GØR EN GOD SKOLE ENDNU VESTHIMMERLANDS KOMMUNE BEDRE. Sådan gør vi

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE GØR EN GOD SKOLE ENDNU BEDRE Sådan gør vi

2 Gør en god skole endnu bedre i Vesthimmerlands Kommune. Sådan gør vi! Indhold Indledning... 2 Fagopdelte undervisning... 3 (vejledende timer)... 4 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen... 5 Tysk / fransk... 5 Konfirmandforberedelse... 5 Udligning af tysk- og geografitimer... 5 IT i skolen... 6 Fra undervisning til læring gennem integrering af IT... 6 Læringscenter... 6 Understøttende undervisning... 7 Understøttende undervisning DGI... 8 Uformelle læringsrum - Læringsportalen... 8 Forpligtende samarbejde med Kulturskolen... 9 Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen... 9 SFO SFO Skolens fritidstilbud Timer, åbningstid Uddannelse og job Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Lederuddannelse med Palle Isbrandt Spotkurser omkring nye fag o Tysk projekt Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Elevråd Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen)

3 10.kl Modtageklasserne Modersmålsundervisning Specialklasser AKT, ADHD og K-klasser Vestermarkskolens planlægning Pausetid Tirsdag fra Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Indledning Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013 aftale om et fagligt løft af folkeskolen, og den 13. juni 2013 indgik aftalepartnerne aftale med De Konservative om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/2015. Med reformen har regeringen præsenteret deres vision om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal give eleverne endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Det skal være spændende at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Aftalen om folkeskolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 2

4 For at opfylde målene bygger reformen på tre overordnede indsatser: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenkling Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevens trivsel skal øges. Folkeskolereformen lægger op til betydelige ændringer. Alle elever skal lære så meget, de kan. Fokus flyttes væk fra undervisning til elevernes læring. Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Eleverne skal have en længere, varieret og anderledes skoledag med fagopdelt- og understøttende undervisning. Skoledagen skal give alle elever mere tid til at opleve, handle og forstå. Alle elever skal motiveres og blive dygtigere. Fokus er flyttet fra undervisning til læring. Et skifte fra input til outcome. Undervisning er forenklet sagt input. Læring er outcome, det handler om resultatet af undervisningen. Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? Fagopdelte undervisning Intentioner med den nye folkeskolelov er, at der indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for det enkelte fag og på tværs af fagene. Med den nye folkeskolelov indføres for klasse en 30 timers skoleuge, for klasse 33 timer og for klasse 35 timers skoleuge. Indeholdt i disse timer er lektiehjælp og faglig fordybelse, som er frivilligt indtil der har været et folketingsvalg. Lektiehjælp og faglig fordybelse udgår for indskolingen 2 timer for mellemtrinnet 3 timer og for udskolingen 2 timer. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab Den fagopdelte undervisning udvides således: En lektion (45 min.) med idræt, motion og bevægelse hver dag; indgår både i den fagopdelte og understøttende undervisning Flere timer i dansk og matematik fra klasse Eleverne får engelsk fra 1. klasse 3

5 Eleverne får tysk/fransk fra 5. klasse i Vesthimmerlands Kommune er faget tysk valgt i 5. klasse Håndværk og design bliver et nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Faget bliver obligatorisk at udbyde fra skoleåret 2016/2017 o Udbydes håndværk og design ikke fra skoleåret 2014/2015, skal der indtil faget udbydes senest i 2016/2017 i stedet udbydes undervisning i sløjd og håndarbejde efter de hidtil gældende regler. Flere valgfag og fra 7. klasse Valgfag gøres obligatoriske for klasse Styrkelse af idrætsfagets status ved at faget indgår i række af prøvefag til udtræk til 9. klasseprøverne. Den fagopdelte undervisnings timetal sammenligning mellem den nuværende tidstildeling og den kommende efter skolereformen. Vær opmærksom på, at dette blot er timerne til den fagopdelte undervisning. Timerne til understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt pauser tillægges yderligere klasse Antal klokketimer (vejledende timer) Ny Gl. Dansk Engelsk fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Klassens tid I alt

6 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen Kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne om undervisningstidens længde for så vidt angår understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. I op til et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af yderligere personale i klassen. Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for på en skole at nedskalere tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for 0. og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klasse, så ledes at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den sammen klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt tages stilling til, om fravigelsen er hensigtsmæssig og nødvendig. Tysk / fransk I 5. klasse skal eleverne modtage obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog i tysk eller fransk. I folkeskoleloven 5, stk. 2 står: Tysk eller fransk på klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. Derfor udbydes tysk på 5. klassetrin. Konfirmandforberedelse Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens 53 fastsætter alene, at der skal tages højde for tiden til konfirmationsforberedelsen i skolerens planlægning af skoletiden. Tiden for konfirmationsforberedelse skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolen normalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken 8 og 16. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. I Vesthimmerlands Kommune aftales konfirmationsundervisningen lokalt i et samarbejde mellem skolen og præsterne. Udligning af tysk- og geografitimer 5

7 Efter lovforslagets 8, stik 3, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk og fransk fortsat anvendelse for elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7. klasse, 8. eller 9. klasse. Elever, der påbegynder 6. klassetrin i skoleåret 2014/15, undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på 5. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen også for elever på dette klassetrin skal tilrettelægges således, at den leder hen mod de slutmål, der er gældende fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler finder endvidere anvendelse for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. IT i skolen I aftaleteksten til folkeskolereformen står at [ ] en øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab. En konsekvens af dette er [ ] digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen [skal] tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen til at øge udbyttet af undervisningen. I Vesthimmerlands Kommune er der etableret forskellige tiltag for at imødegå denne udvikling. Fra undervisning til læring gennem integrering af IT Det praktiske digitaliseringsansvar forventes organisatorisk distribueret til skolerenes ressourceteams. Et ressourceteam består af skolens leder, skolens læsevejleder, skolens læringsvejleder og skolens didaktiske it-vejleder. Sidstnævnte gruppe er udset en central rolle i forhold til at realisere IT s læringsmæssige potentiale. Til at understøtte at dette lykkes, påbegyndes et uddannelsesprogram, hvor udvalgte didaktiske it-vejledere opnår kompetencer i mediepædagogik, kollegial vejledning og it-fag-didaktik. Forløbet påbegyndes i 2014 og afsluttes i Der søges midler til forløbet gennem AP-Møller fonden. Læringscenter Med den nye folkeskolereform ændres skolebibliotekernes funktion til at være et pædagogisk læringscenter. Det betyder overordnet at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Som et pædagogisk læringscenter skal skolebiblioteket fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Skolelederen er leder af det pædagogiske læringscenter. Der skal være et læringscenter på hver skole (ikke på hver matrikel). Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Loven kræver ikke længere en skolebibliotekaruddannet leder af skolebiblioteket. De enkelte skoler sammensætter selv, hvilken uddannelse der er brug for på den enkelte skole. De nye intentioner udmøntes i en ny bekendtgørelse, som er under udarbejdelse. Der bliver fokus på 6

8 - didaktisk vejledning i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af både den fagdelte og den understøttende undervisning. - Samarbejde med skolens andre vejledere - Samarbejde med skoleledelsen om skoleudvikling - Vidensdeling I Vesthimmerlands kommune vil der i skoleåret blive sat fokus på indholdet i den nye bekendtgørelse. 1. Ud fra både teori og praksis vil det fælleskommunale netværk af læringsvejledere arbejde med begrebet didaktisk vejledning i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 2. Der afholdes i skoleåret to temamøder for alle vejledere i skolernes ressourceteams, hvor emnet er Fremtidens læringscenter. Det er tanken, at de to temamøder skal igangsætte en proces vedrørende aktion i egen praksis / refleksion over egen praksis. Skolelederne deltager i de to møder, så det sikres, at der er ledelsesinvolvering og ledelsesopbakning. 3. Skolernes læringscentre har fået ,- fra Kulturministeriets Udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker. Disse midler anvendes til at vejlede i brug af de uformelle læringsrum. Konkret er der planlagt en fælles arbejdsdag af seks timer og fire møder af to timer til at arbejde med dette. De resterende midler anvendes til lokalt arbejde på hver skole. Understøttende undervisning Som noget nyt indføres understøttende undervisning i folkeskolen. Det er den undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglive niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er f.eks. Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning 7

9 Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisning i fagene Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid Faglig fordybelse Lektiehjælp Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle elever kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Det er derfor væsentligt, at der veksles mellem fagopdelt og understøttende undervisning henover skoledagen. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere og pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Desuden vil det forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og det gensidige forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler betyde, at der kommer nye aktører ind i skolen, som kan varetage dele af den understøttende tid. Det er her op til skolelederen at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. For at skabe helhed og sammenhæng i skoledagen og i elevernes læring og samtidig opfylde forpligtelsen til at skabe sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning skal de fagprofessionelle og de øvrige aktører have en fælles forståelse for skolens opgave og elevens læring. Den understøttende undervisning afregnes med 50 % pædagogløn samt 50 % lærerløn i tildelingsmodellen. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvorledes de udmøntes. Understøttende undervisning Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 3. december: Den enkelte skole tilrettelægger den understøttende undervisning efter gældende lovgivning, idet mindst 20 % af timerne skal varetages af lærere og mindst 20 % varetages af pædagoger og 60 % varetages af andre (det kan også være pædagoger, lærere eller kulturskolen). DGI Vesthimmerlands Kommune har indgået en aftale med DGI Nordjylland om 3 timers inspirationskursus på den enkelte skole. På kursusdagen sættes der fokus på at få et fælles sprog og en fælles forståelsesramme omkring idræt, leg og bevægelse. Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når børn skal bevæge sig og legen slippes fri. Begejstring er en forudsætning for at lære. Det fælder i leg og idræt som i andre forhold i livet. Er begejstringen og motivationen til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Uformelle læringsrum - Læringsportalen For at udvikle samarbejdsmulighederne mellem kommunens skoler og det omgivende samfund, således at skolerne i højere grad bruger autentisk viden som en del af den daglige undervisning, 8

10 er der iværksat forskellige tiltag. 1. Der er afholdt en messe i Messecenter Vesthimmerland med deltagelse af 36 forskellige mulige samarbejdspartnere. Alle kommunens lærere og pædagoger var inviteret til messen for at få inspiration og kendskab til de mange tilbud i Vesthimmerland. 2. En arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra Børne-og skoleforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, en museumsunderviser og kommunens naturvejleder har arbejdet med at udvikle en elektronisk platform, hvor kommunens mange tilbud kortlægges og beskrives. Platformen skal udvikles i samarbejde med kommunens læringscentre (skolebiblioteker). 3. Vesthimmerlands læringscentre/skolebiblioteker har søgt Udviklingspuljen for folke-og skolebiblioteker om midler til at udvikle og formidle læringsportalen, og der er bevilget ,- til projektet. Skolernes læringscentre bliver ansvarlige for at udbrede kendskabet til platformen, vejlede i brug af platformen, italesætte og inspirere til brug af uformelle læringsmiljøer i alle fora og inspirere til brug af digitale medier. I projektet bliver der sat fokus på kriterierne for, hvordan man skaber det gode samarbejde. Forpligtende samarbejde med Kulturskolen Efter den foreslåede bestemmelse i 3 b, stk. 3, skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunes folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik. Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun for musikskolens musikskoleundervisning. Der stilles således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen En udvidet musisk skoledag består af 5 delprojekter. Hvert delprojekt er forankret på en folkeskole i Vesthimmerlands Kommune. De 5 delprojekter er følgende: -Musik og mediekultur (Toppedalskolen) -Musikalsk bevægelse (Blære Skole) -Sammenspil i AKT (Overlade Skole) -Musik og første fremmedsprog (Løgstør Skole) -Forsøg med instrumentalundervisning (Gedsted Skole) I tilknytning til hvert delprojekt er der etableret en projekt-duo bestående af en underviser fra Vesthimmerlands Kulturskole og en Lærer/Pædagog fra den respektive folkeskole. Projekt-duoen tilrettelægger sammen 8 undervisningsgange af 2 timers varighed og opstiller målsætninger for delprojekterne og dokumenterer undervisningsforløbene. Delprojekterne er partnerskaber omkring understøttende undervisningsforløb imellem den kommunale kulturskole og de 5 deltagende folkeskoler. Igennem at bruge musik som en del af undervisningsmetoden sigtes mod at styrke en række læringsmål indenfor det enkelte tema. 9

11 SFO SFO Skolens fritidstilbud Så er arbejdsgruppen omkring fremtidens SFO blevet færdige med at revidere og nytænke rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Med folkeskolereformen betyder det, at eleverne får en længere skoledag og derfor også vil tilbringe kortere tid i SFO. SFO 'en skal derfor forandres til skolens fritidstilbud. På side 9 under skematiskoversigt, er der et afsnit skrevet med rødt. Det betyder, at vi endnu ikke har bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål-og indholdsbeskrivelse for skolernes fritidstilbud. Det rettes naturligvis til. Materialet har været til orientering på Børne- og skoleudvalgs mødet d. 4. februar Timer, åbningstid SFO 1 reduceres til en ugentlig åbningstid på 23,5 timer det første år derefter 21,5 timer. Forældrebetalingen fastsættes til 1200 kr. pr. måned i SFO. SFO 2 - forældrebetalingen bibeholdes, men åbningstiden kan evt. flyttes Uddannelse og job Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering ændrer navn til Uddannelse og Job. I dette forår 2014 kommer der også en reform på Erhvervsskole området. Denne reform får indflydelse på Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledningsarbejde i folkeskolen. Reformen på Erhvervsskoleområdet beskriver en ændring af uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen. I ændringen foretages uddannelsesparathedsvurderingen allerede i 8. klasse og det bliver lærerne i grundskolen, der varetager denne vurdering. Vurderingen foregår via karakterer. 80 % af eleverne skal blot have kollektiv vejledning, de sidste 20 % som findes via karakterniveauet bliver tilbudt vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Denne ændring i vejledningen iværksættes for 8. klasse fra august Ændret vejledning for 9. klasserne iværksættes i 2015 og for 10. klasses vedkommende i Alle elever skal udfordres på deres uddannelse, men blot de 20 % får vejledning af UU. De øvrige 80 % skal vejledes via hjælp fra bl.a. forældrene. Det betyder, at forældrene får opgaven med optagelse.dk ved ansøgning til ungdomsuddannelserne. Adgangskravet på erhvervsuddannelserne bliver ændret til et krav om karakterne 02 som adgangsgivende, dette træder i kraft fra 2015 Uddannelse og job det tidligere Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) bliver udbudt fra UU. UU udarbejder et tilkøbskatalog til skolerne. Der afholdes uddannelsesaftner for forældre og elever i 7.-8 og 9. klasse. Disse uddannelsesaftner kan afholdes i et samarbejde mellem flere skoler. Der afholdes uddannelsesdag i et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolernes overbygninger. Den fælles temadag deltager lærere fra ungdomsuddannelserne og lærere fra overbygningsskolerne. 10

12 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Undervisningskompetence Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. i de fag, de underviser i. Med forslaget indføres der således som noget helt nyt en bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Undervisningskompetence (linjefag) udarbejdes og udbydes i samarbejde med Rebild- og Mariagerfjord kommuner. Lederuddannelse med Palle Isbrandt Udgangspunktet for dette ledelsesforløb i Vesthimmerlands Kommune tager udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik, Inklusionspolitik samt Forvaltningens Mål for DBA Konkret bevæger ledelsesforløbet sig på flere niveauer: Et ønske om at forvaltningen understøtter skoleledere og ledelsesteamenes arbejde med aktuelle opgaver på skolerne og den kommende skolereform. Det sker gennem en struktur og rammer, der kan støtte lederen og ledelsesteamenes dialoger, organisering og beslutningskraft i forhold til implementering af kommunes Børn- og Ungepolitik og håndtering af den nye skolereform At de enkelte ledere og ledelsesteam på skolerne får et fora til at drøfte og udvikle deres sammenhængskraft og håndtering af opgaverne på skolen. At de deltagende ledere på skolen (skoledere, viceskoleledere, afdelingsledere, SFO-ledere og LBO-ledere ønsker at arbejde med vidensbearbejdning og refleksioner omkring deres lederrolle og organisering og håndtering af arbejdet med hovedopgaverne nu og i fremtiden på skolen At de deltagende ledere får et forum til at reflektere over egen personlig mestring og gennemslagskraft i ledelsesrollen og som ledelsesteam på skolen i løsning af hovedopgaven Lederteamene får fora til at drøfte resultaterne og effekten af deres indsats og arbejde som leder og ledelsesteam Spotkurser omkring nye fag I foråret 2014 tilbydes lærerne i Vesthimmerlands Kommune mindre spotkurser omhandlende de nye fag i fagrækken. 11

13 Engelsk i 1. klasse Tysk i 5. klasse Idræt som prøvefag Håndværk og Design Gode overgange (dagtilbud og 0.klasse ) o Tysk projekt Der iværksættes et pilotprojekt omkring tyskundervisning i 5. og 6. klasse. Tysklærere fra fire skoler, skolechef, konsulent i forvaltningen samt to fagkonsulenter fra CFU udgør dels arbejdsgruppen og en sparringsgruppe. Læringskonsulenten i ministeriet inddrages omkring de nye Fælles Mål. Hensigten med pilotgruppen er: - At tysk i klasse hjælpes rigtig godt i gang - At de overordnede mål for faget italesættes - At der sættes fokus på elevernes læringsmål - At der udarbejdes eksemplariske forløb til brug for de kommende undervisere i klasse - At der opbygges et ide katalog til faget - At der etableres et netværk for tysklærere med mulighed for vidensdeling. Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Skolebestyrelserne blev oprettet med lov af 24. maj Det blev bl.a. fastsat, at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, bestående af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Det er fortsat sådan skolebestyrelsen skal sammensættes efter den gældende bestemmelse i folkeskoleloven. Der skal som noget nyt blandt forældrerepræsentanterne vælges mindst 1 repræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger. Kommunalbestyrelsen får som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. I Vesthimmerlands Kommune er det besluttet, at den enkelte skolebestyrelse beslutter i hvilket omfang de ønsker, at medlemmer fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger har pladser i skolebestyrelsen Som noget nyt foreslås det i 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan godkende forskudte valg uanset bestemmelsen om en funktionsperiode på fire år videreføres. Det betyder, at ca. halvdelen af forældrerepræsentanterne fortsat vil kunne være på valg hvert andet år. 12

14 Det vil fortsat være muligt for kommunalbestyrelsen at fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og forældrerepræsentanternes funktionsperiode ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen trådte i kraft den 26. december 2013 og gælder første gang ved skolebestyrelsesvalget i foråret Elevråd Elever på skoler med afdelingsstruktur får også ret til at danne et elevråd på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v. Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen) Tildelingen sker pr. klasse i henhold til gældende lovgivning. Den økonomiske ramme til den understøttende undervisning tildeles med 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1019 timer, og gennemsnitslønnen er kr. 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1419 timer, og gennemsnitslønnen er kr. Endvidere gælder det, at når to på hinanden følgende klasser (incl 0.kl.) pr. 5. september tilsammen ikke har over 28 elever, fratrækkes skolens budget kr. for hver gang, dette er tilfældet. store skoler/klasser tildeles i alt 5.9 mio til holddeling 3 ¾ times bevægelse er indeholdt i den understøttende undervisning tiden til pause tillægges nedenstående timetal for de enkelte klasser op til henholdsvis 30, 33 og 35 timer inklusionsmidlerne tildeles med en grundtildeling + tildeling pr. elev 10.kl. Der tildeles kr. pr. spor / 24 elever kr. yderligere til Fokusklassen kr. til inklusion. Desuden 1,2 stilling til ledelse Modtageklasserne Modtagerklasserne tildeles 5 lærerstillinger. Disse skal dække udslusning til almenundervisningen på egen skole og distriktsskolen samt dansk som andetsprog på egen skole. Beslutningen vedr. Dansk som andetsprog af vedr. udslusning fra Modtageklasserne fastholdes 13

15 Modersmålsundervisning Farsø Skole og Aars Skole tildeles hver kr. til varetagelse af denne opgave for relevante elever i hele kommunen Specialklasser Sprog/læse-klasser og klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder tildeles som almenområdet. Tildelingen skal dække hel eller delvis udslusning til almenklasser. AKT, ADHD og K-klasser Akt, ADHD og K-klasser tildeles pr. elev. Tildelingen sker, den dato eleven indskrives og stopper, den dag eleven udskrives. AKT 0.-6.kl kr. Heldagstilbud med undervisning og social træning fra kl Der tildeles desuden pr. klasse/8 elever fra kl.til SFO en til pasning før og efter skoletid og i ferier. AKT 7.-9.kl kr. ADHD 0.-6.kl kr. Der tildeles desuden kr. pr. klasse/8 elever fra kl. til SFO en. Dette er til pasning før og efter skoletid samt i ferier. SFO-delen er frivillig og skal etableres uanset antallet af elever, der ønsker at benytte den. ADHD 7.-9.kl kr. K-klasseelever med SFO-del kr. K-klasseelever uden SFO-del kr. AKT+ (Farsø Skole/tidligere DKS) kr. Tildelingen dækker alt og er inkl. tid til ledelse. Vestermarkskolens planlægning Vestermarkskolen er en kommunal specialskole for elever med massive læringsvanskeligheder, herunder elever med multiple funktionsnedsættelser. Vestermarkskolen, der er beliggende i Aars by, var frem til kommunesammenlægningen i 2007 en del af Nordjyllands Amt. Undervisningen kan betegnes som særligt specialiseret specialundervisning og læring indenfor folkeskolens hovedfag, kommunikationsudredning og viden om livsmestring. Undervisningen er tilrettelagt under Folkeskolens lovgivning. Skolen har pt. i alt 9 klasser med tilsammen 62 elever, hvoraf de 44 elever er fra Vesthimmerlands Kommune. 49 elever benytter SFO, hvoraf de 38 er fra Vesthimmerlands Kommune. Da Vestermarkskolen er en folkeskole, er den også omfattet af skolereformen, og forvaltningen har derfor været i dialog med skolens ledelse med henblik på at udarbejde et forslag til tildeling pr. 1. august 2014 Vestermarkskolen søger om at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning, hvilket der gives mulighed for med lovtekst af 7. juni 2013: 14

16 Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklassen og klasse - og for klasse for klasser med helt særlige behov. 2013/14 Skolegang med SFO pr. elev Skolegang uden SFO pr. elev Vestermarkskolen kr kr. Pausetid Pausetiden fastsættes til 15,05 % Tirsdag fra 8-10 Hver tirsdag i tidsrummet kl afsættes tid til at tværgående grupper mødes. Inklusionsvejledere, Didaktiske IT vejledere, Læringsvejledere, Læsevejledere, IT udvalget, TR på skolerne, Idrætsudvalget og ressourceteams. Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Lærerne i Vesthimmerlands Kommune skal som minimum være til stede på skolen i 32 timer pr. uge max. 210 dage. 15