Joaquín Almunia har der været en relativt hård linje over for karteldan- nelser, hvor 25 karteller er opløst, og 167 virksomheder har fået bøder for samlet set 8,6 mia. euro siden Det har ramt både elektronikbranchen, bilindustrien og finanssektoren. Til gengæld har der været en pragmatisk kurs 9 E.U. Warms to Lufthansa s Bid for Austrian Airlines, The New York Times, (http://www.nytimes.com/2009/08/01/business/global/01luft.html) 10 Tackling the economic crisis The real economy, European Commission. (http://ec.europa.eu/competition/recovery/real_economy.html) 11 Jean-Claude Juncker seeks to open door for EU telecom deals, Financial Times, (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/19371a32-c57c-11e3-97e feabdc0.html#axzz3ehxxoesb) 12 Merkel backs EU telco consolidation, Financial Times, (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/eabf9c10-d68d-11e3-b feabdc0.html?siteedition=intl#axzz3dab1jz2a) 6

7 over for fusioner. Ud af 800 undersøgte fusioner siden 2010 gik 93 pct. igennem uden anmærkninger, og kun fire blev blokeret af konkurrencekommissæren. I 102 sager om misbrug af markedsdominans er det kun Telekom Polska, der har fået et forbud og bødepålæg, mens elleve selskaber har accepteret et forlig. 13 Det handler om at finde den rigtige balance. Der således bør ikke på forhånd lægges en stram og restriktiv linje ift. fusioner mellem store virksomheder bare grund af deres størrelse. Stordriftsfordele kan styrke virksomhederne i konkurrencen på det globale marked, og det kan i bedste fald være med til at løfte produktiviteten. Men samtidig skal EU- kommissionen lægge en klar linje, der sikrer, at der ikke opstår markedsforvridninger, karteldannelser, monopol- tilstande eller en markedsdominans, der misbruges. I kamp mod Apple, Putin, Google... og Danmark EU står over for en periode, hvor det indre marked udbredes og styrkes på såvel energiområdet som på det digitale område. Det vil få direkte konsekvenser for konkurrencekommissæren, der får en central rolle i at håndhæve konkurrence- reglerne på disse områder. Og der venter Margrethe Vestager nogle markante sager, som vil kræve hendes stillingtagen. Skattekonkurrence som lokkemad I nogle sager kan Vestager komme til at stå over for nogle af verdens største virksomheder, men samtidig at skulle kæmpe mod medlemslande, der har hjulpet virksomhederne på vej. Det er bl.a. tilfældet i sagen mod Apple og Irland, hvor Irland beskyldes for at have givet Apple særlige skattefordele for at sikre arbejdspladser til landet. Sagen er én i en række af nye sager, som EU vil åbne for at bremse denne praksis. Blandt andre sager er Amazon og Fiat i Luxembourg samt Starbucks i Holland. 14 Disse sager kan blive skelsættende og komme til at definere grænsen for, hvilke midler medlemslande må tage i brug for at tiltrække virksomheder og investe- ringer. Samtidig kan de komme til at genrejse debatten om minimumssatser for selskabsskatten, hvor medlemslandene kan kræve lave selskabsskatter som incitament for, at virksomheder starter filialer i netop deres lande. Irlands lave selskabsskat på 12,5 pct. tiltrækker således mange virksomheder til landet. Men 13 Mario Mariniello, To the Commissioner for Competition, Bruegel, EU to Publish Details of Tax Deals Benefitting Apple, Fiat on Tuesday, The Wall Street Journal, (http://online.wsj.com/articles/eu-to-publish-details-of-tax-probe-benefiting-apple-fiat-ontuesday ) 7

8 der er også en grænse. EU s konkurrenceregler forhindrer medlemslande i at lave særaftaler med enkeltvirksomheder, der stiller dem særligt gunstigt i forhold til konkurrenterne. Apple har angiveligt fået en klækkelig skatterabat i Irland, der har bragt deres reelle selskabsskat ned på under 2 pct. Sagen mod Apple kan muligvis ende med, at selskabet må tilbagebetale flere milliarder euro, som de på et uretmæssigt grundlag ikke har betalt i skat. Det er meget store og krævende sager, der ender på Vestagers bord. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at hun ikke alene skal lægge arm med nogle af verdens største virksomheder, men også med medlemslande, der for at sikre arbejdspladser og vækst har lavet særaftaler om skat med de store virksomhe- der. Et indre marked for energi I 2009 trådte EU s tredje energipakke, der skal udvikle et funktionelt energimar- ked med fri konkurrence, i kraft. Pakken indeholder regler om en adskillelse af produktionen og distributionen af el og gas, som vil forhindre monopoldannelse og gøre det nemmere for små virksomheder at komme ind på markedet. Samtidig sikres EU s energisikkerhed bedre end i dag, hvor omkring en tredjedel af olien og 40 pct. af naturgassen kommer fra Rusland. 15 EU arbejder på at gøre sig mere uafhængig af Putins gas, men samtidig presser det russiske firma Gazprom på at få anlagt en gasledning gennem den sydøstlige del af Europa, den såkaldte South Stream. En sådan ledning vil dog kræve en undtagelse fra reglerne i den tredje energipakke og derved en svække den frie konkurrence for energi. EU har længe været i forhandling med Gazprom, da flere lande, herunder bl.a. Tyskland og Italien, står til at aftage store mængder af russisk gas. Men den nylige konflikt med Rusland har fået EU til at bremse forhandlingerne og i stedet arbejde for at blive mindre afhængig af russisk gas. Konkurrencekommissæren har siden 2012 kigget Gazprom efter i sømmene, og det har bl.a. ført til beskyldninger om misbrug af markedsdominans. Ifølge kommissæren benytter Gazprom sin position til at undertrykke konkurrenterne og sætte for høje priser på gassen. Dette forhold anfører EU som argument for at begrænse Gazproms adgang til det europæiske energimarked, men samtidig vil 15 Energimarkederne åbnes for konkurrence, Europa-Kommissionen, (http://ec.europa.eu/news/energy/081010_1_da.htm) 8

9 etableringen af South Stream styrke Gazproms position. Det vil være op til Vestager at vurdere, om der skal startes en formel sag mod Gazprom, hvilket kan have stor betydning for den kommende klima- og energikommissærs videre forhandling om South Stream. Vestagers afgørelse kan således få store sikker- hedspolitiske konsekvenser for EU s relationer til Rusland. Det digitale indre marked og Google Jean- Claude Juncker har udvalgt kommissæren for det digitale indre marked som en af sine nye superkommissærer og lægger dermed op til at fokusere benhårdt på den digitale dagsorden. En udvidelse af det digitale marked vil efter al forventning medføre en lempelse i reglerne om især fusioner, hvilket både Merkel og Juncker taler positivt for. Vestager skal her tage hensyn til begge sider i sagen. En lempelse vil betyde færre producenter på markedet, hvilket kan være negativt for forbrugerne, da priserne derved presses op. Men det vil på den anden side styrke kampen mod lignende virksomheder i USA og Kina. 16 Samtidig vil udviklingen af det digitale indre marked øge behovet for at føre kontrol med online- handel. Kommissionen har haft flere sager om karteldannelse på online- salg af forbrugerelektronik. Som markedet åbnes mere, må man forvente, at der vil komme flere producenter, som der skal holdes et vågent øje med. Sidst men ikke mindst vil Vestager arve den store sag om Google fra sin forgænger, Almunia. Sagen er i den grad en udfordring for udviklingen af det digitale indre marked. Der har i årevis kørt forhandlinger med Google om misbrug af markedsdominans via deres søgesystem, men der er endnu ikke opnået noget forlig. Sagen kan blive større og mere omfattende end sagen mod Microsoft, der kørte i 16 år og endte med en bøde på 2,2 milliarder euro. Udsigten til, at sagen trækker i langdrag, kan gøre det attraktivt for Kommissio- nen at indgå et forlig. Men opmærksomheden og alvoren i beskyldningerne er for store til, at man vil kunne acceptere et lille beløb. Ifølge EU s regler kan bøden beløbe sig på 10 pct. af Googles overskud, svarende til op mod 4 milliarder euro. 17 Danmarks PSO-afgift 16 Jean-Claude Juncker seeks to open door for EU telecom deals, Financial Times, 16. april (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/19371a32-c57c-11e3-97e feabdc0.html#axzz3efkiuppp) 17 EU changes tack on Google, treathens with record fine, EU-Observer, 24 september (http://euobserver.com/news/125731) 9

