Om isolering og energi i bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om isolering og energi i bygninger"

Transkript

1 Om isolering og energi i bygninger Bygningsreglementet BR10, kap. 7 m.v. Region Midtjylland Koncernøkonomi Bygning

2 Om isolering og energi i bygninger Bygningsreglementet BR10 kap. 7 m.v. Juni 2011 Region Midtjylland Koncernøkonomi Bygning Forsidefoto: Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Naturvidenskabernes Hus er et demonstrationshus for energi og miljø i Region Midtjylland. Huset arbejder for at højne interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. Kontaktperson: Hans Bruun Jespersen Tlf.: / Mail:

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Bygningskrav... 7 Generelt... 7 Opvarmede bygninger... 7 Energieffektivitet... 7 Vedvarende energi... 8 Energimærkning... 8 Energimåling og overvågning... 9 Nybygning... 9 Planlægning... 9 Energiramme Orientering på grunden Energibehovberegning Lavenergi Overtemperaturer Vinduer, lysindfald og belysning Isolering Lufttæthed Ventilation Varmefordeling og automatik Varmt vand Køling Procesenergi Ændret anvendelse og tilbygninger Generelt Isolering Varmetabsramme ved tilbygninger Ombygning Ombygning, vedligeholdelse, udskiftning Enkeltforanstaltninger Større ombygninger Energiforsyning BR10 og energiforsyning Lavenergi Bygningsklasse Isoleringstykkelser Skema for mindste varmeisolering, ombygning, ændret anvendelse og tilbygninger samt nybygning

4

5 Forord Dette hæfte Om isolering og energi i bygninger er ment som en lille let forståelig lommebog lige som Rockwools: Den lille lune for byggefagfolk. Målgruppen er byggefolk uden særlig uddannelse/erfaring på energiområdet. Om isolering og energi i bygninger er specielt rettet mod byggeri i Region Midtjylland og tager udgangspunkt i bygningsreglementet BR10 kapitel 7: Energiforbrug. Hæftet nævner langt fra alle forhold, men kan forhåbentlig bruges af regionens medarbejdere i samarbejdet med kolleger, rådgivere, entreprenører og myndigheder. Tekniske krav til ventilationsanlæg, kedler, cirkulationspumper osv. er ikke taget med her, hvorfor der henvises til BR10 kap. 8 m.v. I lokal Agenda 21-Handlingsplan 2011 nævnes: Region Midtjylland vil være på forkant med energikrav til eget byggeri i forhold til gældende lovgivning på området. Dette medfører, at regionen vil fra 2011 tilstræbe, at: Nybyggeri lever op til de forventede energikrav i Bygningreglementet 2015 svarende til Lavenergiklasse 2015, hvis totaløkonomiske vurderinger viser en tilfredsstillende rentabilitet. Lavenergi 2015 har derfor fået sit eget afsnit under Nybygning. Bæredygtighed bliver et mere og mere almindelig kendt begreb også inden for byggeri. Bæredygtighed drejer sig om stort set alt i en bygning. Så man kan sige, at energi i den sammenhæng kun er en lille del af et vigtigt område. Som det fremgår af dette hæfte, er energiforbrug til bygningsdrift et stort emne, og det har derfor været naturligt at lade være med at behandle bæredygtighed her. Det kan måske blive i et andet hæfte... 5

6

7 Bygningskrav Generelt Opvarmede bygninger I denne bog regnes kun med bygninger opvarmet til over 15 grader og de dertil hørende isoleringskrav. For bygninger opvarmet til mindre end 15 grader henvises til bygningsreglementet. Energieffektivitet I daglig tale snakker vi om, hvor godt en bygning er isoleret. Men vi ved godt, at der er mange andre ting, der er afgørende for, hvor lidt energi el og varme - vi kan nøjes med at tilføre bygningen for at holde den på en temperatur omkring de 20 grader. Hvis vi skal konstruere en bygning fra bunden, er opgaven bl.a., at bygningen skal være komfortabel, kunne løse opgaven og sidst, men ikke mindst, skal den være energieffektiv. Energieffektiv vil sige, at det nye bygningsenergiforbrug til drift af bygningen ikke overstiger bygningsreglementets grænse, og det vil sige en bestemt mængde energi pr. m² pr. år. Når det drejer sig om energiforbrug til bygningsdrift, kender konstruktøren af bygningen altså facit. Det vil sige, at konstruktøren til gengæld har ret frie hænder til selv at bestemme, om bygningen skal have papirtynde mure, store sydvendte vinduer, stå på søjler, eller hvad man nu kunne ønske sig. Men for at få regnestykket til at gå op er det så til gengæld måske nødvendigt at investere i ekstra isolering i gulv og tag, installere solafskærmning af vinduerne og bygge i 10 etager. Energieffektivitet drejer sig også om at begrænse elforbruget. I konstruktørens regnestykke indgår elforbruget med en faktor 2,5 i det samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at begrænse elforbruget til pumper, belysning, ventilation, køling m.m. 7

8 Vedvarende energi (VE) Det kan være interessant og bør altid overvejes at erstatte dele af den almindelige energiforsyning (el og varme) med VE. Her tænkes bl.a. på elektricitet fra solceller og varme fra sol- og jordvarmeanlæg. Disse anlæg vil efter nærmere betingelser kunne etableres og indgå som et fradrag i energibehovberegningen af bygningen. Man kan dog sige, at installering af VE i en nybygning, der kun lige overholder BR10 kan være med til at forringe bygningens øvrige energieffektivitet f.eks. isolering. Dertil kommer, at solvarme på en bygning i et fjernvarmeområde er en samfundsøkonomisk tvivlsom investering. Der bør altid forinden have været foretaget en afvejning af, om der findes andre og mere bæredygtige løsninger i et langsigtet perspektiv. Når vi snakker Lavenergi 2015-bygninger, er det ofte nødvendigt at montere et solcelleanlæg. Dette er en god løsning med en tilbagebetalingstid på 15 til 20 år. Anlægget kan stort set fungere året rundt og er ikke til gene for beboere og naboer. Normalt producerer et anlæg efter netto -ordningen, hvor produktionen på årsbasis ikke overstiger forbruget. Her er værdien pr. kwh for den producerede el lig med prisen for købt el, altså knap 2 kr. Tilsvarende er det vigtigt, at hvis en eksisterende bygning skal energirenoveres, må det bl.a. afhænge af en totaløkonomisk vurdering, i hvilken udstrækning der skal indgå VE i løsningen. Når der i denne sammenhæng tænkes på VE og CO 2 -fortrængning, er det selvfølgelig væsentligt, hvad CO 2 -indholdet er i den aktuelle energiforsyning (fjernvarme, gas og el) nu og på sigt. Energimærkning En byggesag afsluttes med energimærkning, der efterviser, at bygningens energieffektivitet lever op til bygningsreglementets krav. Energieffektiviteten for en eksisterende bygning beregnes ved energimærkningen og angives på en skala fra A til G, hvor A er bedst og svarer til bygningsreglementets krav. Ved energimærkning af eksisterende bygninger angives i rapporten - foruden energiklassen en række forslag til energiforbedringer. Ved gennemførelse af disse forslag vil ener- 8

9 giforbruget kunne mindskes, og tilbagebetalingstiden fremgår af rapporten. Forslag med tilbagebetalingstid mindre end 5 år skal gennemføres inden for de følgende 5 år. Forslag med længere tilbagebetalingstid skal overvejes i forbindelse med den øvrige vedligeholdelse og evt. renovering af bygningen. Energimåling og overvågning Ved energiforbrug skelner vi imellem energi til bygningsdrift og procesenergi til de erhvervsmæssige processer, der evt. foregår i bygningen. Procesenergi kan f.eks. være el til scannere og køling af disse. Denne bog omhandler udelukkende energi til bygningsdrift. For at kunne følge energiforbruget til bygningsdriften er det nødvendigt at kunne måle energiforbruget. Dette sker med et antal målere til de forskellige energiformer: El, vand og varme. Desuden kan det være hensigtsmæssigt med et antal bimålere, der kan gøre det muligt at følge særlige dele af energiforbruget. F.eks. anbefales det at kunne følge forbruget af varmt vand og el-forbruget til køling. Desuden kan det være nyttigt at måle energiforbruget i de største forbrugere i procesudstyret. Det kan være praktisk eller nødvendigt med overvågningsudstyr, der ikke blot kan give et overblik over forløbet af bygningsdriften, men også kan give alarm, hvis der opstår unormale situationer. Regionen er ved at indføre energiregistreringssystemet EnergyKey. Hermed er det muligt at få et samlet overblik over energiforbruget i alle regionens institutioner. Der er også mulighed for sammenligninger imellem forskellige år og forskellige institutioner. Nybygning Planlægning Inden energiforholdene for en nybygning kan beregnes, skal bygningen skitseres. Dette gøres på baggrund af mange forskellige forhold: Hvad skal bygningen bruges til, hvor stor skal den være, etageantal, arkitektur, bæredygtighed og økonomi? 9

10 Med hensyn til økonomi skal der normalt redegøres for totaløkonomien, og det vil sige både opførelses- og driftsomkostninger. Driftsomkostningerne er i høj grad afhængige af energiudgifterne. Dette medfører bl.a., at det tidligt i forløbet skal fastlægges, om energirammen skal være BR10, Lavenergi 2015 eller noget tredje. Energiramme BR10 fastsætter en række forhold, som en ny bygning skal leve op til. Et af de væsentlige krav er energirammen, der er et tal for, hvor meget energi pr. m² pr. år bygningens beregnede energibehov må være. Energirammen afhænger af to ting: 1) hvor stor bygningen er, og 2) om det er bolig eller erhverv. Energirammen kan forhøjes med et tillæg, hvis bygningen har behov for højt belysningsniveau, ekstra ventilation, stort varmtvandsforbrug, lang benyttelsestid, eller hvis bygningen har stor rumhøjde. Dette gælder også lavenergibygninger. Foruden energirammen skal bygningen overholde BR10 s krav til mindste varmeisolering, se skema bagest i bogen. Derudover er der krav til transmissionstab i klimaskærmen på max. 5 til 7 W pr. m² for bygninger på 1 til 3 eller flere etager. 5 W svarer til en U-værdi på ca. 0,16. Transmissionstabet er den gennemsnitlige U-værdi for hele klimaskærmen ekskl. vinduer og lignende. Anbefalede isoleringstykkelser fremgår af skemaet bagest i hæftet. - For boliger, kollegier, hoteller m.m. er energirammen (52, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. - For kontorer, skoler, institutioner m.m. er energirammen (71, /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Orientering på grunden Bygningens orientering på grunden har betydning for solindfald og lysforhold og dermed energiforbruget i bygningen. Orienteringen bør derfor så vidt muligt optimeres i 10

11 forbindelse med planlægningen af byggeriet. Orienteringen indgår i energibehovberegningen. Bygningens geometri, dvs. vinkler, fremspring, tagudhæng, fordybninger ved vinduer m.m. har også betydning. skal også give plads til afvigende bedømmelse ved den efterfølgende energimærkning af bygningen. Konstruktionsmæssige justeringer skal efterfølges af justering af energibehovberegningen. Energibehovberegning Energi til bygningsdrift: Inden der søges byggetilladelse, skal der udføres en energibehovberegning. Denne efterviser, at det beregnede energibehov til drift af bygningen er mindre end energirammen for bygningen. Hertil bruges beregningsprogrammet Be10 (tidligere Be06). Men beregningen kan også betragtes som en proces, der gentages et antal gange, så længe der arbejdes på at optimere bygningen og dens tekniske anlæg. I praksis er der utallige kombinationer af isoleringstyper, valg af pumper, ventilationsanlæg, belysning osv. Når konstruktionen ligger fast, og byggeriet går i gang, skal der være en vis margen fra det beregnede energibehov og op til energirammen. Denne margen gør det muligt at justere på konstruktionen under byggeriet, men Fjernvarmefaktor 1,0: Ved opførelse af en bygning efter BR10 i et fjernvarmeområde indgår energiforbruget til opvarmning med en faktor 1,0. Det skal som nævnt i forordet - overvejes at opføre bygningen som Lavenergi 2015 (se nedenfor). Dette indebærer den fordel, at energiforbruget til opvarmning i dette tilfælde indgår med en faktor 0,8. Lavenergi 2015 Energiramme: For boliger, kollegier, hoteller m.m. er lavenergirammen ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner m.m. er lavenergirammen ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 11

12 Fjernvarmefaktor 0,8: Ved opførelse af en lavenergibygning klasse 2015 i et fjernvarmeområde indgår energiforbruget til opvarmning med en faktor 0,8. Dette medfører, at der kan spares tilsvarende på isolering, solafskærmning osv., hvis det ønskes. Fritagelse for tilslutning til fjernvarme eller naturgas: Normalt medfører valg af lavenergiklasse 2015 fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Men som noget nyt er der nu også en beregningsmæssig fordel ved tilslutning til fjernvarme. Ved overvejelse af tilslutning til fjernvarme vil det have betydning, om bygningen også ønskes udstyret med solvarme. Se endvidere afsnittet om Energiforsyning. Lufttæthed: Der gælder strammere krav til lufttæthed (se nedenfor) for lavenergibyggeri. Kravet er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med et tryk på 50 Pascal. Overtemperaturer Temperaturforhold: Temperaturer på mere end 26 grader kan være et stort problem, og det er vigtigt at sikre en behagelig temperatur i bygningen. Opvarmningen regnes til 20 grader, men der er ofte mulighed for, at solen varmer bygningen yderligere op. Kommer temperaturen op på 26 grader eller derover, regnes det for overtemperatur, der bør undgås. I energibehovberegningen indregnes der ved overtemperatur energiforbrug til et (tænkt) køleanlæg, der kan fjerne overtemperaturerne. Køleanlæggets elforbrug ganges med en faktor 2,5, hvorfor det kan påvirke resultatet ret kraftigt. Så også derfor skal overtemperaturer så vidt muligt undgås. Ved mere generelle overtemperaturer kan det tænkes, at mindre isolering er en del af en løsning af problemet. Solafskærmning: En af måderne at begrænse overtemperaturer på er ved solafskærmning. Solafskærmningen kan udformes på mange måder og bør 12

13 placeres udvendigt, da den så kan afgive solvarmen til omgivelserne. Solafskærmningen bør være udformet sådan, at den kun dæmper lysindfaldet væsentligt, når det er ønskeligt Umiddelbart må det frarådes at installere vinduer med varmedæmpende coatning, da dette er med til at dæmpe lysindfaldet væsentligt også i vinterhalvåret. Tunge / faseskiftende materialer: En anden måde at begrænse overtemperaturer på er ved at indbygge tunge eller faseskiftende materialer. Tunge materialer reducerer faktisk energibehovet en lille smule. Faseskiftende materialer kan f.eks. være gipsplader med indlejrede kugler af et materiale, der smelter ved ca. 23 grader. Herved kan der optages varme i pladerne om dagen, og varmen kan afgives om natten. Herved sker der en udligning af dag- og nattemperaturen. Køling: Hvis bygningen er udstyret med et køleanlæg, kan det fjerne overtemperaturerne i bygningen, men det vil være en ret så energikrævende løsning. Køleanlæg til komfortkøling bør derfor normalt undgås. Dette gøres ved at lukke solvarmen ude og køle ved hjælp af ventilation om natten (se nedenfor). Vinduer, lysindfald og belysning Vinduer og lysindfald: Vinduerne er energimæssigt langt den vigtigste del af klimaskærmen. Dette skyldes bl.a., at varmetabet for selv de allerbedste vinduer er langt større end i resten af klimaskærmen! Til gengæld kommer der lys og varme ind gennem vinduet. Her gælder det om at få mest muligt lys ind, da det begrænser elforbruget til belysning. Dette er ret uproblematisk. Derudover kommer der også varme ind gennem vinduerne. Om vinteren er der normalt brug for al den varme, der kan komme ind ad vinduet. Om sommeren er der ikke brug for varmen, som derimod kan give anledning til overtemperaturer. Det må derfor komme an på en energibehovberegning, hvilken type vinduer, der vil være bedst egnede. Vinduerne bør være energimærkede (A-G), og 13

