pwc.dk Momsvejledning for de lokale menighedsråd En praktisk vej ledning til de danske momsregler Februar 2016

Transkript

1 pwc.dk Momsvejledning for de lokale menighedsråd En praktisk vej ledning til de danske momsregler Februar 2016

2 Indhold Indledning 3 Momspligt i relation til menighedsrådets leverancer/aktiviteter 4 Hvornår er et menighedsråd momspligtig? 4 Momspligtige aktiviteter 4 Følgende omsætning er som udgangspunkt momspligtig inden for momslovens anvendelsesområde 4 Visse salg er momsfritaget 5 Momsfritagne aktiviteter 5 Følgende omsætning er som udgangspunkt momsfritaget inden for momslovens anvendelsesområde 5 Aktiviteter der falder udenfor momslovens anvendelsesområde 5 Følgende omsætning er momsfritaget og falder udenfor momslovens anvendelsesområde 5 Fradragsretten i relation til menighedsrådets omkostninger 6 Fuldt momsfradrag 6 Intet momsfradrag 6 Delvist momsfradrag 7 Skønnet skal være retvisende 7 Realitetstjek 7 Opgørelse af menighedsrådets delvise fradragsret 9 Metode A: Momspligtige aktiviteter og aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde aktivitetsbaseret skøn 9 Opgørelse af aktivitetsbaseret skøn (metode A) 10 Metode B: Momspligtige aktiviteter og momsfritagne aktiviteter omsætningsbestemt 16 Metode C: Momspligtige-, momsfritagne aktiviteter og aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde aktivitets- og omsætningsbaseret skøn 18 Beslutningsdiagram til valg af metode til opgørelse af fradragsretten (metode A, B eller C) 22 Anbefaling til opgørelse af skøn Kirkegården Kirkegården & præsteboligen/præstegårdshaven Overordnede fællesudgifter, bortset fra udlejning af præsteboligen Overordnede fællesudgifter, herunder udlejning af præsteboligen Kirke med momspligtige koncerter Kirke med momspligtige og momsfritagne koncerter 23 Renovering af sognehuset, graverhus og kirke 23 Fakturakrav 24 Almindelige fakturakrav 24 Forenklede fakturaer 24 Eksempel på kasseopgørelse 25 Momsfritagelse velgørende arrangementer 26 Momsreguleringsforpligtelse 26 Ved investeringsgo der forstås 26 Der kan blive tale om regulering i følgende situationer 26 Lønsumsafgift 27 Kontakt PwC 27 Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartner- selskab, som er et medlemsfirma af Pricewaterhouse Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. M&C Momsvejledning for de lokale menighedsråd

3 Indledning Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de mest almindelige momsregler i relation til Folkekirkens menighedsråds kirke- og kirkegårdsdrift. Vejledningen omfatter de vigtigste momsregler, der er gældende fra den 1. januar 2016, og er tænkt som et opslagsværk til den daglige håndtering af moms. Menighedsrådets kerneaktivitet de kirkelige handlinger falder helt udenfor momslovens anvendelsesområde. Menighedsrådene har dog typisk sær skilte indtægter fra andre aktiviteter, og det er her, moms kommer ind i billedet. Vi ser derfor ofte, at de lokale menighedsråd har store udfordringer, når de skal opgøre deres momsfradragsret for afholdte udgifter, fordi en lang række udgifter vedrører både de moms pligtige og de momsfrie aktiviteter. Menighedsrådene har typisk ud over de indtægter, der falder helt udenfor momslovens anvendelsesområde, også momspligtige indtægter fra ren- og vedligeholdelse af gravsteder. Hertil kommer, at mange menighedsråd også har momsfritagne indtægter fra fx præstens boligbidrag. Menighedsrådene skal afregne moms af de momspligtige indtægter. Pligten til at afregne moms giver imidlertid også ret til at få godtgjort moms på de udgifter, der relaterer sig til de momspligtige indtægter. Denne godtgørelse sker over momsangivelsen som købsmoms. Når et menighedsråd har udgifter, som knytter sig til både momspligtige indtægter og indtægter der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal fradragsretten for den indgående moms (købsmomsen) opgøres efter et skøn. Dette skøn skal være retvisende. Menighedsrådet skal derfor kunne redegøre for/sandsynliggøre, hvorfor menighedsrådet mener, at skønnet er retvisende. Menighedsrådet skal også over for SKAT kunne dokumentere, hvordan menighedsrådet er kommet frem til sit skøn. I princippet er menighedsrådet forpligtet til at foretage en vurdering for hver enkelt udgift. Det vil sige, at menighedsrådet i bund og grund er forpligtet til at opgøre flere forskellige skøn, alt afhængig af, hvad den pågældende udgift knytter sig til. Vi har i denne vejledning forsøgt at komme med eksempler på, hvordan et skøn kan udøves, alt efter hvilken type udgift, der er tale om. For at gøre det nemmere for de lokale menighedsråd, har vi i forbindelse med opgørelse af skønnene bl.a. taget udgangspunkt i Kirkeministeriets hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter. Regnearket kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside. Vejledningen giver dog ikke svar på alle momsmæssige spørgsmål, hvorfor I altid er velkomne til at kontakte jeres kontaktperson hos PwC eller vores momsafdeling. Kontaktpersoner Leif Skytte Director T: E: lbs@pwc.dk Sandra Erichsen Director T: E: sae@pwc.dk Morten Roland Egesberg Senior Consultant T: E: mdg@pwc.dk Momsvejledning for de lokale menighedsråd 3

4 Momspligt i relation til menighedsrådets leverancer/aktiviteter Hvornår er et menighedsråd momspligtig? Et menighedsråd er momspligtig, hvis menighedsrådet driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af momspligtige varer og ydelser. Menighedsrådet er forpligtet til at lade sig momsregistrere, hvis de samlede momspligtige leverancer overstiger kr. for en 12-måneders periode. Momspligtige aktiviteter Som udgangspunkt er ethvert salg af varer og ydelser momspligtigt, medmindre varen eller ydelsen specifikt er undtaget fra momspligten. Når menighedsrådet sælger én vare eller ydelse, skal der således som udgangspunkt betales moms af indtægten. Det gælder både når menighedsrådet sælger blomster m.m. på kirkegården, kaffe og brød i tilknytning til en begravelse/bisættelse, eller arrangerer sogneudflugter eller kirkekoncerter, hvoraf der opkræves deltagerbetaling eller modtages entréindtægter. Det gælder også, hvis menighedsrådet arrangerer fx spaghettigudstjenester, hvor der opkræves et beløb for at deltage i arrangementet og den efterfølgende fællesspisning. Til højre har vi oplistet de typiske momspligtige leverancer/aktiviteter, som et menighedsråd har. Følgende omsætning er som udgangspunkt momspligtig inden for momslovens anvendelsesområde: Ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder (herunder legatgravsted) Nyanlæg af gravsteder Salg af planter, gran mv. Salg af blomster, lys mv. til pyntning af kirken i tilknytning til en begravelse/ bisættelse Salg af kaffe, sodavand mv. Entréindtægter fra foredrag, koncerter mv. Betaling for deltagelse til babysalmesang i kirken samt spaghettigudstjenester med fællesspisning. Betaling for deltagelse i sogneudflugter mv. Salg af restprodukter og varme fra krematorier Kirkeblad annonceindtægter Lejeindtægter, herunder forbrug af el, vand og varme, hvis ejendommen er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom Forpagtningsindtægter, hvis ejendommen er frivilligt momsregistreret for bortforpagtning af fast ejendom Salg af effekter fra skov. Som udgangspunkt er ethvert salg af varer og ydelser momspligtigt, medmindre varen eller ydelsen specifikt er undtaget fra momspligten. Når menighedsrådet sælger én vare eller ydelse, skal der således som udgangspunkt betales moms af indtægten. 4 Momsvejledning for de lokale menighedsråd

5 Visse salg er momsfritaget Selvom momslovens udgangspunkt er, at ethvert salg af varer og ydelser er momspligtigt, indeholder momsloven dog også undtagelser fra momspligten. Det er kun i de tilfælde, hvor salg af en vare eller ydelse udtrykkeligt er nævnt i en momsfritagelse eller ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde, at der ikke skal opkræves moms ved et salg. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om de af menighedsrådet leverede varer eller ydelser er momspligtige, momsfritaget eller falder helt udenfor momslovens anvendelsesområde. Dette har primært betydning for, om der skal lægges moms på salget. Derudover har det også betydning for, om der er ret til fradrag for den indgående moms (købsmomsen) på de udgifter, som knytter sig til salget af de pågældende varer eller ydelser. Se mere herom i afsnittet Fradragsretten i relation til menighedsrådets omkostninger. Momsfritagne aktiviteter Visse varer og ydelser er fritaget for moms. Dette gælder bl.a. for ydelser (gælder ikke varer) i tilknytning til begravelser/bisættelser, hvis disse ydelser leveres mod betaling. Som eksempel på sådanne ydelser kan nævnes orgelspil, anden musik og sang mv., som der opkræves betaling for. Hvis der ikke opkræves betaling, er disse ydelser ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde. Derudover vil bl.a. udlejning af fast ejendom til boligformål være momsfritaget. Menighedsrådets indtægter fra præstens boligbidrag, herunder præstens forbrug af el, vand og varme er således momsfritaget. Det samme gør sig gældende for forpagtningsindtægter, medmindre ejendommen er omfattet af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Afholdelse af kirkekoncerter og andre arrangementer er som udgangspunkt momspligtigt. Der kan dog opnås særskilt momsfritagelse for denne typer af arrangementer, såfremt hele overskuddet anvendes til almennyttige formål (eksempelvis uddeling til Kirkens Korshær, Mission Afrika mv.). Se mere herom i afsnit Momsfritagelse velgørende arrangementer. Følgende omsætning er som udgangspunkt momsfritaget inden for momslovens anvendelsesområde: Lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom (ej frivillig momsregistrering), herunder forbrug af el, vand og varme Præsters boligbidrag, herunder præstens forbrug af el, vand og varme Forpagtningsindtægter, herunder præstens forbrug af el, vand og varme Entréindtægter fra koncerter, hvor der er søgt og bevilget moms fritagelse Indtægter fra musik og sang opkrævet i forbindelse med en begravelse/ bisættelse. Aktiviteter der falder udenfor momslovens anvendelsesområde Ydelser, som leveres af et menighedsråd i deres egenskab af begravelsesmyndighed, og som ikke leveres i konkurrence med erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde, og der skal således ikke opkræves moms af disse ydelser. Kirkelige handlinger som begravelser/ bisættelser, gravkastning og nedsættelser af urner er således alle momsfrie, da disse ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Om disse ydelser leveres mod betaling, har ingen betydning for, om der skal opkræves moms. Hvis der opkræves betaling for brug af kirken til kirkelige handlinger, fx betaling for benyttelse af kirken til bryllup, skal der ikke opkræves moms af betalingen. Det samme gør sig gældende for opkrævning af betalinger for ydelser i forbindelse med kremering. Momsloven indeholder desuden en bestemmelse (Momslovens 9), som placerer leverancer mellem offentlige institutioner indenfor samme ministerområde helt udenfor momslovens anvendelsesområde. Dette gælder således salg mellem de forskellige lokale menighedsråd. Det har den konsekvens, at der ikke skal betales moms af disse salg, ligesom der ikke er momsfradrag for omkostninger, der direkte kan henføres til disse salg. Der skal derfor ikke opkræves moms af vederlaget for fx udlejning af en maskine fra et menighedsråd til et andet menighedsråd. Følgende omsætning er momsfritaget og falder udenfor momslovens anvendelsesområde: Betaling for brug af kirken til kirkelige handlinger fx betaling for bryllup Erhvervelse og fornyelse af gravsted Gravning og tilkastning Flytning af kiste/urne Udlejning af kapel Krematorieindtægter Øvrige ydelser i forbindelse med begravelseshandlingen Handel mellem menighedsråd fx udlejning af maskiner eller materiale (Momslovens 9) herunder entreprenørmodellen på kirkegårde. Momsvejledning for de lokale menighedsråd 5

6 Momspligt i relation til menighedsrådets leverancer/aktiviteter Et menighedsråd har ofte både momspligtige og momsfritagne salg samt salg, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Menighedsrådet kan som udgangspunkt kun fradrage den købsmoms, som relaterer sig til de momspligtige aktiviteter. Det vil sige de udgifter, der knytter sig til menighedsrådets momspligtige salg af fx ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, blomster og entréindtægter fra koncerter og foredrag mv. Modsat har menighedsrådet ikke momsfradrag for udgifter, der vedrører fx de kirkelige handlinger i form af begravelser/bisættelser, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Menighedsrådet vil heller ikke have momsfradrag for de udgifter, der knytter sig til udlejning af præsteboligen, som er momsfritaget. For de udgifter som både vedrører aktiviteter, der er momspligtige, og aktiviteter som enten er momsfritaget eller falder udenfor momslovens anvendelsesområde, er der to muligheder: enten delvist momsfradrag eller fradrag for momsen efter et skøn. Vi har nedenfor udarbejdet en figur over menighedsrådets momsfradragsret, alt efter hvilken aktivitet udgiften knytter sig til. Momspligtige aktiviteter Fuldt momsfradrag 9 Intet momsfradrag Fællesudgifter (kan ikke allokeres) Delvist momsfradrag Aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde Intet momsfradrag Momsfritagne aktiviteter Intet momsfradrag Fuldt momsfradrag Intet momsfradrag Menighedsrådet har fuldt momsfradrag for udgifter, der udelukkende knytter sig til momspligtige leverancer eller aktiviteter. Hvis menighedsrådet har indkøb af grønt til ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, er der således fuldt fradrag for momsen for disse indkøb. Hvis menighedsrådet har indkøb af grønt til momspligtig ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder og grønt til fællesarealer på kirkegården, som benyttes til momspligtige aktiviteter og til aktiviteter, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, er der kun momsfradrag for den del af grønt, der knytter sig til ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder. For den del af grønt, som benyttes på fællesarealerne, er der udelukkende delvist momsfradrag. Det kan være en fordel at få en sådan faktura opdelt i to, således at menighedsrådet får én separat faktura vedrørende det grønt, der knytter sig til ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, og én separat faktura for det grønt, som benyttes på fællesarealerne. Hvis der modtages én samlet faktura, skal fakturaen deles op i forbindelse med bogføringen. Hvis menighedsrådet har udgifter til fx sogneudflugter, hvor der opkræves egenbetaling, er der fuldt fradrag for momsen på de udgifter, der udelukkende knytter sig til sogneudflugten. Menighedsrådet har intet momsfradrag for udgifter, som udelukkende knytter sig til momsfritagne aktiviteter. Ligeledes har menighedsrådet intet momsfradrag for udgifter, der udelukkende knytter sig til aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der er således ikke ret til fradrag for moms på udgifter, der udelukkende knytter sig til fx begravelser/bisættelser eller udlejning af præsteboligen. 6 Momsvejledning for de lokale menighedsråd

7 Delvist momsfradrag Omkostninger som både vedrører aktiviteter, der er momspligtige, og aktiviteter, der er momsfritaget og/ eller falder udenfor momslovens anvendelsesområde, benævnes fællesomkostninger. Disse fællesomkostninger kan ikke direkte allokeres til en bestemt aktivitet. For disse fællesomkostninger er der enten delvist momsfradrag baseret på omsætningstallene eller momsfradrag efter et skøn. Størrelsen af momsfradraget vil typisk variere fra år til år. Menighedsrådet skal i starten af året beregne momsfradraget for det kommende år med udgangspunkt i senest afsluttede regnskabsår. Ved årets afslutning skal menighedsrådet beregne momsfradraget endeligt. Hvis der er forskel i det beregnede momsfradrag, skal menighedsrådet lave en regulering af det fradrag, der er taget i løbet af året. I denne vejledning har vi udformet en række eksempler på, hvordan menighedsrådet kan opgøre deres delvise momsfradragsret, som for menighedsrådene ofte skal beregnes efter et skøn. Det skal dog understreges, at disse eksempler udelukkende er medtaget af pædagogiske årsager. Det er udelukkende menighedsrådets ansvar at opgøre sit eget momsfradrag hvert år. I det hele taget er det vigtigt at huske, at når der er tale om skøn, kan man ikke tale om rigtigt eller forkert. Det betyder bl.a., at SKAT ikke uden videre kan tilsidesætte et skøn. Hvis SKAT mener, at der er skønnet for højt, skal SKAT fremlægge et alternativt, begrundet skøn. Skønnet skal være retvisende Det skøn, som menighedsrådet skal beregne, skal være så retvisende som muligt. Menighedsrådet skal desuden kunne redegøre for/sandsynliggøre, hvorfor menighedsrådet mener, at skønnet er retvisende. Menighedsrådet skal således over for SKAT kunne dokumentere, hvordan menighedsrådet er kommet frem til sit skøn. Menighedsrådet er i princippet forpligtet til at foretage en vurdering for hver enkelt udgift. Det vil sige, at menighedsrådet i bund og grund er forpligtet til at opgøre flere forskellige skøn alt afhængig af, hvad den pågældende udgift knytter sig til. Realitetstjek Hvis menighedsrådet ikke har lavet et argumenteret skøn, vil SKAT kunne foretage et realitetstjek af det anvendte skøn, eventuelt ved at sammenholde indtægterne fra ligningen med den momspligtige omsætning. Hvis menighedsrådet er usikker på det opgjorte skøn, kan menighedsrådet selv foretage et realitetstjek. Dette kan menighedsrådet fx gøre ved at sammenholde de momspligtige indtægter indenfor en given aktivitet med de samlede udgifter inden for samme aktivitet. Det er vores vurdering, at dette realitetstjek vil være mere brugbart end et realitetstjek, som sammenholder indtægterne fra ligningen med den momspligtige omsætning. Menighedsrådet skal overfor SKAT kunne argumentere for det skøn, de har opgjort. Det er op til menighedsrådet selv at vurdere, om skønnet er retvisende. Det er vigtigt, at argumentationen opbevares sammen med opgørelsen af skønnet. Momsvejledning for de lokale menighedsråd 7

8

9 Opgørelse af menighedsrådets delvise fradragsret Vi har i det følgende beskrevet tre metoder (A, B og C), som menighedsrådet skal anvende til at opgøre deres delvise fradragsret. Opgørelse af fradragsretten er beskrevet ud fra, hvilken type aktiviteter udgiften knytter sig til. Vi har flere steder taget udgangspunkt i Kirkeministeriets hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter (herefter Kirkeministeriets hjælpeark). Det er vigtigt at være opmærksom på, at skøn efter metode A og C skal opgøres med 2 decimaler, mens den delvise fradragsret efter en omsætningsfordeling (metode B) altid skal oprundes til hele tal. Metode A: Momspligtige aktiviteter og aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde aktivitetsbaseret skøn For de udgifter, som både kan henføres til momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal fradragsretten for momsen opgøres på baggrund af et skøn over, i hvilket omfang omkostningerne kan henføres til den momspligtige aktivitet. Det vil sige den del af menighedsrådets aktiviteter, som er finansieret ved hjælp af momspligtige indtægter fra salg af varer og ydelser, i modsætning til aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde, der er finansieret med ligningsmidler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne ikke også knytter sig til momsfritagne aktiviteter, fx udlejning af bolig til præsten, da dette vil reducere fradragsretten yderligere. Er dette tilfældet skal skønnet opgøres efter metode C. Vi har nedenfor oplistet et par eksempler på udgifter, som både kan henføres til momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde. Eksempel: Kirkegården den generelle drift Eksempel på sådanne omkostninger kunne fx være omkostninger til en maskine eller redskaber, som graveren kun bruger på kirkegården. Omkostningerne for disse kan, som udgangspunkt, henføres både til den momspligtige aktivitet i form af ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, samt til den kirkelige aktivitet og opgaven som begravelsesmyndighed, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Eksempel: Sognehuset drift og vedligeholdelse Det samme gør sig gældende for fællesudgifter til drift og vedligeholdelse af sognehuset, hvis menighedsrådet udelukkende har momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, og således ikke har momsfritagne aktiviteter fx udlejning af bolig til præsten. Som eksempel på fællesudgifter i sognehuset kunne fx være omkostninger til it, telefoner, håndværkere mv. Der vil i de fleste sognehuse altid foregå en eller anden form for momspligtig aktivitet, såsom fakturering af ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, afholdelse af møder vedrørende ren- og vedligeholdelsesaftaler, salg af blomster eller andet grønt mv. Der kan dog være situationer, hvor ovenstående ikke er gældende. Eksempel: Kirken afholdelse af koncerter mod entrébetalinger Det kunne også være udgifter til fx renovering af kirken i form af nyt tag, kalkning af kirken mv., hvis kirken anvendes både til kirkelige handlinger, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, og til momspligtige aktiviteter i form af koncerter, foredrag, spaghettigudstjenester eller lignende, hvor der opkræves betaling for deltagelsen. I så fald vil menighedsrådet have momsfradrag for fællesomkostningerne efter et aktivitetsbaseret skøn (metode A). Det er vigtigt at være opmærksom på, at udgifterne ikke også knytter sig til momsfritagne aktiviteter, fx udlejning af bolig til præsten, da dette vil reducere fradragsretten yderligere. Er dette tilfældet skal skønnet opgøres efter metode C. Momsvejledning for de lokale menighedsråd 9

10 Opgørelse af aktivitetsbaseret skøn (metode A) Der kan være rigtig mange måder at opgøre et skøn på. Det er derfor vanskeligt at komme med en fast retningslinje for, hvordan menighedsrådet skal opgøre deres skøn efter metode A. Et skøn kan fx opgøres på baggrund af: Anvendt tid på de momspligtige aktiviteter, sammenholdt med tid anvendt på aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde Anvendelse af areal brugt på momspligtige aktiviteter henholdsvis aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde Optælling af antal aktiviteter, arrange menter, deltagere, indtægter mv. Opdeling af lønsum på momspligtige aktiviteter henholdsvis aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde. I Kirkeministeriets hjælpeark finder menighedsrådet flere forskellige metoder til opgørelsen af det aktivitetsbaserede skøn. Vi anbefaler derfor, at menighedsrådet kigger de forskellige metoder igennem og overvejer nøje, hvilken metode menighedsrådet vil anvende. Hvad enten menighedsrådet vælger at anvende et skøn fordelt på anvendt tidsforbrug eller et skøn opgjort på baggrund af lønsum, bør argumentationen for valget af opgørelsesmetoden nedskrives og opbevares sammen med beregningen/opgørelsen af skønnet. Menighedsrådet kan ikke blot vælge den metode, der giver det højeste fradrag for moms. Menighedsrådet skal anvende det skøn, som efter menighedsrådets opfattelse giver det mest retvisende skøn. Hvis der ikke er sket en egentlig tidsregistrering, men graveren eller regnskabsføreren blot foretager et hurtigt skøn, skal dette skøn begrundes og kunne opgøres. En måde at opgøre skønnet for kirken på, hvis denne også anvendes til moms pligtige koncerter, kan være, at opgøre skønnet på baggrund af (kirke) medarbejdernes tid i timer eller procent fordelt på deres tidsforbrug på henholdsvis kirkelige handlinger og momspligtige aktiviteter i kirken. For at menighedsrådet kan benytte sig af denne opgørelse, er det nødvendigt, at menighedsrådets medarbejdere registrerer deres tid fordelt på de forskellige aktiviteter. Tidsforbruget skal være retvisende og kunne opgøres. En anden måde at opgøre skønnet på kan være at opgøre dette på baggrund af forholdet mellem antallet af momspligtige aktiviteter i kirken delt med det samlede antal aktiviteter i kirken. Vi har i det følgende udarbejdet et par eksempler på argumentation for valget af opgørelsesmetoden samt dokumentation til brug for argumentationen efterfulgt af et par eksempler på, hvordan menighedsrådet kan opgøre deres skøn efter metode A. Det skal dog understreges, at disse eksempler udelukkende er medtaget af pædagogiske årsager. Det er udelukkende menighedsrådets ansvar at argumentere for og opgøre sit eget momsfradrag hvert år. Menighedsrådet skal overfor SKAT kunne argumentere for det skøn, de har opgjort. Det er op til menighedsrådet selv at vurdere, om skønnet er retvisende. Det er vigtigt, at argumentationen opbevares sammen med opgørelsen af skønnet. Eksempel på argumentation: Kirkegården den generelle drift Følgende kunne være et eksempel på en argumentation for menighedsrådets valg af opgørelsesmetode i forhold til kirkegården: Det er menighedsrådets vurdering, at et skøn med udgangspunkt i det tidsforbrug som kirkegårdsmedarbejderne benytter på kirkegården, fordelt på momspligtige aktiviteter og aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde, afspejler det momspligtige ressourcetræk, der er på de pågældende varer og ydelser, som benyttes i forhold til den generelle drift af kirkegården. Skønnet på 51,05 % stemmer godt overens med den andel af kirkegårdens samlede areal, opgjort i kvadratmeter, der kan henføres til de momspligtige aktiviteter, fx ca. 45 %. Det opgjorte skøn stemmer desuden godt overens med forholdet mellem kirkegårdsmedarbejdernes samlede lønudgift på kr. og de momspligtige indtægter på kirkegården, der er kr., svarende til, at eksempelvis ca. 41 % af de samlede lønudgifter dækkes af momspligtige indtægter. Grunden til, at menighedsrådet finder det opgjorte skøn på 51,05 % retvisende, til trods for at dette skøn er højere end den momspligtige anvendelse af kirkegården skyldes, at graverne bruger mere tid på ren- og vedligeholdelse af de gravpladser, som er omfattet af ren- og vedligeholdelsesaftaler end de gravpladser, der ikke anvendes. Følgende kunne være eksempler på dokumentation til brug for menighedsrådets skøn: Samlet opgørelse over kirkegårdsmedarbejdernes tidsforbrug, herunder den enkelte kirkegårdsmedarbejders tidsregistrering Opgørelse over kirkegårdsmedarbejdernes lønsum i forhold til den momspligtige indkomst på kirkegården (kontospecifikationer) Oversigt over kirkegårdens samlede areal i kvadratmeter opdelt på andel over gravpladser med ren- og vedligeholdelsesaftaler, gravpladser som ikke anvendes og fælles arealer. 10 Momsvejledning for de lokale menighedsråd Momsvejledning for de lo

11 Eksempel: Sognehuset udgifter til tilbygning af sognehus primært til brug for graveren Følgende kunne være et eksempel på en argumentation for menighedens valg af opgørelsesmetode i forhold til sognehuset: Det er menighedsrådets overbevisning, at et skøn baseret på en timefordeling af graverens timeforbrug på henholdsvis momspligtige aktiviteter samt aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, som efterfølgende reguleres for den momspligtige anvendelse af sognehusets tilbygning, giver et retvisende billede af menighedsrådets faktiske konkrete momspligtige anvendelse af den nye tilbygning til sognehuset. Følgende kunne være eksempler på dokumentation til brug for menighedsrådets skøn: Eksempel på udarbejdelse af et aktivitetsbaseret skøn for brug af kirken: Opgørelse af antal aktiviteter Kirkelige aktiviteter: Momspligtigt område Momsfrit område Gudstjenester + højmesser 52 Bisættelser 20 Barnedåb udenfor gudstjenester - lørdag 10 Bryllup lørdag 30 Konfirmationer 5 Andet: Kirkekoncerter og foredrag - gratis 0 Kirkekoncerter og foredrag med entré 4 Kirkekoncerter, hvor der er søgt og bevilget momsfritagelse Spaghettigudstjenester, hvor der betales ét samlet gebyr for deltagelse i gudstjenesten og den efterfølgende fællesspisning Opgørelse i alt, henholdsvis momspligtige/momsfri områder Beregnet aktivitetsbestemt fradragsprocent (5 / ( )) * 100 % 4,10 % 1 0 Opgørelse af graverens tids forbrug fordelt på momspligtige aktiviteter og aktiviteter som falder uden for momslovens anvendelses område Arealfordeling af tilbygningen til sognehuset mv. fordelt på formål. Eksempel: Kirken drift og vedligeholdelse Følgende kunne være et eksempel på en argumentation for menighedens valg af opgørelsesmetode i forhold til kirken: Det er menighedsrådets vurdering, at et skøn på baggrund af forholdet mellem antallet af momspligtige aktiviteter i kirken og det samlede antal aktiviteter i kirken, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, må give det mest retvisende billede af ressourcetrækket på de varer og ydelser, som anvendes til brug for kirken. Følgende kunne være eksempel på dokumentation til brug for menighedsrådets skøn: Oversigt over afholdte aktiviteter i kirken det pågældende år Eksemplet er udarbejdet på baggrund af arket brug af kirken i Kirkeministeriets hjælpeark. Hvis menighedsrådet har momspligtige koncerter, hvor der opkræves betaling, har menighedsrådet således ret til 4,10 % fradrag for momsen på fællesudgifter til fx: Drift, reparation og vedligeholdelse af kirken Reparation og vedligeholdelse af kirkens indvendige inventar Stearinlys mv. El, vand, varme, renovation mv. Hvis menighedsrådet fx har fællesudgifter til renovering af kirken i form af nyt tag, kalkning af kirken mv., skal menighedsrådet være opmærksom på reglerne vedrørende momsreguleringsforpligtelsen for investeringsgoder. Se mere herom i afsnittet Momsreguleringsforpligtelse. Da menighedsrådet ifølge reglerne omkring momsreguleringsforpligtelse først er forpligtet til at foretage en tilbageregulering af momsen, når fradragsprocenten mindskes med mindst 10 %-point i forhold til fradragsretten i anskaffelsesåret, kan menighedsrådet med fordel afholde mange momspligtige koncerter mv. i kirken det år, hvor renoveringen af kirken foretages. Hvis menighedsrådet i renoveringsåret opnår en ret til 9,99 % i momsfradrag på fællesudgifter for kirken, vil menighedsrådet i den resterende momsreguleringsperiode have 9,99 % i momsfradrag, også selvom skønnet de resterende år af reguleringsperioden er lavere. Hvis kirken også anvendes til koncerter, hvor der er søgt og bevilget momsfritagelse, skal skønnet opgøres efter metode C. Det betyder, at det aktivitetsbaserede skøn (metode A) skal ganges med den omsætningsbestemte fradragsprocent (metode B). Hvis menighedsrådet fx har fællesudgifter til renovering af kirken i form af nyt tag, kalkning af kirken mv., skal menighedsrådet være opmærksom på reglerne vedrørende momsreguleringsforpligtelsen for investeringsgoder. kale menighedsråd 10 Momsvejledning for de lokale menighedsråd 11

12 Eksempel på udarbejdelse af et aktivitetsbaseret skøn for brug af kirkegården med baggrund i en arealfordeling: Menighedsrådet kan eksempelvis vælge at opgøre et skøn til brug for kirkegården på baggrund af en arealfordeling af kirkegårdens areal fordelt på momspligtig anvendelse contra momsfri anvendelse (aktiviteter som falder uden for momslovens anvendelsesområde). Hvis kirkegårdens areal anvendes som nøgle for skønnet, skal arealet allokeres ud på fx gravpladser med årlige ren- og vedligeholdelsesaftale eller legater, gravpladser som menighedsrådet ikke vedligeholder, gravpladser som ikke er i anvendelse samt stier og grønne områder (fællesarealer). Desuden skal andelen af fællesarealet, som anvendes til momsfrie aktiviteter fx kirkelige handlinger, adgang til kirken eller arealer som vedligeholdes ved hjælp af ligningsmidler eller anden momsfri omsætning opgøres. Da den generelle drift og vedligeholdelsen af fællesarealerne typisk finansieres ved hjælp af ligningsmidler, er det vores holdning, at andelen af fællesarealer som anvendes til momsfrie aktiviteter skal være høj og ofte vil denne være 100 %. Hvis der er vedligeholdelse af fællesarealer, som ikke finansieres ved hjælp af ligningsmidler, vil andelen ikke skulle opgøres til 100 %. Er dette tilfældet, skal menighedsrådet kunne dokumentere dette. a) Gravpladser med årlige vedligeholdelsesaftaler eller legater a) Gravpladser med årlige vedligeholdelsesaftaler eller legater a) Gravpladser med årlige vedligeholdelsesaftaler eller legater b) Gravpladser, som kirkegårdens personale ikke vedligeholder b) Gravpladser, som kirkegårdens personale ikke vedligeholder b) Gravpladser, som kirkegårdens personale ikke vedligeholder Antal enheder Areal pr. enhed Areal anvendt , , c) Gravpladser, som ikke er i anvendelse c) Gravpladser, som ikke er i anvendelse 10 2,5 25 c) Gravpladser, som ikke er i anvendelse d) Stier og grønne områder fællesarealer Areal i alt 1230 Andel fællesarealer som anvendes til momsfrie aktiviteter f.eks. kirkelige handlinger, adgang til kirke, øvrige arealer som vedligeholdes ved hjælp af ligningsmidler eller anden momsfri omsætning. Andel angives i %. 100 % På baggrund af ovenstående kan fordelingen mellem areal med momsfri aktivitet og momspligtig aktivitet beregnes: Areal med momsfrie aktiviteter 630,00 Areal med momspligtige aktiviteter 600,00 Idet der på det opgjorte areal til momspligtige aktiviteter tillige er foregået momsfrie aktiviteter i forbindelse med begravelseshandlingen, skal arealopgørelsen suppleres med et skøn af tids anvendelsen på gravstedet. Med andre ord ud af et gravsteds samlede levetid f.eks 30 år, hvor meget af tiden anvendes så i forbindelse med begravelseshandlingen og de øvrige aktiviteter i forbindelse med en begravelse eller urnenedsættelse, som er momsfri? Andelen af tidsforbruget på et gennemsnitligt gravsted, som anvendes i forbindelse med begravelseshandlingen og forberedelsen til denne. 10 % Andelen angives i %. Den aktivitetsbestemte fradragsprocent for kirkegården på baggrund af arealet opgøres til: Beregnet aktivitetsbestemt fradragsprocent ((600 - (10 % * 600)) / 1230) * 100 % 43,90 % Vi har i eksemplet sat andelen af fællesarealer som anvendes til momsfrie aktiviteter til 100 %. Eksemplet er udarbejdet på baggrund af arket kirkegården i Kirkeministeriets hjælpeark. Andelen af tidsforbruget på et gennemsnitligt gravsted, som anvendes i forbindelse med begravelseshandlingen og forberedelsen til denne er i ovenstående eksempel opgjort til 10 %. Her kan der eventuelt hentes informationer i kostberegningsskemaet vedrørende kirkegårdstakster, som kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside. I vores eksempel er det for nemheds skyld antaget, at der kun er tale om gravsteder til kister og alle ren- og vedligeholdelsesaftalerne løber i 30 år. Der bruges i gennemsnit 3 timer årligt på ren- og vedligeholdelsen, hvilket over de 30 år som ren- og vedligeholdelsesaftalen løber, i alt giver 90 timer pr. gravsted, som anvendes på momspligtig aktivitet. Det gennemsnitlige timeforbrug ved kistebegravelsen, som anses som en kirkelig handling, er 10 timer pr. gravsted. Andelen af tidsforbruget på et gennemsnitligt gravsted, som anvendes i forbindelse med begravelseshandlinger og forberedelser til denne er således 10 timer / (10 timer + 90 timer) * 100 % = 10 %. Hvis et aktivitetsbaseret skøn med baggrund i en arealfordeling anvendes på menighedsrådets indtægter, kan momsen for udgifter, der udelukkende knytter sig til kirkegården, fradrages med 43,90 %, dvs. udgifter med tilknytning til vedligeholdelse af gravsteder og hertil tilknyttede fællesarealer, samt aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde. Det kunne fx være fællesudgifter til: Grus, algefjerner, arbejdstøj, værktøj, maskiner og brændstof Vedligeholdelse af graverhus. 12 Momsvejledning for de lokale menighedsråd

13 Som brug for dokumentation kan fx anvendes: Opgørelse af kirkegårdens areal Opgørelse over antal gravsteder (evt. fordelt på m 2 ) Opgørelse over hvilke der er omfattet af ren- og vedligeholdelsesaftale eller legater, ikke vedligeholdes og ikke anvendelse. Opgørelse over det gennemsnitlige timeforbrug pr. gravsted (evt. fordelt på type/størrelse) til ren- og vedligeholdelse samt kistebegravelse/ urnenedsættelse. Hvis menighedsrådet benytter ovenstående skøn, bør menighedsrådet opgøre skønnet en gang ved årets afslutning. Menighedsrådet kan også opgøre et skøn til brug for kirkegården på bag - grund af fx en lønfordeling. Se hertil evt. model 2: lønfordeling i Kirkeministeriets hjælpeark. Hvis menighedsrådet ønsker at anvende et skøn på baggrund af en lønfordeling, skal menighedsrådet, som ved alle andre skøn, kunne argumentere for det opgjorte skøn. Det er i den forbindelse vigtigt, at argumentationen og dokumentationen til brug for skønnet opbevares sammen med opgørelsen af skønnet. Aktivitet (fx Graver 2) Antal timer Anvendelse Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger 180 Erhvervelse og fornyelse af gravsteder 10 Rengøring af kirke 40 Flytning af kiste/urne 24 Rengøring af mandskabsbygning 30 Rengøring af toiletter på kirkegården 50 Vedligeholdelse af fællesarealer (fx rivning, fejning og snerydning mv.) Eksempel på udarbejdelse af et aktivitetsbaseret skøn for brug af kirkegården: Menighedsrådet kan også opgøre et skøn til brug for kirkegården på baggrund af det anvendte tidsforbrug for kirkegårdsmedarbejderne (fx gravere, kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter, gartnere, rengøringsassistenter, kontorfunktionærer mv.). Kirkegårdsmedarbejdernes ressourceforbrug i form af timer skal allokeres til de momspligtige aktiviteter i form af bl.a. ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, samt kirkelige aktiviteter i form af bl.a. gravning, tilkastning og urnenedsættelser, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Udenfor momslovens anvendelsesområde Momspligtig anvendelse og udenfor momslovens anvendelsesområde Pleje og vedligeholdelsesaftaler 600 Momspligtig anvendelse 620 Timer i alt Desuden skal tiden, som kirkegårdsmedarbejderne benytter på fællesarealer, også allokeres. Det kunne fx være tiden, som graveren bruger på at lappe stendiger på kirkegården, rive sten på gangarealer, feje veje eller stier, repa rere hegn mv. på kirkegården. Den tid som kontorfunktionær benytter på administrative opgaver vedrørende kirkegården skal også allokeres. Det er vigtigt, at al den tid, der anvendes på kirkegården og fællesarealer tilknyttet kirkegården, registreres og allokeres. Hvis skønnet opgøres efter anvendt tidsforbrug, bør den enkelte kirkegårdsmedarbejder registrere sit tidsforbrug på de forskellige aktiviteter, fx én gang dagligt, evt. i et excelark. Momsvejledning for de lokale menighedsråd 13

14 Medarbejdernes tidsfordeling (opgjort i timer) Pleje- og vedligehold af gravsteder Momspligtigt Kirkelige handlinger Momsfrit Fællesareal Blandet moms Graver 1 (1.554 timer i alt) Graver 2 (1.554 timer i alt) Kirkegårdsassistenter (1.554 timer i alt) Kontorfunktionær (1.100 timer i alt) I alt, fordelt tidsforbrug på kirkegården Andel af tidsforbrug til vedligehold af fællesarealer, som anvendes til momsfrie aktiviteter, fx kirkelige handlinger, adgang til kirke, øvrige arealer som vedligeholdes ved hjælp af ligningsmidler eller anden momsfri omsætning. Vær opmærksom på, at tidsforbruget på gangarealet mellem gravstederne også bør opdeles. Andel angives i %. 100 % Opdelingen i momsfrie og momspligtige aktiviteter kan herefter på baggrund af tidsforbrug opgøres som følger: Tidsforbrug medgået til momsfrie aktiviteter Tidsforbrug medgået til momspligtige aktiviteter Andel af tidsforbrug til vedligehold af fællesarealer, som medgår til momsfrie aktiviteter (2.854 * 1,00) Andel af tidsforbrug til vedligehold af fællesarealer, som medgår til momspligtige aktiviteter (2.854 * (1-1,00) 0 Herefter kan den aktivitetsbestemte fradragsprocent for medarbejdernes tidsfordeling opgøres til: Beregnet aktivitetsbestemt fradragsprocent (( ) / ( )) * 100 % 31,24 % Opgørelsen over kirkegårdsmedarbejdernes tidsforbrug bør opbevares sammen med argumentationen og opgørelsen af skønnet. Vi har ovenfor udarbejdet et eksempel på opgørelse af fx graverens tidsforbrug. Opgørelsen på den foregående side er kun et eksempel. Hvis kirken i eksemplet også anvendes til momspligtige koncerter, vil fx graverens tid til rengøring af kirken ikke udelukkende vedrører aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde. I så fald vil kirken også anvendes til momspligtige formål. Ovenfor har vi udarbejdet et aktivitetsbaseret skøn til brug for kirke gården på baggrund af kirkegårds medarbejdernes tidsforbrug. 14 Momsvejledning for de lokale menighedsråd

15 Eksemplet er udarbejdet på baggrund af arket Kirkegården i Kirkeministeriets hjælpeark. Til udfyldelse af hjælpearket kan der evt. hentes informationer i kostberegningsskemaet vedrørende kirkegårdstakster, som kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside. I eksemplet på modstående side kan menighedsrådet fradrage 31,24 % af momsen for de fællesudgifter, som har en direkte tilknytning til kirkegården og hertil tilknyttede fællesarealer samt til aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde. Det kunne fx være udgifter til: Værktøj og redskaber Grus, algefjerner, grønt Arbejdstøj, maskiner og brændstof Vedligeholdelse af graverhus. Eksempel på udarbejdelse af et alternativt skøn for kirkegården og overordnede fællesudgifter indtægtsbaseret skøn: For at undersøge om de af menighedsrådet foretagne skøn er retvisende, anvender SKAT ofte et alternativt skøn, der er baseret på menighedsrådets indtægter. Det er SKATs opfattelse, at et skøn baseret på indtægterne, i langt de fleste tilfælde bør give et retvisende billede af menighedsrådets ressourcetræk på fællesudgifter. Dette forudsætter dog, at der er en direkte sammenhæng mellem de indtægter, som menighedsrådet modtager, og de arbejdsopgaver, som er forbundet hermed. Det er vores vurdering, at dette indtægtsbaserede skøn ikke altid giver et retvisende billede. Et indtægtsbaseret skøn giver ofte en lavere fradragsprocent, end hvis menighedsrådet ellers anvender et andet skøn, baseret på fx tidsforbrug, arealfordeling, opgørelse af lønsum mv. Det indtægtsbaserede skøn kan dog anvendes, hvis ikke menighedsrådet har eller kan opgøre skønnet på andre måder. Indtægtsbaseret metode Kirkegården Formål 4, kirkegården: Indtægter fra vedligeholdelse, blomster og planter Indtægter fra erhvervelse og fornyelse af gravsteder Indtægter ifølge årsregnskab Indenfor loven Udenfor loven Udgifter ifølge årsregnskab Indtægter i % af udgifter ,50 % Indtægter fra begravelser mm Indtægter fra kremering Overordnet: Formål 2, kirkebygning og sogn Formål 3, kirkelige aktiviteter Formål 6, administration og fællesudgifter I alt ,06 % Det indtægtsbaserede skøn opgøres til: Kirkegården ( / ) * 100 % 45,50 % Overordnet ( / ) * 100 % 19,06 % Hvis et alternativt skøn baseret på menighedsrådets indtægter anvendes, kan momsen for udgifter, der udelukkende knytter sig til kirkegården, fradrages med 45,50 %, dvs. udgifter med tilknytning til vedligeholdelse af gravsteder og hertil tilknyttede fællesarealer, samt aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde. Det kunne fx være fællesudgifter til: Grus, algefjerner, arbejdstøj, værktøj, maskiner og brændstof Vedligeholdelse af graverhus. Hvis menighedsrådet benytter et indtægtsbaseret skøn på de overordnede fællesudgifter, som har en tilknytning til hele menighedsrådet, kan menighedsrådet fradrage 19,06 % af momsen på disse udgifter. Det kunne fx være udgifter til: Det overordnede kontorhold, herunder it og regnskabsførers honorar mv. Vedligeholdelse af sognehuset. Det er vores vurdering, at dette indtægtsbaserede skøn ikke altid giver et retvisende billede. Et indtægtsbaseret skøn giver ofte en lavere fradragsprocent, end hvis menighedsrådet ellers anvender et andet skøn, baseret på fx tidsforbrug, arealfordeling, opgørelse af lønsum mv.

16 Metode B: Momspligtige aktiviteter og momsfritagne aktiviteter omsætningsbestemt For de udgifter, som kan henføres til både momspligtige- og momsfritagne aktiviteter, skal menighedsrådet opgøre den delvise fradragsret efter en omsætningsfordeling (metode B). For metode B skal menighedsrådet opgøre fradragsretten på grundlag af en fordeling mellem den momspligtige omsætning og den samlede omsætning, som menighedsrådet har. Menighedsrådet skal i opgørelsen medtage alle momspligtige og momsfritagne indtægter, inkl. indtægter fra sogneudflugter, babysalmesang, annonceindtægter, spaghettigudstjenester mv. Menighedsrådet vil typisk have momspligtige indtægter fra ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder og momsfritagne indtægter i form af præstens boligbidrag, herunder præstens betalinger for el, vand og varme. Hvis præsten selv afregner forbrugsafgiften over for forsyningsselskabet og får et beløb refunderet af menighedsrådet, skal forbrugsafgiften ikke medtages i brøken. Omsætningen fra fx ekstern skovdrift registreret på et andet SE-nummer (momsnummer), skal narturligvis ikke medtages i opgørelsen af menighedsrådets delvise fradragsret efter en omsætningsfordeling. Den delvise fradragsret beregnes som det procentvise forhold mellem momsfritagne og momspligtige indtægter. Delvis fradragsret = Momsfritaget omsætning: Forpagtningsindtægter og præstens boligbidrag, samt præstens forbrug af el, vand og varme = kr. Delvis fradragsret = (Momspligtig omsætning (eksk. moms)) (Momspligtig omsætning (ekskl.moms) + momsfritagen omsætning) kr kr. Menighedsrådets omsætningsbestemte fradragsprocent i ovenstående eksempel udgør 84 %. Det er dog yderst sjældent, at menighedsrådet vil skulle * 100 Momspligtig omsætning: Ren- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder, salg af grønt, betaling for deltagelse i sogneudflugter, entréindtægter fra foredrag, koncerter mv. = kr. * 100 = 83,02 % = 84 % anvende denne delvise fradragsprocent alene, da menighedsrådet i de fleste tilfælde tillige skal anvende et aktivitetsbaseret skøn efter metode A eller C. Når menighedsrådet beregner deres delvise fradrag efter en omsætningsfordeling, skal der ikke indregnes indtægter og vederlag fra leverancer, som ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det vil sige, at renter fra gravstedskapitaler, som modtages fra Stiftsøvrigheden, ikke skal indgå i omsætningsfordelingen, da der ikke er tale om vederlag for en leverance. 16 Momsvejledning for de lokale menighedsråd Momsvejledning for de lo

17 Omsætningsbestemt fradragsprocent (metode B) Indtægter kr. Indenfor momslovens anvendelsesområde Momspligtig omsætning Momsfri omsætning Omsætning udenfor momslovens anvendelsesområde Erhvervelse og fornyelse af gravsted ,00 Gravning og tilkastning ,00 Udlejning af kapel Nyanlæg af gravsteder Salg af planter, gran mv ,00 Pleje- og vedligeholdelsesaftaler af gravsteder ,00 Begravelseskaffe Flytning af kiste/urne Krematorieindtægter - kremering Salg af restprodukter og varme fra krematorier Betaling for brug af kirken til kirkelige handlinger Salg af blomster mv. til pyntning af kirke og kapel 5.000,00 Betaling for deltagelse i sogneudflugter ,00 Entréindtægter fra foredrag, koncerter mv ,00 Entréindtægter fra koncerter, hvor der er søgt og bevilget momsfritagelse Entréindtægter kulturelle aktiviteter fx adgang til tårn, rundvisninger eller andet Kirkeblad annonceindtægter 5.000,00 Handel mellem menighedsråd (momslovens 9) - herunder entreprenørmodellen på kirkegårde Salg af effekter fra skov mv ,00 Præsters boligbidrag, herunder præstens forbrug af el, vand og varme Lejeindtægter, herunder forbrug af el, vand og varme Lejeindtægter, herunder forbrug af el, vand og varme, hvis ejendommen er frivilligt momsregistreret Forpagtningsindtægter, herunder forbrug af el, vand og varme , ,00 Forpagtningsindtægter, herunder forbrug af el, vand og varme hvis ejendommen er frivilligt momsregistreret Omsætning i alt, fordelt på momstyper , , ,00 Omsætning i alt ,00 På baggrund af omsætningen indenfor momslovens anvendelsesområde beregnes den omsætningsbestemte fradragsprocent: Beregnet, omsætningsbestemt fradragsprocent 83,02 % ( / ( )) * 100 % Oprundet, omsætningsbestemt fradragsprocent 84 % Alle menighedsråd bør udfylde ovenstående ark. Regnskabsførerne kan med fordel lave en afstemning af opgørelsen i metode B til bogføringen for kontointervallet Bemærk dog at konto , samt ikke skal indgå i den samlede omsætning/afstemning. kale menighedsråd 16 Momsvejledning for de lokale menighedsråd 17

18 Metode C: Momspligtige-, momsfritagne aktiviteter og aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde aktivitets- og omsætningsbaseret skøn For de udgifter, som kan henføres til både momspligtige-, momsfritagne aktiviteter og aktiviteter som falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal fradragsretten for momsen opgøres på baggrund af et skøn over, i hvilket omfang omkostningerne kan henføres til den momspligtige aktivitet. Her skal menighedsrådet dog være opmærksom på, at skønnet også tager højde for den momsfritagne aktivitet. En metode til at opgøre skønnet kunne være, at menighedsrådet først skønsmæssigt vurderer, hvor stor en del af aktiviteterne, der er indenfor momslovens anvendelsesområde (metode A). Det vil sige den del af menighedsrådets aktiviteter, som er finansieret ved betaling for varer og ydelser, i modsætning til aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde, der er finansieret ved ligningsmidlerne. Momsen af de omkostninger, som kan henføres til aktiviteterne indenfor momslovens anvendelsesområde, begrænses dernæst med menighedsrådets delvise fradragsret efter en omsætningsfordeling (metode B). Vi har i det følgende udarbejdet et par eksempler på, hvordan menighedsrådet kan opgøre deres aktivitets- og omsætningsbaserede skøn efter metode C. Eksempel på udarbejdelse af et aktivitets- og omsætningsbaseret skøn for brug af kirken: Menighedsrådet har i dette eksempel en omsætningsbestemt fradragsprocent på 84 % Opgørelse af antal aktiviteter Kirkelige aktiviteter: Eksemplet er udarbejdet på baggrund af arket brug af kirken i Kirkeministeriets hjælpeark. Hvis menighedsrådet har momspligtige koncerter, hvor der opkræves entréindtægter, har menighedsrådet således ret til 4,07 % fradrag for momsen på fællesudgifter. Anvendes kirken også til koncerter, hvor der er søgt og bevilget momsfritagelse, skal det aktivitetsbaserede skøn (metode A) begrænses med den omsætningsbestemte fradragsprocent (metode B). Momspligtigt område Momsfrit område Gudstjenester + højmesser 52 Bisættelser 20 Barnedåb udenfor gudstjenester - lørdag 10 Bryllup lørdag 30 Konfirmationer 5 Andet: Kirkekoncerter og foredrag - gratis 0 Kirkekoncerter og foredrag med entré 5 Kirkekoncerter, hvor der er søgt og bevilget momsfritagelse osv. Opgørelse i alt, henholdsvis momspligtige/momsfri områder Beregnet aktivitetsbestemt fradragsprocent (5 / ( )) * 100 % 4,07 % Omsætningsbestemt fradragsprocent 84 % Beregning af aktivitets- og omsætningsbaseret fradragsprocent (0,0407 * 0,84) * 100 % 3,42 % Dette vil i ovenstående eksempel betyde, at skønnet på 4,07 % (metode A) skal ganges med den omsætningsbestemte fradragsprocent på 84 % (metode B). Dette giver en aktivitets- og omsætningsbaseret fradragsprocent for momsen på 3,42 % for fællesudgifter til fx: Drift, reparation og vedligeholdelse af kirken Reparation og vedligeholdelse af kirkens indvendige inventar Stearinlys mv. 1 En metode til at opgøre skønnet kunne være, at menighedsrådet først skønsmæssigt vurderer, hvor stor en del af aktiviteterne, der er indenfor momslovens anvendelsesområde. Det vil sige den del af menighedsrådets aktiviteter, som er finansieret ved betaling for varer og ydelser, i modsætning til aktiviteter udenfor momslovens anvendelsesområde, der er finansieret ved ligningsmidlerne. 18 Momsvejledning for de lokale menighedsråd Momsvejledning for de lo