Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:"

Transkript

1 modul 2 Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven: Foranlediget af de seneste PISA undersøgelser af undervisningens resultater på forskellige færdigheds -områder i en række lande har der i det danske politiske system bredt sig en panik, der giver mindelser om det amerikanske Sputnik chok omkring Dengang var ændringen et resultat af kappestriden mellem de to daværende supermagter, men i vore dage er en dårlig ranking katastrofal set i lyset af globaliseringen. Overordnet kan man sige, at undervisningsverdenen underlægges en cost benefit analytisk tankegang, der i højere grad stammer fra markedstænkning end fra pædagogisk tænkning. Og ranglisteplaceringen bliver en politisk følsom sag i indenrigspolitikken. At markedstænkningen er kommet til at fylde så meget i den almindelige bevidsthed er et af mange tegn på den sekularisering, der er trængt igennem i det meste af den vestlige verden gennem de seneste mange årtier. Samtidig med sekulariseringen har denne del af verden udviklet sig fra industrisamfundet over i vidensamfundet, hvor det i globaliseringens tidsalder bliver stadig tydeligere, at lønniveauet gør, at utroligt mange arbejdspladser, hvortil der ikke kræves en høj grad af viden og færdigheder, bliver urentable at opretholde. Den af PISA undersøgelsen afstedkomne debat om skole i almindelighed, og frie skoler i særdeleshed, som det er udtrykt i lovforslagene L 154 (ministeriet Tørnæs) og det stort set uændrede L 105 (ministeriet Haarder), giver anledning til refleksion over, hvorvidt skolen fremover også skal betragtes som en dannelsesinstitution, eller slet og ret som en uddannelsesvirksomhed. Også regeringsgrundlagets udmeldinger om grundskolerne er i den sammenhæng interessante. Virkningshistorien af Grundtvigs tanker og Kolds praktiske gerning har i omkring 150 år præget ikke blot det danske skolevæsen, men hele vort samfund. Hovedvægten i denne synopse vil på grund af Grundtvigs omfattende teorier omkring dannelsesspørgsmålet ligge i hans arbejde, dog punktvis med inddragelse af Kresten Kolds tanker. Hvis skolen stadig betragtes som en dannelsesinstitution er spørgsmålet, om de stramninger for de frie skoler, der lægges op til i lovforslagene, har som mål at indføre en helt ny tænkning om dannelse, end de tanker, de grundtvig koldske skoler bygger på. Med andre ord; ligger der bag ministrenes forslag en dagsorden gående på at udskifte det folkelige dannelsesbegreb med det mere markedsorienterede begreb kompetence? Problemformulering: Hvordan er forholdet mellem Grundtvigs dannelsesbegreb og den aktuelle debat om stærkere fokus på det målbare i skolen? Er der ligefrem tale om et dannelsesmæssigt paradigmeskift? Metodeovervejelser: Det vil føre for vidt i denne synopse at behandle hele regeringsgrundlaget og skolelovsforslagene og debatten herom i deres totale omfang, og jeg vil derfor slå ned på udvalgte punkter, der efter min opfattelse i den valgte sammenhæng er signifikante udtryk for en holdning til problemformuleringen. Disse områder er i L 105 mål og evalueringstænkningen og i regeringsgrundlaget tænkningen om, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser hurtigere samt den tvungne prøve ved afslutningen af 9. klasse. Jeg vil gøre rede for Grundtvigs dannelsessyn i relation til hans samtid og den dannelsestradition, hans tænkning tager afsæt i. Efterfølgende vil jeg sætte Grundtvigs tænkning i relation til andre opfattelser, der i højere grad koncentrerer sig om selvdannelse i det senmoderne. I den forbindelse vil Luhmann, Habermas, Ziehe m. fl. komme i spil. Endelig vil jeg foretage en perspektivering til regeringsgrundlaget, lovforslaget L105 samt til Peter Dahler - Larsens tænkning omkring evaluering.

2 Grundtvigs dannelsesbegreb. Side 2 af 7 I sin indledning til anden udgave af Nordens Mytologi fra 1832 tager Grundtvig skarpt afstand fra den romersk italienske videnskabelighed, som han mener har spillet fallit ved den franske revolution. Hans vision er, at på ruinerne af denne videnskabelighed bør der opstå en ny, nordisk videnskabelighed i kristendommens lys, der vil give begreb om en universal historisk udvikling, kunst og vidskab, der omfatter hele menneskelivet, med alle dets kræfter, vilkår og virkninger, frigør, styrker og forlyster alt, hvad der står i pagt med enkeltmandens, folkenes og hele menneskeslægtens timelige velfærd, og må nødvendig lede til den fuldkomneste forklaring af livet, der på jorden er mulig. ( NM - UV s. 6) Grundtvig levede i en tid, der var præget af såvel rationalismen som romantikken. Trods det, at han betragtede sig selv som videnskabsmand, tog han livet igennem afstand fra noget, for os, så elementært som det kopernikanske verdensbillede, fordi det ikke passede med hans tanker om en pagt mellem Gud og mennesker. Set på baggrund af dette standpunkt er det ikke overraskende, at han også tog afstand fra rationalismen, især dens idéer om, hvordan man kan give mennesket et indholdsrigt liv blot gennem videnstilegnelse. Og en uddannelsesinstitution, der ikke omfatter åndens virkning og betydning for det enkelte menneskes dannelse, ud - danner ikke mennesker til liv. Også Kresten Kold delte denne opfattelse af, at uden åndens virke var undervisning og forsøg på at tilvejebringe en dannelse dømt til at mislykkes. I Om børneskolen skriver han, at i folkeskolen er dannelsen og beåndelsen fuldstændig ladt ude af syne, fordi den ikke er indrettet til at være beåndet med dens udenadslære og eksamener. Andetsteds i samme skrift siger han, at lykkes det blot at vække ånden.., da vil resten ligesom komme af sig selv. I overensstemmelse med det følgende pointerer også Kold vigtigheden af at få fantasien i spil, og dette gøres efter hans mening bedst ved at lade eleverne opleve de store fortællinger, der har bevist deres gyldighed ved at overleve i generationer. Grundtvigs opfattelse af hele menneskehedens udvikling fra oldtiden over middelalderen til (hans) nutid eller nytid, paralleliserer han på følgende måde: oldtid = fantasiens alder, ungdommen middelalder = følelsens alder, manddommen nutid = forstandens (fornuftens) alder; den forstand, der præger alderdommen Det er naturligvis sådan, at i alle tre tidsaldre er både fantasi, følelse og fornuft til stede, men én oplevelses og erkendeform er mere fremherskende end de andre. Han pointerer igen og igen, at alle tre komponenter er nødvendige for dannelsen. Fantasien og følelsen er vaccinen mod individualiseringen, der på den anden side er en nødvendig følge af menneskets myndiggørelse. Myndiggørelsen opstår gennem videnstilegnelse, der altså er en nødvendighed i menneskets udvikling. Kun et myndigt menneske kan være frit, og kun et myndigt, frit menneske kan være (blive) dannet. Dette er en indirekte anerkendelse af Immanuel Kants rationalistiske filosofi, der taler om, at oplysning er menneskets udgang af dets egen selvforskyldte umyndighed. Bortset fra denne indrømmelse tog Grundtvig stærkt afstand fra Kants tænkning om menneskets autonomi, idet han ikke anså denne for at anerkende skabtheden. Til gengæld adopterede han gerne Kant eleven Herders tænkning om sprogets vigtighed for mennesket som en bevidstgørende faktor. I ovennævnte anerkendelse ligger også et knæfald for den metodiske reduktionisme, der på Grundtvigs tid var stærkt fremme med synspunkter om, at den videnskabelige erkendelse er betinget af en afgrænsning af genstandsområdet, at man fokuserer på det egentlige. Grundtvig anerkender således, at man kan lære en del om det menneskelige legeme ved at dissekere lig, men han afviser, at man også derved kan lære noget om menneskelivet. Fænomenet liv kan nemlig ikke udledes af den døde krop. Den sidste sætning er en klar afstandtagen til den ontologiske reduktionisme, der kort sagt mente at kunne reducere en væsentlig del af livets fænomener til og gøre dem forklarlige ved hjælp af fysik. Det holistiske menneskesyn tager han også afstand fra, fordi dets dualistiske grundsynspunkt, at mennesket består af legeme og ånd, uvægerligt vil føre til åndens hovmod over naturen, legemet.

3 Side 3 af 7 Grundtvigs tese er i modsætning hertil trinitarisk, idet mennesket efter hans mening består af legemet, sindet eller sjælen, og ånden. Ånden er evig, mens sjælen er afhængig af tiden, fordi den udvikler sig gennem livet. Legemets betydning er vigtig for Grundtvig, fordi det er gennem sansningen af legemet, vi opnår bevidsthed og dermed selvbevidsthed, som er det, der adskiller os fra dyrene. Selvbevidsthed opnås gennem håndens erkendelse af legemet, altså af, at legemet er i stand til at sanse sig selv, begribe sig selv. Selv-bevidstheden kommer til udtryk gennem ordet, altså ud af munden, og sammenhængen mellem hånd og mund er sammenhængen mellem at gribe og begribe, mellem krop og sprog. Det talte ord er det vigtigste sprog til at begribe verden, erkende verden. Ånden, det åndelige, forstås kun gennem poesi og intuition Sindet, sjælen, forstås gennem hermeneutik og fænomenologi Legemet, forstås gennem empiri og analyse. Sindet kan betragte såvel sig selv som legemet og ånden, men må i sin forståelse af de tre dele benytte sig af ovenstående metoder. Sindet lever via kommunikation / samtale, og er i sig selv en tekst, hvis forståelse kræver fortolkning. Artiklen Om mennesket i verden er et af de skrifter, der danner grundlag for Grundtvigs dannelsestænkning, som den udfoldes i Nordens Mythologi fra I denne skelner han mellem videnskabelig lærdom og folkelig dannelse. Dannelse er i Grundtvigs forståelse beregnet på folkelivet nu og her, mens lærdommen sigter på menneskelivet i sin helhed. Den ægte lærdom omfatter dannelsen, men det modsatte er ikke tilfældet. Man kan med mere nutidige ord sige, at dannelsen er forståelsen af, hvordan man begår sig i tilværelsen, mens lærdom er viden om menneskets tilværelse. I skolen for livet skal der gøres plads til det aktuelle liv, og nysgerrighed og videbegær skal tilfredsstilles gennem fortællinger om historien, der for Grundtvig var den store erfaringskilde. Liv og død var den centrale modsætning i hele Grundtvigs tænkning om menneskets tilværelse; forholdet til Gud, til medmennesket, til sig selv. Og derfor er det også ledemotivet i Grundtvigs tænkning om dannelse. Grundtvig holder livet igennem fast i den tanke, at mennesket er skabt, at livet er en Gudgivet gave, som vi må forvalte på bedste vis ved at stræbe efter et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det jævne ikke at forstå som middelmådigt eller uden stræben, men tværtimod et liv præget af selverkendelse og handling i forlængelse heraf. En anerkendelse af livet som en gave og en stræben efter at leve netop dette liv så godt vi kan. Og for at kunne det, er det nødvendigt at vi er åbne for den lære, universalhistorien, betragtet i kristendommens lys kan give os. Og universalhistorien er hele menneskehedens eller menneskeslægtens sum af erfaringer. Dannelse, eller folkelig dannelse er, at disse erfaringer bliver gjort frugtbare indenfor folkelivet, således at menneskeslægtens udvikling kan føres til ende i overensstemmelse med de drømme, der er beskrevet i myterne. Grundtvigs dannelsestænkning bygger på romantikkens tanker i forbindelse med den græske paideia tanke der siger, at åndsdannelsen bygger på seks andre dannelsesformer, der er nødvendige forudsætninger, nemlig den legemlige dannelse, den selskabelige dannelse, den æstetiske dannelse, karakterens og viljens dannelse, hjertets dannelse og den intellektuelle dannelse. I romantikken sætter Friedrich Schiller ord på ved at sige, at først når der er skabt en forbindelse mellem formdriften (tanken) og sansedriften (følelsen) i det, han kalder legedriften (den følende fornuft), først da er mennesket egentlig til og helt. Først da kan mennesket opnå dannelse og blive en del af en sjælelig adel. Grundtvigs tænkning om vekselvirkningen er inspireret af Wilhelm von Humboldt, der siger at dannelsen kun kan realiseres i samspil med verden i den mest almene, livligste og frieste vekselvirkning. Humboldt pointerer, at dannelsesprocessen ikke sigter mod nyttevirkningen nu og her, men at den uvilkårligt vil komme, hvis den sande dannelse er til stede.

4 modul 2 Side 4 af 7 Perspektivering og sammenfatning: CIVILSAMFUNDET Folkelig dannelse Dydsetik Medborgeren Folkehøjskoler Det partikulære STAT Almendannelse Pligtetik Statsborgeren VUC Det universelle Det kulturelle Det civilisatoriske INDIVID MARKED Selvdannelse Kompetence Selvbegrænsningsetik Retsmoral Brugeren Forbrugeren Daghøjskolen AMU Første felt er f.eks. Grundtvig, den folkelige dannelse. Andet felt er den moderne optik med Habermas, Kant, oplysningen. I tredje felt må begrebet dannelse erstattes med kompetence, markedets krav og logik styrer. (Kompetencerådet) Fjerde felt bygger på kontingenserfaring, alt kan være anderledes, alt kan forandres. (Luhmann, Qvortrup, Ziehe) Hvor Grundtvigs dannelsessyn er normativt og byggende på en deocentrisk samfundsforståelse, er der i takt med samfundsudviklingens bevægelse over det antropocentriske til det polycentriske samfund opstået nye dannelsesteorier som vist i ovenstående skema. Disse teorier bygger på forskellige oplysningsidealer, fordi det normative tillægges forskellig vægt eller er ikke eksisterende, eller uforklarligt. I regeringsgrundlaget er hovedsigtet, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser på kortere tid, samt at der skal sættes fokus på fagligheden især i fagene dansk, matematik og naturfag. Dette skal ske gennem stærkere specialisering af lærernes uddannelse og et mål om, at lærere kun underviser i deres liniefag. Endvidere er det et mål at afskaffe enhedslæreren. Der skal endvidere laves en national handlingsplan for læsning, naturfag og matematik, og historieundervisningen skal opprioriteres med en ekstra undervisningstime i 4. og 5. klasse. Danskundervisningen opprioriteres med en ekstra time i klasse. Undervisningspligten skal udvides fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk, og alle elever skal prøves ved afslutningen af 9. klasse i fagene dansk, matematik., engelsk., fysik/kemi, biologi og geografi. Endelig skal 10 klasse målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelserne. Skolelederne skal endvidere forpligtes på at tage en lederuddannelse sådan at de kan fremstå som stærke og synlige ledere. I lovforslaget L105 forpligtes de frie skoler på: at fastsætte slutmål og delmål for fagene og ellers at bruge folkeskolens slut og delmål. at evaluere eleverne regelmæssigt. at evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning. at offentliggøre slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultat af evaluering og opfølgningsplan på hjemmesiden. at den eller de tilsynsførende skal have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau. at den eller de tilsynsførende behersker dansk i skrift og tale. at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for menneske rettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. I bemærkningerne til lovforslaget kan man blandt andet læse at: styrkelsen af fagligheden i folkeskolen ønskes ført over i friskolerne. der ønskes en styrkelse af tilsynet.

5 Side 5 af 7 der skal stilles større krav til tilsynet om at holde sig ajour med folkeskolens faglige niveau og med den almene, personlige dannelse, der foregår i den danske folkeskole. Fra debatten ved førstebehandlingen i folketinget har jeg udvalgt følgende udsagn: Margrethe Vestager(R):..savner muligheden for at tage ansvar for de valg, man træffer. Forslaget er statsliggørelse af måden at drive friskole på. Tina Nedergaard(V):..at forældrene uanset valg af skoleform har de nødvendige redskaber og vished for, at der er kvalitet og faglighed i undervisningen. vi i Venstre tager udgangspunkt i brugeren....et af problemerne i dag er at mange elever i friskolerne ikke benytter sig af afgangsprøverne Rune Lund(EL): Bekymrer det ikke Venstre, at man skader frisindet, den frie tanke.. og indfører statslig styring? Dannelsesbegrebet i Grundtvigsk forstand har trange kår i ovennævnte, måske bortset fra en styrkelse af historieundervisningen i 4. og 5. klasse. Men det kan også konstateres, at begrebet dannelse, så vidt det overhovedet nævnes, bevæger sig rundt i alle fire felter i Lars Henrik Schmidts model. Synspunkterne afslører desuden, at man begrebsmæssigt tilsyneladende ikke har fundet sig til rette i en fælles forståelse af, hvor vi er henne. Når bemærkningerne til L 105 taler om almen, personlig dannelse ser jeg det som et udtryk for en viden om, at vi befinder os i det senmoderne, men også en erkendelse af, at udtrykket elevens selvdannelse nok endnu ikke er politisk korrekt. Den stærke fokusering på faglighed og evaluering er i direkte modstrid med Grundtvigs tænkning, lige som indskrænkningen i skolefriheden og det bagved liggende forældreansvar, som Margrethe Vestager hentyder til. Professor i evaluering, Peter Dahler Larsen problematiserer i interviewet i Folkeskolen den grundtvig - koldske virkningshistorie i det danske skolevæsen ved en række eksempler, der fremhæver læreren og lederen som fællesskabets repræsentanter frem for at være repræsentanter for en vidensinstitution, altså professionelle undervisere. Han mener, at det er denne tradition, der gør det så problematisk for det danske skolevæsen at forholde sig til tidens stærke krav om evaluering, fordi prioriteten i de sidste 150 år har ligget et andet sted end på at evaluere ved hjælp af data. På grund af Grundtvigs virkningshistorie landede den danske skole i en tradition baseret på oplysning af hjertet, folkeligt fællesskab, sangene, sproget og historien, men ikke med fokus på rationalisme, empiri, data, teori og almene love. Og eftersom det er disse kvalifikationer (kompetencer??) og færdigheder, der er fremherskende i skolesystemerne i de øvrige lande i PISA, er det også med dette udgangspunkt testene konstrueres. Og, siger Dahler-Larsen, det er også disse kvalifikationer, der efterspørges og giver status. Samfundet har ikke brug for flere oplyste bønder, og mine børn har ikke brug for, at det, de lærer, skal gennem et særligt dansk filter. Det sidste citat er for mig en fraskrivning af hele Grundtvigs dannelsestænkning og et tegn på det dannelsesmæssige paradigmeskift, der blev spurgt til i problemformuleringen. Man kan så spørge, om de frie skolers fokusering på den folkelige dannelse i virkeligheden er en anakronisme, der for længst er overhalet af samfundsudviklingen, og hvis det er tilfældet, hvad skal der så sættes i stedet? Man kan også spørge, om Peter Dahler-Larsen virkelig mener denne totale overgivelse til kompetencetænkningen i skolen, og endelig kan man spørge, hvorfra de eksistentielle spørgsmål, som også børn stiller, skal kunne få svar, når far og mor har travlt med karrieren og lærerne fokuserer på, hvordan de opnår den højeste score i den næste PISA test? Peter Astorp

6 Side 6 af 7 Anvendt litteratur: Grundtvigs syn på folkelig dannelse dets muligheder før og nu. (K. E. Bugge i Almen dannelse, folkelig dannelse og folkelig livsoplysning, Red. af Lillian Zøllner, Kroghs Forlag A/S. ISBN ) En orm en gud. Om mennesket i verden. Redigeret af Ove Korsgaard. s og (Om Mennesket i Verden, N. F. S. Grundtvig) Odense Universitetsforlag ISBN Statsmæssig Oplysning et udkast om samfund og skole. N. F. S. Grundtvig. Selskabet for Dansk Skolehistorie, Arnold Busck ISBN Heraf især s Den levende vekselvirkning. Ole Pedersen. KvaN ISBN Grundtvig. Kaj Thaning. Dansk Friskoleforening ISBN Om børneskolen. Christen Kold. Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen. Friskolebladet/Dansk Friskoleforening 2. udgave, 9. oplag ISBN Videnskabsteori. Bo Jacobsen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren, Mikkel Bo Madsen. 2. udgave, 2. oplag. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen s ISBN Grundtvig. Danmark til lykke. 2. udgave, 1. oplag Høst og Søn. ISBN Nordens Mythologi. N. F. S. Grundtvig. Fotografisk optryk af 3. udgave fra Forord af Poul Engberg. s Samlerens Forlag ISBN Pædagogiske grundfortællinger. Redigeret af Hans Skadkær Pedersen og Niels Reinsholm Heraf s , , , udgave, KvaN. ISBN Poetisk demokrati. Redigeret af Ove Korsgaard i samarbejde med Uffe Jonas. s G. E. C. Gads Forlag ISBN Den sokratiske dialoggruppe. Finn Thorbjørn Hansen. s udgave, 1. oplag. Gyldendal ISBN

7 Side 7 af 7 Dannelse og refleksivitet. Interview med Thomas Ziehe i Asterisk nr. 10, 2003 ved Steen Nepper Larsen. Den grundtvigske tradition er skadelig for skolen. Interview med Peter Dahler-Larsen i Folkeskolen, 2. februar 2005, ved Tonny Hansen og Thorkild Thejsen. Den syvende evalueringsanvendelse. Peter Dahler-Larsen i Vi lærer for livet hele livet, s , redigeret af Per Fibæk Laursen. Danmarks Lærerforening 1999 Kim Arne Pedersen kompendium udleveret på modulet.

Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering.

Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering. 1. Indledning. Et gennemgående tema i mit forløb på den pædagogiske diplomuddannelse har været den grundtvig koldske skoletænkning og dens relevans i vor tid. Denne interesse udspringer naturligt af mit

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Studieredegørelse PÆDAGOGIK. Aalborg Seminarium 25.8 Jimmie Winther

Studieredegørelse PÆDAGOGIK. Aalborg Seminarium 25.8 Jimmie Winther Studieredegørelse PÆDAGOGIK Aalborg Seminarium 25.8 Obligatorisk litteratur: 16.08 Introduktion til faget og drøftelse af Per Fibæk Laursens foredrag Vi bliver stadig bedre Tema: Skole og lærerarbejde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Skoleåret 2010/2011. Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen. Vestervangen 35. 5792 Årslev. Skoleleder: Tine G. Simonsen. Bestyrelsesformand:

Skoleåret 2010/2011. Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen. Vestervangen 35. 5792 Årslev. Skoleleder: Tine G. Simonsen. Bestyrelsesformand: Skoleåret 2010/2011 Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen Vestervangen 35 5792 Årslev Skoleleder: Tine G. Simonsen Bestyrelsesformand: Tue Lundkvist Lovgrundlag Grundlaget for denne erklæring er: LBK nr.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Hermed overlader jeg bestyrelsens beretning til generalforsamlingens behandling.

Hermed overlader jeg bestyrelsens beretning til generalforsamlingens behandling. Beretning 2007 Der er to ting, der især vil være i fokus i beretningen for 2007. Det ene er byggeriet og de nye værksteder, og det andet er eksamensfri skole og obligatoriske prøver. Ved generalforsamlingen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere