Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst"

Transkript

1 Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Uddannelse er godt, men ikke al uddannelse er lige godt. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres et intelligent taxametersystem på universitetsuddannelserne. Et system der i højere grad belønner kvalitet og ikke blot kvantitet. Universiteterne skal gennem taxametersystemet dermed gives et incitament til at uddanne bachelorer og kandidater, der matcher behovene på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at give et bonustaxameter til de uddannelser, der uddanner til lav ledighed og høje lønninger. Der er store samfundsmæssige og individuelle gevinster at hente ved i højere grad at uddanne kandidater på disse succesrige uddannelser. Effekten vil i de første år være relativt lille, men vil vokse over en årrække. Ved årligt at flytte 400 studerende fra den tredjedel af de lange videregående uddannelser, der fører til den laveste produktivitet, til den tredjedel der fører til den højeste produktivitet opnås en gevinst, der efter ca. 35 år vil flade ud ved en BNP gevinst på omkring 6,6 mia. kr. årligt eller 13,2 mia. kr. inkl. fælleseffekter i. Gevinsten er udregnet for den private sektor. Figur 1 Årlig gevinst ved mere intelligent taxametersystem på universiteterne 14 Årlig gevinst Årlig gevinst inkl. fælleseffekter 12 13, , ,3 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #37

2 Flere højtuddannede giver produktivitet og vækst Det er efterhånden et velkendt og anerkendt problem, at produktivitetsvæksten i Danmark de seneste år har haltet. Produktivitetsstigninger er på sigt altafgørende for velstand og velfærd. Højtuddannede er generelt mere produktive end personer med kortere eller ingen uddannelse. Derfor fører en større andel højtuddannede i den samlede beskæftigelse til højere beskæftigelse og produktivitet, og dermed over tid til højere investeringer og velstand (BNP) ii. Højtuddannet arbejdskraft bidrager altså til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten, men et ofte overset faktum er, at det spiller en stor rolle hvilken videregående uddannelse, der er tale om. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og produktivitet mellem kandidater fra forskellige hovedområder, og endnu større mellem de enkelte uddannelser. Eksempelvis tjener en gennemsnitlig cand. polit., der er uddannet inden for de seneste fem år, dobbelt så meget som en gennemsnitlig antropolog, der er uddannet inden for de seneste fem år, og forskellen øges gennem karrieren. Der er altså tale om effekter, der let kan måle sig med (og endda ofte overgår) de effekter, der opnås ved at øge uddannelseslængden, og endda uden at uddannelsesomkostningerne behøves at øges. Nedenfor ses først på forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og forskelle i aflønning på tværs af forskellige uddannelser, samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsessammensætningen. Derefter beskrives en taxametermodel, der har som formål at øge uddannelsen af kandidater på de succesrige uddannelser. Store forskelle i højtuddannedes uddannelsesgevinst Til illustration af forskellene mellem højtuddannede viser figuren nedenfor forskellene i beskæftigelsesprocenterne opdelt på hovedområder. Af figuren kan man udlede to pointer. For det første, at der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne mellem de enkelte hovedområder. Der er således omkring seks procentpoint mellem på den ene side kandidatuddannelserne inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, og på den anden side humaniora-kandidaterne, der klarer sig dårligst. Den lave beskæftigelsesfrekvens blandt humaniora-kandidater betyder næsten færre beskæftigede, end hvis frekvensen lå på kandidaternes gennemsnitlige beskæftigelse iii. Den anden pointe er, at forskellene er relativt stabile over tid. Beskæftigelsesfrekvenserne stiger og falder i takt med konjunkturudviklingen, men forskellene mellem hovedområderne ændres ikke væsentligt, hvilket indikerer, at der ikke blot er tale om tilfældigheder, men mere grundlæggende forskelle. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Beskæftigelsesfrekvens blandt forskellige lange videregående uddannelser 94% 92% 91,5% 90% 88% 86% 84% 85,4% 82% 80% 78% 76% Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Note: Lange videregående uddannelser dækker her over kandidatgrad. Kilde: Universitets- og bygningsstyrelsen Forskellene bliver endnu tydeligere når der ses på forskelle i lønniveauer. For at gøre forskellene klarere kan man opdele kandidatuddannelserne i tre grupper (lav, mellem og høj) efter det gennemsnitlige lønniveau i de første fem år efter kandidateksamen iv. Hver af de tre grupper af uddannelserne indeholder en tredjedel af kandidater (men ikke nødvendigvis en tredjedel af uddannelserne). Et eksempel på inddeling af kandidatuddannelser er vist i tabel 1 nede for. I tabellen er kandidaterne opdelt i tre grupper efter lønindkomst, da lønnen afspejler den produktivitet en kandidat med den pågældende uddannelse har, og en relativt høj løn vil ligeledes afspejle stor efterspørgsel og dermed lav ledighed for den pågældende uddannelse. Kolonne 1 indeholder de uddannelser, hvis kandidater har den dårligste indtjening, og kolonne 3 indeholder de uddannelser, der har den bedste indtjening. Tabellens indhold er eksempler på uddannelser, og der er ikke tale om udtømmende liste. Listen er lavet på baggrund af lønninger i den private sektor. DANSK ERHVERV 3

4 Tabel 1 Gruppe 1 uddannelser Gruppe 2 uddannelser Gruppe 3 uddannelser Etnografi/antropologi, cand.mag. Landbrugsvidenskab, cand.agro. Erhvervsøkonomi, cand.merc. Litteraturvidenskab, cand.mag. Matematik, cand.scient. Sygeplejevidenskab, cand.scient. Kultur og formidling, cand.mag. Bygning, civilingeniør IT tværfaglig informatik, kandidat Engelsk, cand.mag. Multimedia arts, cand.mag. Jura, cand.jur. Fransk, cand.mag. International udvikling, cand.mag. IT software, kandidat Kommunikation, cand.ling.merc. Forvaltning, cand.scient.adm. Biomekanik, cand.manu. Dansk, cand.mag. Engelsk, cand.negot. IT e-handel, kandidat Historie, cand.mag. Kommunikation, cand.mag. Økonomi, cand.oecon. Filosofi, cand.mag. Maskiningeniør, civilingeniør Pædagogik (DPU), cand.pæd. Pædagogik, cand.mag. Idræt, cand.scient. Fysik, cand.scient. Veterinærvidenskab, cand.med.vet. Psykologi-pæd. (DPU), cand.psyk.pæd. Datalogi, cand.scient. Arkitekt, cand.arch. Landinspektør, kandidat. Datalogi, cand.merc. Engelsk, cand.ling.merc. Medievidenskab, cand.mag. IT design/kommunikation/medie, kandidat Biblioteks-informationsvidenskab, kandidat Samfundsvidenskab kombination, cand.mag. Elektroingeniør, civilingeniør Levnedsmiddelvidenskab, cand.brom. IT, civilingeniør Læreprocesser (MLP), master Matematik/økonomi, cand.scient.oecon. Revisorkandidat, cand.merc.aud. Læge, cand.med. Datalogi-humanistisk, cand.mag. Statskundskab, cand.scient.pol. Matematik, cand.merc. Kemi, civ.ing. Erhvervsret, cand.merc. Tandlæge, cand.odont. Sociologi, cand.scient.soc. Interpretør, cand.merc. Statsvidenskab, cand.polit. Kilde: Danmarks Statistik, forskerdata Grafen nedenfor viser udviklingen i forskellen i gennemsnitlønninger mellem kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med lave lønninger, og kandidater, der har taget en uddannelse, der tilhører gruppen med høje lønninger. Som det fremgår, er lønforskellen betydelig, og den vokser jo længere tid, der er gået fra DANSK ERHVERV 4

5 man har taget sin kandidateksamen. I de første år ligger forskellen på kr. om året, men vokser til lige under kroner efter 20 år v. Figur 3 Lønforskel mellem kandidater i lav og høj gruppe (2011-kroner) fra 1. til 20. år i karriereforløb Lønforskel Note: Danmarks statistik og egne beregninger. På basis af disse lønforskelle, der afspejler produktivitetsforskellene, kan det udregnes, hvor stor en positiv gevinst, det vil give, hvis man flytter et antal studerende fra de mindre succesrige uddannelser til de mere succesrige. Antages det, at der gives et skub til uddannelsesfordelingen således at 20 pct. flytter fra lav til mellem gruppe, 10 pct. fra lav gruppe til høj gruppe, samt 20 pct. fra mellem til høj gruppe vi (eller en nettoflytning af 30 pct. fra laveste gruppe til højeste gruppe) fås de effekter, der er vist i figur 1. I udregningen af den samlede gevinst anvendes gennemsnitslønningerne i hver gruppe som et mål for produktiviteten af kandidaterne i gruppen. Gevinsten er således nettoeffekten af 30 pct. færre i gruppen med lav produktivitet og 30 pct. flere i gruppen med høj produktivitet. Den positive effekt stiger i takt med, at nye årgange med den nye uddannelsesfordeling kommer ind på arbejdsmarkedet, og effekten flader ud 35 til 40 år efter, når de nye årgange ikke længere er bedre uddannede end de der går på pension. Som det er tilfældet med alle ændringer af uddannelsessystemet, er der tale om meget langsigtede effekter. Efter ca. 35 år vil der være knap flere privatansatte fra gruppen med de succesrige uddannelser og tilsvarende færre fra gruppen med de mindre succesrige uddannelser. Effekten på 6,2 mia. er kun for den private sektor, og effekten i den DANSK ERHVERV 5

6 offentlige sektor skal derfor lægges til. I forhold til den estimerede effekt kan det bemærkes, at tidligere studier har vist, at stigningen i lønningerne ikke fanger hele produktivitetsstigningen. Produktivitetsstigningerne kan både opgøres i individuelle effekter der afspejler sig i lønningerne og fælleseffekter, der ses ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere. De aggregerede effekter (individuelle og fælles effekter) kan skønnes til at være op til tre gange større end de individuelle effekter. I figur 1 er den aggregerede effekt estimeret som to gange den individuelle effekt, og der er derfor tale om et konservativt estimat vii. Et spørgsmål er naturligvis også, i hvilket omfang forskellene i succes på de enkelte uddannelser skyldes selektion dvs. hvem der har valgt disse uddannelser eller de er en direkte effekt af uddannelse. Svaret er, at begge dele spiller ind. Alt andet lige klarer studenter med et højt karaktergennemsnit fra studentereksamen sig godt på arbejdsmarkedet uanset hvilket videregående studie de vælger. De klarer sig blot bedre, hvis de vælger et studie, der giver dem de specifikke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at der også i gruppen af uddannelser med lave produktivitetsgevinster er uddannelser, det kræver høje studentereksamensgennemsnit at komme ind på. Selv om det til rådighed værende datamateriale og tidligere undersøgelser underbygger, at der er en betydelig gevinst at høste, er der også en række faktorer, der muligvis trækker i den anden retning og/eller gør effekterne usikre. Det kunne være en forventning, at den marginale nytte eller værdi af at uddanne en specifik type kandidater vil være faldende. I den globaliserede økonomi vil denne aftagende effekt dog være mindre (for mange uddannelser) så længe det med favorable rammevilkår er muligt at tiltrække/opbygge virksomheder, der kan ansætte den uddannede arbejdskraft Hvorledes høster vi den ekstra uddannelsesgevinst? For at høste de ovenfor beskrevne gevinster er der brug for et incitamentssystem, som får flere til at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder og lønniveau. I dag er den samlede effekt af incitamenterne i uddannelsessystemet ikke tilstrækkelig til at sikre, at de studerende gennemfører uddannelser, der er efterspurgte. Den gratis uddannelse og efterfølgende hårde beskatning af en evt. ekstragevinst ved at tage en uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, giver heller ikke de unge et tilstrækkeligt incitament. Der er således både brug for incitamenter, der både virker på universiteterne og på de kommende studerende. Ved ethvert incitamentsystem opstår der en række utilsigtede virkninger. Det DANSK ERHVERV 6

7 nuværende taxametersystem blev skabt for at belønne universiteterne for at føre de studerende gennem en uddannelse fremfor som tidligere for blot at optage dem. Taxameterne udløses således, når den studerende bevæger sig fremad i uddannelsen. For i endnu større grad at øge incitamentet til at få de studerende gennem systemet, indførtes færdiggørelsesbonussen, der udbetales for de studerende, der færdiggør deres bachelor på under fire år og deres kandidatuddannelse på to år. Der har været en positiv effekt af systemet i form af kortere studietider, men desværre fokuserer systemet udelukkende på kvantitet i form af hvor mange og hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Det nuværende system giver således ikke universiteterne et incitament til at fokusere på at højne kvaliteten eller til at uddanne kandidater inden for de områder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det nuværende taxametersystem bør derfor reformeres således, at bachelorers og kandidaters beskæftigelse og aflønning/produktivitet afgør, hvorvidt universiteterne får et lavt, mellem eller højt taxameter for de forskellige uddannelser. Taxametersystemet bør opbygges således, at de uddannelser, der på de nævnte parametre ligger i den bedste tredjedel, belønnes med et bonus-taxameter, der er højere end det nuværende. Uddannelser der ligger i den nederste tredjedel skal tildeles et taxameter, der er lavere end det nuværende. Systemet kunne bygges op således, at der tillægges henholdsvis fratrækkes et resultatbeløb afhængigt af, hvilken gruppe en uddannelse ligger i. Det fremtidige taxametersystem vil således bestå af 9 takster. I tabel 1 er det foreslåede taxametersystem skitseret. Tabel 2 Illustration af takster i et fremtidigt taxametersystem Heltidstakst 1. samfundsvidenskab og humaniora. Foreslået lav takst kr. - resultatbeløb Nuværende og foreslået mellem takst Foreslået høj takst kr kr. + resultatbeløb Heltidstakst 2: kombinations uddannelser Heltidstakst 3: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab kr. - resultatbeløb kr. - resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb kr kr. + resultatbeløb Indføres til illustration et resultatbeløb på eksempelvis kr. vil uddannelserne der DANSK ERHVERV 7

8 i dag modtager heltidstakst 1, fremover henholdsvis få kr. for de mindst succesrige uddannelser, kr. for mellemuddannelserne og kr. for de mest succesrige uddannelser. Systemet bør gælde både for bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket vil sikre overensstemmelse mellem antallet af udbudte pladser på de to uddannelsesniveauer. Taxametersatserne bør reguleres årligt, men på basis af et glidende gennemsnit af flere årgange, så der ikke opstår pludselige og uventede udsving for universiteterne i planlægningen af økonomien. Når en årgang er startet, vil dennes taxameter følge den resten af uddannelsen. Modellen kan justeres og suppleres på følgende måder: Fastsættelsen af resultatbeløbet bør ske ud fra en afvejning af på den ene side, at sikre at beløbet er stort nok til at afføde en reaktion, og på den anden side at undgå for voldsomme udsving i universiteternes økonomi. Længden af perioden som succeskriterierne gælder for, kan justeres ud fra hensynet til på den ene side at opnå en hastig reaktion på ændrede forhold på arbejdsmarkedet, og på den anden side ønsket om ikke at reagere på tilfældige udsving. Et kompromis kunne være at måle på beskæftigelse for de sidste tre års kandidater, samt de gennemsnitlige lønninger for de sidste fem årgange. Målene kunne sammensættes, så der tages højde for de studerendes sociale baggrund og/eller kundskabsniveau ved uddannelsens start. Universiteterne belønnes for at hæve den studerende i forhold til udgangspunktet. Dette vil også modvirke, at universiteterne forbedrer slutresultaterne ved kun at optage studerende, der i forvejen har et højt kundskabsniveau. En del af gevinsten ved indførelsen af systemet kan eventuel reserveres til at skærme små fag mod store udsving, således at man undgår tab af faglige miljøer, der vil være svære at genopbygge. For at supplere og forstærke den effekt, det foreslåede taxametersystem vil give, kan der indføres en differentieret SU, så der tilbydes højere SU til de uddannelser, der har de bedste arbejdsmarkedsudsigter. Udover at påvirke universiteternes adfærd vil man også påvirke de kommende studerende til i højere grad at søge de uddannelser, der er efterspørgsel efter. Et system med differentieret SU vil passende kunne styres efter de samme parametre, der anvendes til at afgøre om uddannelsen får udbetalt et bonustaxameter. Øvrige konsekvenser af at indføre intelligent taxameter Den foreslåede model har til formål, at give universiteterne et incitament til i højere grad at fokusere på, hvad de studerende uddannes til, og ikke kun på hvor mange, der uddannes. Man kan forestille sig, at to mekanismer aktiveres på universiteterne. For DANSK ERHVERV 8

9 det første, at der oprettes flere pladser på de uddannelser, hvor de studerende i højere grad gives de efterspurgte kompetencer og færre på de andre studier. For det andet kan man på den enkelte uddannelse reagere ved at øge kvaliteten og justere indholdet af uddannelsen, således at kandidaterne bliver mere efterspurgte. Det er naturligvis heller ikke alle der er lige egnede til alle studier. Ikke alle der læser inden for det humanistiske hovedområde vil kunne blive gode økonomer eller omvendt. Det afgørende er dog, at skabe et incitamentssystem, der øger kvaliteten på den enkelte uddannelse samt at sætte en bevægelse i gang, der flytter de studerende (inden for det mulighedsrum den enkelte studerende måtte have) i retning af uddannelser, der giver kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En risiko ved at begrænse optaget på uddannelser, der er søgning til er, at det samlede uddannelsesniveau mindskes, fordi uddannelse fravælges, når ansøgeren ikke kan komme ind på det ønskede studie. For at mindske denne risiko er det vigtigt med en målrettet studievejledning, der tydeliggør alternative studieretninger. Hvis det foreslåede taxametersystem flytter en person fra en lang uddannelse, der er begrænset efterspørgsel efter, til en mellemlang uddannelse med gode jobudsigter, vil det også føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Det kunne evt. være fra en række af humaniora-uddannelserne til læreruddannelsen. Forslaget om at indføre intelligente taxametre vil gøre det mere synligt for de unge, hvilke perspektiver der er ved at søge optagelse på de forskellige uddannelsesretninger, herunder hvilke muligheder der vil være for at få et job efter end uddannelse, og hvor højt lønniveauet er. Ifølge fremskrivninger som Dansk Erhverv har fået foretaget, risikerer vi at mangle højtuddannede allerede i Det intelligente taxameter vil kunne afbøde dette, og ydermere være med til at sikre, at færre unge uddannes til arbejdsløshed. Ændring i optag og finansiering Forslaget er i sig selv udgiftsneutralt, idet der blot flyttes midler til de uddannelser, der er efterspørgsel efter fra de uddannelser, der er mindre efterspørgsel efter. Såfremt incitamenterne medvirker til at flytte personer fra uddannelser på taxametertakst 1 (nuværende lave takst) til taxameter takst 3 (nuværende høje takst) vil det medføre øgede udgifter. Men det vil alligevel være ønskeligt med en øget søgning mod uddannelser på taxameter niveau 3, såfremt der er tale om en uddannelse, der giver de studerende kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det vil ydermere være i overensstemmelse med de gældende målsætninger om, at flere skal søge optag på de naturvidenskabelige fag. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst er 37. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 9. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann på eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.d., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Den aggregerede effekt er konservativt estimeret som den dobbelte effekt af de individuelle effekter der afspejles i lønningerne. De aggregerede effekter kan være op til tre gange større end de individuelle effekter. Fælleseffekter er her kendetegnet ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger de højtkvalificerede medarbejdere ii Beskæftigelsesfrekvensen for personer med en kandidatgrad fra 2000 til i dag er i omegnen af 89%, mens den for det samlede arbejdsmarked er på 75%. Empiriske undersøgelser har vist, at 1 pct. point flere med lang videregående uddannelse i beskæftigelse betyder 1 pct. point højere BNP, hvilket i 2010 svarede til 17,5 mia. kr. Under antagelse af fastholdelse af den nuværende sammensætning af højtuddannede på arbejdsmarkedet. iii Der var i 2009 ca humaniora-uddannede kandidater i arbejdsstyrken. En gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens på 89,5 procent vil betyde knap i arbejde mens den reale beskæftigelsesfrekvens på 84,5 medfører knap beskæftigede. Dvs. en forskel på personer. iv Opdelingen er lavet på baggrund af lønninger for personer ansat i den private sektor. v Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010) finder også betydelige forskelle mellem hovedområde. Fælleseffekten er opgjort til henholdsvis , og for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis , og for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor, Produktivitet og videregående uddannelse, DEA vi Da udregningen er gældende udelukkende for den private sektor, er andelen af studerende der antages at ville flytte gruppe betydelig mindre her end hvad der måtte forventes at være af potentiale. vii Den individuelle effekt af 1 pct.-point flere humaniora kandidater er 0,3 procentpoint og 0,6 procentpoint for samfundsvidenskabelige kandidater (dvs. 0,3 procentpoints forskel). Den aggregerede effekt (TFP) for humanister er 0,6 procentpoint og 1,5 procentpoint for samfundsvidenskab (dvs. 0,9 procentpoint). Den aggregerede effekt af en samfundsvidenskabelig kandidat i forhold til humanistisk kandidat må således baseret på Junge og Skaksen (2010) skønnes at være op til 3 gange større end den individuelle effekt DANSK ERHVERV 10

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

Bilag K. Spørgeskema. Universitetsuddannelser

Bilag K. Spørgeskema. Universitetsuddannelser Bilag K Spørgeskema Universitetsuddannelser 1. STÅ-opgørelse - 1A. Angiv STÅ-antal for på de udvalgte uddannelser/fag. I tilfælde, hvor den angivne uddannelsesbetegnelse kan give anledning til tvivl om,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne

Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEKRETARIATSCHEF TOR- BEN E. HOFFMAN ROSENSTOCK, CAND.JUR RESUME Der er et kolossalt potentiale for energibesparelser

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

fremtiden kalder Uddanner vi nok?

fremtiden kalder Uddanner vi nok? fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere