Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002
|
|
- Johan Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Addresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sejrøgade 11 DK-2100 Copenhagen Ø Tlf Fax E-post: forskningsenheden@rff.dk Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 2009 Oplag: 300 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 60,00 kr. inklusive 25 % moms
3 Indhold 3 Indhold 1. Indledning Baggrund og tidligere studier Baggrund Tidligere studier af 24-års-reglen mv Data og metode Data Metode Resultater af analysen Udvikling i ægteskabsindgåelse Kohortespecifikke effekter Statistisk analyse Hvem gifter indvandrerne sig med? Sammenligning med Sverige Regler for familiesammenføring i Sverige Udviklingen i indvandreres ægteskabsfrekvens i Danmark og Sverige Konklusion Litteratur... 39
4
5 Indledning 5 1. Indledning 1 I de senere år er der indført en række stramninger i reglerne for familiesammenføring, der har haft omfattende konsekvenser for unge med indvandrerbaggrunds tilbøjelighed til at gifte sig. Pr. 31. maj 2000 indførte den daværende SR-regering det såkaldte tilknytningskrav. Tilknytningskravet betyder, at en herboende person kun kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er lige så stor som til et andet land. Siden er 24-års-reglen blevet indført som en del af VK-regeringens ændring af udlændingelovgivningen i 2002 og har fra sin ikrafttræden 1. juli 2002 været blandt de mest omdiskuterede regler i Danmark. Helt konkret betyder reglen, at man først kan blive familiesammenført til Danmark, når begge ægtefæller er fyldt 24 år. Samtidig strammes tilknytningskravet, så parrets samlede tilknytning til Danmark nu skal være større end tilknytningen til et andet land et krav, der bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 2 Formålet med 24-års-reglen og den samtidige stramning af tilknytningskravet var dels at begrænse antallet af familie sammenføringer, dels at forhindre tvangsægteskaber. Sidstnævnte blev begrundet med, at en udskydelse af giftermål, indtil den herboende er 24 år gammel, vil stille hende/ham bedre i forhold til at kunne modstå pres fra familien eller andre om at indgå et ægteskab mod sin vilje med en person fra udlandet. Dertil kommer, at undgåelse af tidlige ægteskaber blev anset for at have stor betydning for især kvinder med indvandrerbaggrunds deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet med dertil hørende bedre (og mindre omkostningsfyldt) integration til følge. Hvorvidt 24-års-reglen har haft den ønskede effekt, debatteres fortsat. Hvad angår indsatsen for at stoppe tvangsægteskaber, skyldes det selvfølgelig, at tvangsægteskaber og/eller forsøg på at omgå 24-års-reglen kun vanskeligt kan dokumenteres. Meldinger fra ressource personer med kontakt til især unge piger med indvandrer baggrund (se eksempelvis Hilstrøm og Dahlgaard, 2007 og Sareen, 2007) indikerer, at 24-års-reglen i nogle tilfælde har hjulpet, men at forsøg på omgåelse forekommer, og at tvangsægteskaber fortsat indgås. Det vil således være både vanskeligt og omkostningsfyldt at fastslå det præcise antal tvangsægteskaber, endsige om der er sket en reduktion. 1 Jens Anders Kovsted og Rasmus Højbjerg Jacobsen, begge fra Center for Economic and Business Research ved CBS, takkes for kompetent assistance ved udarbejdelse af manuskriptet. 2 Derudover stilles en række andre krav relateret til den herboende ægtefælles evne til at forsørge den udenlandske ægtefælle (se afsnit 2 for flere detaljer).
6 6 Indledning I forhold til en diskussion om, hvorvidt tilknytningskravet og 24-års-reglen har ført til en reduktion i det samlede antal af ægteskaber med personer bosiddende i udlandet og/eller ændringer i ægteskabsmønstrene for personer med indvandrerbaggrund, har de hidtidige analyser enten dækket en relativt kort periode og/eller ikke medtaget de ændringer i ægteskabsmønstre, der begyndte inden sommeren 2002, specielt i 2000 men også tidligere, og som må formodes stadig at påvirke personer med indvandrerbaggrund. På den baggrund vil denne analyse klarlægge, hvordan antal ægteskaber blandt unge i alderen 18 til 23 år med indvandrer baggrund er blevet påvirket af tilknytningskravet og 24-års-reglen. Resultaterne af analysen er interessante, fordi de dels kan vise, om stramningerne har haft den fra politisk hold ønskede effekt i forhold til én af de to centrale målsætninger, dels fordi ægteskabs mønstre har vist sig at have indflydelse på den chance, som unge med indvandrerbaggrund har for at gennemføre en uddannelse, begå sig på det danske arbejdsmarked og i det hele taget blive integreret i det danske samfund. Analysen adskiller sig fra tidligere gennemførte analyser, idet den både er baseret på data fra en betydeligt længere periode, og der tages højde for bagvedliggende generelle udviklingstendenser i ægteskabsmønstre samt for potentielle effekter relateret til oprindelses land samt alder. Derudover sammenlignes udviklingen i antal ægteskaber og ægteskabsmønstre blandt danske unge med indvandrerbaggrund med udviklingen blandt tilsvarende svenske unge med indvandrerbaggrund. Rapporten er struktureret som følger: Efter denne korte indledning følger afsnit 2, der beskriver baggrunden for at indføre 24-års-reglen, stramningerne af tilknytningskravet samt andre relevante ændringer af udlændingelovgivningen samt allerede eksisterende analyser af 24-års-reglen. Herefter vil afsnit 3 beskrive de data, der ligger til grund for analysen samt den anvendte metode, hvorefter afsnit 4 præsenterer resultaterne af analysen. Derefter beskriver afsnit 5 en foreløbig analyse af, hvem personer med indvandrerbaggrund gifter sig med, mens afsnit 6 sammenligner antallet af ægteskaber i Danmark og Sverige. Endelig konkluderer og perspektiverer afsnit 7. Redaktionen er afsluttet juni 2009.
7 Baggrund og tidligere studier 7 2. Baggrund og tidligere studier Dette afsnit beskriver baggrunden og konteksten for indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen samt giver en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete regler. Endelig gives en oversigt over tidligere studier af konsekvenserne af de indførte stramninger. Studier som først og fremmest omhandler indførelsen af 24-års-reglen Baggrund Selvom regeringsskiftet i 2001 (jf. Nilas, 2009 samt Stenild og Martens, 2009) i høj grad satte en ny kurs inden for indvandrings- og integrationspolitikken, indtraf de første ændringer allerede to år forinden med vedtagelsen af den første samlede integrationslov i Før 1999 stod Dansk Flygtningehjælp med hovedansvaret for integrationsindsatsen, der i hovedsagen rettede sig mod flygtninge og familie sammenførte til flygtninge. Målsætningen for det daværende 1½ år lange integrationsprogram var at opnå beskæftigelse eller videre uddannelse for flygtningene og deres familier. Der var imidlertid en række problemer, herunder en meget lav beskæftigelsesgrad blandt udlændinge, samt en verserende konflikt om, hvem der havde ansvaret for danskundervisningen (Stenild og Martens, 2009). Vedtagelsen af den nye, samlede integrationslov i 1999 var således et brud med tidligere praksis og betød blandt andet, at der blev indført en tvungen fordeling af flygtninge til kommunerne, der overtog ansvaret fra Dansk Flygtningehjælp. Kommunerne fik i den forbindelse også ansvaret for at skaffe sprogundervisning, bolig og arbejde til flygtninge. Derudover blev introduktionsprogrammet forlænget til 3 år, og omfanget blev fastsat til mindst 30 timer om ugen. Desuden blev integrationsprogrammet nu også tilbudt alle ikke-eu borgere, der ønskede det, og som ikke kunne finde beskæftigelse. Endelig blev en særlig introduktionsydelse til personer omfattet af førnævnte introduktionsprogrammer indført. Denne ydelse var som udgangs punkt betydeligt lavere end niveauet for kontanthjælp, hvilket var i strid med EUreglerne, hvorfor niveauet blev ændret i 2000 således, at det kom på niveau med kontanthjælpen. I 2000 indførte SR-regeringen derudover tilknytningskravet, der slog fast, at familiesammenføring alene var tilladt i situationer, hvor det kommende (ægte) pars samlede tilknytning var lige så stor til Danmark som til det land, hvorfra den i udlandet bosiddende ægtefælle kom. Endelig nedsatte Indenrigsministeren i
8 8 Baggrund og tidligere studier 2000 også en tænketank med henblik på at analysere og kvantificere de arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede udfordringer ved indvandring og integration. 3 Ved regeringsskiftet i 2001 overtog det nyetablerede Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration tænketanken og kunne således kort efter præsentere beregninger og analyser. Her fandt man blandt andet, at det forhold, at indvandrere i gennemsnit havde ringere arbejdsmarkedskvalifikationer end danskerne, kostede staten milliarder kr. årligt, og at halvdelen af alle kontanthjælps modtagere i 2030, i fravær af indgreb, ville være indvandrere eller efterkommere af indvandrere (Kærgård, 2009). Den lave beskæftigelse blandt personer med indvandrerbaggrund blev sammen holdt med det meget høje antal familiesammenføringer opfattet som en trussel mod velfærdssamfundets fortsatte eksistens. På den baggrund annoncerede VK-regeringen i januar 2002 en række markante ændringer af indvandrerlovgivningen. Ændringer der primært rettede sig mod at begrænse antallet af udlændinge, der kom til Danmark via familiesammenføringer. En reduktion af antallet af nye flygtninge og indvandrere blev derudover fremhævet som en måde, hvorpå man kunne sikre de nødvendige ressourcer til integrationen af de udlændinge, der allerede var i landet (Stenild og Martens, 2009). Ændringerne på flygtninge- og indvandrerområdet, som er indgående beskrevet i Christensen m. fl. (2006), indebar blandt andet: Stramninger på kontanthjælpsområdet, herunder at indvandrere, der kom til Danmark efter 1. juli 2002, først er berettiget til kontanthjælp, når de har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de sidste otte år. Indtil da er de alene berettiget til starthjælp, der ligger under niveauet for kontanthjælp. Starthjælp gives således til udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer (også danskere), der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid. Udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som kommer til Danmark som eksempelvis flygtninge, og som endnu ikke har gennemført deres introduktions program, kan få introduktionsydelse (samme niveau som starthjælp) de første 3 år af deres ophold i Danmark. Formålet med disse ændringer var at motivere personer med indvandrer- og flygtninge baggrund til at søge beskæftigelse. 3 Forløberen for denne tænketank var blandt andet Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger fra 1997 samt de opfølgende analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Se Vestergaard (2008) for en gennemgang af baggrunden.
9 Baggrund og tidligere studier 9 Stramninger på flygtninge og asylområdet, herunder afskaffelse af de facto 4 flygtningebegrebet, en skærpelse af kravene til opnåelse af permanent opholdstilladelse samt skrappere regler for afviste asylansøgere. Stramninger af reglerne for familiesammenføring, hvor betingelserne for at få en ægtefælle eller sambo 5 bosat i udlandet til Danmark blev skærpet. Det indebar et krav om, at både den herboende og den udenlandske ægtefælle skal være fyldt 24 år, og at den samlede tilknytning til Danmark (blandt andet målt som antal år bosat i landet) 6 skal være større end tilknytningen til det andet land. Dette repræsenterede en stramning ift. de gældende regler, som var blevet indført i 2000, idet tilknytningen til Danmark ifølge disse blot skulle være mindst lige så stor som til det andet land. Derudover blev der stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal stille en bankgaranti på kr. 7, skal råde over en passende 8 bolig, og skal kunne forsørge den udenlandske ægtefælle sidst nævnte indebar et krav om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse inden for det seneste år. Reglerne havde dels til hensigt at begrænse antallet af familiesammenføringer, dels at styrke indsatsen mod tvangsægteskaber. Især 24-års-reglen skabte betydelig politisk og offentlig diskussion, ligesom en række internationale institutioner kritiserede den danske regering (se nedenfor). Regeringen 9 har imidlertid fastholdt 24-års-reglen og har ved gentagne lejligheder (se eksempelvis: Nielsen, 2006 og Haarder, 2009) fremhævet de positive konsekvenser af denne. 4 Herefter er det alene muligt for asylansøgere at opnå opholdstilladelse, hvis de efter internationale konventioner har krav på beskyttelse (Krüger Andreasen og Muxoll Wiberg, 2003). I den forbindelse skal det bemærkes, at i hvert fald en del af de tidligere de facto flygtninge også ville have opnået flygtningestatus under de nye regler. 5 Krav er, at ansøger og hans/hendes udenlandske sambo skal have boet sammen i mindst 1½ år. 6 Ud over det antal år, ægtefællerne har opholdt sig i henholdsvis Danmark og ægtefællens hjemland, ser man på: Hvor stor tilknytning ægtefællerne har til arbejdsmarkedet i de respektive lande, hvor mange familiemedlemmer ægtefællerne har i de respektive lande, hvor lang en uddannelse ægtefællerne har i de respektive lande, samt hvilket sprog ægtefællerne taler sammen. 7 Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt den 1. januar. I 2009 er beløbet kr. 8 En passende bolig indeholder enten et rum for hver to personer eller 20 kvadratmeter per person. Derudover skal den herboende ægtefælle have rådighed over boligen i minimum 3 år. 9 I 2005 valgte Socialdemokraterne også at støtte 24-års-reglen.
10 10 Baggrund og tidligere studier Selvom Udlændingeloven af 2002 (jf. Nilas, 2009) i høj grad udstak kursen for dansk indvandrings- og integrationspolitik, har der været en række tilføjelser og ændringer gennem årene, herunder: I 2003 blev 28-års-reglen vedtaget. Her blev det fastslået, at tilknytningskravet bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 10 Loven trådte i kraft 1. januar I 2004 blev der også indført et loft over den samlede hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og boligstøtte. Samtidig blev integrationsloven ændret, således at det blev understreget, at det endelige mål er, at indvandrere skal blive selvforsørgende via beskæftigelse. Derudover blev omfanget af introduktionsprogrammet øget fra mindst 30 timer til mindst 37 timer inkl. forberedelse, og der blev indført en kontant præmie til kommunen, når indvandreren opnåede de fastsatte målsætninger for henholdsvis danskundervisning (præmie på kr.) og beskæftigelse (præmie på kr.). I 2005 blev kontrol- og strafforanstaltninger ved uberettiget modtagelse af hjælp strammet op, og danskundervisningen af udlændinge blev styrket og fremrykket. I 2006 blev der indført en obligatorisk integrationskontrakt samt en ligeledes obligatorisk erklæring om integration og aktivt med borgerskab i det danske samfund. Tildelingen af en tidsubegrænset opholdstilladelse blev således gjort betinget af, at udlændingen havde underskrevet såvel integrationskontrakten som erklæringen om integration og aktivt statsborgerskab. Derudover blev der, som et led i den såkaldte velfærdsaftale, indført en ny ordning med mulighed for løntilskud ved ansættelse i private virksomheder, ligesom kommunerne fik mulighed for at tilbyde aktivering til personer, der ikke modtager offentlig forsørgelse. I 2008 betød EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen, at et EU-land ikke kan stille krav om, at ægtefællen til en EU-borger, der ansøger om familiesammenføring, har haft forudgående lovligt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at det forhold, at ægtefællen, der ønskes familiesammenført med eksempelvis en person med opholdstilladelse i Danmark, ikke forud har haft lovligt ophold i noget EU land, ikke må have betydning for, om familiesammenføring kan opnås eller ej. Samlet set er reglerne for indvandring og opnåelse af dansk statsborgerskab løbende blevet strammet fra Formålet har været at sikre, at ressourcestærke indvandrere har størst mulighed for at komme til landet og senere opnå dansk 10 Herudover blev forsørgelseskravet udbredt til også at omfatte familiesammenføring for nordiske statsborgere.
11 Baggrund og tidligere studier 11 statsborgerskab, mens de mindre ressourcestærkes adgang begrænses (Stenild og Martens, 2009) Tidligere studier af 24-års-reglen mv. De eksisterende studier af konsekvenserne af stramningerne i familie sam menførings reglerne har først og fremmest haft fokus på ændringerne i 2002 og især indførelsen af 24-års-reglen. Allerede et år efter vedtagelsen af VK-regeringens udlændingeudspil En ny udlændingepolitik analyserede Andersen og Pedersen (2003), om stramningen af udlændingeloven havde ført til ændringer i indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre. Andersen og Pedersens analyse er baseret på en sammenligning af ægteskabs mønstre før og efter lovændringen, hvor situationen efter ændringen er repræsenteret ved data fra andet halvår af 2002, idet det udnyttes, at ændringen af loven trådte i kraft den 1. juli Andersen og Pedersen (2003) finder, at der er sket store ændringer i ægteskabsmønstrene blandt herboende udlændinge fra mindre udviklede lande. Fra første til andet halvår af 2002 faldt antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, således fra til 289. Ændringerne omfatter imidlertid både personer over og under 24 år, hvilket Andersen og Pedersen (2003) fortolker som en konsekvens af de andre (skærpede) krav til familiesammenføring. Andersen og Pedersen bemærker imidlertid også, at den forholdsvis begrænsede periode efter ændringen samt det forhold, at ægteskabsmønstre generelt synes at være under forandring, gør det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, at de observerede ændringer skyldes 24-års-reglen. Hertil kommer, at Andersen og Pedersen (2003) hverken tager højde for sammensætningseffekter eller underkaster data en nærmere analyse med henblik på at afdække, om de observerede ændringer er statistisk signifikante. Endelig dækker undersøgelsen en periode, hvor det kan forventes, at eventuelle annonceringseffekter har spillet en rolle. VK-regeringens ønske om at begrænse antallet af familiesammenføringer blev således annonceret i januar 2002, mens den endelige lovgivning på området først blev vedtaget 1. juli På den baggrund vil det ikke overraske, såfremt antallet af ægteskaber med udlændinge og efterfølgende ansøgninger om familiesammenføring var særligt højt i det første halvår af I løbet af udkom en række studier, der især fokuserede på de menneskeretslige dimensioner af udlændingeloven, herunder i særdeleshed af 24-års-reglen. Således konkluderede Institut for Menneskerettigheder (IMR, 2004), FN s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR, 2004) og Europarådet (Europarådet, 2004) alle, at 24-års-reglen er i strid med internationale konventioner. I alle tilfælde tilbageviste den danske regering
12 12 Baggrund og tidligere studier kritikken og afviste at fjerne eller ændre 24-års-reglen, der af regeringen blev vurderet som værende på den sikre side af internationale love og konventioner. Institut for Menneskerettigheder reviderede efterfølgende deres opfattelse (IMR, 2005), idet det vurderes, at selve 24-års-reglen ikke er i strid med internationale konventioner, mens det dog fastholdes, at administrationen af denne sammenholdt med det skærpede tilknytningskrav kan være i strid med de internationale konventioner. Analysen af Skyt Nielsen, Smith og Celikaksoy (2007) fokuserer på konsekvenserne af 24-års-reglen for de unges uddannelsesadfærd frem for dens juridiske og retslige grundlag. Grundtesen i denne analyse er, at indførelsen af 24-års-reglen kan have positive konsekvenser for de muligheder, som unge mennesker med ind vandrerbag grund har for at gennemføre en uddannelse, idet de ikke længere i samme omfang bliver tvunget til at afbryde et uddannelsesforløb for at forsørge en (udenlandsk) ægtefælle. På baggrund af data fra perioden finder Skyt Nielsen m.fl., at 24-årsreglen har haft en dramatisk effekt på ægteskabs mønstrene blandt unge mennesker med indvandrerbaggrund, idet andelen af årige mænd, der bliver gift i løbet af et år efter indførelsen af loven, falder fra 6 til 2 pct. Det tilsvarende fald for unge kvinder er fra 12 til 4 pct. en udvikling Skyt Nielsen m.fl. stort set tilskriver (eng: almost entirely explained by ) 24-års-reglen. I forhold til konsekvenserne af 24-års-reglen for uddannelsesniveauet for unge med indvandrerbaggrund finder Skyt Nielsen m.fl., at andelen af unge mænd, der vælger at afslutte deres uddannelses forløb efter folkeskolen, falder markant (20 pct. færre) og signifikant, mens en tilsvarende signifikant effekt ikke kan findes for unge kvinder. Undtagelsen er de tyrkiske kvinder og de helt unge årige indvandrerkvinder, hvor mønstret fra mændene gentages: Flere bliver i uddannelsessystemet i takt med, at de gifter sig senere. Ovennævnte delresultat afspejler en anden generel konklusion fra analysen: At der er betydelige forskelle på tværs af oprindelseslande for såvel indvandrere som deres efterkommere måske ikke overraskende er effekten af hjemlandet stadig markant efter flere år i Danmark. Skyt Nielsen m.fl. fortolker resultaterne som et udtryk for, at unge nygifte mænd med indvandrerbaggrund har forladt uddannelses systemet for at forsørge deres 11 Data fra 2002 analyseres ikke, idet reglen efter annoncering den 17. januar 2002 blev implementeret 1. juli 2002, hvilket som nævnt tidligere kan have medført fremrykning af eventuelt allerede planlagte ægteskaber til det første halvår af For at minimere indflydelse fra eventuelle annonceringseffekter vælger Skyt Nielsen m.fl. således at se bort fra data fra 2002 i analysen.
13 Baggrund og tidligere studier 13 familiesammenførte ægtefælle, mens kvinderne ikke ændrer deres ud dannelsesmønster, idet deres ægteskabs- og uddannelsesadfærd ser ud til at blive styret af helt andre forhold, herunder deres familiemæssige baggrund. I forhold til analysen i denne note dækker data hos Skyt Nielsen m.fl. en forholdsvis begrænset periode, hvor det kan være vanskeligt at se hele effekten af ændringerne. En stor del af de årige i 2004 vil således have været i den giftedygtige alder i en periode uden 24-års-regel, hvorfor de eventuelt allerede er blevet gift med en person bosiddende i udlandet. Fokus i analysen af Skyt Nielsen m.fl. er imidlertid også rettet mod den umiddelbare ændring i gifte- og uddannelsesadfærd ved 24-års-reglens indførelse, mens de langsigtede ændringer i ægteskabsmønsteret og indførelsen af tilknytningskravet kun indirekte behandles. 12 Sammenfattende er der således endnu ikke gennemført en analyse af konsekvenserne for unge indvandreres giftermål af tilknytningskravet og 24-års-reglen, der dækker en tilstrækkelig lang periode til at kunne analysere den samlede effekt af reformerne, og som både tager hensyn til, at tilknytningskravet bliver indført allerede i 2000, og til eksisterende trends inden for ægteskabsmønstre og sammensætningseffekter i forhold til såvel oprindelsesland som alder. 12 Effekten på uddannelse er defineret som ændringen i frafald efter folkeskolen. Som et led i følsomhedsanalyserne gennemfører Skyt Nielsen m.fl. (2007) en tilsvarende analyse, hvor mål-variablen er frafald efter gymnasiet. Her finder de, at 24-års-reglen har en betydelig og signifikant effekt på kvinders uddannelse, mens den tilsvarende effekt blandt mænd er lille og insignifikant.
14
15 Data og metode Data og metode Dette afsnit beskriver de anvendte data og analysemetoden, herunder datakilder og de antagelser, der ligger til grund for analysen Data Analysen er baseret på data fra Danmark Statistik. Disse omfatter statistik for alle personer registreret i Danmark asylansøgere undtaget og dækker perioden fra 1997 til For hvert år i den betragtede periode registreres der 1. januar oplysninger om den enkelte statsborger, herunder oplysninger om alder, civilstatus, familieforhold mv. Analysen afgrænses til at omfatte ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der ved ankomst til Danmark var under 15 år, og som herefter har været bosat i Danmark i mere end to år. Disse indvandrere betragtes, mens de er i alderen 18 til 23 år. For at kunne beskrive indvandrernes baggrund inddrages informationer om deres families oprindelsesland samt oplysninger om forældrenes uddannelsesmæs sige baggrund og deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Denne infor mation indsamles på det tidspunkt, hvor den betragtede respondent er 15 år. Efter afgrænsningen til alene at betragte årige, ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der kom til landet inden de fyldte 15, fås en stikprøve på observationer. Disse fordeler sig med cirka personer observeret i startåret (1997), hvorefter de stiger med cirka 8 pct. om året, indtil godt personer observeres i Metode I forhold til at estimere den effekt, 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet har haft på antallet af ægteskaber blandt unge med indvandrer baggrund, bør der tages højde for, at ægteskabs frekvensen vil: Variere i forhold til baggrund. Især synes ægteskabs mønstret blandt indvandrere med tyrkisk baggrund at skille sig ud. Ændre sig over tid. Data fra perioden inden indførelsen af og stramningen af tilknytningskravet indikerer således en gradvis ændring blandt unge med indvandrer baggrund et skift, der kan tolkes som en langsom og gradvis tilnærmelse til danske ægteskabsmønstre. Dertil kommer, at der med den ændrede politik på området introduceres to databrud, hvilket gør det sværere at analysere spørgsmålet. Afhænge af den enkeltes alder. Betragtes eksempelvis aldersgruppen mellem
16 16 Data og metode 18 og 23 år, synes det oplagt, at den enkeltes sandsynlighed for at blive gift afhænger meget af, om man er 18 eller 23 år gammel. Nogle af disse forhold er illustreret i resultatafsnittet, der følger efter dette afsnit. Såfremt analysen ikke tager højde for ovennævnte mulige kilder til variation, vil det ikke være muligt at foretage en retvisende estimation af effekten af tilknytningskravet og 24-års-reglen. F.eks. ville en ændring i sammensætning af gruppen af unge indvandrere i retning af, at flere kommer fra hjem med højtuddannede forældre, i sig selv give anledning til en lavere andel, der gifter sig tidligt. Denne effekt skal dog ikke tilskrives hverken tilknytningskravet eller 24-års-reglen. Ved at tage højde for en sådan mulig udvikling, kan analysen bedst muligt isolere effekten af stramningen i udlændingeloven. Hvad angår behandlingen af ændringer i antallet af ægteskaber og ægteskabsmønstre, der er uafhængige af tilknytningskravet og 24-års-reglen, er det særdeles afgørende for analysens resultat, at disse adresseres på en grundig måde. For nogle kohorter forholder det sig således, at i nogle af de år, der er observationer fra, har de været dækket af 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet, mens de ikke har været dækket af dem i andre år. For at kunne beregne effekten af reglen på disse kohorters ægteskabsmønstre, er det nødvendigt at antage noget om, hvorledes kohortens ægteskabsfrekvens ville have været, hvis ikke den havde været påvirket af disse regler. Ved beregningen af effekterne antages det således, at en kohorte ville have haft den samme vækst i andelen af gifte fra et år til det næste, som den foregående kohorte, der ikke var ramt af 24-års-reglen mv., havde. Effekten af 24-års-reglen mv. kan herefter gøres op ved at trække den estimerede udvikling i ægteskabsmønstret fra den rent faktisk observerede. Endelig tager analysen højde for den variation i ægteskabsfrekvens og -mønstre, der skyldes den enkeltes alder ved at estimere ægteskabs mønstret for hver kohorte for sig. Samlet set er analysen derfor i stand til at tage højde for en række af de forhold, der påvirker ægteskabsfrekvensen. Der tages højde for sammensætningen af gruppen af unge indvandrere med hensyn til en række baggrunds karakteristika, ligesom der også tages højde for, at ikke hele ændringen i indvandrernes ægteskabsmønstre efter 2000 og 2002 kan tilskrives tilknytningskravet og 24-årsreglen, fordi der allerede inden reglernes indførelse for nogle indvandrergrupper var et trendmæssigt fald i andelen af unge indvandrere, der giftede sig.
17 Resultater af analysen Resultater af analysen Dette afsnit indeholder en præsentation af resultaterne af den empiriske analyse af effekten af tilknytningskravet fra 2000 og 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet i 2002 på ægteskabsfrekvensen for unge med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. Effekterne af 24-års-reglen mv. vil i dette afsnit, som det også blev nævnt i foregående afsnit, udelukkende blive målt ved ændringen i ægteskabsmønstre. Af datamæssige årsager vil vi desuden i hovedsagen se på effekten på de årige. Ved tidspunktet for udførelsen af beregningerne i foråret 2009, forelå data fra Danmarks Statistiks registre kun frem til Det betyder, at de personer, der var 18 år pr. 1. januar 2003, ved udløbet af dataperioden kun netop er fyldt 23 år. Det kan derfor ikke med det nuværende datamateriale lade sig gøre at foretage en samlet analyse af, hvilken ændring af ægteskabshyppigheden indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen har medført for personer over 24 år. Be regninger for de første årige, hvoraf de fleste kun har været berørt af reformerne en del af deres voksenliv, tyder dog på, at selvom de ikke (længere) er omfattet af 24-års-reglen, så er deres ægteskabsmønster præget af tilknytningskravet Udvikling i ægteskabsindgåelse Vi indleder med at se på den aggregerede udvikling i ægteskabsindgåelse for gruppen. FIGUR 1 viser andelen af de årige, der er gift over perioden Årstallene refererer til 1. januar det pågældende år. Der er tydeligvis sket et voldsomt fald i andelen af gifte indvandrere i denne aldersgruppe, idet 5 pct. var gift i 2008, hvorimod der var 20 pct. gifte i Når der sammenlignes med danskere, ses det, at andelen af unge ikke-vestlige indvandrere, der er gift, er betydeligt større end den tilsvarende for danskere under 2 pct. af danske unge mellem 18 og 23 år er gift. FIGUR 2 viser andelen af nygifte årige og årige ikke-vestlige indvandrere i perioden Andelen af nygifte skal her forstås som den andel af de personer i populationen, der var gifte ved indgangen til året, men som var ugifte et år tidligere. De nygifte i 2003 er således gift i løbet af 2002.
Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002
Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2 og 22 Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 29 Indholdsfortegnelse
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereAnalyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold
RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereDE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN
DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool
Læs mereRepatriering i Marts 2018
Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereNotat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab
Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mere6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket
Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereFærre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere
Nyt fra Juni 29 Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Indvandringen fra ikke-vestlige lande stiger kraftigt men efter nyt mønster. Stik mod den almindelige opfattelse, så kommer der
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereOpholdstilladelse som familiesammenført
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.
2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereMINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereIntegrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1
5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereLov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011
11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte
Læs mereNotat 25. marts Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140)
Notat 25. marts 2019 Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140) Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed beskriver i dette notat kort omkring
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereStarthjælpen virker. Nyt fra April 2007
Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 22. december 2011 Kontor: Udl.afd., Int. Ktr. Dok.: 11/106479 G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende Kommissionens
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 163 Bilag 12 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN
Læs mereTeknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd
Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereVejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)
Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereUdlændinge- og Integrationsudvalget L 161 Bilag 2 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 216-17 L 161 Bilag 2 Offentligt Notat Udlændinge- og Integrationsudvalget 31. marts 217 Ekstern høring vedr. L 161 lovforslag om ændring af udlændingeloven (forhøjelse
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereFlygtningeberedskab bilag. Baggrund og tal
Flygtningeberedskab bilag Baggrund og tal Maj 217 Baggrund og fakta Flygtningesituationen har de seneste år medført store udsving i antallet af asylansøgere i mange europæiske lande, heriblandt Danmark.
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereNOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet
NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mere