Indledning... 2 Lederens beretning... 3 Forældrebestyrelsens principper.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2 Lederens beretning... 3 Forældrebestyrelsens principper.3"

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Lederens beretning... 3 Forældrebestyrelsens principper.3 Forældrebestyrelsens årsberetning 5 Mission og vision... 6 Organisering af det pædagogiske arbejde... 7 Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis... 8 Æstetik som pædagogisk ramme... 9 Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener Personlige kompetencer Sociale relationer Socialisering i naturen Krop og bevægelse Inklusion og fællesskab Sprogstimulering..14 Forældresamarbejde Sammenhæng og overgange Fra vuggestue til børnehave Fra børnehave til skole Skoleparathed Når vi er bekymret for et barn Børneperspektiv

2 Indledning Bøgely er en selvejende udflytterbørnehave. Der er 66 børn og 11 ansatte. Heraf en pædagogisk uddannet leder, 7 pædagoger og tre medhjælpere. Vi er samtidig uddannelsesinstitution. Vi modtager ligeledes ofte besøg fra udlandet. Vi er en del af Det Kjøbenhavnske og Nørrebros asylselskab. I daglig tale Asylselskabet. Asylselskabet er paraplyorganisation for 9 institutioner beliggende forskellige steder i København. Asylselskabets institutioner indgår i et forpligtende netværk. Det betyder, der er organiseret ledernetværk, fælles lederuddannelse, fælles personaledag for alle pædagogisk ansatte og forskellige andre mere løst koblede samarbejder på tværs i organisationen. Vi har selvstændig økonomi og betragtes som en selvstændig juridisk enhed. De børn vi modtager bliver anvist via Københavns kommunes pladsanvisning. Bøgely er den første børnehave i Asylselskabet. Den så dagens lys d i Asylgade 11 i København. Siden blev den flyttet til Adelgade. Da kvarteret skulle renoveres blev børnehaven midlertidigt flyttet til Asylselskabets koloni i Raadvad. Dette skete 1. juni Denne flytning blev gjort permanent i 1972, hvor børnehaven blev permanent udflytterbørnehave. Bøgely har således en meget lang erfaring at trække på i det pædagogiske arbejde. Bøgelys officielle fødselsdag, har vi sat til 1. juni, da den her så sit første lys som udflytterbørnehave. Børnehaven kunne således fejre 50 års fødselsdag i Bøgely har en stor plads i manges hjerter. Vi får ofte besøg af gamle Bøgelybørn. En stor del af dem er siden blevet voksne og nogle finder tilbage til deres barndoms børnehave nu som forældre. Vi hører fra mange hvordan Bøgely har præget livsvilkårene for de børn, der har gået her. Mange har et tæt forhold til naturen, trods det, de er vokset op i byen. Endnu flere har livslange venskaber som har taget deres udgangspunkt i børnehavelivet i Bøgely. Som et barn, der nu går i 2.klasse har sagt det. Det er ret sejt, at kende hinanden så længe. De andre(bøgelybørn) kommer altid, hvis der er nogen, der driller. Man ved godt hvordan de har det. Man kan ligesom se det i øjnene på dem De fleste som har været i kontakt med Bøgely, som børn eller forældre, er blevet berørt at den smukke ramme, naturen og huset har skabt om børnene i børnehaven. Men uden personalets engagerede indsats, var det Bøgely, vi kender i dag ikke det samme. En stor del af det uddannede personale har været her i en længere årrække. De har været med til og er fortsat med til, at huset, trods den lange historie, ikke hænger fast i fortiden, men bevæger sig med tiden mod fremtiden. 2

3 Lederens beretning Jeg har de senere år arbejdet for at bevæge institutionen gennem en proces fra at være en traditionel institution, der arbejder med stuer, til at være en organisation, der åbner op mod den ankommende fremtid. Ligesom børnene griber nuet, vil jeg gerne gøre organisationen klar til i flere sammenhænge at fremstå dynamisk og organisk, så det bliver muligt at ændre og tilpasse organiseringen til de behov, vi ser som de mest fremtrædende i tiden. Jeg er i min ledelse inspireret af den socialkonstruktivistiske tankegang, om at der ikke findes en sandhed, men at vi hver især har vores opfattelse af virkeligheden. Det betyder, at vi hver især har en egen tilgang til det vi ser og oplever, som vi reelt set ikke kan vide os sikre på, kan deles med andre. Vi kan arbejde på at fortælle og begrebsliggøre vores eget syn på, hvad det er vi ser. Vi kan undersøge og prøve at sætte os ind i hvad andre ser og opfatter ud fra deres synspunkt. Vi kan således forsøge at koordinere de forskellige synspunkter og på den måde forhandle os frem til en fælles opfattelse af, hvad vi oplever. Set i en dagligdags sammenhæng ser forældre, personalet, kammeraterne og ikke mindst barnet selv forskelligt på det enkelte barns behov. Vi kan ikke vide og heller ikke altid umiddelbart forstå den andens opfattelse af en given situation, fordi forståelsen afhænger af relationen mellem barnet og den anden. Barnet reagerer forskelligt i forskellige kontekst. Det vi kan gøre, er, at vi kan prøve at koordinere og spørge ind til forståelsen, samt give udtryk for vores egen opfattelse af situationen. Jeg er i min ledelse inspireret af Karl Otto Scharmers Teori U. Teori U kan bruges og bruges i mange sammenhænge. For mig er det naturligt at bruge teori U. Blandt andet fordi den handler om fordybelse og om at gribe nuet. Når jeg ser på, hvad vi som voksne kan lære af børnene, er det netop at gribe nuet og lade os rive med uden tanke på tid og sted. Jeg bruger teori U i forbindelse med MUS-samtalerne. Samtalerne foregår som walk- and talk samtaler, hvor vi bevæger os ud fra børnehaven, ud i det ukendte for siden at vende tilbage med nye opfattelser af os selv og omgivelserne. På samme måde tager vi hver dag med børnene væk fra hverdagen i byen, ud i skoven, hvor der er fred og uforstyrret, hvor der er plads til fordybelse og nye erobringer af livet for siden at vende tilbage til byen med nye mestringer og nye erkendelser af sig selv. Forældrebestyrelsens Principper Grundstenene i forældrebestyrelsens principper 2012 bygger på værdierne omsorg, humor, anerkendelse, nærvær og engagement. Naturen vælges af mange forældre med en klar forventning om, at der blandt børn og voksne udvises særlig engagement omkring brugen af skoven. Det forventes således, at skoven indgår som en fast del af 3

4 børnenes dagligdag, hvor fokus er på at stimulere deres interesse og opbygge børnenes viden ved ture, temaforløb og andre naturoplevelser. I forældrebestyrelsen finder vi det vigtigt, at børnene opnår viden om, hvordan mennesket er en del af naturen, hvordan vi påvirker den og den os, fx at affald ikke forsvinder, hvordan skovens produkter bruges og hvordan forurening bliver i naturens kredsløb. Fokus på naturen er naturligvis et element ved rekrutteringen af nye medarbejdere. Sociale kompetencer Det er vigtigt, at vi allerede i børnehaven tager stilling til, hvordan mobning forebygges således, at vores børn hverken bliver mobbere eller ofre, men i stedet harmoniske børn, som formår at sige fra og indleve sig i andres følelser. Børnene bør gennem de daglige aktiviteter og fx forskellige temauger lære at håndtere konflikter og vise omsorg for hinanden og være gode venner. Formålet er, at børnene lærer at anerkende hinandens oplevelser og give dem mulighed for selv at skabe løsninger på deres konflikter. Det forventes at børnehaven informerer forældrene, hvis der opstår problemer, så forældrene kan inddrages i problemløsningen også i hjemmet. Omsorg og anerkendelse kommer naturligvis også til udtryk i den måde, man kommunikerer. Her er det vigtigt, at såvel børn som voksne taler til hinanden uden at dømme og med respekt for hinandens forskelligheder. En del af dette arbejde handler også om, at børnene lærer at føle ansvar overfor andre, og at indgå i en gruppe. Det er ligeledes vigtigt at lære ansvarsfølelse over for de mindre børn. Forældrebestyrelsen støtter op om Bøgelys arbejde med, at der er mange forbindelser mellem grupperne i hele huset Bestyrelsen er enig om, at det er vigtigt, at børnene får mulighed for både at lege kønsspecifikt (fodbold og perleplader), eller modsat deres køn, fx at drenge gerne vil lave perleplader. Det er vigtigt, at disse valg om at være anderledes respekteres fuldt ud, også af de andre børn, eventuelt med hjælp fra personalet. Børnene bør endvidere inddrages i gøremål i Bøgely, så de reelt er en del af dagligdagen og vokser med opgaverne. Mad Børnene er meget glade for maddage, hvor forældrene laver mad. Forældrebestyrelsen støtter op om forældrearrangementer og ordninger som f.eks. maddage, fødselsdagskage/mad/frugt og hvad der ellers måtte være stemning for. Forældrebestyrelsen mener dog ikke, at slik hører hjemme i børnehaven. Børnehave-hjem samarbejde Åben og konstruktiv kommunikation mellem børnehave og hjem er en vigtig forudsætning for en velfungerende udflytterbørnehave. Her er både mapper, og telefon opkald gode kommunikationsværktøjer. Det er vigtigt, at både personale og forældre kontakter hinanden, når ting skal afklares, småt som stort. Årets begivenheder Det er vigtigt med en række fælles begivenheder i Bøgely, da de er et godt redskab til at skabe fællesskab mellem børn, forældre og personale og forældrene imellem. Bestyrelsen mener, at det er vigtigt at bevare og videreudvikle traditioner. Samtidig med, at der kan udvikles nye traditioner og gamle traditioner kan genoptages. Vi opfordrer alle forældre med kompetencer, der kan bruges i børnehaven at melde disse ud, og tilskynder børnehaven at benytte disse i det pædagogiske arbejde, hvor det giver mening. 4

5 Forældrebestyrelsens Årsberetning 2012 Året der gik i Bøgely 2012 År 2012 har forløbet stille og roligt. Personalet har arbejdet videre med ændring af strukturen i Bøgely. Det har betydet, at der arbejdes mere på tværs af de tre grupper (egern, grævling og ræve) og huset rum er blevet funktionsopdelt. Dette lader til, at have givet både børn og voksne mere fleksibilitet og større plads til valgmuligheder. Ellers har der været den sædvanlige udskiftning i børnegruppen. De store børn er startet i skole og nye er kommet til. Der er dejligt at se, hvor hurtigt de nye falder ind, og hvor søde de gamle børn er til at lære fra sig og tage imod de nye. Bestyrelsen I bestyrelsen var der kun én genganger, hvilket har betydet, at vi har brugt tid på at finde ud hvilke områder vi vil beskæftige os med i Bøgelys forældrebestyrelse. Samarbejdet mellem forældrebestyrelsen og den øvrige forældregruppe har båret præg at være et stille samarbejde. Det vil sige, at vi i bestyrelsen har oplevet, at der generelt er tilfredshed med tingenes tilstand. Vores samarbejde med det pædagogiske personale har ligeledes fungeret godt. Aktiviteter Der foregår en lang række aktiviteter i Bøgely i løbet af året. Nogle er for alle og andre gange opdeles børnene i mindre grupper. Eksempelvis har der kørt et forløb med de store drenge, der skulle øve sig i at være klar til at starte i skole. Det har givet mere plads til de andre i huset. Et andet eksempel er, at der indimellem tages en mindre gruppe fra for at give børnene mulighed for at finde nye legekammerater eller for at være med i et kortere rytmik forløb. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at lave forskellige aktiviteter alt efter behov. På ture i naturen opdeles børnene nogle gange efter alder og køn, men andre gange er det hele gruppen der går afsted. Naturen giver plads til udfoldelse, og det er dejligt at høre børnene fortælle om deres oplevelser i skoven. Koloni Igen i år kom de ældste børn på koloni, og det var nogle glade, trætte og stolte børn, der kom ud af bussen efter at have været væk fra mor og far i fem dage. Vi håber i bestyrelsen, at der vil blive ved med at være den samme opbakning blandt personale og forældre til fortsat at give de store børn i Bøgely denne gode oplevelse. Arrangementer Igennem året har der som vanligt været en del arrangementer som er en del af traditionen i Bøgely. Børnene har været til nytårskur hos Dronningen af Bøgely, en fest hvor alle børn kommer udklædte som riddere og prinsesser. Vi har haft den årlige skovtur, hvor Bøgelys nuværende børn og de børn som lige er gået ud og er startet i skole kommer med. Vi havde også en kold, men hyggelig lygtefest. Sommerfesten var som altid fuld af god stemning. Fra bestyrelsen skal lyde en tak til personalet for deres ihærdige indsats ved disse arrangementer. 5

6 Mission og vision Vi har i Bøgely arbejdet med at redefinere det pædagogiske grundlag. Det har været en proces der er stået på, over en årrække. Det har været nødvendigt at bruge tid, da processen har haft til hensigt at pejle fremtidens strømninger og gøre op med de traditionelle måder at arbejde på i den pædagogiske verden. Samtidig har det været vigtigt at grundfæste forandringen, så medarbejdere har kunnet tage ejerskab af processen. Det er et grundlag, der gør op med et tankesæt hos den enkelte, der bygger på over hundrede års erfaringer. Det er derfor også er tankesæt og en begrebsverden, det er svær at ændre på kort tid. Alene et begreb som stuer, bruger vi alle i flæng uden at forholde os til, at det er et begreb, der stammer fra 1800 tallet med industrisamfundets opståen. Vi ser et behov for et opgør med denne tænkning. Vi ønsker i stedet at forholde os til pædagogikken og det pæd. grundlag ud fra en stillingtagen til den ankommende fremtid. Det forekommer umiddelbart naturligt, eftersom vi arbejder med børn, at vi forholder os til det, der kommer i højere grad end det, der har været. Børn lever i nuet og børn peger mod fremtiden. Voksne lever på baggrund af en lang række erfaringer, som ofte peger mod fortiden. Vi ønsker at lære af børnene. Vi ønsker at arbejde mod en bevidstgørelse mod at gribe nuet og lade os drage mod en fremtid vi ikke kender, men tør møde med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje. Vi kender naturligt nok ikke fremtiden. Men vi vil i det følgende komme med nogle bud på, hvad nutiden er karakteriseret af og hvilke strømninger vi ser, dominerer tiden fremover. Det kan selvsagt kun blive gisninger og ideer, men der er dog tegn, der kendetegner tiden mere end andet. Samfundet er præget af mængder af informationer, hvor vi bliver stillet overfor et utal af til- og fravalg. Det er et samfund, hvor den enkelte konstant forventes at bevæge sig ud og ind af mere eller mindre forpligtende netværk. Hvor mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre er mere omfattende end hvad der er ressourcer til. Det er samtidig et samfund, hvor tid bliver en begrænset ressource i forhold til mængden af informationer og muligheder. Det er det samfund, vi gerne vil ruste børnene til at tage del i som aktive samfundsborgere. Vi vil gerne ruste børnene til at tage aktivt del i at træffe valg i en mængde af tilbud. Det kan vi gøre ved, at skabe rammer for børnene, hvor de øver sig i at træffe valg. Vi vil samtidig ruste børnene til, at kvalificere de valg de træffer. Ethvert valg man træffer, har konsekvenser. Ikke kun for den enkelte, men også for omgivelserne. Omgivelserne ser vi både som de mennesker, der omgiver, men også den natur vi er en del af og har ansvar for at passe på. Vi går en tid i møde, hvor der vil være en tiltagende knaphed af ressourcer. Det er derfor vigtigt for os, at børnene oplever sig som en del af et større hele. At de bliver bevidste om de omgivelser de færdes i og er en del af. Vi vil arbejde mod at bevidstgøre den enkelte, i at træffe valg, der er de rigtige for den enkelte under hensyntagen til fællesskabet. Vi vil samtidig arbejde med at valget relateres til omgivelserne. Konsekvenserne for en given handling må klargøres og kvalificeres. 6

7 Vi vil bevidstgøre børnene om hvilke ressourcer, der ligger i naturen og om hvilken betydning naturens påvirkning kan have for det menneskelige væsen. Vi vil arbejde med tiden som en ressource. Vi vil give børnene mulighed for at fordybe sig i naturen og i legen. Vi vil ligeledes arbejde på at give børnene bevidstheden om roens og fordybelsens betydning for derigennem at skabe plads til kreativitet. Vi vil skabe rum til fordybelse både i overført og i reel betydning. Organisering af det pædagogiske arbejde I Bøgely arbejder vi med et åbent hus. Børnene har deres faste garderobeplads hvor de opbevarer deres ting ligesom de ofte spiser i de samme grupper. Hele huset er åbent for børnene. Det betyder at børnene har mulighed for at lege og opholde sig, hvor de vil i huset. Vi har forsøgt at samle bestemte funktioner i små rum i rummet. På den måde forsøger vi at skabe bedre overblik for børnene, så de ved hvor de skal gå hen hvis de vil lege med noget bestemt. Hos Egern er der udklædningstøj. Der er et lille hjørne, hvor der er mulighed for at lege rollelege i form af butik, far, mor og børn osv. Der er også tegnegrej, så man kan sidde og tegne, lege med modellervoks, klippe i ugeblade eller andre aktiviteter, hvor der er brug for finmotoriske evner. Hos Grævlingene er der forskellige former for konstruktionslegetøj. Her er der især mulighed for at arbejde med de grovmotoriske sanser. Der er også et tumlerum med puder, madras og ribbe. I dette rum er der ligeledes mulighed for at lave store konstruktionslege i form af togbaner eller at gå på line og lave cirkuskunster. Hos Rævene er der er biblioteks- og historiehjørne. Her er der rig mulighed for at tage sig et stille pusterum fra de mere støjende aktiviteter. Her er også mere finmotoriske aktiviteter såsom Lego og mulighed for at lave perlekranse, armbånd og så videre. Men muligheden for at lege med dukker i dukkehuset eller folde sig ud på en scene er også her, hvis man da ikke trækker scenetæppet for og hygger sig med en bog. Vi har ligeledes et dejligt værksted, hvor alle materialer er samlet. Det er her vi laver lygter til lygtefesten, større billeder eller andre kreative aktiviteter. Dette rum er alene åbent i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter. Når huset er så åbent, fordrer det planlægning fra personalets side. Vores åbne struktur betyder, at personalet bevæger over hele huset. De voksne er, der hvor børnene er. Vi holder et kort ugentligt planlægningsmøde, hvor vi beslutter os for, hvilke aktiviteter, der skal ske hen over ugen. Der er her vi skaber os et overblik over mulighederne. Vi beslutter, hvordan børnene skal blandes på kryds og tværs og hvilke aktiviteter der skal igangsættes. For eksempel kan vi planlægge en tur for de ældste børn, eller kreativ aktivitet for en lille gruppe børn i værkstedet, eller vi kan beslutte at alle pigerne og det kvindelige personale tager på tur sammen. Vi blander på samme måde personalet, således at personalets kompetencer udnyttes bedst muligt. 7

8 Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Vi arbejder systematisk med udviklingen af pædagogikken. Vi bruger en stor del af vores dagligdag på at reflektere hver for sig og sammen. Det er et krav til de pædagoger, vi har ansat, at de er i stand til at reflektere over egen og andres praksis. De fleste af de samtaler, der foregår mellem pædagogerne i hverdagen, indeholder refleksioner omkring enkelt børn eller gruppe samt arbejdsmetoder. Således kan det for udefrakommende se ud som om en pædagog bare er til stede. Men ofte er pædagogen i gang med at observere enkelte børns adfærd eller relationen mellem flere børn. For det utrænede øje kan legepladsen således virke uoverskuelig. Men for den erfarne pædagog er der set, hvad der foregår i mange relationer. Vi lægger vægt på pædagogens evne til at reflektere over egen og andres praksis, ved rekruttering af nyt personale. På teammøder bliver, der ligeledes gennemgået, hvordan det går med det enkelte barn ligesom dette arbejde systematiseres og sættes i skema, som forberedelse til forældresamtaler. På personalemøder deltager alle medarbejdere en gang om måneden. Her lægges der strategier og der aftales udviklingsplaner for de børn, vi vurderer, har behov for ekstra opmærksomhed. På samme måde arbejdes der med hele børnegruppen eller dele af den, efter hvor vi ser et behov for en indsats. Vi arbejder i perioder med mere strukturerede projekter for grupper af børn. I den forbindelse planlægger vi, som en del af den interne arbejdsproces, forløbet skriftligt. Der bliver sat mål for, hvad vi vil opnå og der bliver efterfølgende foretaget et en skriftlig evaluering med stillingtagen til målopfyldelse af forløbet. Generel fokuserer vi i de første måneder efter sommerferien på de børn, der lige er begyndt i børnehaven. Hen over vinteren er det primære fokus på de mellemste børn, mens det i foråret er på de ældste børn. Men fokus bevæger sig konstant i forhold til personalets vurdering af børnegruppens behov. Personalet har gennem de seneste år arbejdet med visionsstrategier. Det er sket på seminarer, hvor der er arbejdet med evaluering af den eksisterende kultur og handlingsretning af visioner. Det er en proces, der tager tid når der skal arbejdes med kulturforandring og grundlæggende antagelser. Der vil være tidspunkter undervejs, hvor der faldes tilbage til kendte handlingsmønstre, før det næste skridt kan tages. Det er vi bevidste om. Derfor er det vigtigt for os at have tid til fordybelse i den proces, det er at forny og forandre pædagogikken systematisk og velreflekteret. Det er en så vigtig og grundlæggende proces i det pædagogiske arbejde, at dette må synliggøres for brugerne. Det er derfor grundlæggende vigtigt og i øvrigt i forældrekredsen bredt accepteret, at vi har måtte, afse arbejdsdage til dette grundlæggende arbejde. Der er en bred bevidsthed om, at det er dage, der er godt givet ud i forhold til at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde i institutionen. 8

9 Æstetik som pædagogisk ramme For at skabe muligheder for fordybelse har vi arbejdet med rummenes betydning. Vi har således haft æstetikkens betydning med i overvejelserne hver gang vi har skabt nye rum. Vi arbejder med mindre rum i det store rum. På legepladsen er der brugt bøgehække og niveauforskelle som adskillelse. De giver børnene muligheden for at forsvinde i det store rum. Legeredskaberne er alle af naturmaterialer og er udarbejdet under hensyntagen til nærheden, til skoven og til de farver der hører naturen til. Legeredskaberne lægger op til at kunne fordybe sig i bestemte universer. Det er vigtigt for os, at bevare oplevelsen af ikke konstant, at blive overvåget. Det betyder samtidig, at de voksne bliver nødt til at bevæge sig rundt i og lade sig invitere ind i børnenes univers for at følge med i, hvad der sker blandt børnene. Indendørs har vi også arbejdet med rummene. Vi har løbende et tæt samarbejde med en indretningsarkitekt. Ved at trække på hendes faglige ressourcer sammenholdt med de pædagogfaglige ressourcer, er vi lykkedes med at skabe æstetiske oplevelsesrum. Æstetikken har betydning for opfattelsen af selvet. Ved at arbejde med farvesætning og former, har vi mulighed for at ændre rummene og deres betydning. Vi kan konkret se, hvad det betyder for børnene at færdes i æstetiske rum idet, der sjældent bliver ødelagt ting og sjældent bliver tegnet på vægge osv. Som voksne mærker både forældre og personale betydningen af at færdes i rum hvor farver og funktion er tænkt ind i en helhed. Den professionelle farvesætning af visse rum har ændret disse rums anvendelse. Farverne virker beroligende. De har skabt et nyt legeunivers for børnene ligesom det har udfordret personalet til at være mere kreative i indretningen af rummene, end det ofte ses i andre daginstitutioner. Det er vores opfattelse at fornemmelsen af rum, lys, farver og indretning præger det enkelte menneske. Og at det er med til at skabe mere hele mennesker, når indretningen tager afsæt i et professionelt udspil. Indendørs arbejder vi med at skabe rum i rummet. Vi skaber åndehuller, hvor der i det store rum er plads til mindre grupper. Vi tager hensyn til rummenes funktion og placering i huset. Vi arbejder med at skabe rum til fordybelse ved at funktionsopdele rummene og samle legetøj med et bestemt formål, således at det er let tilgængeligt. Samtidig tager vi hensyn til at nogle rum er bedre egnet til ro end andre. Vi arbejder bevidst med kvalitet i form af materialer og funktioner. Det er en organisk proces at arbejde med indretning. Vi arbejder således hele tiden med at optimere de enkelte rum, med de økonomiske og kreative muligheder vi har. Vi forsøger hele tiden at bevare ånden af et gammelt hus, der samtidig skal fungere optimalt i en senmoderne tid. 9

10 Kulturelle udtryksformer og værdier En vigtig del af et barns opvækst og dannelse er mødet med forskellige kulturformer og kulturværdier. Her i Bøgely er vi opmærksomme på at der er mange måder at udtrykke sig kreativt og æstetisk. Vi synger sammen næsten hver morgen i bussen, sange der handler om årstiden eller som er en lille historie i sig selv. Vi lytter også til musik og laver ofte diskotek på legepladsen, hvor vi skruer højt op, skråler med eller danser stopdans. Vi har et rigt udstyret værksted hvor vi kan male, og der er mulighed for at tegne når vi er indendørs. Enten ud fra børnenes umiddelbare fantasi, eller der tegnes ud fra en bundet opgave fra en voksen. Vi læser højt og lytter til historier med børnene, i bussen eller ved frokosten. Der er flere børn i institutionen der i hjemmet taler andre sprog end dansk, og hvor en eller begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk. Dette giver en oplagt mulighed for at tale om andre sprog vi har for eksempel sunget fødselsdagssang på svensk, og Mester Jacob på fransk. Børnene leger også med andre sprog. For eksempel når et par piger synger vores Lygtesang til et hjemmelavet engelsk, eller opfinder et nyt sprog og nye ord. Når børnene er på ferie eller længere rejser opfordrer vi dem til at sende os postkort hertil. Det giver anledning til en god snak om, hvordan der er i andre lande. En vigtig del af kulturen i Bøgely, er årets traditioner. Disse årligt tilbagevendende begivenheder giver børnene et holdepunkt på året og en fornemmelse af, at høre til her. De kan huske, hvordan det foregik sidste år, og får på den måde et ejerskab med de andre børn og voksne. Vores egne traditioner, som vi forbereder os på hvert år, er skovtur i september, lygtefesten i oktober, lucia, juletræsfældning julefest i december og nytårskur i januar. Derudover holder vi også bedsteforældredag, Sankt Hans og jagt efter påskeæg, samt sommerfest. Vi har sjældent mulighed for at besøge kulturinstitutioner i byen, men vi ved det for en stor del af børnenes vedkommende præger weekender og feriers aktiviteter. Vi har ca. en gang om året samarbejde med en eller anden form for kunstner i Bøgely. Vi har således gennem tiderne haft besøg af hatteteater, hvor børnene selv er med til at forme stykket og historien. Vi har lavet musik med Überlyd, hvor børnene har været med til at synge, lave musik og indspille cd`er. Vi har haft besøg af multikunstneren Carl Quist Møller, som spillede musik og fortalte historier, så levende at vi alle stadig kan huske det. Da vi havde jubilæum inviterede vi ligeledes et jazzorkester til at spille. Det var så stor en succes for både børn og voksne at vi satser på at gøre det til en tradition, der er kommet til for at blive. 10

11 Natur og naturfænomener Naturen er et gennemgående tema. Det er den tråd der går igennem alt, hvad vi foretager os i Bøgely. Vi er lige midt i naturen hver dag. Uanset om vi er indenfor, på legepladsen eller i skoven har naturen sat sit præg. Alene busturen det sidste stykke gennem skoven får de fleste til at trække vejret mere roligt. Det er et smukt syn, at se ud over sletten ved Hjortekæret, se efter hejren ved Stampedammen eller holde øje med svanerne i Raadvad. Når først, vi har forladt storbyen og er drejet af mod skoven, falder der en anderledes ro over både børn og voksne. Der er meget lidt forstyrrelser i vores hverdag og naturen med sine store træer, åbne vider og små damme indgyder en storisk ro, der ikke kan undgå at påvirke de fleste. Med en beliggenhed så tæt på skoven og med store fredede træer på legepladsen, mærker vi konstant, at vi er en del af noget større. Med himlen som tag og med skoven som vægge skabes der et miljø, hvor vi ikke kan andet end at forholde os til vejrets og årstidernes skiften. Lyset påvirker os. Selv på mørke dage og på dage med meget kulde eller regn klæder vi os, så det alligevel er godt at være ude. Årstidernes skiften bliver nøje fulgt, vi taler om det dagligt. F.eks. i forbindelse med hvad for noget tøj, vi skal have på og hvor meget. Er der blade på træerne? Hvad farve har de? Er der rim i græsset? Er der hvepse nu? Skal vi have solcreme på? Må man have bare tæer i sandkassen? Når man er meget ude, føles udelivet anderledes. Man lærer hurtigt, at mærke, om man fryser eller har det for varmt. Børn bevæger sig meget. Så ofte fryser de mindre end voksne. Om sommeren dækker træernes blade store dele af legepladsen, så det altid er muligt at finde skygge. På vindblæste dage er det altid muligt at søge læ et sted. Regner det, kan man krybe i ly i legeredskaber og under skurets halvtag. Under alle omstændigheder kan man altid skifte tøjet, hvis der er behov for det. Naturen er også mødet med de helt små ting. Det være sig at passe den plante, man har haft med til plantedag, se den gro eller dø. Vande den eller glemme den. Det er sanseoplevelsen ved at røre ved en krydderurt, dufte den og smage på den. Klatre i bøgehækken, smage de nyudsprungne blade og blive væk fra alle andre. Det er at kaste med sne, kælke og bygge en snemand. Smage på bog fra bøgen og lære at agern kan man ikke spise, selvom de ligner nødder. Det er også at lære forskellen på en musvit, en blåmejse og en spætmejse, når de kommer forbi foderbrættet eller at studere en sommerfuglelarve på alle tænkelige måder. Pinde, sten, græs, blade udgør vigtige legeredskaber, og kan bruges til alt. En pind kan gøre det ud for et gevær. En sten kan være en diamant, og planter i alle afskygninger bliver brugt til legemad. Grene og større pinde bliver brugt som balancebomme eller til at bygge huler med. Børnene kan samle på tingene og blive særligt glad for en fin sten med en flot farve, eller en pind, der har den helt rigtige længde. De holder godt fast på skattene og fylder gerne lommer og rygsæk, så far og mor også kan få glæde af dem. Vi er så heldige at vi oveni alle disse nære naturoplevelser, har Dyrehaven som nærmeste nabo. Det er derfor oplagt vi bruger denne som mål for mange af vores ture. Naturen i Dyrehaven er meget varieret. Vi har således mulighed for både at gå i skov, på sletter, ved mose og ved vand. Oven i købet er der så hjortene. Børnene lærer således hurtigt at kende forskel på en sikka, en då og en kronhjort. 11

12 Men børnene suger også viden til som om forskellige planter, fugle og insekter. Det er da heller ikke sjældent, vi hører om forældre, der er blevet belært om naturen af deres børn eller forældre der har forvildet sig rundt i Dyrehaven og har mistet retning, hvorefter børnene har taget over og har vist vej. Mange af favoritstederne har egne navne i form af f.eks. Guldgraverskrænten, Dragetræet eller Klatretræet. Ved hjælp af den nære forhold til naturen, får børnene et nært forhold til liv og død samt årets og livets cyklus. Det er naturligt for børnene at se et dødt dyr, idet der skydes mange hjorte i løbet af efteråret. Disse transporteres ofte forbi børnehaven. Vi hører ind i mellem også skud. Ofte er det sådan, at børnene løfter hovedet og siger Nå der skød Peter Jæger en hjort Hvorefter de leger videre. Men også en død sommerfugl eller en edderkop kan skabe grundlag for mange snakke om stort og småt. På legepladsen finder børnene ofte dyr og insekter, som de gerne vil se nærmere på og lære mere om. Derfor har vi forskellige former for forstørrelsesglas og forundringskasser, hvor børnene kan undersøge deres fangst nærmere. De kan se når sneglen kravler op ad glasset og sætter slimede spor, eller de kan putte biller, frøer og bænkebidere i en kasse og indrette den med blade, grus og lignende. Vi finder gerne faktabøger frem, hvor børnene er med til at slå op i bogen og finde ud af hvilke dyr de har fanget og læse mere om dem. Personlige kompetencer I barnets opvækst lærer barnet mange af de strategier, det benytter sig af resten af livet. Børnehavetiden er derfor en særdeles vigtig periode af barnets liv. Det er klart, at det ikke altid går lige nemt, at skulle udvikle sig så meget, både fysisk og mentalt, på så relativt kort tid. Der vil opstå kriser og der vil opleves store erobringer. Generelt er der flere frigørelsesprocesser i et børnehavebarns liv. Der kan være perioder hvor barnet kan opleves ganske umuligt og hvor intet af det forældrene stiller op, viser sig at være godt nok set med barnets øjne. Disse perioder, som der er flere af gennem et børnehavebarns liv kan på mange måder sidestilles med pubertetsperioden. Oplevelserne og reaktionsmønstrene er de samme. Som voksen, er det de færreste, der kan huske andet end deres sidste pubertet. Men reelt set gennemlever børn mange af de samme faser tidligere i livet. Det er her vigtigt at sætte rammer, samtidig med at barnet tages alvorligt og bliver lyttet til. Set med barnets perspektiv er det dybt alvorligt. I løbet af børnehavelivet er det ikke ualmindeligt, at børn forholder sig til livets store spørgsmål, såsom hvorfor er vi til? Er vi alene eller er der andre i universet? Findes Gud og i så fald, hvor er denne? Det er heller ikke ualmindeligt, at barnet oplever sin første forelskelse, som måske/måske ikke bliver gengældt. Følelserne er i disse perioder lige så stærke, som de er senere i livet. Mange børn oplever ligeledes savn og for nogens vedkommende er der savnet af den anden forældre ved skilsmisse. I Bøgely har vi fokus på det enkelte barns kompetencer og det er vores opgave i samarbejde med forældrene at støtte og guide barnet, der hvor det er nu og sammen støtte det, der hvor det er på vej hen. Det er ikke altid, vi ser de samme sider af barnet når det er i børnehave som forældrene ser, når det er 12

13 hjemme. Det er derfor vigtigt, vi deler bekymringer og sejre, således at vi i samarbejde kan give barnet de bedste muligheder, for at udvikle sig. Hvert barn mestrer forskellige kompetencer på forskellige tidspunkter. Derfor tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og støtter det i dets udviklings specifikke kompetencer. Således tager vi udgangspunkt i, hvor vi oplever barnet har sine styrker. Vi deler sommetider børnene op i forskellige grupper. Det er ikke altid disse grupper tager udgangspunkt i, at barnet har en bestemt alder. Det kan lige så vel være, at vi tager udgangspunkt i hvilke kompetencer, vi ser barnet skal have hjælp til at udvikle. I Bøgely er vi opmærksomme på det enkelte barns styrker og bruger det i arbejdet med børnegruppen, så børnene supplerer hinanden og på den måde hjælper hinanden til at udvikle de personlige kompetencer. En vigtig del af barnets udvikling er evnen til at mestre kroppen og dens mange udfoldelsesmuligheder. Barnet er en helhed, og hvis barnet har styr på og er fortrolig med egen krop, så vil indlæringsevnen og barnets kognition, logiske og abstrakte sanser samtidig blive styrket. Børn i Bøgely er i bevægelse dagen lang, og både fin- og grovmotoriske evner prøves hele tiden af. Når barnet starter her, kæmper det med at følge med. Det klatrer besværet ind i bussen, og snubler ofte på legepladsen. Det møder mange udfordringer når det skal tage tøjet af og på, og har brug for mere hjælp. Vi har et klart mål om at barnet skal opfordres til at blive selvhjulpent. Det skal selv forsøge og eksperimentere med f.eks. at få tøj af og på. Vi hjælper, guider og støtter barnet, hvor der er behov. Vi opfordrer hele tiden barnet til at udfordre sig selv og prøve nyt, for på den måde at afprøve og rykke egne grænser. Det er ok, at noget er svært. Vi vil gerne lære barnet, at det betaler sig at kæmpe for det, det gerne vil. Det er en stor sejr for barnet, når det første gang får taget regnbukserne på selv, eller endelig har modet og motorikken til at klatre helt op til den øverste barre på klatrestativet. Sociale relationer En af de fornemmeste opgaver, vi har som børnehave, er at arbejde med børnenes sociale kompetencer og udvikle det enkelte barn til at kunne fungere i en gruppe. Det er en unik mulighed, vi har som institution, fordi her er så mange børn samlet sammen med kompetente voksne, der er uddannet til at hjælpe børnene på vej. Mange børn, der kommer her, kommer som børn af familier, hvor de i mange tilfælde har en eller to søskende. I børnehaven er børnene en del af et større børnefællesskab, hvor de får mulighed for at indgå i en helt særlig børnekultur styret af voksne. Børnene møder mange udfordringer i løbet af deres hverdag her i Bøgely. Det være sig i form af at finde en plads i bussen, hjælpe en kammerat med at sætte selen på plads, bede en kammerat om hjælp til at tage en genstridig støvle af eller hente hjælp fra en voksen. Men det handler også om at træffe valg under hensyntagen til fællesskabet. Vi vil gerne hjælpe børnene med at kvalificere deres beslutninger, og lære dem om hvilke konsekvenser, deres handlinger har for dem 13

14 selv og omgivelserne. Vi vil gerne lære børnene, at tage ansvar for egne handlinger, således at de lærer at spejle sig i det sociale fællesskab. Det er vigtigt for os, at lære børnene, hvordan man bliver en god kammerat, og hvordan man kan hjælpe andre. Vi forventer, at de lærer at respektere hinanden og at de lærer at respektere forskelligheder. Her behøver alle ikke at være bedste venner, men alle skal have en god omgangstone. Vi hjælper børnene, når de har konflikter med hinanden. Det gør vi ved at lytte til, hvad der er problemet. Vi bruger tid på at tale om hvilke handlemuligheder, der åbner sig, når man ser på hinanden og taler sammen. På den måde hjælper vi børnene med at komme videre i legen. Socialisering i naturen Når vi tager på ture, gør vi os på forhånd pædagogiske overvejelser, om hvem, der skal med og med hvilket formål. Det gælder både for børn og for voksne. Det kan være vi planlægger længere forløb for en gruppe børn med bestemte voksne, fordi vi gerne vil arbejde med et bestemt fokus. Ved at arbejde som vi gør, kan vi trække på særlige kompetencer hos de voksne, når der er behov for det. Pædagogerne gør sig ligeledes mange gode og brugbare observationer i skoven. Hvordan reagerer barnet på det uforudsigelige? Hvordan reagerer det, når det bliver træt og kold? Hvordan tager det kontakt til de andre børn? På vores ture i skoven udnytter vi mulighederne for at udbygge børnenes sociale kompetencer. Det første stykke af turen foregår altid på række, hvor børnene går sammen to og to. Her kan de nogle gange selv vælge makker. Andre gange vælger de voksne, hvem der skal gå sammen. Det kan give åbninger for nye venskaber, og børnene kan få anledning til at blive sat sammen med et barn, der ikke normalt er den foretrukne ven. Vi kan også sætte børnene sammen på tværs af alder, så de ældre kan være med til at lære de yngre at gå sammen. På den måde får de yngre en at se op til, og de ældre lærer at tage hensyn, til de der er yngre. Når vi går ture i skoven, kan det også være en oplagt mulighed for at sætte børnene sammen med andre børn på sammen alder og interesseområde. Vi tager indimellem de yngste børn med på en tur, hvor tempoet og oplevelserne er tilrettelagt deres niveau. På den måde tilgodeses det behov, denne gruppe har for at stoppe op og undres på vejen, uden der bliver skyndet på dem. Ved at samle børnene på bestemte alderstrin åbner vi ligeledes mulighederne for at børnene kan finde kammerater, der har de samme interesser. Vi går også gerne med kønsopdelte grupper, hvor der kan være et særligt fokus som pædagogerne holder sig for øje. Et eksempel på en tur kan være, at en flok børn tager til shelteret en vinterdag. De har alle rygsække og madpakker med, idet de skal spise frokost når de kommer frem. Men for at de kan holde varmen, mens de spiser, har de også et stykke brænde med, som de hver især bærer på turen. På den måde byder børnene hver især ind med en del af fællesskabet. Et andet eksempel er et organiseret forløb med en flok børn, som har brug for at blive bedre kammerater. De kan f.eks. tage på en række organiserede ture med de samme pædagoger. Her bliver de bliver sat overfor forskellige udfordringer, som de skal løse i fællesskab. Det kan være, at de er to om at dele et kort, 14

15 hvor de så skal finde vej. Men det kan også være det at skulle bevæge sig gennem landskabet, så man til sidst er rigtig træt, men også oplever, at man i fællesskab klarer opgaven. Samtidig bruger vi turene til at tale om det der rører sig i gruppen og om hvordan man kan være en god kammerat Krop og bevægelse Forskning peger på betydningen af bevægelse i relation til indlæring. Ikke mindst børn har brug for at bruge kroppen, mens de lærer. De fleste børn bevæger sig meget i løbet af en dag. Hvis man studerer et barns adfærdsmønster, vil man blive overrasket over, hvor meget hver enkelt barn bevæger sig hver dag. Heldigvis er vi i Bøgely godt hjulpet med den beliggenhed vi har. Dels går vi mange ture i det omliggende miljø, dels er legepladsen indrettet, sådan at det er nødvendigt at bevæge sig meget. Og da vi er omkranset af natur og store vider, er Bøgely børns force som regel bevægelse. Det indgår helt naturligt som en del af vores hverdag. Det går sjældent lang tid fra vi har modtaget børnene fra vuggestuen før de ændrer sig motorisk. Legepladsen i sig selv er en udfordring. Der er niveauforskelle, der konstant skal forceres og der er legeredskaber der udfordrer grovmotorikken. Da vi er så meget ude som vi er, tager vi ofte legeredskaber med udenfor, som kan udfordre børnene finmotorisk. Det kan være i form af papir og farver eller det kan være i form af konstruktionslegetøj. Ligeledes har vi, når vi er inde mulighed for at udfordre børnene grovmotorisk i tumlerummet og finmotorisk i værkstedet og ved aktiviteter rundt i huset. Vi bruger skrænter til at klatre på, vi tager indimellem tov med i skoven. Med tove kan vi skabe udfordringer i form af baner, hvor børnene skal balancere på et tov og holde fast i et andet. Det kan f.eks. være at man skal forcere en bæk ved at gå over på et tov eller man skal trække sig op ad en skrænt. Men det kan også være man skal rulle sig ned af en skrænt eller at turen går off road gennem et bakket landskab. Inklusion og fællesskab I Bøgely arbejder vi med inklusion i hverdagen og i projekter. I hverdagen forsøger vi, at skabe rammer for børnene så de føler sig som en del af fællesskabet. Vi arbejder bevidst med fællesskabet og taler meget om kammeratskaber. Vi har oplevet en ændring i børnekulturen i forbindelse med strukturændringen. Da vi var stueopdelt var der en gruppe for sig med de yngste og to grupper med de ældste. Vi oplevede at de yngste blev taget imod og accepteret af de ældre, men de var stadig en gruppe for sig selv. På samme vis var der mindre samarbejde mellem de andre grupper. Eller som et par unge mænd udtrykte det, da de i var på besøg i deres tidligere børnehave og skulle træde over tærsklen til en af de andre stuer. Tør vi gå ind? Det er jo fjendeland. Her kom vi kun, når vi skulle se 15

16 film De kunne også fortælle om, hvordan Grævlingerne styrede arealet ved skibet, mens Rævene styrede arealet ved borgen. De mødtes således på sletten foran Bøgely og sloges. Drengene slås ikke der mere, men det er kun få år siden, de stadig gjorde det. Hverken de eller vi kendte til baggrunden før, for nyligt. Men det fortæller noget om hvor stærk overleveringen er fra generation til generation eller rettere hvor stærk børnekulturen er, uden voksne nødvendigvis har en indsigt i den. Vi kan se at børnekulturen har ændret sig efter vi har åbnet huset op. Børnene leger på tværs af køn og alder. De yngste bliver passet på og inkluderet i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med gruppedannelser på ture og i projekter. Vi arbejder i forløb med kammeratskaber og fællesskaber både fysisk og ved at sætte ord på. Nogle børn har brug for noget ekstra for at kunne deltage i fællesskabet. Derfor har vi skabt den mulighed, at vi kan arbejde mere med disse børn. Det gør vi bl.a. ved at differentiere i vores arbejde. Nogle børn har brug for flere pauser eller brug for der ikke er så mange forstyrrelser, når de skal tage tøj på. Nogle børn har brug for på forhånd, at vide hvad dagen bringer. Nogle børn deltager med mellemrum i en plusgruppe. Her arbejder vi med børn, der har brug for ekstrastimuli. Plusgruppen er fleksibel og rummer ikke nødvendigvis de samme børn i længere forløb. Som forældre bliver man orienteret, hvis ens barn deltager i forløb med plusgruppen. Der kan være mange grunde til at børn ekskluderer hinanden. Det er vores opgave at gå ind og guide børnene i at være åbne overfor hinanden og finde årsagen til en eventuel eksklusion. Oftest er det angsten for det ukendte, Dig har jeg ikke leget med før, så jeg må hellere sige nej. eller Hun siger nok nej til mig, så jeg må hellere sige nej først. Derfor arbejder vi ud fra devisen Kendskab giver venskab. Så når bordet skal dækkes eller når der skal holdes i hånd på tur, bliver børnene ofte sat sammen på kryds og tværs for at udvide deres kendskab til hinanden. Sætninger som I Bøgely er alle kammerater. og I denne leg må alle være med. kan vi høre smitter af på børnene. Derved videregiver de en inkluderende kultur. Til tider er der grupper hvor dynamikken ikke fungerer optimalt og der derved sker eksklusion, disse grupper bruger vi energi på at få til at fungere. Dette gør vi bl.a. igennem forløb, hvor de samme børn kommer i skoven over en periode, og hvor vi skaber fælles aktiviteter, for at styrke fællesskabsfølelsen og hvor børnenes kendskab til hinanden udvides. Dermed ikke sagt at man ikke må lege to og to og have en bedste ven. Men i Bøgely ønsker vi at arbejde på at skabe en vedvarende inkluderende kultur, hvor børnene bidrager til at inkludere hinanden og hvor der er plads til små grupper i det store fællesskab. 16

17 Sprogstimulering Vi arbejder konstant med sproget i børnehaven. Sprogstimuleringen foregår således som en integreret del af dagligdagen. Vi har kun sjældent familier, hvor dansk ikke er det primære sprog i hjemmet. Vi har dog et stigende antal af børn, der enten har gået i udenlandsk børnehave eller har en far eller mor, der taler et andet sprog end dansk. Når vi kører i bussen om morgenen sidder børnene og taler stille sammen. På busturen er der en voksen, der griber mikrofonen. Her får børnene at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen. Hermed får børnene et indblik i dagen og kan sammen med deres kammerater snakke om hvad de har lyst til at lave. Derefter synger vi en sang eller to. Når der introduceres nye sange forklarer pædagogen altid hvad den handler om vers for vers. Samtidig forklares svære eller anderledes ord. Til måltiderne sidder børnene i små grupper ved bordene, Her har børnene mulighed for at tale sammen. Der sidder en voksen ved de fleste borde. De børn der har behov for ekstra sprogstimulering sidder tæt ved en voksen. Der kan også være fælles samtaler om et emne i hele gruppen eller der kan bliver fortalt eller læst en historie. Vi synger ofte og bruger gerne sange med billedstøtte f.eks. når vi er på legepladsen. Det kan ske når vi samles rundt om bålet eller det kan være ved at en pædagog tager laminerede sangtekster med billeder med ud på legepladsen. Når vi er på tur taler vi om, hvad vi ser og oplever og tager gerne ting med hjem fra skoven, som vi kigger på og taler om hjemme. De fleste dage sender vi en mail ud til alle forældre, der kort beskriver, hvad vi har lavet i løbet af dagen. Dette giver forældre mulighed for at spørge ind til deres barns dag og der ved få en dialog med barnet om hvad det har oplevet i løbet af dagen. Har børn derudover brug for særlig støtte er to pædagoger særligt udannet inde for sprogområdet. De er bl.a. udannet til at udføre sprogvurderinger af de 3 årige og de 5 årige, når der findes behov for dette. Forældresamarbejde For at barnet har de bedste forudsætninger for god udvikling og trivsel, er det vigtigt at de voksne der omgiver barnet har en fornuftig kommunikation. I en udflytterbørnehave som Bøgely kommer forældrene ikke i institutionen hver dag, og vores møde med forældrene er kun ganske kort ved bussen om morgenen 17

18 og om eftermiddagen. Det betyder at forældrene kan have en oplevelse af at det er svært at følge med i barnets hverdag i Bøgely. Det er vi udmærket klar over, og vi forsøger derfor at holde kommunikationen tæt mellem hjem og Bøgely, så forældrene derhjemme alligevel kan følge med i livet i Bøgely. Vi skriver dagsmails ud hver dag, hvor vi fortæller om hvad der er sket i løbet af dagen. Disse mails er suppleret af lidt længere nyhedsbreve, der fortæller om de større pædagogiske tanker. På Bøgelys hjemmeside lægger vi billeder ud på intranet, så forældre selv kan logge sig på og se billeder. I løbet af året afholder vi forskellige forældrearrangementer, som f.eks. lygtefest og sommerfest. Disse arrangementer er det vigtigt at forældrene møder op til, da det er en mulighed for at møde de andre familier og få en snak med personalet. Vi ser et tæt forældresamarbejde so en vigtig faktor for at lære barnet at kende. Derfor inviteres alle forældre en gang årligt til samtale omkring deres barn. Her mødes forældre med de 2 kontaktpædagoger. Her er der mulighed for at tale om barnets trivsel og udvikling i institutionen lige såvel som udfordringer og andre problematikker kan drøftes. Vi vil altid kontakte de enkelte forældre hvis der er noget vi gerne vil drøfte, og vi ringer gerne når vi skønner det er nødvendigt. Har I som forældre bekymringer eller andet i gerne vil drøfte med os, er I altid velkomne til at ringe til os. Dette gælder også hvis der er ændringer eller uro i hjemmet, f.eks.familien skal flytte, hvis far og mor ikke enes, hvis der er sygdom eller dødsfald i familien eller andet der ikke er som det plejer. Børn opfatter nogle gange mere end vi voksne tror, og uro hjemme kan give bekymring hos barnet der ofte forplanter sig i institutionen. Bøgely har en forældrebestyrelse. Den består af 5 forældre, 3 medarbejdere og lederen. Forældrebestyrelsen mødes ca. 4 gange om året. Her drøftes generelle problemstillinger og pædagogiske principper. For nærmere information om bestyrelsens arbejde. Se hjemmesiden. Sammenhæng og overgange Fra vuggestue til børnehave Det er en stor omvæltning for både barn og forældre at starte i børnehave. Barnet går fra de tættere rammer i vuggestuen, hvor der er en del mere personale og en del færre børn. Samtidig har barnet været blandt de største. I børnehaven er der mere fart over feltet. Her er det pludselig blandt de mindste og der er færre voksne pr barn. Barnet har nu også nået en alder, hvor det lærer at være mere selvstændigt og selvhjulpent. Det kræver andre udfordringer og har brug for at frigøre sig mere og agere mere selvstændigt. Det er hårdt for barnet at skulle til at lære en ny kultur at kende. Den første tid bruger barnet ofte meget af sin energi på at aflæse de forventninger, der stilles samt indgå i sociale sammenhænge. Derfor forsøger vi i samarbejde med forældrene at gøre overgangen så overkommelig som muligt. Dette sker ved at forældrene er med i Bøgely de første to og en halv dag. Disse dage bruger barnet og forældrene på at se børnehaven an og suge alle indtrykkene til sig. I løbet af disse dage har vi en 18

19 indslusningsssamtale med forældrene, hvor vi taler om barnets liv indtil nu. Vi afstemmer samtidig forventningerne til det fremtidige samarbejde. Den tredje dag kører forældrene hjem lige før frokosten og henter så barnet om eftermiddagen ved bussen i Fredericiagade. Den første tid kan barnet reagere anderledes end vanligt. Det skyldes de store omvæltninger i barnets liv. Mange børn har således et stort søvnefterslæb eller reagerer på andre måder anderledes end det plejer. Her er det godt at holde børnehaven underrettet, så der ikke opstår unødig bekymring. Når barnet har gået i børnehaven i ca. tre måneder bliver forældrene indkaldt til en samtale omkring hvordan opstarten er gået. Disse samtaler fortsætter som tidligere beskrevet en gang om året. Fra børnehave til skole Det år barnet fylder seks, skal det starte i skole. Ved den årlige samtale med børnehavens personale vil det typisk være hovedemnet for samtalen. Her taler vi om hvilken skole barnet skal gå på og hvad der skal fokuseres på, overfor barnet det sidste halve års tid. For langt størsteparten af børnene sker overgangen fra børnehave til skole uproblematisk. For at sikre den optimale overgang kan vi i nogle tilfælde opfordre til at overdrage formaliserede informationer om hvordan vi har tacklet barnet, så barnet får den mest optimale skolegang. Det sker via de såkaldte overdragelsespapirer. Dette sker i alle tilfælde i tæt samarbejde med forældrene. På samme måde kan vi i enkelte tilfælde bede forældrene om tilladelse til at modtage overdragelsespapirer fra vuggestuen eller i tilfælde af der er sket en overflytning, fra den tidligere børnehave. Skoleparathed I Bøgely udvikler børnene mange af de kompetencer som de skal bruge i skolen i kraft af den struktur der er i institutionen. Skoletræningen starter faktisk fra det øjeblik, børnene træder ind i bussen. Her skal de og deres forældre komme til tiden, huske barnets taske og barnet skal sætte sig på en plads. Når vi så er ved at være i Bøgely skal barnet forholde sig til den kollektive besked der bliver givet i bussen. Hvad skal jeg i dag? Hvilke muligheder har jeg? Og hvad har jeg lyst til? Dette giver en selvstændighed og en selvhjulpenhed, som er nødvendig når man skal starte i skole. Da det er en nødvendighed i hverdagen, at børnene husker deres tasker, samt får afleveret mappe og drikkedunk, lærer børnene hurtigt at holde styr på deres ting. En anden vigtig kompetence, børnene lærer af at gå i Bøgely, er at vente på tur. Dette lærer de bl.a. når de stiller sig i en kø bag 50 børn. De venter troligt i køen. For de ved, at hvis de bare 19

20 venter, så bliver det deres tur. Denne behovsudsættelse og disciplin lærer børnene, lige så snart de starter i Bøgely. Derudover bruger vi tid i hverdagen til at samles i grupper på kryds og tværs, hvor børnene lærer at række hånden op, når de vil sige noget samt vente på tur. De lærer derved også at være på i store grupper og turde ytre sin mening og lytte til andre. Derudover har børnene gode muligheder for at lærer bogstaver og tal at kende. De lærer hurtigt at genkende deres navn. Der er navn på deres plads, mappe, drikkedunk, tøj osv. Personalet og børnene tæller også sammen flere gange i løbet af dagen. Dette sker bl.a. når vi dækker bord. Her træner børnene, at tælle når de skal have tallerkener og kopper med til de børn de skal spise med.så i løbet af dagen kommer børnene i mange situationer hvor de faktisk øver skoleparathed, uden at vi som sådan behøver lege skole. Når vi er bekymret for et barn Det første vi bemærker ved et barn, der af den ene eller anden årsag ikke trives kan være, at det ikke leger, ikke er glad, har fysiske reaktioner, pludselig ændrer adfærd, bliver meget indadvendt eller det modsatte. De fleste børn har disse symptomer i mere eller mindre grad i deres børnehaveliv. Ofte er det udtryk for naturlige stadier i udviklingen hos det 0-6 årige barn. Men for nogle børn er der en reel grund til bekymring om barnets trivsel. Det er i de tilfælde særlig vigtigt, at vi har et godt samarbejde med forældrene. Hvis vi er bekymret for et barn, deler vi vores bekymring med forældrene. Den bedste måde for barnet, at komme videre på er, at vi deler vores erfaringer med, hvad der virker og hvad der ikke virker. Virkeligheden for et barn er, ofte forskellig, om det er hjemme i familiens rammer eller om barnet er barnet er i institution. Det vil derfor også være forskellige oplevelser vi kan have af barnet, som det ses i hjemmet, også i relationen til legekammerater, i forhold til når det er i institutionen. Vi vil gerne arbejde for, at vi som forældre og personale deler de observationer og oplevelser, vi hver især har, så vi på den måde kan hjælpe barnet bedst muligt. Hvis en medarbejder er bekymret for et barn deles denne bekymring i første omgang internt i huset mellem pædagoger og leder. Vurderer vi der er en reel grund til bekymring, deler vi den med forældrene, hvorefter vi eventuelt udarbejder en handleplan. Vi har mulighed for at bede om udvidet hjælp i form af faglig ekspertise. Det kan vi gøre på et halvårligt møde, hvor vi mødes med de fagpersoner, der er tilknyttet børnehaven. Det være sig pædagogisk konsulent, sundhedsplejerske, tale- hørepædagog og psykolog. Her kan vi tale om den bekymring, vi kan have, uden der kommer papirer og navn på barnet. Vi har således mulighed for at drøfte bekymringen som en anonym case. 20

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave.

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave. Kære forældre Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til. Vi glæder os til at modtage jeres barn og til at samarbejde med jer. I prioriterer vi udelivet, legen og den motoriske udvikling højt.

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere