Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:"

Transkript

1 modul 2 Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven: Foranlediget af de seneste PISA undersøgelser af undervisningens resultater på forskellige færdigheds -områder i en række lande har der i det danske politiske system bredt sig en panik, der giver mindelser om det amerikanske Sputnik chok omkring Dengang var ændringen et resultat af kappestriden mellem de to daværende supermagter, men i vore dage er en dårlig ranking katastrofal set i lyset af globaliseringen. Overordnet kan man sige, at undervisningsverdenen underlægges en cost benefit analytisk tankegang, der i højere grad stammer fra markedstænkning end fra pædagogisk tænkning. Og ranglisteplaceringen bliver en politisk følsom sag i indenrigspolitikken. At markedstænkningen er kommet til at fylde så meget i den almindelige bevidsthed er et af mange tegn på den sekularisering, der er trængt igennem i det meste af den vestlige verden gennem de seneste mange årtier. Samtidig med sekulariseringen har denne del af verden udviklet sig fra industrisamfundet over i vidensamfundet, hvor det i globaliseringens tidsalder bliver stadig tydeligere, at lønniveauet gør, at utroligt mange arbejdspladser, hvortil der ikke kræves en høj grad af viden og færdigheder, bliver urentable at opretholde. Den af PISA undersøgelsen afstedkomne debat om skole i almindelighed, og frie skoler i særdeleshed, som det er udtrykt i lovforslagene L 154 (ministeriet Tørnæs) og det stort set uændrede L 105 (ministeriet Haarder), giver anledning til refleksion over, hvorvidt skolen fremover også skal betragtes som en dannelsesinstitution, eller slet og ret som en uddannelsesvirksomhed. Også regeringsgrundlagets udmeldinger om grundskolerne er i den sammenhæng interessante. Virkningshistorien af Grundtvigs tanker og Kolds praktiske gerning har i omkring 150 år præget ikke blot det danske skolevæsen, men hele vort samfund. Hovedvægten i denne synopse vil på grund af Grundtvigs omfattende teorier omkring dannelsesspørgsmålet ligge i hans arbejde, dog punktvis med inddragelse af Kresten Kolds tanker. Hvis skolen stadig betragtes som en dannelsesinstitution er spørgsmålet, om de stramninger for de frie skoler, der lægges op til i lovforslagene, har som mål at indføre en helt ny tænkning om dannelse, end de tanker, de grundtvig koldske skoler bygger på. Med andre ord; ligger der bag ministrenes forslag en dagsorden gående på at udskifte det folkelige dannelsesbegreb med det mere markedsorienterede begreb kompetence? Problemformulering: Hvordan er forholdet mellem Grundtvigs dannelsesbegreb og den aktuelle debat om stærkere fokus på det målbare i skolen? Er der ligefrem tale om et dannelsesmæssigt paradigmeskift? Metodeovervejelser: Det vil føre for vidt i denne synopse at behandle hele regeringsgrundlaget og skolelovsforslagene og debatten herom i deres totale omfang, og jeg vil derfor slå ned på udvalgte punkter, der efter min opfattelse i den valgte sammenhæng er signifikante udtryk for en holdning til problemformuleringen. Disse områder er i L 105 mål og evalueringstænkningen og i regeringsgrundlaget tænkningen om, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser hurtigere samt den tvungne prøve ved afslutningen af 9. klasse. Jeg vil gøre rede for Grundtvigs dannelsessyn i relation til hans samtid og den dannelsestradition, hans tænkning tager afsæt i. Efterfølgende vil jeg sætte Grundtvigs tænkning i relation til andre opfattelser, der i højere grad koncentrerer sig om selvdannelse i det senmoderne. I den forbindelse vil Luhmann, Habermas, Ziehe m. fl. komme i spil. Endelig vil jeg foretage en perspektivering til regeringsgrundlaget, lovforslaget L105 samt til Peter Dahler - Larsens tænkning omkring evaluering.

2 Grundtvigs dannelsesbegreb. Side 2 af 7 I sin indledning til anden udgave af Nordens Mytologi fra 1832 tager Grundtvig skarpt afstand fra den romersk italienske videnskabelighed, som han mener har spillet fallit ved den franske revolution. Hans vision er, at på ruinerne af denne videnskabelighed bør der opstå en ny, nordisk videnskabelighed i kristendommens lys, der vil give begreb om en universal historisk udvikling, kunst og vidskab, der omfatter hele menneskelivet, med alle dets kræfter, vilkår og virkninger, frigør, styrker og forlyster alt, hvad der står i pagt med enkeltmandens, folkenes og hele menneskeslægtens timelige velfærd, og må nødvendig lede til den fuldkomneste forklaring af livet, der på jorden er mulig. ( NM - UV s. 6) Grundtvig levede i en tid, der var præget af såvel rationalismen som romantikken. Trods det, at han betragtede sig selv som videnskabsmand, tog han livet igennem afstand fra noget, for os, så elementært som det kopernikanske verdensbillede, fordi det ikke passede med hans tanker om en pagt mellem Gud og mennesker. Set på baggrund af dette standpunkt er det ikke overraskende, at han også tog afstand fra rationalismen, især dens idéer om, hvordan man kan give mennesket et indholdsrigt liv blot gennem videnstilegnelse. Og en uddannelsesinstitution, der ikke omfatter åndens virkning og betydning for det enkelte menneskes dannelse, ud - danner ikke mennesker til liv. Også Kresten Kold delte denne opfattelse af, at uden åndens virke var undervisning og forsøg på at tilvejebringe en dannelse dømt til at mislykkes. I Om børneskolen skriver han, at i folkeskolen er dannelsen og beåndelsen fuldstændig ladt ude af syne, fordi den ikke er indrettet til at være beåndet med dens udenadslære og eksamener. Andetsteds i samme skrift siger han, at lykkes det blot at vække ånden.., da vil resten ligesom komme af sig selv. I overensstemmelse med det følgende pointerer også Kold vigtigheden af at få fantasien i spil, og dette gøres efter hans mening bedst ved at lade eleverne opleve de store fortællinger, der har bevist deres gyldighed ved at overleve i generationer. Grundtvigs opfattelse af hele menneskehedens udvikling fra oldtiden over middelalderen til (hans) nutid eller nytid, paralleliserer han på følgende måde: oldtid = fantasiens alder, ungdommen middelalder = følelsens alder, manddommen nutid = forstandens (fornuftens) alder; den forstand, der præger alderdommen Det er naturligvis sådan, at i alle tre tidsaldre er både fantasi, følelse og fornuft til stede, men én oplevelses og erkendeform er mere fremherskende end de andre. Han pointerer igen og igen, at alle tre komponenter er nødvendige for dannelsen. Fantasien og følelsen er vaccinen mod individualiseringen, der på den anden side er en nødvendig følge af menneskets myndiggørelse. Myndiggørelsen opstår gennem videnstilegnelse, der altså er en nødvendighed i menneskets udvikling. Kun et myndigt menneske kan være frit, og kun et myndigt, frit menneske kan være (blive) dannet. Dette er en indirekte anerkendelse af Immanuel Kants rationalistiske filosofi, der taler om, at oplysning er menneskets udgang af dets egen selvforskyldte umyndighed. Bortset fra denne indrømmelse tog Grundtvig stærkt afstand fra Kants tænkning om menneskets autonomi, idet han ikke anså denne for at anerkende skabtheden. Til gengæld adopterede han gerne Kant eleven Herders tænkning om sprogets vigtighed for mennesket som en bevidstgørende faktor. I ovennævnte anerkendelse ligger også et knæfald for den metodiske reduktionisme, der på Grundtvigs tid var stærkt fremme med synspunkter om, at den videnskabelige erkendelse er betinget af en afgrænsning af genstandsområdet, at man fokuserer på det egentlige. Grundtvig anerkender således, at man kan lære en del om det menneskelige legeme ved at dissekere lig, men han afviser, at man også derved kan lære noget om menneskelivet. Fænomenet liv kan nemlig ikke udledes af den døde krop. Den sidste sætning er en klar afstandtagen til den ontologiske reduktionisme, der kort sagt mente at kunne reducere en væsentlig del af livets fænomener til og gøre dem forklarlige ved hjælp af fysik. Det holistiske menneskesyn tager han også afstand fra, fordi dets dualistiske grundsynspunkt, at mennesket består af legeme og ånd, uvægerligt vil føre til åndens hovmod over naturen, legemet.

3 Side 3 af 7 Grundtvigs tese er i modsætning hertil trinitarisk, idet mennesket efter hans mening består af legemet, sindet eller sjælen, og ånden. Ånden er evig, mens sjælen er afhængig af tiden, fordi den udvikler sig gennem livet. Legemets betydning er vigtig for Grundtvig, fordi det er gennem sansningen af legemet, vi opnår bevidsthed og dermed selvbevidsthed, som er det, der adskiller os fra dyrene. Selvbevidsthed opnås gennem håndens erkendelse af legemet, altså af, at legemet er i stand til at sanse sig selv, begribe sig selv. Selv-bevidstheden kommer til udtryk gennem ordet, altså ud af munden, og sammenhængen mellem hånd og mund er sammenhængen mellem at gribe og begribe, mellem krop og sprog. Det talte ord er det vigtigste sprog til at begribe verden, erkende verden. Ånden, det åndelige, forstås kun gennem poesi og intuition Sindet, sjælen, forstås gennem hermeneutik og fænomenologi Legemet, forstås gennem empiri og analyse. Sindet kan betragte såvel sig selv som legemet og ånden, men må i sin forståelse af de tre dele benytte sig af ovenstående metoder. Sindet lever via kommunikation / samtale, og er i sig selv en tekst, hvis forståelse kræver fortolkning. Artiklen Om mennesket i verden er et af de skrifter, der danner grundlag for Grundtvigs dannelsestænkning, som den udfoldes i Nordens Mythologi fra I denne skelner han mellem videnskabelig lærdom og folkelig dannelse. Dannelse er i Grundtvigs forståelse beregnet på folkelivet nu og her, mens lærdommen sigter på menneskelivet i sin helhed. Den ægte lærdom omfatter dannelsen, men det modsatte er ikke tilfældet. Man kan med mere nutidige ord sige, at dannelsen er forståelsen af, hvordan man begår sig i tilværelsen, mens lærdom er viden om menneskets tilværelse. I skolen for livet skal der gøres plads til det aktuelle liv, og nysgerrighed og videbegær skal tilfredsstilles gennem fortællinger om historien, der for Grundtvig var den store erfaringskilde. Liv og død var den centrale modsætning i hele Grundtvigs tænkning om menneskets tilværelse; forholdet til Gud, til medmennesket, til sig selv. Og derfor er det også ledemotivet i Grundtvigs tænkning om dannelse. Grundtvig holder livet igennem fast i den tanke, at mennesket er skabt, at livet er en Gudgivet gave, som vi må forvalte på bedste vis ved at stræbe efter et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det jævne ikke at forstå som middelmådigt eller uden stræben, men tværtimod et liv præget af selverkendelse og handling i forlængelse heraf. En anerkendelse af livet som en gave og en stræben efter at leve netop dette liv så godt vi kan. Og for at kunne det, er det nødvendigt at vi er åbne for den lære, universalhistorien, betragtet i kristendommens lys kan give os. Og universalhistorien er hele menneskehedens eller menneskeslægtens sum af erfaringer. Dannelse, eller folkelig dannelse er, at disse erfaringer bliver gjort frugtbare indenfor folkelivet, således at menneskeslægtens udvikling kan føres til ende i overensstemmelse med de drømme, der er beskrevet i myterne. Grundtvigs dannelsestænkning bygger på romantikkens tanker i forbindelse med den græske paideia tanke der siger, at åndsdannelsen bygger på seks andre dannelsesformer, der er nødvendige forudsætninger, nemlig den legemlige dannelse, den selskabelige dannelse, den æstetiske dannelse, karakterens og viljens dannelse, hjertets dannelse og den intellektuelle dannelse. I romantikken sætter Friedrich Schiller ord på ved at sige, at først når der er skabt en forbindelse mellem formdriften (tanken) og sansedriften (følelsen) i det, han kalder legedriften (den følende fornuft), først da er mennesket egentlig til og helt. Først da kan mennesket opnå dannelse og blive en del af en sjælelig adel. Grundtvigs tænkning om vekselvirkningen er inspireret af Wilhelm von Humboldt, der siger at dannelsen kun kan realiseres i samspil med verden i den mest almene, livligste og frieste vekselvirkning. Humboldt pointerer, at dannelsesprocessen ikke sigter mod nyttevirkningen nu og her, men at den uvilkårligt vil komme, hvis den sande dannelse er til stede.

4 modul 2 Side 4 af 7 Perspektivering og sammenfatning: CIVILSAMFUNDET Folkelig dannelse Dydsetik Medborgeren Folkehøjskoler Det partikulære STAT Almendannelse Pligtetik Statsborgeren VUC Det universelle Det kulturelle Det civilisatoriske INDIVID MARKED Selvdannelse Kompetence Selvbegrænsningsetik Retsmoral Brugeren Forbrugeren Daghøjskolen AMU Første felt er f.eks. Grundtvig, den folkelige dannelse. Andet felt er den moderne optik med Habermas, Kant, oplysningen. I tredje felt må begrebet dannelse erstattes med kompetence, markedets krav og logik styrer. (Kompetencerådet) Fjerde felt bygger på kontingenserfaring, alt kan være anderledes, alt kan forandres. (Luhmann, Qvortrup, Ziehe) Hvor Grundtvigs dannelsessyn er normativt og byggende på en deocentrisk samfundsforståelse, er der i takt med samfundsudviklingens bevægelse over det antropocentriske til det polycentriske samfund opstået nye dannelsesteorier som vist i ovenstående skema. Disse teorier bygger på forskellige oplysningsidealer, fordi det normative tillægges forskellig vægt eller er ikke eksisterende, eller uforklarligt. I regeringsgrundlaget er hovedsigtet, at de unge skal færdiggøre deres uddannelser på kortere tid, samt at der skal sættes fokus på fagligheden især i fagene dansk, matematik og naturfag. Dette skal ske gennem stærkere specialisering af lærernes uddannelse og et mål om, at lærere kun underviser i deres liniefag. Endvidere er det et mål at afskaffe enhedslæreren. Der skal endvidere laves en national handlingsplan for læsning, naturfag og matematik, og historieundervisningen skal opprioriteres med en ekstra undervisningstime i 4. og 5. klasse. Danskundervisningen opprioriteres med en ekstra time i klasse. Undervisningspligten skal udvides fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk, og alle elever skal prøves ved afslutningen af 9. klasse i fagene dansk, matematik., engelsk., fysik/kemi, biologi og geografi. Endelig skal 10 klasse målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelserne. Skolelederne skal endvidere forpligtes på at tage en lederuddannelse sådan at de kan fremstå som stærke og synlige ledere. I lovforslaget L105 forpligtes de frie skoler på: at fastsætte slutmål og delmål for fagene og ellers at bruge folkeskolens slut og delmål. at evaluere eleverne regelmæssigt. at evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning. at offentliggøre slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultat af evaluering og opfølgningsplan på hjemmesiden. at den eller de tilsynsførende skal have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau. at den eller de tilsynsførende behersker dansk i skrift og tale. at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for menneske rettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. I bemærkningerne til lovforslaget kan man blandt andet læse at: styrkelsen af fagligheden i folkeskolen ønskes ført over i friskolerne. der ønskes en styrkelse af tilsynet.

5 Side 5 af 7 der skal stilles større krav til tilsynet om at holde sig ajour med folkeskolens faglige niveau og med den almene, personlige dannelse, der foregår i den danske folkeskole. Fra debatten ved førstebehandlingen i folketinget har jeg udvalgt følgende udsagn: Margrethe Vestager(R):..savner muligheden for at tage ansvar for de valg, man træffer. Forslaget er statsliggørelse af måden at drive friskole på. Tina Nedergaard(V):..at forældrene uanset valg af skoleform har de nødvendige redskaber og vished for, at der er kvalitet og faglighed i undervisningen. vi i Venstre tager udgangspunkt i brugeren....et af problemerne i dag er at mange elever i friskolerne ikke benytter sig af afgangsprøverne Rune Lund(EL): Bekymrer det ikke Venstre, at man skader frisindet, den frie tanke.. og indfører statslig styring? Dannelsesbegrebet i Grundtvigsk forstand har trange kår i ovennævnte, måske bortset fra en styrkelse af historieundervisningen i 4. og 5. klasse. Men det kan også konstateres, at begrebet dannelse, så vidt det overhovedet nævnes, bevæger sig rundt i alle fire felter i Lars Henrik Schmidts model. Synspunkterne afslører desuden, at man begrebsmæssigt tilsyneladende ikke har fundet sig til rette i en fælles forståelse af, hvor vi er henne. Når bemærkningerne til L 105 taler om almen, personlig dannelse ser jeg det som et udtryk for en viden om, at vi befinder os i det senmoderne, men også en erkendelse af, at udtrykket elevens selvdannelse nok endnu ikke er politisk korrekt. Den stærke fokusering på faglighed og evaluering er i direkte modstrid med Grundtvigs tænkning, lige som indskrænkningen i skolefriheden og det bagved liggende forældreansvar, som Margrethe Vestager hentyder til. Professor i evaluering, Peter Dahler Larsen problematiserer i interviewet i Folkeskolen den grundtvig - koldske virkningshistorie i det danske skolevæsen ved en række eksempler, der fremhæver læreren og lederen som fællesskabets repræsentanter frem for at være repræsentanter for en vidensinstitution, altså professionelle undervisere. Han mener, at det er denne tradition, der gør det så problematisk for det danske skolevæsen at forholde sig til tidens stærke krav om evaluering, fordi prioriteten i de sidste 150 år har ligget et andet sted end på at evaluere ved hjælp af data. På grund af Grundtvigs virkningshistorie landede den danske skole i en tradition baseret på oplysning af hjertet, folkeligt fællesskab, sangene, sproget og historien, men ikke med fokus på rationalisme, empiri, data, teori og almene love. Og eftersom det er disse kvalifikationer (kompetencer??) og færdigheder, der er fremherskende i skolesystemerne i de øvrige lande i PISA, er det også med dette udgangspunkt testene konstrueres. Og, siger Dahler-Larsen, det er også disse kvalifikationer, der efterspørges og giver status. Samfundet har ikke brug for flere oplyste bønder, og mine børn har ikke brug for, at det, de lærer, skal gennem et særligt dansk filter. Det sidste citat er for mig en fraskrivning af hele Grundtvigs dannelsestænkning og et tegn på det dannelsesmæssige paradigmeskift, der blev spurgt til i problemformuleringen. Man kan så spørge, om de frie skolers fokusering på den folkelige dannelse i virkeligheden er en anakronisme, der for længst er overhalet af samfundsudviklingen, og hvis det er tilfældet, hvad skal der så sættes i stedet? Man kan også spørge, om Peter Dahler-Larsen virkelig mener denne totale overgivelse til kompetencetænkningen i skolen, og endelig kan man spørge, hvorfra de eksistentielle spørgsmål, som også børn stiller, skal kunne få svar, når far og mor har travlt med karrieren og lærerne fokuserer på, hvordan de opnår den højeste score i den næste PISA test? Peter Astorp

6 Side 6 af 7 Anvendt litteratur: Grundtvigs syn på folkelig dannelse dets muligheder før og nu. (K. E. Bugge i Almen dannelse, folkelig dannelse og folkelig livsoplysning, Red. af Lillian Zøllner, Kroghs Forlag A/S. ISBN ) En orm en gud. Om mennesket i verden. Redigeret af Ove Korsgaard. s og (Om Mennesket i Verden, N. F. S. Grundtvig) Odense Universitetsforlag ISBN Statsmæssig Oplysning et udkast om samfund og skole. N. F. S. Grundtvig. Selskabet for Dansk Skolehistorie, Arnold Busck ISBN Heraf især s Den levende vekselvirkning. Ole Pedersen. KvaN ISBN Grundtvig. Kaj Thaning. Dansk Friskoleforening ISBN Om børneskolen. Christen Kold. Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen. Friskolebladet/Dansk Friskoleforening 2. udgave, 9. oplag ISBN Videnskabsteori. Bo Jacobsen, Karsten Schnack, Bjarne Wahlgren, Mikkel Bo Madsen. 2. udgave, 2. oplag. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen s ISBN Grundtvig. Danmark til lykke. 2. udgave, 1. oplag Høst og Søn. ISBN Nordens Mythologi. N. F. S. Grundtvig. Fotografisk optryk af 3. udgave fra Forord af Poul Engberg. s Samlerens Forlag ISBN Pædagogiske grundfortællinger. Redigeret af Hans Skadkær Pedersen og Niels Reinsholm Heraf s , , , udgave, KvaN. ISBN Poetisk demokrati. Redigeret af Ove Korsgaard i samarbejde med Uffe Jonas. s G. E. C. Gads Forlag ISBN Den sokratiske dialoggruppe. Finn Thorbjørn Hansen. s udgave, 1. oplag. Gyldendal ISBN

7 Side 7 af 7 Dannelse og refleksivitet. Interview med Thomas Ziehe i Asterisk nr. 10, 2003 ved Steen Nepper Larsen. Den grundtvigske tradition er skadelig for skolen. Interview med Peter Dahler-Larsen i Folkeskolen, 2. februar 2005, ved Tonny Hansen og Thorkild Thejsen. Den syvende evalueringsanvendelse. Peter Dahler-Larsen i Vi lærer for livet hele livet, s , redigeret af Per Fibæk Laursen. Danmarks Lærerforening 1999 Kim Arne Pedersen kompendium udleveret på modulet.

Pædagogik og videnskabsteori. Den frie Læreskole 2003

Pædagogik og videnskabsteori. Den frie Læreskole 2003 Denne opgave er blevet til i et samarbejde mellem undertegnede og Ellen Margrethe Jensen. Vi har løbende udvekslet ideer til såvel litteratur som skriverier, og har derigennem inspireret og udfordret hinanden.

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering.

Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering. 1. Indledning. Et gennemgående tema i mit forløb på den pædagogiske diplomuddannelse har været den grundtvig koldske skoletænkning og dens relevans i vor tid. Denne interesse udspringer naturligt af mit

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Eriksminde Efterskole Grundoplysninger: Eriksminde Efterskole Eriksmindevej 40 8300 Odder tlf 86556142 Webadresse: eriksminde.net Skolens forstander: Søren Kristensen

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen Gyldendals Lærerbibliotek henvender sig til lærerstuderende og folkeskolelærere, og til andre kommende og nuværende undervisere. Serien omfatter fag- og lærebogslitteratur inden for pædagogik, psykologi

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Der har været gennemført tilsynsbesøg 4. november 2013, 7.maj 2014 og 21.maj 2014, samt et opfølgningsbesøg den 6.maj 2015.

Der har været gennemført tilsynsbesøg 4. november 2013, 7.maj 2014 og 21.maj 2014, samt et opfølgningsbesøg den 6.maj 2015. Nilen Privatskole Bjødstrupvej 24 8270 Højbjerg Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2013/2014 Der har været gennemført tilsynsbesøg 4. november 2013, 7.maj 2014 og 21.maj 2014, samt et opfølgningsbesøg

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 16. marts

Referat fra generalforsamlingen 16. marts Referat fra generalforsamlingen 16. marts Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Dirigent blev Jens Chr. Toft 2. Bestyrelsen aflægger beretning.(formand, Tilsynsførende og Skoleleder) Formand Ole Bundgaard: Tilsynsførendes

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Tilsynsplan Ørestad Friskole Tilsynsplan Ørestad Friskole Hvert år: Danskundervisning alle trin Matematikundervisning alle trin Engelskundervisning mellemtrin og udskoling Det samlede timetal og fagrækken oversigt over fag og timetal

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

Efterskolelærer i tiden

Efterskolelærer i tiden Efterskolelærer i tiden Enhver skole er et kunstigt rum, hvor et menneske kan lære alt, også den kunst at blive et menneske og en del af fællesskaber. Engang var skolens, kirkens, familiens og kulturens

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne.

Læs mere