14 der skal vælges vinduer med mindst værdien C. A- og B-mærkede vinduer vil være mere tilbøjelige end C-mærkede til at dugge udvendigt. Som nævnt under solafskærmning, er der forskellige muligheder for at begrænse varmetilførslen ind gennem vinduerne, og umiddelbart må det frarådes at installere vinduer med varmedæmpende coatning, da dette er med til at dæmpe lysindfaldet væsentligt året rundt. Vinduer kan med fordel være indadgående, hvorved der er mulighed for placering af udvendig solafskærmning. Derudover kan der være fordele ved at anbringe vinduet i bagmuren. Herved kan der isoleres uden for vindueskarmen, og ydersiden af ruden vil være mindre tilbøjelig til at dugge. Belysning: I erhvervsbygninger m.v. indgår belysningen i energibehovberegningen. Belysningen skal opfylde kravene til lysniveau og lyskvalitet, og styringen af lyset skal normalt være udført med dagslysregulering og/eller bevægelsesmelder (BR10 kap ). Derudover er det vigtigt, at energiforbruget optimeres. Det vil sige, at både lyskvaliteten og niveauet samt energiforbruget skal være fornuftigt. Almenbelysning i arbejdsrum (200 lux) kan i dag etableres med et effektbehov på ca. 5 W/m². Her er der tale om lysstofrør og sparepærer af forskellige typer. Et væsentligt lavere energiforbrug kan opnås med LED-lyskilder også kaldet lysdioder. Dette marked er dog pt. en jungle, hvor forholdet imellem pris og kvalitet ikke altid kan gennemskues. Derfor bliver disse lyskilder ikke nærmere omtalt her. Isolering Se skema bagest i bogen. Isolering er en relativ billig måde at nedbringe energibehovet på. Men hvis man forøger isoleringstykkelsen, er det desværre sådan, at de næste 100 mm ikke bidrager så meget til at nedbringe U-værdien som de første. Derfor er der en grænse for, hvor meget isolering der giver mening. Men man skal huske, at f.eks. isolering i et terrændæk er usynlig og vanskelig at efterisolere, så her er der en oplagt mulighed for at lægge lidt ekstra i fra starten af. 14

15 Omvendt er det med ydervæggene, hvor man ofte vil foretrække relativt tynde vægge. Herved opnås mere lysindfald gennem vinduerne, og gulvarealet bliver større. Desuden vil behovet for køling i særlige tilfælde blive mindsket. U-værdien må dog ikke overstige 0,30, og der er krav til maksimal transmission på 5 til 7 W/ m². Det kan afgøres ved en energiberegning, hvad der er den optimale tykkelse. Der findes supertynd vakuumisolering, der kan bidrage til at opnå tynde vægge. Denne type isolering er dog sårbar og ikke fuldt ud anerkendt. Derfor omtales den ikke yderligere her. Målingen viser, hvor tæt selve bygningen er. Grænsen for alm. bygninger er 1,5 l/s pr. m² ved et tryk på 50 Pa. Grænsen for lavenergi 2015 bygninger er 1,0 l/s pr. m² ved et tryk på 50 Pa. Der er flere grunde til at kræve grænsen for utæthed overholdt. Dette kræver nemlig, at byggeriet bliver meget omhyggeligt udført. Dertil kommer, at hvis resultatet af målingen er bedre end kravet i BR, kan det målte resultat indgå i den samlede energibehovberegning. Dette medfører, at der kan bruges lidt mindre isolering. Lufttæthed Der er strenge krav til bygningens lufttæthed. Bygningen skal være helt tæt, og ventilationen sker ved naturlig ventilation og / eller mekanisk ventilation. Bygningens tæthed måles ved en trykmåling, der kaldes blowerdoor-test. Målingen skal stikprøvevist udføres på kommunens foranledning, men kan med god grund stilles som et krav fra bygherre. Ventilation Ventilation kan være naturlig (vinduer, døre og ventilationsåbninger) eller mekanisk, eller den kan være en kombination hybrid ventilation. I opvarmede rum er det nødvendigt at bruge ventilation til at skaffe det nødvendige luftskifte. Ventilationen skal være mekanisk for at opnå en effektiv varmegenvinding fra udsugningsluften til indblæsningsluften. Varmegenvindingen skal normalt have en virkningsgrad på mindst 70 %. Der er også krav til 15

16 elforbruget til ventilatorer, og evt. varmeflade må ikke være elektrisk. Varmegenvindingen skal kunne slås fra (bypass es) om sommeren, så den varme udsugningsluft ikke bidrager til opvarmning af indblæsningsluften. Om natten kan bygningen ventileres efter behov for at opnå den ønskede afkøling. Afkøling om sommeren og forvarmning af indblæsningsluften om vinteren kan evt. opnås ved at trække indsugningsluften igennem et rør i jorden. Varmefordeling og automatik Varmefordeling: Varmefordelingen sker normalt ved hjælp af gulvvarme eller radiatorer eller varmeflade i ventilationssystem. Varmefordelingen sker normalt med vand, der ledes frem gennem et rørsystem. De forskellige systemer har hver deres fordele og bliver ofte brugt sammen i en samlet løsning. Der skal her advares imod de ulemper, der kan være ved at vælge gulvvarmeslanger nedstøbt i en tung konstruktion i et lokale, der er udsat for skiftende varmepåvirkning fra f.eks. sol eller mange mennesker. Dette kan give problemer med at regulere varmetilførslen hurtigt nok i takt med vejret. I øvrigt henvises til anden litteratur f.eks. Den lille blå om Varme. Automatik: Varmen skal være termostatreguleret i alle rum. Fremløbstemperaturen skal så vidt muligt være afpasset til forholdene, så der opnås en god komfort og et begrænset varmetab i rørledningerne. I større bygninger anvendes styring, regulering, overvågning ~ SRO-anlæg også kaldet CTS-anlæg. Automatikken er forudsætningen for effektiv drift. Automatikken skal f.eks. sørge for, at radiatorer ikke går amok, når en dør står åben. Hvis der er køleanlæg, må dette ikke arbejde samtidigt med varmesystemet i samme rum. Varmt vand Bakterievækst: Varmtvandssystemet skal opbygges således, at bakterievæksten i systemet kan minimeres. 16

17 Produktion: Varmt vand kan produceres i beholder eller varmeveksler. Der er fordele ved begge systemer, men fremadrettet må det siges, at den store fordel ved beholderløsningen er, at den stiller meget mindre krav til nødvendig varmeeffekt. Desuden giver beholderen mulighed for at udnytte overskudsvarme og evt. billig elektricitet. Rørledning: For at sikre varmt vand ved tapsteder kan der vælges en decentral løsning med flere varmtvandsbeholdere. Desuden er det normalt at supplere med enten cirkulation eller eltracing af den velisolerede rørledning. Her må det komme an på en beregning, hvilken løsning der skal vælges. Køling Køling indgår normalt ikke i drift af en ny bygning, da der ikke er plads til et køleanlæg i energibehovberegningen. Køling er ret så energikrævende, men kan f.eks. være nødvendig i forbindelse med særlig kraftig belysning eller energikrævende processer, hvilket ligger uden for dette hæftes område. Procesenergi Energiforbrug ud over bygningens energibehov til drift af bygningen: Hvis bygningen f.eks. anvendes som hospital, har den et ekstra energiforbrug til lys, vask, sterilisering, scannere, røntgen, procesventilation, køling m.v. Denne energi kaldes procesenergi og indgår ikke i energibehovberegningen. Men det vil af flere grunde være naturligt også at begrænse dette energiforbrug. Det skyldes bl.a., at hele energiforbruget bliver omdannet til spildvarme, der vanskeligt kan nyttiggøres og dermed kan give anledning til overtemperaturer inde i bygningen. Der bliver altså en dobbelt omkostning til først energiforbrug og dernæst køling. 17

18 Ændret anvendelse og tilbygninger Generelt Bestemmelserne i BR kap. 7.3 (ændret anvendelse og tilbygninger) kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kap. 7.2 (nye bygninger) for tilbygninger, ændret anvendelse - og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. Ved ændret anvendelse forstås anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan f.eks. være inddragelse af et udhus til beboelse eller inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. ydeevne (isolering) erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor. Dette kan f.eks. opnås ved ekstra isolering eller installation af vedvarende energi. Varmetabsramme ved tilbygninger Isolering og linjetab for tilbygninger kan ændres, og vinduesarealet kan forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke herved bliver større, end hvis kravene i BR kap (se skema bagest i bogen) var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i BR kap 7.6 Mindste varmeisolering (se skema bagest i bogen). Isolering Kravene til klimaskærmens isolering og linjetab fremgår af skemaet bagest i bogen. Desuden må det samlede vinduesareal ikke overstige 22 % af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Hvis disse krav ved ændret anvendelse ikke fuldt ud kan opfyldes, skal den manglende Ombygning Ombygning, vedligeholdelse, udskiftning Den ændrede bygningsdel eller komponent skal opfylde bestemmelserne i BR kap samt kap. 8. Her gælder altså isoleringskravene til ombygning (se skema bagest i bogen) og 18

19 nærmere beskrevne krav til vinduer. Hvis kravene ikke kan opfyldes på rentabel måde, skal der vælges en mindre omfattende løsning. Hvis arbejdet ikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig måde, skal det ikke udføres. Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af de strammere regler, der er beskrevet i afsnittet ovenfor: Ændret anvendelse og tilbygninger. Ved større ombygninger skal hele klimaskærmen og alle installationer gås igennem for at finde energimæssigt rentable forbedringer. Her kan energimærkerapporten være en hjælp. Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Ved større ombygninger og andre væsentlige forandringer skal klimaskærm og installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i BR kap samt kap. 8 under forudsætning af, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. Enkeltforanstaltninger Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen, der er omfattet af ændringen. Større ombygninger 19

20

21 Energiforsyning BR 10 og energiforsyning Bygningsreglementet behandler som udgangspunkt alle energikilder ens bortset fra elektricitet, der ganges med en faktor 2,5 ved energiberegninger. Dette er en politisk prioritering, der vil blive ændret med tiden. Man kan derfor godt forestille sig, at elektricitet bliver ganget med en faktor 0,4 om 20 år, når vindmølleudbygningen er langt fremskreden. Et andet vigtigt forhold er mulige ændringer i energipriserne. Allerede nu er der mulighed for at købe meget billig elektricitet om natten. Uden for fjernvarmeområderne vil dette sikkert med tiden medføre tarifdrift af varmepumper i det intelligente elnet. Det vil sige, at man kan forestille sig, at fremtidens varmepumper fortrinsvis kører om natten. Dette kræver til gengæld, at systemet rummer et varmelager, som der kan trækkes på om dagen. Dertil kommer den mere direkte politiske regulering af afgifter og brændselsvalg. Alt i alt må det siges at være nyttigt at være i stand til at gøre bygningen fleksibel over for ændringer i energiforsyning. Under alle omstændigheder vil det være nyttigt at have god plads i teknikrummet til ekstra energiudstyr. I øvrigt er det i høj grad kommunens varmeplan, der er udslagsgivende. Det vil sige, at det er nødvendigt at undersøge f.eks. om der er fjernvarme, eller den er på vej i det område, hvor bygningen skal opføres eller er placeret. Fjernvarme er i mange tilfælde et godt valg, som giver god forsyningssikkerhed og en fornuftig udnyttelse af brændslet. Lavenergi 2015 Meget mere frihed er der ved byggeri i lavenergiklasse 2015, der (for tiden) ikke har tilslutningspligt til kollektiv energiforsyning, altså fjernvarme og naturgas. I fjernvarmeområder er der ved lavenergi 2015-byggeri en energifaktor på 0,8, der gør 21

22 det mere interessant at satse på fjernvarme frem for f.eks. naturgas. I stedet for at isolere hele klimaskærmen meget kraftigt kan det være interessant f.eks. at udstyre bygningen med solceller. Man kan også vælge at gøre sig uafhængig af fjernvarme eller naturgas og satse endnu mere på vedvarende energi og de muligheder, der ligger her. Dette medfører dog, at man bliver mere afhængig af elforsyningen til varmepumper m.v. Der forventes indført et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Bygningsklasse 2020 Arbejdet med udvikling af en ny frivillig 2020-lavenergiklasse er fremrykket, og Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 1. juni 2011 fremsendt udkast til Bygningsklasse 2020 i offentlig høring. Baggrunden for udkastet er den energipolitiske aftale fra 2008, der fastlægger en samlet reduktion af energiforbruget i nybyggeriet på 75 % i 2020 i forhold til Den frivillige bygningsklasse 2020 forventes at blive standardkrav for alt byggeri i Energirammen for boliger m.v. i bygningsklasse 2020 er pr. m² opvarmet etageareal 20 kwh pr. år. - Energirammen for kontorer m.v. i bygningsklasse 2020 er pr. m² opvarmet etageareal 25 kwh pr. år. Der indføres skærpede krav til varmetab gennem klimaskærm, klimaskærmens tæthed mv. Der indføres endvidere bl.a. et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Kravet gælder også for byggerier opført efter lavenergiklasse For at tilskynde til anvendelse af fjernvarme eller varmepumpe bliver der for bygningsklasse 2020 ved forsyning med fjernvarme en energifaktor på 0,6. Uanset forsyningsform gælder en energifaktor for el på 1,8 ved eftervisning af, at energirammen for bygningsklasse 2020 er opfyldt. 22

23 Isoleringstykkelser I nedenstående skema vises isoleringstykkelser m.v. anbefalet af Region Midtjylland ved nybyggeri og derudover bygningsreglementets mindstekrav, krav ved ombygning, samt ved ændret anvendelse og tilbygning fremgår af nedenstående skema. I skemaets øverste del er angivet isoleringstykkelser, og U-værdier er angivet i parentes. veau 1 eller bedre. Kældervægge mod jord udføres med udvendig isolering. Ved nybyggeri skal der gennemføres en energibehovberegning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt. Ved nybygning skal der desuden som absolut minimum isoleres efter bygningsreglementets minimumskrav. Kuldebroer skal af hensyn til indeklimaet ubetinget undgås. Ved anvendelse af tabellen forudsættes flg.: Bygning inkl. evt. opvarmet kælder regnes opvarmet til over 15 grader. Der anvendes isoleringsmateriale med lambda 38 eller bedre. Luftspalter i isolering er ni- 23

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 106 MWh fjernvarme. 1236 kwh Elvarme, 510 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 106 MWh fjernvarme. 1236 kwh Elvarme, 510 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Hertug Valdemars vej 1A 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006185 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere