GØR EN GOD SKOLE ENDNU VESTHIMMERLANDS KOMMUNE BEDRE. Sådan gør vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29-4-2014 GØR EN GOD SKOLE ENDNU VESTHIMMERLANDS KOMMUNE BEDRE. Sådan gør vi"

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE GØR EN GOD SKOLE ENDNU BEDRE Sådan gør vi

2 Gør en god skole endnu bedre i Vesthimmerlands Kommune. Sådan gør vi! Indhold Indledning... 2 Fagopdelte undervisning... 3 (vejledende timer)... 4 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen... 5 Tysk / fransk... 5 Konfirmandforberedelse... 5 Udligning af tysk- og geografitimer... 5 IT i skolen... 6 Fra undervisning til læring gennem integrering af IT... 6 Læringscenter... 6 Understøttende undervisning... 7 Understøttende undervisning DGI... 8 Uformelle læringsrum - Læringsportalen... 8 Forpligtende samarbejde med Kulturskolen... 9 Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen... 9 SFO SFO Skolens fritidstilbud Timer, åbningstid Uddannelse og job Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Lederuddannelse med Palle Isbrandt Spotkurser omkring nye fag o Tysk projekt Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Elevråd Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen)

3 10.kl Modtageklasserne Modersmålsundervisning Specialklasser AKT, ADHD og K-klasser Vestermarkskolens planlægning Pausetid Tirsdag fra Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Indledning Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013 aftale om et fagligt løft af folkeskolen, og den 13. juni 2013 indgik aftalepartnerne aftale med De Konservative om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2014/2015. Med reformen har regeringen præsenteret deres vision om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal give eleverne endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Det skal være spændende at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Aftalen om folkeskolereformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 2

4 For at opfylde målene bygger reformen på tre overordnede indsatser: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenkling Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevens trivsel skal øges. Folkeskolereformen lægger op til betydelige ændringer. Alle elever skal lære så meget, de kan. Fokus flyttes væk fra undervisning til elevernes læring. Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Eleverne skal have en længere, varieret og anderledes skoledag med fagopdelt- og understøttende undervisning. Skoledagen skal give alle elever mere tid til at opleve, handle og forstå. Alle elever skal motiveres og blive dygtigere. Fokus er flyttet fra undervisning til læring. Et skifte fra input til outcome. Undervisning er forenklet sagt input. Læring er outcome, det handler om resultatet af undervisningen. Hvilket udbytte har eleven af skoledagen, hvad har eleven lært? Fagopdelte undervisning Intentioner med den nye folkeskolelov er, at der indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for det enkelte fag og på tværs af fagene. Med den nye folkeskolelov indføres for klasse en 30 timers skoleuge, for klasse 33 timer og for klasse 35 timers skoleuge. Indeholdt i disse timer er lektiehjælp og faglig fordybelse, som er frivilligt indtil der har været et folketingsvalg. Lektiehjælp og faglig fordybelse udgår for indskolingen 2 timer for mellemtrinnet 3 timer og for udskolingen 2 timer. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab Den fagopdelte undervisning udvides således: En lektion (45 min.) med idræt, motion og bevægelse hver dag; indgår både i den fagopdelte og understøttende undervisning Flere timer i dansk og matematik fra klasse Eleverne får engelsk fra 1. klasse 3

5 Eleverne får tysk/fransk fra 5. klasse i Vesthimmerlands Kommune er faget tysk valgt i 5. klasse Håndværk og design bliver et nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Faget bliver obligatorisk at udbyde fra skoleåret 2016/2017 o Udbydes håndværk og design ikke fra skoleåret 2014/2015, skal der indtil faget udbydes senest i 2016/2017 i stedet udbydes undervisning i sløjd og håndarbejde efter de hidtil gældende regler. Flere valgfag og fra 7. klasse Valgfag gøres obligatoriske for klasse Styrkelse af idrætsfagets status ved at faget indgår i række af prøvefag til udtræk til 9. klasseprøverne. Den fagopdelte undervisnings timetal sammenligning mellem den nuværende tidstildeling og den kommende efter skolereformen. Vær opmærksom på, at dette blot er timerne til den fagopdelte undervisning. Timerne til understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt pauser tillægges yderligere klasse Antal klokketimer (vejledende timer) Ny Gl. Dansk Engelsk fremmedsprog Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Klassens tid I alt

6 Fagopdelt undervisning to voksne i klassen Kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne om undervisningstidens længde for så vidt angår understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen. I op til et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af yderligere personale i klassen. Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for på en skole at nedskalere tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for 0. og klassetrin og for klassetrin for klasser med helt særlige behov. For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klasse, så ledes at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den sammen klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt tages stilling til, om fravigelsen er hensigtsmæssig og nødvendig. Tysk / fransk I 5. klasse skal eleverne modtage obligatorisk undervisning i 2. fremmedsprog i tysk eller fransk. I folkeskoleloven 5, stk. 2 står: Tysk eller fransk på klassetrin. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk. Derfor udbydes tysk på 5. klassetrin. Konfirmandforberedelse Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens 53 fastsætter alene, at der skal tages højde for tiden til konfirmationsforberedelsen i skolerens planlægning af skoletiden. Tiden for konfirmationsforberedelse skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolen normalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken 8 og 16. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. I Vesthimmerlands Kommune aftales konfirmationsundervisningen lokalt i et samarbejde mellem skolen og præsterne. Udligning af tysk- og geografitimer 5

7 Efter lovforslagets 8, stik 3, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk og fransk fortsat anvendelse for elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7. klasse, 8. eller 9. klasse. Elever, der påbegynder 6. klassetrin i skoleåret 2014/15, undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på 5. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen også for elever på dette klassetrin skal tilrettelægges således, at den leder hen mod de slutmål, der er gældende fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler finder endvidere anvendelse for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. IT i skolen I aftaleteksten til folkeskolereformen står at [ ] en øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab. En konsekvens af dette er [ ] digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen [skal] tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen til at øge udbyttet af undervisningen. I Vesthimmerlands Kommune er der etableret forskellige tiltag for at imødegå denne udvikling. Fra undervisning til læring gennem integrering af IT Det praktiske digitaliseringsansvar forventes organisatorisk distribueret til skolerenes ressourceteams. Et ressourceteam består af skolens leder, skolens læsevejleder, skolens læringsvejleder og skolens didaktiske it-vejleder. Sidstnævnte gruppe er udset en central rolle i forhold til at realisere IT s læringsmæssige potentiale. Til at understøtte at dette lykkes, påbegyndes et uddannelsesprogram, hvor udvalgte didaktiske it-vejledere opnår kompetencer i mediepædagogik, kollegial vejledning og it-fag-didaktik. Forløbet påbegyndes i 2014 og afsluttes i Der søges midler til forløbet gennem AP-Møller fonden. Læringscenter Med den nye folkeskolereform ændres skolebibliotekernes funktion til at være et pædagogisk læringscenter. Det betyder overordnet at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Som et pædagogisk læringscenter skal skolebiblioteket fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Skolelederen er leder af det pædagogiske læringscenter. Der skal være et læringscenter på hver skole (ikke på hver matrikel). Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Loven kræver ikke længere en skolebibliotekaruddannet leder af skolebiblioteket. De enkelte skoler sammensætter selv, hvilken uddannelse der er brug for på den enkelte skole. De nye intentioner udmøntes i en ny bekendtgørelse, som er under udarbejdelse. Der bliver fokus på 6

8 - didaktisk vejledning i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af både den fagdelte og den understøttende undervisning. - Samarbejde med skolens andre vejledere - Samarbejde med skoleledelsen om skoleudvikling - Vidensdeling I Vesthimmerlands kommune vil der i skoleåret blive sat fokus på indholdet i den nye bekendtgørelse. 1. Ud fra både teori og praksis vil det fælleskommunale netværk af læringsvejledere arbejde med begrebet didaktisk vejledning i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 2. Der afholdes i skoleåret to temamøder for alle vejledere i skolernes ressourceteams, hvor emnet er Fremtidens læringscenter. Det er tanken, at de to temamøder skal igangsætte en proces vedrørende aktion i egen praksis / refleksion over egen praksis. Skolelederne deltager i de to møder, så det sikres, at der er ledelsesinvolvering og ledelsesopbakning. 3. Skolernes læringscentre har fået ,- fra Kulturministeriets Udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker. Disse midler anvendes til at vejlede i brug af de uformelle læringsrum. Konkret er der planlagt en fælles arbejdsdag af seks timer og fire møder af to timer til at arbejde med dette. De resterende midler anvendes til lokalt arbejde på hver skole. Understøttende undervisning Som noget nyt indføres understøttende undervisning i folkeskolen. Det er den undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglive niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er f.eks. Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning 7

9 Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisning i fagene Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid Faglig fordybelse Lektiehjælp Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle elever kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Det er derfor væsentligt, at der veksles mellem fagopdelt og understøttende undervisning henover skoledagen. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere og pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Desuden vil det forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og det gensidige forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler betyde, at der kommer nye aktører ind i skolen, som kan varetage dele af den understøttende tid. Det er her op til skolelederen at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. For at skabe helhed og sammenhæng i skoledagen og i elevernes læring og samtidig opfylde forpligtelsen til at skabe sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning skal de fagprofessionelle og de øvrige aktører have en fælles forståelse for skolens opgave og elevens læring. Den understøttende undervisning afregnes med 50 % pædagogløn samt 50 % lærerløn i tildelingsmodellen. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvorledes de udmøntes. Understøttende undervisning Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 3. december: Den enkelte skole tilrettelægger den understøttende undervisning efter gældende lovgivning, idet mindst 20 % af timerne skal varetages af lærere og mindst 20 % varetages af pædagoger og 60 % varetages af andre (det kan også være pædagoger, lærere eller kulturskolen). DGI Vesthimmerlands Kommune har indgået en aftale med DGI Nordjylland om 3 timers inspirationskursus på den enkelte skole. På kursusdagen sættes der fokus på at få et fælles sprog og en fælles forståelsesramme omkring idræt, leg og bevægelse. Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når børn skal bevæge sig og legen slippes fri. Begejstring er en forudsætning for at lære. Det fælder i leg og idræt som i andre forhold i livet. Er begejstringen og motivationen til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Uformelle læringsrum - Læringsportalen For at udvikle samarbejdsmulighederne mellem kommunens skoler og det omgivende samfund, således at skolerne i højere grad bruger autentisk viden som en del af den daglige undervisning, 8

10 er der iværksat forskellige tiltag. 1. Der er afholdt en messe i Messecenter Vesthimmerland med deltagelse af 36 forskellige mulige samarbejdspartnere. Alle kommunens lærere og pædagoger var inviteret til messen for at få inspiration og kendskab til de mange tilbud i Vesthimmerland. 2. En arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra Børne-og skoleforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, en museumsunderviser og kommunens naturvejleder har arbejdet med at udvikle en elektronisk platform, hvor kommunens mange tilbud kortlægges og beskrives. Platformen skal udvikles i samarbejde med kommunens læringscentre (skolebiblioteker). 3. Vesthimmerlands læringscentre/skolebiblioteker har søgt Udviklingspuljen for folke-og skolebiblioteker om midler til at udvikle og formidle læringsportalen, og der er bevilget ,- til projektet. Skolernes læringscentre bliver ansvarlige for at udbrede kendskabet til platformen, vejlede i brug af platformen, italesætte og inspirere til brug af uformelle læringsmiljøer i alle fora og inspirere til brug af digitale medier. I projektet bliver der sat fokus på kriterierne for, hvordan man skaber det gode samarbejde. Forpligtende samarbejde med Kulturskolen Efter den foreslåede bestemmelse i 3 b, stk. 3, skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunes folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik. Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun for musikskolens musikskoleundervisning. Der stilles således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Forsøgsprojekter længere og varieret skoledag / i samarbejde med Kulturskolen En udvidet musisk skoledag består af 5 delprojekter. Hvert delprojekt er forankret på en folkeskole i Vesthimmerlands Kommune. De 5 delprojekter er følgende: -Musik og mediekultur (Toppedalskolen) -Musikalsk bevægelse (Blære Skole) -Sammenspil i AKT (Overlade Skole) -Musik og første fremmedsprog (Løgstør Skole) -Forsøg med instrumentalundervisning (Gedsted Skole) I tilknytning til hvert delprojekt er der etableret en projekt-duo bestående af en underviser fra Vesthimmerlands Kulturskole og en Lærer/Pædagog fra den respektive folkeskole. Projekt-duoen tilrettelægger sammen 8 undervisningsgange af 2 timers varighed og opstiller målsætninger for delprojekterne og dokumenterer undervisningsforløbene. Delprojekterne er partnerskaber omkring understøttende undervisningsforløb imellem den kommunale kulturskole og de 5 deltagende folkeskoler. Igennem at bruge musik som en del af undervisningsmetoden sigtes mod at styrke en række læringsmål indenfor det enkelte tema. 9

11 SFO SFO Skolens fritidstilbud Så er arbejdsgruppen omkring fremtidens SFO blevet færdige med at revidere og nytænke rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Med folkeskolereformen betyder det, at eleverne får en længere skoledag og derfor også vil tilbringe kortere tid i SFO. SFO 'en skal derfor forandres til skolens fritidstilbud. På side 9 under skematiskoversigt, er der et afsnit skrevet med rødt. Det betyder, at vi endnu ikke har bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål-og indholdsbeskrivelse for skolernes fritidstilbud. Det rettes naturligvis til. Materialet har været til orientering på Børne- og skoleudvalgs mødet d. 4. februar Timer, åbningstid SFO 1 reduceres til en ugentlig åbningstid på 23,5 timer det første år derefter 21,5 timer. Forældrebetalingen fastsættes til 1200 kr. pr. måned i SFO. SFO 2 - forældrebetalingen bibeholdes, men åbningstiden kan evt. flyttes Uddannelse og job Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsorientering ændrer navn til Uddannelse og Job. I dette forår 2014 kommer der også en reform på Erhvervsskole området. Denne reform får indflydelse på Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledningsarbejde i folkeskolen. Reformen på Erhvervsskoleområdet beskriver en ændring af uddannelsesparathedsvurderingen i folkeskolen. I ændringen foretages uddannelsesparathedsvurderingen allerede i 8. klasse og det bliver lærerne i grundskolen, der varetager denne vurdering. Vurderingen foregår via karakterer. 80 % af eleverne skal blot have kollektiv vejledning, de sidste 20 % som findes via karakterniveauet bliver tilbudt vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Denne ændring i vejledningen iværksættes for 8. klasse fra august Ændret vejledning for 9. klasserne iværksættes i 2015 og for 10. klasses vedkommende i Alle elever skal udfordres på deres uddannelse, men blot de 20 % får vejledning af UU. De øvrige 80 % skal vejledes via hjælp fra bl.a. forældrene. Det betyder, at forældrene får opgaven med optagelse.dk ved ansøgning til ungdomsuddannelserne. Adgangskravet på erhvervsuddannelserne bliver ændret til et krav om karakterne 02 som adgangsgivende, dette træder i kraft fra 2015 Uddannelse og job det tidligere Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) bliver udbudt fra UU. UU udarbejder et tilkøbskatalog til skolerne. Der afholdes uddannelsesaftner for forældre og elever i 7.-8 og 9. klasse. Disse uddannelsesaftner kan afholdes i et samarbejde mellem flere skoler. Der afholdes uddannelsesdag i et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolernes overbygninger. Den fælles temadag deltager lærere fra ungdomsuddannelserne og lærere fra overbygningsskolerne. 10

12 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling lærer/pædagoger/ledere Undervisningskompetence Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. i de fag, de underviser i. Med forslaget indføres der således som noget helt nyt en bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Undervisningskompetence (linjefag) udarbejdes og udbydes i samarbejde med Rebild- og Mariagerfjord kommuner. Lederuddannelse med Palle Isbrandt Udgangspunktet for dette ledelsesforløb i Vesthimmerlands Kommune tager udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik, Inklusionspolitik samt Forvaltningens Mål for DBA Konkret bevæger ledelsesforløbet sig på flere niveauer: Et ønske om at forvaltningen understøtter skoleledere og ledelsesteamenes arbejde med aktuelle opgaver på skolerne og den kommende skolereform. Det sker gennem en struktur og rammer, der kan støtte lederen og ledelsesteamenes dialoger, organisering og beslutningskraft i forhold til implementering af kommunes Børn- og Ungepolitik og håndtering af den nye skolereform At de enkelte ledere og ledelsesteam på skolerne får et fora til at drøfte og udvikle deres sammenhængskraft og håndtering af opgaverne på skolen. At de deltagende ledere på skolen (skoledere, viceskoleledere, afdelingsledere, SFO-ledere og LBO-ledere ønsker at arbejde med vidensbearbejdning og refleksioner omkring deres lederrolle og organisering og håndtering af arbejdet med hovedopgaverne nu og i fremtiden på skolen At de deltagende ledere får et forum til at reflektere over egen personlig mestring og gennemslagskraft i ledelsesrollen og som ledelsesteam på skolen i løsning af hovedopgaven Lederteamene får fora til at drøfte resultaterne og effekten af deres indsats og arbejde som leder og ledelsesteam Spotkurser omkring nye fag I foråret 2014 tilbydes lærerne i Vesthimmerlands Kommune mindre spotkurser omhandlende de nye fag i fagrækken. 11

13 Engelsk i 1. klasse Tysk i 5. klasse Idræt som prøvefag Håndværk og Design Gode overgange (dagtilbud og 0.klasse ) o Tysk projekt Der iværksættes et pilotprojekt omkring tyskundervisning i 5. og 6. klasse. Tysklærere fra fire skoler, skolechef, konsulent i forvaltningen samt to fagkonsulenter fra CFU udgør dels arbejdsgruppen og en sparringsgruppe. Læringskonsulenten i ministeriet inddrages omkring de nye Fælles Mål. Hensigten med pilotgruppen er: - At tysk i klasse hjælpes rigtig godt i gang - At de overordnede mål for faget italesættes - At der sættes fokus på elevernes læringsmål - At der udarbejdes eksemplariske forløb til brug for de kommende undervisere i klasse - At der opbygges et ide katalog til faget - At der etableres et netværk for tysklærere med mulighed for vidensdeling. Skolens organisering Skolebestyrelser eksterne interessenter lokale kontekst Skolebestyrelserne blev oprettet med lov af 24. maj Det blev bl.a. fastsat, at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, bestående af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Det er fortsat sådan skolebestyrelsen skal sammensættes efter den gældende bestemmelse i folkeskoleloven. Der skal som noget nyt blandt forældrerepræsentanterne vælges mindst 1 repræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger. Kommunalbestyrelsen får som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. I Vesthimmerlands Kommune er det besluttet, at den enkelte skolebestyrelse beslutter i hvilket omfang de ønsker, at medlemmer fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger har pladser i skolebestyrelsen Som noget nyt foreslås det i 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan godkende forskudte valg uanset bestemmelsen om en funktionsperiode på fire år videreføres. Det betyder, at ca. halvdelen af forældrerepræsentanterne fortsat vil kunne være på valg hvert andet år. 12

14 Det vil fortsat være muligt for kommunalbestyrelsen at fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og forældrerepræsentanternes funktionsperiode ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen trådte i kraft den 26. december 2013 og gælder første gang ved skolebestyrelsesvalget i foråret Elevråd Elever på skoler med afdelingsstruktur får også ret til at danne et elevråd på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v. Skoleårets planlægning Skoleårets planlægning (undtagen Vestermarkskolen) Tildelingen sker pr. klasse i henhold til gældende lovgivning. Den økonomiske ramme til den understøttende undervisning tildeles med 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1019 timer, og gennemsnitslønnen er kr. 50 %, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal beregnes med 1419 timer, og gennemsnitslønnen er kr. Endvidere gælder det, at når to på hinanden følgende klasser (incl 0.kl.) pr. 5. september tilsammen ikke har over 28 elever, fratrækkes skolens budget kr. for hver gang, dette er tilfældet. store skoler/klasser tildeles i alt 5.9 mio til holddeling 3 ¾ times bevægelse er indeholdt i den understøttende undervisning tiden til pause tillægges nedenstående timetal for de enkelte klasser op til henholdsvis 30, 33 og 35 timer inklusionsmidlerne tildeles med en grundtildeling + tildeling pr. elev 10.kl. Der tildeles kr. pr. spor / 24 elever kr. yderligere til Fokusklassen kr. til inklusion. Desuden 1,2 stilling til ledelse Modtageklasserne Modtagerklasserne tildeles 5 lærerstillinger. Disse skal dække udslusning til almenundervisningen på egen skole og distriktsskolen samt dansk som andetsprog på egen skole. Beslutningen vedr. Dansk som andetsprog af vedr. udslusning fra Modtageklasserne fastholdes 13

15 Modersmålsundervisning Farsø Skole og Aars Skole tildeles hver kr. til varetagelse af denne opgave for relevante elever i hele kommunen Specialklasser Sprog/læse-klasser og klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder tildeles som almenområdet. Tildelingen skal dække hel eller delvis udslusning til almenklasser. AKT, ADHD og K-klasser Akt, ADHD og K-klasser tildeles pr. elev. Tildelingen sker, den dato eleven indskrives og stopper, den dag eleven udskrives. AKT 0.-6.kl kr. Heldagstilbud med undervisning og social træning fra kl Der tildeles desuden pr. klasse/8 elever fra kl.til SFO en til pasning før og efter skoletid og i ferier. AKT 7.-9.kl kr. ADHD 0.-6.kl kr. Der tildeles desuden kr. pr. klasse/8 elever fra kl. til SFO en. Dette er til pasning før og efter skoletid samt i ferier. SFO-delen er frivillig og skal etableres uanset antallet af elever, der ønsker at benytte den. ADHD 7.-9.kl kr. K-klasseelever med SFO-del kr. K-klasseelever uden SFO-del kr. AKT+ (Farsø Skole/tidligere DKS) kr. Tildelingen dækker alt og er inkl. tid til ledelse. Vestermarkskolens planlægning Vestermarkskolen er en kommunal specialskole for elever med massive læringsvanskeligheder, herunder elever med multiple funktionsnedsættelser. Vestermarkskolen, der er beliggende i Aars by, var frem til kommunesammenlægningen i 2007 en del af Nordjyllands Amt. Undervisningen kan betegnes som særligt specialiseret specialundervisning og læring indenfor folkeskolens hovedfag, kommunikationsudredning og viden om livsmestring. Undervisningen er tilrettelagt under Folkeskolens lovgivning. Skolen har pt. i alt 9 klasser med tilsammen 62 elever, hvoraf de 44 elever er fra Vesthimmerlands Kommune. 49 elever benytter SFO, hvoraf de 38 er fra Vesthimmerlands Kommune. Da Vestermarkskolen er en folkeskole, er den også omfattet af skolereformen, og forvaltningen har derfor været i dialog med skolens ledelse med henblik på at udarbejde et forslag til tildeling pr. 1. august 2014 Vestermarkskolen søger om at konvertere understøttende undervisning til fagopdelt undervisning, hvilket der gives mulighed for med lovtekst af 7. juni 2013: 14

16 Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidig øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklassen og klasse - og for klasse for klasser med helt særlige behov. 2013/14 Skolegang med SFO pr. elev Skolegang uden SFO pr. elev Vestermarkskolen kr kr. Pausetid Pausetiden fastsættes til 15,05 % Tirsdag fra 8-10 Hver tirsdag i tidsrummet kl afsættes tid til at tværgående grupper mødes. Inklusionsvejledere, Didaktiske IT vejledere, Læringsvejledere, Læsevejledere, IT udvalget, TR på skolerne, Idrætsudvalget og ressourceteams. Samlæsning af klasser hvordan er reglerne Regelforenkling Elevplan / uddannelsesplan o Hvilke klasser skal der i fremtiden laves elevplaner og i hvilke fag Samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne o Forældrenes rolle / forventninger til forældrene Kvalitetsrapport Hvordan måles elevernes læring? Lærernes arbejdstidsaftale Tilstedeværelse Lærerne i Vesthimmerlands Kommune skal som minimum være til stede på skolen i 32 timer pr. uge max. 210 dage. 15

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1 Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere