Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres september Professionsidealet DLF. -met

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met"

Transkript

1 Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres september Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger sin praksis på. Principprogrammet henvender sig til foreningens organisationsvalgte til brug for de valg, der træffes i den daglige praksis og i foreningens politikudvikling. Udover principperne indeholder principprogrammet en række overordnede politikker på væsentlige områder. I principprogrammet lægges der vægt på at beskrive Danmarks Lærerforenings holdninger og politik. Der kan således ikke findes oplysninger om al gældende praksis eller regler i overenskomster og lovgivning i principprogrammet. Principprogrammet danner sammen med foreningens vedtægter og professionsideal hjørnestenene for, hvordan vi som fagforening forholder os til os selv, vores opgaver og den fremtid, vi gerne vil præge for medlemmerne. Udover hjørnestenene arbejder Danmarks Lærerforening dynamisk med strategiudvikling herunder formulering af visioner og målsætninger. DLF Professionsidealet Principprogram -met Vedtægt -erne Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fagforening, der udvikles i en levende dialog om, hvordan foreningens mål og værdier skal forstås og realiseres. Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation, som har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges med. 1

2 Principper Vi vil søge indflydelse og være aktivt til stede, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Vi vil arbejde for vilkår og uddannelse, der gør, at alle organisationsvalgte og ansatte kan træffe beslutninger og handle i forhold til foreningens arbejds- og indsatsområder. Vi vil udføre vores arbejde i loyalitet over for foreningspolitiske beslutninger. Vi vil være en attraktiv fagforening for alle medlemmer og have en høj organisationsprocent. Vi vil styrke rekruttering af både mænd og kvinder til organisationsarbejdet med det mål, at begge køn er ligeligt repræsenteret i foreningens besluttende organer. Vi vil have en åben dialog og engagere så mange medlemmer som muligt i udviklingen og udførelsen af foreningens politik. Vores besluttende organer er sammensat og arbejder på grundlag af repræsentativt demokrati, og vi tager hensyn til mindretal. Vi vil tilbyde alle medlemmer lige muligheder for rådgivning og sagsbehandling af høj kvalitet. 2

3 Politikker i principprogrammet a. En forening der favner bredt b. Fællesskabets skole c. Undervisning skolens og institutionens kerneydelse d. Den professionelle lærer e. Ledelse f. Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning g. God undervisning gennem gode arbejdsvilkår h. Arbejdsmiljø og sundhed i. Løn j. Pension k. Ansættelsesvilkår l. Arbejdstid m. Personalepolitik n. Målrettet interessevaretagelse o. Velfærdssamfundet p. Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Ved at klikke på logoet på de følgende sider, kommer du tilbage til denne side. 3

4 En forening, der favner bredt Danmarks Lærerforening varetager alle medlemmers faglige og arbejdsmæssige interesser og behov. Lærerne i folkeskolen fylder meget i foreningens arbejde og bevidsthed, men foreningen har også medlemmer i en række funktioner, som har stor betydning for, om folkeskolen lykkes med sin opgave. Vi har flere medlemsgrupper i foreningen, der med deres profession og faglighed er væsentlige led i samfundets kerneydelser. Vores politik og interesse spænder fra undervisning af børn, unge og voksne til formidling og vejledning i ernæring og sundhed og de særlige funktioner, som er i tilknytning hertil. Det er helt essentielt for foreningen, at alle medlemsgrupper mærker, at foreningen arbejder for dem. Danmarks Lærerforening vil understøtte og samarbejde med netværk for foreningens medlemsgrupper og bidrage til, at områderne er synlige i organisationen. Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at medlemmerne kan fastholde, udvikle og udvide deres position på arbejdsmarkedet inden for deres grunduddannelsers kerneområder og professioner. Vi vil være en forening, der favner bredt. 4

5 Fællesskabets skole Den danske folkeskole er en væsentlig forudsætning for fundamentet for fællesskabet og demokratiet i et mangfoldigt samfund i konstant forandring. Den er skolen for alle, og den skal give eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag og medvirke til at danne et forpligtende fællesskab, hvor den enkelte elev udvikles personligt og fagligt Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at folkeskolen sikres forudsætninger for at kunne leve op til disse målsætninger. Folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller politiske særinteresser. Folkeskolen skal være et nationalt anliggende, der drives og finansieres af det offentlige på en måde, så der overalt i landet er sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler. De enkelte skoler og skolevæsener skal inden for de centralt fastsatte rammer kunne udvikle sig i overensstemmelse med lokale ønsker og behov under hensyntagen til, at den enkelte skole skal fungere som en samlet pædagogisk enhed. Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i alle relevante beslutninger. Folkeskolen skal være en inkluderende skole, hvor en styrkelse af fællesskabet og almenundervisningen er forudsætningen for at flest mulige elever modtager undervisning på deres lokale skole. Den lokale folkeskole skal udvise aktiv imødekommenhed overfor alle distriktets børn og være forældrenes naturlige og foretrukne skolevalg på deres børns vegne. Kommunerne bærer ansvaret for at sikre, at alle elever kan få undervisning, som tilgodeser deres behov fagligt og socialt, uanset deres forudsætninger. Mangfoldigheden og diversiteten i folkeskolen er en styrkelse af det enkelte barns mulighed for at skabe sin egen identitet og tilhørsforhold i fællesskabet. Skolens hverdag må være præget af ligeværd og demokrati og give alle mulighed for at udvikle sig uanset baggrund og forudsætninger. Der skal gøres aktivt brug af de positive muligheder, som ligger i mødet med flere kulturer. Folkeskolen skal være en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske princip for undervisningen. Klasselærerfunktionen skal i hele skoleforløbet understøtte det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordination af undervisningen. Det brede kendskab til de enkelte elever kvalificerer skolens dialog med eleverne og deres forældre. 5

6 Overgangen fra børnehave til skole kvalificeres ved et udbygget samarbejde mellem daginstitution og skole. Der skal være tid til fordybelse i skolestarten, og den skal organiseres, så der skabes mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan samarbejde om undervisningen i indskolingen. Vælger kommuner at oprette 10. klasseskoler eller placere 10. klasse i et ungdomscenter, er det vigtigt, at 10. klasse etableres inden for folkeskolelovens rammer som et tilbud til alle elever. Vejledning og undervisning er to sider af samme sag. Arbejdet med at sikre den enkelte elev den bedste overgang til ungdomsuddannelse skal ske i et tæt og koordineret samarbejde mellem klasselærer og Ungdommens Uddannelsesvejledning. 6

7 Undervisning skolens og institutionens kerneydelse Undervisning er skolens såvel som andre undervisningsinstitutioners kerneydelse. Undervisningen foregår, når læreren og børnehaveklasselederen skaber og fremmer læreprocesser hos eleverne, der giver eleverne viden og færdigheder, der tilgodeser deres alsidige personlige udvikling. Alle elever har ret til den rette undervisning. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Den enkelte skole skal med klassen som bærende princip have mulighed for selv at fastlægge undervisningens organisering ud fra drøftelser om, hvordan man bedst udnytter skolens rammer og lærernes kvalifikationer til gavn for eleverne. Skolens fagrække skal udgøre en helhed, hvor de enkelte fag ikke fremstår som isolerede enheder. Eleverne skal have mulighed for at anvende de enkelte fags faglighed i relevante situationer på tværs af fagene, og der skal sikres sammenhæng i undervisningen og muligheder for fordybelse og refleksion. Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. Alle skoler skal sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk arbejds- og undervisningsmiljø for ansatte og elever. Den fortsatte udvikling af folkeskolens grundlæggende og brede undervisnings- og dannelsesbegreb skal bl.a. sikres gennem fastlæggelse af mål, opfølgning og evaluering. Viden fra forskning skal bidrage til en øget kvalitet og begrundede valg politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. 7

8 Den professionelle lærer Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Lærere varetager deres arbejde i samarbejde med kolleger, ledere og andre fagprofessionelle. Læreren skal, jf. lærerrollen i Danmarks Lærerforenings professionsideal, fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. Lærerens faglige, didaktiske og menneskelige kvalifikationer skal svare til lærerprofessionens nøglerolle i skole- og samfundsudviklingen og anerkendes i overensstemmelse hermed. Elevens tarv i relation til folkeskolens formål danner udgangspunkt for alle lærerens professionelle overvejelser. Lærerens faglige, metodiske og pædagogiske forudsætninger skal både sikre, at undervisningen er tilpasset efter elevernes mangeartede behov, interesser og evner, og at den rummer udfordringer for hver enkelt elev. Lærerens rolle som underviser, vejleder og ansvarlig for klassen skal respekteres. Læreren er en autoritet, og det professionelle råderum og den personlige integritet er en forudsætning for god klasseledelse. Lærerne skal sikres tidssvarende og nødvendige undervisningsmidler og faciliteter, der giver gode arbejds- og undervisningsvilkår. Lærerens professionalisme tilgodeses med tid og rum til planlægning, koordinering, evaluering, refleksion, efteruddannelse og udvikling af den personlige, pædagogiske praksis. Engagement, samarbejdsvilje og styrke til at fastholde og nå bestemte mål og lyst til fornyelse er vigtige personlige kvalifikationer hos læreren. Læreren har det professionelle ansvar for løsningen af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave (jf. professionsidealet). Det er lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen. 8

9 Ledelse Lederen har en nøglerolle, som består i at være den, der både vil og evner at give lærerne mulighed for at skabe god undervisning. Derfor skal ledelsen være nærværende og engageret i forhold til undervisningen og have en kvalificeret uddannelsesmæssig baggrund som lærer. Lederen skal have kendskab, indsigt og forståelse for lærerarbejdet for at kunne agere som rådgiver for lærerne. Vi forventer at lederen udøver sin ledelse i samarbejde med de ansatte og kan facilitere skolens og lærernes fortsatte udvikling såvel fagligt som pædagogisk og didaktisk. Skolens og institutionens ledelse skal sætte den overordnede retning og skabe helhed i skolens og institutionens opgaveløsning med tydelige prioriteringer. Lederen skal derfor påtage sig rollen med visionær, faglig, pædagogisk, personalemæssig og strategisk ledelse for at understøtte de bedst mulige rammer og vilkår for skolen og for at skabe den nødvendige arbejdsglæde blandt lærere og andre ansatte. Det er en væsentlig opgave for lederen at praktisere en åbenhed, som kan skabe forståelse, respekt og opbakning til skolen for de valgte prioriteringer blandt ansatte, hos forældre, i den kommunale ledelse og blandt skolens øvrige kontaktflader. Det forventes, at lederen evner tydeligt at markere skolens eller institutionens værdier og mål og følger dette op med en synlig tilstedeværelse i dagligdagen. At skabe balance mellem udefrakommende krav, skolens kultur og behov samt egne handlemuligheder er nødvendigt for at kunne skabe resultater i skolens og institutionens arbejde. Det stiller store krav til såvel den enkelte leder og ledelsesteamet som til de rammer, der er afsat for ledelsesudøvelsen. Vi skal understøtte mangfoldighed og ligestilling i rekruttering af ledere. 9

10 Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning Det er af stor betydning for folkeskolens udvikling, at alle ansatte herunder børnehaveklasseledere og skoleledere har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne varetage opgaven på et højt professionelt niveau. Læreruddannelsen skal være en enhedsuddannelse primært rettet mod folkeskolen, være alment dannende for den studerende og have et tæt samspil mellem fag, didaktik og praktik. Det er vigtigt at rekruttere både mænd og kvinder til læreruddannelsen, og at de studerende får kendskab til arbejdet med ligestilling i folkeskolen. Læreruddannelsen skal have fælles mål og rammer for indhold og omfang af undervisning og praktik. Læreruddannelsen skal give den studerende et højt fagligt niveau samt kompetencer i klasserumsledelse, relationer og fagdidaktik til at undervise i folkeskolen. De studerendes kompetencer skal dokumenteres gennem relevant evaluering, herunder dokumentation af undervisningsfærdigheder, gennem praktik hos uddannede praktiklærere. Læreruddannelsen skal give de studerende kendskab til specialpædagogiske problemstillinger, så de kan varetage den nødvendige specialpædagogiske indsats eller henvise til den. Læreruddannelsen skal sikre, at den studerende er rustet til at håndtere konfliktfyldte problemstillinger. Da folkeskolen skal udgøre et samlet skoleforløb, er det afgørende at fastholde en læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i klassetrin. Foreningen vil arbejde for, at læreruddannelsen bliver en forskningsbaseret 5-årig professionsrettet uddannelse med fokus på samspillet mellem fag, didaktik og praktik. En sådan uddannelse skal forbedre og styrke læreruddannelsens muligheder for at sikre alle læreruddannede et forbedret pædagogisk og fagligt grundlag for varetagelsen af de professionelle lærerfunktioner i folkeskolen. Det er foreningens mål, at merit alene skal gives i relation til den ordinære læreruddannelse. Efter- og videreuddannelse Alle lærere skal have reel mulighed for systematisk kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. Der skal være en efter- og videreuddannelsesplan for alle ansatte. En hensigtsmæssig efteruddannelsespolitik i kommunerne og på den enkelte skole skal sikre det enkelte skolevæsens samlede behov for lærerkvalifikationer. Der skal landsdækkende være sikret efteruddannelse i alle folkeskolens områder og fagrækken på alle klassetrin. Udgiften til efteruddannelse, herunder tid og studieafgift, skal finansieres af arbejdsgiveren. 10

11 Der skal etableres et videreuddannelsestilbud målrettet mod børnehaveklasseledernes opgaver i skolestarten. Uddannelsen skal tilbydes alle nyansatte børnehaveklasseledere. Børnehaveklasseledere skal have efter- og videreuddannelsesmuligheder, som svarer til lærernes, og pædagogstuderende skal have mulighed for praktik i børnehaveklassen. Læreruddannelsen er en nødvendig forudsætning for at være leder, da skolelederen skal have stor indsigt i lærernes arbejde, blandt andet for at kunne sikre opfyldelsen af folkeskolens krav. Skolelederen skal sikres lederuddannelse. Lederuddannelserne skal målrettes folkeskolen, hvor kerneydelsen er undervisning, og efter- og videreuddannelsen skal give mulighed for at kunne udvikle egen identitet i dialog med ligestillede ledelseskolleger. 11

12 God undervisning gennem gode arbejdsvilkår En god undervisning sikres bedst gennem arbejdsvilkår, herunder en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerarbejdet som en profession. Vilkårene skal sikre det højest mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale arbejdspladsmiljø. De ansatte skal have en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse på såvel egne forhold som på rammerne for arbejdet, og lønnen skal aftales og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med arbejdsområdets kultur. De nationale arbejdsmarkeders aftale- og forhandlingsret skal respekteres, og den sociale dialog i EU skal fremmes ved at sikre lærerorganisationerne størst mulig indflydelse og ved at indgå i en sektordialog med arbejdsgiverorganisationerne. Arbejdsmiljø og sundhed Alle forhold af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen skal inddrages i foreningens virke. Politik og handling skal understøtte det forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsarbejde på den enkelte arbejdsplads. Såvel det enkelte medlem som arbejdspladsen som helhed skal opleve, at der er balance mellem de krav, der stilles, og de muligheder, der er for at leve op til kravene. Standarden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være høj. Forebyggelse skal have højeste prioritet. Sundhedsfremme skal indgå som en naturlig del af arbejdspladsens personalepolitik. Arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet skal afspejle, at det er et fælles anliggende for hele arbejdspladsen og ikke blot for den enkelte. Danmarks Lærerforening skal understøtte forskning og undersøgelser af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold. Foreningen vil i særlig grad være opmærksom på arbejdsvilkårenes betydning for sygefravær, arbejdspladsfastholdelse og rekruttering af nye lærere, børnehaveklasseledere og andre medlemsgrupper. Løn Lønsystemet skal medvirke til at udvikle og understøtte professionen. Der skal sikres et lønsystem, som passer til et arbejde, der ofte udføres som et kollektivt anliggende, og som tager udgangspunkt i de faglige kvalifikationer, der kræves for ansættelsen. Resultatet af de centrale forhandlinger skal som minimum sikre reallønnen i en stabil og kendt lønudvikling. Lønniveauet skal som minimum fastholdes i forhold til øvrige 12

13 grupper på arbejdsmarkedet, hvilket vil medvirke til at fastholde kvalificerede medarbejdere. Lønudviklingen skal tilgodese alle medlemsgrupper i foreningen. Lønnen skal medvirke til at tiltrække kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen. Lønnen skal udmøntes, så den understøtter mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed, idet alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og organisationen. Medlemmerne skal sikres korrekt løn til tiden samt et bredt kendskab til lønnens sammensætning og have indflydelse på udviklingen og udmøntningen af foreningens lønpolitik og lønstrategi. Den centralt formulerede lønpolitik og strategi skal udvikles i tæt samspil med medlemmer og kredse, så centrale og lokale initiativer og aftaler kan understøtte hinanden. Lokale løndele udmøntes på baggrund af objektive og fremadrettede kriterier. 13

14 Pension Overenskomstpensionen skal have en størrelse, så den kan sikre social tryghed og en høj levestandard i pensionisttilværelsen. Tjenestemandspensionen skal sikres via samme udvikling som hele lønnen. Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkårene skal aftales mellem de forhandlingsberettigede parter og sikre balance mellem arbejds- og familieliv blandt andet med hensyn til rettigheder i forhold til ferie, barsel og omsorg. Der skal sikres ansættelsesvilkår, som passer til forskellige faser af arbejdslivet. Der skal være tryghed i ansættelsen med størst mulig beskyttelse mod afskedigelser. Arbejdstid Vi arbejder for at indgå kollektive arbejdstidsaftaler så centralt som muligt, fordi de medvirker til at udvikle og understøtte lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Alle medlemmer skal sikres tid til at løse deres arbejdsopgaver. For lærerne og børnehaveklasselederne skal der være et maksimum for undervisningstiden, som gælder for alle. Læreren skal have ansvar for og frihed til selv at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave i samarbejde med sine kolleger. Der skal være en balance mellem tiden til undervisning, forberedelse og tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen. Lærerarbejdets karakter er præget af skoleårets særlige opbygning med periodevis varierende arbejdsbelastninger. Arbejdstiden skal tilrettelægges, så den i alle perioder understøtter et godt arbejdsmiljø. Personalepolitik Alle arbejdsaktive medlemmer skal være omfattet af en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte skal løbende udvikles og forbedres, blandt andet via samarbejdet i SU/MEDsystemerne. Personalepolitikken skal være en integreret og aktiv del af hverdagen og sikre medarbejderne størst mulig tryghed og indflydelse på egen arbejdssituation. 14

15 Personalepolitikken skal sikre alle medlemmer tilfredsstillende og udviklende arbejdsvilkår og dermed medvirke til at skabe gode rammer for arbejdets udførelse. Målrettet interessevaretagelse Vi skal varetage medlemmernes interesser ud fra de fælles mål og værdier og arbejde målrettet og strategisk for at opnå indflydelse og gennemslagskraft. Vi vil søge samarbejde og alliancemuligheder med de øvrige fagforbund. Dette arbejde foregår lokalt, nationalt og internationalt. Foreningen skal via en åben kommunikation over for offentligheden fremme forståelsen for folkeskolens og øvrige arbejdsområders betydning. Velfærdssamfundet For at sikre respekten for foreningens værdier og for medlemmernes professionelle arbejdsbetingelser arbejder Danmarks Lærerforening for, at de nødvendige samfundsmæssige forudsætninger er til stede. Foreningen vil ikke mindst være opmærksom på folkeskolens betydning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet, så den kan imødegå de nationale og globale udfordringer, der påvirker vores levevilkår, nu og i fremtiden. Det er derfor helt afgørende, at den nationale ret til selv at fastsætte mål og indhold for undervisningen i den almene uddannelse, herunder folkeskolen, fastholdes. Det har høj prioritet at sikre overensstemmelse mellem kravene og ressourcerne til folkeskolen, samt at antallet af uddannede lærere modsvarer behovet. Organisationernes aftaleret og A-kassesystemet, der betyder et fleksibelt og stabilt arbejdsmarked, skal fastholdes. Den danske model skal fortsat udvikles. Foreningen varetager medlemmernes interesser ved at opsøge og fastholde samarbejde med alle de interessenter, der har en særlig indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår. Det skal være muligt at finansiere en velfungerende offentlig sektor, der både sikrer social tryghed og leverer ydelser af høj kvalitet til borgere og erhvervsliv. Midlet er at fordele skatten på et socialt retfærdigt grundlag og en højt prioriteret målsætning om fuld beskæftigelse i den økonomiske politik. 15

16 Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Danmarks Lærerforening er en del af såvel den nationale som den internationale fagbevægelse og skal arbejde for den størst mulige grad af samarbejde og fælles interessevaretagelse i fagbevægelsen. Gennem aktiv medvirken i internationale organisationer og i det internationale solidaritetsarbejde vil vi arbejde for at fremme og styrke lærerarbejdets status, den internationale faglige solidaritet, menneskerettighederne, herunder retten til uddannelse og til at organisere sig, demokrati og social retfærdighed, bekæmpelse af racisme og diskriminering og et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Foreningen skal arbejde for et højt informationsniveau på det internationale område og sikre så stor involvering som muligt. Foreningen skal sikre en gensidig erfaringsudveksling med internationale samarbejdspartnere og støtte initiativer, der har til formål at styrke og forsvare medlemmernes og lærerorganisationernes rettigheder. 16

Danmarks Lærerforenings mål og værdier

Danmarks Lærerforenings mål og værdier F.1 Principprogrammet Den 17. september 2009 Emne: Principprogram Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fælles fagforening, der udvikles i en levende dialog

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

Principprogram 2012-2014

Principprogram 2012-2014 Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg

Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg . Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg Page 1 of 7 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

RLF S POLITIKOMRÅDER SKOLEPOLITIK

RLF S POLITIKOMRÅDER SKOLEPOLITIK RLF S POLITIKOMRÅDER FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Personalepolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Personalepolitik Februar 2008. Region Hovedstaden

Personalepolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Personalepolitik Februar 2008. Region Hovedstaden Personalepolitik Februar 2008 Personalepolitik for Sibirisk Gran. Det Biovidenskabelige Fakultet Visualisering af personalepolitikken 2 Personalepolitikken vejen til attraktive job Personalepolitisk vision

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere