FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK."

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK. SPECIALE: KK Uwe Arnold KN Frank Buksti KN Michael Noe UKLASSIFICERET

2 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK. Anvendelse af fjernundervisning i relation til forsvarets lederuddannelser. Personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder gør, at fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Dette åbner en række muligheder for forsvaret, ikke mindst i forbindelse med uddannelse på VUT I og II på lederniveauet. Specialets problemformulering: Kan indførelse af fjernundervisning forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK? SPECIALE: KK Uwe Arnold KN Frank Buksti KN Michael Noe UKLASSIFICERET 2

3 FORORD Nærværende speciale er udarbejdet i forbindelse med undertegnedes gennemførelse af stabskursus, videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) på Forsvarsakademiet Emnet hører hjemme under Institut for Organisation og Styring, mens processen knytter sig til undervisningen i metodelære. Som en følge af den teknologiske udvikling er det traditionelle klasseværelses vægge begyndt at vælte. Undervisning i dag behøver ikke længere at foregå i den gængse type klasseværelse, som vi alle kender, med én lærer og elever tilstede. I dag taler man om det virtuelle klasselokale, hvor undervisningen foregår f.eks. via kameraer, storskærme og Internettet fremfor tavle og overheadprojektor. Med muligheden for fjernundervisning er det muligt at gennemføre den samme undervisning for elever spredt ud over hele landet, ja faktisk hele verden, hvis den rette teknik og adgang til Internettet er tilstede. Mulighederne for at udnytte fjernundervisning bør undersøges, og det kan være et særdeles interessant og effektivt alternativ til den traditionelle undervisning og giver helt nye muligheder og udfordringer for gennemførelsen af undervisning nu og i fremtiden. Formålet med specialet er at identificere og undersøge de mange aspekter, der er, mellem traditionel undervisning og fjernundervisning, for derigennem at afdække de forskelligheder samt fordele og ulemper, der er forbundet hermed. Efterfølgende tages der stilling til hvorvidt fjernundervisning kan forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK (STK). Hensigten med specialet er ikke umiddelbart at advokere for en total omlægning af STK til en fjernundervisningsuddannelse alene, men at undersøge hvorvidt der, ved indførelse af fjernundervisningen i dele af uddannelsen, er mulighed for at forbedre STK. Forsvarsakademiet, København, 18. april 2002 Uwe Arnold Frank Buksti Michael Noe Fregattenkapitän kaptajn kaptajn 3

4 RESUMÉ Det informationssamfund, som vi alle er en del af, er inde i en rivende udvikling. Informationer spredes globalt med en rivende hast, og informationsmængden vokser nærmest eksplosivt. Den teknologiske udvikling har således stor betydning for den måde, vi i fremtiden planlægger og gennemfører uddannelser på, idet det i dag er muligt at gennemføre undervisningen anderledes og mere fleksibelt. De nye teknologiske muligheder vil således påvirke undervisningen i såvel det pædagogiske indhold, undervisningsmetoder som i den administrative gennemførelse af uddannelserne. Det virtuelle læringsrum, hvor undervisningen foregår via kamera, storskærm og Internet, er således blevet hverdagskost i det fremtidige undervisningsmiljø. Forsvaret ønsker også at tilpasse sig denne samfundsudvikling, hvorfor formålet med specialet har været, at tage stilling til, om indførelse af fjernundervisning kan forbedre undervisningen på STK. I en samlet uddannelsesmæssig kontekst har vi valgt at se på fire faktorer i redegørelsen af den traditionelle tilstedeværelses undervisning på STK og for fjernundervisning generelt. Disse faktorer, der alle har en tæt indbyrdes sammenhæng, er opgaver/mål, den pædagogiske struktur, aktørerne og de teknologiske muligheder. Med udgangspunkt i redegørelsens fire faktorer har vi analyseret og vurderet de væsentligste fordele og ulemper ved indførelse af fjernundervisning samt de indbyrdes sammenhænge og påvirkninger. Der ses således en langt større mulighed for fleksibilitet i såvel tid, rum og tempo som en større mulighed for refleksion. Det konstruktivistiske læringsparadigme giver fokus på ansvar for egen læring og et mere individuelt, målrettet læringsforløb. Teknologiudviklingen giver nye og fleksible anvendelsesmuligheder i undervisningen og for aktørerne. Det vurderes, at det er betydeligt vanskeligere at holdningspræge de studerende med fjernundervisning, som følge af en manglende direkte og personlig kontakt, hvilket kan føre til faglig og social isolation. Gennemførelsen af fjernundervisning er ligeledes meget afhængigt at teknologiens driftssikkerhed. Der ses en stor sammenhæng og interaktion i mellem teknologien og den pædagogiske struktur, mellem teknologien og aktørerne og mellem den pædagogiske struktur og aktørerne. Fleksibilitet i gennemførelsen, et større personligt ansvar, individuelle hensyn, bedre kombination af arbejde og familieliv samt en forøget motivation har sammen med en række andre forhold betydet, at læringsbetingelserne forbedres, og resultaterne bliver bedre. Konklusionen er således, at det er muligt at forbedre STK ved indførelse af fjernundervisning. For at udnytte de største fordele ved traditionel tilstedeværelses undervisning henholdsvis fjernundervisning og for at minimere ulemperne, vil en vekselvirkning mellem begge undervisningsmetoder være det optimale. Det er således muligt at indføre fjernundervisning i store dele af uddannelsen på STK ved en vekslen mellem tilstedeværelsesmoduler og fjernundervisningsmoduler. Det er muligt indenfor alle temaer på STK at gennemføre fjernundervisning under en eller anden form. Temaer med højt indhold af faktualviden og procedureviden vil være bedst egnede til fjernundervisning, hvorimod temaer med en stor del af kombinationsviden vil være bedre egnede til gennemførelse ved tilstedeværelsesmoduler. Det vil være nødvendigt, at gennemføre en pædagogisk uddannelse af lærerne til fjernundervisning, ligesom alle undervisningsmaterialer og kompendier skal gennemgås og tilpasses. Ved at kombinere de to metoder opnås en synergieffekt i den fleksible læring, hvorved såvel fordelene ved fjernundervisning som ved tilstedeværelsesundervisning udnyttes. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSIDE TITELBLAD FORORD...3 RESUMÉ...4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING INTRODUKTION TIL FJERNUNDERVISNING PROBLEMFORMULERING GRUNDLAG BEGREBER EMNEDISKUSSION PROBLEMIDENTIFIKATION PROBLEMFELTER PROBLEMVALG HOVEDSPØRGSMÅL UNDERSPØRGSMÅL ENDELIG PROBLEMFORMULERING OPGAVEANALYSE UNDERSØGELSESFORMÅL INTERESSENTER ANALYSEMETODE FORUDSÆTNINGER AFGRÆNSNINGER TEORI EMPIRI STRUKTUR KILDER REDEGØRELSE OPGAVER/MÅL TRADITIONEL UNDERVISNING STK KURSUSMÅL PÅ STK KURSUSINDHOLD

6 BEDØMMELSE HOLDNINGSPRÆGNING RESSOURCER NIVEAU FJERNUNDERVISNING KURSUSMÅL PÅ STK KURSUSINDHOLD BEDØMMELSE HOLDNINGSPRÆGNING RESSOURCER NIVEAU STRUKTUR TRADITIONEL UNDERVISNING STK LÆRINGSPARADIGMER UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER FJERNUNDERVISNING LÆRINGSPARADIGME UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER AKTØRER TRADITIONEL UNDERVISNING STK STUDERENDE LÆRERE ORGANISATION FJERNUNDERVISNING STUDERENDE LÆRERE ORGANISATION TEKNOLOGI TRADITIONEL UNDERVISNING PÅ STK ANVENDT TEKNOLOGI PÅ STK TEKNOLOGISTØTTE SIKKERHED FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGIANVENDELSE TIL FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGISKE ERFARINGER MED FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGIUDVIKLING ANALYSE KOMPARATIV ANALYSE OPGAVER/MÅL OPGAVER/MÅL TRADITIONEL UNDERVISNING - FJERNUNDERVISNING

7 FORDELE OG ULEMPER OPGAVER/MÅL STRUKTUR STRUKTUR TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING LÆRINGSPARADIGME INSTRUKTIVISTISK - KONSTRUKTIVISTISK UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER FLEKSIBILITET FORDELE OG ULEMPER STRUKTUR AKTØRER AKTØRER TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING FORDELE OG ULEMPER AKTØRER TEKNOLOGI TEKNOLOGI TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING FORDELE OG ULEMPER TEKNOLOGI SAMMENHÆNGSANALYSE SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - STRUKTUR SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - AKTØRER SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - TEKNOLOGI SAMMENHÆNG MELLEM STRUKTUR AKTØRER SAMMENHÆNG MELLEM STRUKTUR - TEKNOLOGI SAMMENHÆNG MELLEM AKTØRER TEKNOLOGI SAMMENFATNING AF ANALYSEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING...83 TILLÆG A. MODEL OVER SPECIALETS STRUKTUR OG OPBYGNING. TILLÆG B. BIBLIOGRAFI. BILAG 1. BILAG 2. LEAVITTS ÆNDRINGSMODEL. UDDANNELSESTEKNOLOGISKE MODEL. 7

8 1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er indledningsvis at give læseren en kort introduktion til fjernundervisning samt nogle af emnets relaterede begreber. Efterfølgende redegøres for specialegruppens udarbejdelse af problemformuleringen med vægt på beskrivelsen af det aktuelle problem der behandles. Til sidst redegøres i dette kapitel for specialets opgaveanalyse med henblik på at begrunde den anvendte metode og opgavens struktur, forudsætninger og afgrænsninger samt anvendelsen af teori og empiri. 1.1 Introduktion til fjernundervisning Indledningsvis er det nødvendigt at afklare og definere begrebet fjernundervisning. I kilderne er vi støt på flere forskellige definitioner og omtale af begrebet fjernundervisning på såvel dansk som engelsk. Eksempler på dette kunne være: Læring ved Informationsog kommunikationsteknologi (IKT), Elektronisk læring (E-learning) eller Advanced Distance Learning (ADL). Ved IKT eller Informationsteknologi (IT) forstås i dette speciale alle former for teknologi: Computer, video, Cd-rom, Internet og multimedier i bred forstand. Der er ikke nogen grundlæggende forskelle i begreberne, men vi har i dette speciale valgt at tage udgangspunkt i og anvende Forsvarskommandoen (FKO) direktiv 1 (DIR), der definerer begrebet fjernundervisning og undervisningsmetoder således: Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor underviser og elever er adskilt i tid og rum eller rum alene. I Forsvaret gennemføres Fjernundervisning under anvendelse af en eller flere af følgende undervisningsmetoder 2 : Brevskoleundervisning Elektronisk baseret undervisning Telefonkonference Videokonference Programmeret undervisning Elektroniske undervisningsprogrammer Den første metode er den traditionelle form for fjernundervisning, den anden metode er brevskoleundervisning i elektronisk form, telefonkonference er mundtlig undervisning via telefon, Videokonference er undervisning, hvor der anvendes samtidig distribuering af billede og lyd. De to sidste er selvinstruerende undervisningsmetoder. I det videre arbejde med specialet er anvendt to kategorier som også i denne kontekst findes hensigtsmæssige: Tidsforskudt undervisning Samtidig distribueret undervisning Ved tidsforskudt undervisning er lærere og studerende fysisk adskilt i tid og rum. Den enkelte studerende deltager i undervisningen hjemme eller på sin arbejdsplads, hvorfra der foregår en løbende dialog med læreren og de øvrige studerende. Ved samtidig distribueret undervisning er lærere og studerende fysisk adskilt i rum. Læreren kan samtidigt distribuere sin undervisning til de studerende individuelt eller i 1 FKODIR PS.180-3, , Direktiv for fjernundervisning i forsvaret. 2 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p

9 grupper uafhængigt af de geografiske afstande. Undervisningen skal være planlagt på forhånd. Der findes en række muligheder for at variere undervisningen bl.a. gennem anvendelse af forskellige undervisningsmetoder. Variation i undervisningsmetoderne er af stor betydning for motivationen. Selv den bedst egnede undervisningsmetode vil til sidst virke sløvende, såfremt den til stadighed anvendes. I Forsvaret skelnes mellem en række undervisningsmetoder som f.eks. foredrag, undervisningssamtale, gruppearbejde og fjernundervisning. Fjernundervisning er således en undervisningsmetode i Forsvaret, der skal søges anvendt på lige fod med de øvrige undervisningsmetoder, såfremt den vurderes bedst egnet eller som alternativ til en af de andre undervisningsmetoder 3. Forsvaret ønsker gennem varierede uddannelsestilbud at fremme den enkeltes motivation og mulighed for at kunne uddanne sig på en målrettet og fleksibel måde og fjernundervisning kan være et af midlerne til at opnå dette. Forsvarets målsætning er, at anvendelsen af fjernundervisning, ved uddannelse af personel på alle niveauer, skal søge at udnytte det potentiale, som såvel kendt som ny teknologi giver mulighed for. Ved revision af Forsvarets eksisterende uddannelser, samt ved udvikling af nye individuelle uddannelsesforløb skal det undersøges, hvorvidt det er muligt at bringe fjernundervisning helt eller delvis i anvendelse. Fjernundervisning skal således vælges, såfremt det samlet set vurderes fordelagtigt i forhold til traditionel undervisning. Forsvarets skoler og øvrige myndigheder er ansvarlige for at udvikle, implementere, ajourføre og evaluere det faglige indhold af fjernundervisning inden for eget område samt for at udpege undervisere 4. I 2001 oprettedes Forsvarets Center for Fjernundervisning 5 (CFU) som en selvstændig myndighed under Forsvarsakademiet. CFU er Forsvarets faglige myndighed for fjernundervisning og medieanvendelse. CFU har det koordinerende ansvar for pædagogik og uddannelsesteknologi og bistår Forsvarets myndigheder ved udvikling og implementering af fjernundervisning. Det er ikke kun i den pædagogiske og metodiske verden, CFU skal virke, men også i den elektroniske udvikling og implementering af software og kommunikationsplatforme. Målet er opbygningen af Forsvarets Elektroniske skole 6, som er en virtuel skole, der indgår som naturlig del af det eksisterende uddannelsessystem. Således er CFU i FKODIR for fjernundervisning i dag udpeget som såvel Ansvarlig Bruger Myndighed (ABM) som Ansvarlig System Myndighed (ASM) for den teknologiske del af fjernundervisning i Forsvaret 7. Forsvarschefen har besluttet, at fjernundervisning under en eller anden form i fremtiden skal søges implementeret også i officersuddannelserne 8. Implementering af fjernundervisning i dele af uddannelserne forventes at kunne øge kvaliteten. Det teknologiske niveau i Forsvaret er gearet til at klare opgaven, og der er 3 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p Afsnittet bygger på FKODIR PS.180-3, , Direktiv for fjernundervisning i forsvaret. 5 Sammenlægning af Uddannelses Udviklingsafdelingen (UUA) ved det tidligere Forsvarets Center for Lederskab (FCL) og den selvstændige enhed Forsvarets Brevskole. 6 Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) er det elektroniske og pædagogiske system, som er udviklet og implementeret af FAK-CFU, og det danner grundfundamentet i Forsvarets Elektroniske fjernundervisning. 7 Center for Fjernundervisning, Artikel: En ny enhed har set dagens lys, Center for Fjernundervisning, Artikel: En ny enhed har set dagens lys,

10 f.eks. allerede gennemført fjernundervisning på mellemlederniveau, ligesom der med succes er gennemført kurser i pædagogisk efteruddannelse (PEU) på officersniveau. Det norske forsvar har oprettet en ny stabsuddannelse som siden 2001 er gennemført som fjernundervisning. Dette kursus er adgangsgivende til stabsskole 2, der modsvarer det danske STK 9. På det civile undervisningsområde gennemføres der i dag i ind- og udland fjernundervisning også på et akademisk niveau ved universiteter og andre højere læreanstalter. Erfaringerne tyder på mere motiverede elever og lærere som følge af en mere fleksibel og tidssvarende undervisningsmetode, og med baggrund i at eleverne i langt højere grad kan sætte sig ned og på en fleksibel måde lære, hvor og når de har lyst til det. 1.2 Problemformulering Ved problemformuleringen forstås en kort redegørelse for det problem, der behandles i specialet, samt et hovedspørgsmål og et antal underspørgsmål, som skal besvares. Problemformuleringen 10 er det ene spørgsmål i toppen af den hierarkiske spørgsmålspyramide og specialets vigtigste styrepind for både proces og produkt. Udgangspunktet for specialet er det forslag til problemformulering, som specialegruppen ved STK /2002 begyndelse valgte i Forsvarsakademiets specialekatalog Grundlag Specialegruppen har valgt et emne indenfor Institut for Organisation og Styrings (IFOS) område, da der i specialegruppen var et fælles ønske om at udarbejde et speciale primært indenfor områderne pædagogik og ledelse. I specialekataloget er emnet beskrevet således: ANVENDELSE AF FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL FORSVARETS LEDERUDDANNELSER. Personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder gør, at fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Dette åbner en række muligheder for Forsvaret, ikke mindst i forbindelse med uddannelse på VUT I og II på lederniveauet. Som studerende på STK var det naturligt at vælge netop denne uddannelse til at blive behandlet i dette speciale. STK er det afsluttende videreuddannelsestrin for ledere i Forsvaret og dermed den lederuddannelse, der rangerer højest i Forsvaret. Der gennemføres i dag fjernundervisning på akademisk niveau på universiteter over hele verden, og det vil være interessant at undersøge, om det ligeledes er muligt at gennemføre fjernundervisning på et akademisk niveau på STK. 9 FAKtuelt, Forsvarsakademiets personaleblad, OKT. 2001, Nr. 4, Årg. 2, p Begrebet problemformulering anvendes i overensstemmelse med Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker: Specielt om specialer, kapitel 7. De i kilden formulerede krav til en problemformulering er lagt til grund for specialegruppens arbejde hermed. 11 Stabskursus (STK) på Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L), gennemføres på Fakultet for Højere Militær Uddannelse (FHMU) ved Forsvarsakademiet (FAK). En nærmere beskrivelse af uddannelsen formål og indhold fremgår af afsnit

11 Begreber I begrebet fjernundervisning forstås ordet fjern, som undervisers og elevers adskillelse i rum og tid eller i rum alene. Ordet undervisning er defineret 12 som: Organiseret samarbejde mellem underviser og elever samt mellem eleverne indbyrdes med det formål, at eleverne skal nå de for indlæringen fastsatte mål. IT-udstyr anvendes til, ved hjælp af de forskellige undervisningsmetoder, at formidle viden i en tovejs kommunikation som grundlag for læreprocessen. Det må konstateres, at der er i litteraturen er uenighed om, hvorledes begrebet læring skal defineres. Siden engang i 1950érne har man i fagsproget talt om indlæring, hvorved der forstås en varig ændring af adfærden som følge af personlige erfaringer. Dette begreb har for mange haft en lidt negativ betydning, idet man således i den forbindelse tænker på videnspåfyldning og terperi i gammeldags forstand. Ordet læring er ved at vinde indpas overalt, og det er således det mest anvendte ord i dag. Dette ord refererer ikke blot til det, der skal læres, men også til måden det skal læres på, hvad vi kan bruge det til, og hvordan vi stadig kan udvikle det også i nye retninger, som man måske ikke kan forestille sig lige nu. Således er begreberne læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering alle i dag mere eller mindre ligestillede. Alle skal lære at lære, (det vil sige forholde sig bevidst til egen læring) og engagere sig i livslang læring i bestræbelserne på at være fleksible og omstillingsparate. En ny og bredere læringsforståelse er således gradvist ved at fortrænge den gamle. I de civile kilder anvendes således i dag stort set kun begrebet læring, mens der i Forsvarets kilder fortsat flere steder anvendes begrebet indlæring. Vi har i dette speciale valgt at tage udgangspunkt i den nye definition af begrebet læring. I de tilfælde hvor vi har anvendt og citeret en af Forsvarets kilder, har vi valgt at bruge ordet indlæring for at give en korrekt gengivelse af kilden Emnediskussion Der er i dag mange holdninger og meninger om, hvilke anvendelsesmuligheder den teknologiske udvikling i gennem de senere år får for de fremtidige uddannelser. Teknologien har betydet, at man i dag er ved at finde og afprøve nye og bedre måder at tilrettelægge og administrere uddannelser på. Den nye teknologi skal derfor ikke primært bruges til at gøre det samme hurtigere og billigere, men til at se om undervisningen kan gøres anderledes og bedre. De nye teknologiske muligheder vil således påvirke undervisningen i såvel det pædagogiske indhold, undervisningsmetoder og i den administrative gennemførelse af uddannelserne. Efterfølgende er indledningsvis nævnt nogle af de forskellige kilders synspunkter og betragtninger, som vi er støt på i forbindelse med vores arbejde med specialet. Teknologi og uddannelse: I en OECD rapport 14 oplyses det, at OECD lande i 1999 brugte mere end 16 milliarder US$ på IKT. Der stilles dog i rapporten tvivl om, hvorvidt det oprindelige løfte om, hvorvidt IKT giver flere mennesker bedre uddannelse for færre penge er opnået. 12 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p Afsnittet bygger på FKOPUB PS , Undervisning i praksis, FKO, 2000, pp OECD: E-learning. The Partnership Challenge, 2001, p

12 Der er ligeledes ikke noget klart bevis for, at den offentlige sektors IKT investeringer har resulteret i end bedre performans af lærere og elever, eller har forbedret kvalitet og adgang til uddannelsesmæssige ressourcer som forventet. Der er imidlertid enighed om, at IKT mulighederne fortsat er valide og at IT er en naturlig del af hverdagen, som konstant ændrer den måde mennesker lærer, arbejder og lever på. Teknologi alene er ikke garanti for succes. Den bliver kun anvendelig i undervisningen, hvis elever og lærere kan anvende den positivt. Det har betydet et fokusskifte fra teknologi til indhold og mennesker i flere af OECD landene herunder Danmark. Den danske undervisningsminister skriver således i forordet til den danske strategi for uddannelse, læring og IT følgende: Vi må fortsætte udviklingen. De væsentligste ord i denne sammenhæng er uddannelse og læring, idet det er et spørgsmål om at udvikle den uddannelse, der foregår i dag, set i forhold til de muligheder som IT giver. Læring fordi IT betyder et skifte fra, at læreren underviser eleven og til, at læreren støtter eleven i processen at lære at lære. Det er tid til at fortsætte. Det er ikke nok for os at lære hvordan man anvender computeren. Vi skal fortsætte udviklingen og anvende computeren, som en hjælp til læring. Fokus i Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT vil derfor ændres fra maskiner og netværk til substans og vidensdeling. Det betyder at den udfordring vi står overfor i dag, er pædagogisk snarere end teknologisk og/eller økonomisk 15. Der er tale om et brud med gammel arkitektur og metoder, vi går nu fra de hårde til de bløde mål 16. Læring og Uddannelse: Et nyt begreb E-læring er dukket op i forbindelse med IT støttet læring. E-læring kan forstås som et overbegreb for tids- og stedsfleksibel læring, hvor samarbejde og vejledning foregår i et virtuelt læringsrum eller i en kombination af et fysisk og et virtuelt læringsrum. Formålet er et ønske om at udnytte de pædagogiske gevinster ved IT støttet læring og undervisning. I de senere år er begrebet den fleksible læring opstået. Det er en ny og mere fleksibel læringsform, der set fra elevernes side, søger at forene det bedste ved fjernundervisning med traditionel undervisning. Set fra uddannelsesstedets side kan man betragte kombinationen af traditionel- og fjernundervisning som fleksibel uddannelse 17. På globalt plan er der sket et paradigmeskift, således at man i dag lægger mere og mere vægt på læring fremfor undervisning. Dette skyldes blandt andet, at tilværelsen i dag nærmest forpligter til livslang læring og udvikling gennem hele livet og ikke kun i den periode, hvor man går i skole og har en lærer til rådighed. Fremtidens læring vil også omfatte udvikling af elevernes evne til at tænke over processerne og anvende metoder og viden på nye situationer. En mere konstruktivistisk læringsteori, hvor der lægges mere vægt på processen i læring. Denne læringsteori, som bygger på langt mere selvstændighed hos de studerende, vinder frem. 15 Afsnittet bygger på en forelæsning , ved Assoc. Prof. Jørgen Bang, Informations- og medievidenskab Aarhus universitet. 16 Briefing på FAK ved MJ J. Hammer, Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi og udviklingsplaner. 17 Bent B. Andresen: E-læring en designhåndbog, CTU, 2000, p

13 Udviklingen på IT-området har overhalet den måde, vi hidtil har tænkt uddannelse på. Det virtuelle læringsrum er således blevet en af mange indfaldsvinkler til læring. For nogle uddannelser og for nogle studerende vil den traditionelle klasseundervisning i et socialt fællesskab, fortsat være den bedste form for undervisning, mens andre typer af indhold måske også egner sig bedst til fremmødeundervisning, men i mange tilfælde vil læringen i fremtiden med fordel kunne tilrettelægges i virtuelle rum eller i et læringsrum, der kombinerer det bedste ved fysisk samvær i læringssituationen samt samarbejde og kommunikation via netværk. Der ses to grunde til at indføre fleksibel uddannelse, den økonomiske og den humanistiske 18. Den ene grund er således af økonomisk art, hvor hensigten er at effektivisere eller billiggøre uddannelserne. Erfaringsmæssigt er der dog sjældent et billigere alternativ end traditionel tilstedeværelsesundervisning. Set fra lærerside medgår der mindre tid til forberedelse og gennemførelse af traditionel undervisning, men til gengæld medgår der langt flere ressourcer til vejledning og responsgivning, ligesom udvikling og forberedelse af fleksible forløb, ofte kræver flere ressourcer end udvikling og forberedelse af traditionelle undervisningsforløb. Det kan ikke anbefales at indføre fleksibel uddannelse alene for at spare ressourcer til undervisningen. Hvis hensigten udelukkende er at spare ressourcer til kursusudvikling og gennemførelse, skal man hellere tilrettelægge undervisningen som en uddannelse, der gennemføres udelukkende som fjernundervisning 19. Et område kan der dog peges på, hvor der er mulige besparelsesmuligheder. Det er de såkaldte elevrelaterede omkostninger til time- og dagpenge og rejseomkostninger 20. Den anden og væsentligste grund, som er den, der primært behandles i dette speciale, er et ønske om at højne kvaliteten ved at forbedre uddannelsen gennem større fleksibilitet og individualisering i gennemførelsen og derigennem opnå forbedrede resultater Problemidentifikation Grundlaget beskriver hvorledes, fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Lederuddannelser i Forsvaret består af en grundlæggende officersuddannelse og videreuddannelserne trin I og II for officerer. Som årsag til den stigende anvendelse af fjernundervisning angives de personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder. Angivelsen af flere hensyn og muligheder er meget bred og åbner mulighed for at udvælge og fokusere på særlige problemfelter samt foretage et selvstændigt valg af, hvilken retning og fokus specialet skal antage. Den overordnede problemstilling vurderes at være, om man kan forbedre undervisningen på STK med fjernundervisning, samt hvilke nye muligheder og evt. begrænsninger dette måtte få for uddannelsens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol. 18 Erik Prinds: Rum til læring, 1997, pp Bent B. Andresen: E-læring en designhåndbog, CTU, 2000, p FKO skr. PSU af Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende en undersøgelse af fjernundervisning i forsvaret (AG/FJERN). 13

14 Problemfelter Grundlaget giver mulighed for opstilling af følgende overordnede problemfelter med nogle af de underlagte problemstillinger: Mål og fagligt indhold i lederuddannelserne (OPGAVER/MÅL). Et af problemområderne er mulighederne for at holdningspræge og bedømme de studerende på fjernundervisning, ligesom det er uvist, om det akademiske niveau kan fastholdes med Fjernundervisning. De pædagogiske aspekter (STRUKTUR). Teknologi medfører mulighed for pædagogiske ændringer, der afspejler den nye samfundsudvikling på uddannelsesområdet. Hvilke muligheder giver fjernundervisning for de pædagogiske aspekter. De læringsmæssige rammer for vidensformidling i de forskellige temaer på STK påvirkes med fjernundervisning. De personalemæssige forhold (AKTØRER). Det nuværende STK skaber ringe muligheder for fleksibilitet i gennemførelsen for de studerende, hvilket medfører en større uddannelsesmæssig belastning og problemer med at opretholde et normalt familieliv. Dette kan medføre, at der er nogle studerende, der afholder sig fra at søge uddannelsen. De teknologiske forhold (TEKNOLOGI). Den teknologiske udvikling giver nye muligheder/begrænsninger for gennemførelsen af STK. Der opstår ny krav til teknologistøtte, for at gennemføre uddannelsen på STK. Hertil kommer en række fælles ressourcemæssige forhold, som overordnet har bæring på implementering og gennemførelse af fjernundervisning som en helhed (driftsøkonomiske) Problemvalg Blandt de beskrevne problemfelter og problemstillinger har specialegruppen, med udgangspunkt i de teknologiske muligheder, valgt primært at fokusere og behandle de pædagogiske aspekter og de personalemæssige forhold, herunder de forskellige aktørers rolle og betydning. Formålet er således, med udgangspunkt i den teknologiske udvikling, at undersøge mulighederne for en forbedring af uddannelsen, ved at se på mulighederne, som indførelse af fjernundervisning vil give primært udfra en pædagogisk og personalemæssig indgangsvinkel Hovedspørgsmål Specialets hovedspørgsmål formuleres således: Kan indførelse af fjernundervisning forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK? Ordet kan indebærer, at der ikke bare skal opstilles forskellige muligheder, men at disse muligheder skal kvalificeres ud fra opgaver/mål, pædagogiske, personalemæssige og teknologiske forhold. Med ordet forbedre menes der, om der kan skabes større fleksibilitet i gennemførelsen af uddannelsen, opnås bedre resultater, skabes en mere 14

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Bilag: Bestemmelser for økonomistyring og regler for refusion af afholdte udlæg. Grundlag KSO er oprettet i 2001 som en alternativ kontaktmulighed for soldater,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere