Affaldsforbrændingsanlæg

Transkript

1 Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2006

2 Basisoplysninger Savsvinget Hørsholm Tlf , Fax CVR nr.: P-nr. : Nordforbrænding er ejet af fem kommuner - Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal. Affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmecentral er beliggende på adressen: Kærvej 1, 2970 Hørsholm. Tilsynsmyndighed: Statens Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg. Listepunkt: K : Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignede affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s). Hovedaktiviteter: Drift af kraft- og varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret varmeproducerende anlæg. Væsentlige biaktiviteter: Afsætning af strøm og fjernvarme. Miljøgodkendelser: Spildevandstilladelse af 30. april 1985 og af 11. april Uforurenet drænvand og afledning fra tag- og overfladevand kan ledes til Usserød Å. Samlet miljøgodkendelse for Nordforbrænding af 2. marts 2004 med efterfølgende ændringer af flere vilkår og tilladelser (jævnfør oversigt over gældende vilkår af 2. februar 2006). Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 1 og 4 og mellem ovnlinie 3 og 4 af 19. april Ændring af vilkår 37 vedr. NO x og CO samt vilkår 56 vedr. O 2 af 27. april Miljøgodkendelse af DeNO x -anlæg, herunder ammoniakvandstank på af 26. oktober Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourceforhold: Nordforbrændings væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af vand, el, gas og hjælpestoffer til driften af forbrændingsanlægget. De væsentligste miljøforhold er ligeledes tilknyttet forbrændingsanlægget, hvor der udledes røggas og produceres forskellige typer af restprodukter. Ved rensning af røggassen fremkommer spildevand, der renses og ledes til offentlig spildevandskloak. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af 13. december Side 2 af 19

3 Indhold Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Indledning Resumé Ledelsens redegørelse Medarbejdere og arbejdsmiljø Data om miljøforhold Side 3 af 19

4 Indledning Nordforbrændings medarbejdere har været i fokus i 2006 og vil være det de kommende år. Sammen med affaldsselskabet KARA i Roskilde har Nordforbrænding ansøgt og fået penge fra EU's Socialfond til et stort uddannelsesprojekt kaldet Fremtidens medarbejdere specialist og generalist. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at medarbejderne skal være uddannet til at møde fremtidens arbejdsmæssige krav og udfordringer. Det vil ske ved at udvikle medarbejdernes kompetencer inden for IT, miljø og kommunikation. Året har forbrændingsmæssigt budt på endnu et rekordår. I 2006 har Nordforbrænding brændt næsten ton affald, hvilket er ca. 11,5 % mere end året før. Optimering og modernisering af de 3 varmtvandslinier har for alvor vist resultater samtidig med, at der forsat produceres masser af affald. Spørgsmål eller kommentarer til regnskabet er meget velkomne. Hørsholm, maj 2007 Uffe Thorndahl Formand Tonny Juul Jensen Adm. direktør Side 4 af 19

5 Resumé Tabel 1. viser en række nøgletal for aktiviteterne på affaldsforbrændingsanlægget. Uddybende talmateriale og forklaringer findes i afsnittet Data om miljøforhold for forbrændingsanlæg og gasfyret kedel fra side 9 og frem. Tabel 1. Tilført Enhed Total mængde brændt affald ton Biomasseaffald (delmængde af total mængde) ton Kreosotbehandlet træ (delmængde af total mængde) ton Produceret El produceret ved affaldsforbrænding MWh Varme produceret ved affaldsforbrænding MWh Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,4 2,6 2,6 2,6 2,5 Varme produceret i fjernvarmecentralen (ved naturgas) MWh Naturgas brugt i fjernvarmecentralen m Fraført Diverse farligt affald fra hele anlægget* kg Jern og metalskrot fra affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Slagge fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Restprodukter fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4)** ton Spildevand (ovn 1-4) m * Primær spildolie til genanvendelse. ** Samlet mængde flyveaske, gips og slam. I figur 1. ses, hvor meget affald Nordforbrænding har modtaget fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Helsingør, Hørsholm, Karlebo og Søllerød), og hvor meget der er brændt i alt. Differencen skyldes, at Nordforbrænding ind i mellem modtager affald fra kommuner uden for oplandet. Figur 1. Modtaget fra opland Brændt på Nordforbrænding tons Der er i løbet af 2006 midlertidig oplagret ca ton forbrændingsegnet affald på Toelt Losseplads og Skibstrup Affaldscenter, men der er samtidig hentet stort set den samme mængde fra mellemlagrene i løbet af året. Side 5 af 19

6 Ledelsens redegørelse Samtidig med at der i 2006 er brændt mere affald end nogen sinde før på Nordforbrænding, har der været en lang række projekter i gang. I det følgende er de største og vigtigste emner beskrevet. DeNO x - anlægget blev for alvor indkørt i 2006, og Frederiksborg Amt har meddelt en miljøgodkendelse. Anlægget er med til at reducere mængden af udledt kvælstofforbindelser i røggassen ved at sprøjte ammoniakvand ind i ovnene. Udledningen af NO x til atmosfæren er allerede faldet, men den forventes fremover at falde yderligere. Nordforbrænding har i årets løb fået tilladelse til samdrift mellem alle ovnene, da de 3 varmtvandsanlæg nu har gennemgået en omfattende optimering. Godkendelsesmyndigheden har ligeledes halveret minimumskravet til antallet af kontrolemissionsmålinger, så der nu skal udføres 2 pr. år for hver ovnlinie. Umiddelbart før julen 2005 blev turbinen sat ud af drift pga. en mindre defekt troede vi men det viste sig ved en kikkertundersøgelse, at turbinen behøvede en større reparation og et hovedeftersyn. Uden turbine kan der ikke produceres el, så frem til slutningen marts 2006 blev der ikke produceret el på forbrændingsanlægget. Der er til gengæld produceret mere varme, da den forventede el-effekt er omdannet til fjernvarme. Den 11. juni 2006 brød siloen på Nordforbrænding i brand. Selve ilden blev hurtigt slukket, men bekæmpelse af røgen blev en langvarig affære. Det vides ikke præcis, hvad der var årsagen, men årstiden taget i betragtning, er der stor sandsynlighed for, at det var gløder fra en grill. Nordforbrænding har til glæde for alle ansatte på Kærvej og Savsvinget iværksat et stort kompetenceudviklingsprojekt med støtte fra EU. Både medarbejdere og ledelse forventer sig meget af projektet. Og ved fælles hjælp kan vi medvirke til, at virksomheden som arbejdsplads står godt rustet til fremtidens udfordringer. Begrundelse for væsentlighed De informationer, som præsenteres i Grønt Regnskab 2006, er valgt, fordi de bedst illustrerer, hvad det betyder for det omgivende miljø at drive et forbrændingsanlæg. Der er således lagt vægt på alle stofstrømme. Det vil sige, at både input (i form af forbrændingsegnet affald) og output (i form af energi, røggas, støj, affald og spildevand) er beskrevet. Miljøpolitik mål og resultater Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå- og hjælpestoffer og ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Den kalk, der anvendes til rensning af røggassen fra varmtvandsanlægget (ovn 1-3), er i 2006 udskiftet til en ny type (kaldet Sorbacal SP) med en større overflade og dermed forbedret evne til at optage forurenende stoffer. I 2006 er der for alvor kommet gang i brugen af træflis som støttebrændsel til varmtvandsanlægget. Træflisen erstatter naturgas og er et mere miljøvenligt produkt. Miljøkrav til leverandører Nordforbrænding stiller ikke formaliserede miljøkrav til alle leverandører, men sikrer at specielt aftagere af affaldsmaterialer restprodukter fra røggasrensningen, slagger og andet farligt affald behandles i overensstemmelse med miljølovens bestemmelser. Der stilles således skærpede krav til dokumentation fra disse virksomheder. Side 6 af 19

7 Nordforbrænding er desuden medejere af de to største aftagere af restprodukter. Inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet Alle medarbejdere er sikret indflydelse på deres arbejdsplads gennem henholdsvis et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg. Derudover holdes medarbejderne orienteret ved jævnlige morgenmøder, hvor ledelsen præsenterer status for anlæggets drift. Virksomhedens miljøforhold vil desuden indgå som en vigtig del af kompetenceudviklingsprojektet, der er nærmere beskrevet under afsnittet Medarbejderne og arbejdsmiljø. En række medarbejdere er involveret i indsamling og registrering af miljødata til den løbende egenkontrol og de obligatoriske indberetninger til myndighederne. Det er i det hele taget vigtigt for Nordforbrændings miljøpræstation, at alle medarbejdere er velinformerede og veluddannede. Arbejdsmiljømæssige risici ved forurenende stoffer, støv og støj Der henvises til afsnittet Medarbejderne og arbejdsmiljø. Egenkontrol/vilkårsovertrædelser En lang række parametre i røggassen kontrolleres løbende af avanceret måleudstyr. Der blev konstateret overskridelser på SO 2 på varmtvandslinierne (ovn 1-3) i forbindelse med forbrænding af affald fra mellemlagrene i starten af året. Problematikken har vist sig at være gældende for flere forbrændingsanlæg, så RenoSam (brancheforening for affaldsselskaber) har undersøgt fænomenet. Hos Nordforbrænding har det vist sig, at udledningen af SO 2 falder ved at udskifte hydratkalk med kalkproduktet Sorbacal SP i forbindelse med røggasrensningen. På kraftvarmelinien (ovn 4) blev der i sensommeren konstateret overskridelser på udledningen af HCl. Årsagen viste sig at være en utæt gasgasveksler. Reservedelene blev købt hjem og reparationen fandt sted ved det årlige hovedeftersyn i september. Et par gange om året undersøges røggassen også for bl.a. dioxin og kviksølv. I år 2006 var alle målinger under den tilladte grænseværdi. Støj-, støv- og lugtforhold De interne støjforhold blev undersøgt i år Der er ingen kommentarer til anlæggets støj-, støv- og lugtforhold i år Klager Der er i 2006 ikke modtaget klager over forbrændingsanlægget. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskaber Der er ikke betydelige afvigelser i dette grønne regnskab set forhold til de seneste års regnskaber. Medarbejderne og arbejdsmiljø Nordforbrændings Sikkerhedsudvalg (SiU) arbejder med sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for både forbrændingsanlægget, genbrugspladserne og Toelt Losseplads. Alle arbejdssteder er repræsenteret i SiU, og der ønskes en ensartet fokus på alle Nordforbrændings medarbejdere og arbejdsforhold. Kontorarbejdspladser BST Nord A/S har undervist al kontorpersonalet i ergonomisk indretning, gennemgået hver enkelt kontorarbejdsplads og kommet med forslag og anbefalinger til forbedringer. Gennemgangen førte til nogle umiddelbare forbedringer og ændringer. Side 7 af 19

8 Dialog-APV Den nye form for APV (Arbejdspladsvurdering), der blev påbegyndt i 2005, fortsatte ind i 2006, hvor de resterende medarbejdergrupper har gennemført APV som fælles dialogmøder. Konklusionerne fra møderne har resulteret i handlingsplaner for hver enkelt faggruppe. Blandt meget andet har dagpersonalet på forbrændingsanlægget sat fokus på tidspres ved krankørsel, lagerstyring, respekt for andres arbejde og kommunikation med kontrolrummet. Handlingsplanerne har allerede betydet forbedringer. Eksempelvis er kranen blevet gjort hurtigere, hvilket har mindsket kødannelsen ved aflæsningen, brokkerierne og dermed lettet på kranførernes stressniveau ved spidsbelastningen. Fremtidens medarbejder Fra maj 2006 og frem til april 2008 bliver der sat fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer. Sammen med KARA (forbrændingsanlæg i Roskilde) modtager Nordforbrænding støtte fra EU s Socialfond til at uddanne personalet herunder også ledelsen. Målet er at medarbejderne skal være uddannet til at møde fremtidens arbejdsmæssige krav og udfordringer. I 2006 er medarbejdernes (opdelt i faggrupper) nuværende kompetencer og behov for udvikling kortlagt. Derudover har lederne sammen med hver enkelt medarbejder sammensat et uddannelsesprogram. De mange forskellige kurser afholdes fra 2007 og frem. Sideløbende modtager lederne såvel gruppe- som individuel coaching. Kompetenceudviklingsprojektet blev officielt skudt i gang med et inspirerende foredrag af direktøren for Instituttet for fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. Arbejdsskader I Tabel 2. nedenfor ses antallet af arbejdsskader, og hvor meget fravær skaderne har forårsaget. I 2006 har der desværre været fire hændelige uheld på Nordforbrænding, hvor den ene medførte 15 dages fravær. Alle arbejdsskader diskuteres i sikkerhedsudvalget, og så vidt det er muligt, søges de undgået i fremtiden. Sikkerhed På alle arbejdspladser, hvor medarbejderne kan blive udsat for fare fra eksplosiv atmosfære, skal der laves en vurdering af denne fare. Det er bestemt i det såkaldte ATEX-direktiv (EU direktiv 1999/92/EF). Nordforbrænding har udarbejdet denne vurdering og fået kortlagt alle potentielle områder med eksplosionsfarer. Der er derudover udarbejdet såkaldte arbejdspladsanvisninger for alle stoffer og materialer, som kræver særlig opmærksomhed pga. farlighed. Anvisningerne er tilgængelige for alle, der færdes på Nordforbrænding. Tabel 2. Arbejdsskader Skader med læge/tandlægebehandling: uden fravær dages fravær dages fravær mere end 14 dages fravær I alt Side 8 af 19

9 Data om miljøforhold for affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret kedel I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand Fakta Nordforbrænding har 4 selvstændige ovnlinier. Ovnlinie 1-3 er identiske med en samlet kapacitet på 9 tons affald/time og tørt røggasrensning med posefilter og rensning for dioxin. Herfra produceres fjernvarme. Ovnlinie 4 producerer både fjernvarme og elektricitet og kan brænde 10 tons/time. Røggasrensningen er et to trins vådt anlæg med et efterstillet dioxinfilter. Der renses desuden for NO x. Den producerede fjernvarme afsættes til Hørsholm Fjernvarme og Kokkedal Fjernvarme, samt Vattenfall s transmissionsledning til Helsingør og Hornbæk. Elektriciteten afsættes til DONG. Læsetips For bedre at kunne sammenligne årene er de forskellige data også opgjort pr. ton brændt affald - der hvor det er relevant. Det er for hver tabel muligt at se, hvor vidt tallene er målte, beregnede eller anslåede. Side 9 af 19

10 Forbrændingsegnet affald Tabel 3 Erhvervsmæssig kilde Enhed *** Dagrenovation ton Stort affald ton Husholdninger ton Institutioner, handel og kontor ton Byggeri og anlægsvirksomhed ton Renseanlæg ton Container- og omlastestationer ton Fremstillingsvirksomheder ton Oparbejdningsanlæg ton Komposterings- og biogasanlæg ton Deponeringsanlæg ton I alt fra opland (tons) ton Til andre anlæg eller mellemdepot ton Leveret fra andre anlæg * ton Hentet fra mellemlager** ton Brændt på ovnlinie 1-3 ton Brændt på ovnlinie 4 ton I alt brændt (tons) ton * Hovedstadsregionens affaldsselskaber modtager og leverer affald affaldsselskaberne imellem i forbindelse med f.eks. reparation af ovne. ** Der er i perioder også brug for midlertidig mellemlagring af forbrændingsegnet affald, hvorefter det hentes og brændes på et mere passende tidspunkt. *** Registreringen er ændret fra 2003: Dagrenovation og Storskrald er blevet til Husholdningsaffald, og flere store anlæg, der tidligere var byggeri og anlægsvirksomheder, er nu registreret som andre erhvervsmæssige kilder. Alle værdier er målte. Tilført energi, vand og hjælpestoffer Tabel 4 Ovnlinie 1-3 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,24 0,24 0,26 0,17 0,14 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,27 0,36 0,48 0,33 0,30 Hjælpestoffer Hydratkalk til røggasrensning ton Sorbacal SP (erstatter hydratkalk) ton Stålkugler til kedelrensning ton * Inklusiv fjernvarmecentral, silobygning m. kran, neddeler og transportbånd. ** Inklusiv vandforbruget til fjernvarmecentralen. Alle forbrug er målte. Side 10 af 19

11 Tabel 5 Ovnlinie 4 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,084 0,084 0,087 0,091 0,098 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,30 0,26 0,28 0,32 0,37 Kedelvand m Gasforbrug Naturgas forbrugt ved bl.a. ved opstaret/nedlukning af ovn m Naturgasforbrug pr. ton affald m 3 /ton 3,10 4,88 0,82 2,61 3,76 Hjælpestoffer NH3 (til kedelvandsbehandling) liter Til røggasrensningen: Kalksten til absorber ton Wulfrasorp ton Aktivt kul (erstatter wulfrasorp) ton Ammoniakvand (24%) ton Til spildevandsbehandling: ton Natriumlud ton TMT 15 (fældningsmiddel) ton Metalsorb (erstatter TMT) ton Jernklorid ton Polymer kg Kalksten ton * Inklusiv rensning af spildevand og ny neddeler. ** Bruges til køling af slagger og scrubbersystemet (vask af røggas). Alle forbrug er målte. Tabel 6 Fælles for ovnlinie 1-4 Enhed Hjælpestoffer Hydraulikolie, smøreolie mv. liter Smørefedt kg Truckgas til intern transport kg Alle forbrug er målte. Tabel 7 Fjernvarmecentral og vandbehandling Enhed Naturgas m Naturgas pr. produceret varme m 3 /MWh Kedelstensvæske liter Salttabletter kg Alle forbrug er målte. Side 11 af 19

12 Produktion Tabel 8 Produktion Enhed Varmeproduktion, affaldsforbrænding MWh Varmeproduktion pr. brændt ton affald MWh/ton 1,99 2,13 2,16 2,23 2,25 Varmeproduktion pr. driftstime MWh/time 13,0 11,6 12,4 11,4 12,2 Elproduktion, affaldsforbrænding MWh Elproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 0,54 0,52 0,55 0,54 0,42 Elproduktion pr. drifttime MWh/time 6,3 5,9 6,3 6,0 4,5 Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,4 2,6 2,6 2,6 2,5 Varmeproduktion, fjernvarmecentral MWh Varmesalg MWh Graddage* % af normalår (=3.112 graddage) % * Graddage opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut og fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning på baggrund af klimaet. Værdier under 100 % betyder, at året har været varmere end et normalt år. Alle værdier er målte. Figur 2 MWh Varmeproduktion Elproduktion/salg Varmesalg Side 12 af 19

13 Restprodukter Tabel 9 Restprodukter Enhed * Ovnlinie 4, gips** ton Ovnlinie 1-4, total restprodukt*** ton Samlet mængde restprodukt pr. ton brændt affald ton/ton 0,032 0,032 0,032 0,031 0,026 * Fra 2006 bortskaffes gips og slam sammen, mens flyveasken opsamles i en restproduktsilo og bortskaffes for sig. Tidligere blev gipsen håndteret for sig, mens slam og flyveaske blev håndteret sammen. ** Gipsen blev deponeret på Skibstrup Affaldscenter frem til efteråret Herefter deponeres den i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold.. *** Flyveasken fra alle fire ovnlinier deponeres i Tyskland hos NDH E, Nordhäuser Strasse, Bleicherode. Dansk Restprodukt Håndtering (DRH) står for afsætningen, herunder eksporten. Alle mængder er målte. Slagger Tabel 10 Slagger Enhed * 2006* Samlet mængde slagge ton pr. ton brændt affald ton/ton 0,16 0,17 0,16 0,16 0,18 * Slaggen håndteres af AFATEK og er i år 2006 tilført Kalvebod Slaggesorteringsplads. Alle mængder er målte. Tabel 11 Parameter Enhed * Grænseværdi Kategori 1 Kategori 2-3 Arsen mg/kg TS >20 Cadmium mg/kg TS 4,9 2,7 2,4 2,5 2,9 0-0,5 >0,5 Krom mg/kg TS >500 Kobber mg/kg TS >500 Nikkel mg/kg TS >30 Bly mg/kg TS >40 Zink mg/kg TS >500 TOC (organisk materiale) g/kg TS 6, <30 <30 ph 10,3 10, ,5 10,9 - - Ledningsevne ms/m Klorid mg/liter Sulfat mg/liter Natrium mg/liter Calcium mg/liter Arsen mg/liter <0,005 0,0016 0,0013 0,0024 0, ,008 0,008-0,05 Cadmium mg/liter 0,0005 0,0003 0, ,0003 0, ,002 0,002-0,04 Krom (total) mg/liter 0,034 0,017 0,007 0,0242 0, ,01 0,01-0,5 Kobber mg/liter 0,96 0,45 0,21 0,46 0,30 0-0,045 0,045-2,0 Nikkel mg/liter 0,015 0,003 0,0024 0,004 0, ,1 0,01-0,07 Bly mg/liter <0,016 0, ,0017 0,0018 0, ,01 0,01-0,1 Zink mg/liter <0,063 0,0032 0,007 0,0096 0, ,01 0,01-1,5 * Slaggen er analyseret ved udtagelse af stikprøver i 3 forskellige bunker. Resultatet er herefter beregnet som en gennemsnitsværdi. Side 13 af 19

14 Spildevand Tabel 12 Udledning til offentligt kloaksystem Enhed Spildevand, ovnlinie 1-3* m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,058 0,058 0,073 0,051 0,048 Spildevand, ovnlinie 4** m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,063 0,109 0,061 0,051 0,073 * Spildevand stammer fra blødgøringsanlægget. Mængden er skønnet. ** Spildevandet stammer fra røggasrensningen og overløb fra kedlen. Mængden er målt. Tabel 13 Spildevandsanalyse* Enhed *** Grænseværdi**** Sølv (Ag) µg/l 1,8 2,0 4,8 5,4 <6 250 Sølv (Ag)** kg/år 0,010 0,019 0,027 0,022 <0,037 - Cadmium (Cd) µg/l 2,6 1,9 2,2 2,8 1,9 3 Cadmium (Cd)** kg/år 0,015 0,018 0,012 0,011 0,012 - Krom (Cr) µg/l 3,4 1,7 8,3 18,1 <2 300 Krom (Cr)** kg/år 0,019 0,016 0,046 0,074 <0,012 - Kobber (Cu) µg/l 3,7 9,7 15 7,8 10,9 500 Kobber (Cu)** kg/år 0,021 0,090 0,084 0,032 0,068 - Kviksølv (Hg) µg/l 2,8 1,8 1,4 0,9 1,0 3 Kviksølv (Hg)** kg/år 0,016 0,017 0,008 0,004 0,006 - Nikkel (Ni) µg/l ,3 6,6 250 Nikkel (Ni)** kg/år 0,071 0,260 0,056 0,034 0,041 - Bly (Pb) µg/l ,1 16,7 100 Bly (Pb)** kg/år 0,070 0,102 0,084 0,054 0,103 - Zink (Zi) µg/l Zink (Zi)** kg/år 0,797 0,668 0,401 0,532 2,385 - * Analysen udføres på spildevandet fra ovnlinie 4. ** Beregnet på baggrund af analyseresultatet. *** Resultatet er et gennemsnit af 6 målinger. **** Grænseværdierne findes i udledningstilladelsen fra Hørsholm Kommune af 11. april Side 14 af 19

15 Udledninger til luften Tabel 14 Udledt gennem skorstenen Enhed * 2006 Grænseværdi pr Røggas (ovnlinie 1-4) Nm 3 x pr. ton brændt affald Nm 3 x10 3 /ton 6,4 6,8 6,5 6,0 5,8 - Saltsyre (HCl)** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,066 0,053 0,034 0,037 0,034 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Støv** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,029 0,036 0,013 0,008 0,006 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Svovldioxid (SO 2 )** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,05 0,13 0,02 0,06 0,05 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NO x )*** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton ,2 1,2 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NO x )**** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton ,6 1,0 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Kulilte (CO)** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,121 0,126 0,105 0,049 0,030 - pr. Nm 3 røggas mg/nm TOC** kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,013 0,009 0,015 0,001 0,001 - pr. Nm 3 røggas mg/nm ,13 0,18 10 Fluorbrinte (HF) kg/år pr. ton brændt affald kg/ton 0,001 0,002 0,001 0,000 0, pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 0,20 0,26 0,21 0,00 <0,2 1 Antimon+arsen+bly+krom+ kobolt+kobber+mangan+ kg/år ,12 5,76 - nikkel+vanadium pr. ton brændt affald kg/ton ,0001 0, pr. Nm 3 røggas mg/nm ,0141 0,0098 0,5 Cadmium+thallium kg/år ,00 0,80 - pr. ton brændt affald kg/ton ,0000 0, pr. Nm 3 røggas mg/nm <0,0004 0,0014 0,05 Kviksølv kg/år - - 3,3 0,88 4,22 - pr. ton brændt affald kg/ton - - 0, , , pr. Nm 3 røggas mg/nm ,005 0,002 0,011 0,05 * Analyseprogrammet er ændret, så det følger bestemmelserne i miljøgodkendelsen af 2. marts ** Fra og med 2005 er resultaterne beregnet ud fra kontinuerte målinger og ikke punktmålinger som tidligere. *** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 1-3. **** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 4. Side 15 af 19

16 Tabel 15 Udledt gennem skorstenen Enhed Grænseværdi pr Dioxin (ovnlinie 1-3)* g/år ,010 0,002 - pr. Nm 3 røggas ng/nm ,0046 0,0124 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton Dioxin (ovnlinie 4)* g/år 0,0472 0,0534 0,1220 0,0402 0, pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 0,086 0,098 0,220 0,090 0,018 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton PAH (Polyaromatiske hydrocarboner)** g/år ,89 0,01 - pr. Nm 3 røggas ng/nm , pr. ton brændt affald ng/ton ng = 1 nanogram = 0, g * Resultatet er et gennemsnit af årets målinger. ** I forbindelse med tilladelsen til medforbrænding af kreosotbehandlet træ i 2003, blev der fastsat et vilkår om måling af PAH (tjærestoffer) for ovnlinie 4. Tabel 16 Præstationsmålinger Ovn 1 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,2 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 0, ,0018 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,029 0,0018 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,015 0,0058 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,032 0,0036 0,1 Præstationsmålinger Ovn 2 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 0,23 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0005 0,002 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,017 <0,0008 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,014 0,0093 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,0085 0,0071 0,1 Præstationsmålinger Ovn 3 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,02 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,003 0,0019 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,0076 0,028 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,017 0,0031 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,019 0,0043 0,1 Side 16 af 19

17 Tabel 16 - fortsat Præstationsmålinger Ovn 4 Enhed 2006 (1) 2006 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,1 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0003 0,0015 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0, ,0055 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,0041 0,0100 0,5 PAH (Polyaromatiske hydrocarboner) ng/nm 3-0, Dioxin ng/nm 3 0,025 0,011 0,1 Unormal drift Tabel 17 Kontinuerte målinger - Døgnmiddelværdi Enhed 2006 Ovn 1 døgn* 3 Ovn 2 døgn* 3 Ovn 3 døgn* 14 Ovn 4 døgn* 20 * Antallet af døgn, hvor middelværdien over døgnet overskrider grænseværdien jf. Miljøgodkendelsen. Forklaring på overskridelserne kan ses under afsnittet Ledelsens redegørelse Kontinuerte målinger - Halvtimesmiddelværdi Enhed 2006 Ovn 1 timer* 9,5 Ovn 2 timer* 22,5 Ovn 3 timer* 12,5 Ovn 4 timer* 0 * Antallet af timer, hvor middelværdien over en periode på en halv time overskrider grænseværdien (kolonne A) jf. Miljøgodkendelsen. Det er tilladt at have op til 60 timers overskridelser pr. ovn pr. år. Udledninger fra naturgasfyret spidsbelastningskedel Tabel 18 Parameter Enhed 2006* Grænseværdi pr CO mg/m 3 <2 75 CO kg/år <8,8 - NO x (regent som NO 2 ) mg/m NO x (regent som NO 2 ) kg/år * Gennemsnit af 2 målinger Side 17 af 19

18 Side 18 af 19

19 Side 19 af 19