Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Transkript

1 Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb i kommunen. Der blev set et potentiale i at optimere denne indsats med formålet at øge borgernes selvstændighed og spare kommunen for ydelser forbundet med hjemmehjælp. Dette som en nødvendighed pga. den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Henviste borgere til projektet Projektet blev ultimo 2014 evalueret af den tværfaglige projektgruppe. Det blev besluttet at forsøge at øge tilgangen af borgere ved at indføre begrebet UFS 1, samt visitere alle med behov for støttestrømper. Der blev på baggrund af dette udarbejdet og implementeret en arbejdsgang (Bilag 1). Grafen Fordeling af henviste borgere viser henviste borgere fra henholdsvis visitationen og UFS i 2014 og Fordeling af henviste borgere Antal borgere Henvist fra visitationen UFS Hevist i henholdsvis 2014/ På grafen ses en stigning i tilgangen til hverdagsrehabilitering efter evalueringen ultimo Der ses generelt en stigning i henvisningerne gennem projektet med et peak i november 2015 med 11 henviste. Denne stigning tolkes som en øget opmærksomhed på hverdagsrehabilitering fra sundhedspersonalet. Der ses desuden en markant stigning i henvisninger fra 3 borgere i 2013 til 116 borgere i de første 11 måneder af Der er i alt henvist 165 borgere til hverdagsrehabilitering i projektperioden fra til Grafen Fordeling af henviste borgere til hverdagsrehabilitering viser fordelingen af borgerne i forhold til relevans 1 Udføre Styret hverdagsrehabilitering 1

2 for hverdagsrehabilitering. De 13% der er ekskluderet dækker over borgere, der endnu ikke har afsluttet forløbet og derfor mangler data at beregne på, samt borgere der er påbegyndt et andet forløb og derfor ikke har modtaget hverdagsrehabilitering. Fordeling af henviste borgere til hverdagsrehabilitering 13% 16% 13% 58% Frasorteret efter udredning Relevant for hverdagsrehabilitering Ekskluderet Frasorteret inden udredning På fordelingen ses at 58% af de henviste borgere har vist sig relevante for hverdagsrehabilitering, og kun 13% blev frasorteret efter udredning. Det vil sige at, der er brugt meget få unødige ressourcer, men at der i fremtiden kan arbejdes med at nedbringe de 13% for at optimere arbejdsgangen. Der er i den videre evaluering taget udgangspunkt i de 58% (96 borgere), som er vurderet relevant for hverdagsrehabilitering. Dette for at se på effekten af hverdagsrehabiliteringsforløbene. Borgere med relevans for hverdagsrehabilitering De 96 relevante borgere har alle modtaget en ergoterapeutisk udredning og efterfølgende intervention. Grafen viser, hvor mange borgere der er henvist fra henholdsvis Visitationen og som UFS. Der ses en tydelig tilgang af borgere fra 2014 til 2015 både fra Visitationen og UFS. 2

3 Antal borgere Borgere med relevans for hverdagsrehabilitering Henvisningsår 2015 Henvist fra visitationen UFS Borgernes udbytte af hverdagsrehabilitering Borgernes udbytte af hverdagsrehabiliteringen ses på diagrammet nedenfor. Diagrammet viser den procentvise fordeling i forhold til udbyttet af hverdagsrehabilitering. Udbytte af hverdagsrehabilitering 2% 4% 43% 51% Ingen udbytte Udbytte med reduktion af hj.hj. Ønsker ikke at deltage Udbytte uden reduktion af hj.hj. Der er 43% af borgerne, der har et direkte positivt outcome af interventionen, og til dem kommer de 4%, der har fået et udbytte men uden reduktion i hjemmehjælpsydelserne. Udbyttet dækker over, at borgerne er blevet mere deltagende i aktiviteter eller har opnået selvstændige funktioner på andre områder end indsatsområdet. For denne gruppe må det konkluderes at været et positivt resultat. Det er en gruppe, man ville forvente en øget tilgang af hjemmehjælpsydelser til i takt med stigende alder og fald i funktionsniveau. Det at man ved hverdagsrehabilitering kan højne borgernes funktionsniveau og gøre dem mere selvstændige, har stor indflydelse på borgernes livskvalitet og ikke mindst behovet for ydelser på kort og lang sigt. 3

4 Medarbejdernes udbytte af hverdagsrehabilitering Projektet har, udover ergoterapeutisk udredning af og intervention til borgere, også rettet sig imod vejledning til hjemmeplejen. Dette i forhold til at udnytte borgerens ressourcer bedst muligt igennem hverdagsaktiviteter som placering af hjælpemidler og lade borger udføre de aktiviteter de kan uden hjælp eksempelvis i forbindelse med personlig hygiejne. Der har været god effekt af vejledning hver 14. dag i forhold til at øge såvel borgerens som hjemmeplejens fokus på borgerens egen andel af hverdagsaktiviteter samt vedligeholde funktioner, der ellers ville gå tabt pga. fejltolket behov for hjælp. Det har vist sig, at det er en indsats, der løbende er behov for, dels pga. skiftende plejepersonale og dels fordi der løbende vil være behov for sparring mellem plejepersonale og ergoterapeuter for at bevare fokus på den hverdagsrehabiliterende indsats. Indsatsen har kun i begrænset omfang medført en reducering i de nuværende hjemmehjælpsydelser, men det forventes at have en positiv effekt på længere sigt. Hjemmeplejens evaluering Fra hjemmeplejens side har det primært været SSH (Social og Sundheds Hjælper), der har haft den rehabiliterende rolle. Det ønskes i fremtiden bredt til alle der udfører 83 ydelser, således at hele hjemmeplejen får en rehabiliterende tilgang. Hverdagsrehabilitering starter primært med en henvisning fra Visitationen. Herefter udredning, målsætning og intervention ved ergoterapeut og overlevering til SSH, som indgår i varetagelsen af det videre forløb. Borgere kan desuden opstartes via UFS, dvs. at hjemmeplejen spotter en borger med behov for hverdagsrehabilitering og kontakter ergoterapeuterne. Det har bevirket, at SSH føler større ejerskab i forløbet og mere ansvar for at understøtte træningsplaner. De oplever tilmed, at borgeren får øget livskvalitet, og de føler større faglig stolthed når hjemmehjælpsydelserne nedbringes eller fastholdes. SSH har igennem vejledning og sparring opnået større forståelse for inddragelse og selvstændiggørelse af borgerne under dagligdagsaktiviteter. Større synliggørelse af ergoterapeuternes indsats ved bl.a. deltagelse i frokostpauser/teammøder hver 14. dag har bidraget til fastholdelse af fokus på den rehabiliterende tankegang. SSH oplever ligeledes en større tryghed i forbindelse med vejledning, sparring og besøg i borgernes hjem og gør derfor også mere brug af ergoterapeuterne. Det er et stort ønske fra SSH, at terapeuterne er behjælpelige med ny viden vedr. velfærdsteknologiske hjælpemidler som Solrød Kommune bruger, da SSH ikke får tilegnet sig denne viden. Ergoterapeuternes evaluering Ergoterapeuternes primære opgave i forhold til hverdagsrehabilitering er udredning af borgerens funktionsniveau og aktivitetsproblematikker, herunder afklaring af såvel borgerens potentiale, mål samt motivationsområder. Ud fra dette tilrettelægges hvordan hverdagsrehabiliteringen hos den enkelte borger fordeles mellem ergoterapeut og hjemmepleje. Det er ergoterapeuten, der står for den konkrete vejledning, sparring og undervisning til borgerens hjemmepleje. Ergoterapeuten har ansvaret for løbende 4

5 opfølgning og evt. graduering. Desuden varetages kontakten mellem visitator og hjemmepleje i forhold til evaluering af forløbet samt afslutning af hjemmeplejeydelser ved opfyldelse af borgerens mål. Ergoterapeuterne har under projektet varetaget en større del af interventionerne hos de henviste borgere i forhold til tidligere. Denne oprustning af ergoterapeutfaglig tilgang under hverdagsrehabiliteringen har betydet, at ergoterapeuterne har haft større kendskab til borgerens funktionsevneniveau, herunder især motivationsstrategier og målsætning, hvilket har øget overførelsesværdien og dermed forbedret vejledningen til hjemmeplejen. Ud fra en faglig vurdering er det de borgere der henvises tidligt, der har størst potentiale til at opnå selvstændige funktioner gennem hverdagsrehabilitering. Eksempelvis de borgere som inden for relativ kort tid har oplevet funktionstab, samt borgere der visiteres til støttestrømper. Et stort antal af disse kan opnå et så højt funktionsniveau, at de enten kan reduceres i, eller ikke længere har behov for, ydelser fra hjemmeplejen. Borgere der er visiteret med et langvarigt funktionstab fra Visitationen og UFS har derimod vist sig at være svære at øge funktionsniveauet hos. Det selvom den ergoterapeutiske indsats i høj grad har rettet sig mod forandringsprocesser og afklaring af motivationsområder. Der har i perioden været øget fokus på vejledning, sparring og undervisning af hjemmeplejens personale. Den øgede kontakt har afstedkommet et bredere samarbejde og en forståelse på tværs af afdelinger og faggrupper i kommunen. Det har været et givende samarbejde med et stort udbytte for de inkluderede borgere og for personalet på tværs. Det vurderes at der fortsat vil være behov for denne indsats for at bevare fokus på hverdagsrehabilitering. Opsummering Der er i projektet inkluderet 165 borgere, hvoraf 96 var relevante for hverdagsrehabilitering. Tilgangen til hverdagsrehabilitering er øget fra 3 borgere i 2013 til 116 borgere i de første 11 måneder af Det må konkluderes at formålet med projektet, at øge tilgangen til hverdagsrehabilitering, er opnået. Der skal fortsat arbejdes med, hvilke borgere der skal henvises, specielt med den gruppe af borgere der ikke er relevante efter udredning. Dette for at optimere arbejdsgangen og undgå ressourcespild. Den øgede indsats med oprustning af ergoterapeutfaglig tilgang og større samarbejde på tværs har vist sig at have stor effekt. 43% af de borgere der er vurderet relevant for hverdagsrehabilitering har opnået en reduktion i de givne hjemmehjælpsydelser, og 4% har opnået et udbytte uden reduktion i ydelser men med en øget selvstændighed i hverdagen. Derudover har den ergoterapeutiske vejledning til plejepersonalet haft effekt i forhold til at fastholde borgerens aktuelle funktionsniveau og/eller øge borgerens selvstændighed. Det må samlet set konkluderes, at der er stor effekt af hverdagsrehabilitering til denne gruppe som forventeligt ville opleve et fald i funktionsniveauet uden en indsats. Det har i projektet specielt været borgere, der har modtaget en tidlig indsats, der har opnået selvstændighed inden for specifikke indsatsområder. 5

6 Effekten af hverdagsrehabilitering viser sig også i andre mere omfattende projekter 2, og det er derfor også blevet en del af lovgivningens 83 stk. 3 3 at vurdere borgerenes mulighed for forbedring af funktionsevneniveau forud for en afklaring af, hvilke hjælpeforanstaltninger der evt. er behov for. Anbefalinger Det anbefales fra projektgruppen at de tilførte midler bliver varige, således at hverdagsrehabilitering forbliver en del af den daglige drift. Den hverdagsrehabiliterende indsats bør rette sig imod: - Videreføring af tværgående følgegruppe med formålet at sikre arbejdsgange i forhold til fastholdelse og revidering. - Fortsat ergoterapeutisk udredning, målsætning og intervention hos borgere med behov for hverdagsrehabilitering. - Planlagt ergoterapeutisk undervisning af plejepersonalet hvert ½ år med sigte at oplære nye samt understøtte det igangværende arbejde med hverdagsrehabilitering. - Planlagt ergoterapeutisk vejledning og sparring hver 14. dag i forbindelse med hjemmeplejens frokostpause/teammøde samt vejledning af personalet i borgers eget hjem ved behov. - Guidelines for hvilke borgere der kan/skal visiteres via UFS for at optimere arbejdsgangen. - At hverdagsrehabilitering bredes til alle der arbejder med 83 ydelser og ikke alene SSH, så hele hjemmeplejen i fremtiden arbejder rehabiliterende. - Videreføring af planlægning/koordinering hver 14. dag mellem hjemmepleje og ergoterapeuter - Inddragelse af fritvalgs leverandørerne i forhold til hverdagsrehabilitering 2 (Månsson, M (2007): Hemrehabilitering:Vad, hur och för vem? - Fortbilding AB/Tidningen Äldreomsorg)( DSI & itracks (2010): Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, ( 3 ( ) 6