Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst
|
|
- Jesper Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Uddannelse er godt, men ikke al uddannelse er lige godt. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres et intelligent taxametersystem på universitetsuddannelserne. Et system der i højere grad belønner kvalitet og ikke blot kvantitet. Universiteterne skal gennem taxametersystemet dermed gives et incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at give et bonustaxameter til de uddannelser, der uddanner til lav ledighed og høje lønninger. Der er store samfundsmæssige og individuelle gevinster at hente ved i højere grad at uddanne kandidater på disse succesrige uddannelser. Effekten vil i de første år være relativt lille, men vil vokse over en årrække. Ved årligt at flytte 400 studerende fra den tredjedel af de lange videregående uddannelser, der fører til den laveste produktivitet, til den tredjedel der fører til den højeste produktivitet opnås en gevinst, der efter ca. 35 år vil flade ud ved en BNP gevinst på omkring 6,6 mia. kr. årligt eller 13,2 mia. kr. inkl. fælleseffekter i. Gevinsten er udregnet for den private sektor. Figur 1 Årlig gevinst ved mere intelligent taxametersystem på universiteterne 14 Årlig gevinst Årlig gevinst inkl. fælleseffekter 12 13, , ,3 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #37
2 Flere højtuddannede giver produktivitet og vækst Det er efterhånden et velkendt og anerkendt problem, at produktivitetsvæksten i Danmark de seneste år har haltet. Produktivitetsstigninger er på sigt altafgørende for velstand og velfærd. Højtuddannede er generelt mere produktive end personer med kortere eller ingen uddannelse. Derfor fører en større andel højtuddannede i den samlede beskæftigelse til højere beskæftigelse og produktivitet, og dermed over tid til højere investeringer og velstand (BNP) ii. Højtuddannet arbejdskraft bidrager altså til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten, men et ofte overset faktum er, at det spiller en stor rolle hvilken videregående uddannelse, der er tale om. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og produktivitet mellem kandidater fra forskellige hovedområder, og endnu større mellem de enkelte uddannelser. Eksempelvis tjener en gennemsnitlig cand. polit., der er uddannet inden for de seneste fem år, dobbelt så meget som en gennemsnitlig antropolog, der er uddannet inden for de seneste fem år, og forskellen øges gennem karrieren. Der er altså tale om effekter, der let kan måle sig med (og endda ofte overgår) de effekter, der opnås ved at øge uddannelseslængden, og endda uden at uddannelsesomkostningerne behøves at øges. Nedenfor ses først på forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og forskelle i aflønning på tværs af forskellige uddannelser, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsessammensætningen. Derefter beskrives en taxametermodel, der har som formål at øge uddannelsen af kandidater på de succesrige uddannelser. Store forskelle i højtuddannedes uddannelsesgevinst Til illustration af forskellene mellem højtuddannede viser figuren nedenfor forskellene i beskæftigelsesprocenterne opdelt på hovedområder. Af figuren kan man udlede to pointer. For det første, at der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne mellem de enkelte hovedområder. Der er således omkring seks procentpoint mellem på den ene side kandidatuddannelserne inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, og på den anden side humaniora-kandidaterne, der klarer sig dårligst. Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt humaniora-kandidater betyder næsten færre beskæftigede, end hvis frekvensen lå på kandidaternes gennemsnitlige beskæftigelse iii. Den anden pointe er, at forskellene er relativt stabile over tid. Beskæftigelsesfrekvenserne stiger og falder i takt med konjunkturudviklingen, men forskellene mellem hovedområderne ændres ikke væsentligt, hvilket indikerer, at der ikke blot er tale om tilfældigheder, men mere grundlæggende forskelle. DANSK ERHVERV 2
3 Figur 2 Beskæftigelsesfrekvens blandt forskellige lange videregående uddannelser 94% 92% 91,5% 90% 88% 86% 84% 85,4% 82% 80% 78% 76% Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Note: Lange videregående uddannelser dækker her over kandidatgrad. Kilde: Universitets- og bygningsstyrelsen Forskellene bliver endnu tydeligere når der ses på forskelle i lønniveauer. For at gøre forskellene klarere kan man opdele kandidatuddannelserne i tre grupper (lav, mellem og høj) efter det gennemsnitlige lønniveau i de første fem år efter kandidateksamen iv. Hver af de tre grupper af uddannelserne indeholder en tredjedel af kandidater (men ikke nødvendigvis en tredjedel af uddannelserne). Et eksempel på inddeling af kandidatuddannelser er vist i tabel 1 nede for. I tabellen er kandidaterne opdelt i tre grupper efter lønindkomst, da lønnen afspejler den produktivitet en kandidat med den pågældende uddannelse har, og en relativt høj løn vil ligeledes afspejle stor efterspørgsel og dermed lav ledighed for den pågældende uddannelse. Kolonne 1 indeholder de uddannelser, hvis kandidater har den dårligste indtjening, og kolonne 3 indeholder de uddannelser, der har den bedste indtjening. Tabellens indhold er eksempler på uddannelser, og der er ikke tale om udtømmende liste. Listen er lavet på baggrund af lønninger i den private sektor. DANSK ERHVERV 3
4 Tabel 1 Gruppe 1 uddannelser Gruppe 2 uddannelser Gruppe 3 uddannelser Etnografi/antropologi, cand.mag. Landbrugsvidenskab, cand.agro. Erhvervsøkonomi, cand.merc. Litteraturvidenskab, cand.mag. Matematik, cand.scient. Sygeplejevidenskab, cand.scient. Kultur og formidling, cand.mag. Bygning, civilingeniør IT tværfaglig informatik, kandidat Engelsk, cand.mag. Multimedia arts, cand.mag. Jura, cand.jur. Fransk, cand.mag. International udvikling, cand.mag. IT software, kandidat Kommunikation, cand.ling.merc. Forvaltning, cand.scient.adm. Biomekanik, cand.manu. Dansk, cand.mag. Engelsk, cand.negot. IT e-handel, kandidat Historie, cand.mag. Kommunikation, cand.mag. Økonomi, cand.oecon. Filosofi, cand.mag. Maskiningeniør, civilingeniør Pædagogik (DPU), cand.pæd. Pædagogik, cand.mag. Idræt, cand.scient. Fysik, cand.scient. Veterinærvidenskab, cand.med.vet. Psykologi-pæd. (DPU), cand.psyk.pæd. Datalogi, cand.scient. Arkitekt, cand.arch. Landinspektør, kandidat. Datalogi, cand.merc. Engelsk, cand.ling.merc. Medievidenskab, cand.mag. IT design/kommunikation/medie, kandidat Biblioteks-informationsvidenskab, kandidat Samfundsvidenskab kombination, cand.mag. Elektroingeniør, civilingeniør Levnedsmiddelvidenskab, cand.brom. IT, civilingeniør Læreprocesser (MLP), master Matematik/økonomi, cand.scient.oecon. Revisorkandidat, cand.merc.aud. Læge, cand.med. Datalogi-humanistisk, cand.mag. Statskundskab, cand.scient.pol. Matematik, cand.merc. Kemi, civ.ing. Erhvervsret, cand.merc. Tandlæge, cand.odont. Sociologi, cand.scient.soc. Interpretør, cand.merc. Statsvidenskab, cand.polit. Kilde: Danmarks Statistik, forskerdata Grafen nedenfor viser udviklingen i forskellen i gennemsnitlønninger mellem kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med lave lønninger, og kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med høje lønninger. Som det fremgår, er lønforskellen betydelig, og den vokser jo længere tid, der er gået fra DANSK ERHVERV 4
5 man har taget sin kandidateksamen. I de første år ligger forskellen på kr. om året, men vokser til lige under kroner efter 20 år v. Figur 3 Lønforskel mellem kandidater i lav og høj gruppe (2011-kroner) fra 1. til 20. år i karriereforløb Lønforskel Note: Danmarks statistik og egne beregninger. På basis af disse lønforskelle, der afspejler produktivitetsforskellene, kan det udregnes, hvor stor en positiv gevinst, det vil give, hvis man flytter et antal studerende fra de mindre succesrige uddannelser til de mere succesrige. Antages det, at der gives et skub til uddannelsesfordelingen således at 20 pct. flytter fra lav til mellem gruppe, 10 pct. fra lav gruppe til høj gruppe, samt 20 pct. fra mellem til høj gruppe vi (eller en nettoflytning af 30 pct. fra laveste gruppe til højeste gruppe) fås de effekter, der er vist i figur 1. I udregningen af den samlede gevinst anvendes gennemsnitslønningerne i hver gruppe som et mål for produktiviteten af kandidaterne i gruppen. Gevinsten er således nettoeffekten af 30 pct. færre i gruppen med lav produktivitet og 30 pct. flere i gruppen med høj produktivitet. Den positive effekt stiger i takt med, at nye årgange med den nye uddannelsesfordeling kommer ind på arbejdsmarkedet, og effekten flader ud 35 til 40 år efter, når de nye årgange ikke længere er bedre uddannede end de der går på pension. Som det er tilfældet med alle ændringer af uddannelsessystemet, er der tale om meget langsigtede effekter. Efter ca. 35 år vil der være knap flere privatansatte fra gruppen med de succesrige uddannelser og tilsvarende færre fra gruppen med de mindre succesrige uddannelser. Effekten på 6,2 mia. er kun for den private sektor, og effekten i den DANSK ERHVERV 5
6 offentlige sektor skal derfor lægges til. I forhold til den estimerede effekt kan det bemærkes, at tidligere studier har vist, at stigningen i lønningerne ikke fanger hele produktivitetsstigningen. Produktivitetsstigningerne kan både opgøres i individuelle effekter der afspejler sig i lønningerne og fælleseffekter, der ses ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere. De aggregerede effekter (individuelle og fælles effekter) kan skønnes til at være op til tre gange større end de individuelle effekter. I figur 1 er den aggregerede effekt estimeret som to gange den individuelle effekt, og der er derfor tale om et konservativt estimat vii. Et spørgsmål er naturligvis også, i hvilket omfang forskellene i succes på de enkelte uddannelser skyldes selektion dvs. hvem der har valgt disse uddannelser eller de er en direkte effekt af uddannelse. Svaret er, at begge dele spiller ind. Alt andet lige klarer studenter med et højt karaktergennemsnit fra studentereksamen sig godt på arbejdsmarkedet uanset hvilket videregående studie de vælger. De klarer sig blot bedre, hvis de vælger et studie, der giver dem de specifikke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at der også i gruppen af uddannelser med lave produktivitetsgevinster er uddannelser, det kræver høje studentereksamensgennemsnit at komme ind på. Selv om det til rådighed værende datamateriale og tidligere undersøgelser underbygger, at der er en betydelig gevinst at høste, er der også en række faktorer, der muligvis trækker i den anden retning og/eller gør effekterne usikre. Det kunne være en forventning, at den marginale nytte eller værdi af at uddanne en specifik type kandidater vil være faldende. I den globaliserede økonomi vil denne aftagende effekt dog være mindre (for mange uddannelser) så længe det med favorable rammevilkår er muligt at tiltrække/opbygge virksomheder, der kan ansætte den uddannede arbejdskraft Hvorledes høster vi den ekstra uddannelsesgevinst? For at høste de ovenfor beskrevne gevinster er der brug for et incitamentssystem, som får flere til at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder og lønniveau. I dag er den samlede effekt af incitamenterne i uddannelsessystemet ikke tilstrækkelig til at sikre, at de studerende gennemfører uddannelser, der er efterspurgte. Den gratis uddannelse og efterfølgende hårde beskatning af en evt. ekstragevinst ved at tage en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, giver heller ikke de unge et tilstrækkeligt incitament. Der er således både brug for incitamenter, der både virker på universiteterne og på de kommende studerende. Ved ethvert incitamentsystem opstår der en række utilsigtede virkninger. Det DANSK ERHVERV 6
7 nuværende taxametersystem blev skabt for at belønne universiteterne for at føre de studerende gennem en uddannelse fremfor som tidligere for blot at optage dem. Taxameterne udløses således, når den studerende bevæger sig fremad i uddannelsen. For i endnu større grad at øge incitamentet til at få de studerende gennem systemet, indførtes færdiggørelsesbonussen, der udbetales for de studerende, der færdiggør deres bachelor på under fire år og deres kandidatuddannelse på to år. Der har været en positiv effekt af systemet i form af kortere studietider, men desværre fokuserer systemet udelukkende på kvantitet i form af hvor mange og hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Det nuværende system giver således ikke universiteterne et incitament til at fokusere på at højne kvaliteten eller til at uddanne kandidater inden for de områder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det nuværende taxametersystem bør derfor reformeres således, at bachelorers og kandidaters beskæftigelse og aflønning/produktivitet afgør, hvorvidt universiteterne får et lavt, mellem eller højt taxameter for de forskellige uddannelser. Taxametersystemet bør opbygges således, at de uddannelser, der på de nævnte parametre ligger i den bedste tredjedel, belønnes med et bonus-taxameter, der er højere end det nuværende. Uddannelser der ligger i den nederste tredjedel skal tildeles et taxameter, der er lavere end det nuværende. Systemet kunne bygges op således, at der tillægges henholdsvis fratrækkes et resultatbeløb afhængigt af, hvilken gruppe en uddannelse ligger i. Det fremtidige taxametersystem vil således bestå af 9 takster. I tabel 1 er det foreslåede taxametersystem skitseret. Tabel 2 Illustration af takster i et fremtidigt taxametersystem Heltidstakst 1. samfundsvidenskab og humaniora. Foreslået lav takst kr. - resultatbeløb Nuværende og foreslået mellem takst Foreslået høj takst kr kr. + resultatbeløb Heltidstakst 2: kombinations uddannelser Heltidstakst 3: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab kr. - resultatbeløb kr. - resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb Indføres til illustration et resultatbeløb på eksempelvis kr. vil uddannelserne der DANSK ERHVERV 7
8 i dag modtager heltidstakst 1, fremover henholdsvis få kr. for de mindst succesrige uddannelser, kr. for mellemuddannelserne og kr. for de mest succesrige uddannelser. Systemet bør gælde både for bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket vil sikre overensstemmelse mellem antallet af udbudte pladser på de to uddannelsesniveauer. Taxametersatserne bør reguleres årligt, men på basis af et glidende gennemsnit af flere årgange, så der ikke opstår pludselige og uventede udsving for universiteterne i planlægningen af økonomien. Når en årgang er startet, vil dennes taxameter følge den resten af uddannelsen. Modellen kan justeres og suppleres på følgende måder: Fastsættelsen af resultatbeløbet bør ske ud fra en afvejning af på den ene side, at sikre at beløbet er stort nok til at afføde en reaktion, og på den anden side at undgå for voldsomme udsving i universiteternes økonomi. Længden af perioden som succeskriterierne gælder for, kan justeres ud fra hensynet til på den ene side at opnå en hastig reaktion på ændrede forhold på arbejdsmarkedet, og på den anden side ønsket om ikke at reagere på tilfældige udsving. Et kompromis kunne være at måle på beskæftigelse for de sidste tre års kandidater, samt de gennemsnitlige lønninger for de sidste fem årgange. Målene kunne sammensættes, så der tages højde for de studerendes sociale baggrund og/eller kundskabsniveau ved uddannelsens start. Universiteterne belønnes for at hæve den studerende i forhold til udgangspunktet. Dette vil også modvirke, at universiteterne forbedrer slutresultaterne ved kun at optage studerende, der i forvejen har et højt kundskabsniveau. En del af gevinsten ved indførelsen af systemet kan eventuel reserveres til at skærme små fag mod store udsving, således at man undgår tab af faglige miljøer, der vil være svære at genopbygge. For at supplere og forstærke den effekt, det foreslåede taxametersystem vil give, kan der indføres en differentieret SU, så der tilbydes højere SU til de uddannelser, der har de bedste arbejdsmarkedsudsigter. Udover at påvirke universiteternes adfærd vil man også påvirke de kommende studerende til i højere grad at søge de uddannelser, der er efterspørgsel efter. Et system med differentieret SU vil passende kunne styres efter de samme parametre, der anvendes til at afgøre om uddannelsen får udbetalt et bonustaxameter. Øvrige konsekvenser af at indføre intelligent taxameter Den foreslåede model har til formål, at give universiteterne et incitament til i højere grad at fokusere på, hvad de studerende uddannes til, og ikke kun på hvor mange, der uddannes. Man kan forestille sig, at to mekanismer aktiveres på universiteterne. For DANSK ERHVERV 8
9 det første, at der oprettes flere pladser på de uddannelser, hvor de studerende i højere grad gives de efterspurgte kompetencer og færre på de andre studier. For det andet kan man på den enkelte uddannelse reagere ved at øge kvaliteten og justere indholdet af uddannelsen, således at kandidaterne bliver mere efterspurgte. Det er naturligvis heller ikke alle der er lige egnede til alle studier. Ikke alle der læser inden for det humanistiske hovedområde vil kunne blive gode økonomer eller omvendt. Det afgørende er dog, at skabe et incitamentssystem, der øger kvaliteten på den enkelte uddannelse samt at sætte en bevægelse i gang, der flytter de studerende (inden for det mulighedsrum den enkelte studerende måtte have) i retning af uddannelser, der giver kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En risiko ved at begrænse optaget på uddannelser, der er søgning til er, at det samlede uddannelsesniveau mindskes, fordi uddannelse fravælges, når ansøgeren ikke kan komme ind på det ønskede studie. For at mindske denne risiko er det vigtigt med en målrettet studievejledning, der tydeliggør alternative studieretninger. Hvis det foreslåede taxametersystem flytter en person fra en lang uddannelse, der er begrænset efterspørgsel efter, til en mellemlang uddannelse med gode jobudsigter, vil det også føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Det kunne evt. være fra en række af humaniora-uddannelserne til læreruddannelsen. Forslaget om at indføre intelligente taxametre vil gøre det mere synligt for de unge, hvilke perspektiver der er ved at søge optagelse på de forskellige uddannelsesretninger, herunder hvilke muligheder der vil være for at få et job efter end uddannelse, og hvor højt lønniveauet er. Ifølge fremskrivninger som Dansk Erhverv har fået foretaget, risikerer vi at mangle højtuddannede allerede i Det intelligente taxameter vil kunne afbøde dette, og ydermere være med til at sikre, at færre unge uddannes til arbejdsløshed. Ændring i optag og finansiering Forslaget er i sig selv udgiftsneutralt, idet der blot flyttes midler til de uddannelser, der er efterspørgsel efter fra de uddannelser, der er mindre efterspørgsel efter. Såfremt incitamenterne medvirker til at flytte personer fra uddannelser på taxametertakst 1 (nuværende lave takst) til taxameter takst 3 (nuværende høje takst) vil det medføre øgede udgifter. Men det vil alligevel være ønskeligt med en øget søgning mod uddannelser på taxameter niveau 3, såfremt der er tale om en uddannelse, der giver de studerende kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det vil ydermere være i overensstemmelse med de gældende målsætninger om, at flere skal søge optag på de naturvidenskabelige fag. DANSK ERHVERV 9
10 OM DENNE UDGAVE Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst er 37. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann på jsl@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.d., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Den aggregerede effekt er konservativt estimeret som den dobbelte effekt af de individuelle effekter der afspejles i lønningerne. De aggregerede effekter kan være op til tre gange større end de individuelle effekter. Fælleseffekter er her kendetegnet ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere ii Beskæftigelsesfrekvensen for personer med en kandidatgrad fra 2000 til i dag er i omegnen af 89%, mens den for det samlede arbejdsmarked er på 75%. Empiriske undersøgelser har vist, at 1 pct. point flere med lang videregående uddannelse i beskæftigelse betyder 1 pct. point højere BNP, hvilket i 2010 svarede til 17,5 mia. kr. Under antagelse af fastholdelse af den nuværende sammensætning af højtuddannede på arbejdsmarkedet. iii Der var i 2009 ca humaniora-uddannede kandidater i arbejdsstyrken. En gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 89,5 procent vil betyde knap i arbejde mens den reale beskæftigelsesfrekvens på 84,5 medfører knap beskæftigede. Dvs. en forskel på personer. iv Opdelingen er lavet på baggrund af lønninger for personer ansat i den private sektor. v Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010) finder også betydelige forskelle mellem hovedområde. Fælleseffekten er opgjort til henholdsvis , og for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis , og for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor, Produktivitet og videregående uddannelse, DEA vi Da udregningen er gældende udelukkende for den private sektor, er andelen af studerende der antages at ville flytte gruppe betydelig mindre her end hvad der måtte forventes at være af potentiale. vii Den individuelle effekt af 1 pct.-point flere humaniora kandidater er 0,3 procentpoint og 0,6 procentpoint for samfundsvidenskabelige kandidater (dvs. 0,3 procentpoints forskel). Den aggregerede effekt (TFP) for humanister er 0,6 procentpoint og 1,5 procentpoint for samfundsvidenskab (dvs. 0,9 procentpoint). Den aggregerede effekt af en samfundsvidenskabelig kandidat i forhold til humanistisk kandidat må således baseret på Junge og Skaksen (2010) skønnes at være op til 3 gange større end den individuelle effekt DANSK ERHVERV 10
Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereHurtigere studiegennemførelse med SU-reformer
Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereHvordan får vi produktiviteten i service op?
Hvordan får vi produktiviteten i service op? AF CHEFØKONOM JENS BRENDSTRUP, CAND. POLIT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON. RESUME Regeringen har sat produktivitet på dagsordenen. En analyse
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereOffentligt forbrug kannibaliserer væksten
Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereFå kvinder i fødekæden
Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed
Læs mereTabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs
Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereBefolkningen efterlyser reformer
Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereEt let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi
Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereFigur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL
Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereRige samfund er servicesamfund
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereUngdomsuddannelse, privatansættelse og løn
ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereEffektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne
Effektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne AF CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der er pres på økonomien i kommunerne, og et nærmere eftersyn er påkrævet. Sammenligner
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereVidenservice erhvervslivets vækstdriver
erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereVæksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereMere uddannelse giver højere økonomisk vækst
FEBRUAR 2018 NYT FRA RFF Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst D et danske samfund er på ingen måde mættet af mennesker med en uddannelse. Tværtimod: Hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, ville
Læs mereVækst: Sverige-Danmark 1-0
Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereGodstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen
Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ANALYSEKONSULENT MAL- THE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, OG POLITISK KONSULENT
Læs mereDifferentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet
Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereProduktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer
Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt
Læs mereVikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
Læs mereHvis du har 5 12 måneder
Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,
Læs mereVedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora
9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereMere salg i slankere videnerhverv
Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereØkonomisk Prognose februar 2011
Økonomisk Prognose februar 2011 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT. PH.D., SKATTEPOLI- TISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. OG MAKROØKONOMISK
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne
Læs mere