Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:

Transkript

1 modul 2 Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven: Foranlediget af de seneste PISA undersøgelser af undervisningens resultater på forskellige færdigheds -områder i en række lande har der i det danske politiske system bredt sig en panik, der giver mindelser om det amerikanske Sputnik chok omkring Dengang var ændringen et resultat af kappestriden mellem de to daværende supermagter, men i vore dage er en dårlig ranking katastrofal set i lyset af globaliseringen. Overordnet kan man sige, at undervisningsverdenen underlægges en cost benefit analytisk tankegang, der i højere grad stammer fra markedstænkning end fra pædagogisk tænkning. Og ranglisteplaceringen bliver en politisk følsom sag i indenrigspolitikken. At markedstænkningen er kommet til at fylde så meget i den almindelige bevidsthed er et af mange tegn på den sekularisering, der er trængt igennem i det meste af den vestlige verden gennem de seneste mange årtier. Samtidig med sekulariseringen har denne del af verden udviklet sig fra industrisamfundet over i vidensamfundet, hvor det i globaliseringens tidsalder bliver stadig tydeligere, at lønniveauet gør, at utroligt mange arbejdspladser, hvortil der ikke kræves en høj grad af viden og færdigheder, bliver urentable at opretholde. Den af PISA undersøgelsen afstedkomne debat om skole i almindelighed, og frie skoler i særdeleshed, som det er udtrykt i lovforslagene L 154 (ministeriet Tørnæs) og det stort set uændrede L 105 (ministeriet Haarder), giver anledning til refleksion over, hvorvidt skolen fremover også skal betragtes som en dannelsesinstitution, eller slet og ret som en uddannelsesvirksomhed. Også regeringsgrundlagets udmeldinger om grundskolerne er i den sammenhæng interessante. Virkningshistorien af Grundtvigs tanker og Kolds praktiske gerning har i omkring 150 år præget ikke blot det danske skolevæsen, men hele vort samfund. Hovedvægten i denne synopse vil på grund af Grundtvigs omfattende teorier omkring dannelsesspørgsmålet ligge i hans arbejde, dog punktvis med inddragelse af Kresten Kolds tanker. Hvis skolen stadig betragtes som en dannelsesinstitution er spørgsmålet, om de stramninger for de frie skoler, der lægges op til i lovforslagene, har som mål at indføre en helt ny tænkning om dannelse, end de tanker, de grundtvig koldske skoler bygger på. Med andre ord; ligger der bag ministrenes forslag en dagsorden gående på at udskifte det folkelige dannelsesbegreb med det mere markedsorienterede begreb kompetence? Problemformulering: Hvordan er forholdet mellem Grundtvigs dannelsesbegreb og den aktuelle debat om stærkere fokus på det målbare i skolen? Er der ligefrem tale om et dannelsesmæssigt paradigmeskift? Metodeovervejelser: Det vil føre for vidt i denne synopse at behandle hele regeringsgrundlaget og skolelovsforslagene og debatten herom i deres totale omfang, og jeg vil derfor slå ned på udvalgte punkter, der efter min opfattelse i den valgte sammenhæng er signifikante udtryk for en holdning til problemformuleringen. Disse områder er i L 105 mål og evalueringstænkningen og i regeringsgrundlaget tænkningen om, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser hurtigere samt den tvungne prøve ved afslutningen af 9. klasse. Jeg vil gøre rede for Grundtvigs dannelsessyn i relation til hans samtid og den dannelsestradition, hans tænkning tager afsæt i. Efterfølgende vil jeg sætte Grundtvigs tænkning i relation til andre opfattelser, der i højere grad koncentrerer sig om selvdannelse i det senmoderne. I den forbindelse vil Luhmann, Habermas, Ziehe m. fl. komme i spil. Endelig vil jeg foretage en perspektivering til regeringsgrundlaget, lovforslaget L105 samt til Peter Dahler - Larsens tænkning omkring evaluering.

2 Grundtvigs dannelsesbegreb. Side 2 af 7 I sin indledning til anden udgave af Nordens Mytologi fra 1832 tager Grundtvig skarpt afstand fra den romersk italienske videnskabelighed, som han mener har spillet fallit ved den franske revolution. Hans vision er, at på ruinerne af denne videnskabelighed bør der opstå en ny, nordisk videnskabelighed i kristendommens lys, der vil give begreb om en universal historisk udvikling, kunst og vidskab, der omfatter hele menneskelivet, med alle dets kræfter, vilkår og virkninger, frigør, styrker og forlyster alt, hvad der står i pagt med enkeltmandens, folkenes og hele menneskeslægtens timelige velfærd, og må nødvendig lede til den fuldkomneste forklaring af livet, der på jorden er mulig. ( NM - UV s. 6) Grundtvig levede i en tid, der var præget af såvel rationalismen som romantikken. Trods det, at han betragtede sig selv som videnskabsmand, tog han livet igennem afstand fra noget, for os, så elementært som det kopernikanske verdensbillede, fordi det ikke passede med hans tanker om en pagt mellem Gud og mennesker. Set på baggrund af dette standpunkt er det ikke overraskende, at han også tog afstand fra rationalismen, især dens idéer om, hvordan man kan give mennesket et indholdsrigt liv blot gennem videnstilegnelse. Og en uddannelsesinstitution, der ikke omfatter åndens virkning og betydning for det enkelte menneskes dannelse, ud - danner ikke mennesker til liv. Også Kresten Kold delte denne opfattelse af, at uden åndens virke var undervisning og forsøg på at tilvejebringe en dannelse dømt til at mislykkes. I Om børneskolen skriver han, at i folkeskolen er dannelsen og beåndelsen fuldstændig ladt ude af syne, fordi den ikke er indrettet til at være beåndet med dens udenadslære og eksamener. Andetsteds i samme skrift siger han, at lykkes det blot at vække ånden.., da vil resten ligesom komme af sig selv. I overensstemmelse med det følgende pointerer også Kold vigtigheden af at få fantasien i spil, og dette gøres efter hans mening bedst ved at lade eleverne opleve de store fortællinger, der har bevist deres gyldighed ved at overleve i generationer. Grundtvigs opfattelse af hele menneskehedens udvikling fra oldtiden over middelalderen til (hans) nutid eller nytid, paralleliserer han på følgende måde: oldtid = fantasiens alder, ungdommen middelalder = følelsens alder, manddommen nutid = forstandens (fornuftens) alder; den forstand, der præger alderdommen Det er naturligvis sådan, at i alle tre tidsaldre er både fantasi, følelse og fornuft til stede, men én oplevelses og erkendeform er mere fremherskende end de andre. Han pointerer igen og igen, at alle tre komponenter er nødvendige for dannelsen. Fantasien og følelsen er vaccinen mod individualiseringen, der på den anden side er en nødvendig følge af menneskets myndiggørelse. Myndiggørelsen opstår gennem videnstilegnelse, der altså er en nødvendighed i menneskets udvikling. Kun et myndigt menneske kan være frit, og kun et myndigt, frit menneske kan være (blive) dannet. Dette er en indirekte anerkendelse af Immanuel Kants rationalistiske filosofi, der taler om, at oplysning er menneskets udgang af dets egen selvforskyldte umyndighed. Bortset fra denne indrømmelse tog Grundtvig stærkt afstand fra Kants tænkning om menneskets autonomi, idet han ikke anså denne for at anerkende skabtheden. Til gengæld adopterede han gerne Kant eleven Herders tænkning om sprogets vigtighed for mennesket som en bevidstgørende faktor. I ovennævnte anerkendelse ligger også et knæfald for den metodiske reduktionisme, der på Grundtvigs tid var stærkt fremme med synspunkter om, at den videnskabelige erkendelse er betinget af en afgrænsning af genstandsområdet, at man fokuserer på det egentlige. Grundtvig anerkender således, at man kan lære en del om det menneskelige legeme ved at dissekere lig, men han afviser, at man også derved kan lære noget om menneskelivet. Fænomenet liv kan nemlig ikke udledes af den døde krop. Den sidste sætning er en klar afstandtagen til den ontologiske reduktionisme, der kort sagt mente at kunne reducere en væsentlig del af livets fænomener til og gøre dem forklarlige ved hjælp af fysik. Det holistiske menneskesyn tager han også afstand fra, fordi dets dualistiske grundsynspunkt, at mennesket består af legeme og ånd, uvægerligt vil føre til åndens hovmod over naturen, legemet.

3 Side 3 af 7 Grundtvigs tese er i modsætning hertil trinitarisk, idet mennesket efter hans mening består af legemet, sindet eller sjælen, og ånden. Ånden er evig, mens sjælen er afhængig af tiden, fordi den udvikler sig gennem livet. Legemets betydning er vigtig for Grundtvig, fordi det er gennem sansningen af legemet, vi opnår bevidsthed og dermed selvbevidsthed, som er det, der adskiller os fra dyrene. Selvbevidsthed opnås gennem håndens erkendelse af legemet, altså af, at legemet er i stand til at sanse sig selv, begribe sig selv. Selv-bevidstheden kommer til udtryk gennem ordet, altså ud af munden, og sammenhængen mellem hånd og mund er sammenhængen mellem at gribe og begribe, mellem krop og sprog. Det talte ord er det vigtigste sprog til at begribe verden, erkende verden. Ånden, det åndelige, forstås kun gennem poesi og intuition Sindet, sjælen, forstås gennem hermeneutik og fænomenologi Legemet, forstås gennem empiri og analyse. Sindet kan betragte såvel sig selv som legemet og ånden, men må i sin forståelse af de tre dele benytte sig af ovenstående metoder. Sindet lever via kommunikation / samtale, og er i sig selv en tekst, hvis forståelse kræver fortolkning. Artiklen Om mennesket i verden er et af de skrifter, der danner grundlag for Grundtvigs dannelsestænkning, som den udfoldes i Nordens Mythologi fra I denne skelner han mellem videnskabelig lærdom og folkelig dannelse. Dannelse er i Grundtvigs forståelse beregnet på folkelivet nu og her, mens lærdommen sigter på menneskelivet i sin helhed. Den ægte lærdom omfatter dannelsen, men det modsatte er ikke tilfældet. Man kan med mere nutidige ord sige, at dannelsen er forståelsen af, hvordan man begår sig i tilværelsen, mens lærdom er viden om menneskets tilværelse. I skolen for livet skal der gøres plads til det aktuelle liv, og nysgerrighed og videbegær skal tilfredsstilles gennem fortællinger om historien, der for Grundtvig var den store erfaringskilde. Liv og død var den centrale modsætning i hele Grundtvigs tænkning om menneskets tilværelse; forholdet til Gud, til medmennesket, til sig selv. Og derfor er det også ledemotivet i Grundtvigs tænkning om dannelse. Grundtvig holder livet igennem fast i den tanke, at mennesket er skabt, at livet er en Gudgivet gave, som vi må forvalte på bedste vis ved at stræbe efter et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det jævne ikke at forstå som middelmådigt eller uden stræben, men tværtimod et liv præget af selverkendelse og handling i forlængelse heraf. En anerkendelse af livet som en gave og en stræben efter at leve netop dette liv så godt vi kan. Og for at kunne det, er det nødvendigt at vi er åbne for den lære, universalhistorien, betragtet i kristendommens lys kan give os. Og universalhistorien er hele menneskehedens eller menneskeslægtens sum af erfaringer. Dannelse, eller folkelig dannelse er, at disse erfaringer bliver gjort frugtbare indenfor folkelivet, således at menneskeslægtens udvikling kan føres til ende i overensstemmelse med de drømme, der er beskrevet i myterne. Grundtvigs dannelsestænkning bygger på romantikkens tanker i forbindelse med den græske paideia tanke der siger, at åndsdannelsen bygger på seks andre dannelsesformer, der er nødvendige forudsætninger, nemlig den legemlige dannelse, den selskabelige dannelse, den æstetiske dannelse, karakterens og viljens dannelse, hjertets dannelse og den intellektuelle dannelse. I romantikken sætter Friedrich Schiller ord på ved at sige, at først når der er skabt en forbindelse mellem formdriften (tanken) og sansedriften (følelsen) i det, han kalder legedriften (den følende fornuft), først da er mennesket egentlig til og helt. Først da kan mennesket opnå dannelse og blive en del af en sjælelig adel. Grundtvigs tænkning om vekselvirkningen er inspireret af Wilhelm von Humboldt, der siger at dannelsen kun kan realiseres i samspil med verden i den mest almene, livligste og frieste vekselvirkning. Humboldt pointerer, at dannelsesprocessen ikke sigter mod nyttevirkningen nu og her, men at den uvilkårligt vil komme, hvis den sande dannelse er til stede.

4 modul 2 Side 4 af 7 Perspektivering og sammenfatning: CIVILSAMFUNDET Folkelig dannelse Dydsetik Medborgeren Folkehøjskoler Det partikulære STAT Almendannelse Pligtetik Statsborgeren VUC Det universelle Det kulturelle Det civilisatoriske INDIVID MARKED Selvdannelse Kompetence Selvbegrænsningsetik Retsmoral Brugeren Forbrugeren Daghøjskolen AMU Første felt er f.eks. Grundtvig, den folkelige dannelse. Andet felt er den moderne optik med Habermas, Kant, oplysningen. I tredje felt må begrebet dannelse erstattes med kompetence, markedets krav og logik styrer. (Kompetencerådet) Fjerde felt bygger på kontingenserfaring, alt kan være anderledes, alt kan forandres. (Luhmann, Qvortrup, Ziehe) Hvor Grundtvigs dannelsessyn er normativt og byggende på en deocentrisk samfundsforståelse, er der i takt med samfundsudviklingens bevægelse over det antropocentriske til det polycentriske samfund opstået nye dannelsesteorier som vist i ovenstående skema. Disse teorier bygger på forskellige oplysningsidealer, fordi det normative tillægges forskellig vægt eller er ikke eksisterende, eller uforklarligt. I regeringsgrundlaget er hovedsigtet, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser på kortere tid, samt at der skal sættes fokus på fagligheden især i fagene dansk, matematik og naturfag. Dette skal ske gennem stærkere specialisering af lærernes uddannelse og et mål om, at lærere kun underviser i deres liniefag. Endvidere er det et mål at afskaffe enhedslæreren. Der skal endvidere laves en national handlingsplan for læsning, naturfag og matematik, og historieundervisningen skal opprioriteres med en ekstra undervisningstime i 4. og 5. klasse. Danskundervisningen opprioriteres med en ekstra time i klasse. Undervisningspligten skal udvides fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk, og alle elever skal prøves ved afslutningen af 9. klasse i fagene dansk, matematik., engelsk., fysik/kemi, biologi og geografi. Endelig skal 10 klasse målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelserne. Skolelederne skal endvidere forpligtes på at tage en lederuddannelse sådan at de kan fremstå som stærke og synlige ledere. I lovforslaget L105 forpligtes de frie skoler på: at fastsætte slutmål og delmål for fagene og ellers at bruge folkeskolens slut og delmål. at evaluere eleverne regelmæssigt. at evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning. at offentliggøre slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultat af evaluering og opfølgningsplan på hjemmesiden. at den eller de tilsynsførende skal have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau. at den eller de tilsynsførende behersker dansk i skrift og tale. at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for menneske rettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. I bemærkningerne til lovforslaget kan man blandt andet læse at: styrkelsen af fagligheden i folkeskolen ønskes ført over i friskolerne. der ønskes en styrkelse af tilsynet.

5 Side 5 af 7 der skal stilles større krav til tilsynet om at holde sig ajour med folkeskolens faglige niveau og med den almene, personlige dannelse, der foregår i den danske folkeskole. Fra debatten ved førstebehandlingen i folketinget har jeg udvalgt følgende udsagn: Margrethe Vestager(R):..savner muligheden for at tage ansvar for de valg, man træffer. Forslaget er statsliggørelse af måden at drive friskole på. Tina Nedergaard(V):..at forældrene uanset valg af skoleform har de nødvendige redskaber og vished for, at der er kvalitet og faglighed i undervisningen. vi i Venstre tager udgangspunkt i brugeren....et af problemerne i dag er at mange elever i friskolerne ikke benytter sig af afgangsprøverne Rune Lund(EL): Bekymrer det ikke Venstre, at man skader frisindet, den frie tanke.. og indfører statslig styring? Dannelsesbegrebet i Grundtvigsk forstand har trange kår i ovennævnte, måske bortset fra en styrkelse af historieundervisningen i 4. og 5. klasse. Men det kan også konstateres, at begrebet dannelse, så vidt det overhovedet nævnes, bevæger sig rundt i alle fire felter i Lars Henrik Schmidts model. Synspunkterne afslører desuden, at man begrebsmæssigt tilsyneladende ikke har fundet sig til rette i en fælles forståelse af, hvor vi er henne. Når bemærkningerne til L 105 taler om almen, personlig dannelse ser jeg det som et udtryk for en viden om, at vi befinder os i det senmoderne, men også en erkendelse af, at udtrykket elevens selvdannelse nok endnu ikke er politisk korrekt. Den stærke fokusering på faglighed og evaluering er i direkte modstrid med Grundtvigs tænkning, lige som indskrænkningen i skolefriheden og det bagved liggende forældreansvar, som Margrethe Vestager hentyder til. Professor i evaluering, Peter Dahler Larsen problematiserer i interviewet i Folkeskolen den grundtvig - koldske virkningshistorie i det danske skolevæsen ved en række eksempler, der fremhæver læreren og lederen som fællesskabets repræsentanter frem for at være repræsentanter for en vidensinstitution, altså professionelle undervisere. Han mener, at det er denne tradition, der gør det så problematisk for det danske skolevæsen at forholde sig til tidens stærke krav om evaluering, fordi prioriteten i de sidste 150 år har ligget et andet sted end på at evaluere ved hjælp af data. På grund af Grundtvigs virkningshistorie landede den danske skole i en tradition baseret på oplysning af hjertet, folkeligt fællesskab, sangene, sproget og historien, men ikke med fokus på rationalisme, empiri, data, teori og almene love. Og eftersom det er disse kvalifikationer (kompetencer??) og færdigheder, der er fremherskende i skolesystemerne i de øvrige lande i PISA, er det også med dette udgangspunkt testene konstrueres. Og, siger Dahler-Larsen, det er også disse kvalifikationer, der efterspørges og giver status. Samfundet har ikke brug for flere oplyste bønder, og mine børn har ikke brug for, at det, de lærer, skal gennem et særligt dansk filter. Det sidste citat er for mig en fraskrivning af hele Grundtvigs dannelsestænkning og et tegn på det dannelsesmæssige paradigmeskift, der blev spurgt til i problemformuleringen. Man kan så spørge, om de frie skolers fokusering på den folkelige dannelse i virkeligheden er en anakronisme, der for længst er overhalet af samfundsudviklingen, og hvis det er tilfældet, hvad skal der så sættes i stedet? Man kan også spørge, om Peter Dahler-Larsen virkelig mener denne totale overgivelse til kompetencetænkningen i skolen, og endelig kan man spørge, hvorfra de eksistentielle spørgsmål, som også børn stiller, skal kunne få svar, når far og mor har travlt med karrieren og lærerne fokuserer på, hvordan de opnår den højeste score i den næste PISA test? Peter Astorp

6 Side 6 af 7 Anvendt litteratur: Grundtvigs syn på folkelig dannelse dets muligheder før og nu. (K. E. Bugge i Almen dannelse, folkelig dannelse og folkelig livsoplysning, Red. af Lillian Zøllner, Kroghs Forlag A/S. ISBN ) En orm en gud. Om mennesket i verden. Redigeret af Ove Korsgaard. s og (Om Mennesket i Verden, N. F. S. Grundtvig) Odense Universitetsforlag ISBN Statsmæssig Oplysning et udkast om samfund og skole. N. F. S. Grundtvig. Selskabet for Dansk Skolehistorie, Arnold Busck ISBN Heraf især s Den levende vekselvirkning. Ole Pedersen. KvaN ISBN Grundtvig. Kaj Thaning. Dansk Friskoleforening ISBN Om børneskolen. Christen Kold. Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen. Friskolebladet/Dansk Friskoleforening 2. udgave, 9. oplag ISBN Videnskabsteori. Bo Jacobsen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren, Mikkel Bo Madsen. 2. udgave, 2. oplag. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen s ISBN Grundtvig. Danmark til lykke. 2. udgave, 1. oplag Høst og Søn. ISBN Nordens Mythologi. N. F. S. Grundtvig. Fotografisk optryk af 3. udgave fra Forord af Poul Engberg. s Samlerens Forlag ISBN Pædagogiske grundfortællinger. Redigeret af Hans Skadkær Pedersen og Niels Reinsholm Heraf s , , , udgave, KvaN. ISBN Poetisk demokrati. Redigeret af Ove Korsgaard i samarbejde med Uffe Jonas. s G. E. C. Gads Forlag ISBN Den sokratiske dialoggruppe. Finn Thorbjørn Hansen. s udgave, 1. oplag. Gyldendal ISBN

7 Side 7 af 7 Dannelse og refleksivitet. Interview med Thomas Ziehe i Asterisk nr. 10, 2003 ved Steen Nepper Larsen. Den grundtvigske tradition er skadelig for skolen. Interview med Peter Dahler-Larsen i Folkeskolen, 2. februar 2005, ved Tonny Hansen og Thorkild Thejsen. Den syvende evalueringsanvendelse. Peter Dahler-Larsen i Vi lærer for livet hele livet, s , redigeret af Per Fibæk Laursen. Danmarks Lærerforening 1999 Kim Arne Pedersen kompendium udleveret på modulet.