HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014"

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

2

3 Indhold 1. Opnåede er i og målsætning for Skolens begrundelse for evt. at revidere let for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Evaluering af er og indsats i handlingsplan for Evaluering af er og indsats i handlingsplan for Obligatoriske indsatsområder Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Styrket differentiering Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde

4 1. Opnåede er i og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede er i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og Fremtidige mål evt. rev Grundforløb under ét 23,2 22, , Hovedforløb under ét 8,2 8,8 4,5 7,8 4,5 7 6 Årets er på frafaldet uden omvalg levede ikke helt op til skolens forventninger, hverken på grund- eller hovedforløbet. Samlet set har Syddansk Erhvervsskole de seneste mange år kæmpet med de samme problemer som resten af landet tekniske skoler, hvor manglende tilgang af stærke folkeskoleelever og et vigende antal praktikaftaler gør det til en stor udfordring at fastholde eleverne gennem hele deres uddannelse. Og udviklingen går stadig i den forkerte retning. Den tidligere positive udvikling på grundforløbene er vendt i, trods den målrettede kvalitetsudvikling af forløbene med øget differentiering af undervisningen, så både stærke og svage elever tilgodeses. De seneste års fokus på at opsøge praktikpladser og på en stærkere kobling til virksomhederne omkring elevens vekseluddannelse på hovedforløbet har til gengæld vist en positiv effekt på fastholdelsen af eleverne i. Indsatserne i de seneste 3-4 år har haft størst fokus på hovedforløbene, bl.a. havde skolen en medfinansieret indsats i årene til professionalisering af virksomhedskonsulenterne på skolen. Dette har formentligt haft den positive effekt på fastholdelsen på hovedforløbet med en sænkning af frafaldet på 1 %, til et på 7,8 procent. Samtidig med det har skolen, også mod forventning, formået at øge tilgangen på hovedforløbet en anelse. 20 flere elever startede på et hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole i 2012/13 end året tidligere. På hovedforløbet har Syddansk Erhvervsskole et 1,8 % lavere frafald uden omvalg end landsgennemsnittet. Frafald uden omvalg på landsplan ligger på 9,5 %, hvor Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg ligger på 7,8 %. Grundforløbet oplevede et stigende frafald på 0,9 %, til et på 23,3 %. Det samme niveau, som skolen lå på i Samtidig med det har skolen formået at øge tilgangen til grundforløbet i et større antal. 147 flere elever startede uddannelse på Syddansk Erhvervsskole i 2012/13. På grundforløbet har Syddansk Erhvervsskole et 1,3 % højere frafald uden omvalg end landsgennemsnittet. Frafald uden omvalg på landsplan ligger på 22 %, hvor Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg ligger på 23,3 %. 3

5 1.1 Skolens begrundelse for evt. at revidere let for 2014 Figur 1: Udvikling i Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg Iagttager man udviklingen mellem mål og på grund- og hovedforløbet gennem de seneste 7 år, kan man se, at skolen de første to år lagde ud med et massivt fokus på fastholdelsen i grundforløbet. Dette kan tydeligt aflæses i figuren ovenfor. Ultimo 2008 indtraf finanskrisen. Der gik dog lidt tid, inden konsekvenserne af finanskrisen slog igennem ude i virksomhederne, og skolen kom i gang med indsatser for at modvirke manglen på praktikpladser. Dette kan til dels også aflæses i figuren. I de sidste fire år er gabet mellem og kun blevet øget, på nær på hovedforløbet hvor sidste års endelig vendte sig i den rigtige retning. Dog ikke så meget som skolen havde ønsket. Den nye kontanthjælpsreform indebærer, at det nuværende uddannelsespålæg for unge under 25 år er blevet udvidet til at omfatte unge under 30 år, og det har betydet, at flere unge, der åbenlyst er uddannelsesparate, hurtigt skal søge og begynde på en uddannelse. En stor del af disse unge, der er påbegyndt en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole, har ikke været tilstrækkelig motiveret for uddannelsen med det til følge, at de er sprunget fra uddannelsen igen. 2. halvår af har udviklet sig meget lig med årene før. Men skolen har oplevet en større tilgang end normalt i januar. Nogle steder op til 30 % flere end det budgetterede. Samtidig med det har der nogle steder også været op til 37 % flere fraværssamtaler, med øgede ventetider på op til 2-3 uger til fraværssamtale til følge. 4

6 Det er en helt ekstraordinær situation i studievejledningen på Syddansk Erhvervsskole, dels det store antal samtaler om meget fravær og dels årsagerne, som er blevet mere komplicerede og tungere (boligsituation, fysiske og psykiske sygdomme, misbrug, usikkerhed mht. uddannelsesvalg o a. i en grad, som vi slet ikke har set før). Skolen har et bredt beredskab til at støtte. Der er forskellige mentorordninger, Study Support Center, samarbejde med misbrugskonsulenter, tæt kontakt til UU vejledere, ekstra støttetimer, it-rygsæk og mulighed for længerevarende forløb. Alt sammen hurtigt at sætte i værk, hvis eleverne møder til undervisning. Problemet er, at fremmødet er for ustabilt. Der er også en mulighed for, at boligløse, frafaldstruede elever kan bo på skolens skolehjem, men vi har oplevet et stigende antal problemer med unge, som ikke har kunnet administrere at opføre sig ansvarligt uden mere støtte, end vi har mulighed for. Konklusionen er, at mange tilmeldte elever simpelthen ikke er uddannelsesparate, når de skal starte på en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole. De er erklæret uddannelsesparate fra jobcentret og kommer ofte med et uddannelsespålæg. Syddansk Erhvervsskole bliver desværre ikke gjort bekendt med dette pålæg i forvejen. Et stadig større antal elever har været startet på et grundforløb mange gange. Ofte zapper de mellem Handelsskolen, SOSU og Syddansk Erhvervsskole enkelte tager også lige en tur omkring VUC. Disse gengangere starter gang på gang uden at være blevet bedre i stand til at gennemføre en uddannelse. De får nederlag efter nederlag, og vi bruger rigtig mange ressourcer i de forskellige vejledninger. Vi oplever et misforhold mellem kommunens/jobcentrets definition af uddannelsesparathed og Syddansk Erhvervsskoles. Vi kunne ønske et bedre og tættere samarbejde omkring dette, så det store frafald kunne undgås. Af disse grunde har skolen det meget svært ved at imødekomme kravet om et mindsket frafald uden omvalg, og derfor ønsker skolen at revidere sine. Det er også mere motiverende at arbejde med, der både er ambitiøse og realistiske på én gang. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ /13 / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tilgangen er steget langt over forventninger på grundforløbet og i mindre omfang på hovedforløbet. Forventningen var, at der ville ske en stagnation både på grund- og hovedforløbet i årene i forhold til 2011/12, med en forventet tilgang på hhv på grundforløbet og på hovedforløbet. Efter skolens opfattelse vil det fortsat være grund til optimisme omkring en forøget tilgang på både grund- og hovedforløbet. En optimisme, der først og fremmest udspringer af den øgede tilgang på grundforløbet og derfor har en smittende effekt på hovedforløbet efterfølgende. Men den øgede tilgang 5

7 på hovedforløbet skal også komme af den medfinansierede indsats skolen havde i 2011/12 for en professionalisering af virksomhedskonsulenterne på skolen. I blev skolen godkendt som praktikcenter, men det skete først efter målingen af tilgangen i 2012/13. Praktikcentret vil dog formentligt få en betydning for tilgangen fremadrettet. Grundforløbets øgede tilgang kommer blandt andet fra den øgede fokus, som Ministeriet, virksomhederne, skolen, pressen og det meste af samfundet har haft på, at under hver 5. i en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse, og at dette skaber stor mangel på faglærte i fremtiden. Endelig kommer der også en øget tilgang på grund af den nye kontanthjælpsreform. Figur 2: Udviklingen af tilgang på grund- og hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole Udviklingen i tilgangen på grundforløbet har været faldene fra elever i 2007 til det laveste niveau på elever i I 2011 og 2012 er tilgangen steget med først 100 og derefter 147 elever. Udviklingen i tilgangen på hovedforløbet har haft en mindre stigning i 2008 for derefter at falde til det laveste niveau på i Tilgangen har herefter været støt stigende med en svag opbremsning i. Den faldende tilgang hænger godt sammen med den oplevede finanskrise i 2008, som betød virksomhedslukninger og dermed opsigelse og ringe indgåelse af uddannelsesaftaler i de efterfølgende år. Det har også haft en effekt på søgningen til uddannelsernes grundforløb på baggrund af den almenviden, der opstår i samfundet, nemlig at der mangler praktikpladser, og uddannelsens image devalueres. Stigningen i tilgangen på hovedforløbet efter 2010 kan formentlig tilskrives skolens og samfundets øgede fokus på hovedforløbet og skolens professionalisering af virksomhedskonsulenterne, samtidig med at finanskrisen så småt er ved at lægge sig igen. Skolen tror på en fortsat øget tilgang. EUX, fokus på mangel af faglærte i fremtiden, differentiering af undervisningen, tættere samarbejde med virksomhederne, læringsstile, mentorer, praktikcenter mv. er nogle af de tiltag, der skal være med til, at en større andel af elever fuldfører deres grundforløb og 6

8 fortsætter på hovedforløbet. Tiltag, der både skal være med til at fastholde og til at give kommende elever troen på, at de kan gennemføre en hel uddannelse og dermed også kan være med til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen Øget fastholdelse Syddansk Erhvervsskole vil også i 2014 bruge betydelige midler på at give udvalgte elevgrupper særlige tilbud, som kan styrke deres muligheder for at gennemføre den valgte uddannelse. Nogle af de vigtigste initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse, jf. indsatsområder i denne handlingsplan, konkretiseres i afdelingernes indsatsbeskrivelser i bilagssektion 2 for den komplette analyse. Hertil kommer bestræbelserne på at udbrede de gode tiltag på tværs af skolen. Stærke elever Skolen har fortsat fokus på at tiltrække stærke elever, som bl.a. kan være med til at løfte erhvervsuddannelsernes image. Vores tilbud til dem omfatter f.eks. EUX, talentudvikling/talentspor, herunder innovation og iværksætteri, udbud af højniveaufag, internationalisering, konkurrencer, differentieret undervisning m.m. Vi har tradition for at opnå gode er i konkurrencer inden for EUD-området handler det bl.a. om de faglige konkurrencer, som finder deres vindere ved DM i håndværk, kaldet DK i Skills. Vi vil støtte de talentfulde unge, som skal deltage i disse konkurrencer med henblik på at opnå gode er. Tilbud til de fagligt og personligt svagere elever Efter en årrække med stærkest fokus på at fastholde fagligt og personligt svagere unge har skolen udviklet flere særlige tilbud til dem. Fx særlige grundforløbspakker til dem, der har brug for mere tid til at komme igennem grundforløbet eller har brug for et almenfagligt brush-up og undervisningsdifferentiering. På amu-området er indført pligt til at tilbyde kursisterne en screening af deres almene kompetencer, og for dem, der har behov for det, tilbydes et fvu-forløb (forberedende voksenundervisning). Disse tilbud bliver nu kopieret i EUD, hvor eleverne også tilbydes screening og henvisning til almenkvalificerende undervisning i matematik og dansk samt it. Det er dygtige underviser, som også støtter de unge som mentorer. For begge typer af målgrupper har det vist sig at være et meget velkomment initiativ, som vi vil arbejde på at udbrede til alle erhvervsuddannelser på skolen. Vi vil desuden fortsætte ordningen med mentorer, som kan støtte op om elevernes personlige udvikling, ligesom tilknyttede psykologer står til rådighed for elever med særlige behov. Også samarbejdet med misbrugskonsulenter fortsætter med sigte på at hjælpe elever ud af misbrug af alkohol og/eller stoffer. Tilbud om miljøskift ved at kunne bo på skolehjemmet kan også komme på tale i denne forbindelse. Skolehjemmene vil også etablere lektiecaféer for at støtte specielt op om disse elever. For unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en hel erhvervsuddannelse, vil EGU være et alternativ, som sikrer dem adgang til arbejdsmarkedet med fuld dagpengeret og mulighed for varig beskæftigelse. Forløb af denne karakter udvikles og gennemføres i samarbejde med produktionsskoler og kommuner. 7

9 Sundere skole også i undervisningen Skolen har siden 2011 haft øget fokus på sund livsstil ud fra en erkendelse af, at der er sammenhæng mellem kost, motion og evnen til læring. Tilbuddene skal derfor udvides fra udvalgte grundforløb til alle grundforløb og til hovedforløb for de elever, som allerede har fået kendskab til sådanne aktiviteter. Skolens kantiner og skolehjem støtter op om initiativerne. Ved udgangen af marts er alle kantiner i Odense nøglehulsmærkede, og personalet har været på AMUkursus og bestået Sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder. I Vejle har man fokus på efteruddannelse af kantinepersonalet og vil på længere sigt også blive certificeret. Sund mad som basis for en sund krop er udgangspunktet for kostpolitikken på skolehjemmene. Motion og trivsel er en vigtig del af hverdagen for eleverne på skolehjemmene, som udfordres fysisk og mentalt gennem aktiviteter i sikre rammer. Grønnere skole I 2012 indgik skolen partnerskabsaftale med Dong Energy. Foruden analyse og optimering af skolens energiforbrug indebærer det, at vi på udvalgte områder skal involvere eleverne i at udvikle skolen i en grøn retning. Det skal dels ske ved synliggørelse over for elever og medarbejdere af det faktiske energiforbrug og besparelser, dels ved at lade eleverne arbejde med udviklingsprojekter til optimering af energiforbruget. I er et større solcelleanlæg blevet etableret på Munkebjergvej, som bl.a. huser Odense Tekniske Gymnasium. Ud over at levere strøm, skal anlæggets produktion bruges til analyser af forskellig art. Andre konkrete initiativer beskrives i de enkelte chefområders afsnit af virksomhedsplanen, herunder samarbejdet med Green Tech Center i Vejle, en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Sideløbende vil skolen fortsat arbejde aktivt inden for det fynske skolesamarbejde om miljø, herunder affaldshåndtering, som vi har været del af i en årrække, og som har udløst et antal miljøpriser til skolen. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag I 2014 og 2015 arbejdes der med en revision af beskrivelsen af den pædagogiske mission og vision, de pædagogiske værdier, en pædagogisk medarbejderprofil og en kommunikationsstrategi for udbredelsen af disse elementer blandt skolens medarbejdere. Sigtet er at skabe tydelig sammenhæng mellem disse beskrivelser og de undervisningsplaner og læringsaktiviteter, som fastlægger rammen for den faktiske undervisning. Som aspekter heraf arbejdes desuden med styrket differentiering i både grund- og hovedforløb og en stærkere kobling mellem skole- og praktikuddannelsen. Styrket differentiering I grundforløbene vil differentieringen fortrinsvis blive organisatorisk, det vil sige en opdeling af eleverne i forskellige grundforløbspakker efter deres kendskab til erhvervslivet, viden om det valgte fag og deres almene og fagrettede kompetenceniveau. Udviklingsarbejdet vil dreje sig om at skabe en analytisk systematik som grundlag for differentieringen. Udviklingsprojektet vil desuden skulle styrke ledernes og lærernes kompetencer til at foretage differentieringen. I hovedforløbene vil der blive lagt vægt på at udvikle undervisningsdifferentieringen i form af differentierede opgaver, faglig vejledning og formidling samt instruktion af eleverne og brugen af it. Et af skolens chefområder, deltager sammen med fem andre skoler i implementeringen af FastholdelsesTaskforcens pædagogiske værktøj: motivationspædagogik. Et arbejde, der startede i og strækker sig over det næste år. 8

10 Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Kvalitetsudvikling af uddannelsesforløbet handler desuden om at skabe tæt sammenhæng mellem skoleuddannelsen og praktikuddannelsen. Skolen skal udarbejde informationsmaterialer til både elever og virksomheder, som beskriver de forventninger og krav, som uddannelsesbekendtgørelsen lægger op til. Men også en tættere dialog omkring eleven i form af møder og dialogværktøjer. Samarbejdet med virksomhederne om at skabe sammenhæng i forløbet skal udvikles, f.eks. med øget anvendelse af praktikum, hvor eleverne arbejder på skolen med opgaver, som praktikvirksomheden har stillet. Endelig vil skolen fortsat søge at motivere virksomhederne til at blive (efter-)uddannet til at varetage rollen som uddannelsesansvarlig. Det vil bl.a. ske med tilbud om et relevant amu-kursus. En tæt forbindelse til virksomhederne er desuden nødvendig for at udfylde rollen som praktikcenter, ikke mindst i relation til de mange nye praktikvirksomheder, vi forventer at engagere i kortere eller længere perioder af elevernes praktikuddannelse. Se mere under praktikcenter. Styrkelse af virksomhedssamarbejdet Praktikum-forløb, hvor EUD-eleverne kommer på skoleophold med en opgave, som virksomheden gerne ser løst eller får bud på en løsning af som led i elevens skoleuddannelse, er nævnt som et ønske i relation til løsningen af praktikcenteropgaven. Men faktisk bør dette omfatte alle vores hovedforløbselever, så eleverne oplever en høj grad af indbyrdes relevans og sammenhæng i vekseluddannelses-forløbet. Også egentlig produktudvikling vil vi gerne samarbejde med virksomhederne om. Vores lærere besidder mange kompetencer, som virksomhederne kan udnytte, og vi har udstyr og (skolepraktik-)elever, som vil kunne anvendes i forbindelse med teknologiudvikling, prototypeudvikling og afprøvning af nye produkter og produktionsmetoder. For at gøre dette samarbejde effektivt vil en tidsbegrænset udstationering af en eller flere lærere (hospitanttjeneste) være ønskelig, så de får et godt kendskab til virksomheden. Tilsvarende kan ansatte i virksomhederne tilføre skolen meget nyttig viden ved at fungere som gæstelærere på såvel grund- som hovedforløb eller direkte indgå i job-swop med vores lærere. Skolen har planlagt og indskrevet i skolens kontrakter, at 5 % af underviserne skal på virksomhedsophold (hospitanttjeneste) i 2014, og 10 % i Hospitanttjeneste bør give udbytte til både skole, underviser og virksomhed. Virksomhedens udbytte er selvfølgelig umiddelbart den ekstra arbejdskraft, men kan også bestå i afdækning af medarbejdernes faglige kompetencer. Det vil være et godt redskab i forbindelse med en evt. efteruddannelsesplan for virksomheden og muliggøre en mere realistisk tilretning/fremtidssikring af uddannelserne på skolerne. Regelmæssig hospitanttjeneste muliggør, at erhvervet viden om virksomhederne kommer både underviseren og uddannelserne til gode. Skolen er i gang med at implementere et helt nyt koncept til evaluering af samarbejdet mellem virksomheden og skolen. Konceptet gør skolen 100 % elektronisk i stand til løbende at foretage målinger på, hvordan den enkelte virksomhed vurderer samarbejdet og udbyttet af praktikken. Værktøjet kan i højere grad bruges til hurtig og god opfølgning på den enkelte virksomhed, med en early warning på de virksomheder, der ikke er tilfredse. Ud over det, kan skolen lave løbende automatisk analyse og rapportering af det enkelte svar. Praktikcenter Praktikcenteropgaven vil lette praktiksituationen. Antallet af praktikaftaler er blevet stærkt påvirket af halveringen af tilskuddet til virksomhederne i, og 9

11 vi forventer alt andet lige en yderligere reduktion i 2014, hvor tilskuddet forsvinder. Omvendt er etableringen af praktikcentre et skridt på vejen til at sikre virksomhedspraktik for flere, for ikke at sige for alle elever i hovedforløb. Syddansk Erhvervsskole er blevet godkendt som praktikcenter (for 15 af de 16 uddannelser, vi søgte godkendelse til), og vi har store forventninger til at kunne indgå delaftaler og lign. med mange flere virksomheder, samtidig med at vores skolepraktikelever gennem aftaler med det lokale erhvervsliv om produktion og afsætning får en hverdag, der i højere grad ligner vilkårene i almindelige virksomheder. På længere sigt er succeskriteriet dog, at skolepraktikken stort set overflødiggøres. Praktikcenteropgaven vil ændre den kendte skolepraktik, fordi eleverne nu i højere grad end tidligere skal opleve en hverdag, som er så tæt som muligt på den, deres kolleger med uddannelsesaftale oplever. Skolen skal indgå aftaler med det lokale erhvervsliv om det arbejde og de ydelser og produkter, som eleverne må udføre, fremstille og sælge. Dette arbejde er gået i gang, og vi forventer inden længe at have aftaler på samtlige af de uddannelser, praktikcentret har fået godkendelse til at gennemføre. I forbindelse med praktikcenterrollen skal vi modtage elever fra andre erhvervsskoler, som ikke selv har fået godkendelse til at blive praktikcenter. Heri vil ligge en betydelig pædagogisk udfordring med at tilrettelægge deres forløb på grundlag af de kompetencer, disse elever har eller mangler, når de kommer i skolepraktik hos os. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Antallet af ordinære praktikaftaler nåede med aftaler et lavpunkt i 2009 pga. finanskrisen, men siden da er afsætningen gået frem og kom i 2012 op på aftaler på Syddansk Erhvervsskole. Virksomhedstilskuddet til lærepladser halveredes i til kr., og pr. 1. januar 2014 er det helt væk. Vi forventer som i 2012 et boom op til årsskiftet, men alt andet lige bør vi se et fald derefter. At dette alligevel måske ikke sker, skyldes etableringen af praktikcentre i sommeren, hvor også Syddansk Erhvervsskole fik en godkendelse til at oprette praktikcenter for i alt 15 uddannelser/hovedforløb. Ud over at beskæftige skolepraktikelever skal praktikcentret sørge for at sammenstykke elevens praktikuddannelse efter grundforløbet, så den så vidt muligt kommer til at foregå i en eller flere virksomheder. Alle de kendte aftaletyper skal bringes i spil, og den eksplosive udvikling i antallet af korte uddannelsesaftaler fra 69 i 2009 til 339 i 2012 forventes at fortsætte, ligesom både delaftaler og restlære-forhold hver år er vokset med ca. 100 på årsbasis siden Derimod er det kun gået langsomt fremad med kombinationsaftaler, men også denne type bør vokse betydeligt i de kommende år. Hovedindsatsen for den opsøgende virksomhed skal lægges i forhold til ikke-godkendte virksomheder, som er langt i overtal. Sideløbende med en forstærket opsøgende indsats skal skolens virksomhedskonsulenter og afdelinger opbygge et indgående kendskab til virksomhedernes muligheder for at tage elever i større eller mindre dele af praktikuddannelsen. Dette kan bl.a. gøres via hospitanttjeneste i virksomhederne. Den opsøgende virksomhed skal desuden koordineres internt på skolen og evt. med andre skoler og VEUcentre, så virksomhedskonsulenter og kursussælgere ikke træder hinanden over tæerne, men dels afpasser den opsøgende virksomhed i forhold til hinanden, dels tager så mange uddannelseselementer med i deres salgsmappe, som det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Uddannelsesaftaler og skolepraktik For at sikre de nødvendige uddannelsesaftaler og dermed praktikpladser til de elever, der fuldfører deres grundforløb, er det for skolen vigtigt at have meget fokus på udviklingen på dette område og være opmærksomme på sandsynligheden for, at eleverne kan opnå en uddannelsesaftale. 10

12 Udvikling i tilgang, uddannelsesaftaler og skolepraktik på SDE Figur 3: Samlet udvikling i tilgang, uddannelsesaftaler og skolepraktik , på Syddansk Erhvervsskole. Generelt steg både uddannelsesaftalerne og antallet i skolepraktik i , men i faldt antallet af uddannelsesaftaler med det, at det samlede antal uddannelsesaftaler og skolepraktikpladser faldt på Syddansk Erhvervsskole i. Samtidig steg tilgangen på grundforløbet i. Det tyder dermed på, at der kan opstå en endnu større udfordring med at skaffe praktikpladser i 2014, både for de elever, der dels fuldfører deres grundforløb efterfølgende, og dels for de elever, der på nuværende tidspunkt søger og mangler praktikpladser. Konklusionen er, at elever, der søger en praktikplads, og elever, der står over for at fuldføre deres grundforløb, skal være genstand for en indsats. En indsats, der skal være med til at skaffe praktikpladser, og som adresseres i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. SDE elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed Antallet af uddannelsesaftaler er faldet meget i i forhold til Samtidig er antallet af skolepraktikelever i praktikcentret steget en del i samme periode, men slet ikke i samme omfang, som antallet af uddannelsesaftaler er faldet. Derfor er også antallet af praktikpladssøgende steget i samme periode, men ikke i lige så stort omfang som i EUX Skolen ønsker at tiltrække elever til EUX-uddannelsen, derfor er udbuddet af EUX-uddannelser på Syddansk Erhvervsskole også steget betydeligt i de seneste par år, så skolen nu udbyder EUX på 15 uddannelser. Antallet af EUX-elever er da også steget støt i de seneste par år. En udvikling, som skolen forventer vil fortsætte fremadrettet. Derfor er det vigtigt, at skolen har fokus på undervisningen og rammerne og kvaliteten af disse, så uddannelsen lever op til EUX-elevernes forventninger og trivsel, men også at der skaffes de nødvendige praktikpladser til denne særlige gruppe EUD-elever. Der skal være fokus på fastholdelse af EUX-eleverne. Eleverne er ikke bevidste om den arbejdsindsats, der skal til for at tage en EUX. En del elever har derfor valgt at overgå til almindeligt grundforløb. En anden del af eleverne har fulgt EUX hele vejen, men har ikke bestået deres EUX-fag og har derfor kun fået bevis på almindeligt grundforløb. 11

13 Den del, der frafalder uddannelsen helt, har overvejende valgt, at gå på HF, da de har fundet ud af, at det er de gymnasiale fag, de brænder for, og ikke er erhvervsuddannelsen. Nogle elever stopper på EUX efter grundforløbet, fordi de ikke kan få praktikplads som EUX er, men som almindelig EUD er. Endelig har der været elever, som vi har vejledt væk fra uddannelsen, da de har haft så svære personlige og faglige problemer, at de ikke var i stand til at tage uddannelse pt. En andel af vores elever har diagnoser, hvor socialkompetencerne er problemet. Dem har vi været gode til at fastholde, selv om det ofte har været op ad bakke. Elever, der søger ind og går på EUX-uddannelser på Syddansk Erhvervsskole, skal modtage kvalitetsundervisning og rammer, der lever op til de krav, der er til uddannelsen, i et miljø, hvor de trives. Både på grund- og hovedforløbet er der kun mænd på EUX, som alle er under 25 år. Det er kun på grundforløbet, der har været frafald, især blandt de unge på 17 år og derunder. Strøm, styring og it, der huser de grundforløbselever, der har data- og kommunikation, har haft et frafald (uo) på 28,5 %. Bygge og anlæg har haft et frafald (uo), der er jævnt fordelt på de forskellige afdelinger. Det er også disse uddannelser på skolen, der har flest EUX-elever. Der er tale om få elever samlet set, der falder fra uden omvalg på EUX. Konklusionen er, at skolen skal sikre fastholdelsen af EUX-elever. Derfor bør der være fokus på dette i de enkelte afdelingers elevtrivselsundersøgelser, hvor EUX-eleverne evalueres og følges op på særskilt fra de ordinære EUD-elever. Opsøgning af praktikpladser til EUX-elever adresseres i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Sandsynlighed for, at en elev, der starter på indgangen, også får en uddannelsesaftale: 2012 Indgang Tilgang Fuldførelse % Andel i praktik % Indikator % Landsgns. Indikator % 1031 Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Bygnings- og brugerservice Hovedtotal Tabel 1.4: Sandsynligheden for, at en elev, der starter på indgangen i 2012, også får en uddannelsesaftale. (Fuldførelse er fuldført + i gang i forløbsstatistikken fra Uni-C. Bygger på en antagelse om at de, der er i gang, fuldfører). Gennemsnitligt følger det sandsynligheden på landsplan (indikator % i hovedtotal), der er dog forskelle i forhold de enkelte indgange. 12

14 Prognosen for de elever, der startede på et grundforløb i 2011, viste, at der var mindst sandsynlighed for at en elev på indgangen Bygnings- og brugerservice fik en uddannelsesaftale. Ligeledes var der en ringe sandsynlighed for elever på indgangene Transport og logistik, Mad til mennesker og Sundhed, omsorg og pædagogik. Sidstnævnte også i forhold til landsgennemsnittet. Den suverænt bedste sandsynlighed var på indgangen Krop og stil. Ligeledes var der en god sandsynlighed for elever på Strøm, styring og it samt Bygge og anlæg. Skolens elevsammensætning (< 25 =>) Af elever, der startede på grundforløbet, var ca. 75 % under 25 år og ca. 25 % var 25+. Af elever, der startede på hovedforløbet, var ca. 71,5 % under 25 år og ca. 28,5 % var 25+. På grundforløbet er sammensætningen identisk med Men på hovedforløbet er der 1,5 procent færre elever over 25 år i forhold til Det indikerer, at eleverne aldersmæssigt har en tendens til at starte en anelse før på hovedforløbet i deres EUD-uddannelse end året tidligere. Karaktergennemsnit fra folkeskolen på 7+ fordelt på elevsammensætningen opgjort på alder Generelt er andelen af elever med en folkeskole karaktergennemsnit på over 7 i meget identisk med Det er en lille andel, der har en karakter på 7+. På hovedforløbet har der været en tilbagegang i andelen af elever, der har en karakter på over 7, i forhold til Især for elever, der er 25+. Det indikerer, at andelen af elever med høje karaktersnit ikke er steget, og at der ligefrem er tale om en tilbagegang i andelen af 25+ elever på hovedforløbet med et karaktersnit på 7+. Konklusionen er, at Syddansk Erhvervsskole ikke i tilstrækkelig grad tiltrækker stærke elever, især ikke blandt elever på hovedforløbet i alderen 25+. Der skal der gøres en indsats for at tiltrække og fastholde stærke elever i alderen 25+ på hovedforløbet. På grundforløbet forventes de kommende adgangskrav at have effekt på tiltrækningen af unge grundforløbselever. Frafald og gennemførelse i forhold til elevsammensætningen opgjort på alder På grundforløbet er det i eleverne, der tegner sig for det øgede frafald (uo). I denne gruppe faldt 5 % flere fra uden omvalg end året tidligere. Dermed tegner denne gruppe sig også for en ringere gennemførelse (6 % færre) i. På hovedforløbet klarer 25+ elever sig væsentlig bedre end året tidligere. Her er 7 % færre faldet fra uden omvalg, samtidig med at den høje gennemførelsesprocent bibeholdes. Konklusionen er, at 25+ eleverne på grundforløbet skal fastholdes bedre på grundforløbet, derfor skal den gruppe af elever være genstand for en indsats. Karaktergennemsnit på EUD I blev der generet gennemsnitskarakter på 109 EUD-forløb på Syddansk Erhvervsskole. På de 22 af dem var der et gennemsnit på under 7 fordelt med 13 grundforløbsprøver og 9 hovedforløbsprøver. 13

15 Et karaktergennemsnit under 7 findes især på hovedforløb for murer og vejgodstransportuddannelsen. På grundforløbet er det en blanding af uddannelser. Det mindste gennemsnit, der har været givet, er på Mad til mennesker grundforløbsprøven Tjener, hvor gennemsnittet lå på 5 (4 elever). Den højeste karakter har været givet på Ernæringsassistenternes grundforløbsprøve, hvor gennemsnittet lå på 12 (4 elever). At 80 % af de afsluttende karakterer ligger på 7 og derover viser, at der har været et flot karakterløft i forhold til de gennemsnitlige folkeskolekarakter, eleverne er kommet med. Her lå kun 7-9 % med en karakter over 7. Se alle de afsluttede eksamenskarakter for her: Konklusionen er, at elever på uddannelser med et EUD-karaktergennemsnit på under 7 skal være genstand for en indsats i undervisningen i afdelingerne. På hovedforløbsuddannelser gælder det især på murer- og vejgodstransportuddannelserne. På grundforløbet især på mad til mennesker. Frafaldsårsager Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at der både på grund- og hovedforløbet har været en stigende mængde elever, der falder fra pga. fravær. Om skolen er blevet bedre til at registrere disse begrundelser, eller om det er af reelle grunde, er lidt uvist. Det andet, der er bemærkelsesværdigt på begge forløb, er, at færre falder fra pga. ophørt lærerforhold. Det stemmer godt overens med andre statistisk opgørelser på skolen, så det må forventes at være reelt. Noget tyder på, at vejledningen af eleverne er blevet bedre, da der en positiv udvikling i de tre frafaldsårsager, som plejer at være de væsentligste grunde til frafald: fortrudt uddannelse, personlige forhold og ikke uddannelsesparathed. Det er også områder, skolen har haft stort fokus på de seneste år og igangsat mange tiltag for at imødegå disse forhold. Godt at konstatere, at aktiviteterne nytter. Resultater for elevtrivselsmåling Der er ingen tvivl om, at elevtrivselsmålingerne og opfølgningerne på disse har rykket sig meget siden Det var også det år, hvor fokus blev flyttet fra tilfredshed til trivsel på skolen. Og det har båret frugt. Især har det sociale miljø haft en eksplosiv positiv udvikling, som blev kickstartet i 2009, formentligt som en følgevirkning af at der blev startet op med indsatser på dette område i Handlingsplanen for øget gennemførelse i Et fokus, skolen har haft gennem alle årene, og som også fortsætter fremadrettet. Men også undervisningen og underviserne har haft en næsten lige så kraftig udvikling, hvilket ikke er overraskende, eftersom det er to faktorer, der i meget høj grad er med til at skabe trivslen. Det, der ser ud til ikke at have haft en lige så gunstig udvikling, er det fysiske miljø, udstyr og materiale og planlægning og organisering. Det vil sige rammerne om uddannelsen. Den gængse opfattelse er, at så længe eleven trives er rammerne mere underordnede. Men de er ikke helt uden betydning, for de kan være grunden til en udbredt utilfredshed, som i et vist omfang har indflydelse på den daglige trivsel. 14

16 Konklusionen er, at rammerne, det vil sige det fysiske miljø, udstyr og materialer og planlægningen og organiseringen af undervisningen, bør være genstand for en indsats i den løbende opfølgning på ETU-undersøgelserne i de enkelte afdelinger. For det viser sig, at selvom der er stor utilfredshed med undervisningsmiljøets rammer, primært på uddannelserne Teknisk designer og Ejendomsserviceuddannelsen, er der ikke nævneværdig frafald på disse uddannelser. Derfor vil udbyttet af en fastholdelsesindsats over for denne elevgruppe ikke kunne øge fastholdelsen nævneværdigt. Resultater for virksomhedstilfredshedsmålinger Efter et kraftigt fald i tilfredsheden i 2010 var der i 2012 en stigning i tilfredsheden. Faldet i tilfredsheden gav skolen lejlighed til at granske erne nærmere. Denne granskning bragte flere ting med sig. Blandt andet, at datagrundlaget, skolen skulle forholde sig til, var for ringe. I bedste fald fik skolen besvarelser fra omkring 200 virksomheder (20 %). Virksomheder, der repræsenterede et bredt udsnit af skolens uddannelser, hvilket kun gjorde grundlaget, som det enkelte uddannelsesområde skulle bearbejde, endnu ringere. Desuden var undersøgelserne anonyme, så skolen havde heller ikke mulighed for at tage en dialog med virksomhederne eller følge op og handle på undersøgelsen. Derfor gennemførte skolens kommunikationsafdeling i en tidligere VTU-måling fokusgruppe-interview med en række virksomheder for at afdække det dybere lag af informationer, der gemte sig i anonymiteten. Her viste det sig, at virksomhederne gerne ville i en dialog og også gerne ville spørges til råds omkring de forhold, som berørte samarbejdet med skolen. På baggrund af disse erfaringer har skolen i samarbejde med Ennova og ESB-netværket og dets medlemmer fået udarbejdet et nyt koncept til evalueringen af virksomhederne, hvor den løbende dialog er i fokus. Konceptet bliver implementeret på skolen i Men pilottests viser allerede nu, at det nye koncept tilvejebringer det ønskede, nemlig dialog og opfølgning løbende. Og ikke nok med det, det viser også, at skolen i disse pilottests nemt opnår en svarprocent på %, hvor det tidligere har været en udfordring blot at opnå 20 % svar. Derfor forventer skolen sig meget af det nye koncept og dermed også af virksomhedernes tilfredshed med skolens samarbejde fremadrettet. Resultatet af dette skal gerne udmønte sig i en bedre vekseluddannelse for eleverne og flere praktikpladser. Konklusionen er, at skolen skal evaluere og følge op i en dialog med virksomhederne for at forbedre samarbejdet med virksomhederne og for at sikre eleverne den bedst mulige vekseluddannelse og evt. flere praktikpladser. Disse aktiviteter adresseres i indsatsen: Stærkere kobling til virksomhederne. Manglen på praktikpladser håndteres i skolens praktikcenter og blandt skolens virksomhedskonsulenter. Derfor adresseres denne del af indsatsen i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. 15

17 I respekt for og i forhold til de indsatser, Kvalitetspatruljen har analyseret sig frem til og UVM har gjort obligatoriske for erhvervsskolerne, og med udgangspunkt i Syddansk Erhvervsskoles overordnede analysebeskrivelser af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelse i skema 2.1, har Syddansk Erhvervsskole analyseret sig frem til følgende profiler af frafaldsgrupper (se detailanalysen i bilagssektion 1 med den komplette analyse). Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 2 EUX-elever Hvem falder fra (fx køn, alder, Både på grund- og hovedforløbet er der kun mænd på EUX, etnicitet)? som alle er under 25 år. Det er kun på grundforløbet, der har været frafald, og det største frafald sker blandt de unge på 17 år og derunder. Der er tale om et antal få elever samlet set på EUX, der falder fra. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. EUX-eleverne falder fra på grundforløbet. Strøm, styring og it, især på Boulevarden, der huser de grundforløbselever, der har data- og kommunikation (28,5 %). Samt Bygge og anlæg, der har frafaldet jævnt fordelt på de forskellige afdelinger. Det er også de uddannelser på skolen der har flest EUX-elever. Eleverne er ikke bevidste om den arbejdsindsats, der skal til for at tage en EUX. En del elever har derfor valgt at overgå til almindeligt grundforløb. En anden del af eleverne har fulgt EUX hele vejen, men har ikke bestået deres EUX-fag og har kun fået bevis på almindeligt grundforløb. Den del, der frafalder uddannelsen helt, har overvejende valgt at gå på HF, da de har fundet ud af, at det er de gymnasiale fag, de brænder for, og ikke er erhvervsuddannelsen. Nogle elever stopper på EUX efter grundforløbet, fordi de ikke kan få praktikplads som EUX er, men som almindelig EUD er. Endelig har der været elever, som vi har vejledt væk fra uddannelsen, da de har haft så svære personlige og faglige problemer, at de ikke var i stand til at tage uddannelse pt. En andel af vores elever har diagnoser, hvor socialkompetencerne er problemet. Dem har vi været gode til at fastholde, selv om det ofte har været op ad bakke. 16

18 Frafaldsgruppe nr.: 3 Stærke elever (Folkeskolens afg. Eksamen 7+) Hvem falder fra (fx køn, alder, På hovedforløbet er der så at sige ingen af de stærke elever, der etnicitet)? falder fra. Der er frafald blandt de unge under 25 år på grundforløbet. Der er tale om et antal få stærke elever samlet set, der falder fra. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Eleverne falder fra på grundforløbet. Det er især på uddannelserne (omk. 30 % frafald (uo) og karakter gns. 7+ og alder <25): Produktion og udvikling (66 % Boulevarden 36 ) Bygge og anlæg (23 % Boulevarden 36) Sundhed, omsorg og pædagogik (50 % Risingsvej) Herunder listes de primære frafaldsårsager for de enkelte uddannelser. Produktion og udvikling Årsag Antal elever Fortrudt udd. 28 Person. Forhold 11 Ikke uddannelsesparat 9 Fravær 27 Bygge og anlæg Årsag Antal elever Fortrudt udd. 101 Person. Forhold 50 Lærerforh. ophørt 11 Fravær 69 Sundhed, omsorg og pædagogik Årsag Antal elever Fortrudt udd. 67 Person. Forhold 10 Sygdom 15 Ej betået 7 Fravær 9 17

19 Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? 25+ elever på grundforløb Dobbelt så mange mænd (134) som kvinder (67) på 25 år og derover er faldet fra uden omvalg. Hvilket svarer til den kønsfordeling, der er på uddannelsen. Frafaldet skal ses i forhold til den samlede mængde elever på grundforløbet, der er 25+(815). Hvilket svarer til at hver 4. elev (m/k) der er 25+ på grundforløbet falder fra. Eleverne falder fra på grundforløbet. Det er især på uddannelserne (omk. 30 % frafald (uo) og alder 25+): Bil, fly og andre transportmidler (44 % Boulevarden 36 og 27 % Petersmindevej ) Sundhed, omsorg og pædagogik (30 % Munkebjergvej) Bygnings- og brugerservice (36 % Risingsvej) Men også uddannelserne (omk. 25 % frafald (uo)): Strøm, styring og it (33 % Risingsvej, 19 % Petersmindevej, 26 % Boulevarden, 10 % Boulevarden 36) Medieproduktion (Munkebjergvej) Mad til mennesker (Boulevarden 36) Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Herunder listes de primære frafaldsårsager for de enkelte uddannelser. Bil, fly og andre transportmidler Årsag Antal elever Fortrudt udd. 39 Person. Forhold 13 Ikke udd. parat 11 Fravær 8 Sundhed, omsorg og pædagogik Årsag Antal elever Fortrudt udd. 67 Person. Forhold 10 Sygdom 15 Ej betået 7 18

20 Fravær 9 Bygnings- og brugerservice Årsag Antal elever Fortrudt udd. 70 Person. Forhold 12 Fravær 58 Strøm, styring og it Årsag Antal elever Fortrudt udd. 112 Person. Forhold 30 Fravær 24 Niveauet for højt 7 Sygdom 7 Fravær 16 Medieproduktion Årsag Antal elever Fortrudt udd. 39 Person. Forhold 13 Fravær 39 Mad til mennesker Årsag Antal elever Fortrudt udd. 48 Person. Forhold 6 Sygdom 13 19

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Data & Medier

Præsentation. Chefområdet Data & Medier Præsentation Chefområdet Data & Medier Data & Medier består af afdelingen It & Data, som er beliggende i både Odense og Vejle, og Center for Visuel Kommunikation, som ligger i Odense. Begge uddannelsesområder

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne på CPH WEST 2011 Institutionens navn: CPH WEST Institutionsnummer: 183407 Dato: 24-05-2011 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Praktikmål i Danmark

Praktikmål i Danmark Praktikmål i Danmark Hvad, hvorfor & hvordan Arena for kvalitet i fagopplæringen Tromsø, 11. sept. 2014 Regina Lamscheck-Nielsen 11-09-2014 1 Agenda 1. Hvad: Udformning & anvendelse af praktikmål 2. Hvorfor:

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Anders Filtenborg, Afdelingchef, Ennova Odense, 19. januar 2011 Ennova A/S Agenda 1. Om undersøgelsen et nyt projekt 2. Hovedresultater 2010 3. Opfølgningsarbejdet en køreplan

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Køge Handelsskole Institutionsnummer: 259401 Journalnr.: 087.24K.391 Dato: 4. april 2014 Underskrift: Ole Hoier, bestyrelsesformand

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere