Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres september Professionsidealet DLF. -met
|
|
- Marie Lærke Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres september Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger sin praksis på. Principprogrammet henvender sig til foreningens organisationsvalgte til brug for de valg, der træffes i den daglige praksis og i foreningens politikudvikling. Udover principperne indeholder principprogrammet en række overordnede politikker på væsentlige områder. I principprogrammet lægges der vægt på at beskrive Danmarks Lærerforenings holdninger og politik. Der kan således ikke findes oplysninger om al gældende praksis eller regler i overenskomster og lovgivning i principprogrammet. Principprogrammet danner sammen med foreningens vedtægter og professionsideal hjørnestenene for, hvordan vi som fagforening forholder os til os selv, vores opgaver og den fremtid, vi gerne vil præge for medlemmerne. Udover hjørnestenene arbejder Danmarks Lærerforening dynamisk med strategiudvikling herunder formulering af visioner og målsætninger. DLF Professionsidealet Principprogram -met Vedtægt -erne Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fagforening, der udvikles i en levende dialog om, hvordan foreningens mål og værdier skal forstås og realiseres. Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation, som har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges med. 1
2 Principper Vi vil søge indflydelse og være aktivt til stede, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Vi vil arbejde for vilkår og uddannelse, der gør, at alle organisationsvalgte og ansatte kan træffe beslutninger og handle i forhold til foreningens arbejds- og indsatsområder. Vi vil udføre vores arbejde i loyalitet over for foreningspolitiske beslutninger. Vi vil være en attraktiv fagforening for alle medlemmer og have en høj organisationsprocent. Vi vil styrke rekruttering af både mænd og kvinder til organisationsarbejdet med det mål, at begge køn er ligeligt repræsenteret i foreningens besluttende organer. Vi vil have en åben dialog og engagere så mange medlemmer som muligt i udviklingen og udførelsen af foreningens politik. Vores besluttende organer er sammensat og arbejder på grundlag af repræsentativt demokrati, og vi tager hensyn til mindretal. Vi vil tilbyde alle medlemmer lige muligheder for rådgivning og sagsbehandling af høj kvalitet. 2
3 Politikker i principprogrammet a. En forening der favner bredt b. Fællesskabets skole c. Undervisning skolens og institutionens kerneydelse d. Den professionelle lærer e. Ledelse f. Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning g. God undervisning gennem gode arbejdsvilkår h. Arbejdsmiljø og sundhed i. Løn j. Pension k. Ansættelsesvilkår l. Arbejdstid m. Personalepolitik n. Målrettet interessevaretagelse o. Velfærdssamfundet p. Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Ved at klikke på logoet på de følgende sider, kommer du tilbage til denne side. 3
4 En forening, der favner bredt Danmarks Lærerforening varetager alle medlemmers faglige og arbejdsmæssige interesser og behov. Lærerne i folkeskolen fylder meget i foreningens arbejde og bevidsthed, men foreningen har også medlemmer i en række funktioner, som har stor betydning for, om folkeskolen lykkes med sin opgave. Vi har flere medlemsgrupper i foreningen, der med deres profession og faglighed er væsentlige led i samfundets kerneydelser. Vores politik og interesse spænder fra undervisning af børn, unge og voksne til formidling og vejledning i ernæring og sundhed og de særlige funktioner, som er i tilknytning hertil. Det er helt essentielt for foreningen, at alle medlemsgrupper mærker, at foreningen arbejder for dem. Danmarks Lærerforening vil understøtte og samarbejde med netværk for foreningens medlemsgrupper og bidrage til, at områderne er synlige i organisationen. Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at medlemmerne kan fastholde, udvikle og udvide deres position på arbejdsmarkedet inden for deres grunduddannelsers kerneområder og professioner. Vi vil være en forening, der favner bredt. 4
5 Fællesskabets skole Den danske folkeskole er en væsentlig forudsætning for fundamentet for fællesskabet og demokratiet i et mangfoldigt samfund i konstant forandring. Den er skolen for alle, og den skal give eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag og medvirke til at danne et forpligtende fællesskab, hvor den enkelte elev udvikles personligt og fagligt Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at folkeskolen sikres forudsætninger for at kunne leve op til disse målsætninger. Folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller politiske særinteresser. Folkeskolen skal være et nationalt anliggende, der drives og finansieres af det offentlige på en måde, så der overalt i landet er sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler. De enkelte skoler og skolevæsener skal inden for de centralt fastsatte rammer kunne udvikle sig i overensstemmelse med lokale ønsker og behov under hensyntagen til, at den enkelte skole skal fungere som en samlet pædagogisk enhed. Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i alle relevante beslutninger. Folkeskolen skal være en inkluderende skole, hvor en styrkelse af fællesskabet og almenundervisningen er forudsætningen for at flest mulige elever modtager undervisning på deres lokale skole. Den lokale folkeskole skal udvise aktiv imødekommenhed overfor alle distriktets børn og være forældrenes naturlige og foretrukne skolevalg på deres børns vegne. Kommunerne bærer ansvaret for at sikre, at alle elever kan få undervisning, som tilgodeser deres behov fagligt og socialt, uanset deres forudsætninger. Mangfoldigheden og diversiteten i folkeskolen er en styrkelse af det enkelte barns mulighed for at skabe sin egen identitet og tilhørsforhold i fællesskabet. Skolens hverdag må være præget af ligeværd og demokrati og give alle mulighed for at udvikle sig uanset baggrund og forudsætninger. Der skal gøres aktivt brug af de positive muligheder, som ligger i mødet med flere kulturer. Folkeskolen skal være en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske princip for undervisningen. Klasselærerfunktionen skal i hele skoleforløbet understøtte det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordination af undervisningen. Det brede kendskab til de enkelte elever kvalificerer skolens dialog med eleverne og deres forældre. 5
6 Overgangen fra børnehave til skole kvalificeres ved et udbygget samarbejde mellem daginstitution og skole. Der skal være tid til fordybelse i skolestarten, og den skal organiseres, så der skabes mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan samarbejde om undervisningen i indskolingen. Vælger kommuner at oprette 10. klasseskoler eller placere 10. klasse i et ungdomscenter, er det vigtigt, at 10. klasse etableres inden for folkeskolelovens rammer som et tilbud til alle elever. Vejledning og undervisning er to sider af samme sag. Arbejdet med at sikre den enkelte elev den bedste overgang til ungdomsuddannelse skal ske i et tæt og koordineret samarbejde mellem klasselærer og Ungdommens Uddannelsesvejledning. 6
7 Undervisning skolens og institutionens kerneydelse Undervisning er skolens såvel som andre undervisningsinstitutioners kerneydelse. Undervisningen foregår, når læreren og børnehaveklasselederen skaber og fremmer læreprocesser hos eleverne, der giver eleverne viden og færdigheder, der tilgodeser deres alsidige personlige udvikling. Alle elever har ret til den rette undervisning. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Den enkelte skole skal med klassen som bærende princip have mulighed for selv at fastlægge undervisningens organisering ud fra drøftelser om, hvordan man bedst udnytter skolens rammer og lærernes kvalifikationer til gavn for eleverne. Skolens fagrække skal udgøre en helhed, hvor de enkelte fag ikke fremstår som isolerede enheder. Eleverne skal have mulighed for at anvende de enkelte fags faglighed i relevante situationer på tværs af fagene, og der skal sikres sammenhæng i undervisningen og muligheder for fordybelse og refleksion. Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. Alle skoler skal sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk arbejds- og undervisningsmiljø for ansatte og elever. Den fortsatte udvikling af folkeskolens grundlæggende og brede undervisnings- og dannelsesbegreb skal bl.a. sikres gennem fastlæggelse af mål, opfølgning og evaluering. Viden fra forskning skal bidrage til en øget kvalitet og begrundede valg politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. 7
8 Den professionelle lærer Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Lærere varetager deres arbejde i samarbejde med kolleger, ledere og andre fagprofessionelle. Læreren skal, jf. lærerrollen i Danmarks Lærerforenings professionsideal, fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. Lærerens faglige, didaktiske og menneskelige kvalifikationer skal svare til lærerprofessionens nøglerolle i skole- og samfundsudviklingen og anerkendes i overensstemmelse hermed. Elevens tarv i relation til folkeskolens formål danner udgangspunkt for alle lærerens professionelle overvejelser. Lærerens faglige, metodiske og pædagogiske forudsætninger skal både sikre, at undervisningen er tilpasset efter elevernes mangeartede behov, interesser og evner, og at den rummer udfordringer for hver enkelt elev. Lærerens rolle som underviser, vejleder og ansvarlig for klassen skal respekteres. Læreren er en autoritet, og det professionelle råderum og den personlige integritet er en forudsætning for god klasseledelse. Lærerne skal sikres tidssvarende og nødvendige undervisningsmidler og faciliteter, der giver gode arbejds- og undervisningsvilkår. Lærerens professionalisme tilgodeses med tid og rum til planlægning, koordinering, evaluering, refleksion, efteruddannelse og udvikling af den personlige, pædagogiske praksis. Engagement, samarbejdsvilje og styrke til at fastholde og nå bestemte mål og lyst til fornyelse er vigtige personlige kvalifikationer hos læreren. Læreren har det professionelle ansvar for løsningen af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave (jf. professionsidealet). Det er lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen. 8
9 Ledelse Lederen har en nøglerolle, som består i at være den, der både vil og evner at give lærerne mulighed for at skabe god undervisning. Derfor skal ledelsen være nærværende og engageret i forhold til undervisningen og have en kvalificeret uddannelsesmæssig baggrund som lærer. Lederen skal have kendskab, indsigt og forståelse for lærerarbejdet for at kunne agere som rådgiver for lærerne. Vi forventer at lederen udøver sin ledelse i samarbejde med de ansatte og kan facilitere skolens og lærernes fortsatte udvikling såvel fagligt som pædagogisk og didaktisk. Skolens og institutionens ledelse skal sætte den overordnede retning og skabe helhed i skolens og institutionens opgaveløsning med tydelige prioriteringer. Lederen skal derfor påtage sig rollen med visionær, faglig, pædagogisk, personalemæssig og strategisk ledelse for at understøtte de bedst mulige rammer og vilkår for skolen og for at skabe den nødvendige arbejdsglæde blandt lærere og andre ansatte. Det er en væsentlig opgave for lederen at praktisere en åbenhed, som kan skabe forståelse, respekt og opbakning til skolen for de valgte prioriteringer blandt ansatte, hos forældre, i den kommunale ledelse og blandt skolens øvrige kontaktflader. Det forventes, at lederen evner tydeligt at markere skolens eller institutionens værdier og mål og følger dette op med en synlig tilstedeværelse i dagligdagen. At skabe balance mellem udefrakommende krav, skolens kultur og behov samt egne handlemuligheder er nødvendigt for at kunne skabe resultater i skolens og institutionens arbejde. Det stiller store krav til såvel den enkelte leder og ledelsesteamet som til de rammer, der er afsat for ledelsesudøvelsen. Vi skal understøtte mangfoldighed og ligestilling i rekruttering af ledere. 9
10 Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning Det er af stor betydning for folkeskolens udvikling, at alle ansatte herunder børnehaveklasseledere og skoleledere har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne varetage opgaven på et højt professionelt niveau. Læreruddannelsen skal være en enhedsuddannelse primært rettet mod folkeskolen, være alment dannende for den studerende og have et tæt samspil mellem fag, didaktik og praktik. Det er vigtigt at rekruttere både mænd og kvinder til læreruddannelsen, og at de studerende får kendskab til arbejdet med ligestilling i folkeskolen. Læreruddannelsen skal have fælles mål og rammer for indhold og omfang af undervisning og praktik. Læreruddannelsen skal give den studerende et højt fagligt niveau samt kompetencer i klasserumsledelse, relationer og fagdidaktik til at undervise i folkeskolen. De studerendes kompetencer skal dokumenteres gennem relevant evaluering, herunder dokumentation af undervisningsfærdigheder, gennem praktik hos uddannede praktiklærere. Læreruddannelsen skal give de studerende kendskab til specialpædagogiske problemstillinger, så de kan varetage den nødvendige specialpædagogiske indsats eller henvise til den. Læreruddannelsen skal sikre, at den studerende er rustet til at håndtere konfliktfyldte problemstillinger. Da folkeskolen skal udgøre et samlet skoleforløb, er det afgørende at fastholde en læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i klassetrin. Foreningen vil arbejde for, at læreruddannelsen bliver en forskningsbaseret 5-årig professionsrettet uddannelse med fokus på samspillet mellem fag, didaktik og praktik. En sådan uddannelse skal forbedre og styrke læreruddannelsens muligheder for at sikre alle læreruddannede et forbedret pædagogisk og fagligt grundlag for varetagelsen af de professionelle lærerfunktioner i folkeskolen. Det er foreningens mål, at merit alene skal gives i relation til den ordinære læreruddannelse. Efter- og videreuddannelse Alle lærere skal have reel mulighed for systematisk kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. Der skal være en efter- og videreuddannelsesplan for alle ansatte. En hensigtsmæssig efteruddannelsespolitik i kommunerne og på den enkelte skole skal sikre det enkelte skolevæsens samlede behov for lærerkvalifikationer. Der skal landsdækkende være sikret efteruddannelse i alle folkeskolens områder og fagrækken på alle klassetrin. Udgiften til efteruddannelse, herunder tid og studieafgift, skal finansieres af arbejdsgiveren. 10
11 Der skal etableres et videreuddannelsestilbud målrettet mod børnehaveklasseledernes opgaver i skolestarten. Uddannelsen skal tilbydes alle nyansatte børnehaveklasseledere. Børnehaveklasseledere skal have efter- og videreuddannelsesmuligheder, som svarer til lærernes, og pædagogstuderende skal have mulighed for praktik i børnehaveklassen. Læreruddannelsen er en nødvendig forudsætning for at være leder, da skolelederen skal have stor indsigt i lærernes arbejde, blandt andet for at kunne sikre opfyldelsen af folkeskolens krav. Skolelederen skal sikres lederuddannelse. Lederuddannelserne skal målrettes folkeskolen, hvor kerneydelsen er undervisning, og efter- og videreuddannelsen skal give mulighed for at kunne udvikle egen identitet i dialog med ligestillede ledelseskolleger. 11
12 God undervisning gennem gode arbejdsvilkår En god undervisning sikres bedst gennem arbejdsvilkår, herunder en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerarbejdet som en profession. Vilkårene skal sikre det højest mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale arbejdspladsmiljø. De ansatte skal have en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse på såvel egne forhold som på rammerne for arbejdet, og lønnen skal aftales og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med arbejdsområdets kultur. De nationale arbejdsmarkeders aftale- og forhandlingsret skal respekteres, og den sociale dialog i EU skal fremmes ved at sikre lærerorganisationerne størst mulig indflydelse og ved at indgå i en sektordialog med arbejdsgiverorganisationerne. Arbejdsmiljø og sundhed Alle forhold af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen skal inddrages i foreningens virke. Politik og handling skal understøtte det forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsarbejde på den enkelte arbejdsplads. Såvel det enkelte medlem som arbejdspladsen som helhed skal opleve, at der er balance mellem de krav, der stilles, og de muligheder, der er for at leve op til kravene. Standarden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være høj. Forebyggelse skal have højeste prioritet. Sundhedsfremme skal indgå som en naturlig del af arbejdspladsens personalepolitik. Arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet skal afspejle, at det er et fælles anliggende for hele arbejdspladsen og ikke blot for den enkelte. Danmarks Lærerforening skal understøtte forskning og undersøgelser af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold. Foreningen vil i særlig grad være opmærksom på arbejdsvilkårenes betydning for sygefravær, arbejdspladsfastholdelse og rekruttering af nye lærere, børnehaveklasseledere og andre medlemsgrupper. Løn Lønsystemet skal medvirke til at udvikle og understøtte professionen. Der skal sikres et lønsystem, som passer til et arbejde, der ofte udføres som et kollektivt anliggende, og som tager udgangspunkt i de faglige kvalifikationer, der kræves for ansættelsen. Resultatet af de centrale forhandlinger skal som minimum sikre reallønnen i en stabil og kendt lønudvikling. Lønniveauet skal som minimum fastholdes i forhold til øvrige 12
13 grupper på arbejdsmarkedet, hvilket vil medvirke til at fastholde kvalificerede medarbejdere. Lønudviklingen skal tilgodese alle medlemsgrupper i foreningen. Lønnen skal medvirke til at tiltrække kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen. Lønnen skal udmøntes, så den understøtter mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed, idet alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og organisationen. Medlemmerne skal sikres korrekt løn til tiden samt et bredt kendskab til lønnens sammensætning og have indflydelse på udviklingen og udmøntningen af foreningens lønpolitik og lønstrategi. Den centralt formulerede lønpolitik og strategi skal udvikles i tæt samspil med medlemmer og kredse, så centrale og lokale initiativer og aftaler kan understøtte hinanden. Lokale løndele udmøntes på baggrund af objektive og fremadrettede kriterier. 13
14 Pension Overenskomstpensionen skal have en størrelse, så den kan sikre social tryghed og en høj levestandard i pensionisttilværelsen. Tjenestemandspensionen skal sikres via samme udvikling som hele lønnen. Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkårene skal aftales mellem de forhandlingsberettigede parter og sikre balance mellem arbejds- og familieliv blandt andet med hensyn til rettigheder i forhold til ferie, barsel og omsorg. Der skal sikres ansættelsesvilkår, som passer til forskellige faser af arbejdslivet. Der skal være tryghed i ansættelsen med størst mulig beskyttelse mod afskedigelser. Arbejdstid Vi arbejder for at indgå kollektive arbejdstidsaftaler så centralt som muligt, fordi de medvirker til at udvikle og understøtte lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Alle medlemmer skal sikres tid til at løse deres arbejdsopgaver. For lærerne og børnehaveklasselederne skal der være et maksimum for undervisningstiden, som gælder for alle. Læreren skal have ansvar for og frihed til selv at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave i samarbejde med sine kolleger. Der skal være en balance mellem tiden til undervisning, forberedelse og tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen. Lærerarbejdets karakter er præget af skoleårets særlige opbygning med periodevis varierende arbejdsbelastninger. Arbejdstiden skal tilrettelægges, så den i alle perioder understøtter et godt arbejdsmiljø. Personalepolitik Alle arbejdsaktive medlemmer skal være omfattet af en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte skal løbende udvikles og forbedres, blandt andet via samarbejdet i SU/MEDsystemerne. Personalepolitikken skal være en integreret og aktiv del af hverdagen og sikre medarbejderne størst mulig tryghed og indflydelse på egen arbejdssituation. 14
15 Personalepolitikken skal sikre alle medlemmer tilfredsstillende og udviklende arbejdsvilkår og dermed medvirke til at skabe gode rammer for arbejdets udførelse. Målrettet interessevaretagelse Vi skal varetage medlemmernes interesser ud fra de fælles mål og værdier og arbejde målrettet og strategisk for at opnå indflydelse og gennemslagskraft. Vi vil søge samarbejde og alliancemuligheder med de øvrige fagforbund. Dette arbejde foregår lokalt, nationalt og internationalt. Foreningen skal via en åben kommunikation over for offentligheden fremme forståelsen for folkeskolens og øvrige arbejdsområders betydning. Velfærdssamfundet For at sikre respekten for foreningens værdier og for medlemmernes professionelle arbejdsbetingelser arbejder Danmarks Lærerforening for, at de nødvendige samfundsmæssige forudsætninger er til stede. Foreningen vil ikke mindst være opmærksom på folkeskolens betydning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet, så den kan imødegå de nationale og globale udfordringer, der påvirker vores levevilkår, nu og i fremtiden. Det er derfor helt afgørende, at den nationale ret til selv at fastsætte mål og indhold for undervisningen i den almene uddannelse, herunder folkeskolen, fastholdes. Det har høj prioritet at sikre overensstemmelse mellem kravene og ressourcerne til folkeskolen, samt at antallet af uddannede lærere modsvarer behovet. Organisationernes aftaleret og A-kassesystemet, der betyder et fleksibelt og stabilt arbejdsmarked, skal fastholdes. Den danske model skal fortsat udvikles. Foreningen varetager medlemmernes interesser ved at opsøge og fastholde samarbejde med alle de interessenter, der har en særlig indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår. Det skal være muligt at finansiere en velfungerende offentlig sektor, der både sikrer social tryghed og leverer ydelser af høj kvalitet til borgere og erhvervsliv. Midlet er at fordele skatten på et socialt retfærdigt grundlag og en højt prioriteret målsætning om fuld beskæftigelse i den økonomiske politik. 15
16 Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Danmarks Lærerforening er en del af såvel den nationale som den internationale fagbevægelse og skal arbejde for den størst mulige grad af samarbejde og fælles interessevaretagelse i fagbevægelsen. Gennem aktiv medvirken i internationale organisationer og i det internationale solidaritetsarbejde vil vi arbejde for at fremme og styrke lærerarbejdets status, den internationale faglige solidaritet, menneskerettighederne, herunder retten til uddannelse og til at organisere sig, demokrati og social retfærdighed, bekæmpelse af racisme og diskriminering og et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Foreningen skal arbejde for et højt informationsniveau på det internationale område og sikre så stor involvering som muligt. Foreningen skal sikre en gensidig erfaringsudveksling med internationale samarbejdspartnere og støtte initiativer, der har til formål at styrke og forsvare medlemmernes og lærerorganisationernes rettigheder. 16
Danmarks Lærerforenings mål og værdier
F.1 Principprogrammet Den 17. september 2009 Emne: Principprogram Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fælles fagforening, der udvikles i en levende dialog
Læs merePrincipprogram Allerød Hørsholm Lærerforening
Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening Principprogram vedtaget på generalforsamling d. 10. marts 2015. Tilrettet på KS-arbejdsdag d. 10. august 2016. Afsked og forflyttelse Allerød - Hørsholm Lærerforening
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs mereDet mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013
Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereMålprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres
Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011
DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereArbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/2020 2020/2021. I Albertslund Kommune har vi en ambitiøs strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle med et fælles
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereOrganisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds
Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereSilkeborgaftalen bilag 1 til forhåndsaftale
16. januar 2014 Silkeborgaftalen bilag 1 til forhåndsaftale 1. Rammeaftale Nærværende aftale betragtes som en overgangsforanstaltning mellem A08 og Lov 409 i overensstemmelse med 2 i Lov 409. Formålet
Læs mere(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for
Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereEn bedre folkeskole. Rødovre Lærerforenings strategi- og visionsarbejde
En bedre folkeskole Rødovre Lærerforenings strategi- og visionsarbejde 2018-2020 Hvad er vi sat i verden for? At arbejde for de bedste rammer for medlemmernes virke, der fremmer folkeskolens formål, understøtter
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereOrganisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds
Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereOrganisatoriske Forhold
Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereSammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune
Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs merePersonalepolitik revideret marts 2017
Personalepolitik revideret marts 2017 Forord EUC Nords Personalepolitik beskriver de for ventninger og krav, vi som medarbejdere og ledelse stiller til hinanden. Personalepolitikken sætter ord på de holdninger
Læs mereSTRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN
STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING
Læs mereREGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK
REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereDokumentsamling til behandling af DM s principprogram
Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereVisioner for skolevæsenet på Frederiksberg
. Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg Page 1 of 7 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereDette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.
Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mere