Virksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune. - en opfølgning på 2005 undersøgelsen

Transkript

1 Virksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune - en opfølgning på 2005 undersøgelsen Rapporten er udarbejdet af Jan Møller Jensen og Per Servais Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING Rapportens formål og indhold 1 2. METODE Spørgeskemaet Indsamling af data Undersøgelsens respondenter 3 3. RESULTATER Hvilken type virksomhed er lokaliseret i kommunerne? Udvikling i antal ansatte og driftsomsætning fra kommunevalget november 2005 og frem til i dag Forventet udvikling over de næste 3 år mht. antal ansatte, driftsomsætning og samhandel med udlandet Virksomhedernes tilfredshed med forholdene i virksomhedens hjemkommune Virksomhedernes opfattelse af, hvordan forholdene i kommunen har udviklet sig i perioden fra kommunevalget i november 2005 og frem til i dag Virksomhedernes præference- og adfærdsloyalitet Virksomhedernes kendskab til andre virksomhedsledere, som ønsker at flytte deres virksomhed til eller ud af kommunen Virksomhedernes perception af information fra omverdenen vedrørende forhold i kommunen Hjemkommunernes styrker og svagheder samt forslag til erhvervsfremmende tiltag OPSUMMERING, KONKLUSION OG ANBEFALINGER 28 Bilag: WEB- spørgeskema i word-format

3 1. Indledning Denne rapport, Virksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune - en opfølgning på 2005 undersøgelsen, er udarbejdet af Per Servais og Jan Møller Jensen, Institut for Marketing & Management, SDU. 1.1 Rapportens formål og indhold Rapportens primære formål er at kortlægge syddanske virksomheders tilfredshed med lokaliseringen i deres nuværende hjemkommune. Rapporten er en opfølgning på en tidligere analyserapport fra efteråret 2005, Virksomhedernes lokalisering, som kortlagde virksomhedernes valg af lokalisering samt deres tilfredshed hermed undersøgelsen fik en del mediebevågenhed og flere kommuner gav udtryk for, at de ville tage resultaterne til efterretning. Med 2008 undersøgelsen, som beskrives i denne rapport, ønsker vi at se, hvorledes virksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune har udviklet sig fra 2005 undersøgelsen og indtil i dag. En sådan sammenlignende undersøgelse bliver ikke mindre interessant af, at der i den mellemliggende periode har været kommunalvalg og sammenlægninger af flere kommuner som følge af kommunalreformens ikrafttræden. Med det formål at kunne foretage en benchmarking af 2008 undersøgelsen med 2005 undersøgelsen vil flere af tilfredsheds- og loyalitetsspørgsmålene i spørgeskemaet fra 2005 blive genanvendt i 2008 undersøgelsen. Spørgsmål omhandlende virksomhedernes beslutningsproces forud for valg af lokalisering undlades i 2008 undersøgelsen. I stedet tilføjes en række spørgsmål vedrørende udviklingen i virksomhederne og virksomhedernes opfattelse af ændringer i kommunens servicetilbud i perioden fra sidste måling og frem til i dag. Mere specifikt sigter analyserne i denne rapport på at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvilken type virksomheder er lokaliseret i Region Syddanmark? 2) Hvordan har virksomhedernes antal ansatte og driftsomsætning udviklet sig over de seneste 3 år? 3) Hvilke forventninger er der til udviklingen i antal ansatte, driftsomsætning og samhandel med udlandet over de næste 3 år? 4) Hvor tilfredse er virksomhederne med forholdene i deres hjemkommune? 5) Hvorledes mener virksomhederne, at ovennævnte forhold har udviklet sig siden kommunevalget i november 2005? 6) I hvilket omfang giver virksomhederne udtryk for præference- og adfærdsloyalitetover for deres hjemkommune? 1

4 7) I hvilket omfang har virksomhederne kendskab til, at andre virksomheder, indenfor de seneste 3 år, har ønsket at flytte deres virksomhed til og/eller ud af kommunen? 8) I hvilket omfang og gennem hvilke medier oplever virksomhederne positiv eller negativ omtale af forhold i deres hjemkommune? 9) Hvilke styrker og svagheder mener virksomhederne deres hjemkommune har, og hvilke erhvervsfremmende forslag har virksomhederne til kommunen? Undersøgelsens metodegrundlag er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit 2. I afsnit 3 præsenteres undersøgelsesresultaterne i form af analysetabeller, som er opstillet til besvarelse af ovennævnte undersøgelsesspørgsmål. I de fleste tabeller er respondentvirksomhederne opdelt i kommunesegmenter repræsenterende fem geografiske områder af Region Syddanmark. For at tydeliggøre sammenhængen mellem tekst og tabelindhold, er der i tabellerne indsat en rød ramme om det talmateriale, som der fortolkes på i teksten. I det omfang resultaterne bygger på spørgsmål, der er identiske med spørgsmål stillet i 2005 undersøgelsen, vil der, som nævnt ovenfor, blive foretaget en sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse. Signifikante forskelle mellem resultaterne i de to undersøgelser påpeges og uddybes eventuelt i fodnoter. Sidst i rapporten, i afsnit 4, opsummeres undersøgelsens resultater i punktform, struktureret ud fra de opstillede undersøgelsesspørgsmål og efterfulgt af forfatternes konklusioner og anbefalinger. 2. Metode 2.1 Spørgeskemaet Som nævnt ovenfor er store dele af spørgeskemaet fra 2005 undersøgelsen genanvendt i nærværende undersøgelse. Spørgeskemaets indhold er gengivet i bilag. Internetudgaven af spørgeskemaet kan læses og printes ud via Internetadressen Indsamling af data Undersøgelsens målpopulation er virksomheder, der på undersøgelsestidspunktet var lokaliseret i en kommune inden for Region Syddanmark (jf. Figur 1). Spørgeskemaet blev udsendt til i alt adresser den 16. april Som tak for og motivation til at deltage i undersøgelsen, blev respondenterne stillet i udsigt, at de herfor ville 2

5 modtage en rapport med undersøgelsens hovedresultater. Straks efter afsendelse blev der modtaget omkring 500 retur-mails, nogle med ukendt begrundelse, andre pga. afmeldt adresseangivelse, eller afvisning skete på grund af spam-filter eller lignende. Svarfristen var sat til den 24. april To dage før deadline blev udsendt en påmindelse om denne deadline til de virksomheder, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Den 24. april var svar modtaget fra i alt 605 virksomheder. 42 besvarelser var så mangelfulde i indhold, at de blev sorteret fra. I alt 563 virksomheder indgår i datagrundlaget for nærværende rapport. 2.3 Undersøgelsens respondenter Det samlede antal spørgeskemaer er 563. Som nævnt ovenfor, er der foretaget en sammenlægning af kommunerne i fem kommunesegmenter repræsenterende forskellige geografiske områder af Region Syddanmark. Figur 1 viser, hvilket kommunesegment de enkelte kommuner er placeret i. Antallet af respondentvirksomheder i hvert af de fem kommunesegmenter ses i figur 2. Det er tilstræbt at sammensætte segmenterne således, at de alle repræsenteres af over 100 besvarelser. Med stikprøver af denne størrelse skal forskelle segmenterne imellem være på mindst 10 procentpoint for at være statistisk signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau. Figur 1 Opdeling i kommune segmenter Segment Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Vejle og Kolding Øvrige Sydjylland Sønderjylland Kommuner Odense Kommune Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune Nyborg Kommune og Svendborg Kommune Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Vejle Kommune Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Vejen Kommune Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune 3

6 Figur 2 Kommune segmenter 3. Resultater 3.1 Hvilken type virksomhed er lokaliseret i kommunerne? Virksomhedernes behov og krav til den kommune, de er lokaliseret i, vil selvsagt kunne afhænge af virksomhedstype og primære forretningsområder. For at kunne tage højde for forskelle regionerne imellem, der kan tilskrives sådanne forhold, er der foretaget en sammenligning på tværs af regionerne. Resultaterne heraf ses i Tabel 1 og Tabel 2. Tabel 1: Fordeling af virksomhedstype inden for hver af de fem regioner. Virksomhedstype Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjyl-land Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Enkeltvirksomhed 61,5% 63,1% 73,9% 74,4% 69,0% 68,6% Del af koncern 27,9% 30,6% 19,8% 20,7% 26,7% 25,0% Andet 1) 10,6% 6,3% 6,3% 5,0% 4,3% 6,4% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Eksempelvis Aps, Is, Frivillig kæde 4

7 Tabel 2: Fordeling af forretningsområder inden for hver af de fem regioner. Branchegruppe 1) Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjyl-land Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Landbrug, jagt, 2,0% --- 3,6% --- 1,7% 4,3% skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirksomhed 14,4% 25,2% 18,0% 22,3% 19,8% 20,1% Bygge- og anlægsvirksomhed 22,1% 18,0% 28,8% 22,3% 21,6% 22,6% Engroshandel 18,3% 8,1% 17,1% 12,4% 7,8% 12,6% Detailhandel 5,8% 6,3% 4,5% 5,8% 7,8% 6,0% Transport- og godshåndtering 3,8% 10,8% 8,1% 8,3% 9,5% 8,2% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 3,8% 3,6% 0,9% 5,0% 4,3% 3,6% Information og 4,4% 7,7% 1,0% 6,3% 2,5% 5,2% kommunikation Pengeinstitut, finansvirksomhed mv. 1,0% 1,8% ,6% 1,1% Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 7,7% 6,3% 4,5% 7,4% 5,2% 6,2% Sundhed- og velfærdsområdet 1,0% 2,7% 0,9% ,0% Kultur, forlystelser og sport 2,9% 4,5% 0,9% 1,7% --- 2,0% Andet end ovennævnte 11,5% 8,1% 9,9% 10,7% 12,1% 10,5% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Det fremgår af Tabel 1, at 7 ud af 10 (68,6%) virksomheder er enkeltvirksomhed, mens hver fjerde (25%) er del af en koncern. Der er en tendens til relativt færre enkeltvirksomheder i Odense samt Øvrige Fyn og øerne sammenlignet med de jyske kommuner. I Tabel 2 ses, at kommunesegmenterne ikke adskiller sig væsentligt med hensyn til branchegrupper. I alle fem kommunesegmenter udgør fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed samt engroshandel ca. halvdelen af virksomhederne. I Tabel 3 ses det, at nærved 9 ud af 10 virksomheder (49,6%+38,5%=87,7%) af virksomhederne i alle kommunesegmenter er etableret i den nuværende hjemkommune. Halvdelen (49,6%) af virksomhederne er etableret på den nuværende adresse i kommunen. Odense Kommune er kendetegnet ved, at en relativ større andel (52,9%) af virksomhederne har flyttet adresse inden for kommunen. I Sønderjylland er der forholdsvis få virksomheder (5,2%), som er etableret i en anden kommune end deres nuværende hjemkommune. 5

8 Tabel 3: Hvor er virksomhederne etableret? Etableret på nuværende adresse? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjyl-land Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Virksomheden er grundlagt/ etableret på den nuværende adresse 35,6% 52,3% 45,9% 52,9% 59,5% 49,6% Virksomheden blev grundlagt/ etableret på en anden adresse, men her i SAMME KOMMUNE 52,9% 31,5% 41,4% 31,4% 35,3% 38,2% Virksomheden er flyttet her til kommunen siden hen 11,5% 16,2% 12,6% 15,7% 5,2% 12,3% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I Tabel 4 ses, at der i alle fem kommunesegmenter er en jævn fordeling af virksomhederne med hensyn til antal år, de har været etableret i kommunen. I alle fem kommunesegmenter er der omkring en femtedel af virksomhederne (19,5%), der har været etableret i kommunen i mere end 50 år. Tabel 4: Antal år i nuværende kommune Antal år i nuværende kommune 1) Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjyl-land Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n= år 11,5% 15,3% 18,0% 6,6% 9,5% 12,1% 6-10 år 16,3% 12,6% 14,4% 12,4% 12,9% 13,7% år 7,7% 8,1% 6,3% 9,1% 6,9% 7,6% år 7,7% 8,1% 9,9% 7,4% 12,1% 9,1% år 17,3% 15,3% 17,1% 14,0% 16,4% 16,0% år 15,4% 11,7% 9,0% 20,7% 13,8% 14,2% år 3,8% 7,2% 7,2% 9,9% 7,8% 7,3% > 50 år 20,2% 19,8% 18,0% 19,8% 19,8% 19,5% Ved ikke --- 1,8% ,9% 0,5% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I Tabel 5 ses, at der i alle fem regioner er nogenlunde samme fordeling med hensyn til antal ansatte i virksomhederne. I alle fem kommunesegmenter er der omkring 60% af virksomhederne, som har 6-25 ansatte. 6

9 Tabel 5: Antal ansatte i virksomhederne Antal ansatte Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 111 n = 121 n= ansatte 6,7% 11,7% 11,7% 7,5% 2,6% 8,0% 6-10 ansatte 30,8% 35,1% 36,0% 30,0% 25,9% 31,5% ansatte 29,8% 30,6% 25,2% 34,2% 39,7% 32,0% ansatte 13,5% 11,7% 12,6% 15,8% 18,1% 14,4% Flere end 50 ansatte 19,2% 10,8% 14,4% 12,5% 13,8% 14,1% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 3.2 Udvikling i antal ansatte og driftsomsætning fra kommunevalget november 2005 og frem til i dag. Tabel 6 og Tabel 7 viser udviklingen i antal ansatte i virksomheden samt virksomhedens driftsomsætning i perioden fra kommunevalget november 2005 og frem til i dag. Det ses i Tabel 6, at omkring halvdelen af virksomhederne i alle fem kommunesegmenter har flere ansatte i dag sammenlignet med situationen omkring kommunevalget i november 2005, mens kun hver sjette virksomhed har haft tilbagegang i antallet af ansatte Tabel 6: Udvikling i antal ansatte i virksomhederne Udvikling i virksomhedernes antal ansatte? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Mere end 10 færre ansatte 1,0% 4,6% 0,9% 3,3% 3,4% 2,7% 6-10 færre ansatte --- 1,8% 1,8% --- 1,7% 1,1% 1-5 færre ansatte 6,7% 15,6% 7,2% 12,4% 12,1% 10,9% Samme antal 31,7% 31,2% 37,8% 38,0% 33,6% 34,6% 1-5 flere ansatte 38,5% 35,8% 31,5% 28,1% 28,4% 32,3% 6-10 flere ansatte 5,8% 6,4% 6,3% 9,9% 6,9% 7,1% Mere end 10 flere ansatte 13,5% 2,8% 12,6% 8,3% 12,9% 10,0% Ved ikke 2,9% 1,8% 1,8% --- 0,9% 2,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 7

10 Tabel 7.: Udvikling i driftsomsætning i virksomhederne Udvikling i virksomhedernes driftsomsætning? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Stor tilbagegang 4,8% 0,9% 1,8% 0,8% 3,4% 2,3% En mindre tilbagegang 7,7% 9,9% 4,5% 9,1% 6,0% 7,5% Stort set samme niveau 14,4% 17,1% 14,4% 15,7% 12,9% 14,9% En mindre fremgang 38,5% 40,5% 47,7% 40,5% 47,4% 43,0% Stor fremgang 33,7% 28,8% 31,5% 33,9% 29,3% 31,4% Ved ikke 1,0% 2,7% ,9% 0,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I Tabel 7 ses, at omkring 3 ud af 4 virksomheder (74,4%) har oplevet en fremgang i virksomhedens driftsomsætning i perioden fra november 2005 og frem til i dag. Hver tredje virksomhed (31,4%) har endog oplevet en stor fremgang. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem de fem kommunesegmenter. 3.3 Forventet udvikling over de næste 3 år mht. antal ansatte, driftsomsætning og samhandel med udlandet Tabel 8 og Tabel 9 viser respondenternes forventninger til udvikling i antal ansatte og driftsomsætning i virksomheden over de næste tre år. Tabel 8: Forventet udvikling i antal ansatte i virksomhederne Udvikling i virksomhedernes antal ansatte? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Mere end 10 færre ansatte 2,9% 1,8% 0,9% 3,3% 3,4% 1,8% 6-10 færre ansatte 1,0% 0,9% 1,8% --- 1,7% 1,4% 1-5 færre ansatte 6,7% 8,1% 7,2% 12,4% 12,1% 6,9% Samme antal 29,8% 30,6% 37,8% 38,0% 33,6% 33,9% 1-5 flere ansatte 42,3% 37,8% 31,5% 28,1% 28,4% 36,4% 6-10 flere ansatte 6,7% 11,7% 6,3% 9,9% 6,9% 7,3% Mere end 10 flere ansatte 2,9% 0,9% 12,6% 8,3% 12,9% 5,3% Ved ikke 7,7% 8,1% 1,8% --- 0,9% 6,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 8

11 Tabel 9: Forventet udvikling i driftsomsætning i virksomhederne Forventet udvikling i virksomhedernes driftsomsætning i løbet af de næste 3 år? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Stor tilbagegang 3,9%,9% --- 1,7% 0,9% 1,4% En mindre tilbagegang 7,8% 9,3% 10,1% 15,0% 4,4% 9,4% Stort set samme niveau 20,6% 29,6% 25,7% 24,2% 31,6% 26,4% En mindre fremgang 51,0% 37,0% 40,4% 42,5% 48,2% 43,8% Stor fremgang 14,7% 22,2% 21,1% 15,8% 13,2% 17,4% Ved ikke 2,0% 0,9% 2,8% 0,8% 1,8% 1,6% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Det ses, at respondenternes forventninger til fremtiden i høj grad afspejler den positive udvikling, som de har oplevet over de seneste år. I alle fem kommunesegmenter forventer halvdelen af virksomhederne at ansætte flere medarbejdere, mens 6 ud af 10 virksomheder ligeledes forventer en fremgang i driftsomsætning. Kun hver 10 ende virksomhed forventer tilbagegang. Tabel 10a-c viser virksomhedernes forventninger til samhandel med virksomheder i hhv. Danmark, øvrige Europa samt lande uden for Europa. Også her ses en generel positiv forventning til fremtiden, idet ca. hver tredje virksomhed forventer øget samhandel med virksomheder i Danmark og Europa (Tabel 10a og Tabel 10b), og hver sjette virksomhed forventer øget samhandel med virksomheder i den øvrige del af verden (Tabel 10c). Der er ingen nævneværdige forskelle mellem de fem kommunesegmenter. Tabel 10a: Forventet udvikling i samhandel med danske virksomheder. Forventet udvikling i virksomhedernes driftsomsætning i løbet af de næste 3 år? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Stor tilbagegang 2,9% 1,8% --- 0,8% 2,6% 1,6% En mindre tilbagegang 5,8% 5,4% 10,8% 12,4% 6,9% 8,3% Stort set samme niveau 53,8% 61,3% 60,4% 57,9% 61,2% 59,0% En mindre fremgang 29,8% 20,7% 20,7% 22,3% 25,9% 23,8% Stor fremgang 7,7% 10,8% 8,1% 6,6% 3,4% 7,3% Ved ikke 2,0% 0,9% --- 0,8% 2,6% 1,6% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 9

12 Tabel 10b: Forventet udvikling i samhandel med virksomheder i øvrige Europa Forventet udvikling i samhandel med virksomheder i øvrige Europa? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Stor tilbagegang 2,9% 0,9% 3,6% 1,7% 1,7% 2,1% En mindre tilbagegang 2,9% 1,8% 3,6% 3,3% 4,3% 3,2% Stort set samme niveau 69,2% 67,6% 62,2% 59,5% 72,4% 66,1% En mindre fremgang 15,4% 19,8% 20,7% 24,0% 12,9% 18,7% Stor fremgang 9,6% 9,9% 9,9% 11,6% 8,6% 9,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 10c: Forventet udvikling i samhandel med virksomheder udenfor Europa Forventet udvikling i samhandel med virksomheder udenfor Europa? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Stor tilbagegang 2,9% --- 2,7% 1,7% 2,6% 1,6% En mindre tilbagegang 1,0% 0,9% 2,7% 0,8% --- 8,3% Stort set samme niveau 77,9% 84,7% 80,2% 87,6% 83,6% 59,0% En mindre fremgang 13,5% 11,7% 9,0% 5,0% 11,2% 23,8% Stor fremgang 4,8% 2,7% 5,4% 5,0% 2,6% 7,3% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 3.4 Virksomhedernes tilfredshed med forholdene i virksomhedens hjemkommune Tabel 11 viser virksomhedernes samlede tilfredshed med forholdene i kommunen. To ud af tre virksomheder (67,5%) er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med forholdene. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem kommunesegmenterne. Sammenlignet med undersøgelsen, er der en signifikant større tilfredshed. 1 Selvom en del af den øgede tilfredshed måske skyldes en afsmittende effekt fra en generel positiv udvikling i virksomhedernes drift, så kan en så markant ændring næppe udelukkende forklares herved. 1 33% gav i 2005 udtryk for utilfredshed og kun 47% var tilfredse 10

13 Tabel 11: Virksomhedernes samlede tilfredshed med lokalisering i kommunen Samlet tilfredshed med lokalisering i kommunen? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Meget utilfreds 4,0% 4,0% 8,3% 4,3% 5,3% 5,2% Utilfreds 1,0% 3,0% 2,8% 1,7% 2,7% 2,2% Både/og 29,0% 28,7% 21,3% 25,0% 22,1% 25,1% Tilfreds 60,0% 54,5% 60,2% 56,0% 61,9% 58,6% Meget tilfreds 6,0% 9,9% 7,4% 12,9% 8,0% 8,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I Tabel 12 ses virksomhedernes tilfredshed med 14 udvalgte forhold i kommunerne. I forhold til 2005 undersøgelsen er der tre nye forhold, hvilket i tabellen er markeret med NY!. De 14 forhold er inddelt i fem typer: 1) infrastruktur; 2) adgang til ressourcer; 3) beskatning og 4) sociale forhold - hvilket er markeret med forskellige farver i første kolonne. De øverste tre forhold i tabellen vedrører alle infrastruktur i kommunen. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem kommunesegmenterne med hensyn til virksomhedernes tilfredshed med det lokale vejnet og adgang til jernbane, skibs- og flytransport. For begge forholds vedkommende er det omkring hver fjerde virksomhed, der er utilfreds og ca. hver tredje, som er tilfreds. I forhold til 2005 undersøgelsen er der en generel mindre tilfredshed med forholdene, hvilket kan skyldes, at en større aktivitet i virksomheden sætter større fokus på kvaliteten i kommunens infrastruktur. 2 En del af forklaringen på en mindre andel tilfredse virksomheder mht. det lokale vejnet kan være, at adgang til motorvej, som der generelt set er tilfredshed med (60,7%), i 2008 undersøgelsen indgår som et særskilt forhold, mens det i 2005 undersøgelsen sandsynligvis er blevet set som en del af det lokale vejnet. 3 ud af 4 virksomheder (ca. 75%) i Odense Kommune samt kommunerne Fredericia, Kolding og Vejle er tilfredse med adgang til motorvej. En bemærkelsesværdig stor andel virksomheder (61,3%) i de øvrige fynske kommuner er også tilfredse med adgang til motorvej, hvilket måske skal ses i lyset af åbningen af den nye motorvej mellem Odense og Svendborg. Der er en markant større tilfredshed med adgang til jernbane-, skibs- og flytransport blandt virksomhederne i Fredericia, Kolding og Vejle, hvilket måske ikke er så overraskende i betragtning af disse kommuners beliggenhed. 2 I 2005 undersøgelsen var 14% utilfredse og 50% tilfredse med det lokale vejnet, mens hhv. 10% og 44% var utilfredse og tilfredse med adgang til jernbane-, skibs- og flytransport. 11

14 Tabel 12: Virksomhedernes tilfredshed med forhold i kommunen Det lokale vejnet Adgang til motorvejsnet Adgang til jernbane, skibsog flytransport Mulighederne for at tiltrække arbejdskraft Kontakt med universiteter og vidensinstitutioner Mulighed for deltagelse i erhv.-relaterede netværk Dækningsafgiften Skatte og afgifts-niveau overfor virksomhederne Beskatning af privatpersoner Kommunens erhvervspolitik Kommunens service overfor virksomhederne Erhvervsservice ifm opstart, drift og udv. af virksomhed Gode boliger og godt nærmiljø for virks. ansatte Pasningsordninger og skoleforhold Tilfredshedsniveau 1) NY! NY! NY! Odense Øvrige Fyn og øerne Frederic, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n =121 n=563 Utilfreds 23,1% 21,6% 32,4% 19,0% 25,0% 24,2% Både/og 38,5% 40,5% 34,2% 43,8% 39,7% 39,4% Tilfreds 38,5% 37,8% 33,3% 37,2% 35,3% 36,4% Utilfreds 7,7% 9,9% 7,2% 33,9% 30,2% 18,3% Både/og 18,3% 28,8% 18,9% 18,2% 20,7% 21,0% Tilfreds 74,0% 61,3% 73,9% 47,9% 49,1% 60,7% Utilfreds 16,3% 24,3% 6,3% 28,9% 21,6% 19,7% Både/og 51,9% 48,6% 40,5% 33,9% 44,0% 43,5% Tilfreds 31,7% 27,0% 53,2% 37,2% 34,5% 36,8% Utilfreds 19,2% 24,3% 14,4% 33,9% 35,3% 25,8% Både/og 43,3% 48,6% 48,6% 35,5% 44,0% 43,9% Tilfreds 37,5% 27,0% 36,9% 30,6% 20,7% 30,4% Utilfreds 2,9% 21,6% 12,6% 18,2% 21,6% 15,6% Både/og 34,6% 53,2% 49,5% 47,9% 44,0% 46,0% Tilfreds 62,5% 25,2% 37,8% 33,9% 34,5% 38,4% Utilfreds 1,9% 18,0% 4,5% 10,7% 11,2% 9,4% Både/og 38,5% 44,1% 36,0% 41,3% 45,7% 41,2% Tilfreds 59,6% 37,8% 59,5% 47,9% 43,1% 49,4% Utilfreds 24,0% 19,8% 34,2% 25,6% 18,1% 24,3% Både/og 69,2% 68,5% 56,8% 62,8% 62,1% 63,8% Tilfreds 6,7% 11,7% 9,0% 11,6% 19,8% 11,9% Utilfreds 25,0% 24,3% 43,2% 21,5% 20,7% 26,8% Både/og 63,5% 62,2% 46,8% 62,0% 60,3% 59,0% Tilfreds 11,5% 13,5% 9,9% 16,5% 19,0% 14,2% Utilfreds 25,0% 27,0% 29,7% 17,4% 21,6% 24,0% Både/og 63,5% 59,5% 57,7% 69,4% 62,9% 62,7% Tilfreds 11,5% 13,5% 12,6% 13,2% 15,5% 13,3% Utilfreds 12,5% 25,2% 17,1% 18,2% 20,7% 18,8% Både/og 66,3% 56,8% 56,8% 52,9% 54,3% 57,2% Tilfreds 21,2% 18,0% 26,1% 28,9% 25,0% 24,0% Utilfreds 25,0% 31,5% 22,5% 23,1% 22,4% 24,9% Både/og 53,8% 46,8% 56,8% 46,3% 54,3% 51,5% Tilfreds 21,2% 21,6% 20,7% 30,6% 23,3% 23,6% Utilfreds 9,6% 20,7% 9,9% 13,2% 18,1% 14,4% Både/og 67,3% 59,5% 56,8% 57,0% 52,6% 58,4% Tilfreds 23,1% 19,8% 33,3% 29,8% 29,3% 27,2% Utilfreds 6,7% 8,1% 2,7% 14,0% 12,1% 8,9% Både/og 43,3% 31,5% 38,7% 38,8% 29,3% 36,2% Tilfreds 50,0% 60,4% 58,6% 47,1% 58,6% 54,9% Utilfreds 13,5% 9,0% 12,6% 9,9% 15,5% 12,1% Både/og 48,1% 41,4% 39,6% 38,0% 34,5% 40,1% Tilfreds 38,5% 49,5% 47,7% 52,1% 50,0% 47,8% 12

15 Hvad angår ressourcerelaterede forhold er virksomhederne blevet spurgt om deres tilfredshed med mulighederne for at tiltrække arbejdskraft, kontakt til vidensinstitutioner samt mulighed for deltagelse i erhvervsrelaterede netværk. Omkring hver fjerde virksomhed (25,8%) er utilfreds med mulighederne for at tiltrække nødvendig arbejdskraft, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2005 undersøgelsen 3. Den større andel utilfredse virksomheder skal ses i lyset af, at der på grund af øget drift i mange virksomheder på landsplan er en generel mangel på arbejdskraft. Hvad angår mulighed for deltagelse i erhvervsrelaterede netværk er der generelt set en øget tilfredshed hermed i alle fem kommunesegmenter 4. Der er markant større tilfredshed med dette forhold i Odense samt Fredericia, Kolding og Vejle. Det tredje ressourcerelaterede forhold - kontakt med universiteter og andre vidensinstitutioner - er et forhold, hvor Odense skiller sig klart ud fra de andre kommunesegmenter. 6 ud af 10 virksomheder (62,5%) i Odense er tilfredse med forholdet og så godt som ingen (2,9%) er utilfredse. Dette resultat skal selvfølgelig ses i lyset af, at Odense som universitetsby naturligt nok vil opfattes af virksomhederne som mere nærværende. Ser man på de universitetsbærende kommuner (Esbjerg, Kolding, Odense og Sønderborg) og de øvrige kommuner i Region Syddanmark (figur 3), viser det sig, at en markant større del af virksomhederne i universitetsbyerne er tilfredse med kontakten til universiteter og andre vidensinstitutioner. Dette er umiddelbart et positivt resultat for universitetskommunerne, men måske også et signal om, at universitetet kan og bør gøre mere for at være hele regionens universitet og ikke kun de univesitetsbærendes kommuners. Skatte og afgiftsrelaterede forhold er traditionen tro blandt de forhold, hvor der er mindst tilfredshed blandt virksomhederne. Tilfredshedsniveauet er stort set ens på tværs af alle fem kommunesegmenter. For alle tre forhold (dækningsafgift, beskatning af virksomheder og beskatning af privatpersoner) gør det sig gældende, at andelen af utilfredse hhv. tilfredse virksomheder er stort set uændret sammenlignet med tilsvarende måling i 2005 undersøgelsen. Det skal dog bemærkes, at der er en større tilfredshed med dækningsafgiften (19,8% mod 11,9% totalt) i de sønderjyske kommuner og tilsvarende større utilfredshed (34,2% mod 24,3% total). Med hensyn til kommunens erhvervspolitik og service er der ingen signifikante forskelle kommunesegmenterne imellem. For alle tre forhold (erhvervspolitik, service overfor virksomhederne og erhvervsservice ifm opstart etc.) er det ca. hver fjerde virksomhed, som er tilfreds, mens omkring hver femte virksomhed er utilfreds med forholdene. 3 I 2005 undersøgelsen var 13% utilfredse og 44% tilfredse 4 I 2005 undersøgelsen var 15% utilfredse og 36% tilfredse 13

16 Figur 3: Sammenligning af universitetsbyerne med de øvrige kommuner Sociale forhold er den sidste type forhold, virksomhederne har vurderet. Der viser sig ingen signifikante forskelle mellem de fem kommunesegmenter, ligesom der heller ikke ses ændringer i forhold til 2005 undersøgelsen. Det er dog værd at bemærke, at Odense Kommune mht. til pasningsordninger og skoleforhold har den laveste andel tilfredse virksomheder (38,5% mod omkring 50% i alle tre øvrige segmenter). Figur 4 (næste side) viser andelen af virksomheder, der udtrykte tilfredshed med forholdene i deres hjemkommune i hhv og 2008 undersøgelsen. Søjlerne bekræfter ovennævnte tendens til, at der blandt virksomhederne er mindre tilfredshed med infrastrukturen og muligheden for at tiltrække nødvendig arbejdskraft, mens der generelt er større tilfredshed med muligheder for at deltage i erhvervsrelaterede netværk. 14

17 Figur 4: Andel virksomheder, som er tilfredse med forholdene i hhv og Virksomhedernes opfattelse af, hvordan forholdene i kommunen har udviklet sig i perioden fra kommunevalget i november 2005 og frem til i dag. Direkte sammenligninger af procenttallene i de to undersøgelser behæftet med stikprøveusikkerhed 5. For at kunne få et mere validt mål for, hvordan virksomhederne mener forholdene i kommunen har ændret sig siden november 2005, er der i 2008 undersøgelsen derfor tilføjet et spørgsmålsbatteri, hvor virksomhederne spørges direkte herom. Resultatet ses i Tabel 13, og nedenfor kommenteres de mest interessante udviklingstendenser. Det skal bemærkes, at procenttallene ikke afspejler faktiske niveau på de enkelte forhold, men hvordan forholdene har udviklet sig de seneste år. 5 Dvs. observerede forskelle kan skyldes, at virksomhederne som deltager i de to undersøgelser ikke er sammenlignelige 15

18 Tabel 13: Virksomhedernes opfattelse af hvordan forholdene har ændret sig siden kommunevalget i Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Sønderjylland Tilfredsheds-niveau 1) n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Dårligere 6,0% 23,8% 25,0% 12,9% 19,5% 17,5% Øvrige Sydjylland Total Det lokale vejnet Adgang til motorvejsnet Adgang til jernbane, skibs- og flytransport Det samme 64,0% 59,4% 58,3% 82,8% 65,5% 66,4% Bedre 30,0% 16,8% 16,7% 4,3% 15,0% 16,2% Dårligere ,9% 4,3% 6,2% 2,6% Det samme 65,0% 65,3% 85,2% 90,5% 84,1% 78,6% Bedre 35,0% 34,7% 13,0% 5,2% 9,7% 18,8% Dårligere 1,0% 2,0%,9% 4,3% 6,2% 3,0% Det samme 95,0% 92,1% 96,3% 94,0% 91,2% 93,7% Bedre 4,0% 5,9% 2,8% 1,7% 2,7% 3,3% Dårligere 18,0% 7,9% 17,6% 13,8% 19,5% 15,4% Det samme 75,0% 82,2% 75,0% 72,4% 71,7% 75,1% Mulighederne for at tiltrække arbejdskraft Bedre 7,0% 9,9% 7,4% 13,8% 8,8% 9,5% Kontakt med Dårligere --- 3,0%,9% 1,7% 6,2% 2,4% universiteter og Det NY! samme 77,0% 91,1% 81,5% 85,3% 87,6% 84,6% vidensinstitutioner Bedre 23,0% 5,9% 17,6% 12,9% 6,2% 13,0% Mulighed for Dårligere 1,0% 5,9% 1,9% 1,7% 5,3% 3,2% deltagelse i erhv.- Det samme 73,0% 73,3% 75,0% 81,0% 77,9% 76,2% relaterede netværk Bedre 26,0% 20,8% 23,1% 17,2% 16,8% 20,6% Dårligere 4,0% 13,9% 20,4% 17,2% 6,2% 12,5% Dækningsafgiften Det samme 91,0% 83,2% 78,7% 77,6% 75,2% 80,9% Bedre 5,0% 3,0% 0,9% 5,2% 18,6% 6,7% Skatte- og Dårligere 8,0% 14,9% 28,7% 14,7% 12,4% 15,8% afgiftsniveau overfor Det samme 88,0% 82,2% 69,4% 81,0% 71,7% 78,3% virksomhederne Bedre 4,0% 3,0% 1,9% 4,3% 15,9% 5,9% Dårligere 8,0% 20,8% 20,4% 14,7% 15,0% 15,8% Beskatning af Det samme 81,0% 78,2% 75,0% 81,0% 82,3% 79,6% privatpersoner Kommunens erhvervspolitik NY! Bedre 11,0% 1,0% 4,6% 4,3% 2,7% 4,6% Dårligere 3,0% 14,9% 16,7% 19,0% 14,2% 13,8% Det samme 68,0% 69,3% 69,4% 69,0% 72,6% 69,7% Bedre 29,0% 15,8% 13,9% 12,1% 13,3% 16,5% Dårligere 5,0% 17,8% 24,1% 20,7% 22,1% 18,2% Det samme 84,0% 74,3% 67,6% 71,6% 69,0% 73,0% Kommunens service overfor virksomhederne Bedre 11,0% 7,9% 8,3% 7,8% 8,8% 8,7% Erhvervsservice ifm Dårligere 2,0% 5,0% 4,6% 4,3% 7,1% 4,6% NY! opstart, drift og udv. Det samme 86,0% 80,2% 77,8% 82,8% 81,4% 81,6% af virksomhed Bedre 12,0% 14,9% 17,6% 12,9% 11,5% 13,8% Gode boliger og godt Dårligere 1,0% 3,0% 2,8% 3,4% 8,0% 3,7% nærmiljø for virks. Det samme 80,0% 71,3% 81,5% 87,9% 76,1% 79,6% ansatte Bedre 19,0% 25,7% 15,7% 8,6% 15,9% 16,7% Dårligere 8,0% 10,9% 16,7% 8,6% 15,9% 12,1% Pasningsordninger Det samme 83,0% 75,2% 77,8% 80,2% 72,6% 77,7% og skoleforhold Bedre 9,0% 13,9% 5,6% 11,2% 11,5% 10,2% 16

19 Mht. infrastruktur i kommunen blev det i foregående afsnit påpeget, at en øget aktivitet i virksomheden kan sætte større fokus på infrastrukturelle forhold og således være en del af forklaringen på, at der i 2008 undersøgelsen opleves en lidt mindre tilfredshed blandt virksomhederne. Denne formodning sandsynliggøres yderligere af resultaterne i Tabel 13, hvor der med undtagelse af Odense er omkring hver femte virksomhed, som mener, at det lokale vejnet er blevet ringere. Med hensyn til adgang til jernbane, skibs- og flytransport oplever 94% af virksomhederne situationen som uændret, mens de resterende 6% fordeler sig ligeligt mellem virksomheder, der oplever situationen som hhv. dårligere eller bedre. Med hensyn til det lokale vejnet og adgang til motorvej ser der ud til at have været en signifikant mere positiv udvikling i de fynske kommuner sammenlignet med de øvrige kommunesegmenter. Med hensyn til adgang til motorvej mener 35% af virksomhederne i Odense Kommune, at forholdene er blevet bedre, mens ingen af virksomhederne oplever situationen som dårligere. I lyset af åbningen af motorvejsforbindelsen mellem Odense og Svendborg er det interessant, at øvrige kommuner på Fyn og øerne er ligeså positive overfor udviklingen. Hvad angår ressourcerelaterede forhold er mulighederne for at tiltrække nødvendig arbejdskraft eneste forhold, hvor der er tendens til, at flere virksomheder har oplevet situationen som forværret i perioden siden november Tre ud af fem virksomheder anser situationen for uændret, mens hver femte mener, det er blevet sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem kommunesegmenterne. Mulighed for deltagelse i erhvervsrelaterede netværk opleves som forbedret af hver femte virksomhed, mens stort set ingen (3,2%) virksomheder giver udtryk for, at situationen er forværret. Med hensyn til kontakt med universiteter og vidensinstitutioner ses universitetsby effekten igen, idet Odense Kommune samt Fredericia, Vejle og Kolding skiller sig klart ud ved, at næsten hver fjerde virksomhed mener, at forholdet er blevet bedre. Skatte og afgiftsrelaterede forhold er ikke overraskende blandt de områder, hvor færrest virksomheder giver udtryk for forbedrede forhold. For alle tre forhold (dækningsafgift, beskatning af virksomheder og beskatning af privatpersoner) gør det sig gældende, at kun hver tyvende (omkring 5%) mener, at forholdene er forbedret, mens hver sjette (ca.15%) mener, at forholdene er forværret. En bemærkelsesværdig stor andel af virksomhederne i de sønderjyske kommuner mener at dækningsafgift og skatteforhold for virksomhederne er forbedret. 17

20 Kommunens erhvervspolitik og service vurderes som uændret af langt størsteparten af virksomhederne. Omkring 95% af virksomhederne opfatter kommunens erhvervspolitik som uændret, blandt de resterende 5% er der en overvejende del, som vurderer, at der er sket forbedringer. Odense kommune skiller sig ud ved, at næsten hver femte virksomhed mener erhvervspolitikken er forbedret, hvilket dog skal ses i lyset af, at Odense havde et relativt lavere niveau end de øvrige kommuner i 2005 undersøgelsen. Mht. service overfor virksomhederne er det i Odense Kommune kun hver tyvende virksomhed (5%), der mener, at situationen er blevet dårligere, mens det i de øvrige segmenter er omkring hver femte virksomhed. Eftersom netop Odense skiller sig ud ved ikke at skulle sammenlægges med andre kommuner, kunne noget tyde på at kommunesammenlægningerne, i hvert fald på kort sigt, har medført en oplevet forringelse af serviceniveauet. Otte ud af ti (81,6%) virksomheder mener, at kommunens tilbud om erhvervsservice ifm opstart etc er uændret, mens hver syvende (13,8%) mener, at forholdene er forbedret. Sociale forhold (boliger og nærmiljø for virksomhedens ansatte og pasningsordninger og skoleforhold) er den sidste type forhold, som virksomhederne har vurderet. Omkring 3 ud af fem virksomheder (76,2%) mener, at situationen er uændret, mens langt størsteparten af den sidste fjerdedel (20,6%) mener, at situationen er forbedret. 3.6 Virksomhedernes præference- og adfærdsloyalitet Tabel 14 viser virksomhedernes præference-loyalitet, dvs. hvor mange af virksomhederne, som rent faktisk mener, at deres hjemkommune giver virksomheden bedre forhold, end der kunne opnås ved lokalisering i en anden kommune. Virksomheder med præferenceloyalitet antages at være mindre tilbøjelige til at fraflytte kommunen og mere positive i omtale af kommunen overfor andre virksomhedsledere. Andelen af virksomheder med præferenceloyalitet er ret ens i alle kommunesegmenter og stort set uændret i forhold til 2005 undersøgelsen. Mindre end hver femte virksomhed er enig i, at deres nuværende kommune giver dem bedre forhold, end de ville kunne opnå ved at være placeret i en alternativ kommune. Mao. er der meget få virksomheder, som har egentlige præferencer for at være placeret i deres nuværende hjemkommune. I Tabel 15 ses, hvorledes virksomhederne opfatter deres hjemkommune sammenlignet med andre kommuner med hensyn til kommunens evne til hhv. byfornyelse, servicetilbud overfor privatpersoner og servicetilbud overfor erhvervsvirksomheder Fredericia, Vejle og Kolding, skiller sig positivt ud fra de andre kommunesegmenter på alle tre områder. 18

21 Tabel 14: Virksomhedernes præference-loyalitet overfor kommunen Virksomhedernes præference-loyalitet Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n = 121 n=563 Klart bedre forhold i nuværende 21,2% 18,9% 14,4% 17,4% 12,1% 16,7% kommune end i andre Ikke nemt at opnå samme gode forhold i andre kommuner 21,2% 29,7% 18,0% 21,5% 21,6% 22,4% Kan sagtens opnå samme forhold i andre kommuner (NB! procent uenige!) 23,1% 16,2% 12,6% 19,0% 19,0% 17,9% Målt som andelen af virksomheder, som erklærer sig enig eller meget enig i det nævnte udsagn Tabel 15: Virksomhedernes tilfredshed med forhold i kommunen NY! Opfattelse af egen hjemkommune sammenlignet med andre kommuner Byfornyelse Servicetilbud overfor privatpersoner Servicetilbud overfor erhvervsvirksomheder Odense Øvrige Fyn og øerne Frederia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjyl-land Sønderjylland Tilfredshedsniveau 1) Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 116 n =121 n=563 Dårligere end andre kommuner 18,3% 18,0% 9,9% 22,3% 17,2% 17,2% Det samme 55,8% 66,7% 53,2% 55,4% 63,8% 59,0% Bedre end andre kommuner Dårligere end andre kommuner 26,0% 15,3% 36,9% 22,3% 19,0% 23,8% 18,3% 16,2% 13,5% 15,7% 12,1% 15,1% Det samme 62,5% 78,4% 70,3% 74,4% 73,3% 71,9% Bedre end andre kommuner Dårligere end andre kommuner 19,2% 5,4% 16,2% 9,9% 14,7% 13,0% 26,0% 29,7% 13,5% 23,1% 22,4% 22,9% Det samme 58,7% 60,4% 68,5% 57,0% 62,1% 61,3% Bedre end andre kommuner 15,4% 9,9% 18,0% 19,8% 15,5% 15,8% 19

22 Tabel 16: Virksomhedernes adfærdsloyalitet over for kommunen Adfærdsloyalitet overfor hjemkommunen? Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 112 n = 125 n=563 Ville vælge samme kommune, 55,2% hvis virksomheden skulle etableres i dag 1) 61,0% 42,5% 64,8% 56,1% 51,3% Kan godt finde på at anbefale andre erhvervsvirksomheder 40,4% 41,4% 47,7% 53,7% 50,0% 46,9% nuværende kommune 2) Forventer udflytning de næste 10 år? 3 (bemærk note 3!!) 75,0% 72,1% 75,7% 79,3% 85,3% 77,6% 1) Procentdel af virksomheder, som anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt 2) Procentdel af virksomheder, som har erklæret sig enig eller helt enig i udsagnet 3) Procentdel af virksomheder, som anser det for usandsynlig eller meget usandsynligt I Tabel 16 ses tre indikatorer for adfærdsloyalitet; mere specifikt to målinger for virksomhedens tilbøjelighed til at til- hhv. fraflytte kommunen samt en enkelt måling på, om respondenten vil anbefale kommunen overfor andre virksomhedsledere. Over halvdelen (55,2%) af virksomhederne finder det sandsynligt, at man ville vælge samme kommune for etablering af virksomheden, hvis man stod og skulle vælge i dag. Næsten halvdelen (46,9%) af virksomhederne vil anbefale andre virksomhedsledere at etablere sig i kommunen. 3 ud af 4 virksomheder finder det usandsynligt, at de inden for de næste 10 år flytter virksomheden eller dele heraf ud af kommunen. 3.7 Virksomhedernes kendskab til andre virksomhedsledere, som ønsker at flytte deres virksomhed til eller ud af kommunen I Tabel 17 ses andelen af respondenter, som har oplyst, at de, indenfor de seneste 3 år, har hørt andre virksomhedsledere udtrykke ønske om at flytte til hhv. fra virksomhedernes hjemkommune. Det ses, at for begge forholds vedkommende er det ca. 2 ud af 3 (66%) virksomheder, som svarer bekræftende. I Tabel 18 ses hvilke årsager, der er nævnt for at flytte virksomheder hhv. til eller ud af kommunerne: Billige erhvervsgrunde, kommunens erhvervspolitik, central beliggenhed, infrastruktur, nær motorvej samt gode forhold for virksomhedens ansatte er blandt de oftest nævnte årsager, hvad enten det er til- eller udflytning. 20

23 Tabel 17: Virksomhedernes kendskab til andre virksomheder, der ønsker at flytte til/fra kommunen NY! Kendskab til andre virksomhedsledere, som indenfor de seneste tre år har udtrykt ønske om Odense Øvrige Fyn og øerne Fredericia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total at flytte virksomheden til den pågældende hjemkommune at flytte virksomheden ud af den pågældende hjemkommune n= 104 n= 111 n= 111 n= 112 n = 125 n=563 77,6% 59,6% 54,6% 67,8% 73,9% 66,7% 71,4% 63,6% 62,0% 67,8% 67,6% 66,5% Tabel 18: Årsager bag til- og/eller udflytning fra hjemkommunen NY! Angivne årsager til at flytte virksomheden til- og/eller ud af hjemkommunen Billige erhvervsgrunde Kommunens erhvervspolitik Central beliggenhed Infrastruktur Nær motorvej Gode forhold (bolig- skole- og pasningsmuligheder) for ansatte 3.8 Virksomhedernes perception af information fra omverdenen vedrørende forhold i kommunen I Tabel 19 ses hvordan respondenterne har oplevet den information, som de modtager fra omverdenen vedrørende virksomhedens hjemkommune. Fredericia, Kolding og Vejle får tilsyneladende markant mere positiv omtale i radio/tv end de øvrige kommuner gør. Sammenlignet med de jyske kommuner, får de fynske kommuner, navnlig Odense, ikke samme positive behandling i de trykte medier (såvel lokalavis som landsdækkende aviser). Den negative attitude skinner for Odenses vedkommende også igennem i samtaler med forretningsforbindelser og familie/venner. Tabel 20 til Tabel 23 viser en oversigt over, hvilke positive hhv. negative forhold virksomhederne nævner: Talt med andre erhvervsledere eller har læst/hørt om i medierne eller blandt venner/familie. Det skal for god ordens skyld understreges, at de nævnte forhold er taget fra omtaler vedrørende alle kommunesegmenterne og altså ikke specifikt relateret til de ovenfor fremhævede kommuner. 21

24 Tabel 19: Virksomhedernes opfattelse af informationer om kommunen Odense Øvrige Fyn og øerne Frederia, Kolding og Vejle Øvrige Sydjylland Sønderjylland Total n= 104 n= 111 n= 111 n= 112 n = 125 n=563 Neg 14,6% 13,5% 12,5% 12,6% 14,1% 13,4% Lige 53,9% 49,4% 46,9% 47,6% 39,4% 47,3% Omtale udvekslet med andre virksomhedsledere om kommunale forhold? Pos 31,5% 37,1% 40,6% 39,8% 46,5% 39,3% Omtale i radio/tv Omtale i lokalavis Omtale i landsdækkende avis Omtale blandt forretningsforbindelser Omtale blandt familie/venner Neg 12,3% 16,2% 6,1% 16,0% 18,3% 13,8% Lige 63,0% 64,7% 56,1% 57,4% 56,1% 59,1% Pos 24,7% 19,1% 37,8% 26,6% 25,6% 27,1% Neg 23,4% 15,3% 6,5% 10,5% 10,4% 12,7% Lige 55,8% 60,0% 54,3% 53,3% 46,9% 53,8% Pos 20,8% 24,7% 39,1% 36,2% 42,7% 33,4% Neg 10,1% 8,8% 7,0% 9,9% 11,5% 9,5% Lige 81,2% 70,6% 60,5% 65,9% 67,8% 68,6% Pos 8,7% 20,6% 32,6% 24,2% 20,7% 21,9% Neg 11,8% 14,3% 8,6% 12,7% 20,7% 13,6% Lige 69,7% 61,9% 58,1% 56,9% 53,3% 59,5% Pos 18,4% 23,8% 33,3% 30,4% 26,1% 26,8% Neg 19,0% 9,4% 10,3% 10,0% 17,0% 13,0% Lige 64,6% 61,2% 52,9% 58,0% 59,6% 59,1% Pos 16,5% 29,4% 36,8% 32,0% 23,4% 27,9% Tabel 20: Positive forhold virksomhederne har talt med andre erhvervsledere om Geografisk god beliggenhed Rimelig let adgang til arbejdskraft Dynamisk kommune Dækningsafgift er fjernet God infrastruktur (motorvej, lufthavn etc) En god bosætningskommune En øget tilgang af kulturelle tilbud, pæn udvikling omkring byfornyelse mv Engageret erhvervschef God erhvervspolitik Erhvervsarealer Gode intentioner Hurtig sagsbehandling Kommunens erhvervskontor vil meget gerne hjælpe virksomhederne... Kommunes gunstige placering til motorvejen Kommunen har en utrolig fin natur vand, skov, strand der gør, at man ønsker at bo der 22

25 Tabel 21: Negative forhold virksomhederne har talt med andre erhvervsledere om For langt til motorvej Ikke centralt for kundeområde i DK Dårlig infrastruktur medfører kødannelser Infrastruktur er meget dårlig, svært at tiltrække arbejdskraft Ikke specielt erhvervsvenlig/dårlig service Embedsmænd og øvrige ansatte Langsommelighed Erhvervspolitik for dårlig Ikke nok hjælp til opstart (vejledning, kapital etc.) Beliggenheden Byggerod og dårlige vejforhold i midtbyen, samt umulige parkeringsmuligheder Byggesagsbehandling stærkt kritisabel, for svært at få byggetilladelser Der sker for lidt Det er blevet for stort!! Dyre boligpriser Dækningsafgift Dårlig affaldshåndtering Dårligt kulturtilbud For lidt dynamik i politikerne, levebrødspolitikere Flere nye "afgifter" og gebyrer, der bare ikke må kaldes for skat Generelt gør kommunerne ikke nok for at tiltrække nye virksomheder Grundpriser for høje Høj skat + afgifter Ikke innovative Som det fremgår af Tabel 20 og Tabel 21, så er prisen på erhvervsgrunde, skatteforhold, kommunens dynamik og erhvervspolitik eller mangel på samme, håndtering af sagsbehandling, kommunens beliggenhed, infrastruktur, samt gode forhold for virksomhedens ansatte blandt de oftest nævnte forhold, der møder positiv eller negativ omtale blandt virksomhedslederne. Tabel 22 og Tabel 23 viser hvilke positive hhv. negative forhold virksomhedslederne har hørt/læst om i medierne og/eller blandt forretningsforbindelser og venner/familier. Ikke overraskende er der her mange gengangere fra Tabel 20 og Tabel 21. Værd at bemærke er det, at den omtale der refereres til fra medierne i højere grad også er fokuseret på oplevelseselementer, som for eksempel naturområder, kultur og fritidstilbud samt gode sociale forhold for medarbejderne. 23

26 Tabel 22: Positive forhold virksomhederne har læst/hørt om 0 energi kommune Attraktive boliger, boligdiversitet Billige lokaler og grunde Blomster i byen Byfornyelse Dynamisk kommune der har gang i både erhvervslivet og sporten En kommune i udvikling Erhvervsudvikling og nye investeringer Erhvervslivet deltager ofte i større økonomiske projekter Etablering af nye erhvervsarealer Fin infrastruktur Fjernelse af dækningsafgift Forretningslivet God handelsby med mange butikker Godt ferieområde God pasningsordning Gode vejforbindelser til resten af Danmark. Kommunens placering i landet Lav beskatning for privatpersoner/arbejdstagere Mange uddannelsesmuligheder Medarbejdere Motorvejsforbindelse Ophold på hotellet Optimisme i kommunen Smukt område Stigende antal turister Stor indsats for at tiltrække beboere=arbejdskraft Udvikling af erhvervsarealer Turisten i centrum Tabel 23: Negative forhold virksomhederne har læst/hørt om Alle er utilfredse med SKAT. At man rykker erhvervsarealer og nye privatbolig udstykninger for tæt sammen Dårlige svømmehaller Byens generelle dårlige image Grimme skulpturer til dyre penge på mærkelige steder Logistik, mangler en motorvej Lokal trafik Manglende erhvervspolitik Manglende fokus på erhvervsliv Manglende kulturtilbud Medierne omtaler almindeligvis kun negative forhold Svært at tiltrække arbejdskraft Talvrøvl i avisen Børsen omkring erhvervskommuner Tillader at der bliver bygget alt for dårlige beboelses ejendomme i kommunen Trafik og parkering Vejene er dårlige 24

27 3.9 Hjemkommunernes styrker og svagheder samt forslag til erhvervsfremmende tiltag Tabel 24 viser en liste over forhold virksomhedslederne nævner som styrker/fordele hhv. svagheder/ulemper ved virksomhedens hjemkommune. De nævnte styrker/svagheder ved hjemkommunerne afspejler i høj grad de ovennævnte positive og negative forhold. Tabel 24: Hjemkommunerne styrker og svagheder. Styrker/fordele Geografisk placering Adgang til motorvej At vi er en stor kommune Beliggenheden Beliggenheden i forhold til hovedstaden Beliggenheden skulle kunne tiltrække "de kloge hoveder" Billige erhvervsgrunde Billigt at leve her Bl.a. billig energi/fjernvarme Den arbejdskraft, vi har, er stærk og engageret Efterhånden mere positiv overfor erhverv God erhvervspolitik Havnen Ikke bureaukratisk Jernbanenet Lavtlønsområde (endnu) Ligger godt ift. udskibning Lufthavn Mange ufaglærte Meget fokus på forhold vedr. erhvervslivet Miljø Mindre konkurrence om medarbejderne Motorvejsadgang Naturbeliggenheden Placeringen i Danmark samt en god erhvervsorienteret Borgmester Placeringen midt i Danmark Syddansk Universitet Skøn natur for bosættelse Smuk natur og kulturel aktivitet Stabil arbejdskraft Universitet Vejnet Vækstområde Svagheder/ulemper Alt for konservativ Alt vedr. nytænkning, det går for langsomt At vi er en stor kommune Dårlig beliggenhed Bl.a. dækningsafgift Der er langt til motorvejen Det er en yderkommune Det er nemt at køre til andre landsdele Dækningsafgiften Dårlig adgang til motorvejsnettet Dårlig til at tiltrække nye erhvervsvirksomheder fra andre landsdele. Dårligt vejnet Dårlige vejforbindelser Dårlige vejforhold Erhvervs fjendsk Forståelsen for vort erhverv som uvildige problemløsere kunne udnyttes meget bedre Få højtuddannede Huspriserne Høj skatteprocent til private borgere Infrastrukturen Ingen adgang til motorvej mm Isoleret beliggenhed Kommunen for lille Lang byggesagsbehandling Miljø ansøgninger Skat + afgifter er for høje Svært at tiltrække arbejdskraft Trafikalt mareridt Trafikforholdene Turisme Vi mangler en lufthavn og nogle visionære politikere 25