10 Foruden sagerne mod de store selskaber kan Margrethe Vestager også blive inddraget i sager om statsstøtte. Den mest pikante sag er Kommissionens håndtering af Danmarks PSO- afgift. Forholdet går på, om en afgift, der pålægges alle modtagere af energi i Danmark uanset om producenten er dansk eller ej kun kan tilfalde danske energiselskaber. Er der i så fald tale om statsstøtte, hvilket vil gøre afgiften i strid med konkurrenceloven? Den danske regering har for nyligt udtalt, at den ønsker at indgå et kompromis med Kommissionen. Margrethe Vestager vil være inhabil i sagen, da hun som tidligere dansk vicestatsminister og partiformand for De Radikale, der har siddet på energiministerposten, har et medansvar for udformningen af PSO- afgiften. Efter alt at dømme må en anden kommissær føre denne sag på Kommissionens vegne. I sager med spørgsmål om inhabilitet er der præcedens for, at generaldi- rektøren for konkurrence går til formanden for Europa- Kommissionen og beder ham om at indsætte et andet medlem til at køre sagen. Nye redskaber til en ny kommissær Margrethe Vestager kan tage flere redskaber i brug for at styrke konkurrencepo- litikken. Der er gode muligheder for at hente inspiration i USA, der på nogle punkter har etableret en praksis, som EU kan tage ved lære af. Udvidet brug af forlig Den afgående konkurrencekommissær Joaquín Almunia har i flere sager søgt forlig med virksomheder, der er under mistanke for misbrug af markedsdomi- nans eller karteldannelse. Karteldannelse betyder, at flere producenter går sammen om at fastsætte priser, hvilket begrænser udbuddet og konkurrencen. Fordelen ved at indgå forlig i disse situationer er, at det sikrer hurtigere afgørelser, da sagsbehandlingen forkortes til gengæld for reduktion i bøden til de berørte virksomheder. I modsætning til USA kan virksomheder kun få tilbudt forlig, inden der lægges sag an. Når først sagen ruller, er der ikke mulighed for at indgå forlig. 18 Den verserende sag med Google viser, at der dog ikke er nogen garanti for, at tilbuddet om forlig medfører hurtigere afvikling. 19 Nu vil sagen blive overdraget til Margrethe Vestager, der skal vurdere, om en ny og evt. hårdere linje skal gøre 18 EU and US competition policies: Similar objectives, different approaches, European Parliamentary Research Service, EU's Almunia denies decision on Google was postponed to appease lobbyists, Reuters, 12. september

11 sig gældende. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde forlig, før der lægges sag an. Truslen om høje bøder kan vise sig at have større effekt, når en officiel sag af anlagt mod en virksomhed. Den amerikanske model, hvor der kan tilbydes forlig når som helst i processen, vil være mere fleksibel og har en række klare fordele. Vestager kunne således lægge sag an mod f.eks. Google, fremlægge bevismaterialet og give et overslag på bødens omfang. Hvis der er udsigt til en bøde på flere milliarder euro, vil virksomhedens incitament til at indgå forlig være højere. Personlige bøder Et andet redskab, der især ved karteldannelse har været effektivt i USA, er muligheden for udstede personlige bøder. De rammer udvalgte personer i virksomheden i stedet for hele virksomheden. Det kan øge incitamentet til, at nogle fra virksomhederne sladrer om det aftalte spil. I EU kan visse nationale myndigheder udstikke personlige bøder, mens Kommissionen alene kan give bøderne til virksomheden. Det medfører konstant kritik fra begge sider om, at bøderne enten er for høje eller for lave. Problemet med for høje bøder er, at virksomheder knækker nakken på det, hvilket begrænser væksten. Udfordringen med for lave bøder er, at det øger risikoen for, at virksomheder danner karteller. Det sidste har været tilfældet i Danmark, hvor man fornylig har ændret lovgivningen og indført strengere straffe. 20 Men i stedet for at lempe praksis af frygt for, at virksomheder lukker, kan man i stedet indføre personlige bøder, der rammer de ansvarlige personer i virksomheden mere præcist og direkte. Fængselsstraffe Udover bøder kan fængselsstraffe også benyttes mod enkelte personer. Anvendelsen er udbredt i USA, hvor personer blev ramt af fængselsstraf i 2011 på baggrund af karteldannelse. 21 Flere lande, inkl. Danmark, har de seneste år indført fængselsstraffe, men de bruges sjældent som redskab. Samtidig mangler der en fælles koordinering på området i EU. Det betyder, at Danmark 20 Kartelsyndere skal straffes hårdere, Berlingske, Individual Liablity for Cartel Infringements in the EU: An Increasingly Dangerous Minefield, Kluwer Competition Law Blog, (http://kluwercompetitionlawblog.com/2013/04/25/individualliability-for-cartel-infringements-in-the-eu-an-increasingly-dangerous-minefield) 11

12 kan straffe en karteldannelse mellem nationale virksomheder med fængselsstraf, men så snart der er flere lande involveret, bliver det mere kompliceret, da reglerne er forskellige. I nogle lande er karteldannelse derfor mere fristende end i andre, da strafudmålingerne varierer. Ved at lave koordinere området kan man inden for EU tage de personlige straffe i brug og derved sikre den frie konkur- rence uden, at virksomheder knækker nakken. Samarbejde på tværs Samarbejde bliver et nøgleord, hvis Margrethe Vestager de næste fem år skal opnå succes som konkurrencekommissær. Hun er nødt til at inddrage de øvrige kommissær og generaldirektorater, hvis der skal lægges en klar og konsistent linje på de komplekse områder i det indre marked. Det gælder områder som energi, telekommunikation, infrastruktur og transport, der ofte er præget af gamle nationale monopolvirksomheder, høje anlægsomkostninger og store markedsbarrierer for nye aktører. På udvalgte områder bør der nedsættes fælles arbejdsgrupper på tværs af generaldirektoraterne. Samtidig skal der etableres et struktureret og systematisk samarbejde med konkurrencemyndighederne, så der føres en ensartet og koordineret linje på tværs af medlemslandenes grænser. Fælles og standardiserede procedurer kan også mindske virksomhedernes omkostninger i forbindelse med at leve op til reglerne. Et stærkere globalt samarbejde er også afgørende for succes. Mange europæiske virksomheder konkurrerer på et globalt marked, og Vestager må skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med konkurrencemyndighederne i andre dele af verden, så europæiske virksomheder ikke diskrimineres. Vestager er tydeligvis selv opmærksomhed på værdien af det, og i sit skriftlige brev før høringen i Europa- Parlamentet understregede hun, at der er behov for et "intensiveret internatio- nalt samarbejde" Answers to the European Parliament, Margrethe Vestager, Competition. (http://www.elections2014.eu/en/new-commission/hearing/ hea65209) 12

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

KONKURRENCEPOLITIK RETSGRUNDLAG MÅL

KONKURRENCEPOLITIK RETSGRUNDLAG MÅL KONKURRENCEPOLITIK Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder i artikel 101-109 regler om konkurrencen i det indre marked. Ifølge disse regler er konkurrencebegrænsende aftaler

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke BRIEF Softwaremyte i patentafstemning holder ikke Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Det er en myte,

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Eksport og produktivitet

Eksport og produktivitet Den 9. januar 13 Eksport og produktivitet Vigtigt med konkurrenceevne Skarp global konkurrence I en markedsøkonomi med effektiv konkurrence er det kun konkurrencedygtige virksomheder, der vil kunne blive

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Det talte ord gælder. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0730 Bilag 2 Offentligt

Det talte ord gælder. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0730 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0730 Bilag 2 Offentligt Det talte ord gælder Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Bygningudvalg den 20. maj 2015 om forløbet og resultatet af forhandlingerne med Europa-Kommissionen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere