GØR EN GOD SKOLE ENDNU VESTHIMMERLANDS KOMMUNE BEDRE. Sådan gør vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29-4-2014 GØR EN GOD SKOLE ENDNU VESTHIMMERLANDS KOMMUNE BEDRE. Sådan gør vi"

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE GØR EN GOD SKOLE ENDNU BEDRE Sådan gør vi

2 Gør en god skole endnu bedre i Vesthimmerlands Kommune. Sådan gør vi! Indhold Indledning... 2 Fagopdelte undervisning... 3 (vejledende timer)... 4 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen... 5 Tysk / fransk... 5 Konfirmandforberedelse... 5 Udligning af tysk- og geografitimer... 5 IT i skolen... 6 Fra undervisning til læring gennem integrering af IT... 6 Læringscenter... 6 Understøttende undervisning... 7 Understøttende undervisning DGI... 8 Uformelle læringsrum - Læringsportalen... 8 Forpligtende samarbejde med Kulturskolen... 9 Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen... 9 SFO SFO Skolens fritidstilbud Timer, åbningstid Uddannelse og job Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Lederuddannelse med Palle Isbrandt Spotkurser omkring nye fag o Tysk projekt Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Elevråd Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen)

3 10.kl Modtageklasserne Modersmålsundervisning Specialklasser AKT, ADHD og K-klasser Vestermarkskolens planlægning Pausetid Tirsdag fra Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Indledning Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013 aftale om et fagligt løft af folkeskolen, og den 13. juni 2013 indgik aftalepartnerne aftale med De Konservative om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/2015. Med reformen har regeringen præsenteret deres vision om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal give eleverne endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Det skal være spændende at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Aftalen om folkeskolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 2

4 For at opfylde målene bygger reformen på tre overordnede indsatser: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenkling Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevens trivsel skal øges. Folkeskolereformen lægger op til betydelige ændringer. Alle elever skal lære så meget, de kan. Fokus flyttes væk fra undervisning til elevernes læring. Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Eleverne skal have en længere, varieret og anderledes skoledag med fagopdelt- og understøttende undervisning. Skoledagen skal give alle elever mere tid til at opleve, handle og forstå. Alle elever skal motiveres og blive dygtigere. Fokus er flyttet fra undervisning til læring. Et skifte fra input til outcome. Undervisning er forenklet sagt input. Læring er outcome, det handler om resultatet af undervisningen. Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? Fagopdelte undervisning Intentioner med den nye folkeskolelov er, at der indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for det enkelte fag og på tværs af fagene. Med den nye folkeskolelov indføres for klasse en 30 timers skoleuge, for klasse 33 timer og for klasse 35 timers skoleuge. Indeholdt i disse timer er lektiehjælp og faglig fordybelse, som er frivilligt indtil der har været et folketingsvalg. Lektiehjælp og faglig fordybelse udgår for indskolingen 2 timer for mellemtrinnet 3 timer og for udskolingen 2 timer. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab Den fagopdelte undervisning udvides således: En lektion (45 min.) med idræt, motion og bevægelse hver dag; indgår både i den fagopdelte og understøttende undervisning Flere timer i dansk og matematik fra klasse Eleverne får engelsk fra 1. klasse 3

5 Eleverne får tysk/fransk fra 5. klasse i Vesthimmerlands Kommune er faget tysk valgt i 5. klasse Håndværk og design bliver et nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Faget bliver obligatorisk at udbyde fra skoleåret 2016/2017 o Udbydes håndværk og design ikke fra skoleåret 2014/2015, skal der indtil faget udbydes senest i 2016/2017 i stedet udbydes undervisning i sløjd og håndarbejde efter de hidtil gældende regler. Flere valgfag og fra 7. klasse Valgfag gøres obligatoriske for klasse Styrkelse af idrætsfagets status ved at faget indgår i række af prøvefag til udtræk til 9. klasseprøverne. Den fagopdelte undervisnings timetal sammenligning mellem den nuværende tidstildeling og den kommende efter skolereformen. Vær opmærksom på, at dette blot er timerne til den fagopdelte undervisning. Timerne til understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt pauser tillægges yderligere klasse Antal klokketimer (vejledende timer) Ny Gl. Dansk Engelsk fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Klassens tid I alt

6 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen Kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne om undervisningstidens længde for så vidt angår understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. I op til et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af yderligere personale i klassen. Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for på en skole at nedskalere tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for 0. og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klasse, så ledes at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den sammen klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt tages stilling til, om fravigelsen er hensigtsmæssig og nødvendig. Tysk / fransk I 5. klasse skal eleverne modtage obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog i tysk eller fransk. I folkeskoleloven 5, stk. 2 står: Tysk eller fransk på klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. Derfor udbydes tysk på 5. klassetrin. Konfirmandforberedelse Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens 53 fastsætter alene, at der skal tages højde for tiden til konfirmationsforberedelsen i skolerens planlægning af skoletiden. Tiden for konfirmationsforberedelse skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolen normalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken 8 og 16. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. I Vesthimmerlands Kommune aftales konfirmationsundervisningen lokalt i et samarbejde mellem skolen og præsterne. Udligning af tysk- og geografitimer 5

7 Efter lovforslagets 8, stik 3, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk og fransk fortsat anvendelse for elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7. klasse, 8. eller 9. klasse. Elever, der påbegynder 6. klassetrin i skoleåret 2014/15, undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på 5. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen også for elever på dette klassetrin skal tilrettelægges således, at den leder hen mod de slutmål, der er gældende fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler finder endvidere anvendelse for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. IT i skolen I aftaleteksten til folkeskolereformen står at [ ] en øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab. En konsekvens af dette er [ ] digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen [skal] tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen til at øge udbyttet af undervisningen. I Vesthimmerlands Kommune er der etableret forskellige tiltag for at imødegå denne udvikling. Fra undervisning til læring gennem integrering af IT Det praktiske digitaliseringsansvar forventes organisatorisk distribueret til skolerenes ressourceteams. Et ressourceteam består af skolens leder, skolens læsevejleder, skolens læringsvejleder og skolens didaktiske it-vejleder. Sidstnævnte gruppe er udset en central rolle i forhold til at realisere IT s læringsmæssige potentiale. Til at understøtte at dette lykkes, påbegyndes et uddannelsesprogram, hvor udvalgte didaktiske it-vejledere opnår kompetencer i mediepædagogik, kollegial vejledning og it-fag-didaktik. Forløbet påbegyndes i 2014 og afsluttes i Der søges midler til forløbet gennem AP-Møller fonden. Læringscenter Med den nye folkeskolereform ændres skolebibliotekernes funktion til at være et pædagogisk læringscenter. Det betyder overordnet at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Som et pædagogisk læringscenter skal skolebiblioteket fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Skolelederen er leder af det pædagogiske læringscenter. Der skal være et læringscenter på hver skole (ikke på hver matrikel). Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Loven kræver ikke længere en skolebibliotekaruddannet leder af skolebiblioteket. De enkelte skoler sammensætter selv, hvilken uddannelse der er brug for på den enkelte skole. De nye intentioner udmøntes i en ny bekendtgørelse, som er under udarbejdelse. Der bliver fokus på 6

8 - didaktisk vejledning i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af både den fagdelte og den understøttende undervisning. - Samarbejde med skolens andre vejledere - Samarbejde med skoleledelsen om skoleudvikling - Vidensdeling I Vesthimmerlands kommune vil der i skoleåret blive sat fokus på indholdet i den nye bekendtgørelse. 1. Ud fra både teori og praksis vil det fælleskommunale netværk af læringsvejledere arbejde med begrebet didaktisk vejledning i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 2. Der afholdes i skoleåret to temamøder for alle vejledere i skolernes ressourceteams, hvor emnet er Fremtidens læringscenter. Det er tanken, at de to temamøder skal igangsætte en proces vedrørende aktion i egen praksis / refleksion over egen praksis. Skolelederne deltager i de to møder, så det sikres, at der er ledelsesinvolvering og ledelsesopbakning. 3. Skolernes læringscentre har fået ,- fra Kulturministeriets Udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker. Disse midler anvendes til at vejlede i brug af de uformelle læringsrum. Konkret er der planlagt en fælles arbejdsdag af seks timer og fire møder af to timer til at arbejde med dette. De resterende midler anvendes til lokalt arbejde på hver skole. Understøttende undervisning Som noget nyt indføres understøttende undervisning i folkeskolen. Det er den undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglive niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er f.eks. Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning 7

9 Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisning i fagene Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid Faglig fordybelse Lektiehjælp Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle elever kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Det er derfor væsentligt, at der veksles mellem fagopdelt og understøttende undervisning henover skoledagen. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere og pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Desuden vil det forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og det gensidige forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler betyde, at der kommer nye aktører ind i skolen, som kan varetage dele af den understøttende tid. Det er her op til skolelederen at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. For at skabe helhed og sammenhæng i skoledagen og i elevernes læring og samtidig opfylde forpligtelsen til at skabe sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning skal de fagprofessionelle og de øvrige aktører have en fælles forståelse for skolens opgave og elevens læring. Den understøttende undervisning afregnes med 50 % pædagogløn samt 50 % lærerløn i tildelingsmodellen. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvorledes de udmøntes. Understøttende undervisning Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 3. december: Den enkelte skole tilrettelægger den understøttende undervisning efter gældende lovgivning, idet mindst 20 % af timerne skal varetages af lærere og mindst 20 % varetages af pædagoger og 60 % varetages af andre (det kan også være pædagoger, lærere eller kulturskolen). DGI Vesthimmerlands Kommune har indgået en aftale med DGI Nordjylland om 3 timers inspirationskursus på den enkelte skole. På kursusdagen sættes der fokus på at få et fælles sprog og en fælles forståelsesramme omkring idræt, leg og bevægelse. Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når børn skal bevæge sig og legen slippes fri. Begejstring er en forudsætning for at lære. Det fælder i leg og idræt som i andre forhold i livet. Er begejstringen og motivationen til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Uformelle læringsrum - Læringsportalen For at udvikle samarbejdsmulighederne mellem kommunens skoler og det omgivende samfund, således at skolerne i højere grad bruger autentisk viden som en del af den daglige undervisning, 8

10 er der iværksat forskellige tiltag. 1. Der er afholdt en messe i Messecenter Vesthimmerland med deltagelse af 36 forskellige mulige samarbejdspartnere. Alle kommunens lærere og pædagoger var inviteret til messen for at få inspiration og kendskab til de mange tilbud i Vesthimmerland. 2. En arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra Børne-og skoleforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, en museumsunderviser og kommunens naturvejleder har arbejdet med at udvikle en elektronisk platform, hvor kommunens mange tilbud kortlægges og beskrives. Platformen skal udvikles i samarbejde med kommunens læringscentre (skolebiblioteker). 3. Vesthimmerlands læringscentre/skolebiblioteker har søgt Udviklingspuljen for folke-og skolebiblioteker om midler til at udvikle og formidle læringsportalen, og der er bevilget ,- til projektet. Skolernes læringscentre bliver ansvarlige for at udbrede kendskabet til platformen, vejlede i brug af platformen, italesætte og inspirere til brug af uformelle læringsmiljøer i alle fora og inspirere til brug af digitale medier. I projektet bliver der sat fokus på kriterierne for, hvordan man skaber det gode samarbejde. Forpligtende samarbejde med Kulturskolen Efter den foreslåede bestemmelse i 3 b, stk. 3, skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunes folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik. Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun for musikskolens musikskoleundervisning. Der stilles således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen En udvidet musisk skoledag består af 5 delprojekter. Hvert delprojekt er forankret på en folkeskole i Vesthimmerlands Kommune. De 5 delprojekter er følgende: -Musik og mediekultur (Toppedalskolen) -Musikalsk bevægelse (Blære Skole) -Sammenspil i AKT (Overlade Skole) -Musik og første fremmedsprog (Løgstør Skole) -Forsøg med instrumentalundervisning (Gedsted Skole) I tilknytning til hvert delprojekt er der etableret en projekt-duo bestående af en underviser fra Vesthimmerlands Kulturskole og en Lærer/Pædagog fra den respektive folkeskole. Projekt-duoen tilrettelægger sammen 8 undervisningsgange af 2 timers varighed og opstiller målsætninger for delprojekterne og dokumenterer undervisningsforløbene. Delprojekterne er partnerskaber omkring understøttende undervisningsforløb imellem den kommunale kulturskole og de 5 deltagende folkeskoler. Igennem at bruge musik som en del af undervisningsmetoden sigtes mod at styrke en række læringsmål indenfor det enkelte tema. 9

11 SFO SFO Skolens fritidstilbud Så er arbejdsgruppen omkring fremtidens SFO blevet færdige med at revidere og nytænke rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Med folkeskolereformen betyder det, at eleverne får en længere skoledag og derfor også vil tilbringe kortere tid i SFO. SFO 'en skal derfor forandres til skolens fritidstilbud. På side 9 under skematiskoversigt, er der et afsnit skrevet med rødt. Det betyder, at vi endnu ikke har bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål-og indholdsbeskrivelse for skolernes fritidstilbud. Det rettes naturligvis til. Materialet har været til orientering på Børne- og skoleudvalgs mødet d. 4. februar Timer, åbningstid SFO 1 reduceres til en ugentlig åbningstid på 23,5 timer det første år derefter 21,5 timer. Forældrebetalingen fastsættes til 1200 kr. pr. måned i SFO. SFO 2 - forældrebetalingen bibeholdes, men åbningstiden kan evt. flyttes Uddannelse og job Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering ændrer navn til Uddannelse og Job. I dette forår 2014 kommer der også en reform på Erhvervsskole området. Denne reform får indflydelse på Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledningsarbejde i folkeskolen. Reformen på Erhvervsskoleområdet beskriver en ændring af uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen. I ændringen foretages uddannelsesparathedsvurderingen allerede i 8. klasse og det bliver lærerne i grundskolen, der varetager denne vurdering. Vurderingen foregår via karakterer. 80 % af eleverne skal blot have kollektiv vejledning, de sidste 20 % som findes via karakterniveauet bliver tilbudt vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Denne ændring i vejledningen iværksættes for 8. klasse fra august Ændret vejledning for 9. klasserne iværksættes i 2015 og for 10. klasses vedkommende i Alle elever skal udfordres på deres uddannelse, men blot de 20 % får vejledning af UU. De øvrige 80 % skal vejledes via hjælp fra bl.a. forældrene. Det betyder, at forældrene får opgaven med optagelse.dk ved ansøgning til ungdomsuddannelserne. Adgangskravet på erhvervsuddannelserne bliver ændret til et krav om karakterne 02 som adgangsgivende, dette træder i kraft fra 2015 Uddannelse og job det tidligere Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) bliver udbudt fra UU. UU udarbejder et tilkøbskatalog til skolerne. Der afholdes uddannelsesaftner for forældre og elever i 7.-8 og 9. klasse. Disse uddannelsesaftner kan afholdes i et samarbejde mellem flere skoler. Der afholdes uddannelsesdag i et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolernes overbygninger. Den fælles temadag deltager lærere fra ungdomsuddannelserne og lærere fra overbygningsskolerne. 10

12 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Undervisningskompetence Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. i de fag, de underviser i. Med forslaget indføres der således som noget helt nyt en bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Undervisningskompetence (linjefag) udarbejdes og udbydes i samarbejde med Rebild- og Mariagerfjord kommuner. Lederuddannelse med Palle Isbrandt Udgangspunktet for dette ledelsesforløb i Vesthimmerlands Kommune tager udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik, Inklusionspolitik samt Forvaltningens Mål for DBA Konkret bevæger ledelsesforløbet sig på flere niveauer: Et ønske om at forvaltningen understøtter skoleledere og ledelsesteamenes arbejde med aktuelle opgaver på skolerne og den kommende skolereform. Det sker gennem en struktur og rammer, der kan støtte lederen og ledelsesteamenes dialoger, organisering og beslutningskraft i forhold til implementering af kommunes Børn- og Ungepolitik og håndtering af den nye skolereform At de enkelte ledere og ledelsesteam på skolerne får et fora til at drøfte og udvikle deres sammenhængskraft og håndtering af opgaverne på skolen. At de deltagende ledere på skolen (skoledere, viceskoleledere, afdelingsledere, SFO-ledere og LBO-ledere ønsker at arbejde med vidensbearbejdning og refleksioner omkring deres lederrolle og organisering og håndtering af arbejdet med hovedopgaverne nu og i fremtiden på skolen At de deltagende ledere får et forum til at reflektere over egen personlig mestring og gennemslagskraft i ledelsesrollen og som ledelsesteam på skolen i løsning af hovedopgaven Lederteamene får fora til at drøfte resultaterne og effekten af deres indsats og arbejde som leder og ledelsesteam Spotkurser omkring nye fag I foråret 2014 tilbydes lærerne i Vesthimmerlands Kommune mindre spotkurser omhandlende de nye fag i fagrækken. 11

13 Engelsk i 1. klasse Tysk i 5. klasse Idræt som prøvefag Håndværk og Design Gode overgange (dagtilbud og 0.klasse ) o Tysk projekt Der iværksættes et pilotprojekt omkring tyskundervisning i 5. og 6. klasse. Tysklærere fra fire skoler, skolechef, konsulent i forvaltningen samt to fagkonsulenter fra CFU udgør dels arbejdsgruppen og en sparringsgruppe. Læringskonsulenten i ministeriet inddrages omkring de nye Fælles Mål. Hensigten med pilotgruppen er: - At tysk i klasse hjælpes rigtig godt i gang - At de overordnede mål for faget italesættes - At der sættes fokus på elevernes læringsmål - At der udarbejdes eksemplariske forløb til brug for de kommende undervisere i klasse - At der opbygges et ide katalog til faget - At der etableres et netværk for tysklærere med mulighed for vidensdeling. Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Skolebestyrelserne blev oprettet med lov af 24. maj Det blev bl.a. fastsat, at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, bestående af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Det er fortsat sådan skolebestyrelsen skal sammensættes efter den gældende bestemmelse i folkeskoleloven. Der skal som noget nyt blandt forældrerepræsentanterne vælges mindst 1 repræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger. Kommunalbestyrelsen får som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. I Vesthimmerlands Kommune er det besluttet, at den enkelte skolebestyrelse beslutter i hvilket omfang de ønsker, at medlemmer fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger har pladser i skolebestyrelsen Som noget nyt foreslås det i 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan godkende forskudte valg uanset bestemmelsen om en funktionsperiode på fire år videreføres. Det betyder, at ca. halvdelen af forældrerepræsentanterne fortsat vil kunne være på valg hvert andet år. 12

14 Det vil fortsat være muligt for kommunalbestyrelsen at fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og forældrerepræsentanternes funktionsperiode ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen trådte i kraft den 26. december 2013 og gælder første gang ved skolebestyrelsesvalget i foråret Elevråd Elever på skoler med afdelingsstruktur får også ret til at danne et elevråd på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v. Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen) Tildelingen sker pr. klasse i henhold til gældende lovgivning. Den økonomiske ramme til den understøttende undervisning tildeles med 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1019 timer, og gennemsnitslønnen er kr. 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1419 timer, og gennemsnitslønnen er kr. Endvidere gælder det, at når to på hinanden følgende klasser (incl 0.kl.) pr. 5. september tilsammen ikke har over 28 elever, fratrækkes skolens budget kr. for hver gang, dette er tilfældet. store skoler/klasser tildeles i alt 5.9 mio til holddeling 3 ¾ times bevægelse er indeholdt i den understøttende undervisning tiden til pause tillægges nedenstående timetal for de enkelte klasser op til henholdsvis 30, 33 og 35 timer inklusionsmidlerne tildeles med en grundtildeling + tildeling pr. elev 10.kl. Der tildeles kr. pr. spor / 24 elever kr. yderligere til Fokusklassen kr. til inklusion. Desuden 1,2 stilling til ledelse Modtageklasserne Modtagerklasserne tildeles 5 lærerstillinger. Disse skal dække udslusning til almenundervisningen på egen skole og distriktsskolen samt dansk som andetsprog på egen skole. Beslutningen vedr. Dansk som andetsprog af vedr. udslusning fra Modtageklasserne fastholdes 13

15 Modersmålsundervisning Farsø Skole og Aars Skole tildeles hver kr. til varetagelse af denne opgave for relevante elever i hele kommunen Specialklasser Sprog/læse-klasser og klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder tildeles som almenområdet. Tildelingen skal dække hel eller delvis udslusning til almenklasser. AKT, ADHD og K-klasser Akt, ADHD og K-klasser tildeles pr. elev. Tildelingen sker, den dato eleven indskrives og stopper, den dag eleven udskrives. AKT 0.-6.kl kr. Heldagstilbud med undervisning og social træning fra kl Der tildeles desuden pr. klasse/8 elever fra kl.til SFO en til pasning før og efter skoletid og i ferier. AKT 7.-9.kl kr. ADHD 0.-6.kl kr. Der tildeles desuden kr. pr. klasse/8 elever fra kl. til SFO en. Dette er til pasning før og efter skoletid samt i ferier. SFO-delen er frivillig og skal etableres uanset antallet af elever, der ønsker at benytte den. ADHD 7.-9.kl kr. K-klasseelever med SFO-del kr. K-klasseelever uden SFO-del kr. AKT+ (Farsø Skole/tidligere DKS) kr. Tildelingen dækker alt og er inkl. tid til ledelse. Vestermarkskolens planlægning Vestermarkskolen er en kommunal specialskole for elever med massive læringsvanskeligheder, herunder elever med multiple funktionsnedsættelser. Vestermarkskolen, der er beliggende i Aars by, var frem til kommunesammenlægningen i 2007 en del af Nordjyllands Amt. Undervisningen kan betegnes som særligt specialiseret specialundervisning og læring indenfor folkeskolens hovedfag, kommunikationsudredning og viden om livsmestring. Undervisningen er tilrettelagt under Folkeskolens lovgivning. Skolen har pt. i alt 9 klasser med tilsammen 62 elever, hvoraf de 44 elever er fra Vesthimmerlands Kommune. 49 elever benytter SFO, hvoraf de 38 er fra Vesthimmerlands Kommune. Da Vestermarkskolen er en folkeskole, er den også omfattet af skolereformen, og forvaltningen har derfor været i dialog med skolens ledelse med henblik på at udarbejde et forslag til tildeling pr. 1. august 2014 Vestermarkskolen søger om at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning, hvilket der gives mulighed for med lovtekst af 7. juni 2013: 14

16 Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklassen og klasse - og for klasse for klasser med helt særlige behov. 2013/14 Skolegang med SFO pr. elev Skolegang uden SFO pr. elev Vestermarkskolen kr kr. Pausetid Pausetiden fastsættes til 15,05 % Tirsdag fra 8-10 Hver tirsdag i tidsrummet kl afsættes tid til at tværgående grupper mødes. Inklusionsvejledere, Didaktiske IT vejledere, Læringsvejledere, Læsevejledere, IT udvalget, TR på skolerne, Idrætsudvalget og ressourceteams. Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Lærerne i Vesthimmerlands Kommune skal som minimum være til stede på skolen i 32 timer pr. uge max. 210 dage. 15

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L xx Folketinget 2013-14 Udkast af 21. august 2013 Fremsat den xx 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere