God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø
|
|
- Elisabeth Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000
2 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk ledelse Personaleledelse Administrativ ledelse Lederudvikling/ lederuddannelse 15 Afslutning Indledning Skoleledelsen er vigtig som aldrig før i den danske folkeskole. Skolederen er fra at være den første blandt ligemænd blevet til lederen af et dynamisk ledelsesteam, som går foran med klare visioner, og som skaber mening, retning og helhedsforståelse for blot at nævne nogle af de forventninger og krav, der stilles i lærerarbejdstidsaftalens bilag 3: En skole på vej. Med den megen fokus på skoleledelsens rolle har det være naturligt, at en af handleplanerne for Aalborg Kommunes skoler omhandler dette emne God skoleledelse. Der opstilles mål for og beskrivelse af, hvad god skoleledelse er, herunder bl.a. definition af pædagogisk ledelse og teamledelse. Denne opgave blev uddelegeret til Netværksgruppe NORD, som dermed har en væsentlig del af ansvaret for tilblivelsen af dette hæfte. Men andre har også bidraget, og dermed er hæftets indhold et udtryk for en fælles holdning til, hvad der er god skoleledelse i Aalborg Kommune. Når der i hæftet skrives skole, menes der skole i bred forstand, altså også DUS. Endvidere er der i teksten ikke skelnet mellem ordene børn og elever. Sats/tryk: Handelstrykkeriet, Aalborg Tak til alle, som har medvirket til dette hæftes tilblivelse, og fortsat held og lykke til alle, som læser dette hæfte og forhåbentlig bliver bare en lille smule klogere. Henrik Mortensen Skolechef
3 Hvad er god skoleledelse? God skoleledelse er teamledelse i en syntese mellem - pædagogisk ledelse - personaleledelse og - administrativ ledelse. God skoleledelse udføres af et team, der er i stand til at bruge teamets forskellige ressourcer optimalt. God skoleledelse varetager i indbyrdes samarbejde skolens opgave og udvikling på baggrund af en kvalificeret faglig, organisatorisk og administrativ viden. God skoleledelse er i besiddelse af handlekompetence. Hvad er god skoleledelse? God skoleledelse er ledelse med klare visioner. Skoleledelsen skaber mening, retning og helhedsforståelse bl.a. ved at definere, forholde sig til og tage konsekvensen af udviklingen i begreberne dannelse, undervisning og læring set i et samfundsmæssigt perspektiv. 3 I god pædagogisk ledelse arbejder ledelsen aktivt for at skabe en proces, der definerer og afklarer skolens værdigrundlag samt overordnede mål. Ledelsen bruger skoleplanen som ledelsesværktøj for hele skolen. I processen involveres alle medarbejdere og eventuelle eksterne interessenter i dialog. God personaleledelse bygger bro mellem den enkelte medarbejder og skolen set ressource- og udviklingsmæssigt både på det individuelle og det kollektive plan, således at medarbejderen ser sig selv som en værdifuld, nødvendig og faglig kompetent person i stadig forandring og udvikling. God administrativ ledelse er tilrettelagt i tæt samarbejde med sekretariatet, sådan at der sikres nødvendig tid til pædagogisk ledelse, personaleledelse og efteruddannelse.
4 Teamledelse Teamledelsen består af skoleleder, viceskoleinspektør (souschef), DUS-fællesleder samt afdelingsledere på undervisningssiden. Målet med teamledelse er at etablere en fælles kompetence som grundlag for et optimalt lærings- og dannelsesmiljø. 4 Teamledelse er: en styrke for pædagogisk ledelse. et dialogisk rum, hvor visioner, informationer, strategier, meddelelser, mål, pædagogiske tiltag, refleksioner, evalueringer og dokumentation kan drøftes, planlægges, afprøves og videregives. en nødvendig forudsætning for, at skolen kan udvikle fælles mål. i besiddelse af beslutningskompetence og handlekraft, når ord skal blive til handling, og idéer omsættes til praksis. i besiddelse af evnen til at tænke i helheder og overskue komplekse relationer. Forudsætninger for velfungerende teamledelse er: - at fælles værdigrundlag og fælles udviklingsmål er afklaret. - et højt informationsniveau mellem teamets medlemmer. - at ansvar, kompetence og opgavefordeling er afklaret internt i teamet. - at arbejdsopgavernes placering synliggøres via skoleplan og handleplaner. - at mødevirksomhed og fælles planlægning er delvist formaliseret og aftalt. Hyppighed og indhold tilpasses de eksisterende opgaver for at sikre processtyret skoleudvikling. - at der er råderum og tilstrækkelig tid til dialog - at samarbejdet fagligt bygger på ligeværd og respekt mellem parterne. - at samværet bygger på åbenhed, gensidig tillid, tryghed og accept af forskellighed.
5 Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at teamledelsen: er ansvarlig for den overordnede pædagogiske udvikling af hele skolen. sætter ord på egen skole og tager ansvar for skolens tolkninger og valg af handlinger. foretager vurderinger og prioriteringer af skolens samlede opgaver ved løbende at drøfte skolens overordnede pædagogiske, ressourcemæssige og administrative situation. Teamledelse styrker skolens overordnede udvikling. skaber et trygt, dialogisk rum, hvor visioner, informationer, strategier, mål, pædagogiske tiltag og evalueringer kan afprøves, planlægges, drøftes og videregives. tager initiativer til formulering af opgaver, løsningsmodeller og nye udviklingsarbejder. udvikler sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og medansvarlighed. 5 sikrer alle niveauer tilstrækkelige informationer. støtter udvikling af sammenhæng/samspil i skolen. fremmer trivsel.
6 Pædagogisk ledelse Målet er at lede skoleudvikling og arbejdsprocesser om undervisning, læring og dannelse samt den dertil hørende planlægning og evaluering, idet pædagogisk ledelse baseres på mål og værdier. Den pædagogiske ledelse skal bygge på et humanistisk grundlag. Den skal være kulturformidler og præge de grundlæggende værdier og normer med visioner om, hvor skolen skal hen. Det er ledelsens opgave at skabe sammenhængende mening i forhold til: Det overordnede perspektiv for folkeskolen (folkeskoleloven) og det kommunale skolevæsen. Det fælles perspektiv for skolen. Det individuelle perspektiv for den enkelte medarbejder med respekt for den enkeltes integritet. 6 Grundlaget for pædagogisk ledelse er pædagogisk kompetence, didaktisk kompetence og praksiskompetence. Det er skoleledelsens pædagogiske ansvar, at skolen er bevidst om sit værdigrundlag, og at de overordnede værdier er synlige overalt, dvs. i skoleplaner, arbejdsfordelingsplaner, fysiske miljøer og den pædagogiske, didaktiske praksis. Det er den pædagogiske ledelses ansvar at tilskynde læringssituationer, der giver eleverne mulighed for at udvikle alsidige personlige kompetencer.
7 Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at den pædagogiske ledelse: har en pædagogisk dagsorden sat i samarbejde med medarbejderne og skolebestyrelsen. styrker de daglige samspil omkring læring og udvikling. deltager i skolens udvalg, der arbejder med pædagogiske forhold. tager initiativ til pædagogiske drøftelser i Pædagogisk Råd og på skolen generelt. Pædagogisk ledelse fungerer som kompetent faglig og pædagogisk sparringspartner. forholder sig reflekterende til egen praksis. afholder teamsamtaler for at få indblik og samtidig få ledelsesrum for rådgivning. forholder sig reflekterende til medarbejderens praksis. arbejder med målsætning, handleplaner og evaluering i samarbejde med medarbejderne som afsæt for udvikling. 7 tilstræber, at drift og udvikling tager udgangspunkt i medarbejdernes kvalifikationer og ressourcer. skaber en kultur, der rummer de bedste forudsætninger for læreprocesser. følger undervisnings- og læringssituationer. involverer elever, forældre, medarbejdere og evt. andre interessenter i skolens daglige liv og virke. inspirerer samt tager initiativ til samordning af skolens pædagogiske arbejde.
8 Personaleledelse Målet er en skole, der giver plads til mangfoldighed, er udviklingsorienteret og forandringsvillig. Der udarbejdes en personalepolitik, som skaber mulighed for den bedste udnyttelse og udvikling af medarbejdernes ressourcer og kompetencer. Personaleledelse omfatter aftaler om arbejdsopgaver, medarbejderudviklingssamtaler og koordinering af medarbejdernes teamsamarbejde. Endvidere skal der udarbejdes efteruddannelsesplaner, der tager højde for skolens overordnede politik for udvikling af faglige og personlige ressourcer, så disse passer sammen med skolens kultur og behov. Personaleledelsen skal formidle helheder og give medarbejderen forståelse for netop dennes rolle i skolen som en aktiv medarbejder, der engageret er med til at løfte skolen. Udfordringen er at gøre skolen til en lærende skole, der arbejder med potentialer, kompetencer, udvikling og afvikling. 8 Forudsætningen for god personaleledelse er: Opmærksomhed Omsorg Indføling Dialog
9 Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at personaleledelsen: i formelle og uformelle sammenhænge har opmærksomheden rettet mod at skabe et godt arbejdsklima og -miljø. møder den enkelte medarbejder med respekt og positive forventninger. arbejder på at skabe trivsel i et trygt lære- og værested for børn og medarbejdere. Personaleledelse afholder forpligtende udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder. skaber vilkår for råderum og tid til dialog. giver den enkelte mulighed for at udnytte egne ressourcer, egne forudsætninger og erfaringer i arbejdet. erkender modsætninger og forskelligheder og udnytter disse som udviklingspotentialer. giver rammer og plads til at engagere sig, stille spørgsmål og undre sig. 9 fremmer det at løbe en risiko. indgår som faglig og personlig med- og modspiller, hvor fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling opfattes som sider af samme sag.
10 Administrativ ledelse Målet er en administration, der lever op til mål og værdier for skolen. Ledelsesteamet fordeler opgaverne, således at kompetence, opgave og ansvar følges ad. I så stort omfang som muligt overgives ansvaret til sekretariatslederen/skolesekretæren. Det administrative arbejde tilrettelægges sådan, at der er den nødvendige tid til pædagogisk ledelse, personaleledelse og efteruddannelse. Forudsætningerne er: at der udarbejdes mål og tilrettelægges procedurer for tilbagemeldinger. at der er en fast mødestruktur, hvor implicerede parter evaluerer proces og resultat. at der udarbejdes informationsbeskrivelser for at opnå tilstrækkelig information og dokumentation. 10 Sekretariatets funktioner i hovedpunkter er: 1. Dagligt administrativt kontorarbejde 2. Budget og regnskab 3. Personaleadministration 4. Fravær 5. Elevadministration 6. Afgangsprøver 7. Areal- og bygningsadministration 8. Materialeadministration 9. Skoleårets planlægning 10. Mødevirksomhed 11. Ekstern administration til såvel Aalborg Kommune som UVM
11 Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at den administrative ledelse: udarbejder klare retningslinier for kompetencefordelingen mellem ledelse og sekretariat. udarbejder skoleplaner for skolens samlede virke. Skoleplanerne justeres hvert andet år. udarbejder informationsskrivelser, således, at eksterne interessenter har oplevelsen af information og dokumentation. tilvejebringer kommunikation og samarbejde mellem skolens mange aktører. Administrativ ledelse udvirker, at borgerne/brugerne ved henvendelse til skolen altid kan få et kvalificeret svar. 11
12 Lederudvikling/lederuddannelse Målet er, at ledelsen selvstændigt tilfører skolen ny viden og inspiration. Det nødvendiggør ajourføring på alle relevante områder i relation til såvel pædagogisk ledelse, personaleledelse som administrativ ledelse. Skolelederuddannelse er generelt vigtig og giver en bredere og dybere forståelse af ledelsesprocesser og nødvendige ledelseskompetencer. Ledelsesudvikling skal ud over den teoretiske del omdannes til selvlærende og selvstyrende processer, der betinger en ny forståelse af, hvordan man lærer. En forståelse og erkendelse af, at vi nødvendigvis må lede gennem læring og værdier (værdibaseret ledelse): Forudsætningerne er: at der udarbejdes langsigtede mål for lederuddannelse ud fra potentialer, ressourcer og kompetencer i det samlede lederteam. at den nødvendige tid er til rådighed, både for den enkelte og for hele teamet i samarbejde. at skolens fælles udviklingsmål er baggrunden for kvalificering af ledelsen. Aalborg Kommunale Skolevæsens uddannelsesprogram for ledelse omfatter: Der gennemføres et DLH-forløb med følgende temaer: 1) Udvikling af skoler 2) Pædagogisk ledelse 3) Personaleledelse 4) Skolen og det omgivende samfund 5) Administration og planlægning af skoler
13 Forløbene kan gennemføres på PD-niveau for alle 5 temaers vedkommende. Endvidere kan man alternativt få kendskab til de 3 første temaer gennem korterevarende forløb (24-42 lektioner). De 3 første temaer (længerevarende eller korte forløb) er obligatoriske at gennemføre inden for en periode på 5 år. Alle nyudnævnte skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere skal gennemgå en 4-ugers grunduddannelse på Den Kommunale Højskole i Grenå inden udgangen af 2. ansættelsesår. Alle medlemmer af skoleledelsen deltager i den kommunale lederuddannelse i Aalborg (4 moduler). DUS-fælleslederen deltager i relevante grunduddannelsesforløb og andre målrettede udviklingsforløb. Lederudvikling/lederuddannelse Herudover er der følgende muligheder for kvalificering af den samlede teamledelse: - Centrale skoleledelsesmøder med uddannelsesmæssigt indhold. - Netværksmøder, der giver lejlighed til fordybelse i pædagogiske og faglige diskussioner. - Deltagelse i studieture, internatkurser og aktuelle småkurser med relevant indhold. - Deltagelse i et forløb, som forvaltningen tilrettelægger (for nyudnævnte ledere) med det formål at sikre kendskab til relevante procedurer, forretningsgange og personer i skolevæsenet. - Følordning, hvor nye skoleledere/dus-fællesledere knyttes til en erfaren leder i netværksområdet. 13
14 Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at lederudvikling: foregår i interne og eksterne netværk. foregår ved gennemførelse af en personlig uddannelsesplan for hver enkelt leder i teamet. er målsat for såvel ledelsesopgaven som faglig og personlig udvikling. har udspring i handleplaner for fortsat uddannelse og læring. bl.a. foregår i et dialogisk rum for udvikling ved åbent at diskutere lederteamets potentialer og kompetencer. bl.a. foregår ved kvalificerende kurser/forløb for det samlede ledelsesteam. 14 opmuntrer ledelsen til at stille sine overvejelser til rådighed for sine samarbejdspartnere.
15 Afslutning Den enkelte skole er en del af det samlede skolevæsen, og skolelederen er en del af en ledergruppe under Skoleforvaltningens ledelse. Afslutning Udviklingen på skolerne skal afspejle de politiske mål, indsatsområder og handleplaner, og helheden i opgaveløsningen skal sikres, hvorefter lederen skal have frihed til at tilrettelægge arbejdsprocessen. Skolens ledelse skal udøve ledelse i et samspil med politikere og forvaltning, så ønsker og planer i forhold til egen skole kan kombineres med det samlede skolevæsens behov. Prioriteringen skal foretages ud fra helheden og Aalborg Kommunale Skolevæsens behov. Kvaliteten og den fortsatte udvikling skal sikres gennem et forpligtende samspil mellem skolevæsenets forskellige parter. Skolelederen er den lokale repræsentant for byrådet og skal loyalt formidle og udføre de politiske beslutninger. 15 Skolelederen bidrager sammen med skolebestyrelsen til politikernes beslutningsgrundlag gennem sin særlige viden og forankring. I de beskrevne principper for skoleledelse er der givet klart udtryk for, hvilke forventninger Aalborg Kommune har til sine skoleledere. Skolelederen skal kende sin skoles sjæl og kultur og skal sammen med skolebestyrelsen kunne udvikle visioner og lave strategiske planer for, hvordan skolen sikres en fortsat dynamisk udvikling som en del af det samlede skolevæsen. At lede en organisation er at træffe beslutninger på dens vegne. En leder er en beslutningstager. Kun i kraft af en ledelse kan en organisation iagttage og agere som en helhed. Ole Thyssen
16 Aalborg Skolevæsens skoleledelser tør gå i gang med projekter og lader alt være muligt! Aalborg Skolevæsens skoleledelser snakker ikke alt igennem til mindste detalje, så intet er muligt! Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade Nørresundby. Tlf Fax
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereLedelsesgrundlag. Egegård Skole
Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE
LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE April 2018 INDLEDNING På Aabenraa Statsskole tror vi på, at god ledelse spiller en betydelig rolle i at skabe den bedste uddannelse og arbejdsplads for eleven, for
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs merePædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereHANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK
Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende
Læs mereSkolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.
SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereLedelsesværdigrundlag
Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 6 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 8 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 14 Kvalitet -
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereKODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereLedelsesgrundlag Gug Skole
Ledelsesgrundlag Gug Skole Redigeret september 2012 Vi udøver strategisk ledelse - Vi tager os tid til at afholde møder hvor strategi er på dagordenen. Med strategi mener vi, at vi arbejder med at udvikle
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereStillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Skoleleder Dyssegårdsskolen Generelle oplysninger Adresse Dyssegårdsskolen Dyssegårdsvej 26, 2900 Hellerup Tlf.: 39985550 dyssegaardsskolen@gentofte.dk Stilling Reference Løn-
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereForstanderens funktioner er blandt andet:
Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereJob- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mere