HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014"

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

2

3 Indhold 1. Opnåede er i og målsætning for Skolens begrundelse for evt. at revidere let for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Evaluering af er og indsats i handlingsplan for Evaluering af er og indsats i handlingsplan for Obligatoriske indsatsområder Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Styrket differentiering Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde

4 1. Opnåede er i og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede er i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og Fremtidige mål evt. rev Grundforløb under ét 23,2 22, , Hovedforløb under ét 8,2 8,8 4,5 7,8 4,5 7 6 Årets er på frafaldet uden omvalg levede ikke helt op til skolens forventninger, hverken på grund- eller hovedforløbet. Samlet set har Syddansk Erhvervsskole de seneste mange år kæmpet med de samme problemer som resten af landet tekniske skoler, hvor manglende tilgang af stærke folkeskoleelever og et vigende antal praktikaftaler gør det til en stor udfordring at fastholde eleverne gennem hele deres uddannelse. Og udviklingen går stadig i den forkerte retning. Den tidligere positive udvikling på grundforløbene er vendt i, trods den målrettede kvalitetsudvikling af forløbene med øget differentiering af undervisningen, så både stærke og svage elever tilgodeses. De seneste års fokus på at opsøge praktikpladser og på en stærkere kobling til virksomhederne omkring elevens vekseluddannelse på hovedforløbet har til gengæld vist en positiv effekt på fastholdelsen af eleverne i. Indsatserne i de seneste 3-4 år har haft størst fokus på hovedforløbene, bl.a. havde skolen en medfinansieret indsats i årene til professionalisering af virksomhedskonsulenterne på skolen. Dette har formentligt haft den positive effekt på fastholdelsen på hovedforløbet med en sænkning af frafaldet på 1 %, til et på 7,8 procent. Samtidig med det har skolen, også mod forventning, formået at øge tilgangen på hovedforløbet en anelse. 20 flere elever startede på et hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole i 2012/13 end året tidligere. På hovedforløbet har Syddansk Erhvervsskole et 1,8 % lavere frafald uden omvalg end landsgennemsnittet. Frafald uden omvalg på landsplan ligger på 9,5 %, hvor Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg ligger på 7,8 %. Grundforløbet oplevede et stigende frafald på 0,9 %, til et på 23,3 %. Det samme niveau, som skolen lå på i Samtidig med det har skolen formået at øge tilgangen til grundforløbet i et større antal. 147 flere elever startede uddannelse på Syddansk Erhvervsskole i 2012/13. På grundforløbet har Syddansk Erhvervsskole et 1,3 % højere frafald uden omvalg end landsgennemsnittet. Frafald uden omvalg på landsplan ligger på 22 %, hvor Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg ligger på 23,3 %. 3

5 1.1 Skolens begrundelse for evt. at revidere let for 2014 Figur 1: Udvikling i Syddansk Erhvervsskoles frafald uden omvalg Iagttager man udviklingen mellem mål og på grund- og hovedforløbet gennem de seneste 7 år, kan man se, at skolen de første to år lagde ud med et massivt fokus på fastholdelsen i grundforløbet. Dette kan tydeligt aflæses i figuren ovenfor. Ultimo 2008 indtraf finanskrisen. Der gik dog lidt tid, inden konsekvenserne af finanskrisen slog igennem ude i virksomhederne, og skolen kom i gang med indsatser for at modvirke manglen på praktikpladser. Dette kan til dels også aflæses i figuren. I de sidste fire år er gabet mellem og kun blevet øget, på nær på hovedforløbet hvor sidste års endelig vendte sig i den rigtige retning. Dog ikke så meget som skolen havde ønsket. Den nye kontanthjælpsreform indebærer, at det nuværende uddannelsespålæg for unge under 25 år er blevet udvidet til at omfatte unge under 30 år, og det har betydet, at flere unge, der åbenlyst er uddannelsesparate, hurtigt skal søge og begynde på en uddannelse. En stor del af disse unge, der er påbegyndt en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole, har ikke været tilstrækkelig motiveret for uddannelsen med det til følge, at de er sprunget fra uddannelsen igen. 2. halvår af har udviklet sig meget lig med årene før. Men skolen har oplevet en større tilgang end normalt i januar. Nogle steder op til 30 % flere end det budgetterede. Samtidig med det har der nogle steder også været op til 37 % flere fraværssamtaler, med øgede ventetider på op til 2-3 uger til fraværssamtale til følge. 4

6 Det er en helt ekstraordinær situation i studievejledningen på Syddansk Erhvervsskole, dels det store antal samtaler om meget fravær og dels årsagerne, som er blevet mere komplicerede og tungere (boligsituation, fysiske og psykiske sygdomme, misbrug, usikkerhed mht. uddannelsesvalg o a. i en grad, som vi slet ikke har set før). Skolen har et bredt beredskab til at støtte. Der er forskellige mentorordninger, Study Support Center, samarbejde med misbrugskonsulenter, tæt kontakt til UU vejledere, ekstra støttetimer, it-rygsæk og mulighed for længerevarende forløb. Alt sammen hurtigt at sætte i værk, hvis eleverne møder til undervisning. Problemet er, at fremmødet er for ustabilt. Der er også en mulighed for, at boligløse, frafaldstruede elever kan bo på skolens skolehjem, men vi har oplevet et stigende antal problemer med unge, som ikke har kunnet administrere at opføre sig ansvarligt uden mere støtte, end vi har mulighed for. Konklusionen er, at mange tilmeldte elever simpelthen ikke er uddannelsesparate, når de skal starte på en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole. De er erklæret uddannelsesparate fra jobcentret og kommer ofte med et uddannelsespålæg. Syddansk Erhvervsskole bliver desværre ikke gjort bekendt med dette pålæg i forvejen. Et stadig større antal elever har været startet på et grundforløb mange gange. Ofte zapper de mellem Handelsskolen, SOSU og Syddansk Erhvervsskole enkelte tager også lige en tur omkring VUC. Disse gengangere starter gang på gang uden at være blevet bedre i stand til at gennemføre en uddannelse. De får nederlag efter nederlag, og vi bruger rigtig mange ressourcer i de forskellige vejledninger. Vi oplever et misforhold mellem kommunens/jobcentrets definition af uddannelsesparathed og Syddansk Erhvervsskoles. Vi kunne ønske et bedre og tættere samarbejde omkring dette, så det store frafald kunne undgås. Af disse grunde har skolen det meget svært ved at imødekomme kravet om et mindsket frafald uden omvalg, og derfor ønsker skolen at revidere sine. Det er også mere motiverende at arbejde med, der både er ambitiøse og realistiske på én gang. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ /13 / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tilgangen er steget langt over forventninger på grundforløbet og i mindre omfang på hovedforløbet. Forventningen var, at der ville ske en stagnation både på grund- og hovedforløbet i årene i forhold til 2011/12, med en forventet tilgang på hhv på grundforløbet og på hovedforløbet. Efter skolens opfattelse vil det fortsat være grund til optimisme omkring en forøget tilgang på både grund- og hovedforløbet. En optimisme, der først og fremmest udspringer af den øgede tilgang på grundforløbet og derfor har en smittende effekt på hovedforløbet efterfølgende. Men den øgede tilgang 5

7 på hovedforløbet skal også komme af den medfinansierede indsats skolen havde i 2011/12 for en professionalisering af virksomhedskonsulenterne på skolen. I blev skolen godkendt som praktikcenter, men det skete først efter målingen af tilgangen i 2012/13. Praktikcentret vil dog formentligt få en betydning for tilgangen fremadrettet. Grundforløbets øgede tilgang kommer blandt andet fra den øgede fokus, som Ministeriet, virksomhederne, skolen, pressen og det meste af samfundet har haft på, at under hver 5. i en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse, og at dette skaber stor mangel på faglærte i fremtiden. Endelig kommer der også en øget tilgang på grund af den nye kontanthjælpsreform. Figur 2: Udviklingen af tilgang på grund- og hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole Udviklingen i tilgangen på grundforløbet har været faldene fra elever i 2007 til det laveste niveau på elever i I 2011 og 2012 er tilgangen steget med først 100 og derefter 147 elever. Udviklingen i tilgangen på hovedforløbet har haft en mindre stigning i 2008 for derefter at falde til det laveste niveau på i Tilgangen har herefter været støt stigende med en svag opbremsning i. Den faldende tilgang hænger godt sammen med den oplevede finanskrise i 2008, som betød virksomhedslukninger og dermed opsigelse og ringe indgåelse af uddannelsesaftaler i de efterfølgende år. Det har også haft en effekt på søgningen til uddannelsernes grundforløb på baggrund af den almenviden, der opstår i samfundet, nemlig at der mangler praktikpladser, og uddannelsens image devalueres. Stigningen i tilgangen på hovedforløbet efter 2010 kan formentlig tilskrives skolens og samfundets øgede fokus på hovedforløbet og skolens professionalisering af virksomhedskonsulenterne, samtidig med at finanskrisen så småt er ved at lægge sig igen. Skolen tror på en fortsat øget tilgang. EUX, fokus på mangel af faglærte i fremtiden, differentiering af undervisningen, tættere samarbejde med virksomhederne, læringsstile, mentorer, praktikcenter mv. er nogle af de tiltag, der skal være med til, at en større andel af elever fuldfører deres grundforløb og 6

8 fortsætter på hovedforløbet. Tiltag, der både skal være med til at fastholde og til at give kommende elever troen på, at de kan gennemføre en hel uddannelse og dermed også kan være med til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen Øget fastholdelse Syddansk Erhvervsskole vil også i 2014 bruge betydelige midler på at give udvalgte elevgrupper særlige tilbud, som kan styrke deres muligheder for at gennemføre den valgte uddannelse. Nogle af de vigtigste initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse, jf. indsatsområder i denne handlingsplan, konkretiseres i afdelingernes indsatsbeskrivelser i bilagssektion 2 for den komplette analyse. Hertil kommer bestræbelserne på at udbrede de gode tiltag på tværs af skolen. Stærke elever Skolen har fortsat fokus på at tiltrække stærke elever, som bl.a. kan være med til at løfte erhvervsuddannelsernes image. Vores tilbud til dem omfatter f.eks. EUX, talentudvikling/talentspor, herunder innovation og iværksætteri, udbud af højniveaufag, internationalisering, konkurrencer, differentieret undervisning m.m. Vi har tradition for at opnå gode er i konkurrencer inden for EUD-området handler det bl.a. om de faglige konkurrencer, som finder deres vindere ved DM i håndværk, kaldet DK i Skills. Vi vil støtte de talentfulde unge, som skal deltage i disse konkurrencer med henblik på at opnå gode er. Tilbud til de fagligt og personligt svagere elever Efter en årrække med stærkest fokus på at fastholde fagligt og personligt svagere unge har skolen udviklet flere særlige tilbud til dem. Fx særlige grundforløbspakker til dem, der har brug for mere tid til at komme igennem grundforløbet eller har brug for et almenfagligt brush-up og undervisningsdifferentiering. På amu-området er indført pligt til at tilbyde kursisterne en screening af deres almene kompetencer, og for dem, der har behov for det, tilbydes et fvu-forløb (forberedende voksenundervisning). Disse tilbud bliver nu kopieret i EUD, hvor eleverne også tilbydes screening og henvisning til almenkvalificerende undervisning i matematik og dansk samt it. Det er dygtige underviser, som også støtter de unge som mentorer. For begge typer af målgrupper har det vist sig at være et meget velkomment initiativ, som vi vil arbejde på at udbrede til alle erhvervsuddannelser på skolen. Vi vil desuden fortsætte ordningen med mentorer, som kan støtte op om elevernes personlige udvikling, ligesom tilknyttede psykologer står til rådighed for elever med særlige behov. Også samarbejdet med misbrugskonsulenter fortsætter med sigte på at hjælpe elever ud af misbrug af alkohol og/eller stoffer. Tilbud om miljøskift ved at kunne bo på skolehjemmet kan også komme på tale i denne forbindelse. Skolehjemmene vil også etablere lektiecaféer for at støtte specielt op om disse elever. For unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en hel erhvervsuddannelse, vil EGU være et alternativ, som sikrer dem adgang til arbejdsmarkedet med fuld dagpengeret og mulighed for varig beskæftigelse. Forløb af denne karakter udvikles og gennemføres i samarbejde med produktionsskoler og kommuner. 7

9 Sundere skole også i undervisningen Skolen har siden 2011 haft øget fokus på sund livsstil ud fra en erkendelse af, at der er sammenhæng mellem kost, motion og evnen til læring. Tilbuddene skal derfor udvides fra udvalgte grundforløb til alle grundforløb og til hovedforløb for de elever, som allerede har fået kendskab til sådanne aktiviteter. Skolens kantiner og skolehjem støtter op om initiativerne. Ved udgangen af marts er alle kantiner i Odense nøglehulsmærkede, og personalet har været på AMUkursus og bestået Sundere retter med Nøglehulsmærke på spisesteder. I Vejle har man fokus på efteruddannelse af kantinepersonalet og vil på længere sigt også blive certificeret. Sund mad som basis for en sund krop er udgangspunktet for kostpolitikken på skolehjemmene. Motion og trivsel er en vigtig del af hverdagen for eleverne på skolehjemmene, som udfordres fysisk og mentalt gennem aktiviteter i sikre rammer. Grønnere skole I 2012 indgik skolen partnerskabsaftale med Dong Energy. Foruden analyse og optimering af skolens energiforbrug indebærer det, at vi på udvalgte områder skal involvere eleverne i at udvikle skolen i en grøn retning. Det skal dels ske ved synliggørelse over for elever og medarbejdere af det faktiske energiforbrug og besparelser, dels ved at lade eleverne arbejde med udviklingsprojekter til optimering af energiforbruget. I er et større solcelleanlæg blevet etableret på Munkebjergvej, som bl.a. huser Odense Tekniske Gymnasium. Ud over at levere strøm, skal anlæggets produktion bruges til analyser af forskellig art. Andre konkrete initiativer beskrives i de enkelte chefområders afsnit af virksomhedsplanen, herunder samarbejdet med Green Tech Center i Vejle, en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Sideløbende vil skolen fortsat arbejde aktivt inden for det fynske skolesamarbejde om miljø, herunder affaldshåndtering, som vi har været del af i en årrække, og som har udløst et antal miljøpriser til skolen. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag I 2014 og 2015 arbejdes der med en revision af beskrivelsen af den pædagogiske mission og vision, de pædagogiske værdier, en pædagogisk medarbejderprofil og en kommunikationsstrategi for udbredelsen af disse elementer blandt skolens medarbejdere. Sigtet er at skabe tydelig sammenhæng mellem disse beskrivelser og de undervisningsplaner og læringsaktiviteter, som fastlægger rammen for den faktiske undervisning. Som aspekter heraf arbejdes desuden med styrket differentiering i både grund- og hovedforløb og en stærkere kobling mellem skole- og praktikuddannelsen. Styrket differentiering I grundforløbene vil differentieringen fortrinsvis blive organisatorisk, det vil sige en opdeling af eleverne i forskellige grundforløbspakker efter deres kendskab til erhvervslivet, viden om det valgte fag og deres almene og fagrettede kompetenceniveau. Udviklingsarbejdet vil dreje sig om at skabe en analytisk systematik som grundlag for differentieringen. Udviklingsprojektet vil desuden skulle styrke ledernes og lærernes kompetencer til at foretage differentieringen. I hovedforløbene vil der blive lagt vægt på at udvikle undervisningsdifferentieringen i form af differentierede opgaver, faglig vejledning og formidling samt instruktion af eleverne og brugen af it. Et af skolens chefområder, deltager sammen med fem andre skoler i implementeringen af FastholdelsesTaskforcens pædagogiske værktøj: motivationspædagogik. Et arbejde, der startede i og strækker sig over det næste år. 8

10 Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Kvalitetsudvikling af uddannelsesforløbet handler desuden om at skabe tæt sammenhæng mellem skoleuddannelsen og praktikuddannelsen. Skolen skal udarbejde informationsmaterialer til både elever og virksomheder, som beskriver de forventninger og krav, som uddannelsesbekendtgørelsen lægger op til. Men også en tættere dialog omkring eleven i form af møder og dialogværktøjer. Samarbejdet med virksomhederne om at skabe sammenhæng i forløbet skal udvikles, f.eks. med øget anvendelse af praktikum, hvor eleverne arbejder på skolen med opgaver, som praktikvirksomheden har stillet. Endelig vil skolen fortsat søge at motivere virksomhederne til at blive (efter-)uddannet til at varetage rollen som uddannelsesansvarlig. Det vil bl.a. ske med tilbud om et relevant amu-kursus. En tæt forbindelse til virksomhederne er desuden nødvendig for at udfylde rollen som praktikcenter, ikke mindst i relation til de mange nye praktikvirksomheder, vi forventer at engagere i kortere eller længere perioder af elevernes praktikuddannelse. Se mere under praktikcenter. Styrkelse af virksomhedssamarbejdet Praktikum-forløb, hvor EUD-eleverne kommer på skoleophold med en opgave, som virksomheden gerne ser løst eller får bud på en løsning af som led i elevens skoleuddannelse, er nævnt som et ønske i relation til løsningen af praktikcenteropgaven. Men faktisk bør dette omfatte alle vores hovedforløbselever, så eleverne oplever en høj grad af indbyrdes relevans og sammenhæng i vekseluddannelses-forløbet. Også egentlig produktudvikling vil vi gerne samarbejde med virksomhederne om. Vores lærere besidder mange kompetencer, som virksomhederne kan udnytte, og vi har udstyr og (skolepraktik-)elever, som vil kunne anvendes i forbindelse med teknologiudvikling, prototypeudvikling og afprøvning af nye produkter og produktionsmetoder. For at gøre dette samarbejde effektivt vil en tidsbegrænset udstationering af en eller flere lærere (hospitanttjeneste) være ønskelig, så de får et godt kendskab til virksomheden. Tilsvarende kan ansatte i virksomhederne tilføre skolen meget nyttig viden ved at fungere som gæstelærere på såvel grund- som hovedforløb eller direkte indgå i job-swop med vores lærere. Skolen har planlagt og indskrevet i skolens kontrakter, at 5 % af underviserne skal på virksomhedsophold (hospitanttjeneste) i 2014, og 10 % i Hospitanttjeneste bør give udbytte til både skole, underviser og virksomhed. Virksomhedens udbytte er selvfølgelig umiddelbart den ekstra arbejdskraft, men kan også bestå i afdækning af medarbejdernes faglige kompetencer. Det vil være et godt redskab i forbindelse med en evt. efteruddannelsesplan for virksomheden og muliggøre en mere realistisk tilretning/fremtidssikring af uddannelserne på skolerne. Regelmæssig hospitanttjeneste muliggør, at erhvervet viden om virksomhederne kommer både underviseren og uddannelserne til gode. Skolen er i gang med at implementere et helt nyt koncept til evaluering af samarbejdet mellem virksomheden og skolen. Konceptet gør skolen 100 % elektronisk i stand til løbende at foretage målinger på, hvordan den enkelte virksomhed vurderer samarbejdet og udbyttet af praktikken. Værktøjet kan i højere grad bruges til hurtig og god opfølgning på den enkelte virksomhed, med en early warning på de virksomheder, der ikke er tilfredse. Ud over det, kan skolen lave løbende automatisk analyse og rapportering af det enkelte svar. Praktikcenter Praktikcenteropgaven vil lette praktiksituationen. Antallet af praktikaftaler er blevet stærkt påvirket af halveringen af tilskuddet til virksomhederne i, og 9

11 vi forventer alt andet lige en yderligere reduktion i 2014, hvor tilskuddet forsvinder. Omvendt er etableringen af praktikcentre et skridt på vejen til at sikre virksomhedspraktik for flere, for ikke at sige for alle elever i hovedforløb. Syddansk Erhvervsskole er blevet godkendt som praktikcenter (for 15 af de 16 uddannelser, vi søgte godkendelse til), og vi har store forventninger til at kunne indgå delaftaler og lign. med mange flere virksomheder, samtidig med at vores skolepraktikelever gennem aftaler med det lokale erhvervsliv om produktion og afsætning får en hverdag, der i højere grad ligner vilkårene i almindelige virksomheder. På længere sigt er succeskriteriet dog, at skolepraktikken stort set overflødiggøres. Praktikcenteropgaven vil ændre den kendte skolepraktik, fordi eleverne nu i højere grad end tidligere skal opleve en hverdag, som er så tæt som muligt på den, deres kolleger med uddannelsesaftale oplever. Skolen skal indgå aftaler med det lokale erhvervsliv om det arbejde og de ydelser og produkter, som eleverne må udføre, fremstille og sælge. Dette arbejde er gået i gang, og vi forventer inden længe at have aftaler på samtlige af de uddannelser, praktikcentret har fået godkendelse til at gennemføre. I forbindelse med praktikcenterrollen skal vi modtage elever fra andre erhvervsskoler, som ikke selv har fået godkendelse til at blive praktikcenter. Heri vil ligge en betydelig pædagogisk udfordring med at tilrettelægge deres forløb på grundlag af de kompetencer, disse elever har eller mangler, når de kommer i skolepraktik hos os. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Antallet af ordinære praktikaftaler nåede med aftaler et lavpunkt i 2009 pga. finanskrisen, men siden da er afsætningen gået frem og kom i 2012 op på aftaler på Syddansk Erhvervsskole. Virksomhedstilskuddet til lærepladser halveredes i til kr., og pr. 1. januar 2014 er det helt væk. Vi forventer som i 2012 et boom op til årsskiftet, men alt andet lige bør vi se et fald derefter. At dette alligevel måske ikke sker, skyldes etableringen af praktikcentre i sommeren, hvor også Syddansk Erhvervsskole fik en godkendelse til at oprette praktikcenter for i alt 15 uddannelser/hovedforløb. Ud over at beskæftige skolepraktikelever skal praktikcentret sørge for at sammenstykke elevens praktikuddannelse efter grundforløbet, så den så vidt muligt kommer til at foregå i en eller flere virksomheder. Alle de kendte aftaletyper skal bringes i spil, og den eksplosive udvikling i antallet af korte uddannelsesaftaler fra 69 i 2009 til 339 i 2012 forventes at fortsætte, ligesom både delaftaler og restlære-forhold hver år er vokset med ca. 100 på årsbasis siden Derimod er det kun gået langsomt fremad med kombinationsaftaler, men også denne type bør vokse betydeligt i de kommende år. Hovedindsatsen for den opsøgende virksomhed skal lægges i forhold til ikke-godkendte virksomheder, som er langt i overtal. Sideløbende med en forstærket opsøgende indsats skal skolens virksomhedskonsulenter og afdelinger opbygge et indgående kendskab til virksomhedernes muligheder for at tage elever i større eller mindre dele af praktikuddannelsen. Dette kan bl.a. gøres via hospitanttjeneste i virksomhederne. Den opsøgende virksomhed skal desuden koordineres internt på skolen og evt. med andre skoler og VEUcentre, så virksomhedskonsulenter og kursussælgere ikke træder hinanden over tæerne, men dels afpasser den opsøgende virksomhed i forhold til hinanden, dels tager så mange uddannelseselementer med i deres salgsmappe, som det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Uddannelsesaftaler og skolepraktik For at sikre de nødvendige uddannelsesaftaler og dermed praktikpladser til de elever, der fuldfører deres grundforløb, er det for skolen vigtigt at have meget fokus på udviklingen på dette område og være opmærksomme på sandsynligheden for, at eleverne kan opnå en uddannelsesaftale. 10

12 Udvikling i tilgang, uddannelsesaftaler og skolepraktik på SDE Figur 3: Samlet udvikling i tilgang, uddannelsesaftaler og skolepraktik , på Syddansk Erhvervsskole. Generelt steg både uddannelsesaftalerne og antallet i skolepraktik i , men i faldt antallet af uddannelsesaftaler med det, at det samlede antal uddannelsesaftaler og skolepraktikpladser faldt på Syddansk Erhvervsskole i. Samtidig steg tilgangen på grundforløbet i. Det tyder dermed på, at der kan opstå en endnu større udfordring med at skaffe praktikpladser i 2014, både for de elever, der dels fuldfører deres grundforløb efterfølgende, og dels for de elever, der på nuværende tidspunkt søger og mangler praktikpladser. Konklusionen er, at elever, der søger en praktikplads, og elever, der står over for at fuldføre deres grundforløb, skal være genstand for en indsats. En indsats, der skal være med til at skaffe praktikpladser, og som adresseres i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. SDE elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed Antallet af uddannelsesaftaler er faldet meget i i forhold til Samtidig er antallet af skolepraktikelever i praktikcentret steget en del i samme periode, men slet ikke i samme omfang, som antallet af uddannelsesaftaler er faldet. Derfor er også antallet af praktikpladssøgende steget i samme periode, men ikke i lige så stort omfang som i EUX Skolen ønsker at tiltrække elever til EUX-uddannelsen, derfor er udbuddet af EUX-uddannelser på Syddansk Erhvervsskole også steget betydeligt i de seneste par år, så skolen nu udbyder EUX på 15 uddannelser. Antallet af EUX-elever er da også steget støt i de seneste par år. En udvikling, som skolen forventer vil fortsætte fremadrettet. Derfor er det vigtigt, at skolen har fokus på undervisningen og rammerne og kvaliteten af disse, så uddannelsen lever op til EUX-elevernes forventninger og trivsel, men også at der skaffes de nødvendige praktikpladser til denne særlige gruppe EUD-elever. Der skal være fokus på fastholdelse af EUX-eleverne. Eleverne er ikke bevidste om den arbejdsindsats, der skal til for at tage en EUX. En del elever har derfor valgt at overgå til almindeligt grundforløb. En anden del af eleverne har fulgt EUX hele vejen, men har ikke bestået deres EUX-fag og har derfor kun fået bevis på almindeligt grundforløb. 11

13 Den del, der frafalder uddannelsen helt, har overvejende valgt, at gå på HF, da de har fundet ud af, at det er de gymnasiale fag, de brænder for, og ikke er erhvervsuddannelsen. Nogle elever stopper på EUX efter grundforløbet, fordi de ikke kan få praktikplads som EUX er, men som almindelig EUD er. Endelig har der været elever, som vi har vejledt væk fra uddannelsen, da de har haft så svære personlige og faglige problemer, at de ikke var i stand til at tage uddannelse pt. En andel af vores elever har diagnoser, hvor socialkompetencerne er problemet. Dem har vi været gode til at fastholde, selv om det ofte har været op ad bakke. Elever, der søger ind og går på EUX-uddannelser på Syddansk Erhvervsskole, skal modtage kvalitetsundervisning og rammer, der lever op til de krav, der er til uddannelsen, i et miljø, hvor de trives. Både på grund- og hovedforløbet er der kun mænd på EUX, som alle er under 25 år. Det er kun på grundforløbet, der har været frafald, især blandt de unge på 17 år og derunder. Strøm, styring og it, der huser de grundforløbselever, der har data- og kommunikation, har haft et frafald (uo) på 28,5 %. Bygge og anlæg har haft et frafald (uo), der er jævnt fordelt på de forskellige afdelinger. Det er også disse uddannelser på skolen, der har flest EUX-elever. Der er tale om få elever samlet set, der falder fra uden omvalg på EUX. Konklusionen er, at skolen skal sikre fastholdelsen af EUX-elever. Derfor bør der være fokus på dette i de enkelte afdelingers elevtrivselsundersøgelser, hvor EUX-eleverne evalueres og følges op på særskilt fra de ordinære EUD-elever. Opsøgning af praktikpladser til EUX-elever adresseres i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Sandsynlighed for, at en elev, der starter på indgangen, også får en uddannelsesaftale: 2012 Indgang Tilgang Fuldførelse % Andel i praktik % Indikator % Landsgns. Indikator % 1031 Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Bygnings- og brugerservice Hovedtotal Tabel 1.4: Sandsynligheden for, at en elev, der starter på indgangen i 2012, også får en uddannelsesaftale. (Fuldførelse er fuldført + i gang i forløbsstatistikken fra Uni-C. Bygger på en antagelse om at de, der er i gang, fuldfører). Gennemsnitligt følger det sandsynligheden på landsplan (indikator % i hovedtotal), der er dog forskelle i forhold de enkelte indgange. 12

14 Prognosen for de elever, der startede på et grundforløb i 2011, viste, at der var mindst sandsynlighed for at en elev på indgangen Bygnings- og brugerservice fik en uddannelsesaftale. Ligeledes var der en ringe sandsynlighed for elever på indgangene Transport og logistik, Mad til mennesker og Sundhed, omsorg og pædagogik. Sidstnævnte også i forhold til landsgennemsnittet. Den suverænt bedste sandsynlighed var på indgangen Krop og stil. Ligeledes var der en god sandsynlighed for elever på Strøm, styring og it samt Bygge og anlæg. Skolens elevsammensætning (< 25 =>) Af elever, der startede på grundforløbet, var ca. 75 % under 25 år og ca. 25 % var 25+. Af elever, der startede på hovedforløbet, var ca. 71,5 % under 25 år og ca. 28,5 % var 25+. På grundforløbet er sammensætningen identisk med Men på hovedforløbet er der 1,5 procent færre elever over 25 år i forhold til Det indikerer, at eleverne aldersmæssigt har en tendens til at starte en anelse før på hovedforløbet i deres EUD-uddannelse end året tidligere. Karaktergennemsnit fra folkeskolen på 7+ fordelt på elevsammensætningen opgjort på alder Generelt er andelen af elever med en folkeskole karaktergennemsnit på over 7 i meget identisk med Det er en lille andel, der har en karakter på 7+. På hovedforløbet har der været en tilbagegang i andelen af elever, der har en karakter på over 7, i forhold til Især for elever, der er 25+. Det indikerer, at andelen af elever med høje karaktersnit ikke er steget, og at der ligefrem er tale om en tilbagegang i andelen af 25+ elever på hovedforløbet med et karaktersnit på 7+. Konklusionen er, at Syddansk Erhvervsskole ikke i tilstrækkelig grad tiltrækker stærke elever, især ikke blandt elever på hovedforløbet i alderen 25+. Der skal der gøres en indsats for at tiltrække og fastholde stærke elever i alderen 25+ på hovedforløbet. På grundforløbet forventes de kommende adgangskrav at have effekt på tiltrækningen af unge grundforløbselever. Frafald og gennemførelse i forhold til elevsammensætningen opgjort på alder På grundforløbet er det i eleverne, der tegner sig for det øgede frafald (uo). I denne gruppe faldt 5 % flere fra uden omvalg end året tidligere. Dermed tegner denne gruppe sig også for en ringere gennemførelse (6 % færre) i. På hovedforløbet klarer 25+ elever sig væsentlig bedre end året tidligere. Her er 7 % færre faldet fra uden omvalg, samtidig med at den høje gennemførelsesprocent bibeholdes. Konklusionen er, at 25+ eleverne på grundforløbet skal fastholdes bedre på grundforløbet, derfor skal den gruppe af elever være genstand for en indsats. Karaktergennemsnit på EUD I blev der generet gennemsnitskarakter på 109 EUD-forløb på Syddansk Erhvervsskole. På de 22 af dem var der et gennemsnit på under 7 fordelt med 13 grundforløbsprøver og 9 hovedforløbsprøver. 13

15 Et karaktergennemsnit under 7 findes især på hovedforløb for murer og vejgodstransportuddannelsen. På grundforløbet er det en blanding af uddannelser. Det mindste gennemsnit, der har været givet, er på Mad til mennesker grundforløbsprøven Tjener, hvor gennemsnittet lå på 5 (4 elever). Den højeste karakter har været givet på Ernæringsassistenternes grundforløbsprøve, hvor gennemsnittet lå på 12 (4 elever). At 80 % af de afsluttende karakterer ligger på 7 og derover viser, at der har været et flot karakterløft i forhold til de gennemsnitlige folkeskolekarakter, eleverne er kommet med. Her lå kun 7-9 % med en karakter over 7. Se alle de afsluttede eksamenskarakter for her: Konklusionen er, at elever på uddannelser med et EUD-karaktergennemsnit på under 7 skal være genstand for en indsats i undervisningen i afdelingerne. På hovedforløbsuddannelser gælder det især på murer- og vejgodstransportuddannelserne. På grundforløbet især på mad til mennesker. Frafaldsårsager Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at der både på grund- og hovedforløbet har været en stigende mængde elever, der falder fra pga. fravær. Om skolen er blevet bedre til at registrere disse begrundelser, eller om det er af reelle grunde, er lidt uvist. Det andet, der er bemærkelsesværdigt på begge forløb, er, at færre falder fra pga. ophørt lærerforhold. Det stemmer godt overens med andre statistisk opgørelser på skolen, så det må forventes at være reelt. Noget tyder på, at vejledningen af eleverne er blevet bedre, da der en positiv udvikling i de tre frafaldsårsager, som plejer at være de væsentligste grunde til frafald: fortrudt uddannelse, personlige forhold og ikke uddannelsesparathed. Det er også områder, skolen har haft stort fokus på de seneste år og igangsat mange tiltag for at imødegå disse forhold. Godt at konstatere, at aktiviteterne nytter. Resultater for elevtrivselsmåling Der er ingen tvivl om, at elevtrivselsmålingerne og opfølgningerne på disse har rykket sig meget siden Det var også det år, hvor fokus blev flyttet fra tilfredshed til trivsel på skolen. Og det har båret frugt. Især har det sociale miljø haft en eksplosiv positiv udvikling, som blev kickstartet i 2009, formentligt som en følgevirkning af at der blev startet op med indsatser på dette område i Handlingsplanen for øget gennemførelse i Et fokus, skolen har haft gennem alle årene, og som også fortsætter fremadrettet. Men også undervisningen og underviserne har haft en næsten lige så kraftig udvikling, hvilket ikke er overraskende, eftersom det er to faktorer, der i meget høj grad er med til at skabe trivslen. Det, der ser ud til ikke at have haft en lige så gunstig udvikling, er det fysiske miljø, udstyr og materiale og planlægning og organisering. Det vil sige rammerne om uddannelsen. Den gængse opfattelse er, at så længe eleven trives er rammerne mere underordnede. Men de er ikke helt uden betydning, for de kan være grunden til en udbredt utilfredshed, som i et vist omfang har indflydelse på den daglige trivsel. 14

16 Konklusionen er, at rammerne, det vil sige det fysiske miljø, udstyr og materialer og planlægningen og organiseringen af undervisningen, bør være genstand for en indsats i den løbende opfølgning på ETU-undersøgelserne i de enkelte afdelinger. For det viser sig, at selvom der er stor utilfredshed med undervisningsmiljøets rammer, primært på uddannelserne Teknisk designer og Ejendomsserviceuddannelsen, er der ikke nævneværdig frafald på disse uddannelser. Derfor vil udbyttet af en fastholdelsesindsats over for denne elevgruppe ikke kunne øge fastholdelsen nævneværdigt. Resultater for virksomhedstilfredshedsmålinger Efter et kraftigt fald i tilfredsheden i 2010 var der i 2012 en stigning i tilfredsheden. Faldet i tilfredsheden gav skolen lejlighed til at granske erne nærmere. Denne granskning bragte flere ting med sig. Blandt andet, at datagrundlaget, skolen skulle forholde sig til, var for ringe. I bedste fald fik skolen besvarelser fra omkring 200 virksomheder (20 %). Virksomheder, der repræsenterede et bredt udsnit af skolens uddannelser, hvilket kun gjorde grundlaget, som det enkelte uddannelsesområde skulle bearbejde, endnu ringere. Desuden var undersøgelserne anonyme, så skolen havde heller ikke mulighed for at tage en dialog med virksomhederne eller følge op og handle på undersøgelsen. Derfor gennemførte skolens kommunikationsafdeling i en tidligere VTU-måling fokusgruppe-interview med en række virksomheder for at afdække det dybere lag af informationer, der gemte sig i anonymiteten. Her viste det sig, at virksomhederne gerne ville i en dialog og også gerne ville spørges til råds omkring de forhold, som berørte samarbejdet med skolen. På baggrund af disse erfaringer har skolen i samarbejde med Ennova og ESB-netværket og dets medlemmer fået udarbejdet et nyt koncept til evalueringen af virksomhederne, hvor den løbende dialog er i fokus. Konceptet bliver implementeret på skolen i Men pilottests viser allerede nu, at det nye koncept tilvejebringer det ønskede, nemlig dialog og opfølgning løbende. Og ikke nok med det, det viser også, at skolen i disse pilottests nemt opnår en svarprocent på %, hvor det tidligere har været en udfordring blot at opnå 20 % svar. Derfor forventer skolen sig meget af det nye koncept og dermed også af virksomhedernes tilfredshed med skolens samarbejde fremadrettet. Resultatet af dette skal gerne udmønte sig i en bedre vekseluddannelse for eleverne og flere praktikpladser. Konklusionen er, at skolen skal evaluere og følge op i en dialog med virksomhederne for at forbedre samarbejdet med virksomhederne og for at sikre eleverne den bedst mulige vekseluddannelse og evt. flere praktikpladser. Disse aktiviteter adresseres i indsatsen: Stærkere kobling til virksomhederne. Manglen på praktikpladser håndteres i skolens praktikcenter og blandt skolens virksomhedskonsulenter. Derfor adresseres denne del af indsatsen i indsatsen: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. 15

17 I respekt for og i forhold til de indsatser, Kvalitetspatruljen har analyseret sig frem til og UVM har gjort obligatoriske for erhvervsskolerne, og med udgangspunkt i Syddansk Erhvervsskoles overordnede analysebeskrivelser af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelse i skema 2.1, har Syddansk Erhvervsskole analyseret sig frem til følgende profiler af frafaldsgrupper (se detailanalysen i bilagssektion 1 med den komplette analyse). Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 2 EUX-elever Hvem falder fra (fx køn, alder, Både på grund- og hovedforløbet er der kun mænd på EUX, etnicitet)? som alle er under 25 år. Det er kun på grundforløbet, der har været frafald, og det største frafald sker blandt de unge på 17 år og derunder. Der er tale om et antal få elever samlet set på EUX, der falder fra. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. EUX-eleverne falder fra på grundforløbet. Strøm, styring og it, især på Boulevarden, der huser de grundforløbselever, der har data- og kommunikation (28,5 %). Samt Bygge og anlæg, der har frafaldet jævnt fordelt på de forskellige afdelinger. Det er også de uddannelser på skolen der har flest EUX-elever. Eleverne er ikke bevidste om den arbejdsindsats, der skal til for at tage en EUX. En del elever har derfor valgt at overgå til almindeligt grundforløb. En anden del af eleverne har fulgt EUX hele vejen, men har ikke bestået deres EUX-fag og har kun fået bevis på almindeligt grundforløb. Den del, der frafalder uddannelsen helt, har overvejende valgt at gå på HF, da de har fundet ud af, at det er de gymnasiale fag, de brænder for, og ikke er erhvervsuddannelsen. Nogle elever stopper på EUX efter grundforløbet, fordi de ikke kan få praktikplads som EUX er, men som almindelig EUD er. Endelig har der været elever, som vi har vejledt væk fra uddannelsen, da de har haft så svære personlige og faglige problemer, at de ikke var i stand til at tage uddannelse pt. En andel af vores elever har diagnoser, hvor socialkompetencerne er problemet. Dem har vi været gode til at fastholde, selv om det ofte har været op ad bakke. 16

18 Frafaldsgruppe nr.: 3 Stærke elever (Folkeskolens afg. Eksamen 7+) Hvem falder fra (fx køn, alder, På hovedforløbet er der så at sige ingen af de stærke elever, der etnicitet)? falder fra. Der er frafald blandt de unge under 25 år på grundforløbet. Der er tale om et antal få stærke elever samlet set, der falder fra. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Eleverne falder fra på grundforløbet. Det er især på uddannelserne (omk. 30 % frafald (uo) og karakter gns. 7+ og alder <25): Produktion og udvikling (66 % Boulevarden 36 ) Bygge og anlæg (23 % Boulevarden 36) Sundhed, omsorg og pædagogik (50 % Risingsvej) Herunder listes de primære frafaldsårsager for de enkelte uddannelser. Produktion og udvikling Årsag Antal elever Fortrudt udd. 28 Person. Forhold 11 Ikke uddannelsesparat 9 Fravær 27 Bygge og anlæg Årsag Antal elever Fortrudt udd. 101 Person. Forhold 50 Lærerforh. ophørt 11 Fravær 69 Sundhed, omsorg og pædagogik Årsag Antal elever Fortrudt udd. 67 Person. Forhold 10 Sygdom 15 Ej betået 7 Fravær 9 17

19 Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? 25+ elever på grundforløb Dobbelt så mange mænd (134) som kvinder (67) på 25 år og derover er faldet fra uden omvalg. Hvilket svarer til den kønsfordeling, der er på uddannelsen. Frafaldet skal ses i forhold til den samlede mængde elever på grundforløbet, der er 25+(815). Hvilket svarer til at hver 4. elev (m/k) der er 25+ på grundforløbet falder fra. Eleverne falder fra på grundforløbet. Det er især på uddannelserne (omk. 30 % frafald (uo) og alder 25+): Bil, fly og andre transportmidler (44 % Boulevarden 36 og 27 % Petersmindevej ) Sundhed, omsorg og pædagogik (30 % Munkebjergvej) Bygnings- og brugerservice (36 % Risingsvej) Men også uddannelserne (omk. 25 % frafald (uo)): Strøm, styring og it (33 % Risingsvej, 19 % Petersmindevej, 26 % Boulevarden, 10 % Boulevarden 36) Medieproduktion (Munkebjergvej) Mad til mennesker (Boulevarden 36) Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Herunder listes de primære frafaldsårsager for de enkelte uddannelser. Bil, fly og andre transportmidler Årsag Antal elever Fortrudt udd. 39 Person. Forhold 13 Ikke udd. parat 11 Fravær 8 Sundhed, omsorg og pædagogik Årsag Antal elever Fortrudt udd. 67 Person. Forhold 10 Sygdom 15 Ej betået 7 18

20 Fravær 9 Bygnings- og brugerservice Årsag Antal elever Fortrudt udd. 70 Person. Forhold 12 Fravær 58 Strøm, styring og it Årsag Antal elever Fortrudt udd. 112 Person. Forhold 30 Fravær 24 Niveauet for højt 7 Sygdom 7 Fravær 16 Medieproduktion Årsag Antal elever Fortrudt udd. 39 Person. Forhold 13 Fravær 39 Mad til mennesker Årsag Antal elever Fortrudt udd. 48 Person. Forhold 6 Sygdom 13 19

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole

Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole Virksomhedsplan 2014 Syddansk Erhvervsskole Præsentation Fakta om skolen Syddansk Erhvervsskole har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted. Skolen udbyder erhvervsuddannelse inden for 10 indgange. Skolen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1 Tilgang og fastholdelse Tiltrækning og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne har stor bevågenhed, også på Syddansk Erhvervsskole.

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Indhold 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt... 3 1.1 Skolens profil... 3 1.2 Elevprofiler... 4 1.3 Skolens udfordringer

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016. SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016. SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 1 2 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Skema 1:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr.: 089.60K.391 Dato Underskrift: Claus Hensing Link til handlingsplanen:

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK PROFIL FOR SKOLENS MEDARBEJDERE SYDDANSK ERHVERVSSKOLE SYDDANSK ERHVERVSSKOLE ODENSE-VEJLE INFORMATION OG VEJLEDNING LÆS MERE PÅ SDE.DK MÅL Syddansk Erhvervsskole vil være et kompetencecenter

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.

Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Exnersgade 33. 6700 Esbjerg NOTAT Dato 25. april 2016 Sagsbehandler Kenneth Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Indledning

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere