Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst"

Transkript

1 Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Uddannelse er godt, men ikke al uddannelse er lige godt. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres et intelligent taxametersystem på universitetsuddannelserne. Et system der i højere grad belønner kvalitet og ikke blot kvantitet. Universiteterne skal gennem taxametersystemet dermed gives et incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at give et bonustaxameter til de uddannelser, der uddanner til lav ledighed og høje lønninger. Der er store samfundsmæssige og individuelle gevinster at hente ved i højere grad at uddanne kandidater på disse succesrige uddannelser. Effekten vil i de første år være relativt lille, men vil vokse over en årrække. Ved årligt at flytte 400 studerende fra den tredjedel af de lange videregående uddannelser, der fører til den laveste produktivitet, til den tredjedel der fører til den højeste produktivitet opnås en gevinst, der efter ca. 35 år vil flade ud ved en BNP gevinst på omkring 6,6 mia. kr. årligt eller 13,2 mia. kr. inkl. fælleseffekter i. Gevinsten er udregnet for den private sektor. Figur 1 Årlig gevinst ved mere intelligent taxametersystem på universiteterne 14 Årlig gevinst Årlig gevinst inkl. fælleseffekter 12 13, , ,3 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #37

2 Flere højtuddannede giver produktivitet og vækst Det er efterhånden et velkendt og anerkendt problem, at produktivitetsvæksten i Danmark de seneste år har haltet. Produktivitetsstigninger er på sigt altafgørende for velstand og velfærd. Højtuddannede er generelt mere produktive end personer med kortere eller ingen uddannelse. Derfor fører en større andel højtuddannede i den samlede beskæftigelse til højere beskæftigelse og produktivitet, og dermed over tid til højere investeringer og velstand (BNP) ii. Højtuddannet arbejdskraft bidrager altså til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten, men et ofte overset faktum er, at det spiller en stor rolle hvilken videregående uddannelse, der er tale om. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og produktivitet mellem kandidater fra forskellige hovedområder, og endnu større mellem de enkelte uddannelser. Eksempelvis tjener en gennemsnitlig cand. polit., der er uddannet inden for de seneste fem år, dobbelt så meget som en gennemsnitlig antropolog, der er uddannet inden for de seneste fem år, og forskellen øges gennem karrieren. Der er altså tale om effekter, der let kan måle sig med (og endda ofte overgår) de effekter, der opnås ved at øge uddannelseslængden, og endda uden at uddannelsesomkostningerne behøves at øges. Nedenfor ses først på forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og forskelle i aflønning på tværs af forskellige uddannelser, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsessammensætningen. Derefter beskrives en taxametermodel, der har som formål at øge uddannelsen af kandidater på de succesrige uddannelser. Store forskelle i højtuddannedes uddannelsesgevinst Til illustration af forskellene mellem højtuddannede viser figuren nedenfor forskellene i beskæftigelsesprocenterne opdelt på hovedområder. Af figuren kan man udlede to pointer. For det første, at der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne mellem de enkelte hovedområder. Der er således omkring seks procentpoint mellem på den ene side kandidatuddannelserne inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, og på den anden side humaniora-kandidaterne, der klarer sig dårligst. Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt humaniora-kandidater betyder næsten færre beskæftigede, end hvis frekvensen lå på kandidaternes gennemsnitlige beskæftigelse iii. Den anden pointe er, at forskellene er relativt stabile over tid. Beskæftigelsesfrekvenserne stiger og falder i takt med konjunkturudviklingen, men forskellene mellem hovedområderne ændres ikke væsentligt, hvilket indikerer, at der ikke blot er tale om tilfældigheder, men mere grundlæggende forskelle. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Beskæftigelsesfrekvens blandt forskellige lange videregående uddannelser 94% 92% 91,5% 90% 88% 86% 84% 85,4% 82% 80% 78% 76% Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Note: Lange videregående uddannelser dækker her over kandidatgrad. Kilde: Universitets- og bygningsstyrelsen Forskellene bliver endnu tydeligere når der ses på forskelle i lønniveauer. For at gøre forskellene klarere kan man opdele kandidatuddannelserne i tre grupper (lav, mellem og høj) efter det gennemsnitlige lønniveau i de første fem år efter kandidateksamen iv. Hver af de tre grupper af uddannelserne indeholder en tredjedel af kandidater (men ikke nødvendigvis en tredjedel af uddannelserne). Et eksempel på inddeling af kandidatuddannelser er vist i tabel 1 nede for. I tabellen er kandidaterne opdelt i tre grupper efter lønindkomst, da lønnen afspejler den produktivitet en kandidat med den pågældende uddannelse har, og en relativt høj løn vil ligeledes afspejle stor efterspørgsel og dermed lav ledighed for den pågældende uddannelse. Kolonne 1 indeholder de uddannelser, hvis kandidater har den dårligste indtjening, og kolonne 3 indeholder de uddannelser, der har den bedste indtjening. Tabellens indhold er eksempler på uddannelser, og der er ikke tale om udtømmende liste. Listen er lavet på baggrund af lønninger i den private sektor. DANSK ERHVERV 3

4 Tabel 1 Gruppe 1 uddannelser Gruppe 2 uddannelser Gruppe 3 uddannelser Etnografi/antropologi, cand.mag. Landbrugsvidenskab, cand.agro. Erhvervsøkonomi, cand.merc. Litteraturvidenskab, cand.mag. Matematik, cand.scient. Sygeplejevidenskab, cand.scient. Kultur og formidling, cand.mag. Bygning, civilingeniør IT tværfaglig informatik, kandidat Engelsk, cand.mag. Multimedia arts, cand.mag. Jura, cand.jur. Fransk, cand.mag. International udvikling, cand.mag. IT software, kandidat Kommunikation, cand.ling.merc. Forvaltning, cand.scient.adm. Biomekanik, cand.manu. Dansk, cand.mag. Engelsk, cand.negot. IT e-handel, kandidat Historie, cand.mag. Kommunikation, cand.mag. Økonomi, cand.oecon. Filosofi, cand.mag. Maskiningeniør, civilingeniør Pædagogik (DPU), cand.pæd. Pædagogik, cand.mag. Idræt, cand.scient. Fysik, cand.scient. Veterinærvidenskab, cand.med.vet. Psykologi-pæd. (DPU), cand.psyk.pæd. Datalogi, cand.scient. Arkitekt, cand.arch. Landinspektør, kandidat. Datalogi, cand.merc. Engelsk, cand.ling.merc. Medievidenskab, cand.mag. IT design/kommunikation/medie, kandidat Biblioteks-informationsvidenskab, kandidat Samfundsvidenskab kombination, cand.mag. Elektroingeniør, civilingeniør Levnedsmiddelvidenskab, cand.brom. IT, civilingeniør Læreprocesser (MLP), master Matematik/økonomi, cand.scient.oecon. Revisorkandidat, cand.merc.aud. Læge, cand.med. Datalogi-humanistisk, cand.mag. Statskundskab, cand.scient.pol. Matematik, cand.merc. Kemi, civ.ing. Erhvervsret, cand.merc. Tandlæge, cand.odont. Sociologi, cand.scient.soc. Interpretør, cand.merc. Statsvidenskab, cand.polit. Kilde: Danmarks Statistik, forskerdata Grafen nedenfor viser udviklingen i forskellen i gennemsnitlønninger mellem kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med lave lønninger, og kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med høje lønninger. Som det fremgår, er lønforskellen betydelig, og den vokser jo længere tid, der er gået fra DANSK ERHVERV 4

5 man har taget sin kandidateksamen. I de første år ligger forskellen på kr. om året, men vokser til lige under kroner efter 20 år v. Figur 3 Lønforskel mellem kandidater i lav og høj gruppe (2011-kroner) fra 1. til 20. år i karriereforløb Lønforskel Note: Danmarks statistik og egne beregninger. På basis af disse lønforskelle, der afspejler produktivitetsforskellene, kan det udregnes, hvor stor en positiv gevinst, det vil give, hvis man flytter et antal studerende fra de mindre succesrige uddannelser til de mere succesrige. Antages det, at der gives et skub til uddannelsesfordelingen således at 20 pct. flytter fra lav til mellem gruppe, 10 pct. fra lav gruppe til høj gruppe, samt 20 pct. fra mellem til høj gruppe vi (eller en nettoflytning af 30 pct. fra laveste gruppe til højeste gruppe) fås de effekter, der er vist i figur 1. I udregningen af den samlede gevinst anvendes gennemsnitslønningerne i hver gruppe som et mål for produktiviteten af kandidaterne i gruppen. Gevinsten er således nettoeffekten af 30 pct. færre i gruppen med lav produktivitet og 30 pct. flere i gruppen med høj produktivitet. Den positive effekt stiger i takt med, at nye årgange med den nye uddannelsesfordeling kommer ind på arbejdsmarkedet, og effekten flader ud 35 til 40 år efter, når de nye årgange ikke længere er bedre uddannede end de der går på pension. Som det er tilfældet med alle ændringer af uddannelsessystemet, er der tale om meget langsigtede effekter. Efter ca. 35 år vil der være knap flere privatansatte fra gruppen med de succesrige uddannelser og tilsvarende færre fra gruppen med de mindre succesrige uddannelser. Effekten på 6,2 mia. er kun for den private sektor, og effekten i den DANSK ERHVERV 5

6 offentlige sektor skal derfor lægges til. I forhold til den estimerede effekt kan det bemærkes, at tidligere studier har vist, at stigningen i lønningerne ikke fanger hele produktivitetsstigningen. Produktivitetsstigningerne kan både opgøres i individuelle effekter der afspejler sig i lønningerne og fælleseffekter, der ses ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere. De aggregerede effekter (individuelle og fælles effekter) kan skønnes til at være op til tre gange større end de individuelle effekter. I figur 1 er den aggregerede effekt estimeret som to gange den individuelle effekt, og der er derfor tale om et konservativt estimat vii. Et spørgsmål er naturligvis også, i hvilket omfang forskellene i succes på de enkelte uddannelser skyldes selektion dvs. hvem der har valgt disse uddannelser eller de er en direkte effekt af uddannelse. Svaret er, at begge dele spiller ind. Alt andet lige klarer studenter med et højt karaktergennemsnit fra studentereksamen sig godt på arbejdsmarkedet uanset hvilket videregående studie de vælger. De klarer sig blot bedre, hvis de vælger et studie, der giver dem de specifikke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at der også i gruppen af uddannelser med lave produktivitetsgevinster er uddannelser, det kræver høje studentereksamensgennemsnit at komme ind på. Selv om det til rådighed værende datamateriale og tidligere undersøgelser underbygger, at der er en betydelig gevinst at høste, er der også en række faktorer, der muligvis trækker i den anden retning og/eller gør effekterne usikre. Det kunne være en forventning, at den marginale nytte eller værdi af at uddanne en specifik type kandidater vil være faldende. I den globaliserede økonomi vil denne aftagende effekt dog være mindre (for mange uddannelser) så længe det med favorable rammevilkår er muligt at tiltrække/opbygge virksomheder, der kan ansætte den uddannede arbejdskraft Hvorledes høster vi den ekstra uddannelsesgevinst? For at høste de ovenfor beskrevne gevinster er der brug for et incitamentssystem, som får flere til at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder og lønniveau. I dag er den samlede effekt af incitamenterne i uddannelsessystemet ikke tilstrækkelig til at sikre, at de studerende gennemfører uddannelser, der er efterspurgte. Den gratis uddannelse og efterfølgende hårde beskatning af en evt. ekstragevinst ved at tage en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, giver heller ikke de unge et tilstrækkeligt incitament. Der er således både brug for incitamenter, der både virker på universiteterne og på de kommende studerende. Ved ethvert incitamentsystem opstår der en række utilsigtede virkninger. Det DANSK ERHVERV 6

7 nuværende taxametersystem blev skabt for at belønne universiteterne for at føre de studerende gennem en uddannelse fremfor som tidligere for blot at optage dem. Taxameterne udløses således, når den studerende bevæger sig fremad i uddannelsen. For i endnu større grad at øge incitamentet til at få de studerende gennem systemet, indførtes færdiggørelsesbonussen, der udbetales for de studerende, der færdiggør deres bachelor på under fire år og deres kandidatuddannelse på to år. Der har været en positiv effekt af systemet i form af kortere studietider, men desværre fokuserer systemet udelukkende på kvantitet i form af hvor mange og hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Det nuværende system giver således ikke universiteterne et incitament til at fokusere på at højne kvaliteten eller til at uddanne kandidater inden for de områder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det nuværende taxametersystem bør derfor reformeres således, at bachelorers og kandidaters beskæftigelse og aflønning/produktivitet afgør, hvorvidt universiteterne får et lavt, mellem eller højt taxameter for de forskellige uddannelser. Taxametersystemet bør opbygges således, at de uddannelser, der på de nævnte parametre ligger i den bedste tredjedel, belønnes med et bonus-taxameter, der er højere end det nuværende. Uddannelser der ligger i den nederste tredjedel skal tildeles et taxameter, der er lavere end det nuværende. Systemet kunne bygges op således, at der tillægges henholdsvis fratrækkes et resultatbeløb afhængigt af, hvilken gruppe en uddannelse ligger i. Det fremtidige taxametersystem vil således bestå af 9 takster. I tabel 1 er det foreslåede taxametersystem skitseret. Tabel 2 Illustration af takster i et fremtidigt taxametersystem Heltidstakst 1. samfundsvidenskab og humaniora. Foreslået lav takst kr. - resultatbeløb Nuværende og foreslået mellem takst Foreslået høj takst kr kr. + resultatbeløb Heltidstakst 2: kombinations uddannelser Heltidstakst 3: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab kr. - resultatbeløb kr. - resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb Indføres til illustration et resultatbeløb på eksempelvis kr. vil uddannelserne der DANSK ERHVERV 7

8 i dag modtager heltidstakst 1, fremover henholdsvis få kr. for de mindst succesrige uddannelser, kr. for mellemuddannelserne og kr. for de mest succesrige uddannelser. Systemet bør gælde både for bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket vil sikre overensstemmelse mellem antallet af udbudte pladser på de to uddannelsesniveauer. Taxametersatserne bør reguleres årligt, men på basis af et glidende gennemsnit af flere årgange, så der ikke opstår pludselige og uventede udsving for universiteterne i planlægningen af økonomien. Når en årgang er startet, vil dennes taxameter følge den resten af uddannelsen. Modellen kan justeres og suppleres på følgende måder: Fastsættelsen af resultatbeløbet bør ske ud fra en afvejning af på den ene side, at sikre at beløbet er stort nok til at afføde en reaktion, og på den anden side at undgå for voldsomme udsving i universiteternes økonomi. Længden af perioden som succeskriterierne gælder for, kan justeres ud fra hensynet til på den ene side at opnå en hastig reaktion på ændrede forhold på arbejdsmarkedet, og på den anden side ønsket om ikke at reagere på tilfældige udsving. Et kompromis kunne være at måle på beskæftigelse for de sidste tre års kandidater, samt de gennemsnitlige lønninger for de sidste fem årgange. Målene kunne sammensættes, så der tages højde for de studerendes sociale baggrund og/eller kundskabsniveau ved uddannelsens start. Universiteterne belønnes for at hæve den studerende i forhold til udgangspunktet. Dette vil også modvirke, at universiteterne forbedrer slutresultaterne ved kun at optage studerende, der i forvejen har et højt kundskabsniveau. En del af gevinsten ved indførelsen af systemet kan eventuel reserveres til at skærme små fag mod store udsving, således at man undgår tab af faglige miljøer, der vil være svære at genopbygge. For at supplere og forstærke den effekt, det foreslåede taxametersystem vil give, kan der indføres en differentieret SU, så der tilbydes højere SU til de uddannelser, der har de bedste arbejdsmarkedsudsigter. Udover at påvirke universiteternes adfærd vil man også påvirke de kommende studerende til i højere grad at søge de uddannelser, der er efterspørgsel efter. Et system med differentieret SU vil passende kunne styres efter de samme parametre, der anvendes til at afgøre om uddannelsen får udbetalt et bonustaxameter. Øvrige konsekvenser af at indføre intelligent taxameter Den foreslåede model har til formål, at give universiteterne et incitament til i højere grad at fokusere på, hvad de studerende uddannes til, og ikke kun på hvor mange, der uddannes. Man kan forestille sig, at to mekanismer aktiveres på universiteterne. For DANSK ERHVERV 8

9 det første, at der oprettes flere pladser på de uddannelser, hvor de studerende i højere grad gives de efterspurgte kompetencer og færre på de andre studier. For det andet kan man på den enkelte uddannelse reagere ved at øge kvaliteten og justere indholdet af uddannelsen, således at kandidaterne bliver mere efterspurgte. Det er naturligvis heller ikke alle der er lige egnede til alle studier. Ikke alle der læser inden for det humanistiske hovedområde vil kunne blive gode økonomer eller omvendt. Det afgørende er dog, at skabe et incitamentssystem, der øger kvaliteten på den enkelte uddannelse samt at sætte en bevægelse i gang, der flytter de studerende (inden for det mulighedsrum den enkelte studerende måtte have) i retning af uddannelser, der giver kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En risiko ved at begrænse optaget på uddannelser, der er søgning til er, at det samlede uddannelsesniveau mindskes, fordi uddannelse fravælges, når ansøgeren ikke kan komme ind på det ønskede studie. For at mindske denne risiko er det vigtigt med en målrettet studievejledning, der tydeliggør alternative studieretninger. Hvis det foreslåede taxametersystem flytter en person fra en lang uddannelse, der er begrænset efterspørgsel efter, til en mellemlang uddannelse med gode jobudsigter, vil det også føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Det kunne evt. være fra en række af humaniora-uddannelserne til læreruddannelsen. Forslaget om at indføre intelligente taxametre vil gøre det mere synligt for de unge, hvilke perspektiver der er ved at søge optagelse på de forskellige uddannelsesretninger, herunder hvilke muligheder der vil være for at få et job efter end uddannelse, og hvor højt lønniveauet er. Ifølge fremskrivninger som Dansk Erhverv har fået foretaget, risikerer vi at mangle højtuddannede allerede i Det intelligente taxameter vil kunne afbøde dette, og ydermere være med til at sikre, at færre unge uddannes til arbejdsløshed. Ændring i optag og finansiering Forslaget er i sig selv udgiftsneutralt, idet der blot flyttes midler til de uddannelser, der er efterspørgsel efter fra de uddannelser, der er mindre efterspørgsel efter. Såfremt incitamenterne medvirker til at flytte personer fra uddannelser på taxametertakst 1 (nuværende lave takst) til taxameter takst 3 (nuværende høje takst) vil det medføre øgede udgifter. Men det vil alligevel være ønskeligt med en øget søgning mod uddannelser på taxameter niveau 3, såfremt der er tale om en uddannelse, der giver de studerende kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det vil ydermere være i overensstemmelse med de gældende målsætninger om, at flere skal søge optag på de naturvidenskabelige fag. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst er 37. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.d., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Den aggregerede effekt er konservativt estimeret som den dobbelte effekt af de individuelle effekter der afspejles i lønningerne. De aggregerede effekter kan være op til tre gange større end de individuelle effekter. Fælleseffekter er her kendetegnet ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere ii Beskæftigelsesfrekvensen for personer med en kandidatgrad fra 2000 til i dag er i omegnen af 89%, mens den for det samlede arbejdsmarked er på 75%. Empiriske undersøgelser har vist, at 1 pct. point flere med lang videregående uddannelse i beskæftigelse betyder 1 pct. point højere BNP, hvilket i 2010 svarede til 17,5 mia. kr. Under antagelse af fastholdelse af den nuværende sammensætning af højtuddannede på arbejdsmarkedet. iii Der var i 2009 ca humaniora-uddannede kandidater i arbejdsstyrken. En gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 89,5 procent vil betyde knap i arbejde mens den reale beskæftigelsesfrekvens på 84,5 medfører knap beskæftigede. Dvs. en forskel på personer. iv Opdelingen er lavet på baggrund af lønninger for personer ansat i den private sektor. v Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010) finder også betydelige forskelle mellem hovedområde. Fælleseffekten er opgjort til henholdsvis , og for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis , og for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor, Produktivitet og videregående uddannelse, DEA vi Da udregningen er gældende udelukkende for den private sektor, er andelen af studerende der antages at ville flytte gruppe betydelig mindre her end hvad der måtte forventes at være af potentiale. vii Den individuelle effekt af 1 pct.-point flere humaniora kandidater er 0,3 procentpoint og 0,6 procentpoint for samfundsvidenskabelige kandidater (dvs. 0,3 procentpoints forskel). Den aggregerede effekt (TFP) for humanister er 0,6 procentpoint og 1,5 procentpoint for samfundsvidenskab (dvs. 0,9 procentpoint). Den aggregerede effekt af en samfundsvidenskabelig kandidat i forhold til humanistisk kandidat må således baseret på Junge og Skaksen (2010) skønnes at være op til 3 gange større end den individuelle effekt DANSK ERHVERV 10

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi

Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ANALYSEKONSULENT MAL- THE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, OG POLITISK KONSULENT

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere