TILLADELSE. Kvægbrug på Terpvej 4, 9690 Fjerritslev. Tilladelsesdato / offentliggørelse 2. februar

Transkript

1 TILLADELSE Kvægbrug på Terpvej 4, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse 2. februar

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 6 Beskyttelse af overfladevand... 7 Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Høring Udnyttelse af tilladelsen Andre tilladelser Offentliggørelse Klagevejledning Yderligere oplysninger Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 4: 3 beskyttede arealer. Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet. 2

3 Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Ole Nielsen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Terpvej 4, 9690 Fjerritslev. Baggrunden for ansøgningen er, at Ole Nielsen ønsker, at udvide husdyrholdet af ammekøer. udvidelsen vil være fra 39 DE ammekvæg til 74,9 DE svarende til 59 ammekøer med opdræt. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte kvæg produktion fra 39 DE til 74,9 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Terpvej 4, 9690 Fjerritslev, CVR.nr , og CHR.nr Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 74,9 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,33 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 2. Ifølge udvaskningsberegningerne skal der dyrkes efterafgrøder på 4,01 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. 3. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk fosfor- eller nitratholdigt gødning som f.eks. affald. 4. Udbringningsarealerne (nr.: 2-0, 3-0, 4-0, 4-1, 4-2, 4-3, 5-0, 6-0, 7-1, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 31-0, 32-0, 33-0, 33-1 og 34-0) ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. (se bilag 4). 5. Fosforoverskuddet må ikke overstige 18,4 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 6. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 7. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder. 1 Lov nr af 20. december

4 8. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. 9. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode i 5 år. 10. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne tilladelses vilkår. 11. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. 1. Produktionen udvides fra 39 DE til 74,9 DE. 2. Udvidelsen finder sted i eksisterende bygninger. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny gyllebeholder på 500 m³ og en møddingsplads i tilknytning til de eksisterende bygninger. 3. De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 56,25 ha ejede og forpagtede arealer. De konkrete udbringningsarealer fremgår af det vedlagte kortmateriale. (bilag 3). 4

5 4. På ejendommen produceres der dybstrøelse og gylle svarende til 74,9 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) Ammekøer kg 31 19,4 Småkalve st. race 0-6 mdr. 7 1,9 Opdræt st. race 6-27 mdr Tyrekalve st. race kg 15 1,7 Ungtyre st. race kg 15 4,0 Fremtidig drift Ammekøer kg 59 36,8 Småkalve st. race 0-6 mdr. 13 3,5 Opdræt st. race 6-27 mdr ,0 Tyrekalve st. race kg 30 3,5 Ungtyre st. race kg 30 8,1 Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 5. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er en gyllebeholder på 500 m³ og en møddingsplads. 6. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,33 DE/ha. 7. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 6,00 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 50,25 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 56,25 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 0 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen I det indsendte ansøgningsskema er følgende 3 spørgsmål besvaret med nej : nr.1: Overholder stalde, gødningsopbevaringsanlæg o. lign afstandskravene til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel? Der søges om dispensation fra Husdyrloven 8 stk. 7 med krav om 30 m til naboskel. Jammerbugt kommune har vurderet, at denne dispensation kan gives, da naboskellet er et markskel, hvor der er plantet læhegn, så der ikke er direkte udsyn til den planlagte 5

6 møddingsplads. Møddingspladsen opføres med mur på 3 sider så møddingen ikke bliver direkte synlig fra naboskel. nr. 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. nr. 7: Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P- tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Anlægget ligger indenfor fjernbeskyttelses zone for Klim kirke. Da byggeriet kun består af en møddingsplads og en gyllebeholder vurderer Jammerbugt kommune, at dette ikke har negativ indflydelse på udsynet fra kirken, da afstanden til kirken er over 600 m og placeringen af den nye gylle beholder er på den modsatte side af eksisterende bygninger i forhold til kirken. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Natura 2000 vurdering: Ejendommen ligger ca m øst for Natura 2000 området 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og ca m sydvest for Natura 2000 området 13 Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand. Det vurderes, at der ikke vil være en målbar merdeposition af ammoniak fra bedriften. Med baggrund i standardberegningerne vurderes bedriftens totale deposition til max at være: < 0,04 kgn/ha/år.. 6

7 Udvidelsen vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagt. 7 arealer: Ejendommen ligger ca m fra 7 arealer (hede/overdrev) På baggrund af standardberegningerne vurderes, at bedriftens totale ammoniakdeposition maximalt vil være < 0,04 kg N/ha/år. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig merbelastning af 7 arealet med ammoniak fra bedriften. Øvrige 3 arealer: Mellem 300 og 1000 m er der overdrev og sø omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. På baggrund af standardberegningerne vurderes, at bedriftens totale ammoniakdeposition max. vil være 0,04-0,4 kg/ha/år. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig merbelastning af 3 arealer med ammoniak. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Anlægget og de fleste arealer ligger i jordbrugsområde, mens nogle ligger i naturområde (mark 31-0 og 32-0) og andre i regionalt naturområde (mark 33-0, 33-1 og 34-0) jf. Helhedsplan 09. Ingen af arealerne ligger indenfor økologisk forbindelser jf. Helhedsplan 09. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversiteten for bl.a insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. På baggrund heraf vurderer kommunen, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. 7

8 Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,3 39,00 Ansøgt ,90 1,7 1,33 Det samlede udbringningsareal er 56,25 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K2 (56,25 ha). Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (89 %), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Sløjkanalen og Lund Fjord Kanalen. Enkelte arealer afvander direkte til Skagerrak gennem mindre vandløb/grøfter. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 6. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (50,25 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 0 (6,00 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 68,7 % af harmonikravet (1,169 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 74,8 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 4,01 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 74,6 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 67,8 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. 8

9 Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (56,25 ha). 50,25 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 2,68 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 9,1 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -7,0 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 18,4 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Landbækken på en strækning af 300 meter. Vandløbet er 3- og 69 beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Sløjkanalen på en strækning af 400 meter. Vandløbet er 3- og 69 beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Klim Kanal på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Østerkær Kanal på en strækning af 300 meter. Vandløbet er 3-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 50,25 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,01 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner 9

10 vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 74,6 kg N/ha i forhold til nudrift 67,8 kg N/ha. Det vurderes på baggrund af, at der kun er tale om 0,1 % af oplandet til Natura 2000-området, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -7 kg P/ha/år til 9,1 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 95 % hvis et ikke-drænet lavbundsareal anses som risikoareal). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 10

11 Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 3. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Der er samtidig med ansøgningen foretaget anmeldelse efter 32 i husdyrgødnings- 3 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes. 11

12 bekendtgørelsen. Anmeldelse efter 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev uge avis d. 2. februar Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 2. marts 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte mig på tlf.: eller sende en til evl@jammerbugt.dk Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr af 19. december

13 Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Ole Nielsen, Terpvej 4, 9690 Fjerritslev Landbonord, att.: Jette Vestergaard jve@landbonord.dk Ellen og Niels Erik Røge, Terpvej 16, 9690 Fjerritslev Niels Gunnar Nielsen, Thistedvej 257, 9690 Fjerritslev Kopi med kortbilag sendt til: Landbonord, att.: Jette Vestergaard jve@landbonord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dn@dn.dk Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund nb@ferskvandsfiskeriforening.dk 13

14 Bilag 1: Lokalisering 14

15 Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger 15

16 Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 16

17 Bilag 4: 3 beskyttede arealer 17

18 Bilag 5a: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. 18

19 Bilag 5b: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. 19

20 Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 6 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. 5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 6 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 20

21 Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 7, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1, DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 21

22 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) ( ) Langerak (57.054) Nibe / Gjøl Bredning (83.157) Halkær Bredning (16.899) Løgstør Bredning (37.497) Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; (38.498) Sallingsund, Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Nissum Bredning (34.915) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal (3) (17) (6) (28) (1) (4) (30) (2) (2) (3) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 8 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 9. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20 8 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 9 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar

23 ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 10 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 11, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 12 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 13. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 14. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 15 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 10 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 11 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 12 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 14 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 15 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 23

24 Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 16, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 17. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 18. Jf. basisanalysen 19 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og 16 Se 17 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 24

25 Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 20, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 21. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten og 21 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 25

26 Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 50,25 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 74,6 kg N/ha i forhold til nudrift 67,8 kg N/ha. Det vurderes på baggrund af, at der kun er tale om 0,1 % af oplandet, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -7 kg P/ha/år til 9,1 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 22. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 95 % hvis et ikke-drænet lavbundsareal anses som risikoareal). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt negativt. 22 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 26

27 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr