FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK."

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK. SPECIALE: KK Uwe Arnold KN Frank Buksti KN Michael Noe UKLASSIFICERET

2 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL VUT II/L-STK. Anvendelse af fjernundervisning i relation til forsvarets lederuddannelser. Personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder gør, at fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Dette åbner en række muligheder for forsvaret, ikke mindst i forbindelse med uddannelse på VUT I og II på lederniveauet. Specialets problemformulering: Kan indførelse af fjernundervisning forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK? SPECIALE: KK Uwe Arnold KN Frank Buksti KN Michael Noe UKLASSIFICERET 2

3 FORORD Nærværende speciale er udarbejdet i forbindelse med undertegnedes gennemførelse af stabskursus, videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) på Forsvarsakademiet Emnet hører hjemme under Institut for Organisation og Styring, mens processen knytter sig til undervisningen i metodelære. Som en følge af den teknologiske udvikling er det traditionelle klasseværelses vægge begyndt at vælte. Undervisning i dag behøver ikke længere at foregå i den gængse type klasseværelse, som vi alle kender, med én lærer og elever tilstede. I dag taler man om det virtuelle klasselokale, hvor undervisningen foregår f.eks. via kameraer, storskærme og Internettet fremfor tavle og overheadprojektor. Med muligheden for fjernundervisning er det muligt at gennemføre den samme undervisning for elever spredt ud over hele landet, ja faktisk hele verden, hvis den rette teknik og adgang til Internettet er tilstede. Mulighederne for at udnytte fjernundervisning bør undersøges, og det kan være et særdeles interessant og effektivt alternativ til den traditionelle undervisning og giver helt nye muligheder og udfordringer for gennemførelsen af undervisning nu og i fremtiden. Formålet med specialet er at identificere og undersøge de mange aspekter, der er, mellem traditionel undervisning og fjernundervisning, for derigennem at afdække de forskelligheder samt fordele og ulemper, der er forbundet hermed. Efterfølgende tages der stilling til hvorvidt fjernundervisning kan forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK (STK). Hensigten med specialet er ikke umiddelbart at advokere for en total omlægning af STK til en fjernundervisningsuddannelse alene, men at undersøge hvorvidt der, ved indførelse af fjernundervisningen i dele af uddannelsen, er mulighed for at forbedre STK. Forsvarsakademiet, København, 18. april 2002 Uwe Arnold Frank Buksti Michael Noe Fregattenkapitän kaptajn kaptajn 3

4 RESUMÉ Det informationssamfund, som vi alle er en del af, er inde i en rivende udvikling. Informationer spredes globalt med en rivende hast, og informationsmængden vokser nærmest eksplosivt. Den teknologiske udvikling har således stor betydning for den måde, vi i fremtiden planlægger og gennemfører uddannelser på, idet det i dag er muligt at gennemføre undervisningen anderledes og mere fleksibelt. De nye teknologiske muligheder vil således påvirke undervisningen i såvel det pædagogiske indhold, undervisningsmetoder som i den administrative gennemførelse af uddannelserne. Det virtuelle læringsrum, hvor undervisningen foregår via kamera, storskærm og Internet, er således blevet hverdagskost i det fremtidige undervisningsmiljø. Forsvaret ønsker også at tilpasse sig denne samfundsudvikling, hvorfor formålet med specialet har været, at tage stilling til, om indførelse af fjernundervisning kan forbedre undervisningen på STK. I en samlet uddannelsesmæssig kontekst har vi valgt at se på fire faktorer i redegørelsen af den traditionelle tilstedeværelses undervisning på STK og for fjernundervisning generelt. Disse faktorer, der alle har en tæt indbyrdes sammenhæng, er opgaver/mål, den pædagogiske struktur, aktørerne og de teknologiske muligheder. Med udgangspunkt i redegørelsens fire faktorer har vi analyseret og vurderet de væsentligste fordele og ulemper ved indførelse af fjernundervisning samt de indbyrdes sammenhænge og påvirkninger. Der ses således en langt større mulighed for fleksibilitet i såvel tid, rum og tempo som en større mulighed for refleksion. Det konstruktivistiske læringsparadigme giver fokus på ansvar for egen læring og et mere individuelt, målrettet læringsforløb. Teknologiudviklingen giver nye og fleksible anvendelsesmuligheder i undervisningen og for aktørerne. Det vurderes, at det er betydeligt vanskeligere at holdningspræge de studerende med fjernundervisning, som følge af en manglende direkte og personlig kontakt, hvilket kan føre til faglig og social isolation. Gennemførelsen af fjernundervisning er ligeledes meget afhængigt at teknologiens driftssikkerhed. Der ses en stor sammenhæng og interaktion i mellem teknologien og den pædagogiske struktur, mellem teknologien og aktørerne og mellem den pædagogiske struktur og aktørerne. Fleksibilitet i gennemførelsen, et større personligt ansvar, individuelle hensyn, bedre kombination af arbejde og familieliv samt en forøget motivation har sammen med en række andre forhold betydet, at læringsbetingelserne forbedres, og resultaterne bliver bedre. Konklusionen er således, at det er muligt at forbedre STK ved indførelse af fjernundervisning. For at udnytte de største fordele ved traditionel tilstedeværelses undervisning henholdsvis fjernundervisning og for at minimere ulemperne, vil en vekselvirkning mellem begge undervisningsmetoder være det optimale. Det er således muligt at indføre fjernundervisning i store dele af uddannelsen på STK ved en vekslen mellem tilstedeværelsesmoduler og fjernundervisningsmoduler. Det er muligt indenfor alle temaer på STK at gennemføre fjernundervisning under en eller anden form. Temaer med højt indhold af faktualviden og procedureviden vil være bedst egnede til fjernundervisning, hvorimod temaer med en stor del af kombinationsviden vil være bedre egnede til gennemførelse ved tilstedeværelsesmoduler. Det vil være nødvendigt, at gennemføre en pædagogisk uddannelse af lærerne til fjernundervisning, ligesom alle undervisningsmaterialer og kompendier skal gennemgås og tilpasses. Ved at kombinere de to metoder opnås en synergieffekt i den fleksible læring, hvorved såvel fordelene ved fjernundervisning som ved tilstedeværelsesundervisning udnyttes. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSIDE TITELBLAD FORORD...3 RESUMÉ...4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING INTRODUKTION TIL FJERNUNDERVISNING PROBLEMFORMULERING GRUNDLAG BEGREBER EMNEDISKUSSION PROBLEMIDENTIFIKATION PROBLEMFELTER PROBLEMVALG HOVEDSPØRGSMÅL UNDERSPØRGSMÅL ENDELIG PROBLEMFORMULERING OPGAVEANALYSE UNDERSØGELSESFORMÅL INTERESSENTER ANALYSEMETODE FORUDSÆTNINGER AFGRÆNSNINGER TEORI EMPIRI STRUKTUR KILDER REDEGØRELSE OPGAVER/MÅL TRADITIONEL UNDERVISNING STK KURSUSMÅL PÅ STK KURSUSINDHOLD

6 BEDØMMELSE HOLDNINGSPRÆGNING RESSOURCER NIVEAU FJERNUNDERVISNING KURSUSMÅL PÅ STK KURSUSINDHOLD BEDØMMELSE HOLDNINGSPRÆGNING RESSOURCER NIVEAU STRUKTUR TRADITIONEL UNDERVISNING STK LÆRINGSPARADIGMER UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER FJERNUNDERVISNING LÆRINGSPARADIGME UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER AKTØRER TRADITIONEL UNDERVISNING STK STUDERENDE LÆRERE ORGANISATION FJERNUNDERVISNING STUDERENDE LÆRERE ORGANISATION TEKNOLOGI TRADITIONEL UNDERVISNING PÅ STK ANVENDT TEKNOLOGI PÅ STK TEKNOLOGISTØTTE SIKKERHED FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGIANVENDELSE TIL FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGISKE ERFARINGER MED FJERNUNDERVISNING TEKNOLOGIUDVIKLING ANALYSE KOMPARATIV ANALYSE OPGAVER/MÅL OPGAVER/MÅL TRADITIONEL UNDERVISNING - FJERNUNDERVISNING

7 FORDELE OG ULEMPER OPGAVER/MÅL STRUKTUR STRUKTUR TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING LÆRINGSPARADIGME INSTRUKTIVISTISK - KONSTRUKTIVISTISK UNDERVISNINGSPRINCIPPER LÆREPROCESSER UNDERVISNINGSMETODER UNDERVISNINGSMATERIALER FLEKSIBILITET FORDELE OG ULEMPER STRUKTUR AKTØRER AKTØRER TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING FORDELE OG ULEMPER AKTØRER TEKNOLOGI TEKNOLOGI TRADITIONEL UNDERVISNING FJERNUNDERVISNING FORDELE OG ULEMPER TEKNOLOGI SAMMENHÆNGSANALYSE SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - STRUKTUR SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - AKTØRER SAMMENHÆNG MELLEM OPGAVER/MÅL - TEKNOLOGI SAMMENHÆNG MELLEM STRUKTUR AKTØRER SAMMENHÆNG MELLEM STRUKTUR - TEKNOLOGI SAMMENHÆNG MELLEM AKTØRER TEKNOLOGI SAMMENFATNING AF ANALYSEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING...83 TILLÆG A. MODEL OVER SPECIALETS STRUKTUR OG OPBYGNING. TILLÆG B. BIBLIOGRAFI. BILAG 1. BILAG 2. LEAVITTS ÆNDRINGSMODEL. UDDANNELSESTEKNOLOGISKE MODEL. 7

8 1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er indledningsvis at give læseren en kort introduktion til fjernundervisning samt nogle af emnets relaterede begreber. Efterfølgende redegøres for specialegruppens udarbejdelse af problemformuleringen med vægt på beskrivelsen af det aktuelle problem der behandles. Til sidst redegøres i dette kapitel for specialets opgaveanalyse med henblik på at begrunde den anvendte metode og opgavens struktur, forudsætninger og afgrænsninger samt anvendelsen af teori og empiri. 1.1 Introduktion til fjernundervisning Indledningsvis er det nødvendigt at afklare og definere begrebet fjernundervisning. I kilderne er vi støt på flere forskellige definitioner og omtale af begrebet fjernundervisning på såvel dansk som engelsk. Eksempler på dette kunne være: Læring ved Informationsog kommunikationsteknologi (IKT), Elektronisk læring (E-learning) eller Advanced Distance Learning (ADL). Ved IKT eller Informationsteknologi (IT) forstås i dette speciale alle former for teknologi: Computer, video, Cd-rom, Internet og multimedier i bred forstand. Der er ikke nogen grundlæggende forskelle i begreberne, men vi har i dette speciale valgt at tage udgangspunkt i og anvende Forsvarskommandoen (FKO) direktiv 1 (DIR), der definerer begrebet fjernundervisning og undervisningsmetoder således: Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor underviser og elever er adskilt i tid og rum eller rum alene. I Forsvaret gennemføres Fjernundervisning under anvendelse af en eller flere af følgende undervisningsmetoder 2 : Brevskoleundervisning Elektronisk baseret undervisning Telefonkonference Videokonference Programmeret undervisning Elektroniske undervisningsprogrammer Den første metode er den traditionelle form for fjernundervisning, den anden metode er brevskoleundervisning i elektronisk form, telefonkonference er mundtlig undervisning via telefon, Videokonference er undervisning, hvor der anvendes samtidig distribuering af billede og lyd. De to sidste er selvinstruerende undervisningsmetoder. I det videre arbejde med specialet er anvendt to kategorier som også i denne kontekst findes hensigtsmæssige: Tidsforskudt undervisning Samtidig distribueret undervisning Ved tidsforskudt undervisning er lærere og studerende fysisk adskilt i tid og rum. Den enkelte studerende deltager i undervisningen hjemme eller på sin arbejdsplads, hvorfra der foregår en løbende dialog med læreren og de øvrige studerende. Ved samtidig distribueret undervisning er lærere og studerende fysisk adskilt i rum. Læreren kan samtidigt distribuere sin undervisning til de studerende individuelt eller i 1 FKODIR PS.180-3, , Direktiv for fjernundervisning i forsvaret. 2 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p

9 grupper uafhængigt af de geografiske afstande. Undervisningen skal være planlagt på forhånd. Der findes en række muligheder for at variere undervisningen bl.a. gennem anvendelse af forskellige undervisningsmetoder. Variation i undervisningsmetoderne er af stor betydning for motivationen. Selv den bedst egnede undervisningsmetode vil til sidst virke sløvende, såfremt den til stadighed anvendes. I Forsvaret skelnes mellem en række undervisningsmetoder som f.eks. foredrag, undervisningssamtale, gruppearbejde og fjernundervisning. Fjernundervisning er således en undervisningsmetode i Forsvaret, der skal søges anvendt på lige fod med de øvrige undervisningsmetoder, såfremt den vurderes bedst egnet eller som alternativ til en af de andre undervisningsmetoder 3. Forsvaret ønsker gennem varierede uddannelsestilbud at fremme den enkeltes motivation og mulighed for at kunne uddanne sig på en målrettet og fleksibel måde og fjernundervisning kan være et af midlerne til at opnå dette. Forsvarets målsætning er, at anvendelsen af fjernundervisning, ved uddannelse af personel på alle niveauer, skal søge at udnytte det potentiale, som såvel kendt som ny teknologi giver mulighed for. Ved revision af Forsvarets eksisterende uddannelser, samt ved udvikling af nye individuelle uddannelsesforløb skal det undersøges, hvorvidt det er muligt at bringe fjernundervisning helt eller delvis i anvendelse. Fjernundervisning skal således vælges, såfremt det samlet set vurderes fordelagtigt i forhold til traditionel undervisning. Forsvarets skoler og øvrige myndigheder er ansvarlige for at udvikle, implementere, ajourføre og evaluere det faglige indhold af fjernundervisning inden for eget område samt for at udpege undervisere 4. I 2001 oprettedes Forsvarets Center for Fjernundervisning 5 (CFU) som en selvstændig myndighed under Forsvarsakademiet. CFU er Forsvarets faglige myndighed for fjernundervisning og medieanvendelse. CFU har det koordinerende ansvar for pædagogik og uddannelsesteknologi og bistår Forsvarets myndigheder ved udvikling og implementering af fjernundervisning. Det er ikke kun i den pædagogiske og metodiske verden, CFU skal virke, men også i den elektroniske udvikling og implementering af software og kommunikationsplatforme. Målet er opbygningen af Forsvarets Elektroniske skole 6, som er en virtuel skole, der indgår som naturlig del af det eksisterende uddannelsessystem. Således er CFU i FKODIR for fjernundervisning i dag udpeget som såvel Ansvarlig Bruger Myndighed (ABM) som Ansvarlig System Myndighed (ASM) for den teknologiske del af fjernundervisning i Forsvaret 7. Forsvarschefen har besluttet, at fjernundervisning under en eller anden form i fremtiden skal søges implementeret også i officersuddannelserne 8. Implementering af fjernundervisning i dele af uddannelserne forventes at kunne øge kvaliteten. Det teknologiske niveau i Forsvaret er gearet til at klare opgaven, og der er 3 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p Afsnittet bygger på FKODIR PS.180-3, , Direktiv for fjernundervisning i forsvaret. 5 Sammenlægning af Uddannelses Udviklingsafdelingen (UUA) ved det tidligere Forsvarets Center for Lederskab (FCL) og den selvstændige enhed Forsvarets Brevskole. 6 Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) er det elektroniske og pædagogiske system, som er udviklet og implementeret af FAK-CFU, og det danner grundfundamentet i Forsvarets Elektroniske fjernundervisning. 7 Center for Fjernundervisning, Artikel: En ny enhed har set dagens lys, Center for Fjernundervisning, Artikel: En ny enhed har set dagens lys,

10 f.eks. allerede gennemført fjernundervisning på mellemlederniveau, ligesom der med succes er gennemført kurser i pædagogisk efteruddannelse (PEU) på officersniveau. Det norske forsvar har oprettet en ny stabsuddannelse som siden 2001 er gennemført som fjernundervisning. Dette kursus er adgangsgivende til stabsskole 2, der modsvarer det danske STK 9. På det civile undervisningsområde gennemføres der i dag i ind- og udland fjernundervisning også på et akademisk niveau ved universiteter og andre højere læreanstalter. Erfaringerne tyder på mere motiverede elever og lærere som følge af en mere fleksibel og tidssvarende undervisningsmetode, og med baggrund i at eleverne i langt højere grad kan sætte sig ned og på en fleksibel måde lære, hvor og når de har lyst til det. 1.2 Problemformulering Ved problemformuleringen forstås en kort redegørelse for det problem, der behandles i specialet, samt et hovedspørgsmål og et antal underspørgsmål, som skal besvares. Problemformuleringen 10 er det ene spørgsmål i toppen af den hierarkiske spørgsmålspyramide og specialets vigtigste styrepind for både proces og produkt. Udgangspunktet for specialet er det forslag til problemformulering, som specialegruppen ved STK /2002 begyndelse valgte i Forsvarsakademiets specialekatalog Grundlag Specialegruppen har valgt et emne indenfor Institut for Organisation og Styrings (IFOS) område, da der i specialegruppen var et fælles ønske om at udarbejde et speciale primært indenfor områderne pædagogik og ledelse. I specialekataloget er emnet beskrevet således: ANVENDELSE AF FJERNUNDERVISNING I RELATION TIL FORSVARETS LEDERUDDANNELSER. Personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder gør, at fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Dette åbner en række muligheder for Forsvaret, ikke mindst i forbindelse med uddannelse på VUT I og II på lederniveauet. Som studerende på STK var det naturligt at vælge netop denne uddannelse til at blive behandlet i dette speciale. STK er det afsluttende videreuddannelsestrin for ledere i Forsvaret og dermed den lederuddannelse, der rangerer højest i Forsvaret. Der gennemføres i dag fjernundervisning på akademisk niveau på universiteter over hele verden, og det vil være interessant at undersøge, om det ligeledes er muligt at gennemføre fjernundervisning på et akademisk niveau på STK. 9 FAKtuelt, Forsvarsakademiets personaleblad, OKT. 2001, Nr. 4, Årg. 2, p Begrebet problemformulering anvendes i overensstemmelse med Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker: Specielt om specialer, kapitel 7. De i kilden formulerede krav til en problemformulering er lagt til grund for specialegruppens arbejde hermed. 11 Stabskursus (STK) på Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L), gennemføres på Fakultet for Højere Militær Uddannelse (FHMU) ved Forsvarsakademiet (FAK). En nærmere beskrivelse af uddannelsen formål og indhold fremgår af afsnit

11 Begreber I begrebet fjernundervisning forstås ordet fjern, som undervisers og elevers adskillelse i rum og tid eller i rum alene. Ordet undervisning er defineret 12 som: Organiseret samarbejde mellem underviser og elever samt mellem eleverne indbyrdes med det formål, at eleverne skal nå de for indlæringen fastsatte mål. IT-udstyr anvendes til, ved hjælp af de forskellige undervisningsmetoder, at formidle viden i en tovejs kommunikation som grundlag for læreprocessen. Det må konstateres, at der er i litteraturen er uenighed om, hvorledes begrebet læring skal defineres. Siden engang i 1950érne har man i fagsproget talt om indlæring, hvorved der forstås en varig ændring af adfærden som følge af personlige erfaringer. Dette begreb har for mange haft en lidt negativ betydning, idet man således i den forbindelse tænker på videnspåfyldning og terperi i gammeldags forstand. Ordet læring er ved at vinde indpas overalt, og det er således det mest anvendte ord i dag. Dette ord refererer ikke blot til det, der skal læres, men også til måden det skal læres på, hvad vi kan bruge det til, og hvordan vi stadig kan udvikle det også i nye retninger, som man måske ikke kan forestille sig lige nu. Således er begreberne læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering alle i dag mere eller mindre ligestillede. Alle skal lære at lære, (det vil sige forholde sig bevidst til egen læring) og engagere sig i livslang læring i bestræbelserne på at være fleksible og omstillingsparate. En ny og bredere læringsforståelse er således gradvist ved at fortrænge den gamle. I de civile kilder anvendes således i dag stort set kun begrebet læring, mens der i Forsvarets kilder fortsat flere steder anvendes begrebet indlæring. Vi har i dette speciale valgt at tage udgangspunkt i den nye definition af begrebet læring. I de tilfælde hvor vi har anvendt og citeret en af Forsvarets kilder, har vi valgt at bruge ordet indlæring for at give en korrekt gengivelse af kilden Emnediskussion Der er i dag mange holdninger og meninger om, hvilke anvendelsesmuligheder den teknologiske udvikling i gennem de senere år får for de fremtidige uddannelser. Teknologien har betydet, at man i dag er ved at finde og afprøve nye og bedre måder at tilrettelægge og administrere uddannelser på. Den nye teknologi skal derfor ikke primært bruges til at gøre det samme hurtigere og billigere, men til at se om undervisningen kan gøres anderledes og bedre. De nye teknologiske muligheder vil således påvirke undervisningen i såvel det pædagogiske indhold, undervisningsmetoder og i den administrative gennemførelse af uddannelserne. Efterfølgende er indledningsvis nævnt nogle af de forskellige kilders synspunkter og betragtninger, som vi er støt på i forbindelse med vores arbejde med specialet. Teknologi og uddannelse: I en OECD rapport 14 oplyses det, at OECD lande i 1999 brugte mere end 16 milliarder US$ på IKT. Der stilles dog i rapporten tvivl om, hvorvidt det oprindelige løfte om, hvorvidt IKT giver flere mennesker bedre uddannelse for færre penge er opnået. 12 FKOPUB PS , Undervisning i praksis, 2000, p Afsnittet bygger på FKOPUB PS , Undervisning i praksis, FKO, 2000, pp OECD: E-learning. The Partnership Challenge, 2001, p

12 Der er ligeledes ikke noget klart bevis for, at den offentlige sektors IKT investeringer har resulteret i end bedre performans af lærere og elever, eller har forbedret kvalitet og adgang til uddannelsesmæssige ressourcer som forventet. Der er imidlertid enighed om, at IKT mulighederne fortsat er valide og at IT er en naturlig del af hverdagen, som konstant ændrer den måde mennesker lærer, arbejder og lever på. Teknologi alene er ikke garanti for succes. Den bliver kun anvendelig i undervisningen, hvis elever og lærere kan anvende den positivt. Det har betydet et fokusskifte fra teknologi til indhold og mennesker i flere af OECD landene herunder Danmark. Den danske undervisningsminister skriver således i forordet til den danske strategi for uddannelse, læring og IT følgende: Vi må fortsætte udviklingen. De væsentligste ord i denne sammenhæng er uddannelse og læring, idet det er et spørgsmål om at udvikle den uddannelse, der foregår i dag, set i forhold til de muligheder som IT giver. Læring fordi IT betyder et skifte fra, at læreren underviser eleven og til, at læreren støtter eleven i processen at lære at lære. Det er tid til at fortsætte. Det er ikke nok for os at lære hvordan man anvender computeren. Vi skal fortsætte udviklingen og anvende computeren, som en hjælp til læring. Fokus i Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT vil derfor ændres fra maskiner og netværk til substans og vidensdeling. Det betyder at den udfordring vi står overfor i dag, er pædagogisk snarere end teknologisk og/eller økonomisk 15. Der er tale om et brud med gammel arkitektur og metoder, vi går nu fra de hårde til de bløde mål 16. Læring og Uddannelse: Et nyt begreb E-læring er dukket op i forbindelse med IT støttet læring. E-læring kan forstås som et overbegreb for tids- og stedsfleksibel læring, hvor samarbejde og vejledning foregår i et virtuelt læringsrum eller i en kombination af et fysisk og et virtuelt læringsrum. Formålet er et ønske om at udnytte de pædagogiske gevinster ved IT støttet læring og undervisning. I de senere år er begrebet den fleksible læring opstået. Det er en ny og mere fleksibel læringsform, der set fra elevernes side, søger at forene det bedste ved fjernundervisning med traditionel undervisning. Set fra uddannelsesstedets side kan man betragte kombinationen af traditionel- og fjernundervisning som fleksibel uddannelse 17. På globalt plan er der sket et paradigmeskift, således at man i dag lægger mere og mere vægt på læring fremfor undervisning. Dette skyldes blandt andet, at tilværelsen i dag nærmest forpligter til livslang læring og udvikling gennem hele livet og ikke kun i den periode, hvor man går i skole og har en lærer til rådighed. Fremtidens læring vil også omfatte udvikling af elevernes evne til at tænke over processerne og anvende metoder og viden på nye situationer. En mere konstruktivistisk læringsteori, hvor der lægges mere vægt på processen i læring. Denne læringsteori, som bygger på langt mere selvstændighed hos de studerende, vinder frem. 15 Afsnittet bygger på en forelæsning , ved Assoc. Prof. Jørgen Bang, Informations- og medievidenskab Aarhus universitet. 16 Briefing på FAK ved MJ J. Hammer, Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets overordnede IT-strategi og udviklingsplaner. 17 Bent B. Andresen: E-læring en designhåndbog, CTU, 2000, p

13 Udviklingen på IT-området har overhalet den måde, vi hidtil har tænkt uddannelse på. Det virtuelle læringsrum er således blevet en af mange indfaldsvinkler til læring. For nogle uddannelser og for nogle studerende vil den traditionelle klasseundervisning i et socialt fællesskab, fortsat være den bedste form for undervisning, mens andre typer af indhold måske også egner sig bedst til fremmødeundervisning, men i mange tilfælde vil læringen i fremtiden med fordel kunne tilrettelægges i virtuelle rum eller i et læringsrum, der kombinerer det bedste ved fysisk samvær i læringssituationen samt samarbejde og kommunikation via netværk. Der ses to grunde til at indføre fleksibel uddannelse, den økonomiske og den humanistiske 18. Den ene grund er således af økonomisk art, hvor hensigten er at effektivisere eller billiggøre uddannelserne. Erfaringsmæssigt er der dog sjældent et billigere alternativ end traditionel tilstedeværelsesundervisning. Set fra lærerside medgår der mindre tid til forberedelse og gennemførelse af traditionel undervisning, men til gengæld medgår der langt flere ressourcer til vejledning og responsgivning, ligesom udvikling og forberedelse af fleksible forløb, ofte kræver flere ressourcer end udvikling og forberedelse af traditionelle undervisningsforløb. Det kan ikke anbefales at indføre fleksibel uddannelse alene for at spare ressourcer til undervisningen. Hvis hensigten udelukkende er at spare ressourcer til kursusudvikling og gennemførelse, skal man hellere tilrettelægge undervisningen som en uddannelse, der gennemføres udelukkende som fjernundervisning 19. Et område kan der dog peges på, hvor der er mulige besparelsesmuligheder. Det er de såkaldte elevrelaterede omkostninger til time- og dagpenge og rejseomkostninger 20. Den anden og væsentligste grund, som er den, der primært behandles i dette speciale, er et ønske om at højne kvaliteten ved at forbedre uddannelsen gennem større fleksibilitet og individualisering i gennemførelsen og derigennem opnå forbedrede resultater Problemidentifikation Grundlaget beskriver hvorledes, fjernundervisning i stigende grad anvendes i forbindelse med civile og militære lederuddannelser. Lederuddannelser i Forsvaret består af en grundlæggende officersuddannelse og videreuddannelserne trin I og II for officerer. Som årsag til den stigende anvendelse af fjernundervisning angives de personalepolitiske, driftsøkonomiske, pædagogiske og teknologiske hensyn og muligheder. Angivelsen af flere hensyn og muligheder er meget bred og åbner mulighed for at udvælge og fokusere på særlige problemfelter samt foretage et selvstændigt valg af, hvilken retning og fokus specialet skal antage. Den overordnede problemstilling vurderes at være, om man kan forbedre undervisningen på STK med fjernundervisning, samt hvilke nye muligheder og evt. begrænsninger dette måtte få for uddannelsens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol. 18 Erik Prinds: Rum til læring, 1997, pp Bent B. Andresen: E-læring en designhåndbog, CTU, 2000, p FKO skr. PSU af Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende en undersøgelse af fjernundervisning i forsvaret (AG/FJERN). 13

14 Problemfelter Grundlaget giver mulighed for opstilling af følgende overordnede problemfelter med nogle af de underlagte problemstillinger: Mål og fagligt indhold i lederuddannelserne (OPGAVER/MÅL). Et af problemområderne er mulighederne for at holdningspræge og bedømme de studerende på fjernundervisning, ligesom det er uvist, om det akademiske niveau kan fastholdes med Fjernundervisning. De pædagogiske aspekter (STRUKTUR). Teknologi medfører mulighed for pædagogiske ændringer, der afspejler den nye samfundsudvikling på uddannelsesområdet. Hvilke muligheder giver fjernundervisning for de pædagogiske aspekter. De læringsmæssige rammer for vidensformidling i de forskellige temaer på STK påvirkes med fjernundervisning. De personalemæssige forhold (AKTØRER). Det nuværende STK skaber ringe muligheder for fleksibilitet i gennemførelsen for de studerende, hvilket medfører en større uddannelsesmæssig belastning og problemer med at opretholde et normalt familieliv. Dette kan medføre, at der er nogle studerende, der afholder sig fra at søge uddannelsen. De teknologiske forhold (TEKNOLOGI). Den teknologiske udvikling giver nye muligheder/begrænsninger for gennemførelsen af STK. Der opstår ny krav til teknologistøtte, for at gennemføre uddannelsen på STK. Hertil kommer en række fælles ressourcemæssige forhold, som overordnet har bæring på implementering og gennemførelse af fjernundervisning som en helhed (driftsøkonomiske) Problemvalg Blandt de beskrevne problemfelter og problemstillinger har specialegruppen, med udgangspunkt i de teknologiske muligheder, valgt primært at fokusere og behandle de pædagogiske aspekter og de personalemæssige forhold, herunder de forskellige aktørers rolle og betydning. Formålet er således, med udgangspunkt i den teknologiske udvikling, at undersøge mulighederne for en forbedring af uddannelsen, ved at se på mulighederne, som indførelse af fjernundervisning vil give primært udfra en pædagogisk og personalemæssig indgangsvinkel Hovedspørgsmål Specialets hovedspørgsmål formuleres således: Kan indførelse af fjernundervisning forbedre uddannelsen på VUT II/L-STK? Ordet kan indebærer, at der ikke bare skal opstilles forskellige muligheder, men at disse muligheder skal kvalificeres ud fra opgaver/mål, pædagogiske, personalemæssige og teknologiske forhold. Med ordet forbedre menes der, om der kan skabes større fleksibilitet i gennemførelsen af uddannelsen, opnås bedre resultater, skabes en mere 14

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Speciale Fjernundervisning i forsvaret

Speciale Fjernundervisning i forsvaret FORSVARSAKADEMIET Institut for Pædagogik STK - VUT II/L 2009/2010 kaptajn P.S. Pedersen Syndikat Corbett 2010-05-17 Speciale Fjernundervisning i forsvaret Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Kortere Videregående Uddannelser KVU Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde August 2011 Manual til praktikophold. Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere