Separation/skilsmisse og pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Separation/skilsmisse og pension"

Transkript

1 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved skilsmisse eller separation. Web-pjecen anvender alene betegnelsen skilsmisse, men det er de samme regler, der finder anvendelse ved separation og bosondring. Pjecen beskriver også hovedreglerne for kompensationsmulighederne, og du får indblik i, hvordan en eventuel kompensation beregnes og udredes. Ønsker du en mere fyldestgørende vejledning/rådgivning, der tager udgangspunkt i dine egne forhold, kan du kontakte dit pensionsselskab eller din advokat. Fællesskabskompensation 4 Forsikringsoplysningen, Philip Heymans Allé 1, 900 Hellerup

2 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE Udgangspunktet er, at hver ægtefælle beholder sin pension i tilfælde af skilsmisse. Tommelfingerreglen i loven er altså, at pensionen følger med ud af ægteskabet, dvs. at alle rimelige pensioner ikke skal deles mellem ægtefællerne. Hvis der er tale om en rimelig pension (pension der svarer til, hvad der er almindeligt og sædvanligt i forhold til job, uddannelse, løn og opsparingsforløb), kan der simpelthen ses bort fra den ved skilsmissen. Den udtages forlods af bodelingen, som det hedder (tidligere skulle fx rate- og kapitalpensioner ofte deles ved skilsmisse). Kompensation Loven giver mulighed for, at du eller din ægtefælle kan forlange kompensation i tre tilfælde: 1. Urimelig pensionsindbetaling Hvis en pensionsordning ikke er rimelig, men har karakter af ekstraopsparing hos den ene ægtefælle. Se side 3.. Fællesskabskompensation I tilfælde, hvor den ene ægtefælle under ægteskabet har sparet mindre op til pension end normalt, fx fordi vedkommende har været på deltid eller på orlov af hensyn til familien. Se side Ringe stillet efter langt ægteskab I tilfælde, hvor ægteskabet har varet i mere end 15 år, og der er stor forskel mellem ægtefællernes pensionsopsparing. Se side 5. Også værd at vide Ved kompensation eller deling kan pensioner som alt andet indbo og fælles gods opgøres til en værdi i kroner og øre. Det er så værdien af pensionen, der skal indgå i boet. Loven (og denne web-pjece) gælder alle typer pensionsordninger uanset art og udbetalingsvilkår. Loven gælder altså kapital-, rate- og livrentepensioner m.v., og uanset om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privattegnet eller en arbejdsmarkedspensionsordning (såvel overenskomstbaseret som firmaaftalt), en tjenestemandspension, en ATP-ordning eller en indekskontrakt m.v. Loven gælder derimod ikke for invalidepensioner, børnepensioner, gruppelivsordninger og lignende ordninger, hvor der ikke sker nogen opsparing. Hvis kompensationen ikke kan udredes af det øvrige bo, er det selve pensionen, der påvirkes. Ægtefæller kan få lavet en ægtepagt, der indeholder en anderledes fordeling af deres kapital- og ratepensioner, end loven lægger op til. Hvis pensionsordningen og evt. fremtidige indbetalinger er omfattet af særeje, er det allerede aftalt, at den ikke skal inddrages i skilsmissen og indgå i bodelingen. Loven om ægtefællers pensionsrettigheder (Lov nr. 483 af 7. juni 006) omfatter separationer og skilsmisser, der er ansøgt om fra denne dato og fremefter. Særlige regler om ægtefællepension Hvis man har en pensionsordning, der indbefatter ægtefællepension til den ægtefælle, man nu skal skilles fra, gælder der særlige regler. Reglerne fremgår af Lov om bevarelse af ægtefællepension ved separation og skilsmisse og gælder kun, hvis pensionsordningen er oprettet som et led i et ansættelsesforhold. Det skal være i form af en individuel overlevelsesrente eller en kollektiv ægtefællepension. Loven gælder uafhængigt af de kompensationsregler og den lovgivning, der er beskrevet i denne pjece se mere side 13. Fællesskabskompensation 4

3 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 3 Kompensationen i tre tilfælde Loven giver som tidligere nævnt i tre tilfælde mulighed for, at du eller din ægtefælle kan forlange kompensation, hvis en af jer bliver urimeligt stillet efter skilsmissen: Hvis man mener, at man er berettiget til kompensation, kan det være en god idé at kontakte en advokat. Tilfælde 1 Urimelig pensionsindbetaling (Hvis en pensionsordning ikke er almindelig, dvs. rimelig, men har karakter af ekstraopsparing hos den ene ægtefælle kan ikke-ejerægtefællen forlange at blive godtgjort for værdien af den urimelige pensionsindbetaling.) Værdien af en pension skal indgå i bodelingen, hvis 1. en ægtefælle af fælles midler har indbetalt på egen pensionsordning, og. indbetalingerne har præg af ekstra opsparing og dermed ikke kan siges at være rimelige bl.a. set i forhold til den pågældende ægtefælles indtjeningsforhold. Det kan fx være tilfældet i de situationer, hvor kun den ene fx på grund af skattemæssige forhold foretager ekstra opsparing 3. ægteskabet har varet i mere end 5 år (som udgangspunkt ses der bort fra forudgående samliv). Ekstraordinære indbetalinger er som udgangspunkt pensionsindbetalinger, der går ud over, hvad der på indbetalingstidspunktet svarer til rimelige indbetalinger til pensioner (dvs. svarende til, hvad andre har i samme uddannelsesmæssige situation eller i tilsvarende erhverv). Alt afhængig af erhverv og uddannelse kan der være forskel på, hvad der anses for en ekstraordinær indbetaling. Fx kan selvstændige eller personer, der er beskæftiget inden for erhverv, hvor pensionsalderen er lavere end andre erhverv (fx piloter) have et anderledes opsparingsforløb, end hvad der i almindelighed er sædvanligt. En ellers usædvanlig indbetaling kan dog godt være rimelig. Fx hvis den anden ægtefælle også har foretaget Eksempel Urimelig pensionsindbetaling kompensation Den ene ægtefælle har udover sin arbejdsmarkedspension indbetalt til en privat ratepension. På ratepensionen er der på bodelingstidspunktet opsparet kr. Ejerægtefællen skal derfor kompensere den anden ægtefælle med en værdi eller et beløb, der svarer til halvdelen af denne værdi. Der skal i denne beregning tages hensyn til beskatningen af ratepensionen, som er personlig indkomst. Hvis ejerægtefællen ikke kan kompensere ved andet end selve pensionen, så skal den anden ægtefælle have udloddet halvdelen af ratepensionens værdi, altså kr. før skat. Se side 8-9. ekstra opsparing i samme grad, eller hvis ægtefællerne er enige om, at den ringest stillede foretager ekstra pensionsopsparing. Reglerne for udregningen Er det konstateret, at den ene ægtefælle har foretaget en urimelig pensionsindbetaling, så skal kompensationen udregnes efter følgende regler: Hvis den urimelige pensionsindbetaling er sket på særskilt police eller konto i pensionsselskabet, er det den fulde værdi af denne pensionsopsparing, der skal indgå i bodelingen. Det er derfor opsparingens værdi på bodelingstidspunktet, der skal indgå i beregningen af, hvad den anden ægtefælle skal kompenseres for. Hvis den urimelige pensions indbetaling er sket som følge af ekstraordinære indbetalinger på en rimelig pensionsopsparing, fx ved frivilligt bidrag på en generel arbejdsmarkedspension, så skal det først fastsættes, hvor stor den urimelige pensions indbetaling er. Spørg i dit pen sionsselskab, om de kan hjælpe dig med beregningen. Det er ikke i alle tilfælde, at selskabet kan hjælpe, da det ikke er altid, at pensionsselskabet har de præcise oplysninger om den ekstraordinære indbetaling. Fællesskabskompensation 4

4 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 4 Tilfælde Fællesskabskompensation I tilfælde, hvor den ene ægtefælle under ægteskabet har sparet mindre op til pension end normalt, fx fordi vedkommende har været på deltid eller på orlov af hensyn til familien, kan fællesskabskompensation komme på tale. Du eller din ægtefælle kan kræve at blive kompenseret, hvis pensionen er mindre, end den ellers ville have været, fordi du eller din ægtefælle under ægteskabet har valgt helt eller delvist at stå uden for arbejdsmarkedet for at varetage huslige eller familiære opgaver. Fravær fra arbejdsmarkedet kan i denne sammenhæng skyldes barsels- eller børnepasningsorlov, eller at man har haft deltidsarbejde for at kunne passe børnene. Det kan også skyldes, at arbejdsmarkedstilknytningen helt eller delvist har været stillet i bero fx som følge af den anden ægtefælles arbejde i udlandet eller arbejdsskift. Skyldes den manglende pensionsopsparing arbejdsløshed eller egen sygdom, kan der ikke kræves kompensation. Reglerne for udregningen Er det konstateret, at den ene ægtefælle har ret til kompensation på grund af fravær fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien eller den anden ægtefælle, så skal kompensationen udregnes efter følgende regler: Der skal mangle et beløb, der svarer til mindst års indbetalinger, hvis den pågældende havde været fuld tid på arbejdsmarkedet. Beløbet kan maksimalt udgøre 50 pct. af forskellen mellem de to ægtefællers pension opsparet i løbet af ægteskabet. Dette tal fremgår ikke umiddelbart af pensionsoplysningerne fra pensionsselskabet. Tallet skal man derfor som udgangspunkt selv sørge for at få beregnet. Det er en betingelse, at den ægtefælle, der skal kompenseres, under ægteskabet har den mindste pensionsopsparing. Kompensationen kan alene bringe ægtefællerne på samme niveau. Den ægtefælle, der skal yde kompensationen, må ikke være insolvent. Eksempel Fællesskabskompensation Jan og Connie er gift. De arbejder samme sted og tjener begge kr. årligt. Via deres arbejdsgiver indbetales hver måned 10 pct. af deres løn i pensionsbidrag til deres pensionsordning. Jan og Connie får et barn, og Connie går på barsel i 1 år. I den periode indbetales der ikke pensionsbidrag til Connies pensionsordning. Da Connie vender tilbage fra barsel vælger hun at gå på deltid på 60 pct. af normal tid i 5 år, hvorefter hun igen starter på fuld tid. Jan arbejder i hele perioden på fuld tid. Umiddelbart efter Connie er startet på fuld tid, vælger Connie og Jan at blive skilt. Samlet set er Connie på dette tidspunkt kommet bagud med 3 års heltidspensionsindbetalinger (1 års barsel + 5 år på 60 pct. arbejdstid), som hun skal kompenseres for. I de 6 år, hvor Connie har været på barselsorlov/deltid, har Jan indbetalt: 6 år x ( kr. x 10 pct.) = kr. I de 6 år, hvor Connie har været på barselsorlov/deltid, har hun indbetalt: 5 år x ( x 60 pct. x 10 pct.) = kr. Forskellen mellem Jan og Connies pensionsbetalinger udgør: kr kr. = kr. Forskellen i indbetalingerne og dermed i selve pensionsopsparingen er kr. Og det er i grove træk den forskel, der skal kompenseres for. Dvs. at Jan maksimalt skal kompensere Connie for halvdelen af kr. dvs kr. før skat. Beløbet ville have været mindre, hvis Jan havde haft lavere løn og pensionsbidrag i forhold til Connie. Se nærmere om udlodning side 8-9, hvis ejerægtefællen kun har mulighed for at kompensere via en pensionsordning. Fællesskabskompensation 4

5 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 5 Tilfælde langt ægteskab I tilfælde, hvor ægteskabet har varet i mere end 15 år, og der er stor forskel mellem ægtefællernes pensionsopsparing, kan den ringest stillede ægtefælle forlange kompensation. Der kan forlanges kompensation, hvis der er stor forskel mellem ægtefællers pensionsopsparing. Disse betingelser skal være opfyldt: 1. Der skal være tale om et længerevarende ægteskab. Det vil sige et ægteskab, der har varet længere end ca. 15 år (evt. inkl. forudgående samliv med økonomisk fællesskab).. Der skal være stor forskel på værdien af ægtefællernes pensionsordninger både på bodelingstidspunktet og på ægtefællernes sædvanlige pensioneringstidspunkter. Det vil der være, hvis forskellen mellem ægtefællernes løbende udbetalinger årligt overstiger kr. (omregnet til livsvarig pension). Folkepension tages ikke i betragtning. 3. Der må ikke være andre forhold, der taler imod en kompensation, fx ægtefællernes formueforhold. Det vil tale imod en kompensation, hvis den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle ved skiftet modtager en betydelig del af boet fra den anden ægtefælle. Ligesom det vil tale imod kompensation, hvis den ringest stillede ægtefælle har særejemidler, der kompenserer for den ringere pension. 4. Den ægtefælle, der skal yde kompensationen, må ikke være insolvent. Eksempel Længerevarende ægteskab stor forskel i pensionsopsparing, men ikke grundlag for kompensation Inge og Jesper har været gift i 0 år og har nu besluttet sig for at lade sig skille. Inge er 40 år, og Jesper er 58 år. Inge og Jesper indbetaler det samme i pensionsbidrag, men til trods herfor er der stor forskel i værdien mellem Inge og Jespers pensionsordninger. Inges ordning er langt mindre end Jespers, idet Inge i kraft af sin alder har været 0 år mindre på arbejdsmarkedet end Jesper. Forskellen vil dog udligne sig, når Inge og Jespers forventede pensioneringstidspunkter tages i betragtning. Det sædvanlige pensionstidspunkt vil for dem begge være 6 år. Dvs. at hvor Jesper kun har 4 år tilbage på arbejdsmarkedet, har Inge stadig år tilbage, hvor hun med uændret pensionsbidrag vil kunne bringe sig op på niveau med Jesper. I dette tilfælde vil der derfor ikke være grundlag for kompensation. Fællesskabskompensation 4

6 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 6 Reglerne for udregningen Er det konstateret, at den ene ægtefælle har ret til kompensation på grund af et langvarigt ægteskab, hvor der er stor forskel mellem ægtefællernes pensionsopsparing, så skal kompensationen udregnes efter følgende hovedregler: Der skal være stor forskel på ægtefællernes pensionsopsparing. Denne forskel skal være mindst kr. i årlig livsvarig pension. Dette udregnes efter hver ægtefælles pensioneringstidspunkt og uden hensyn til folkepension. Der kan ikke ske kompensation i videre omfang, end at der efter kompensationen fortsat er en forskel på kr. i de årlige løbende udbetalinger. Der skal ikke ske kompensation, hvis den dårligst stillede ægtefælles livsvarige pension årligt er kr. eller mere på pensioneringstidspunktet. Samtidig kan der alene ske kompensation i en sådan grad, at den dårligst stillede ægtefælle efter kompensationen maks. får en pension på kr. i årlig livsvarig pension. Eksempel Længerevarende ægteskab kun krav på normal pension Karen og Søren har besluttet at lade sig skille efter 17 års ægteskab. Søren, der er direktør i en mindre virksomhed, har en stor pension. Mens Karen, der er uddannet hjemmehjælper, ikke har nogen nævneværdig pension, da hun ikke løbende har sparet op til pension. Der er stor forskel mellem værdien af Karen og Sørens pension. Karen vil efter skilsmissen være urimeligt ringe stillet i pensionsmæssig henseende, og der er derfor grundlag for, at Søren skal yde Karen en kompensation. Men Karen har alene krav på via kompensationen at nå op på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, også selvom hun er gift med Søren, der også efter kompensationen vil være langt bedre stillet pensionsmæssigt end Karen. En ægtefælle vil dog normalt ikke få mere i kompensation, end at vedkommende samlet set bliver bragt på det pensionsniveau, som man ville have haft, hvis der var foretaget sædvanlige pensionsindbetalinger under ægteskabet. Kompensationen kan maksimalt udgøre 5 pct. af forskellen mellem de to ægtefællers pension opsparet (på pensionsdepotet) i løbet af ægteskabet. Dette tal fremgår ikke umiddelbart af pensionsoplysningerne fra pensionsselskabet. Man skal som udgangspunkt selv sørge for at få foretaget beregningen. Hvis pensionsopsparingen ikke er oprettet som en livsvarig pension men eksempelvis som en kapitalpension, en ratepension eller en ophørende livsbetinget pension så skal der ske en omregning til en livsvarig pension af pensionsopsparingens forventede værdi på pensioneringstidspunktet. Fællesskabskompensation 4

7 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 7 af pensionsværdien Hvis værdien af en pensionsordning skal indgå i bodelingen, skal der kompenseres i følgende og prioriterede rækkefølge: 1. Ved kontant betaling til den anden ægtefælle.. Ved skæv fordeling af andre værdier i boet. 3. Ved at beløbet betales ved afdrag over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse. Som hovedregel bør afdragsordningen ikke strække sig over mere end 5 år. 4. Ved at beløbet udredes af selve pensionen. Det skal ske i denne prioriterede rækkefølge: a. Ved at ægtefællen giver den anden ægtefælle en andel af sin kapitalpension, se reglerne om udlodning side 8. b. Ved at ægtefællen giver den anden ægtefælle en andel af sin ratepension, se reglerne om udlodning side 8. c. Ved at afdrage beløbet over en kort årrække, når en løbende livsbetinget pension kommer til udbetaling ved alderspensionering (livrente). Som hovedregel bør afdragsordningen ikke strække sig over mere end 5 år. Bemærk, at afdragsperioden først starter på tidspunktet for alderspensionering. Har man inden for hvert af punkterne a-c både en ordning i og uden for ansættelsesforhold, er det helt overvejende udgangspunkt, at andelen af pensionsrettigheder først gives i ordningen uden for ansættelsesforhold. Ægtefællerne kan ikke uden pensionsselskabets samtykke fravige delingsrækkefølgen i punkterne 4 a-c. Ønsker ægtefællerne at kompensationsbeløbet skal udredes af selve pensionen, selvom der er andre aktiver i boet (bortset fra kontanter), kan dette heller ikke ske uden pensionsselskabets samtykke. Det samme gør sig gældende, hvis ægtefællerne ønsker at udrede et større kompensationsbeløb via en pensionsordning, end hvad der følger af reglerne. Ægtefællerne kan dog godt aftale, at hvis der fx er flere kapital- eller ratepensioner oprettet uden for ansættelsesforhold, hvori der kan kompenseres, skal kompensation alene ske i én af ordningerne. Aftaler ægtefællerne selv bodelingen, og at en pension skal indgå, kan pensionsselskabet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde kompensation og for valg af delingsmetode er opfyldt. Særligt om ordninger, der kan ophæves Kan en pensionsordning ophæves, er det op til ejerægtefællen at bestemme, om vedkommende hellere vil bruge denne mulighed. Ophæver ejerægtefællen ikke pensionsordningen, er vedkommende forpligtet til at følge de prioritetsregler, som er beskrevet ovenfor. Vælger ejerægtefællen derimod at ophæve pensionsordningen, får ejerægtefællen derved mulighed for kontant at udrede midlerne til den anden ægtefælle. Ved ophævelse af en ordning bliver værdien nedsat med den afgift, der hviler på ordningen. Derudover vil det ofte være forbundet med omkostninger, hvis en ordning ophæves i utide. Om afdragsordningen, når alderspension (livrente) udbetales kaldes også opsat afdragsordning Da den fraskilte ægtefælle først begynder at modtage det under pkt. 4 c, omtalte kompensationsbeløb på et senere tidspunkt, nemlig hvor alderspensionen (livrenten) udbetales, bliver beløbet indtil da reguleret med en satsreguleringsprocent. Når alderspensionen (livrenten) er begyndt at blive udbetalt, foretages der ikke yderligere regulering. Fællesskabskompensation 4

8 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 8 Nogle pensionsselskaber vil som et alternativ til afdragsordningen tilbyde, at en del af alderspensionen (livrenten) på bodelingstidspunktet udloddes til den fraskilte ægtefælle. Se nærmere om udlodning på denne side. Hvordan hvis én af ægtefællerne dør? Kompensationsbeløbet bortfalder helt, hvis én af ægtefællerne dør inden afdragsperiodens påbegyndelse. Hvis ejerægtefællen dør i afdragsperioden, vil det resterende beløb indgå som et krav i ejerægtefællens dødsbo. Samtidig vil pensionsselskabets forpligtelse til at udbetale beløbet til ikke-ejerægtefællen ophøre. Hvis det er ikke-ejerægtefællen, der dør i afdragsperioden, vil resten af beløbet indgå som et aktiv i ikke-ejerægtefællens dødsbo, dog således at afdragsordningen opretholdes. Dødsboet kan dog ikke kræve beløbet udbetalt af pensionsselskabet. Dødsboet må kræve beløbet betalt af ejerægtefællen. Supplerende engangsydelser, sumydelser og såkaldte garanterede ydelser Disse ydelser er karakteriseret ved, at de er oprettet i tilknytning til en livsbetinget alderspension (livrente) eller en livsbetinget ægtefællepension (overlevelsesrente). Som følge heraf skal disse ydelser behandles som anført under punkt 4 c, side 7. Uanset om en supplerende engangsydelse eller sumydelse bliver udbetalt til ejerægtefællen, skal kompensationsbeløbet først afdrages på det tidspunkt, hvor den løbende livsbetingede alderspension kommer til udbetaling. Selv om en ordning er oprettet med en såkaldt garanteret ydelse (dødsfaldsydelse), ændrer det ikke på, at kompensationsbeløbet først begynder at blive afdraget på det tidspunkt, hvor den løbende livsbetingede alderspension kommer til udbetaling. Hvis parterne er enige om det, er der dog intet til hinder for, at den fraskilte ægtefælle kan blive indsat som uigenkaldelig begunstiget til den garanterede ydelse. Regler for udlodning tre modeller Udlodning betyder, at en del af ordningens værdi svarende til kompensationsbeløbet efter skat på bodelingstidspunktet overføres til en særskilt ordning til den fraskilte ægtefælle. Dette kan gøres på følgende måder: MODEL 1 Den fraskilte ægtefælle bliver selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del, mens ejerægtefællen fortsætter som den forsikrede på hele ordningen. Der kan ikke foretages indbetalinger på den udloddede del af ordningen efter denne metode. MODEL Den fraskilte ægtefælle bliver ejer af den udloddede del og kan indbetale med fradragsret til denne. Ejerægtefællen fortsætter som den forsikrede på hele ordningen. MODEL 3 Den fraskilte ægtefælle bliver ejer og forsikret på den udloddede del af ordningen og kan indbetale med fradragsret til denne. Det er ikke altid muligt at få ordningen udloddet. For visse arbejdsmarkedspensioner vil det fx ikke være muligt at få ordningen udloddet efter model 3. Derudover er det i øvrigt sjældent, at et pensionsselskab tilbyder udlodning efter model. Det er derfor nødvendigt at spørge pensionsselskabet, efter hvilken model ordningen kan udloddes. Fortsættes næste side Fællesskabskompensation 4

9 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 9 Uanset hvilken af de tre modeller der anvendes, har den fraskilte ægtefælle mulighed for at indsætte en begunstiget (eller flere). Udbetaling til den begunstigede er dog betinget af, at den fraskilte ægtefælle er død på udbetalingstidspunktet. Indsættelse af begunstiget sker ved at rette henvendelse til pensionsselskabet. Den fraskilte ægtefælle får også ret til den bonus, der tilfalder den udloddede del af ordningen. Uigenkaldelig begunstigelse I stedet for at udrede pensionsmidlerne ved udlodning kan den fraskilte blive indsat som uigenkaldelig begunstiget til Skema over de tre modeller for udlodning Hvem er forsikret på den udloddede del af ordningen, dvs. på hvis liv er ordningen tegnet? en aftalt andel af ordningen. Dette er dog betinget af, at ikke-ejerægtefællen accepterer denne løsning. Omkostninger ved udredning i pensionsmidler De omkostninger, der er forbundet med, at en fraskilt ægtefælle skal have en andel af den anden ægtefælles pensionsrettighed, herunder en andel af den andens alderspension, kan pensionsselskabet kræve betalt af ægtefællerne. Model 1 Model Model 3 Ejerægtefællen Ejerægtefællen Den fraskilte ægtefælle Fællesskabskompensation 4 Kan der foretages indbetalinger på den udloddede del af ordningen? Nej Ja med fradragsret for den fraskilte ægtefælle Ja med fradragsret for den fraskilte ægtefælle Hvem kan træffe dispositioner 1 over den udloddede del af ordningen bortset fra indsættelse af begunstigede? Den fraskilte ægtefælle Den fraskilte ægtefælle Den fraskilte ægtefælle Hvem kan indsætte begunstiget på den udloddede del af ordningen? Hvem har ret til bonus på den udloddede del af ordningen? Den fraskilte ægtefælle Den fraskilte ægtefælle Den fraskilte ægtefælle Hvem skal betale afgiften/skatten ved udbetalinger fra den udloddede del af ordningen? 1 Fx ovedragelse til eje, belåning og ophævelse i utide (tilbagkøb). Den fraseparerede/fraskilte ægtefælle er dog bundet af de vilkår, som gælder for ordningen.

10 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 10 en delt pension Ejerægtefællens dispositionsmuligheder Ejerægtefællen har normalt mulighed for fortsat at disponere over den del af pensionen, som ikke er udloddet. Det antages, at ejerægtefællen også har adgang til at hæve (genkøbe) en pension (livrente), hvorpå der som led i en bodeling er noteret en udsat ( opsat ) afdragsordning, som først kommer til udbetaling ved pensioneringen. Ejerægtefællen kan således fortsat fx (med de begrænsninger, der evt. ligger i selve pensionsaftalen) uden samtykke fra ikke-ejerægtefællen: vælge investering i en unit link-ordning overføre pensionen til et andet selskab lave supplerende indbetalinger hæve pensionen på de samme betingelser som tidligere. Afgørende for ejerægtefællens dispositionsret er de betingelser, som ligger i den enkelte pensionsaftale uanset skilsmissen. Det kan fx være en betingelse i en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, at den ikke kan overføres til andet selskab, så længe ansættelsesforholdet opretholdes. Eller at ordningen ikke kan tilbagekøbes. Ikke-ejerægtefællens dispositionsmuligheder Opsat afdragsordning Ikke-ejerægtefællen kan ikke disponere over en pensionsordning, hvor der er noteret en opsat afdragsordning. Udloddet ordning Ikke-ejerægtefællens dispositionsret afhænger af den form for udlodning, der er tale om. Der er tre modeller (se side 8). Er der i pensionsaftalen taget stilling til muligheden for tilbagekøb, overførsel til andet selskab m.v., sætter det naturligvis også en grænse i forhold til ikke-ejerægtefællens dispositionsret. Ikke-ejerægtefællen må respektere de samme begrænsninger, som ejerægtefællen er underlagt. Fællesskabskompensation 4

11 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 11 Hvem gør hvad? rådgivning Ved skilsmisse kan der opstå spørgsmål, som du og din ægtefælle ønsker at få afklaret hos rådgivere. Det kan også være nødvendigt at henvende sig til forskellige instanser for at opnå separation og skilsmisse og for at få tilpasset den økonomiske situation, når ens civilstatus ændres. Man kan fx have brug for at kontakte: Statsforvaltningen Hvis du ønsker skilsmisse, skal du ansøge om det i den regionale statsforvaltning. Det er Statsforvaltningen, der behandler disse sager og bevilger separation og skilsmisse. Det sker efter forhandling med begge ægtefæller. En bevilling forudsætter, at I er enige om at søge separation eller skilsmisse. Hvis I ikke er enige om det, kan ægteskabet opløses ved dom hos domstolene. Statsforvaltningen kan også rådgive om pensioner i forbindelse med skilsmisse. Skifteretten Hvis der under ægteskabet var formuefællesskab, skal der som udgangspunkt ske en opgørelse og deling, fordi formuefællesskabet ophører ved skilsmissen. Hvis ægtefæller har særeje, skal der ikke ske deling, idet hver ægtefælle som udgangspunkt tager sit særeje med sig. Er I enige, er der ikke noget krav om, at en myndighed skal godkende opgørelsen. Hvis I derimod ikke kan blive enige om at dele boet, kan I hver især forlange, at det er skifteretten, der skal foretage bodelingen. Skifteretten vil så indkalde jer for at forsøge at lave et forlig om bodelingen. Hvis det lykkes, udarbejder skifteretten en aftale om bodelingen. Hvis I derimod fortsat er uenige, kan fællesboet tages under offentligt skifte i stedet for. Læs mere på Pensionsselskabet Du kan også kontakte dit pensionsselskab, hvis du har spørgsmål om din pension i forbindelse med skilsmissen. NB: Dit pensionsselskab kan ikke vejlede dig om, hvorvidt du skal betale/modtage kompensation eller ej. Det kræver en samlet vurdering af pensionsforholdene hos begge ægtefæller. Her kan kun en advokat hjælpe. Til brug for vurderingen af, om din eller din ægtefælles pension kan holdes uden for bodelingen, kan dit pensionsselskab være dig behjælpeligt med oplysninger om størrelsen af din pension. Hvis du henvender dig til dit pensionsselskab, kan du fx få oplysninger om pensionens forventede størrelse på udbetalingstidspunktet. I mange tilfælde kan du også få disse oplysninger på Du kan ligeledes få brug for oplysninger om: pensionsindbetalinger under ægteskabet pensionsindbetalinger for en sammenlignelig fuldtidsansat samtlige indbetalinger under ægteskabet. Det er dog ikke altid, at pensionsselskabet har disse oplysninger. Du kan også bede dit pensionsselskab informere dig om, hvilke regler der gælder for din pension i forbindelse med skilsmisse. Herunder hvad der skal ske, hvis en kompensation skal ske i selve pensionsordningen. Pensionsselskabet kan bl.a. kræve betaling for de omkostninger, der er forbundet med at administrere, at den ene ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pension, samt ved at registrere, opgøre og udbetale et kompensationsbeløb. Hvis en pension skal inddrages i forbindelse med bodelingen, er det vigtigt, at du retter henvendelse til pensionsselskabet, når beslutningen er truffet. Fællesskabskompensation 4

12 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 I forbindelse med skilsmissen er det en god idé, at du giver din pensionsordning et servicetjek. Når din livssituation ændres, vil der typisk også være behov for at ændre på dine dækninger. Du bør også kigge på, om alle dine økonomiske behov forsat er dækket. Der kan fx være behov for at foretage følgende ændringer i din pensionsordning: En begunstigelse bør ændres, hvis din ægtefælle er begunstiget ved navns nævnelse. En overlevelsesrente eller en individuel ægtefællepension bør ændres, så den ikke længere tilfalder din tidligere ægtefælle. Med hensyn til bevarelse af retten til en overlevelsesrente eller en ægtefællepension skal pensionsselskabet også have besked i forbindelse med skilsmissen. Om ægtefællepension, se side 13. Hvis du glemmer at tage stilling til, hvad der skal ske med pensionsordningen, kan der senere opstå en række tvivlsspørgsmål. Problemerne opstår især, når to fraskilte ægtefæller flere år efter skilsmissen bliver opmærksomme på, at der ikke blev taget stilling til pensionsforholdene, da de blev skilt, eller da de delte boet. Juridisk set kan det så være svært at afgøre, hvem der egentlig har ret til udbetalingerne. Det er derfor vigtigt, at du så hurtigt som muligt giver dit pensionsselskab besked om skilsmissen. Advokat eller anden rådgiver vejleder I modsætning til pensionsselskabet tager advokatens rådgivning udgangspunkt i en samlet vurdering af boets aktiver og passiver på bodelingstidspunktet. Advokaten går ud fra ægtefællernes konkrete situation og giver en vurdering af, hvordan klientens personlige interesser varetages bedst muligt. Vejledningen i denne web-pjece kan ikke erstatte advokatens rådgivning. Når man overvejer skilsmisse, kan pjecen være med til at forklare, hvad der er din ret og pligt i forhold til din ægtefælle, når det drejer sig om pensionsordninger. Det gælder både for dine egne og din ægtefælles forsikringer. Fællesskabskompensation 4

13 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 13 ægtefællepension Hvis du har en pension, der indbefatter ægtefællepension til din ægtefælle, gælder der særlige regler. Reglerne fremgår af Lov om bevarelse af ægtefællepension ved separation og skilsmisse (Lov nr. 484 af 7. juni 006). Loven gælder fra den 1. januar 007. Reglerne gælder kun, hvis pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Pensionen skal indeholde en individuel overlevelsesrente eller en kollektiv ægtefællepension. Loven gælder uafhængigt af de kompensationsregler og den lovgivning, der er beskrevet i web-pjecen. Individuel overlevelsesrente En individuel overlevelsesrente (kaldes også nogle gange for ægtefællepension eller individuel ægtefællepension ) giver ret til udbetaling til den ægtefælle, som ved navns nævnelse er skrevet ind i pensionsordningen. Ved skilsmisse er det hovedreglen, at den fraskilte ægtefælle bevarer retten til en individuel overlevelsesrente, med mindre værdien af overlevelsesrenten kan overføres til ejerægtefællens pension. I så fald bevarer den fraskilte ægtefælle kun retten, hvis følgende to betingelser er opfyldte: ægteskabet skal have varet i mindst fem år ejerægtefællen skal være bidragspligtig over for den fraskilte ægtefælle. Kollektiv ægtefællepension En kollektiv ægtefællepension giver ret til udbetaling til den til enhver tid værende ægtefælle, dog med forbehold for eventuelle fraskilte ægtefællers rettigheder. Retten til ægtefællepension bortfalder på separationstidspunktet evt. på skilsmissetidspunktet hvis parterne bliver skilt uden forudgående separation. I nogle pensionsselskaber bevares retten dog også i separationsperioden. Retten til ægtefællepension bevares dog efter skilsmisse, hvis ægteskabet har varet i mindst 5 år ejerægtefællen reelt er bidragspligtig over for den fraseparerede/fraskilte ægtefælle, og den fraskilte ægtefælle ikke har indgået nyt ægteskab. Har ejerægtefællen indgået nyt ægteskab, deles pensionen imellem den nuværende og den fraskilte ægtefælle i forhold til det antal påbegyndte år, hvori de hver især uden forudgående separation har været gift med ejerægtefællen. En nuværende ægtefælle får dog altid ret til mindst 1/3. Kontakt dit pensionsinstitut Har du eller din ægtefælle ret til at bevare en ægtefællepension, er det vigtigt, at I gør pensionsselskabet opmærksom på det. Mulighed for at give afkald på ægtefællepension Ægtefællerne kan inden skilsmissen aftale, at en ægtefællepension ikke skal bevares. Herudover kan en fraskilt ægtefælle efter skilsmissen under nærmere betingelser give afkald på sin ret til en kollektiv ægtefællepension. Pensionsselskabet skal have besked om afkaldet. Fællesskabskompensation 4

14 SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 14 og -værktøjer Forsikring & Pension Brancheorganisationen Forsikring & Pension varetager forsikrings- og pensionsselskabernes politiske interesser. Organisationen driver en lang række tjenester og services for medlemmerne. Desuden bruger Forsikring & Pension mange ressourcer på at udvikle forbrugerkommunikation. Forsikrings- og Pensionsoplysningen Her kan du både ringe og skrive til vores eksperter, der sidder klar til at hjælpe dig med spørgsmål om forsikring. På hjemmesiden finder du generel information om forsikring og svar på en række typiske spørgsmål Pensionsmåleren Interaktivt web-værktøj, der viser dig niveauet for dine pensionsudbetalinger på baggrund af din nuværende alder, indkomst og pensionsindbetaling. Pensionsmålerne bygger på en række forudsætninger, der er fastsat af branchen i fællesskab. PensionsABC PensionsABC en forklarer de grundlæggende sammenhænge i det danske pensionssystem og henvender sig til alle, der vil have en større viden om det danske pensionssystem. Pensionseksamen Test din viden om pensionsbegreber. Du kan udfordre dig selv og blive klogere ved at læse forklaringerne. Men man kan også udfordre sine venner og familie og se, hvem der har den største viden om pension. Ordbogen Her får du forklaret, hvad de forskellige begreber inden for forsikring og pension betyder. PensionsInfo PensionsInfo giver dig overblik over alle dine pensionsordninger. PensionsInfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker, sparekasser og offentlige myndigheder. Fællesskabskompensation 4

15 SEPARATION OG SKILSMISSE OKTOBER 011 SIDE 15 Klagemuligheder 1) Kontakt forsikringsselskabet I første omgang kan du kontakte den medarbejder eller den afdeling, som har behandlet din sag. Forklar, hvad du er utilfreds med. Måske er der simpelthen sket en fejl, som nemt kan rettes. 4) Gå til domstol Alle kan indbringe deres sag for en domstol. Også selvom den er behandlet i Ankenævntet for Forsikring. ) Skriv til den klageansvarlige Hvis du stadig vil klage efter punkt 1, skal du gøre det skriftligt til den klageansvarlige i det forsikringsselskab, du vil klage over. Alle forsikringsselskaber er efter loven forpligtet til udpege en klageansvarlig, hvis der er tale om private kundeforhold og for erhvervskunder, hvis disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold. Forklar forsikringsselskabet, hvad du er utilfreds med, og hvad du vil opnå. 3) Klag til Ankenævnet for Forsikring Er du stadig utilfreds med forsikringsselskabets afgørelse eller behandling, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring, hvis sagen: - vedrører en af dine egne forsikringer - ikke andres - vedrører privatlivets forsikringsforhold. Du kan altså klage ikke klage over en afgørelse fra en modparts selskab eller over forhold, der vedrører dit erhverv. Gebyret er på 00 kr. Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade, 157 København V Telefon: (kl ) Forsikringsoplysningen giver gerne overordnede råd og vejledning til borgere og virksomheder. Fællesskabskompensation 4 Varenr Foto: Scanpix

Separation/skilsmisse og pension

Separation/skilsmisse og pension SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved

Læs mere

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen Separation og skilsmisse Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen 27 Indholdsfortegnelse Pensionen er din egen, men der kan blive tale om kompensation 2 Kompensation i tre tilfælde 4 1 Urimelig

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Pensionskompensation

Pensionskompensation - 1 Pensionskompensation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ægtefællers

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Retsudvalget L Svar på Spørgsmål 8 Offentligt

Retsudvalget L Svar på Spørgsmål 8 Offentligt Retsudvalget L 146 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt Advokaterne Sankt Knuds Torv Ryesgade 31 PO Boks 5009 8100 Århus C MINISTEREN 7. april 2006 Kære Jørgen Grønborg Tak for dit brev vedrørende Lovtekniske

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Behandling af ægtefællers pensionsordninger

Behandling af ægtefællers pensionsordninger Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen 2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...

Læs mere

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten Forsikringsnummer mv. Personoplysninger Forsikringsnr. B Privatordning Firmaordning Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Telefonnummer Postnr. E-mail Dato for oprettelse/ ændring Jeg er selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag

Læs mere

Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,

Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2019 Cirkulære af 30.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Telia pensionsordning. Pension

Telia pensionsordning. Pension Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017 (2. afdeling) A (advokat Stig Lynghøj Nielsen, beskikket) mod B (advokat Anne Broksø) og Sag 126/2017 B (advokat Anne Broksø) mod A (advokat

Læs mere

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret. Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION

REGLER FOR RATEPENSION 1 REGLER FOR RATEPENSION Indhold 2 Regler for Ratepension i JØP 5 Bilag 1 6 Ordforklaring 6 Bilag 2 CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Juni 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Regler

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Beregning af personskadeerstatning

Beregning af personskadeerstatning BEREGNING AF PERSONSKADEERSTATNING I PERIODEN 1. DECEMBER 2014 TIL 30. NOVEMBER 2015 JANUAR 2015 SIDE 1 Beregning af personskadeerstatning Perioden 1. december 2014 til og med 30. november 2015 Personskader,

Læs mere

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL. 17.00 Pkt. 4.1 Redegørelse for gennemførelse af nye, forbedrede pensionsordninger efter pensionsvalget i 2006, fremsat af Hans Hagen Redegørelse,

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn CPR-nr. 1 Jeg ønsker at overføre en del af min pensionsopsparing kr. 2 Jeg ønsker at overføre en del

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland 1 Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen 2016 vedrørende

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig Velkommen tilbage hos os Tag stilling til din pensionsordning nu og lad så os passe på den for dig brug lidt tid på din nye pensionsordning så du er sikker på, at den passer til dig Velkommen tilbage til

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten

Jeg ønsker at tilmelde denne forsikring til Betalingsservice (BS). Årlig pensionsgivende løn ved oprettelse Pensionsbidraget udgør enten Forsikringsnummer mv. Personoplysninger Forsikringsnr. B Privatordning Firmaordning Forsikredes fulde navn CPR-nr. Adresse Telefonnummer Postnr. E-mail Dato for oprettelse/ ændring Jeg er selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Formuekompensation til fraskilte ægtefæller

Formuekompensation til fraskilte ægtefæller - 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere