Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002"

Transkript

1

2 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Addresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sejrøgade 11 DK-2100 Copenhagen Ø Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 2009 Oplag: 300 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 60,00 kr. inklusive 25 % moms

3 Indhold 3 Indhold 1. Indledning Baggrund og tidligere studier Baggrund Tidligere studier af 24-års-reglen mv Data og metode Data Metode Resultater af analysen Udvikling i ægteskabsindgåelse Kohortespecifikke effekter Statistisk analyse Hvem gifter indvandrerne sig med? Sammenligning med Sverige Regler for familiesammenføring i Sverige Udviklingen i indvandreres ægteskabsfrekvens i Danmark og Sverige Konklusion Litteratur... 39

4

5 Indledning 5 1. Indledning 1 I de senere år er der indført en række stramninger i reglerne for familiesammenføring, der har haft omfattende konsekvenser for unge med indvandrerbaggrunds tilbøjelighed til at gifte sig. Pr. 31. maj 2000 indførte den daværende SR-regering det såkaldte tilknytningskrav. Tilknytningskravet betyder, at en herboende person kun kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er lige så stor som til et andet land. Siden er 24-års-reglen blevet indført som en del af VK-regeringens ændring af udlændingelovgivningen i 2002 og har fra sin ikrafttræden 1. juli 2002 været blandt de mest omdiskuterede regler i Danmark. Helt konkret betyder reglen, at man først kan blive familiesammenført til Danmark, når begge ægtefæller er fyldt 24 år. Samtidig strammes tilknytningskravet, så parrets samlede tilknytning til Danmark nu skal være større end tilknytningen til et andet land et krav, der bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 2 Formålet med 24-års-reglen og den samtidige stramning af tilknytningskravet var dels at begrænse antallet af familie sammenføringer, dels at forhindre tvangsægteskaber. Sidstnævnte blev begrundet med, at en udskydelse af giftermål, indtil den herboende er 24 år gammel, vil stille hende/ham bedre i forhold til at kunne modstå pres fra familien eller andre om at indgå et ægteskab mod sin vilje med en person fra udlandet. Dertil kommer, at undgåelse af tidlige ægteskaber blev anset for at have stor betydning for især kvinder med indvandrerbaggrunds deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet med dertil hørende bedre (og mindre omkostningsfyldt) integration til følge. Hvorvidt 24-års-reglen har haft den ønskede effekt, debatteres fortsat. Hvad angår indsatsen for at stoppe tvangsægteskaber, skyldes det selvfølgelig, at tvangsægteskaber og/eller forsøg på at omgå 24-års-reglen kun vanskeligt kan dokumenteres. Meldinger fra ressource personer med kontakt til især unge piger med indvandrer baggrund (se eksempelvis Hilstrøm og Dahlgaard, 2007 og Sareen, 2007) indikerer, at 24-års-reglen i nogle tilfælde har hjulpet, men at forsøg på omgåelse forekommer, og at tvangsægteskaber fortsat indgås. Det vil således være både vanskeligt og omkostningsfyldt at fastslå det præcise antal tvangsægteskaber, endsige om der er sket en reduktion. 1 Jens Anders Kovsted og Rasmus Højbjerg Jacobsen, begge fra Center for Economic and Business Research ved CBS, takkes for kompetent assistance ved udarbejdelse af manuskriptet. 2 Derudover stilles en række andre krav relateret til den herboende ægtefælles evne til at forsørge den udenlandske ægtefælle (se afsnit 2 for flere detaljer).

6 6 Indledning I forhold til en diskussion om, hvorvidt tilknytningskravet og 24-års-reglen har ført til en reduktion i det samlede antal af ægteskaber med personer bosiddende i udlandet og/eller ændringer i ægteskabsmønstrene for personer med indvandrerbaggrund, har de hidtidige analyser enten dækket en relativt kort periode og/eller ikke medtaget de ændringer i ægteskabsmønstre, der begyndte inden sommeren 2002, specielt i 2000 men også tidligere, og som må formodes stadig at påvirke personer med indvandrerbaggrund. På den baggrund vil denne analyse klarlægge, hvordan antal ægteskaber blandt unge i alderen 18 til 23 år med indvandrer baggrund er blevet påvirket af tilknytningskravet og 24-års-reglen. Resultaterne af analysen er interessante, fordi de dels kan vise, om stramningerne har haft den fra politisk hold ønskede effekt i forhold til én af de to centrale målsætninger, dels fordi ægteskabs mønstre har vist sig at have indflydelse på den chance, som unge med indvandrerbaggrund har for at gennemføre en uddannelse, begå sig på det danske arbejdsmarked og i det hele taget blive integreret i det danske samfund. Analysen adskiller sig fra tidligere gennemførte analyser, idet den både er baseret på data fra en betydeligt længere periode, og der tages højde for bagvedliggende generelle udviklingstendenser i ægteskabsmønstre samt for potentielle effekter relateret til oprindelses land samt alder. Derudover sammenlignes udviklingen i antal ægteskaber og ægteskabsmønstre blandt danske unge med indvandrerbaggrund med udviklingen blandt tilsvarende svenske unge med indvandrerbaggrund. Rapporten er struktureret som følger: Efter denne korte indledning følger afsnit 2, der beskriver baggrunden for at indføre 24-års-reglen, stramningerne af tilknytningskravet samt andre relevante ændringer af udlændingelovgivningen samt allerede eksisterende analyser af 24-års-reglen. Herefter vil afsnit 3 beskrive de data, der ligger til grund for analysen samt den anvendte metode, hvorefter afsnit 4 præsenterer resultaterne af analysen. Derefter beskriver afsnit 5 en foreløbig analyse af, hvem personer med indvandrerbaggrund gifter sig med, mens afsnit 6 sammenligner antallet af ægteskaber i Danmark og Sverige. Endelig konkluderer og perspektiverer afsnit 7. Redaktionen er afsluttet juni 2009.

7 Baggrund og tidligere studier 7 2. Baggrund og tidligere studier Dette afsnit beskriver baggrunden og konteksten for indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen samt giver en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete regler. Endelig gives en oversigt over tidligere studier af konsekvenserne af de indførte stramninger. Studier som først og fremmest omhandler indførelsen af 24-års-reglen Baggrund Selvom regeringsskiftet i 2001 (jf. Nilas, 2009 samt Stenild og Martens, 2009) i høj grad satte en ny kurs inden for indvandrings- og integrationspolitikken, indtraf de første ændringer allerede to år forinden med vedtagelsen af den første samlede integrationslov i Før 1999 stod Dansk Flygtningehjælp med hovedansvaret for integrationsindsatsen, der i hovedsagen rettede sig mod flygtninge og familie sammenførte til flygtninge. Målsætningen for det daværende 1½ år lange integrationsprogram var at opnå beskæftigelse eller videre uddannelse for flygtningene og deres familier. Der var imidlertid en række problemer, herunder en meget lav beskæftigelsesgrad blandt udlændinge, samt en verserende konflikt om, hvem der havde ansvaret for danskundervisningen (Stenild og Martens, 2009). Vedtagelsen af den nye, samlede integrationslov i 1999 var således et brud med tidligere praksis og betød blandt andet, at der blev indført en tvungen fordeling af flygtninge til kommunerne, der overtog ansvaret fra Dansk Flygtningehjælp. Kommunerne fik i den forbindelse også ansvaret for at skaffe sprogundervisning, bolig og arbejde til flygtninge. Derudover blev introduktionsprogrammet forlænget til 3 år, og omfanget blev fastsat til mindst 30 timer om ugen. Desuden blev integrationsprogrammet nu også tilbudt alle ikke-eu borgere, der ønskede det, og som ikke kunne finde beskæftigelse. Endelig blev en særlig introduktionsydelse til personer omfattet af førnævnte introduktionsprogrammer indført. Denne ydelse var som udgangs punkt betydeligt lavere end niveauet for kontanthjælp, hvilket var i strid med EUreglerne, hvorfor niveauet blev ændret i 2000 således, at det kom på niveau med kontanthjælpen. I 2000 indførte SR-regeringen derudover tilknytningskravet, der slog fast, at familiesammenføring alene var tilladt i situationer, hvor det kommende (ægte) pars samlede tilknytning var lige så stor til Danmark som til det land, hvorfra den i udlandet bosiddende ægtefælle kom. Endelig nedsatte Indenrigsministeren i

8 8 Baggrund og tidligere studier 2000 også en tænketank med henblik på at analysere og kvantificere de arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede udfordringer ved indvandring og integration. 3 Ved regeringsskiftet i 2001 overtog det nyetablerede Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration tænketanken og kunne således kort efter præsentere beregninger og analyser. Her fandt man blandt andet, at det forhold, at indvandrere i gennemsnit havde ringere arbejdsmarkedskvalifikationer end danskerne, kostede staten milliarder kr. årligt, og at halvdelen af alle kontanthjælps modtagere i 2030, i fravær af indgreb, ville være indvandrere eller efterkommere af indvandrere (Kærgård, 2009). Den lave beskæftigelse blandt personer med indvandrerbaggrund blev sammen holdt med det meget høje antal familiesammenføringer opfattet som en trussel mod velfærdssamfundets fortsatte eksistens. På den baggrund annoncerede VK-regeringen i januar 2002 en række markante ændringer af indvandrerlovgivningen. Ændringer der primært rettede sig mod at begrænse antallet af udlændinge, der kom til Danmark via familiesammenføringer. En reduktion af antallet af nye flygtninge og indvandrere blev derudover fremhævet som en måde, hvorpå man kunne sikre de nødvendige ressourcer til integrationen af de udlændinge, der allerede var i landet (Stenild og Martens, 2009). Ændringerne på flygtninge- og indvandrerområdet, som er indgående beskrevet i Christensen m. fl. (2006), indebar blandt andet: Stramninger på kontanthjælpsområdet, herunder at indvandrere, der kom til Danmark efter 1. juli 2002, først er berettiget til kontanthjælp, når de har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de sidste otte år. Indtil da er de alene berettiget til starthjælp, der ligger under niveauet for kontanthjælp. Starthjælp gives således til udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer (også danskere), der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid. Udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som kommer til Danmark som eksempelvis flygtninge, og som endnu ikke har gennemført deres introduktions program, kan få introduktionsydelse (samme niveau som starthjælp) de første 3 år af deres ophold i Danmark. Formålet med disse ændringer var at motivere personer med indvandrer- og flygtninge baggrund til at søge beskæftigelse. 3 Forløberen for denne tænketank var blandt andet Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger fra 1997 samt de opfølgende analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Se Vestergaard (2008) for en gennemgang af baggrunden.

9 Baggrund og tidligere studier 9 Stramninger på flygtninge og asylområdet, herunder afskaffelse af de facto 4 flygtningebegrebet, en skærpelse af kravene til opnåelse af permanent opholdstilladelse samt skrappere regler for afviste asylansøgere. Stramninger af reglerne for familiesammenføring, hvor betingelserne for at få en ægtefælle eller sambo 5 bosat i udlandet til Danmark blev skærpet. Det indebar et krav om, at både den herboende og den udenlandske ægtefælle skal være fyldt 24 år, og at den samlede tilknytning til Danmark (blandt andet målt som antal år bosat i landet) 6 skal være større end tilknytningen til det andet land. Dette repræsenterede en stramning ift. de gældende regler, som var blevet indført i 2000, idet tilknytningen til Danmark ifølge disse blot skulle være mindst lige så stor som til det andet land. Derudover blev der stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal stille en bankgaranti på kr. 7, skal råde over en passende 8 bolig, og skal kunne forsørge den udenlandske ægtefælle sidst nævnte indebar et krav om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse inden for det seneste år. Reglerne havde dels til hensigt at begrænse antallet af familiesammenføringer, dels at styrke indsatsen mod tvangsægteskaber. Især 24-års-reglen skabte betydelig politisk og offentlig diskussion, ligesom en række internationale institutioner kritiserede den danske regering (se nedenfor). Regeringen 9 har imidlertid fastholdt 24-års-reglen og har ved gentagne lejligheder (se eksempelvis: Nielsen, 2006 og Haarder, 2009) fremhævet de positive konsekvenser af denne. 4 Herefter er det alene muligt for asylansøgere at opnå opholdstilladelse, hvis de efter internationale konventioner har krav på beskyttelse (Krüger Andreasen og Muxoll Wiberg, 2003). I den forbindelse skal det bemærkes, at i hvert fald en del af de tidligere de facto flygtninge også ville have opnået flygtningestatus under de nye regler. 5 Krav er, at ansøger og hans/hendes udenlandske sambo skal have boet sammen i mindst 1½ år. 6 Ud over det antal år, ægtefællerne har opholdt sig i henholdsvis Danmark og ægtefællens hjemland, ser man på: Hvor stor tilknytning ægtefællerne har til arbejdsmarkedet i de respektive lande, hvor mange familiemedlemmer ægtefællerne har i de respektive lande, hvor lang en uddannelse ægtefællerne har i de respektive lande, samt hvilket sprog ægtefællerne taler sammen. 7 Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt den 1. januar. I 2009 er beløbet kr. 8 En passende bolig indeholder enten et rum for hver to personer eller 20 kvadratmeter per person. Derudover skal den herboende ægtefælle have rådighed over boligen i minimum 3 år. 9 I 2005 valgte Socialdemokraterne også at støtte 24-års-reglen.

10 10 Baggrund og tidligere studier Selvom Udlændingeloven af 2002 (jf. Nilas, 2009) i høj grad udstak kursen for dansk indvandrings- og integrationspolitik, har der været en række tilføjelser og ændringer gennem årene, herunder: I 2003 blev 28-års-reglen vedtaget. Her blev det fastslået, at tilknytningskravet bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 10 Loven trådte i kraft 1. januar I 2004 blev der også indført et loft over den samlede hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og boligstøtte. Samtidig blev integrationsloven ændret, således at det blev understreget, at det endelige mål er, at indvandrere skal blive selvforsørgende via beskæftigelse. Derudover blev omfanget af introduktionsprogrammet øget fra mindst 30 timer til mindst 37 timer inkl. forberedelse, og der blev indført en kontant præmie til kommunen, når indvandreren opnåede de fastsatte målsætninger for henholdsvis danskundervisning (præmie på kr.) og beskæftigelse (præmie på kr.). I 2005 blev kontrol- og strafforanstaltninger ved uberettiget modtagelse af hjælp strammet op, og danskundervisningen af udlændinge blev styrket og fremrykket. I 2006 blev der indført en obligatorisk integrationskontrakt samt en ligeledes obligatorisk erklæring om integration og aktivt med borgerskab i det danske samfund. Tildelingen af en tidsubegrænset opholdstilladelse blev således gjort betinget af, at udlændingen havde underskrevet såvel integrationskontrakten som erklæringen om integration og aktivt statsborgerskab. Derudover blev der, som et led i den såkaldte velfærdsaftale, indført en ny ordning med mulighed for løntilskud ved ansættelse i private virksomheder, ligesom kommunerne fik mulighed for at tilbyde aktivering til personer, der ikke modtager offentlig forsørgelse. I 2008 betød EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen, at et EU-land ikke kan stille krav om, at ægtefællen til en EU-borger, der ansøger om familiesammenføring, har haft forudgående lovligt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at det forhold, at ægtefællen, der ønskes familiesammenført med eksempelvis en person med opholdstilladelse i Danmark, ikke forud har haft lovligt ophold i noget EU land, ikke må have betydning for, om familiesammenføring kan opnås eller ej. Samlet set er reglerne for indvandring og opnåelse af dansk statsborgerskab løbende blevet strammet fra Formålet har været at sikre, at ressourcestærke indvandrere har størst mulighed for at komme til landet og senere opnå dansk 10 Herudover blev forsørgelseskravet udbredt til også at omfatte familiesammenføring for nordiske statsborgere.

11 Baggrund og tidligere studier 11 statsborgerskab, mens de mindre ressourcestærkes adgang begrænses (Stenild og Martens, 2009) Tidligere studier af 24-års-reglen mv. De eksisterende studier af konsekvenserne af stramningerne i familie sam menførings reglerne har først og fremmest haft fokus på ændringerne i 2002 og især indførelsen af 24-års-reglen. Allerede et år efter vedtagelsen af VK-regeringens udlændingeudspil En ny udlændingepolitik analyserede Andersen og Pedersen (2003), om stramningen af udlændingeloven havde ført til ændringer i indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre. Andersen og Pedersens analyse er baseret på en sammenligning af ægteskabs mønstre før og efter lovændringen, hvor situationen efter ændringen er repræsenteret ved data fra andet halvår af 2002, idet det udnyttes, at ændringen af loven trådte i kraft den 1. juli Andersen og Pedersen (2003) finder, at der er sket store ændringer i ægteskabsmønstrene blandt herboende udlændinge fra mindre udviklede lande. Fra første til andet halvår af 2002 faldt antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, således fra til 289. Ændringerne omfatter imidlertid både personer over og under 24 år, hvilket Andersen og Pedersen (2003) fortolker som en konsekvens af de andre (skærpede) krav til familiesammenføring. Andersen og Pedersen bemærker imidlertid også, at den forholdsvis begrænsede periode efter ændringen samt det forhold, at ægteskabsmønstre generelt synes at være under forandring, gør det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, at de observerede ændringer skyldes 24-års-reglen. Hertil kommer, at Andersen og Pedersen (2003) hverken tager højde for sammensætningseffekter eller underkaster data en nærmere analyse med henblik på at afdække, om de observerede ændringer er statistisk signifikante. Endelig dækker undersøgelsen en periode, hvor det kan forventes, at eventuelle annonceringseffekter har spillet en rolle. VK-regeringens ønske om at begrænse antallet af familiesammenføringer blev således annonceret i januar 2002, mens den endelige lovgivning på området først blev vedtaget 1. juli På den baggrund vil det ikke overraske, såfremt antallet af ægteskaber med udlændinge og efterfølgende ansøgninger om familiesammenføring var særligt højt i det første halvår af I løbet af udkom en række studier, der især fokuserede på de menneskeretslige dimensioner af udlændingeloven, herunder i særdeleshed af 24-års-reglen. Således konkluderede Institut for Menneskerettigheder (IMR, 2004), FN s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR, 2004) og Europarådet (Europarådet, 2004) alle, at 24-års-reglen er i strid med internationale konventioner. I alle tilfælde tilbageviste den danske regering

12 12 Baggrund og tidligere studier kritikken og afviste at fjerne eller ændre 24-års-reglen, der af regeringen blev vurderet som værende på den sikre side af internationale love og konventioner. Institut for Menneskerettigheder reviderede efterfølgende deres opfattelse (IMR, 2005), idet det vurderes, at selve 24-års-reglen ikke er i strid med internationale konventioner, mens det dog fastholdes, at administrationen af denne sammenholdt med det skærpede tilknytningskrav kan være i strid med de internationale konventioner. Analysen af Skyt Nielsen, Smith og Celikaksoy (2007) fokuserer på konsekvenserne af 24-års-reglen for de unges uddannelsesadfærd frem for dens juridiske og retslige grundlag. Grundtesen i denne analyse er, at indførelsen af 24-års-reglen kan have positive konsekvenser for de muligheder, som unge mennesker med ind vandrerbag grund har for at gennemføre en uddannelse, idet de ikke længere i samme omfang bliver tvunget til at afbryde et uddannelsesforløb for at forsørge en (udenlandsk) ægtefælle. På baggrund af data fra perioden finder Skyt Nielsen m.fl., at 24-årsreglen har haft en dramatisk effekt på ægteskabs mønstrene blandt unge mennesker med indvandrerbaggrund, idet andelen af årige mænd, der bliver gift i løbet af et år efter indførelsen af loven, falder fra 6 til 2 pct. Det tilsvarende fald for unge kvinder er fra 12 til 4 pct. en udvikling Skyt Nielsen m.fl. stort set tilskriver (eng: almost entirely explained by ) 24-års-reglen. I forhold til konsekvenserne af 24-års-reglen for uddannelsesniveauet for unge med indvandrerbaggrund finder Skyt Nielsen m.fl., at andelen af unge mænd, der vælger at afslutte deres uddannelses forløb efter folkeskolen, falder markant (20 pct. færre) og signifikant, mens en tilsvarende signifikant effekt ikke kan findes for unge kvinder. Undtagelsen er de tyrkiske kvinder og de helt unge årige indvandrerkvinder, hvor mønstret fra mændene gentages: Flere bliver i uddannelsessystemet i takt med, at de gifter sig senere. Ovennævnte delresultat afspejler en anden generel konklusion fra analysen: At der er betydelige forskelle på tværs af oprindelseslande for såvel indvandrere som deres efterkommere måske ikke overraskende er effekten af hjemlandet stadig markant efter flere år i Danmark. Skyt Nielsen m.fl. fortolker resultaterne som et udtryk for, at unge nygifte mænd med indvandrerbaggrund har forladt uddannelses systemet for at forsørge deres 11 Data fra 2002 analyseres ikke, idet reglen efter annoncering den 17. januar 2002 blev implementeret 1. juli 2002, hvilket som nævnt tidligere kan have medført fremrykning af eventuelt allerede planlagte ægteskaber til det første halvår af For at minimere indflydelse fra eventuelle annonceringseffekter vælger Skyt Nielsen m.fl. således at se bort fra data fra 2002 i analysen.

13 Baggrund og tidligere studier 13 familiesammenførte ægtefælle, mens kvinderne ikke ændrer deres ud dannelsesmønster, idet deres ægteskabs- og uddannelsesadfærd ser ud til at blive styret af helt andre forhold, herunder deres familiemæssige baggrund. I forhold til analysen i denne note dækker data hos Skyt Nielsen m.fl. en forholdsvis begrænset periode, hvor det kan være vanskeligt at se hele effekten af ændringerne. En stor del af de årige i 2004 vil således have været i den giftedygtige alder i en periode uden 24-års-regel, hvorfor de eventuelt allerede er blevet gift med en person bosiddende i udlandet. Fokus i analysen af Skyt Nielsen m.fl. er imidlertid også rettet mod den umiddelbare ændring i gifte- og uddannelsesadfærd ved 24-års-reglens indførelse, mens de langsigtede ændringer i ægteskabsmønsteret og indførelsen af tilknytningskravet kun indirekte behandles. 12 Sammenfattende er der således endnu ikke gennemført en analyse af konsekvenserne for unge indvandreres giftermål af tilknytningskravet og 24-års-reglen, der dækker en tilstrækkelig lang periode til at kunne analysere den samlede effekt af reformerne, og som både tager hensyn til, at tilknytningskravet bliver indført allerede i 2000, og til eksisterende trends inden for ægteskabsmønstre og sammensætningseffekter i forhold til såvel oprindelsesland som alder. 12 Effekten på uddannelse er defineret som ændringen i frafald efter folkeskolen. Som et led i følsomhedsanalyserne gennemfører Skyt Nielsen m.fl. (2007) en tilsvarende analyse, hvor mål-variablen er frafald efter gymnasiet. Her finder de, at 24-års-reglen har en betydelig og signifikant effekt på kvinders uddannelse, mens den tilsvarende effekt blandt mænd er lille og insignifikant.

14

15 Data og metode Data og metode Dette afsnit beskriver de anvendte data og analysemetoden, herunder datakilder og de antagelser, der ligger til grund for analysen Data Analysen er baseret på data fra Danmark Statistik. Disse omfatter statistik for alle personer registreret i Danmark asylansøgere undtaget og dækker perioden fra 1997 til For hvert år i den betragtede periode registreres der 1. januar oplysninger om den enkelte statsborger, herunder oplysninger om alder, civilstatus, familieforhold mv. Analysen afgrænses til at omfatte ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der ved ankomst til Danmark var under 15 år, og som herefter har været bosat i Danmark i mere end to år. Disse indvandrere betragtes, mens de er i alderen 18 til 23 år. For at kunne beskrive indvandrernes baggrund inddrages informationer om deres families oprindelsesland samt oplysninger om forældrenes uddannelsesmæs sige baggrund og deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Denne infor mation indsamles på det tidspunkt, hvor den betragtede respondent er 15 år. Efter afgrænsningen til alene at betragte årige, ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der kom til landet inden de fyldte 15, fås en stikprøve på observationer. Disse fordeler sig med cirka personer observeret i startåret (1997), hvorefter de stiger med cirka 8 pct. om året, indtil godt personer observeres i Metode I forhold til at estimere den effekt, 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet har haft på antallet af ægteskaber blandt unge med indvandrer baggrund, bør der tages højde for, at ægteskabs frekvensen vil: Variere i forhold til baggrund. Især synes ægteskabs mønstret blandt indvandrere med tyrkisk baggrund at skille sig ud. Ændre sig over tid. Data fra perioden inden indførelsen af og stramningen af tilknytningskravet indikerer således en gradvis ændring blandt unge med indvandrer baggrund et skift, der kan tolkes som en langsom og gradvis tilnærmelse til danske ægteskabsmønstre. Dertil kommer, at der med den ændrede politik på området introduceres to databrud, hvilket gør det sværere at analysere spørgsmålet. Afhænge af den enkeltes alder. Betragtes eksempelvis aldersgruppen mellem

16 16 Data og metode 18 og 23 år, synes det oplagt, at den enkeltes sandsynlighed for at blive gift afhænger meget af, om man er 18 eller 23 år gammel. Nogle af disse forhold er illustreret i resultatafsnittet, der følger efter dette afsnit. Såfremt analysen ikke tager højde for ovennævnte mulige kilder til variation, vil det ikke være muligt at foretage en retvisende estimation af effekten af tilknytningskravet og 24-års-reglen. F.eks. ville en ændring i sammensætning af gruppen af unge indvandrere i retning af, at flere kommer fra hjem med højtuddannede forældre, i sig selv give anledning til en lavere andel, der gifter sig tidligt. Denne effekt skal dog ikke tilskrives hverken tilknytningskravet eller 24-års-reglen. Ved at tage højde for en sådan mulig udvikling, kan analysen bedst muligt isolere effekten af stramningen i udlændingeloven. Hvad angår behandlingen af ændringer i antallet af ægteskaber og ægteskabsmønstre, der er uafhængige af tilknytningskravet og 24-års-reglen, er det særdeles afgørende for analysens resultat, at disse adresseres på en grundig måde. For nogle kohorter forholder det sig således, at i nogle af de år, der er observationer fra, har de været dækket af 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet, mens de ikke har været dækket af dem i andre år. For at kunne beregne effekten af reglen på disse kohorters ægteskabsmønstre, er det nødvendigt at antage noget om, hvorledes kohortens ægteskabsfrekvens ville have været, hvis ikke den havde været påvirket af disse regler. Ved beregningen af effekterne antages det således, at en kohorte ville have haft den samme vækst i andelen af gifte fra et år til det næste, som den foregående kohorte, der ikke var ramt af 24-års-reglen mv., havde. Effekten af 24-års-reglen mv. kan herefter gøres op ved at trække den estimerede udvikling i ægteskabsmønstret fra den rent faktisk observerede. Endelig tager analysen højde for den variation i ægteskabsfrekvens og -mønstre, der skyldes den enkeltes alder ved at estimere ægteskabs mønstret for hver kohorte for sig. Samlet set er analysen derfor i stand til at tage højde for en række af de forhold, der påvirker ægteskabsfrekvensen. Der tages højde for sammensætningen af gruppen af unge indvandrere med hensyn til en række baggrunds karakteristika, ligesom der også tages højde for, at ikke hele ændringen i indvandrernes ægteskabsmønstre efter 2000 og 2002 kan tilskrives tilknytningskravet og 24-årsreglen, fordi der allerede inden reglernes indførelse for nogle indvandrergrupper var et trendmæssigt fald i andelen af unge indvandrere, der giftede sig.

17 Resultater af analysen Resultater af analysen Dette afsnit indeholder en præsentation af resultaterne af den empiriske analyse af effekten af tilknytningskravet fra 2000 og 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet i 2002 på ægteskabsfrekvensen for unge med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. Effekterne af 24-års-reglen mv. vil i dette afsnit, som det også blev nævnt i foregående afsnit, udelukkende blive målt ved ændringen i ægteskabsmønstre. Af datamæssige årsager vil vi desuden i hovedsagen se på effekten på de årige. Ved tidspunktet for udførelsen af beregningerne i foråret 2009, forelå data fra Danmarks Statistiks registre kun frem til Det betyder, at de personer, der var 18 år pr. 1. januar 2003, ved udløbet af dataperioden kun netop er fyldt 23 år. Det kan derfor ikke med det nuværende datamateriale lade sig gøre at foretage en samlet analyse af, hvilken ændring af ægteskabshyppigheden indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen har medført for personer over 24 år. Be regninger for de første årige, hvoraf de fleste kun har været berørt af reformerne en del af deres voksenliv, tyder dog på, at selvom de ikke (længere) er omfattet af 24-års-reglen, så er deres ægteskabsmønster præget af tilknytningskravet Udvikling i ægteskabsindgåelse Vi indleder med at se på den aggregerede udvikling i ægteskabsindgåelse for gruppen. FIGUR 1 viser andelen af de årige, der er gift over perioden Årstallene refererer til 1. januar det pågældende år. Der er tydeligvis sket et voldsomt fald i andelen af gifte indvandrere i denne aldersgruppe, idet 5 pct. var gift i 2008, hvorimod der var 20 pct. gifte i Når der sammenlignes med danskere, ses det, at andelen af unge ikke-vestlige indvandrere, der er gift, er betydeligt større end den tilsvarende for danskere under 2 pct. af danske unge mellem 18 og 23 år er gift. FIGUR 2 viser andelen af nygifte årige og årige ikke-vestlige indvandrere i perioden Andelen af nygifte skal her forstås som den andel af de personer i populationen, der var gifte ved indgangen til året, men som var ugifte et år tidligere. De nygifte i 2003 er således gift i løbet af 2002.

Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2 og 22 Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 29 Indholdsfortegnelse

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere

Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Nyt fra Juni 29 Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere Indvandringen fra ikke-vestlige lande stiger kraftigt men efter nyt mønster. Stik mod den almindelige opfattelse, så kommer der

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 22. december 2011 Kontor: Udl.afd., Int. Ktr. Dok.: 11/106479 G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende Kommissionens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag

Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 198 Offentligt B I L A G T I L B E U Ny opgørelse af Jobindsatsmåling vedr. udenlandsk arbejdskraft, herunder med nye typer opholdsgrundlag 10. marts 2016

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Ændring af repatrieringsloven

Ændring af repatrieringsloven Ændring af repatrieringsloven Marts 2010 Quickguide Nye muligheder for økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til en udlændings hjemland eller tidligere opholdsland Ændring af repatrieringsloven

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere