INDSTILLING Til Århus Byråd Den 20. august 2002 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: psf

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 20. august 2002 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: psf Tilskud til pasning af egne børn 1. Resume Lov nr. 129 af 14. maj 2002 om tilskud til pasning af egne børn åbner mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud til forældre, der ønsker at passe egne børn i førskolealderen. Loven er en ændring af serviceloven, og er en udvidelse af den eksisterende såkaldte fritvalgsordning, hvor der kan gives tilskud til privat børnepasning. Byrådet godkendte 17. december 1997, at der kan ydes tilskud til privat børnepasning. Pr. 1. juni 2002 blev der ydet tilskud til i alt 187 børn. Det er en betingelse for at modtage det nye tilskud til pasning af egne børn, at man ikke samtidig har anden indkomst, og at barnet ikke modtager andet kommunalt pasningstilbud. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 85 pct. af prisen på en plads i den billigste fuldtids pasningsordning, der tilbydes til aldersgruppen. Det samlede tilskud, der kan udbetales til den enkelte modtager, må ikke overstige satsen for maksimale dagpenge. Økonomien i ordningen er således indrettet, at det hovedsageligt vil være forældre uden indtægt, der økonomisk vil kunne have fordel af ordningen. For stort set alle andre vil det betyde en større indtægtsnedgang at benytte ordningen med mindre man får tilskud til 3 børn. Det betyder, at hovedparten af de som forventes at ville bruge en sådan ordning, er hjemmegående forældre, der forsørges af ægtefællen. Hertil kommer at tilskuddet til at passe sine egne børn kan forventes at være attraktivt i forhold til flygtninge-indvandrerkvinder og andre med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Indførelse af tilskud til at passe egne børn kan derfor føre til at disse grupper marginaliseres yderligere i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket er i modstrid med Århus Kommunes 1

2 beskæftigelses- og integrationspolitik. Den kommunaløkonomiske effekt af at indføre ordningen er usikker, idet den afhænger af indkomstgrundlag og antallet af sparede daginstitutionspladser for de, der i givet fald vil benytte ordningen. Ud fra de økonomiske incitamenter, der er forbundet med ordningen, må det forventes, at ordningen vil betyde en serviceudvidelse til den gruppe af forældre, der lever af ægtefællens indtægt, og som hidtil ikke har kostet det offentlige penge til børnepasning samtidig med, at den vil modvirke integrationen. På denne baggrund indstilles det, at ordningen ikke sættes i værk i Århus Kommune. 2. Tidligere beslutninger Der gives i Århus kommune supplerende forældreorlovsydelse til orlovstagere med børn under 3 år, jvf. byrådsbeslutning af 24. januar Denne ordning udfases i takt med, at de nye regler for afholdelse af barselsorlov bliver gældende. Århus Kommune giver efter byrådsbeslutning af 17. december 1997 om privat børnepasning under fritvalgsordningen tilskud til pasning af børn i hjemmet. Tilskuddet kan i henhold til hidtil gældende lovgivning ikke udbetales, hvis forældrene selv passer barnet. 3. Beskrivelse af indstillingen I 1997 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kunne give tilskud til at få passet børn i eget hjem. Århus Kommune valgte samme år at udnytte bemyndigelsen til at indføre muligheden for at forældre kunne ansætte en ung pige eller andre til at passe deres førskolebørn i hjemmet. Det har vist sig, at der i 1998 blev udbetalt 50 tilskud, i 1999 blev der udbetalt 94, i 2000 var det 133 og i tilskud. Pr. 1. juni 2002 udbetaltes der 187 tilskud. For at udvide forældres muligheder for selv at vælge, hvordan deres børn i førskolealderen bliver passet, har Folketinget vedtaget ændringer af lov om social service, så der nu er åbnet mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud til, at forældre selv passer deres børn i op til et år. Regler for ordningen Ordningen ligger tæt op ad den eksisterende fritvalgsordning. Rammerne for den ændrede ordning er: - at der kan ydes tilskud til forældre for at passe egne børn, - at tilskudsmodtageren ikke samtidig må have anden arbejdsindkomst eller modtage offentlig overførselsindkomst, 2

3 - at personer, der modtager tilskud skal have haft ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år, - at der maksimalt kan gives tilskud til 3 børn pr. husstand i alt, - at der kan udbetales tilskud til flere børn samtidig, - at kommunen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tildelt tilskud, hvis hensynet til barnet taler for, at det optages i et dagtilbud, - at tilskuddet for hvert barn mindst skal gives for en periode på 8 uger og maksimalt i 1 år, - at der højst kan udbetales tilskud svarende til beløbet for maksimale dagpenge. Tilskudssatserne for den eksisterende fritvalgsordning er på kr. pr. år for et barn på ½ - 2 år og på kr. pr. år for et barn fra 3 år til skolestart. For begge ordninger gælder, at tilskuddet maksimalt må udgøre 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Det står kommunen frit for at tilbyde et lavere tilskudsbeløb. Ved samme tilskudssatser som ved den eksisterende fritvalgsordning vil det maksimale tilskud, der vil kunne udbetales være på kr. pr. år. Betingelsen for maksimalt tilskud er, at tilskudsmodtageren har 3 børn i alderen 0-2 år. Århus Kommune vil derfor ikke nå loftet for, hvor stort et samlet tilskud, der må udbetales til en husstand, da maksimale dagpenge, som udgør kr. pr. år, er større end den maksimale tilskudssats. Privatøkonomiske konsekvenser Der er her regnet på en række potentielle tilskudsmodtageres nettoindkomst ved hhv. erhvervsindtægt eller tilskud. Der er vist indkomst for en lønmodtager i parforhold og som enlig, en kontanthjælpsmodtager med kontanthjælpsmodtagende partner og en studerende med en lavtlønnet partner. Partnerens økonomi er ikke vist - denne har alene indflydelse på muligheden for at opnå hel eller delvis økonomisk friplads. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de tilskudssatser, der udbetales i den eksisterende frit-valgsordning. Resultatet af beregningerne er vist i sammendrag i tabel 1 til 4. Beregningerne viser dels, hvilken nettoløn erhvervsindtægt efter skat giver efter modregning for forældrebetaling til børnepasning. Ved en husstandsindkomst over kr. pr. år skal der betales fuld takst - dog gives der søskenderabat til alle. Dels viser de, hvilken nettoindtægt tilskud til et givet antal børn giver. Disse tal holdt op imod hinanden fortæller, hvilken nettogevinst/tab, der er forbundet med at modtage tilskud i stedet for erhvervsindtægt. Tabel 1. Nettoindkomst efter skat kr. pr år for en indkomst på kr. ved et givent antal børn Antal tilskudsberettigende børn 1bhv. og 2 vugg. 2 bhv og 1 vugg. 2 vugg. 3 1 bhv. og 1 vugg. 1 vugg. 2 bhv.

4 Indkomst brutto Indkomst efter skat Forældrebetaling, fuld takst Nettoindkomst efter modregning for forældrebetaling Tilskud, netto Note: Beregningen er foretaget med en sammenlignende erhvervsindkomst på kr. pr. år, svarende til den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Århus Kommune i 2000 for lønmodtagere (Statistisk Årbog for Århus). Det er forudsat, at der i familien er to erhvervsindtægter, så der betales fuld takst for pasning, dog med søskenderabat. Beregningerne viser, at det kun er i familier med mindst 1 indtægt under gennemsnittet og mange tilskudsberettigende børn, at tilskuddet kan være økonomisk ligestillet med erhvervsindtægt. I tabel 2 er de samme beregninger for en enlig vist. Da der kun er en indtægt opnås der delvis økonomisk friplads, hvilket adskiller familien med 1 indtægt fra familien ovenfor. Derfor er tilskuddet mindre attraktivt for den enlige end for et par. Tabel 2. Nettoindkomst efter skat kr. pr år i en familie med 1 enlig forsørger ved et givent antal børn Antal tilskudsberettigende børn 1bhv. og 2 bhv og 2 vugg. 1 bhv. og 1 vugg. 2 bhv. 2 vugg. 1 vugg. 1 vugg. Indkomst brutto Indkomst efter skat Forældrebetaling delvis friplads Nettoindkomst efter modregning for forældrebetaling Tilskud, netto For enlige vil samspillet mellem skattesystemet og muligheden for at få økonomisk friplads til pasning af børnene betyde, at tilskuddet vil stille familien langt ringere end en almindelig lavtlønsindtægt. I tabel 3 er anført resultatet af en sammenligning af privatøkonomien ved kontanthjælp holdt op imod tilskuddet. Tabel 3. Nettoindkomst efter skat for kontanthjælpsmodtager ved et givent antal børn Antal tilskudsberettigende børn 1bhv. og 2 vugg. 2 bhv og 1 vugg. 2 vugg. 1 bhv. og 1 vugg. 1 vugg. 2 bhv. Kontanthjælp brutto

5 Kontanthjælp efter skat Forældrebetaling ved delvis friplads (Husstandsindkomst kr.) Kontanthjælp efter forældrebetaling Tilskud, netto Note: Det er forudsat, at der i husstanden er to forsørgere på kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere i et parforhold med mange tilskudsberettigende børn kan have betydelig økonomisk tilskyndelse til at benytte en tilskudsordning. Samme forhold gælder i alt væsentligt dagpengemodtagere. Tabel 4. Nettoindkomst efter skat i en familie med 1 SU-modtager. Der opnås fuld friplads. Antal tilskudsberettigende børn 1bhv. og 2 bhv og 2 vugg. 1 bhv. og 1 vugg. 2 bhv. 2 vugg. 1 vugg. 1 vugg. SU, brutto SU, netto Tilskud, netto Note: Beregningen er uændret, hvis der i husstanden er 2 forsørgere på SU. Studerende, der modtager SU vil opleve en nedgang i indtægt ved at modtage tilskud, hvis de modtager til 1 barn. Ved flere børn vil tilskuddet betyde en øget indtægt. For studerende, der ikke har flere SU-klip kan tilskuddet være attraktivt at benytte til en studietidsforlængelse. Forældre helt uden indkomst vil have en ren nettogevinst ved tilskuddet. For dem er eneste kriterium for at modtage tilskud, at de lader deres børn skrive op til og få tilbudt en plads i en af kommunens pasningsordninger. For den sidstnævnte gruppe af forældre vil en tilskudsordning til pasning af egne børn være økonomisk set meget attraktiv, mens den for andre forældre er kun er attraktiv, hvis man tilhører lavtlønsgruppen, er kontanthjælps-, SU- eller dagpengemodtager og samtidig har flere børn i den tilskudsberettigende alder. Vurdering af en tilskudsordnings omfang En vurdering af det mulige samlede omfang af en tilskudsordning er yderst usikker, da det ikke er muligt at koble data om familiers indtægt og indtægtskilde, antal og alder på børn samt pasningsstatus på børnene. I det følgende kan derfor blot vurderes, hvilke grupper der kan have fordel af at benytte ordningen. Forældre helt uden indtægt er den gruppe, der vil have størst fordel af at vælge ordningen. 25 pct. 5

6 eller ca børn i aldersgruppen ½ - 2 år er pt. enten på børnepasningsorlov, modtager fritvalgstilskud eller er ikke i nogen form for kommunal pasning. Ca. 15 pct. eller 1400 af disse modtager ikke et kommunalt tilbud, og nogle af disse børn passes af en mor eller far helt uden indtægt. For denne gruppe vil der ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for kommunen ikke kunne modregnes pladsudgift i tilskudsbeløbet. Denne gruppe forældre kan derfor blive en "dark horse" i vurderingen af ordningens omfang og omkostninger. Studerende med børn i den tilskudsberettigende alder har et økonomisk incitament til at benytte ordningen, hvis de har mere end 1 barn. Der er ca studerende på videregående uddannelser i byen. Hvor mange, der har børn vides ikke. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med flere børn kunne være interesseret i ordningen. Der var i 2000 ca modtagere af overførselsindkomst i aldersgruppen år, fraregnet modtagere af barselsdagpenge, orlovsydelse og pensioner (Statistisk Årbog for Århus, tabel 130). En del af modtagerne af overførselsindkomst er indvandrere med mindre end 7 års ophold i Danmark, som ikke kan modtage tilskud. Nogle tilskudsansøgere vil af hensyn til barnet ikke få tilkendt tilskud jvf. reglerne herom. Lønmodtagere, der tilhører lavtlønsgruppen kan have økonomisk interesse i ordningen. Da orlovsydelsen med kommunalt tilskud for de fleste vil være højere end tilskuddet til pasning af egne børn må mange forældre forventes at vælge denne frem for tilskud til pasning af egne børn, indtil børnepasningsorloven er udfaset. At man har holdt børnepasningsorlov, hindrer dog ikke, at man efterfølgende modtager tilskud til pasning af egne børn. Orlovsordningen med kommunalt tilskud vil være udfaset i Samlet set er det umuligt at give en kvalificeret vurdering af, hvor mange der vil ønske at benytte en mulighed for tilskud til at passe egne børn. Konsekvenser for beskæftigelse og integration En ordning med tilskud til pasning af egne børn kan bidrage til at reducere den samlede arbejdsstyrke, i forhold til lavtlønsjobs, hvor der er det største incitament til at benytte en tilskudsordning til at passe egne børn. Det kan bidrage til flaskehalsproblemer, som f.eks. i hjemmeplejen eller på rengøringsområdet, hvor det i forvejen er vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. Erfaringerne fra orlovsordningen viser, at det overvejende er kvinder, der vælger en periode i hjemmet sammen med børnene. Derfor vil det også typisk være de traditionelle kvindeerhverv, der evt. vil få reduceret arbejdsstyrken. 6

7 Ordningen med tilskud til at passe egne børn, er ikke økonomisk attraktiv for enlige forsørgere, der ofte er kvinder. Indførelse af tilskud til at passe egne børn kan føre til, at grupper af forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet marginaliseres yderligere, hvilket er i modstrid med Århus Kommunes beskæftigelses- og integrationspolitik. Samtidig kan der være særlige negative konsekvenser forbundet med at blive taget ud af eksisterende pasningsordninger for disse gruppers børn. Det kan være i form af en forringet kontakt og socialisering med jævnaldrende og den sociale stimulering pædagogisk personale giver børnene. 4. Økonomiske konsekvenser Loven opstiller en maksimal grænse for tilskuddets størrelse. Denne er fastlagt som 85 pct. af prisen for det billigste pasningstilbud til den relevante alderskategori. For de ½ - 2 årige vil det sige prisen for en dagplejeplads, for 3 år til skolestart vil det sige en børnehaveplads. Kommunen kan vælge at tilbyde et lavere tilskudsbeløb. I den eksisterende fritvalgsordning ydes der maksimalt tilskud efter de ovenfor angivne retningslinier. De økonomiske konsekvenser for kommunen er i tabel 5 beregnet for 4 eksempler på modtagere af tilskud fra de fire kategorier beskrevet på s. 5. Tilskudssatserne er i beregningerne de samme som i den eksisterende fritvalgsordning. For lønmodtagerne er grundlaget for beregningen en forventet gennemsnitlig indkomst på kr. hvilket er tæt på den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for lønmodtagere i kommunen. En lavere indkomst giver færre omkostninger for kommunen, en højere indkomst giver flere pga. ændret skatteprovenu. Tabel 5. Kommunaløkonomisk effekt ved forskellige tilskudsansøgere med relativt stort incitament.. Kommunaløkonomisk effekt kr. pr. ansøger pr år. Lønmodtager 2,5 tilskud* Studerende 1 tilskud Ingen indkomst 1 Kontanthjælp 2,5 tilskud* tilskud Udgift til tilskud Kommunalt skattetab Reduceret forældrebetaling Kommunale nettodriftsudgifter til pasning Kommunal ydelse af kontanthjælp mv

8 Kommunal udgift *Der regnes på 2,5 tilskud pr. ansøger, da det kun er de forældre, der har mindst 2 børn, der iflg. de privatøkonomiske beregninger kan have interesse i ordningen. Der er regnet på 4 eksempler af tilskudsmodtagere med relativt stort økonomisk incitament til at benytte ordningen. Afhængig af hvilken forældregruppe, der vælger at benytte en mulighed for at modtage tilskud til pasning af egne børn, hvor mange børn de søger tilskud til, og hvor mange fra hver gruppe, der søger tilskud, vil de kommunaløkonomiske konsekvenser være forskellige. Det er først og fremmest forældre, der aktuelt ikke koster kommunen penge, der vil kunne drage økonomisk fordel af ordningen. En udnyttelse af bemyndigelsen som følge af ændringen af serviceloven til at give forældre tilskud til selv at passe deres børn kan derfor betragtes som en serviceudvidelse til den gruppe af hjemmegående, der hidtil ikke har valgt at udnytte de kommunale servicetilbud. Gruppen af forældre uden indkomst vil samtidig udgøre en nettoudgift for kommunen. Hvis der blev skulle udbetales tilskud til samtlige de 15 pct. af ½ - 2-års gruppen som i øjeblikket ikke er omfattet af en kommunal pasnings- eller tilskudsordning, ville det betyde en merudgift for kommunen på 62 mio. kr. årligt. Ved de øvrige grupper af forældre som har et økonomisk incitament til at benytte ordningen, vil det isoleret set være en økonomisk fordel for kommunen at yde tilskud til pasning af egne børn ved de givne tilskudssatser. Det skal dog ses i lyset af, at ordningen dels kan modvirke integrationen på arbejdsmarkedet for svage grupper og dels kan modvirke en hensigtsmæssig social udvikling for disses børn. Størrelsesordenen af de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser er vanskelig at vurdere. Under forudsætning af, at de fleste ansøgere ville være forældre uden indkomst, kan ordningen betyde en ikke ubetydelig nettoudgift for kommunen. Administration af en eventuel ordning med tilskud til pasning af egne børn forventes at kunne etableres indenfor tilsvarende rammer, som anvendes til den eksisterende fritvalgsordning. 5. Konsekvenser i forhold til mål Magistratens 1. Afdeling indstiller af de ovennævnte grunde, at der ikke gives tilskud til at passe egne børn. I konsekvens heraf og af ændringen i serviceloven skal budgetmålet om at sikre, at der i Århus udbydes en vifte af dagtilbud, som lovgivningen giver mulighed for, ændres fra: - at sikre, at der er et udbud af forskellige typer af dagtilbud, således at forældrene har størst mulig valgfrihed. Konkret tilbydes dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem, byggelegepladser, legestuer, 11-ordning, orlovstilskud eller fritvalgsordning. til: 8

9 - at sikre, at der er et udbud af forskellige typer af dagtilbud, således at forældrene har en høj grad af valgfrihed. Konkret tilbydes dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem, byggelegepladser, legestuer, 11-ordning, orlovstilskud eller fritvalgsordning. 6. Beslutningspunkter Det indstilles, at der ikke gives tilskud til at passe egne børn i Århus kommune i medfør af 26a i Lov om Social Service. Flemming Knudsen / John Lysholm Jepsen Bilagsfortegnelse: 9