MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN"

Transkript

1 MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget lavt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN UDGIVET: 20. MAJ 2010 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Pattegrise og Smågrise Sundhed/Veterinært Sammendrag Denne undersøgelse tyder på, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I besætninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia i farestalden vil det måske ved målrettet styring af smittepresset i farestalden sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og smågrisestald være muligt at begrænse tabene som følge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter fravænning. I én besætning tyder undersøgelser på at smitten i smågrisestalden kan komme fra både de indsatte grise og fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion. Andelen af søer og pattegrise som er seropositive overfor Lawsonia intracellularis (LI) (Lawsonia) blev undersøgt i 7 besætninger: 4 med og 3 uden behandlingskrævende Lawsonia diarre i smågriseperioden. Søer blev undersøgt midt i drægtighedsperioden, efter faring og ved fravænning. Pattegrisene blev undersøgt midt i dieperioden og ved fravænning. I én problembesætninger blev 2 hold af søer og grise undersøgt med ca. 1 års mellemrum. I én besætning med behandlingskrævende diarré blev grisene fulgt efter fravænning. De fleste søer, som blev testet midt i drægtighedsperioden, var LI seropositive ( %). Der var signifikant flere seropopositive søer i drægtighedstalden i problembesætningerne sammenlignet med besætningerne uden diarré. Der var ca. 30 procentpoint færre seropositive grise i besætninger uden behandlingskrævende Lawsonia diarre. Forskellene var statistisk sikre, både 2 uger efter fødslen og ved fravænning. I en besætning steg antallet af seropositive grise, mens det i de andre undersøgte besætninger faldt. Stigningen i andelen af seropositive dyr kan tolkes som en aktiv infektion i de undersøgte grise. En faldende andel af seropositive grise tyder på, at SIDE 1

2 råmælksantistofferne forsvinder hen mod fravænning, og at der på dette tidspunkt ikke er nogen aktiv Lawsoniainfektion. Baggrund Størstedelen at medicinforbruget til behandling af Lawsoniadiarré ligger i perioden 7-30 kg, og de fleste undersøgelser fokuserer især på udskillelsen af LI i smågrise, ungsvin og slagtesvin. Sammenhængen mellem soens serologiske- og udskiller status ved faring samt evt. overførsel af bakterien til afkom er langt dårligere belyst. En enkelt dansk undersøgelse viste, at den gennemsnitlige andel af Lawsoniaudskillere i 8 kronisk inficerede sobesætninger var ca. 7 % hos søer med pattegrise, 10 % hos pattegrise (7-30 dage), 16 % dage efter fravænning og 26 % hos ung og slagtesvin (1). I besætninger, hvor der er påvist større forekomst af Lawsonia hos søer og pattegrise, kan en tidlig indsats inden fravænning måske være en løsning, idet reduktion af smitten fra so til gris muligvis kan medvirke til at reducere medicinforbruget og til bekæmpelse af Lawsoniadiarré efter fravænning. Formål Undersøgelsens to formål var: 1. At få klarlagt forekomsten af Lawsonia hos søer og pattegrise samt betydningen heraf for Lawsoniaproblemer efter fravænning. Hypotesen er, at i problembesætninger er flere pattegrise smittede ved fravænning end tilsvarende grise i besætninger uden problemer. 2. At undersøge sammenhæng mellem Lawsonia smitte i grisen og i miljøet efter fravænning. Materiale og metode 1) Smitteoverførelse fra so til afkom Undersøgelsen blev gennemført i 4 problembesætninger med diarré og 3 kontrolbesætninger uden diarré, i alt 7 besætninger. Besætninger med alm. driftsform og fodring efter fravænning blev udvalgt til undersøgelsen. Ved udvælgelsen blev der ikke taget hensyn til opstaldningsforhold for søer og pattegrise. Problembesætningerne (cases): Besætninger med medicinerings programmer, hvor der uden denne medicinering vil kunne optræde grise med tydelige kliniske tegn på Lawsonia (diarré, utrivelighed, manglende tilvækst og stor vægtspredning ved afgang fra smågrisestalden). Ved den indledende screening blev utrivelige grise fra ubehandlede stier aflivet og indsendt til undersøgelse, når raske grise i samme aldersgruppe vejede kg. Alternativt blev materiale fra selvdøde grise indsendt. Der blev i problembesætninger ikke udtaget blodprøver til påvisning af antistoffer mod Lawsonia, da bakterien allerede blev påvist i de obducerede grise Kontrolbesætninger (kontrol): Besætninger uden kliniske tegn på Lawsoniaproblemer i smågriseperioden og uden forebyggende antibiotika behandlinger mod Lawsonia. I disse besætninger blev utrivelige grise (som burde veje kg sammenholdt med stifæller) som ikke havde synlige tegn på anden sygdom end diarré aflivet. For at dokumentere tilstedeværelsen af Lawsonia i kontrolbesætninger, blev der udtaget 10 blodprøver af 30 kg grise og 10 blodprøver af søer. SIDE 2

3 Prøveudtagning i alle besætninger: Prøver af søer: Blod og gødningsprøver midt i drægtighedsperioden og gentagne prøver af de samme søer ved faring og ved fravænning (Tabel 1). Prøver af pattegrise: Blod og gødningsprøver af de samme grise midt i dieperioden og ved fravænning (Tabel 1). Blodprøver blev undersøgt for Lawsoniaantistoffer ved ELISA, og gødningsprøver blev undersøgt for tilstedeværelse af bakterien med PCRtest. I én case besætning blev 2 hold grise undersøgt med ca. 1 års mellemrum. Fra alle besætninger blev grise obduceret og tarmsæt indsendt til laboratoriemæssig undersøgelser. Tabel 1. Beskrivelse af besætninger i undersøgelsen, besætningstype, størrelse, størrelse af farehold, type af drægtighedstald og antal søer og grise som er undersøgt. Besætning Case/kontrol Antal søer Drægtighedstald Antal undersøgte søer og grise K1 Kontrol 550 Løsgående 56 / 93 K2 Kontrol 750 Løsgående 52 / 122 K3 Kontrol 500 Løsgående 45/130 C1 Case 500 Løsgående 56 / 113 C2 Case 500 Løsgående 8/ 92 C3 Case 350 Bokse 72 / 107 C4 Case 340 Bokse 54 / 75 C5 Case 250 Bokse 49/ 94 2) Sammenhæng mellem lawsonia i grisen efter fravænning og forskomsten i miljøet Grisene der blev undersøgt i farestalden blev i én besætning fulgt indtil de vejede. ca. 40 kg. Der blev udtaget blod og gødningsprøver med 2-3 uger mellemrum i alt 7 gange, heraf 5 i smågrisestalden. Blodprøverne blev undersøgt for Lawsoniaantistoffer ved ELISA. Gødningsprøver blev undersøgt for tilstedværelse af levende Lawsoniabakterier med en meget følsom RNA baseret PCR, som er ca. 100 gange mere følsom end den sædvanlige standard PCR. I smågrisestaldene blev der udtaget miljøprøver som svaberprøver fra væggene, og forskellige steder på spalterne før indsættelse af grisene. Efterfølgende blev svaberprøverne udtaget samtidig med at der blev udtaget blod- og gødningsprøver af grisene. Der blev hver gang udtaget 10 prøver i to smågrisestalde. Ved hver prøveudtagning i smågrisestaldene blev prøverne udtaget de samme steder. Prøverne fra væggene blev udtaget 20 cm over gulvet og 20 cm fra hjørnet. Prøverne fra siden af spalterne blev jævnt fordelt over spaltegulvet. Prøver fra staldmiljøet blev undersøgt med samme RNA baserede-pcr. Statistik Forskelle i andelen af seropositive søer og grise er testet ved Χ 2 test. SIDE 3

4 Resultater og diskussion 1) Smitteoverførelse fra so til afkom Resultater fra indledende screening Besætning K1, K2 og K3 er kontrolbesætninger hvor der ikke behandles mod Lawsonia i smågriseperioden og hvor der ved obduktion af utrivelige grise ikke er påvist Lawsonia. Der er i blodprøver påvist antistoffer mod Lawsonia i de tre kontrolbesætninger som bevis på at infektionen var til stede i besætningen. I besætning C1, C2, C3, C4 og C5 hvor det var nødvendigt, at behandle mod diarré i smågriseperioden i de fleste ugehold, og blev der er påvist Lawsonia i flere grise, som ikke var behandlet mod sygdommen. Tabel 2. Resultater fra indledende screening af besætninger. Besætning Case/kontrol Lawsonia seropositive søer eller gylte Lawsonia seropositive grise Obduktion K1 Kontrol 5/10 positiv* 1/10 positiv 5 stk.30 kg grise LI neg K2 Kontrol 6/10 positiv 0/10 positiv 5 stk.30 kg grise LI neg K3 Kontrol 9/10 positiv 1/10 postiv 3 stk.13 kg grise LI neg C1 Case Ikke undersøgt Ikke undersøgt 3 stk.30 kg grise LI pos C2 Case Ikke undersøgt Ikke undersøgt 3 stk.30 kg grise LI pos C3 Case Ikke undersøgt Ikke undersøgt 5 stk.20 kg grise LI pos C4 Case Ikke undersøgt Ikke undersøgt 4 stk.15 kg grise LI pos C5 Case 15/20 positiv 10/20 pos 2 stk.25 kg grise LI pos Resultater fra besætningsundersøgelserne Gødningsprøver Af de ca.1700 gødningsprøver, som blev udtaget af søer og smågrise, blev der med traditionel PCR kun påvist LI i mindre end 1 % af prøverne På grund af de få positive prøver er der ikke foretaget yderligere opgørelser af gødningsprøverne. De få positive gødningsprøver som her blev fundet ved PCR er ikke i overenstemmelse med en tidligere dansk undersøgelse hvor den gennemsnitlige andel Lawsonia udskillere i 8 kronisk inficerede sobesætninger var ca. 7 % hos søer med pattegrise og 10 % hos pattegrise (1). I den tidligere undersøgelse blev der anvendt en anden type PCR undersøgelse. Dette kan måske forklare noget af forskellen i resultaterne. Blodprøver De fleste søer, som blev testet midt i drægtighedsperioden, var LI seropositive (52 %-93 %, se Figur 1). I kontrolbesætningerne var der midt i drægtighedsperioden gennemsnitlig 69 % positive søer og i besætninger hvor der skulle behandles mod diarré var der 80 % positive. Denne forskel var statistisk signifikant (P=0,03) men skyldes hovedsagelig 93 % positive i besætning C1. Ved faring var der i kontrolbesætningerne 52 % positive søer og i besætninger med behandlingskrævende diarré 56 % positive. Ved fravænning var andelen af positive SIDE 4

5 henholdvis 73 % og 68 %. Der blev kun medtaget søer som blev blodprøvet både ved faring og ved fravænning. Forskelle mellem de to besætningstyper ved faring og fravænning var ikke statistik signifikante. Resultaterne er vist i Figur 1. Figur 1. Procent Lawsonia intracellularis seropositive søer i 8 besætninger. Besætning K1, K2 og K3 er kontrolbesætninger hvor det ikke var nødvendigt at behandle for diarré i smågriseperioden. Besætning C1 og C2 er den samme besætningen, hvor prøverne er udtaget på forskellige tidspunkter. I besætning C2 blev der ikke udtaget prøver i drægtighedsstalden. Billede nr I besætningerne hvor det ikke var nødvendigt at behandle mod diarré i smågriseperioden var andelen af seropositive grise 28 % ved 14 dages alderen og 16 % ved fravænning. I besætningerne med behandlingskrævende diarré i smågriseperioden var de tilsvarende tal henholdsvis 55 % og 44 %. Forskellene mellem de to besætningstyper er statistisk signifikante (P<0,0001 for begge værdier ). Forskellene mellem de to besætningstyper skyldes sandsynligvis forskelle i smittepres. Denne antagelse er i overensstemmelse med af et større smittepres forventes at give flere seropostive søer og grise. I begge typer besætninger var det generelle billede at andelen af seropositive grise var faldende fra grisene er 14 dage gamle til fravænning. Dette skyldes en naturlig nedbrydning af de råmælksantistoffer som grisene optager efter fødslen. I besætning C1 stiger andelen af seropostive grise i farestalden dog fra 58 % til 79 %. Dette tyder på, at der i denne besætning sker en smittespredning allerede i farestalden, til trods for at disse grise også har modtaget råmælksantistoffer. I denne besætning har råmælksantistofferne altså ikke været tilstrækkeligt beskyttende. Ved den senere prøveudtagning i et nyt hold i samme besætning (C2) blev der, som i de øvrige besætninger, observeret et fald i andelen af seropositive i løbet af diegivningsperioden. Det generelle billede tyder på at der enten ikke sker en smittespredning i farestalden eller hvis det sker er det på et meget lavt niveau som ikke giver anledning til stigninger i mængden af antistoffer hos grisene i farestalden. Resultaterne er vist i Figur 2. Fundet i besætning C1 er ikke i overensstemmelse med tidligere danske undersøgelser, hvor serokonverteringer sker når grisene er ca. 12 uger gamle svarende til at grisen gennemløber infektionen i smågrisestalden SIDE 5

6 Figur 2. Procent Lawsonia intracellularis seropositive pattegrise i farestalden i 8 besætninger. Besætning K1, K2 og K3 er kontrolbesætninger hvor det ikke var nødvendigt at behandle mod diarré i smågriseperioden. Besætning C1 og C2 er den samme besætning hvor prøverne er udtaget på forskellige tidspunkter. Billede nr ) Sammenhæng mellem lawsonia i grisen efter fravænning og forekomsten i miljøet I besætning C2 hvor der ved første prøverunde var en aktiv infektion i farestalden blev grisene fulgt efter fravænning frem til 40 kg. I Figur 3 er vist det gennemsnitlige antal Lawsonia bakterier i gødningen og i miljøprøverne. Der er en god sammenhæng mellem LI-udskillelsen i grisen og forekomst af bakterien i smågrisestalden (miljøprøverne). Stigningen i mængden af Lawsonia i miljøprøverne følger stigningen i udskillelsen fra grisene. Prøver udtaget før indsættelsen af grise (grisens alder = 28 dage) i stalden viser små mængder af Lawsoniabakterier (ca. 104 bakterier/gram gødning) på vægge og i gyllekanaler. Denne restsmitte kan bidrage til et højere smittepres. Men da der allerede er påvist Lawsoniabakterier i grisenes gødning ved fravænning bidrager grisene også selv til smittepresset. Figur 3. Gennemsnitlig mængde af påviste Lawoniabakterier i grise og prøver udtaget på vægge og i gyllekanaler i to smågrisestalde i besætning 2 (C2). Mængden af bakterier er vist på en skala fra 0 til 7. Værdien 1 svarer ca. til 104 bakterier /g gødning. Ved værdier under 1 er mængdebestemmelsen usikker. Da der er tale om en eksperimentel PCR til forskningsbrug er der anvendt en relativ skala som skal tages med et vist forbehold. Billede nr SIDE 6

7 Konklusion I de fleste af de undersøgte besætninger falder antallet af seropositive grise i perioden fra fødsel til fravænning i farestalden. Dette tyder på, at det normalt ikke er i farestalden smittespredning foregår. I en enkelt besætning, C1, så man dog tydelige tegn på en aktiv infektion allerede i farestalden. Ved undersøgelse af et senere hold i denne besætning var der et højt men svagt faldende antal positive grise, som tyder på at der ikke længere er en aktiv infektion i farestalden i denne besætning. Undersøgelserne i én besætning tyder på at smitten ved indsættelse i smågrisestalden kan komme både fra de indsatte grise og fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion. Der kunne i denne undersøgelse ikke findes signifikante forskelle i andelen af seropositive søer i farestalden i besætninger med og uden Lawsoniaproblemer. Der er signifikant flere seropositive søer i drægtighedsstalden og flere seropostive grise i farestalden i besætninger med Lawsonia problemer men om en forskel på ca.10 % har nogen praktisk betydning er usikkert. Denne undersøgelse tyder på, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I besætninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia vil det måske ved effektiv styring af smittepresset sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og smågrisestald være muligt at begrænse tabene som følge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter fravænning. Projektet er et samarbejdsprojekt med DTU-Vet og er gennemført med støtte fra Innovationsloven. Referencer [1] [2] [3] Møller, K., T.K. Jensen, S.E.Jorsal, (1998) Detection of Lawsonia intracellularis, in endemically infected pig herds. Proc. 15th IPVS, Birmingham, England,p. 63,. Stege, H., Jensen, T. K., Moller, K., Vestergaard, K., Baekbo, P., & Jorsal, S. E. (2004), "Infection dynamics of Lawsonia intracellularis in pig herds", Vet.Microbiol., vol. 104, no. 3-4, pp Brøgger, M. (2007) Undersøgelse af Lawsonia intracellularis smittedynamik i en besætning, samt forekomst i miljøet. Specialeopgave KU-Life OPDATERET D VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES. Tlf: Fax: en del af SIDE 7

8 Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2011 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES TLF: FAX: SIDE 8 en del af

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE

SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU

ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU LANDBRUG OG FØDEVARER, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ALT-IND ALT-UD DRIFT PÅ SEKTIONS- OG EJENDOMSNIVEAU Sammenligning af alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere