Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002"

Transkript

1

2 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Addresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sejrøgade 11 DK-2100 Copenhagen Ø Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN Oktober 2009 Oplag: 300 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 60,00 kr. inklusive 25 % moms

3 Indhold 3 Indhold 1. Indledning Baggrund og tidligere studier Baggrund Tidligere studier af 24-års-reglen mv Data og metode Data Metode Resultater af analysen Udvikling i ægteskabsindgåelse Kohortespecifikke effekter Statistisk analyse Hvem gifter indvandrerne sig med? Sammenligning med Sverige Regler for familiesammenføring i Sverige Udviklingen i indvandreres ægteskabsfrekvens i Danmark og Sverige Konklusion Litteratur... 39

4

5 Indledning 5 1. Indledning 1 I de senere år er der indført en række stramninger i reglerne for familiesammenføring, der har haft omfattende konsekvenser for unge med indvandrerbaggrunds tilbøjelighed til at gifte sig. Pr. 31. maj 2000 indførte den daværende SR-regering det såkaldte tilknytningskrav. Tilknytningskravet betyder, at en herboende person kun kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er lige så stor som til et andet land. Siden er 24-års-reglen blevet indført som en del af VK-regeringens ændring af udlændingelovgivningen i 2002 og har fra sin ikrafttræden 1. juli 2002 været blandt de mest omdiskuterede regler i Danmark. Helt konkret betyder reglen, at man først kan blive familiesammenført til Danmark, når begge ægtefæller er fyldt 24 år. Samtidig strammes tilknytningskravet, så parrets samlede tilknytning til Danmark nu skal være større end tilknytningen til et andet land et krav, der bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 2 Formålet med 24-års-reglen og den samtidige stramning af tilknytningskravet var dels at begrænse antallet af familie sammenføringer, dels at forhindre tvangsægteskaber. Sidstnævnte blev begrundet med, at en udskydelse af giftermål, indtil den herboende er 24 år gammel, vil stille hende/ham bedre i forhold til at kunne modstå pres fra familien eller andre om at indgå et ægteskab mod sin vilje med en person fra udlandet. Dertil kommer, at undgåelse af tidlige ægteskaber blev anset for at have stor betydning for især kvinder med indvandrerbaggrunds deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet med dertil hørende bedre (og mindre omkostningsfyldt) integration til følge. Hvorvidt 24-års-reglen har haft den ønskede effekt, debatteres fortsat. Hvad angår indsatsen for at stoppe tvangsægteskaber, skyldes det selvfølgelig, at tvangsægteskaber og/eller forsøg på at omgå 24-års-reglen kun vanskeligt kan dokumenteres. Meldinger fra ressource personer med kontakt til især unge piger med indvandrer baggrund (se eksempelvis Hilstrøm og Dahlgaard, 2007 og Sareen, 2007) indikerer, at 24-års-reglen i nogle tilfælde har hjulpet, men at forsøg på omgåelse forekommer, og at tvangsægteskaber fortsat indgås. Det vil således være både vanskeligt og omkostningsfyldt at fastslå det præcise antal tvangsægteskaber, endsige om der er sket en reduktion. 1 Jens Anders Kovsted og Rasmus Højbjerg Jacobsen, begge fra Center for Economic and Business Research ved CBS, takkes for kompetent assistance ved udarbejdelse af manuskriptet. 2 Derudover stilles en række andre krav relateret til den herboende ægtefælles evne til at forsørge den udenlandske ægtefælle (se afsnit 2 for flere detaljer).

6 6 Indledning I forhold til en diskussion om, hvorvidt tilknytningskravet og 24-års-reglen har ført til en reduktion i det samlede antal af ægteskaber med personer bosiddende i udlandet og/eller ændringer i ægteskabsmønstrene for personer med indvandrerbaggrund, har de hidtidige analyser enten dækket en relativt kort periode og/eller ikke medtaget de ændringer i ægteskabsmønstre, der begyndte inden sommeren 2002, specielt i 2000 men også tidligere, og som må formodes stadig at påvirke personer med indvandrerbaggrund. På den baggrund vil denne analyse klarlægge, hvordan antal ægteskaber blandt unge i alderen 18 til 23 år med indvandrer baggrund er blevet påvirket af tilknytningskravet og 24-års-reglen. Resultaterne af analysen er interessante, fordi de dels kan vise, om stramningerne har haft den fra politisk hold ønskede effekt i forhold til én af de to centrale målsætninger, dels fordi ægteskabs mønstre har vist sig at have indflydelse på den chance, som unge med indvandrerbaggrund har for at gennemføre en uddannelse, begå sig på det danske arbejdsmarked og i det hele taget blive integreret i det danske samfund. Analysen adskiller sig fra tidligere gennemførte analyser, idet den både er baseret på data fra en betydeligt længere periode, og der tages højde for bagvedliggende generelle udviklingstendenser i ægteskabsmønstre samt for potentielle effekter relateret til oprindelses land samt alder. Derudover sammenlignes udviklingen i antal ægteskaber og ægteskabsmønstre blandt danske unge med indvandrerbaggrund med udviklingen blandt tilsvarende svenske unge med indvandrerbaggrund. Rapporten er struktureret som følger: Efter denne korte indledning følger afsnit 2, der beskriver baggrunden for at indføre 24-års-reglen, stramningerne af tilknytningskravet samt andre relevante ændringer af udlændingelovgivningen samt allerede eksisterende analyser af 24-års-reglen. Herefter vil afsnit 3 beskrive de data, der ligger til grund for analysen samt den anvendte metode, hvorefter afsnit 4 præsenterer resultaterne af analysen. Derefter beskriver afsnit 5 en foreløbig analyse af, hvem personer med indvandrerbaggrund gifter sig med, mens afsnit 6 sammenligner antallet af ægteskaber i Danmark og Sverige. Endelig konkluderer og perspektiverer afsnit 7. Redaktionen er afsluttet juni 2009.

7 Baggrund og tidligere studier 7 2. Baggrund og tidligere studier Dette afsnit beskriver baggrunden og konteksten for indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen samt giver en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete regler. Endelig gives en oversigt over tidligere studier af konsekvenserne af de indførte stramninger. Studier som først og fremmest omhandler indførelsen af 24-års-reglen Baggrund Selvom regeringsskiftet i 2001 (jf. Nilas, 2009 samt Stenild og Martens, 2009) i høj grad satte en ny kurs inden for indvandrings- og integrationspolitikken, indtraf de første ændringer allerede to år forinden med vedtagelsen af den første samlede integrationslov i Før 1999 stod Dansk Flygtningehjælp med hovedansvaret for integrationsindsatsen, der i hovedsagen rettede sig mod flygtninge og familie sammenførte til flygtninge. Målsætningen for det daværende 1½ år lange integrationsprogram var at opnå beskæftigelse eller videre uddannelse for flygtningene og deres familier. Der var imidlertid en række problemer, herunder en meget lav beskæftigelsesgrad blandt udlændinge, samt en verserende konflikt om, hvem der havde ansvaret for danskundervisningen (Stenild og Martens, 2009). Vedtagelsen af den nye, samlede integrationslov i 1999 var således et brud med tidligere praksis og betød blandt andet, at der blev indført en tvungen fordeling af flygtninge til kommunerne, der overtog ansvaret fra Dansk Flygtningehjælp. Kommunerne fik i den forbindelse også ansvaret for at skaffe sprogundervisning, bolig og arbejde til flygtninge. Derudover blev introduktionsprogrammet forlænget til 3 år, og omfanget blev fastsat til mindst 30 timer om ugen. Desuden blev integrationsprogrammet nu også tilbudt alle ikke-eu borgere, der ønskede det, og som ikke kunne finde beskæftigelse. Endelig blev en særlig introduktionsydelse til personer omfattet af førnævnte introduktionsprogrammer indført. Denne ydelse var som udgangs punkt betydeligt lavere end niveauet for kontanthjælp, hvilket var i strid med EUreglerne, hvorfor niveauet blev ændret i 2000 således, at det kom på niveau med kontanthjælpen. I 2000 indførte SR-regeringen derudover tilknytningskravet, der slog fast, at familiesammenføring alene var tilladt i situationer, hvor det kommende (ægte) pars samlede tilknytning var lige så stor til Danmark som til det land, hvorfra den i udlandet bosiddende ægtefælle kom. Endelig nedsatte Indenrigsministeren i

8 8 Baggrund og tidligere studier 2000 også en tænketank med henblik på at analysere og kvantificere de arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede udfordringer ved indvandring og integration. 3 Ved regeringsskiftet i 2001 overtog det nyetablerede Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration tænketanken og kunne således kort efter præsentere beregninger og analyser. Her fandt man blandt andet, at det forhold, at indvandrere i gennemsnit havde ringere arbejdsmarkedskvalifikationer end danskerne, kostede staten milliarder kr. årligt, og at halvdelen af alle kontanthjælps modtagere i 2030, i fravær af indgreb, ville være indvandrere eller efterkommere af indvandrere (Kærgård, 2009). Den lave beskæftigelse blandt personer med indvandrerbaggrund blev sammen holdt med det meget høje antal familiesammenføringer opfattet som en trussel mod velfærdssamfundets fortsatte eksistens. På den baggrund annoncerede VK-regeringen i januar 2002 en række markante ændringer af indvandrerlovgivningen. Ændringer der primært rettede sig mod at begrænse antallet af udlændinge, der kom til Danmark via familiesammenføringer. En reduktion af antallet af nye flygtninge og indvandrere blev derudover fremhævet som en måde, hvorpå man kunne sikre de nødvendige ressourcer til integrationen af de udlændinge, der allerede var i landet (Stenild og Martens, 2009). Ændringerne på flygtninge- og indvandrerområdet, som er indgående beskrevet i Christensen m. fl. (2006), indebar blandt andet: Stramninger på kontanthjælpsområdet, herunder at indvandrere, der kom til Danmark efter 1. juli 2002, først er berettiget til kontanthjælp, når de har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de sidste otte år. Indtil da er de alene berettiget til starthjælp, der ligger under niveauet for kontanthjælp. Starthjælp gives således til udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som har færdiggjort deres introduktionsprogram, samt til andre personer (også danskere), der ikke har opholdt sig i Danmark i længere tid. Udlændinge fra lande uden for Norden og EU, som kommer til Danmark som eksempelvis flygtninge, og som endnu ikke har gennemført deres introduktions program, kan få introduktionsydelse (samme niveau som starthjælp) de første 3 år af deres ophold i Danmark. Formålet med disse ændringer var at motivere personer med indvandrer- og flygtninge baggrund til at søge beskæftigelse. 3 Forløberen for denne tænketank var blandt andet Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger fra 1997 samt de opfølgende analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Se Vestergaard (2008) for en gennemgang af baggrunden.

9 Baggrund og tidligere studier 9 Stramninger på flygtninge og asylområdet, herunder afskaffelse af de facto 4 flygtningebegrebet, en skærpelse af kravene til opnåelse af permanent opholdstilladelse samt skrappere regler for afviste asylansøgere. Stramninger af reglerne for familiesammenføring, hvor betingelserne for at få en ægtefælle eller sambo 5 bosat i udlandet til Danmark blev skærpet. Det indebar et krav om, at både den herboende og den udenlandske ægtefælle skal være fyldt 24 år, og at den samlede tilknytning til Danmark (blandt andet målt som antal år bosat i landet) 6 skal være større end tilknytningen til det andet land. Dette repræsenterede en stramning ift. de gældende regler, som var blevet indført i 2000, idet tilknytningen til Danmark ifølge disse blot skulle være mindst lige så stor som til det andet land. Derudover blev der stillet krav om, at den herboende ægtefælle skal stille en bankgaranti på kr. 7, skal råde over en passende 8 bolig, og skal kunne forsørge den udenlandske ægtefælle sidst nævnte indebar et krav om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse inden for det seneste år. Reglerne havde dels til hensigt at begrænse antallet af familiesammenføringer, dels at styrke indsatsen mod tvangsægteskaber. Især 24-års-reglen skabte betydelig politisk og offentlig diskussion, ligesom en række internationale institutioner kritiserede den danske regering (se nedenfor). Regeringen 9 har imidlertid fastholdt 24-års-reglen og har ved gentagne lejligheder (se eksempelvis: Nielsen, 2006 og Haarder, 2009) fremhævet de positive konsekvenser af denne. 4 Herefter er det alene muligt for asylansøgere at opnå opholdstilladelse, hvis de efter internationale konventioner har krav på beskyttelse (Krüger Andreasen og Muxoll Wiberg, 2003). I den forbindelse skal det bemærkes, at i hvert fald en del af de tidligere de facto flygtninge også ville have opnået flygtningestatus under de nye regler. 5 Krav er, at ansøger og hans/hendes udenlandske sambo skal have boet sammen i mindst 1½ år. 6 Ud over det antal år, ægtefællerne har opholdt sig i henholdsvis Danmark og ægtefællens hjemland, ser man på: Hvor stor tilknytning ægtefællerne har til arbejdsmarkedet i de respektive lande, hvor mange familiemedlemmer ægtefællerne har i de respektive lande, hvor lang en uddannelse ægtefællerne har i de respektive lande, samt hvilket sprog ægtefællerne taler sammen. 7 Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt den 1. januar. I 2009 er beløbet kr. 8 En passende bolig indeholder enten et rum for hver to personer eller 20 kvadratmeter per person. Derudover skal den herboende ægtefælle have rådighed over boligen i minimum 3 år. 9 I 2005 valgte Socialdemokraterne også at støtte 24-års-reglen.

10 10 Baggrund og tidligere studier Selvom Udlændingeloven af 2002 (jf. Nilas, 2009) i høj grad udstak kursen for dansk indvandrings- og integrationspolitik, har der været en række tilføjelser og ændringer gennem årene, herunder: I 2003 blev 28-års-reglen vedtaget. Her blev det fastslået, at tilknytningskravet bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab eller haft lovligt ophold i Danmark i 28 år. 10 Loven trådte i kraft 1. januar I 2004 blev der også indført et loft over den samlede hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og boligstøtte. Samtidig blev integrationsloven ændret, således at det blev understreget, at det endelige mål er, at indvandrere skal blive selvforsørgende via beskæftigelse. Derudover blev omfanget af introduktionsprogrammet øget fra mindst 30 timer til mindst 37 timer inkl. forberedelse, og der blev indført en kontant præmie til kommunen, når indvandreren opnåede de fastsatte målsætninger for henholdsvis danskundervisning (præmie på kr.) og beskæftigelse (præmie på kr.). I 2005 blev kontrol- og strafforanstaltninger ved uberettiget modtagelse af hjælp strammet op, og danskundervisningen af udlændinge blev styrket og fremrykket. I 2006 blev der indført en obligatorisk integrationskontrakt samt en ligeledes obligatorisk erklæring om integration og aktivt med borgerskab i det danske samfund. Tildelingen af en tidsubegrænset opholdstilladelse blev således gjort betinget af, at udlændingen havde underskrevet såvel integrationskontrakten som erklæringen om integration og aktivt statsborgerskab. Derudover blev der, som et led i den såkaldte velfærdsaftale, indført en ny ordning med mulighed for løntilskud ved ansættelse i private virksomheder, ligesom kommunerne fik mulighed for at tilbyde aktivering til personer, der ikke modtager offentlig forsørgelse. I 2008 betød EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen, at et EU-land ikke kan stille krav om, at ægtefællen til en EU-borger, der ansøger om familiesammenføring, har haft forudgående lovligt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at det forhold, at ægtefællen, der ønskes familiesammenført med eksempelvis en person med opholdstilladelse i Danmark, ikke forud har haft lovligt ophold i noget EU land, ikke må have betydning for, om familiesammenføring kan opnås eller ej. Samlet set er reglerne for indvandring og opnåelse af dansk statsborgerskab løbende blevet strammet fra Formålet har været at sikre, at ressourcestærke indvandrere har størst mulighed for at komme til landet og senere opnå dansk 10 Herudover blev forsørgelseskravet udbredt til også at omfatte familiesammenføring for nordiske statsborgere.

11 Baggrund og tidligere studier 11 statsborgerskab, mens de mindre ressourcestærkes adgang begrænses (Stenild og Martens, 2009) Tidligere studier af 24-års-reglen mv. De eksisterende studier af konsekvenserne af stramningerne i familie sam menførings reglerne har først og fremmest haft fokus på ændringerne i 2002 og især indførelsen af 24-års-reglen. Allerede et år efter vedtagelsen af VK-regeringens udlændingeudspil En ny udlændingepolitik analyserede Andersen og Pedersen (2003), om stramningen af udlændingeloven havde ført til ændringer i indvandreres og efterkommeres ægteskabsmønstre. Andersen og Pedersens analyse er baseret på en sammenligning af ægteskabs mønstre før og efter lovændringen, hvor situationen efter ændringen er repræsenteret ved data fra andet halvår af 2002, idet det udnyttes, at ændringen af loven trådte i kraft den 1. juli Andersen og Pedersen (2003) finder, at der er sket store ændringer i ægteskabsmønstrene blandt herboende udlændinge fra mindre udviklede lande. Fra første til andet halvår af 2002 faldt antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der blev gift med en person bosat i udlandet, således fra til 289. Ændringerne omfatter imidlertid både personer over og under 24 år, hvilket Andersen og Pedersen (2003) fortolker som en konsekvens af de andre (skærpede) krav til familiesammenføring. Andersen og Pedersen bemærker imidlertid også, at den forholdsvis begrænsede periode efter ændringen samt det forhold, at ægteskabsmønstre generelt synes at være under forandring, gør det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, at de observerede ændringer skyldes 24-års-reglen. Hertil kommer, at Andersen og Pedersen (2003) hverken tager højde for sammensætningseffekter eller underkaster data en nærmere analyse med henblik på at afdække, om de observerede ændringer er statistisk signifikante. Endelig dækker undersøgelsen en periode, hvor det kan forventes, at eventuelle annonceringseffekter har spillet en rolle. VK-regeringens ønske om at begrænse antallet af familiesammenføringer blev således annonceret i januar 2002, mens den endelige lovgivning på området først blev vedtaget 1. juli På den baggrund vil det ikke overraske, såfremt antallet af ægteskaber med udlændinge og efterfølgende ansøgninger om familiesammenføring var særligt højt i det første halvår af I løbet af udkom en række studier, der især fokuserede på de menneskeretslige dimensioner af udlændingeloven, herunder i særdeleshed af 24-års-reglen. Således konkluderede Institut for Menneskerettigheder (IMR, 2004), FN s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR, 2004) og Europarådet (Europarådet, 2004) alle, at 24-års-reglen er i strid med internationale konventioner. I alle tilfælde tilbageviste den danske regering

12 12 Baggrund og tidligere studier kritikken og afviste at fjerne eller ændre 24-års-reglen, der af regeringen blev vurderet som værende på den sikre side af internationale love og konventioner. Institut for Menneskerettigheder reviderede efterfølgende deres opfattelse (IMR, 2005), idet det vurderes, at selve 24-års-reglen ikke er i strid med internationale konventioner, mens det dog fastholdes, at administrationen af denne sammenholdt med det skærpede tilknytningskrav kan være i strid med de internationale konventioner. Analysen af Skyt Nielsen, Smith og Celikaksoy (2007) fokuserer på konsekvenserne af 24-års-reglen for de unges uddannelsesadfærd frem for dens juridiske og retslige grundlag. Grundtesen i denne analyse er, at indførelsen af 24-års-reglen kan have positive konsekvenser for de muligheder, som unge mennesker med ind vandrerbag grund har for at gennemføre en uddannelse, idet de ikke længere i samme omfang bliver tvunget til at afbryde et uddannelsesforløb for at forsørge en (udenlandsk) ægtefælle. På baggrund af data fra perioden finder Skyt Nielsen m.fl., at 24-årsreglen har haft en dramatisk effekt på ægteskabs mønstrene blandt unge mennesker med indvandrerbaggrund, idet andelen af årige mænd, der bliver gift i løbet af et år efter indførelsen af loven, falder fra 6 til 2 pct. Det tilsvarende fald for unge kvinder er fra 12 til 4 pct. en udvikling Skyt Nielsen m.fl. stort set tilskriver (eng: almost entirely explained by ) 24-års-reglen. I forhold til konsekvenserne af 24-års-reglen for uddannelsesniveauet for unge med indvandrerbaggrund finder Skyt Nielsen m.fl., at andelen af unge mænd, der vælger at afslutte deres uddannelses forløb efter folkeskolen, falder markant (20 pct. færre) og signifikant, mens en tilsvarende signifikant effekt ikke kan findes for unge kvinder. Undtagelsen er de tyrkiske kvinder og de helt unge årige indvandrerkvinder, hvor mønstret fra mændene gentages: Flere bliver i uddannelsessystemet i takt med, at de gifter sig senere. Ovennævnte delresultat afspejler en anden generel konklusion fra analysen: At der er betydelige forskelle på tværs af oprindelseslande for såvel indvandrere som deres efterkommere måske ikke overraskende er effekten af hjemlandet stadig markant efter flere år i Danmark. Skyt Nielsen m.fl. fortolker resultaterne som et udtryk for, at unge nygifte mænd med indvandrerbaggrund har forladt uddannelses systemet for at forsørge deres 11 Data fra 2002 analyseres ikke, idet reglen efter annoncering den 17. januar 2002 blev implementeret 1. juli 2002, hvilket som nævnt tidligere kan have medført fremrykning af eventuelt allerede planlagte ægteskaber til det første halvår af For at minimere indflydelse fra eventuelle annonceringseffekter vælger Skyt Nielsen m.fl. således at se bort fra data fra 2002 i analysen.

13 Baggrund og tidligere studier 13 familiesammenførte ægtefælle, mens kvinderne ikke ændrer deres ud dannelsesmønster, idet deres ægteskabs- og uddannelsesadfærd ser ud til at blive styret af helt andre forhold, herunder deres familiemæssige baggrund. I forhold til analysen i denne note dækker data hos Skyt Nielsen m.fl. en forholdsvis begrænset periode, hvor det kan være vanskeligt at se hele effekten af ændringerne. En stor del af de årige i 2004 vil således have været i den giftedygtige alder i en periode uden 24-års-regel, hvorfor de eventuelt allerede er blevet gift med en person bosiddende i udlandet. Fokus i analysen af Skyt Nielsen m.fl. er imidlertid også rettet mod den umiddelbare ændring i gifte- og uddannelsesadfærd ved 24-års-reglens indførelse, mens de langsigtede ændringer i ægteskabsmønsteret og indførelsen af tilknytningskravet kun indirekte behandles. 12 Sammenfattende er der således endnu ikke gennemført en analyse af konsekvenserne for unge indvandreres giftermål af tilknytningskravet og 24-års-reglen, der dækker en tilstrækkelig lang periode til at kunne analysere den samlede effekt af reformerne, og som både tager hensyn til, at tilknytningskravet bliver indført allerede i 2000, og til eksisterende trends inden for ægteskabsmønstre og sammensætningseffekter i forhold til såvel oprindelsesland som alder. 12 Effekten på uddannelse er defineret som ændringen i frafald efter folkeskolen. Som et led i følsomhedsanalyserne gennemfører Skyt Nielsen m.fl. (2007) en tilsvarende analyse, hvor mål-variablen er frafald efter gymnasiet. Her finder de, at 24-års-reglen har en betydelig og signifikant effekt på kvinders uddannelse, mens den tilsvarende effekt blandt mænd er lille og insignifikant.

14

15 Data og metode Data og metode Dette afsnit beskriver de anvendte data og analysemetoden, herunder datakilder og de antagelser, der ligger til grund for analysen Data Analysen er baseret på data fra Danmark Statistik. Disse omfatter statistik for alle personer registreret i Danmark asylansøgere undtaget og dækker perioden fra 1997 til For hvert år i den betragtede periode registreres der 1. januar oplysninger om den enkelte statsborger, herunder oplysninger om alder, civilstatus, familieforhold mv. Analysen afgrænses til at omfatte ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der ved ankomst til Danmark var under 15 år, og som herefter har været bosat i Danmark i mere end to år. Disse indvandrere betragtes, mens de er i alderen 18 til 23 år. For at kunne beskrive indvandrernes baggrund inddrages informationer om deres families oprindelsesland samt oplysninger om forældrenes uddannelsesmæs sige baggrund og deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Denne infor mation indsamles på det tidspunkt, hvor den betragtede respondent er 15 år. Efter afgrænsningen til alene at betragte årige, ikke-vestlige efterkommere og indvandrere, der kom til landet inden de fyldte 15, fås en stikprøve på observationer. Disse fordeler sig med cirka personer observeret i startåret (1997), hvorefter de stiger med cirka 8 pct. om året, indtil godt personer observeres i Metode I forhold til at estimere den effekt, 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet har haft på antallet af ægteskaber blandt unge med indvandrer baggrund, bør der tages højde for, at ægteskabs frekvensen vil: Variere i forhold til baggrund. Især synes ægteskabs mønstret blandt indvandrere med tyrkisk baggrund at skille sig ud. Ændre sig over tid. Data fra perioden inden indførelsen af og stramningen af tilknytningskravet indikerer således en gradvis ændring blandt unge med indvandrer baggrund et skift, der kan tolkes som en langsom og gradvis tilnærmelse til danske ægteskabsmønstre. Dertil kommer, at der med den ændrede politik på området introduceres to databrud, hvilket gør det sværere at analysere spørgsmålet. Afhænge af den enkeltes alder. Betragtes eksempelvis aldersgruppen mellem

16 16 Data og metode 18 og 23 år, synes det oplagt, at den enkeltes sandsynlighed for at blive gift afhænger meget af, om man er 18 eller 23 år gammel. Nogle af disse forhold er illustreret i resultatafsnittet, der følger efter dette afsnit. Såfremt analysen ikke tager højde for ovennævnte mulige kilder til variation, vil det ikke være muligt at foretage en retvisende estimation af effekten af tilknytningskravet og 24-års-reglen. F.eks. ville en ændring i sammensætning af gruppen af unge indvandrere i retning af, at flere kommer fra hjem med højtuddannede forældre, i sig selv give anledning til en lavere andel, der gifter sig tidligt. Denne effekt skal dog ikke tilskrives hverken tilknytningskravet eller 24-års-reglen. Ved at tage højde for en sådan mulig udvikling, kan analysen bedst muligt isolere effekten af stramningen i udlændingeloven. Hvad angår behandlingen af ændringer i antallet af ægteskaber og ægteskabsmønstre, der er uafhængige af tilknytningskravet og 24-års-reglen, er det særdeles afgørende for analysens resultat, at disse adresseres på en grundig måde. For nogle kohorter forholder det sig således, at i nogle af de år, der er observationer fra, har de været dækket af 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet, mens de ikke har været dækket af dem i andre år. For at kunne beregne effekten af reglen på disse kohorters ægteskabsmønstre, er det nødvendigt at antage noget om, hvorledes kohortens ægteskabsfrekvens ville have været, hvis ikke den havde været påvirket af disse regler. Ved beregningen af effekterne antages det således, at en kohorte ville have haft den samme vækst i andelen af gifte fra et år til det næste, som den foregående kohorte, der ikke var ramt af 24-års-reglen mv., havde. Effekten af 24-års-reglen mv. kan herefter gøres op ved at trække den estimerede udvikling i ægteskabsmønstret fra den rent faktisk observerede. Endelig tager analysen højde for den variation i ægteskabsfrekvens og -mønstre, der skyldes den enkeltes alder ved at estimere ægteskabs mønstret for hver kohorte for sig. Samlet set er analysen derfor i stand til at tage højde for en række af de forhold, der påvirker ægteskabsfrekvensen. Der tages højde for sammensætningen af gruppen af unge indvandrere med hensyn til en række baggrunds karakteristika, ligesom der også tages højde for, at ikke hele ændringen i indvandrernes ægteskabsmønstre efter 2000 og 2002 kan tilskrives tilknytningskravet og 24-årsreglen, fordi der allerede inden reglernes indførelse for nogle indvandrergrupper var et trendmæssigt fald i andelen af unge indvandrere, der giftede sig.

17 Resultater af analysen Resultater af analysen Dette afsnit indeholder en præsentation af resultaterne af den empiriske analyse af effekten af tilknytningskravet fra 2000 og 24-års-reglen og stramningen af tilknytningskravet i 2002 på ægteskabsfrekvensen for unge med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. Effekterne af 24-års-reglen mv. vil i dette afsnit, som det også blev nævnt i foregående afsnit, udelukkende blive målt ved ændringen i ægteskabsmønstre. Af datamæssige årsager vil vi desuden i hovedsagen se på effekten på de årige. Ved tidspunktet for udførelsen af beregningerne i foråret 2009, forelå data fra Danmarks Statistiks registre kun frem til Det betyder, at de personer, der var 18 år pr. 1. januar 2003, ved udløbet af dataperioden kun netop er fyldt 23 år. Det kan derfor ikke med det nuværende datamateriale lade sig gøre at foretage en samlet analyse af, hvilken ændring af ægteskabshyppigheden indførelsen af tilknytningskravet og 24-års-reglen har medført for personer over 24 år. Be regninger for de første årige, hvoraf de fleste kun har været berørt af reformerne en del af deres voksenliv, tyder dog på, at selvom de ikke (længere) er omfattet af 24-års-reglen, så er deres ægteskabsmønster præget af tilknytningskravet Udvikling i ægteskabsindgåelse Vi indleder med at se på den aggregerede udvikling i ægteskabsindgåelse for gruppen. FIGUR 1 viser andelen af de årige, der er gift over perioden Årstallene refererer til 1. januar det pågældende år. Der er tydeligvis sket et voldsomt fald i andelen af gifte indvandrere i denne aldersgruppe, idet 5 pct. var gift i 2008, hvorimod der var 20 pct. gifte i Når der sammenlignes med danskere, ses det, at andelen af unge ikke-vestlige indvandrere, der er gift, er betydeligt større end den tilsvarende for danskere under 2 pct. af danske unge mellem 18 og 23 år er gift. FIGUR 2 viser andelen af nygifte årige og årige ikke-vestlige indvandrere i perioden Andelen af nygifte skal her forstås som den andel af de personer i populationen, der var gifte ved indgangen til året, men som var ugifte et år tidligere. De nygifte i 2003 er således gift i løbet af 2002.

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN? Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2011 SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET UNDERSØGELSE AF PENDLERES GRÆNSE- BEVÆGELSER - HVORFOR FLYTTE FRA DANMARK OG TILBAGE IGEN?

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere