VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE"

Transkript

1 NOTAT VESTAGER SKAL SIKRE VÆKST VIA KONKURRENCE Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram Direktør, Bjarke Møller RESUME Hvis Margrethe Vestager som forventet klarer høringerne i Europa- Parlamentet, vil hun overtage en magtfuld post som konkurrencekommissær, hvor hun får stor indflydelse på den videre udvikling af EU s indre marked. Hun kan stoppe statsstøtte i medlemslandene og forhindre, at de største virksomheder misbruger deres markedsdominans. Hun skal sikre, at EU- reglerne bliver overholdt, lægge en klar linje i konkrete sager og udstede bøder. Hård konkurrence presser virksomhederne til at øge produktiviteten, at sænke omkostningerne og holde priserne nede til gavn for forbrugerne. Derfor er EU s konkurrencepolitik helt afgørende for at skabe vækst og styrke Europas konkur- renceevne. Konkurrencepolitik handler således ikke bare om at få det indre marked til at glide nemt og sikre forbrugerne de bedst mulige priser, men også om at sikre europæiske virksomheder et stærkere udgangspunkt i en globaliseret verden. Det er her afgørende, at Margrethe Vestager får positioneret sig som en stærk kommissær, der sikrer fair og rimelige rammer og forstår den hårfine balance, hvor øget konkurrence både giver bedre vækstvilkår for virksomhederne, samtidig med at der tages hensyn til forbrugerne. Der venter store ændringer på det indre marked, og Margrethe Vestager og hendes generaldirektorat får en central rolle i at håndtere og gennemføre dem. Udviklin- gen af det indre marked for energi og det digitale marked vil påvirke konkurrence- politikken, og i konkrete sager skal konkurrencekommissæren være klippesolid garant for, at der føres en fair, neutral og håndfast linje i sager over for nogle af Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 verdens største selskaber. Det gælder bl.a. sagerne mod Google og Gazprom, der arves fra den afgående konkurrencekommissær, Joaquín Almunia. Gazproms ønske om at indføre en gasledning gennem dele af Europa er positivt for de lande, der vil aftage energien, men vil kræve et kompromis med den frie konkurrence og en undtagelse fra EU s tredje energipakke. Hvordan Vestager afgør den verserende sag om Gazproms misbrug af markedsdominans kan derfor ende med at have stor betydning for, om der etableres en ny gasledning. Vestagers beslutninger kan altså både have indflydelse på energimarkedet, Gazprom og være en brik i EU s forhold til Putin. I udviklingen på det digitale marked og inden for telekommunikationssektoren har den tyske forbundskansler Angela Merkel og kommissionsformanden Jean- Claude Juncker været fortalere for en vis opblødning af konkurrencereglerne, så europæi- ske virksomheder i højere grad kan modstå det globale pres. Det er vigtigt, at Vestager ikke slækker på konkurrencereglerne for at lave en form for europæisk protektionisme eller favorisering i forhold til bl.a. amerikanske virksomheder. Det er i hele EU s interesse at sikre et velfungerende indre marked med hård konkur- rence for alle, så innovation og udvikling af nye teknologier og nye markedsløsnin- ger kommer forbrugerne til gavn. Den afgående konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, valgte ofte forligsvejen, og mange sager om fusioner og markedsdominans blev afsluttet uden forbud eller bøder. Han valgte til gengæld en hårdere linje i anti- kartelsager med bøder til 167 virksomheder siden Margrethe Vestager står over for et principielt valg og skal tage stilling til, hvorvidt hun mener, der er behov for at lægge en ny og hårdere linje. Hvis Vestager vælger en hårdere og mere kontant linje end sin forgænger, kan det medføre mere administrativt arbejde, men det kan samtidig give højere indtægter i form af bøder. Margrethe Vestager bl.a. søge inspiration i USA og introducere nye redskaber over for brud på konkurrencepolitikken. Hun kan f.eks. gå efter personerne i stedet for den samlede virksomhed ved at introducere personlige bødestraffe. Samtidig kan hun arbejde for mere fælles koordinering mellem landene i brugen af fængselsstraf- fe. Et brud på konkurrencereglerne bør udløse de samme konsekvenser i hele EU. Øget samarbejde med konkurrencemyndighederne både i de enkelte medlems- lande og globalt med konkurrencemyndighederne fra USA til Asien kan også være afgørende for at sikre en effektiv implementering af reglerne på tværs af lande- grænserne. 2

3 HOVEDKONKLUSIONER: Konkurrencepolitik ses ofte som en balanceakt mellem forbrugerpolitik og hensynet til at sikre virksomheders overlevelse og bevare jobs. I den nye Kommission skal Margrethe Vestager sikre forbrugerne rimelige pri- ser og samtidig medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser i EU. Krisen og globaliseringen lægger pres på konkurrencekommissæren for at tillade flere fusioner samt statsstøtte til kriseramte virksomheder. Det er vigtigt, at Margrethe Vestager ikke giver efter for politiske ønsker om at give mere statsstøtte. Margrethe Vestager får en central rolle i at fremme udviklingen af det indre marked for energi og på det digitale område. Samarbejdet med øv- rige kommissærer bliver afgørende. Gazproms ønske om at anlægge en gasledning gennem dele af Europa sætter EU i et dilemma, hvor Margrethe Vestagers stemme kan blive afgø- rende. For at modstå det globale pres har Angela Merkel og Jean- Claude Juncker varslet ændringer, der vil svække konkurrencereglerne for fusionering af televirksomheder. Det er Margrethe Vestager, der skal lægge det endelige snit og sikre, at der også er hård og fair konkurrence på det digitale om- råde. Sagen mod Google om misbrug af markedsdominans har betydning for mange virksomheder og aktører, og opmærksomheden på Vestager vil være enorm, når hun skal beslutte, om EU skal søge forlig eller starte en reel sag mod Google. Margrethe Vestager kan bl.a. hente inspiration til sin kommissærpost i USA, der har succes med en udvidet brug af forlig og personlige straffe. Margrethe Vestager har mulighed for at sætte et personligt aftryk på posten som konkurrencekommissær og vælge en anden og måske hårde- re linje end hendes forgænger. 3

4 Torsdag d. 2. oktober skal Margrethe Vestager i høring hos Europa- Parlamentet. Hvis alt ender som forventet, vil hun komme igennem nåleøjet og snarligt indtage posten som ny konkurrencekommissær. Dermed vil hun få en af de mægtigste og vigtigste poster i Kommissionen, for ingen andre kommissær har en så direkte og udøvende magt som netop konkurrencekommissæren. Hun kan uden indgriben fra Rådet og Parlamentet udstede bøder og lægge sager an mod både virksomheder og medlemslande. Men hendes afgørelser skal også efterfølgende kunne stå deres prøve ved EU- Domstolen. Margrethe Vestager træder til på et tidspunkt, hvor konkurrencepolitikken står over for en række udfordringer. Der er et stærkt politisk og økonomisk pres fra flere sider for at slække på statsstøtteregler og for at føre en mere lempelig kurs, der kan føre til nye job i den sløve europæiske økonomi. Samtidig er der risiko for, at det indre marked ender med at blive fragmenteret og nye barrierer bygges op i udvalgte brancher. Det er her vigtigt, at konkurrencekommissæren som Vestager også selv påpeger i sit skriftlige svar før høringerne i Europa- Parlamentet vil "håndhæve en fair og neutral konkurrencepolitik", og at "håndhævelsen af EU s antitrust- regler skal forhindre dominerende virksomhe- der i at ekskludere konkurrenter fra markedet". 1 Konkurrence for vækstens skyld Konkurrencepolitik er flere gange blevet italesat af Europa- Kommissionen som værende forbrugerpolitik. 2 Det handler om at beskytte forbrugeren mod urimelige høje priser og sørge for, at de bedste varer er på hylderne. Dybest set gælder det om at sikre, at der er et velfungerende indre marked i EU, hvor virksomheder kan konkurrere på lige fod. I det brev, som Margrethe Vestager modtog fra kommissionsformand Jean- Claude Junckers, da hun blev udnævnt, placeres vækstdagsordenen dog helt centralt. Således lader Juncker den kommende konkurrencekommissær forstå, at konkurrencepolitik er et af de områder, hvor Kommission har enekompetence, og handling på dette punkt vil være afgørende for at vores job- og vækstagenda bliver en succes. 3 Behovet for vækst og stærke virksomheder, der kan modstå den økonomiske krise og den globale udvikling, stod ikke så højt i jobbeskrivel- 1 Answers to the European Parliament, Margrethe Vestager, Competition. (http://www.elections2014.eu/en/new-commission/hearing/ hea65209) 2 Om konkurrencepolitik på Europa-Kommissionens hjemmeside (http://ec.europa.eu/competition/consumers/what_da.html) 3 Mission letter to Margrethe Vestager, Commissioner for Competition, European Commission (2014):

5 sen for fem år siden 4, men det er langsomt blevet en del af hverdagen for Joaquín Almunia, bl.a. på grund af den økonomiske krise. Denne forskydning vil efter alt at dømme fortsætte i de kommende år. Statsstøtten har siden 2012 gennemgået en modernisering, der bl.a. skal sikre hurtigere behandling af ansøgninger om statsstøtte og tilpasse reglerne til udviklingen af det indre marked. Man koncentrerede indsatsen om de store statsstøttesager, der så ud til at forvride konkurrencen mest. Det skulle sikre en effektivisering. Under Almunia er 1800 sager om statsstøtte blevet undersøgt, men kun 63 sager er endt med forbud. 5 Ved siden af har Kommissionen vedtaget midlertidige rammeaftaler for bl.a. statsstøtte, der giver medlemslandene mulighed for at reagere hurtigt med økonomisk støtte, hvis en virksomhed kommer i knibe. Finanskrisen har skabt en undtagelsestilstand i håndteringen af statsstøtte til den finansielle sektor. Fra oktober 2008 til september 2013 har Kommissionen således godkendt 400 sager med statsstøtte, hvor finansielle virksomheder har fået statsstøtte til en samlet værdi af 591 mia. euro eller omkring 4,6 pct. af EU s BNP i Den omfattende støtte til finanssektoren 7 har dog givet anledning til kritiske røster fra bl.a. Frankrig. Kritikken går ikke på selve støtten til bankerne, som mange lande har nydt godt af, men derimod på at man ikke i ligeså høj grad har tilladt statsstøtte til andre virksomheder. 8 Men i Europa- Parlamentets seneste tre rapporter om konkurrencepolitikken kræver det et ophør med statsstøtten til banker. Krisen har derved været med til at kickstarte en generel debat om i hvor høj grad, statsstøtte skal benyttes. Nogle mener, at der i en globaliseret verden er risiko for skævvridning af konkurrencen, hvis amerikanske og kinesiske virksomheder får statsstøtte, og europæiske virksomheder ikke har samme vilkår. Heroverfor mener mange, at fri og hård konkurrence på det indre marked, hvor man skrider ind overfor markedsforvridning og statsstøtteordninger, er med til at styrke konkurrence- evnen på længere sigt. Virksomhederne bliver nemlig mere produktive og innovative, hvis de ikke er sikrede gennem lukrative statsstøtteordninger. EU s 4 Mission letter to Joaquin Almunia, Commissioner designate, European Commission (2009) (http://ec.europa.eu/commission_ /almunia/about/mandate/mission_letter_en.pdf) 5 Mario Mariniello, To the Commissioner for Competition, Bruegel, september Briefing, European Parliamentary Research Service, State Aid Scoreboard 2013, European Commission (http://ec.europa.eu/competition/state_aid/scoreboard/financial_economic_crisis_aid_en.html). 8 EU s competition rules stupid and counter-productive, Montebourg says, Euroactiv, (http://www.euractiv.com/eu-elections-2014/europe-competitiveness-rules-stu-news ) 5

6 tiltag til at modernisere statsstøtten kan vel ses som et skridt i den rigtige retning, men uenighederne er stadig store, og debatten vil fortsætte. Presset har allerede medført en vis ændring i praksis, bl.a. på flyområdet, hvor flere fusioner af flyselskaber er blevet godkendt af Europa- Kommissionen. Dette gælder f.eks. en fusion af Lufthansa og Austrian Airlines, hvor Kommissionen argumenterede for, at fusionen kunne sikre arbejdspladserne for de mange ansatte i Austrian Airlines. 9 Faktisk forventer Kommissionen flere fusioner på flyområdet i fremtiden. 10 Derudover har Jean- Claude Juncker udtalt, at konkurrencepolitikken skal gentænkes, så der er plads til konsolidering på bl.a. området for telekommunika- tion, der er stærkt påvirket af udviklingen af det digitale indre marked. 11 Samme argument har Angela Merkel anført i to sager om fusioner, hvor hun direkte er gået ud og bakket teleselskaberne op. Fusioner skal først godkendes af konkur- rencekommissæren, og her er det ikke ualmindeligt, at de berørte medlemslande blander sig. Merkel fremhæver vigtigheden af, at fusioner kan medføre stærkere virksomheder, der kan konkurrere globalt 12, men det er vigtigt, at det indre marked ikke får nye markedsmonopoler eller oligopoler, der kan sætte konkur- rencen og den fri prisdannelse ud af spil. Den økonomiske krise har lagt et øget pres på Kommissionen for at sikre vækst og beskæftigelse. Det er dog vigtigt, at EU ikke slækker på konkurrencereglerne i et misforstået forsøg på at sikre kortsigtede økonomiske hensyn eller tillader statsstøtte for at sikre job på den korte bane. Det kan føre til alvorlige forvrid- ninger på det indre marked og svække Europas konkurrenceevne. Hård intern konkurrence er en forudsætning for at have produktive og konkurrencedygtige virksomheder, der kan klare sig i den globale konkurrence. Under Joaquín Almunia har der været en relativt hård linje over for karteldan- nelser, hvor 25 karteller er opløst, og 167 virksomheder har fået bøder for samlet set 8,6 mia. euro siden Det har ramt både elektronikbranchen, bilindustrien og finanssektoren. Til gengæld har der været en pragmatisk kurs 9 E.U. Warms to Lufthansa s Bid for Austrian Airlines, The New York Times, (http://www.nytimes.com/2009/08/01/business/global/01luft.html) 10 Tackling the economic crisis The real economy, European Commission. (http://ec.europa.eu/competition/recovery/real_economy.html) 11 Jean-Claude Juncker seeks to open door for EU telecom deals, Financial Times, (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/19371a32-c57c-11e3-97e feabdc0.html#axzz3ehxxoesb) 12 Merkel backs EU telco consolidation, Financial Times, (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/eabf9c10-d68d-11e3-b feabdc0.html?siteedition=intl#axzz3dab1jz2a) 6

7 over for fusioner. Ud af 800 undersøgte fusioner siden 2010 gik 93 pct. igennem uden anmærkninger, og kun fire blev blokeret af konkurrencekommissæren. I 102 sager om misbrug af markedsdominans er det kun Telekom Polska, der har fået et forbud og bødepålæg, mens elleve selskaber har accepteret et forlig. 13 Det handler om at finde den rigtige balance. Der således bør ikke på forhånd lægges en stram og restriktiv linje ift. fusioner mellem store virksomheder bare grund af deres størrelse. Stordriftsfordele kan styrke virksomhederne i konkurrencen på det globale marked, og det kan i bedste fald være med til at løfte produktiviteten. Men samtidig skal EU- kommissionen lægge en klar linje, der sikrer, at der ikke opstår markedsforvridninger, karteldannelser, monopol- tilstande eller en markedsdominans, der misbruges. I kamp mod Apple, Putin, Google... og Danmark EU står over for en periode, hvor det indre marked udbredes og styrkes på såvel energiområdet som på det digitale område. Det vil få direkte konsekvenser for konkurrencekommissæren, der får en central rolle i at håndhæve konkurrence- reglerne på disse områder. Og der venter Margrethe Vestager nogle markante sager, som vil kræve hendes stillingtagen. Skattekonkurrence som lokkemad I nogle sager kan Vestager komme til at stå over for nogle af verdens største virksomheder, men samtidig at skulle kæmpe mod medlemslande, der har hjulpet virksomhederne på vej. Det er bl.a. tilfældet i sagen mod Apple og Irland, hvor Irland beskyldes for at have givet Apple særlige skattefordele for at sikre arbejdspladser til landet. Sagen er én i en række af nye sager, som EU vil åbne for at bremse denne praksis. Blandt andre sager er Amazon og Fiat i Luxembourg samt Starbucks i Holland. 14 Disse sager kan blive skelsættende og komme til at definere grænsen for, hvilke midler medlemslande må tage i brug for at tiltrække virksomheder og investe- ringer. Samtidig kan de komme til at genrejse debatten om minimumssatser for selskabsskatten, hvor medlemslandene kan kræve lave selskabsskatter som incitament for, at virksomheder starter filialer i netop deres lande. Irlands lave selskabsskat på 12,5 pct. tiltrækker således mange virksomheder til landet. Men 13 Mario Mariniello, To the Commissioner for Competition, Bruegel, EU to Publish Details of Tax Deals Benefitting Apple, Fiat on Tuesday, The Wall Street Journal, (http://online.wsj.com/articles/eu-to-publish-details-of-tax-probe-benefiting-apple-fiat-ontuesday ) 7

8 der er også en grænse. EU s konkurrenceregler forhindrer medlemslande i at lave særaftaler med enkeltvirksomheder, der stiller dem særligt gunstigt i forhold til konkurrenterne. Apple har angiveligt fået en klækkelig skatterabat i Irland, der har bragt deres reelle selskabsskat ned på under 2 pct. Sagen mod Apple kan muligvis ende med, at selskabet må tilbagebetale flere milliarder euro, som de på et uretmæssigt grundlag ikke har betalt i skat. Det er meget store og krævende sager, der ender på Vestagers bord. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at hun ikke alene skal lægge arm med nogle af verdens største virksomheder, men også med medlemslande, der for at sikre arbejdspladser og vækst har lavet særaftaler om skat med de store virksomhe- der. Et indre marked for energi I 2009 trådte EU s tredje energipakke, der skal udvikle et funktionelt energimar- ked med fri konkurrence, i kraft. Pakken indeholder regler om en adskillelse af produktionen og distributionen af el og gas, som vil forhindre monopoldannelse og gøre det nemmere for små virksomheder at komme ind på markedet. Samtidig sikres EU s energisikkerhed bedre end i dag, hvor omkring en tredjedel af olien og 40 pct. af naturgassen kommer fra Rusland. 15 EU arbejder på at gøre sig mere uafhængig af Putins gas, men samtidig presser det russiske firma Gazprom på at få anlagt en gasledning gennem den sydøstlige del af Europa, den såkaldte South Stream. En sådan ledning vil dog kræve en undtagelse fra reglerne i den tredje energipakke og derved en svække den frie konkurrence for energi. EU har længe været i forhandling med Gazprom, da flere lande, herunder bl.a. Tyskland og Italien, står til at aftage store mængder af russisk gas. Men den nylige konflikt med Rusland har fået EU til at bremse forhandlingerne og i stedet arbejde for at blive mindre afhængig af russisk gas. Konkurrencekommissæren har siden 2012 kigget Gazprom efter i sømmene, og det har bl.a. ført til beskyldninger om misbrug af markedsdominans. Ifølge kommissæren benytter Gazprom sin position til at undertrykke konkurrenterne og sætte for høje priser på gassen. Dette forhold anfører EU som argument for at begrænse Gazproms adgang til det europæiske energimarked, men samtidig vil 15 Energimarkederne åbnes for konkurrence, Europa-Kommissionen, (http://ec.europa.eu/news/energy/081010_1_da.htm) 8

9 etableringen af South Stream styrke Gazproms position. Det vil være op til Vestager at vurdere, om der skal startes en formel sag mod Gazprom, hvilket kan have stor betydning for den kommende klima- og energikommissærs videre forhandling om South Stream. Vestagers afgørelse kan således få store sikker- hedspolitiske konsekvenser for EU s relationer til Rusland. Det digitale indre marked og Google Jean- Claude Juncker har udvalgt kommissæren for det digitale indre marked som en af sine nye superkommissærer og lægger dermed op til at fokusere benhårdt på den digitale dagsorden. En udvidelse af det digitale marked vil efter al forventning medføre en lempelse i reglerne om især fusioner, hvilket både Merkel og Juncker taler positivt for. Vestager skal her tage hensyn til begge sider i sagen. En lempelse vil betyde færre producenter på markedet, hvilket kan være negativt for forbrugerne, da priserne derved presses op. Men det vil på den anden side styrke kampen mod lignende virksomheder i USA og Kina. 16 Samtidig vil udviklingen af det digitale indre marked øge behovet for at føre kontrol med online- handel. Kommissionen har haft flere sager om karteldannelse på online- salg af forbrugerelektronik. Som markedet åbnes mere, må man forvente, at der vil komme flere producenter, som der skal holdes et vågent øje med. Sidst men ikke mindst vil Vestager arve den store sag om Google fra sin forgænger, Almunia. Sagen er i den grad en udfordring for udviklingen af det digitale indre marked. Der har i årevis kørt forhandlinger med Google om misbrug af markedsdominans via deres søgesystem, men der er endnu ikke opnået noget forlig. Sagen kan blive større og mere omfattende end sagen mod Microsoft, der kørte i 16 år og endte med en bøde på 2,2 milliarder euro. Udsigten til, at sagen trækker i langdrag, kan gøre det attraktivt for Kommissio- nen at indgå et forlig. Men opmærksomheden og alvoren i beskyldningerne er for store til, at man vil kunne acceptere et lille beløb. Ifølge EU s regler kan bøden beløbe sig på 10 pct. af Googles overskud, svarende til op mod 4 milliarder euro. 17 Danmarks PSO-afgift 16 Jean-Claude Juncker seeks to open door for EU telecom deals, Financial Times, 16. april (http://www.ft.com/intl/cms/s/0/19371a32-c57c-11e3-97e feabdc0.html#axzz3efkiuppp) 17 EU changes tack on Google, treathens with record fine, EU-Observer, 24 september (http://euobserver.com/news/125731) 9

10 Foruden sagerne mod de store selskaber kan Margrethe Vestager også blive inddraget i sager om statsstøtte. Den mest pikante sag er Kommissionens håndtering af Danmarks PSO- afgift. Forholdet går på, om en afgift, der pålægges alle modtagere af energi i Danmark uanset om producenten er dansk eller ej kun kan tilfalde danske energiselskaber. Er der i så fald tale om statsstøtte, hvilket vil gøre afgiften i strid med konkurrenceloven? Den danske regering har for nyligt udtalt, at den ønsker at indgå et kompromis med Kommissionen. Margrethe Vestager vil være inhabil i sagen, da hun som tidligere dansk vicestatsminister og partiformand for De Radikale, der har siddet på energiministerposten, har et medansvar for udformningen af PSO- afgiften. Efter alt at dømme må en anden kommissær føre denne sag på Kommissionens vegne. I sager med spørgsmål om inhabilitet er der præcedens for, at generaldi- rektøren for konkurrence går til formanden for Europa- Kommissionen og beder ham om at indsætte et andet medlem til at køre sagen. Nye redskaber til en ny kommissær Margrethe Vestager kan tage flere redskaber i brug for at styrke konkurrencepo- litikken. Der er gode muligheder for at hente inspiration i USA, der på nogle punkter har etableret en praksis, som EU kan tage ved lære af. Udvidet brug af forlig Den afgående konkurrencekommissær Joaquín Almunia har i flere sager søgt forlig med virksomheder, der er under mistanke for misbrug af markedsdomi- nans eller karteldannelse. Karteldannelse betyder, at flere producenter går sammen om at fastsætte priser, hvilket begrænser udbuddet og konkurrencen. Fordelen ved at indgå forlig i disse situationer er, at det sikrer hurtigere afgørelser, da sagsbehandlingen forkortes til gengæld for reduktion i bøden til de berørte virksomheder. I modsætning til USA kan virksomheder kun få tilbudt forlig, inden der lægges sag an. Når først sagen ruller, er der ikke mulighed for at indgå forlig. 18 Den verserende sag med Google viser, at der dog ikke er nogen garanti for, at tilbuddet om forlig medfører hurtigere afvikling. 19 Nu vil sagen blive overdraget til Margrethe Vestager, der skal vurdere, om en ny og evt. hårdere linje skal gøre 18 EU and US competition policies: Similar objectives, different approaches, European Parliamentary Research Service, EU's Almunia denies decision on Google was postponed to appease lobbyists, Reuters, 12. september

11 sig gældende. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde forlig, før der lægges sag an. Truslen om høje bøder kan vise sig at have større effekt, når en officiel sag af anlagt mod en virksomhed. Den amerikanske model, hvor der kan tilbydes forlig når som helst i processen, vil være mere fleksibel og har en række klare fordele. Vestager kunne således lægge sag an mod f.eks. Google, fremlægge bevismaterialet og give et overslag på bødens omfang. Hvis der er udsigt til en bøde på flere milliarder euro, vil virksomhedens incitament til at indgå forlig være højere. Personlige bøder Et andet redskab, der især ved karteldannelse har været effektivt i USA, er muligheden for udstede personlige bøder. De rammer udvalgte personer i virksomheden i stedet for hele virksomheden. Det kan øge incitamentet til, at nogle fra virksomhederne sladrer om det aftalte spil. I EU kan visse nationale myndigheder udstikke personlige bøder, mens Kommissionen alene kan give bøderne til virksomheden. Det medfører konstant kritik fra begge sider om, at bøderne enten er for høje eller for lave. Problemet med for høje bøder er, at virksomheder knækker nakken på det, hvilket begrænser væksten. Udfordringen med for lave bøder er, at det øger risikoen for, at virksomheder danner karteller. Det sidste har været tilfældet i Danmark, hvor man fornylig har ændret lovgivningen og indført strengere straffe. 20 Men i stedet for at lempe praksis af frygt for, at virksomheder lukker, kan man i stedet indføre personlige bøder, der rammer de ansvarlige personer i virksomheden mere præcist og direkte. Fængselsstraffe Udover bøder kan fængselsstraffe også benyttes mod enkelte personer. Anvendelsen er udbredt i USA, hvor personer blev ramt af fængselsstraf i 2011 på baggrund af karteldannelse. 21 Flere lande, inkl. Danmark, har de seneste år indført fængselsstraffe, men de bruges sjældent som redskab. Samtidig mangler der en fælles koordinering på området i EU. Det betyder, at Danmark 20 Kartelsyndere skal straffes hårdere, Berlingske, Individual Liablity for Cartel Infringements in the EU: An Increasingly Dangerous Minefield, Kluwer Competition Law Blog, (http://kluwercompetitionlawblog.com/2013/04/25/individualliability-for-cartel-infringements-in-the-eu-an-increasingly-dangerous-minefield) 11

12 kan straffe en karteldannelse mellem nationale virksomheder med fængselsstraf, men så snart der er flere lande involveret, bliver det mere kompliceret, da reglerne er forskellige. I nogle lande er karteldannelse derfor mere fristende end i andre, da strafudmålingerne varierer. Ved at lave koordinere området kan man inden for EU tage de personlige straffe i brug og derved sikre den frie konkur- rence uden, at virksomheder knækker nakken. Samarbejde på tværs Samarbejde bliver et nøgleord, hvis Margrethe Vestager de næste fem år skal opnå succes som konkurrencekommissær. Hun er nødt til at inddrage de øvrige kommissær og generaldirektorater, hvis der skal lægges en klar og konsistent linje på de komplekse områder i det indre marked. Det gælder områder som energi, telekommunikation, infrastruktur og transport, der ofte er præget af gamle nationale monopolvirksomheder, høje anlægsomkostninger og store markedsbarrierer for nye aktører. På udvalgte områder bør der nedsættes fælles arbejdsgrupper på tværs af generaldirektoraterne. Samtidig skal der etableres et struktureret og systematisk samarbejde med konkurrencemyndighederne, så der føres en ensartet og koordineret linje på tværs af medlemslandenes grænser. Fælles og standardiserede procedurer kan også mindske virksomhedernes omkostninger i forbindelse med at leve op til reglerne. Et stærkere globalt samarbejde er også afgørende for succes. Mange europæiske virksomheder konkurrerer på et globalt marked, og Vestager må skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med konkurrencemyndighederne i andre dele af verden, så europæiske virksomheder ikke diskrimineres. Vestager er tydeligvis selv opmærksomhed på værdien af det, og i sit skriftlige brev før høringen i Europa- Parlamentet understregede hun, at der er behov for et "intensiveret internatio- nalt samarbejde" Answers to the European Parliament, Margrethe Vestager, Competition. (http://www.elections2014.eu/en/new-commission/hearing/ hea65209) 12

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Konkurrence. Mere velfungerende markeder INDBLIK I EU-POLITIK

Konkurrence. Mere velfungerende markeder INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Konkurrence Mere velfungerende markeder EU s konkurrencepolitik sikrer, at virksomheder konkurrerer på lige og retfærdige vilkår på Europas indre marked. INDHOLD Derfor har vi brug

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer - - KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk Dato: 04.03.2013 Sag: 13/0183 Sagsbehandler: BFJ Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU

RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU NOTAT RYD UD I 3.000 EUROPÆISKE SKATTEREGLER OG HALVÉR SELSKABSSKATTEN I EU Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Hvert år går EU glip af omkring 1.000 milliarder

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt AARHUS Modtager(e): Europaudvalget Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015 I forbindelse med vores foretræde for

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere