Specialevejledning for klinisk onkologi
|
|
- Eva Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 j.nr /40 Specialevejledning for klinisk onkologi Specialebeskrivelse Klinisk onkologi omfatter forebyggelse diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, palliation og rehabilitering af patienter med kræftsygdomme i samtlige organsystemer. Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Hovedopgaver I klinisk onkologi er der følgende hovedopgaver: Strålebehandling Kemoterapi Hormonterapi Målrettet biologisk behandling Understøttende behandling Palliativ behandling og terminal pleje Opgaverne omfatter akut og elektiv behandling. Forhold af betydning for specialeplanlægning Onkologisk behandling er udelukkende sygehusbehandling. Der er i 2008 syv afdelinger med tilknyttet stråleterapi. Herudover er der en række decentrale onkologiske afdelinger og onkologiske funktioner på medicinske afdelinger. Den største del af den onkologiske behandling foregår ambulant. Udredning af patienter mistænkt for kræftsygdomme foregår i primær sektor og på sygehuse. Hvert år dør ca af kræft i Danmark, svarende til ca. en fjerdedel af samtlige dødsfald. Der blev i 2005 diagnosticeret ca nye kræfttilfælde, og antallet af nyopdagede kræfttilfælde stiger med 3 % om året. På grund af nye behandlingsmuligheder, nye indikationer, øget kræftforekomst og forbedret overlevelse blandt kræftpatienter stiger henvisningerne til onkologisk behandling med 5-10 % om året. Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at undgå ikkefagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Pakkeforløbet er multidisciplinært organiseret, og hele patientforløbet er som udgangspunkt
2 på forhånd fastlagt og booket. Pakkeforløbet kan således involvere flere sektorer, afdelinger og specialer både på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Det skønnes, at 40 % af alle kræfttilfælde kan behandles med kurativ intention ved hjælp af kirurgi, medicinsk behandling, stråleterapi eller kombinationer heraf. Ca % af alle kræftpatienter vil på et eller andet tidspunkt have behov for strålebehandling. Ca patienter har hvert år behov for palliativ behandling, støtte og pleje. Dette foregår såvel i klinisk onkologi som i en del andre specialer, herunder almen medicin. Stigningen i antal dødsfald som følge af kræft er mindre end stigningen i forekomsten af kræft som udtryk for en forbedret behandling og overlevelse for langt de fleste kræftformer. Side 2 Klinisk onkologi samarbejder med mange specialer på sygehusniveau om diagnostik, stadieinddeling, opfølgning/efterkontrol af behandling og monitorering af bivirkninger samt palliation. Dette samarbejde bør sikres gennem formaliserede multidisciplinære teams med regelmæssige konferencer. Uden for sygehusvæsenet samarbejdes med praktiserende læger, hjemmesygepleje, hjemmehjælp og socialrådgivere om diagnostik, understøttende og lindrende behandling. Visse typer af efterkontrol foregår hos praktiserende læger i samarbejde med stamafdeling. Primærsektoren spiller også i stor rolle i den palliative behandling af kræftpatienter. Palliativ behandling og pleje er en integreret del af onkologien. Indsatsen kræver et nøje koordineret samspil mellem de relevante parter, herunder patienter og deres pårørende, sygehusafdelinger, palliative teams, den primære sundhedssektor og den sociale sektor. Som følge af den øgede overlevelse for kræftpatienter vil der være flere helbredte patienter med kroniske følger af behandlingen. Der er brug for betydelig viden inden for disse områder. I takt med de forbedrede behandlingsresultater vil der således være et stigende antal helbredte kræftpatienter, som har behov for målrettet rehabiliteringsindsats. Dette stiller krav om en kompetent psykosocial indsats gennem hele forløbet med vægt på god kommunikation med patienter og pårørende, og krav til et udbygget samarbejde med andre sektorer. Stort set alle onkologiske standardbehandlinger bygger enten på gennemførte fase II eller III undersøgelser. Alle medicinske kræftbehandlinger beskrives i behandlingsforskrifter med angivelse af doser, relevante blodprøver, radiologiske undersøgelser m.m. med tidsangivelse for hvornår de enkelte undersøgelser skal foretages. Dette gælder både standard-, protokollerede og eksperimentielle behandlinger. Som led i arbejdet i de multidisciplinære cancergrupper (DMCG) udarbejdes kliniske retningslinier, referenceprogrammer, indikatorer for stort set alle almindelige kræftformer. Kræftforskning i Danmark skal bidrage til forbedrede behandlingsresultater og overlevelse for kræftpatienterne og skabe stærke faglige miljøer, som hurtigt kan hjemtage ny viden til gavn for patienterne. Vedvarende klinisk forskning med deltagelse i nationale og internationale forskningsprotokoller kan medvirke til at ændre prognosen for kræftpatienter. Translationel forsk- 2
3 ning er ligeledes af stor betydning for at anvende landvindinger fra basalforskningen i patientbehandlingen. Et øget antal genetiske defekter, som kan medføre kræftsygdomme, forventes at blive påvist i de kommende år. Specialet forventes i stigende grad at blive inddraget i opsporings- og registreringsarbejdet i registre samt den efterfølgende genetiske rådgivning. Side 3 Brug af molekylærbiologiske metoder til karakteristik af tumorer kan i fremtiden forventes at blive et krav ved diagnostik af kræftpatienter og gøre behandlingerne mere komplekse, men også mere målrettede. Behandling med brachyterapi vil blive mere udbredt og vil blive anvendt ved nye tumortyper med henblik på behandling af recidiver. Avanceret strålebehandling, herunder intensitetsmoduleret og billedvejledt radioterapi, forventes at få øget udbredelse. Disse teknikker er betydeligt mere ressourcekrævende end de teknikker, der hidtil er anvendt, men giver mulighed for at behandle flere kræftformer med lavere stråledosis og øget effekt. Den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk onkologi Specialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for klinisk onkologi, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne og det videnskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af klinisk onkologi og opgørelser af aktivitetstal fra Landspatientregistret. Det har imidlertid været vanskeligt at anvende aktivitetsopgørelserne bl.a. på grund af forskellig registreringspraksis. Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige tilrettelæggelse og organisering af klinisk onkologi: Pakkeforløb for alle kræftformer fra 2008, som omfatter diagnostik og behandling af kræftsygdomme rapport Kræftplan II fra 2005, som opstiller anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Nogle af nedenstående hoved- og specialfunktioner er placeret på andre niveauer i vejledningerne for de kirurgiske og medicinske specialer. Dette skyldes forskel i kompleksitet i behandlingen Praksisområdet Diagnostik af patienter mistænkt for kræftsygdomme starter hyppigt i almen praksis og efterfølgende i et samarbejde med andre specialer hvorefter patienter først henvises til klinisk onkologi, når der foreligger en malign diagnose. Ved kurativ behandling overgår de onkologiske patienter først efter en årrække til kontrol i almen praksis. Der bør for de hyppigste sygdomme foreligge retningsliner for samarbejde og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet. Der er ingen fuldtids speciallægepraksis i klinisk onkologi. Speciallægepraksis i andre specialer har bred kontakt til patienter med maligne sygdomme og deres pårørende i forbindelse med palliation. 3
4 Det kommunale sundhedsvæsen Et sammenhængende patientforløb med særlig fokus på forebyggelse, udskrivning fra sygehus herunder opfølgende behandling og rehabilitering bør sikres i et tværfagligt samarbejde mellem klinisk onkologi og det kommunale sundhedsvæsen. Side 4 Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder og samarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områder end de obligatoriske. Sygehusvæsenet Oplysning om, hvilke konkrete sygehuse, der varetager specialfunktioner i klinisk onkologi, kan findes på s hjemmeside når funktionerne er tildelt. Oplysning om, hvilke konkrete sygehuse, der varetager hovedfunktioner i klinisk onkologi, kan tilsvarende findes på hjemmesiden, når oplysning herom foreligger fra regionerne Anbefalinger til hovedfunktionsniveau Hovedfunktioner i klinisk onkologi omfatter medicinsk onkologisk behandling for hyppigt forekommende kræftsygdomme, når der foreligger standardiserede behandlingsprogrammer og under forudsætning af tilstedeværelse af onkologisk ekspertise. For at sikre erfaring og kvalitet bør antallet af patienter, der modtager medicinsk onkologisk behandling, være minimum 100 patienter pr. funktion pr. afdeling med hovedfunktion. Disse forhold opfyldes for de store cancerformer lungekræft, brystkræft samt tyktarms- og endetarmskræft. Der er følgende onkologiske hovedfunktioner (tallene i parentes angiver et skøn over årlige antal patientforløb på landsplan): Lungekræft, medicinsk behandling af såvel småcellet som ikkesmåcellet lungekræft (>2000 forløb/år) Brystkræft, medicinsk behandling (ca forløb/år ekskl. endokrin behandling) Tyktarms- og endetarmskræft, medicinsk behandling (> 2000 forløb/år). Hovedfunktioner i klinisk onkologi kan være en integreret del af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt. Det bør på hovedfunktionsniveau være muligt at få assistance i løbet af kort tid fra en speciallæge i ét af de ni specialer inden for intern medicin eller fra klinisk onkologi. Det forudsættes, at der er mulighed for assistance fra en speciallæge i klinisk onkologi med henblik på telefonisk rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til et sygehus med regions- eller højt specialiseret funktion. 4
5 Der bør sikres et tæt samarbejde mellem afdeling på hovedfunktionsniveau og afdeling på regions- eller højt specialiseret niveau, således at det altid er muligt telefonisk at få rådgivning fra en speciallæge i klinisk onkologi. Ved varetagelse af hovedfunktioner i klinisk onkologi bør der være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Kirurgi og plastikkirurgi mhp. mammakirurgi Thoraxkirurgi mhp. kirurgi for lungekræft Kirurgi mhp. kolorektalkirurgi Intern medicin:lungesygdomme mhp. lungekræft Side 5 Krav til specialfunktionsniveau Regionsfunktioner De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af regionsfunktioner: Det skal være muligt på regionsfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i klinisk onkologi i løbet af kort tid. Regionsfunktioner i klinisk onkologi omfatter stråleterapi og medicinsk behandling af hyppigt forekommende kræftsygdomme, når der foreligger standardiserede behandlingsprogrammer og under forudsætning af tilstedeværelse af onkologisk ekspertise. For at sikre erfaring og kvalitet bør antallet af nye patienter pr. år til regionsfunktionen som hovedregel være mindst 100, dog færre hvis behandlingen ikke er kompleks og under hensyn til gode patientforløb. Der vil for flere af funktionerne være behov for et multidisciplinært samarbejde. Ved varetagelse af regionsfunktioner i klinisk onkologi skal der afhængigt af den enkelte funktion være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Der skal være adgang til et multidisciplinært samarbejde, hvor det er nødvendigt. Onkologisk diagnostik, behandling og efterkontrol foregår oftest i tæt samarbejde inden for multidisciplinære teams, og de øvrige funktioner i teamet bør eksempelvis være til rådighed ved komplikationer i den onkologiske del af patientforløbet. Neurokirurgi for CNS-tumorer Kæbekirurgi og hoved-halstumorkirugi for hoved-halskræft etc. Følgende er regionsfunktioner: (tallene i parentes angiver et skøn over antal patientforløb på landsplan): Lungekræft, strålebehandling (800 forløb/år) Brystkræft, strålebehandling (ca forløb/år, stigende pga. screening) Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år) 5
6 Prostatacancer, strålebehandling (ca. 900 forløb/år) og medicinsk behandling/kemoterapi ( forløb/år). Den hormonmodulerende ikkekurative behandling af blærehalskirtelkræft varetages på hovedfunktionsniveau i urologi Kræft i urinblæren, strålebehandling (300 forløb/år) og medicinsk behandling ( forløb/år). Hudcancer, strålebehandling (ca. 800 forløb/år, faldende pga øget kirurgisk aktivitet) Alle kræftformer, palliativ strålebehandling (ca forløb/år) Bugspytkirtelkræft, medicinsk behandling (450 forløb/år) Æggestoks- og livmoderkræft, medicinsk behandling (750 forløb/år) og strålebehandling (ca. 200 forløb/år) Hoved- og halskræft (ekskl. skjoldbruskkirtelkræft), strålebehandling (8-900 forløb/år) og medicinsk behandling (150 forløb/år, nonkonkomittant) Maligne hæmatologiske sygdomme, strålebehandling (600 forløb/år) Kræft i hjernen, strålebehandling (400 forløb/år) og medicinsk kræftbehandling (150 forløb/år, non-konkommittant) Side 6 Højt specialiserede funktioner De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højt specialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktioner: Særlige onkologiske behandlingsformer, onkologisk udviklingsarbejde og eksperimentel behandling skal kun foregå på afdelinger med højt specialiserede funktioner. Der kan etableres et formaliseret samarbejde mellem en afdeling med højt specialiseret funktion og en afdeling med regions- eller hovedfunktion efter godkendelse i For at sikre erfaring og kvalitet bør antallet af nye patienter pr. år pr. funktionen være mindst 50. Ved varetagelse af højt specialiserede funktioner i klinisk onkologi skal der afhængigt af den enkelte funktion - være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Pædiatri ved behandling af børn Samarbejde med andre specialer afhænger af den pågældende funktion og vil kræve samarbejde på højt specialiseret niveau og ofte multidisciplinært. Følgende er højt specialiserede funktioner: (tallene i parentes angiver et skøn over årlige antal patientforløb på landsplan): Kræft i skjoldbruskkirtlen, ekstern strålebehandling og intern radiojodbehandling (150 forløb/år) Kræft i spiserør, mavemund (cardia) og mavesæk, medicinsk behandling og strålebehandling (> 300 forløb/år) Kræft i nyre, medicinsk behandling (200 forløb/år ) 6
7 Analkræft, strålebehandling (ca. 100 forløb/år) og medicinsk behandling (ca. 100 forløb /år). Testikelkræft, medicinsk behandling og strålebehandling (150 forløb/år) Gynækologisk cancer (ekskl. æggestokskræft og corpus cancer), strålebehandling og medicinsk behandling (200 forløb per år) Stereotaktisk strålebehandling af ekstrakranielle tumorer (150 forløb/år) Maligne melanomer, medicinsk behandling (150 forløb/år) Ukendt primær tumor, medicinsk behandling (150 forløb/år) Sarkomer, strålebehandling og medicinsk behandling (100 forløb/år) Stereotaktisk strålebehandling af intrakranielle tumorer og karmisdannelser (100 forløb/år) Primær levercancer (100 forløb/år) Tyndtarmtumorer, medicinsk behandling (100 forløb/år) Helkropsbestråling (100 forløb/år) Mesotheliom, strålebehandling og medicinsk behandling (<50 forløb/år) Kræft i øjet, strålebehandling (<50 forløb/år) Peniscancer, strålebehandling og medicinsk behandling (<50 forløb/år) Choriocarcinomer (mola), medicinsk behandling (<50 forløb/år) Mycosis fungoides, total hudbestråling (<50 forløb/år) Brachyterapi ved ekstensiv bækkenkirurgi, intraoperativ, interstitiel (<50 forløb/år) Brachyterapi af sarkomer ved ekstremitetsbevarende kirurgi, interstitiel (<50 forløb/år) Strålebehandling af børn, evt. i samarbejde med udlandsfunktion (<100 forløb/år) Strålebehandling af børn er en sjældent forekommende funktion (under 50 tilfælde om året), og samtidig meget komplekst, hvorfor der skal være et tæt og formaliseret samarbejde med udvalgte centre i udlandet, hvor der er mulighed for partikelterapi. Start af strålebehandling for akutte tilstande i weekend/helligdage (<100 forløb/år) Thymomer, strålebehandling og medicinsk behandling (<50 forløb/år) Kræft i skjoldbruskkirtlen, medicinsk behandling (<100 forløb/år) Pankreascancer, strålebehandling (<50 forløb/år) Prostatacancer, iod seed behandling (<100 forløb/år) Prostatacancer, interstitiel brachyterapi (<100 forløb/år) Side 7 Samarbejde med andre specialer afhænger af den pågældende funktion og vil kræve samarbejde på højt specialiseret niveau og ofte multidisciplinært. Ved behandling af børn kræves der samarbejde med pædiatri. Formaliseret samarbejde Der forventes generelt indgået en række regions-/samarbejdsaftaler inden for brede onkologiske områder. Der er fra 2008 stråleterapi funktion i Næstved efter en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden/Rigshospitalet. Århus Universitetshospital vil fra 2009 drive en satellitafdeling med stråleterapi i Herning. 7
8 Udviklingsfunktioner Klinisk onkologi er i konstant udvikling, og der er mange forsøgsbehandlinger og udviklingsfunktioner. En stor del af denne aktivitet koordineres i de eksperimentelle enheder, som er tilknyttet de tre universiteter og nationalt forankret i det såkaldte Nationale Koordinerings Udvalg (NKU). Eksempler på aktuelle udviklingsfunktioner er medicinsk behandling af binyrekræft og intrahepatisk kemoterapi af levertumorer. Side 8 8
Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år)
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV j.nr. 7-203-01-93/6 Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i klinisk onkologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk onkologi
Specialevejledning for Klinisk onkologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereSpecialevejledning for klinisk onkologi
j.nr. 7-203-01-90/40 Specialevejledning for klinisk onkologi Specialebeskrivelse Klinisk onkologi omfatter forebyggelse diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSpecialevejledning for klinisk onkologi
j.nr. 7-203-01-90/40 Specialevejledning for klinisk onkologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereÅrhus Sygehus forventer fortsat at varetage disse behandlinger og bibeholde sin centrale rolle i Danmark for disse behandlinger.
!""# $ % $ &!'% Akut kræftbehandling er generelt meget sjældent indiceret. Akut strålebehandling gives på onkologisk afdeling i Århus, som har et akut beredskab dækkende Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereSpecialerapport for klinisk onkologi
Specialerapport for klinisk onkologi 20. februar 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 ARBEJDSGRUPPE...4 2 KORT SPECIALEBESKRIVELSE...4 2.1.1 Specialets hovedopgaver...4 2.1.2 Specialets udbredelse...4 3 SÆRLIGE
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereSpecialevejledning for psykiatri
j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske
Læs mereSpecialevejleding for klinisk mikrobiologi
j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi
Læs mereSpecialevejledning for urologi
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 249 Offentligt j.nr 7-203-01-90/24 Specialevejledning for urologi Specialebeskrivelse Urologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereGENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING
GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav
Læs mereSpecialevejledning for oftalmologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSpecialevejledning for karkirurgi
Specialevejledning for karkirurgi j.nr. 7-203-01-90/11 Specialebeskrivelse Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereSpecialevejledning for thoraxkirurgi
Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi 31. oktober 2013 Sagsnr. 4-1012-14/32/ Reference KSA T 7222 7469 E syb@sst.dk Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik
Læs merevurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan
N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereSpecialevejledning for plastikkirurgi
j.nr. 7-203-01-90/3 Specialevejledning for plastikkirurgi Specialebeskrivelse Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereSpecialevejledning for urologi
Specialevejledning for urologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSpecialevejledning for thoraxkirurgi
j.nr. 7-203-01-90/30 Specialevejledning for thoraxkirurgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Thoraxkirurgi omfatter
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereIndberetningsskema Region Syddanmark, april 2010
Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereSpecialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/25 Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer
PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om
Læs mereSpecialevejledning for urologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr 7-203-01-90/24 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialevejledning for urologi Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 Specialebeskrivelse
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereRegion Sjællands oplæg til specialeplanlægning
N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereSpecialevejledning for urologi
j.nr 7-203-01-90/24 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialevejledning for urologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2009
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder ( ) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
j.nr. 7-203-01-90/37 Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?
ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.
Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/3/LRA Høring vedrørende s Anbefalinger for den palliative indsats Hermed udsender Anbefalinger for den palliative indsats til
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Geriatri
Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereRegionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken)
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i urologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 258 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 258 Offentligt NOTAT OVARIECANCER OG SPECIALEPLANLÆGNING Dette notat beskriver kort s vejledninger, rådgivning og henvendelser til amter og senere regioner vedrørende
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2010
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mere$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.
!""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i kirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte
Læs mereSundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.
E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit
Læs mere