INDHOLD. Til Børne & Skoleudvalget i Horsens Kommune:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Til Børne & Skoleudvalget i Horsens Kommune:"

Transkript

1 ØSTBIRK UDSKOLING MED FREMTIDSPERSPEKTIV DET MÅ GERNE VÆRE SJOVT AT OPDAGE FREMTIDEN Til Børne & Skoleudvalget i Horsens Kommune: Lone Ørsted Hans Bang Martin Ravn Andreas Boesen Susan Gyldenkilde Niels Peter Bøgeballe Thomas M. Andersen Dorte Normann Per Løkken Udgiver Skolebestyrelsen ved Østbirk Skole INDHOLD Indledning s. 2 Faciliteter s. 2 En del af noget større s. 2 4 fokusområder i udskolingen s. 3 Det sociale ben s. 4 LEGO Education & Teknologisk Mestring s. 5 Valgfag med fremtidsperspektiv s. 5 Pædagogik flere i uddannelse s. 6 Fastholdelse & rekruttering en attraktiv skole s. 7 Afrunding s. 7 1

2 INDLEDNING Vi fremsender hermed en udskolingsrapport udarbejdet af skolebestyrelsen på Østbirk Skole hvormed vi giver vores visioner på fastholdelsen af et fuldt skoleforløb. Aller først tak for ordene på dialogmødet den om Horsens Kommunes ønske og mål om en stærkere udskoling i hele kommunen. Vi kan som skolebestyrelsen naturligvis kun bakke op omkring, at så mange unge som muligt kvalificerer sig til og er motiveret for at lære mere og gå hele vejen på en ungdomsuddannelse. Vi er særdeles opmærksomme på, at det er en fælles opgave at få flere unge til at vælge andre ungdomsuddannelser end gymnasiet. Samtidig er vi også meget opmærksomme på, at udskolingerne kan blive samlet på færre adresser. Det er naturligvis et emne, der ligger os rigtig meget på sinde og i den forbindelse bidrager vi med en begrundet motivering for, hvorfor det er vigtigt at Horsens Kommune også fremover vil stå på mål for en udskoling i Østbirk. Vi har i samarbejde med initiativgruppen Vision2018Østbirk lavet en SWOT-analyse på Østbirk By, som viser, at Østbirk har mange fortrin og især fremhæves skolen som et meget stærkt aktiv. Derudover har vi udarbejdet en simuleret kurve over antal elever i udskolingen på Østbirk Skole som sammen med den politiske vision for udskolingen i Horsens Kommune og de overordnede principper og indsatsområder danner grundlag for vores udskolingsvisioner. Disse vil vi gerne dele med jer i det følgende og håber I finder dem værd at bakke politisk op om. FACILITETER Det er politisk besluttet at Østbirk Skoles fysiske rammer skal optimeres. Skolen er p.t. generelt nedslidt, presset på antal af lokaler og har utidssvarende lokaler bl.a. set i forhold til den seneste folkeskolereforms normsætning for undervisningsfaciliteter, holddannelser, differentiering. Til trods for disse daglige udfordringer er det lykkedes for udskolingens personale at være rigtig godt i gang med udviklingen af en strømlinet didaktisk og pædagogisk udskoling. Horsens Kommune har afsat penge til fysiske rammer både med et skoleben og kulturben. Lokaleopførelsen skal ske i koordinering med fritidsområdet som en helhed, hvilket giver os nogle fantastiske muligheder for at tænke den fremtidige åbne skole ind i de nye rammer fra start og i samarbejde med kulturbenet at skabe et inspirerende og tiltrækkende miljø for udskolingseleverne også udenfor skoletid. EN DEL AF NOGET STØRRE Samtidig er skolen så privilegeret, at der i Østbirk by er en aktiv lokal initiativgruppe med bred opbakning: Vision2018Østbirk. En visionsgruppe der meget målrettet arbejder på dels at hjælpe med at rejse flere penge og dels i samarbejde med skolebestyrelsen at skaffe et erhvervsnetværk til brug for skolen. Visionsgruppen arbejder ud fra devisen; flere kan mere. I samarbejde med visionsgruppen stræber vi efter at kunne vise et forbilledligt eksempel på fremtidens åbne udskoling. En attraktiv udskoling i en af Horsens Kommunes mellembyer med stort vækst- og udviklingspotentiale set i lyset af sin geografiske beliggenhed, sit erhvervs- og kulturliv, sin store opbakning til både unge og gamle. Østbirk har en af de mest attraktive beliggenheder for pendlerfamilier i Horsens Kommune. Byen er et attraktivt valg for bosætning udenfor storbyer i området omkring Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Vejle og Horsens. Horsens Kommune er spået til at modtage mellem flere skatteborgere de næste 10 år. En del af dem vil vi gerne være med til at byde velkommen i Østbirk bl.a. med en attraktiv og trimmet 2

3 udskoling, der kan varetage Horsens Kommunes 4 indsatsområder på udskolingsområdet på sin helt egen måde. SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER I UDSKOLINGEN VED ØSTBRIK Måden vi tænker og arbejder på i udskolingen omfavner og understøtter Horsens Kommunes 4 hovedindsatser på følgende måder: 1. Valgfag med perspektiv og/eller profillinjer Introduktion af bl.a. følgende valgfag i kommende skoleår: o Medier, journalistik og PR Skolens nyhedsstation o DGI-minilederuddannelse Idræt og kultur o Teknologisk mestring Innovation, programmering og produktionsorienterede workshops o Et sundt liv livsstil, træning og sundhed o Det mangfoldige og kulturrige køkken - Madkundskab Mere fokus på bæredygtighed i hverdagen o Vi ønsker at gøre skolen mere bæredygtig ift. bl.a. affaldsvaner, strømbesparelser, dyrkning af grøntsager ol. 2. Udskolingsforløb med kvalificerende forløb og muligheder for alle elever Vi skaber nære og betydningsfulde relationer o I udskolingen arbejder vi meget bevidst ift. relationsarbejdet, og vi ser dette arbejde som vores absolut indgang til elevernes læring både ift. til de dygtigste og de svageste elever. Vi er os bevidste om den betydningsfulde rolle man som professionel har, og vi udnytter på fornemste vis hinandens tilgange til relationsarbejdet. Vi udnytter skolens ressourcepersoner bedst muligt o Tæt samarbejde med ressourcepersoner: Læsevejleder, inklusionsvejleder, læringsvejleder. Vi har også et stærkt samarbejde med skolens psykolog, socialrådgiver og ressourceleder om udsatte elever samt elever i problemer. Tænker i alternative skoleløsninger for skoletrætte unge o Elever tilbydes praktikdag/e som skal styrke deres motivation og være meningsskabende ift. skolearbejdet og elevens fremtid. Langt med læringsmålstyret undervisning o Vi planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen ud fra teorier om læringsmålstyret undervisning. Vores samarbejde ift. det faglige arbejde i udskolingen sker på baggrund af Blooms-taksonomi, og vi anvender ensartede og genkendelige formidlingsredskaber i målsætnings- og forventningsformidlingen, KMD-Education. Dynamisk skemalægning når det giver øget læring og trivsel o Vi tænker fagligheden ind i hele skemastrukturen. Vi skaber gode muligheder for lodret og vandret deling ved bl.a. niveauinddeling med henblik på faglige løft eller samarbejde på tværs af årgange. Særligt brug af data ift. elevernes trivsel og læringsudbytte o Østbirk Skole har særligt fokus på at anvende eksisterende empirisk viden og indsamle nyt til belysning og udvikling af elevernes læring og trivsel. Tiltag 3

4 begrundes med data og evalueres vha. data. Ligeledes er dette en mere og mere indlejret del af teamsamarbejdet. Forældreinformation via videoklip o Vi giver ALLE forældre mulighed for at læse informationer om deres unge menneskes skolehverdag. Udskolingen arbejder målrettet med video- og lydkommunikation, så ALLE forældre, uanset evt. vanskeligheder har mulighed for at få informationer. Der kommunikeres via computer, tablet og smartphone og naturligvis også the old fashion møde med øjenkontakt ved skolehjemsamtaler og fælles forældremøder. Digitaliseret hverdag o Vi anvender bl.a. KMD-Education (Snart minuddannelse.dk) skoletube, skoleblogs, infoskærm på fællesarealer og ved gruppearbejdsborde. 3. Vejledning, uddannelsesparathedsvurdering (UPV) og Uddannelse og Job (nyt fag) Høj fokus på uddannelse og job samt uddannelsesparathedsvurdering o Der arbejdes målrettet med elevernes kendskab til uddannelses- og jobmuligheder, særligt udnyttes samfundsfag og understøttende undervisning til dette. o Skolen har udpeget en UJ-vejleder, som har funktionen som uddannelsesvejleder for udskolingens klasser, særligt 8. og 9. årgang. 4. Samskabelse og kontinuitet mellem udskolingen og ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Ekskursioner 1-2 gange om måneden humanistisk og naturvidenskabelige fokus med læring som målet o Vi planlægger skoleåret 15/16 med særligt fokus på fagligt relaterede ekskursioner 1-2 gange månedligt. Den Åbne Skole og interaktion med erhvervs- og kulturlivet samt et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne har højeste prioritet. Valgfag med perspektiver for lokale foreninger o Skolen udbyder i næste skoleår et valgfag, hvor elever får en minilederuddannelse, hvilket særligt kommer lokale foreninger til gode i rekrutteringen af ansvarsfulde ledere - vi skaber medborgere. Den Åbne Skole og interaktion med erhvervs- og kulturlivet samt et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne har højeste prioritet. DET SOCIALE BEN Nyt tiltag Projekt Frivillig i udskolingen et større fokus på det sociale liv også uden for skolen. De kommer til at kunne deltage i et initiativ, som tilbyder alle elever i udskolingen muligheden for et forløb med frivilligt arbejde. Forløbet skal være på minimum 10 timer, finde sted i løbet af udskolingen og ligge uden for skoletiden. Initiativet skal bibringe eleverne et større indblik i, hvad frivilligt arbejde er og få dem til at se det som en værdi, at man ud over sin skolegang og evt. ungdomsjob involverer sig aktivt i lokalsamfundet. Ideen ta r udgangspunkt i det landsdækkende projekt frivillig for unge på ungdomsuddannelser. Projekt Frivillig kan blive et mønster eksempel på, hvad vi også forstår ved den åbne 4

5 udskolingskole i Østbirk, samtidig med at det vil være en øjenåbner, en personlig udvikling for en del af de unge mennesker. Det kan bibringe flere ideer til fremtiden, det kan bygge bro til samfundsfag, give forståelse for foreningsdanmark, løfte lokalmiljøet og en ung lederspire og skaffe flere unge frivillige. Desuden ser vi Projekt Frivillig, som et tiltag med absolut fremtidsperspektiv for den unge. LEGO EDUCATION & TEKNOLOGISK MESTRING Udskolingsvisionen indeholder implementering af LEGO Education som pædagogisk og innovativ læringsmetode. Med LEGO Education og valgfaget Teknologisk Mestring understøtter vi den naturfaglige del af undervisningen i en form der appellerer meget mere til aktiv læring - hands on, læring med flow og samarbejde om løsningen af udfordringen end eleverne i udskolingen er vant til, hvilket ofte tiltaler drengene. Og netop drengene er dem, der oftest falder fra i uddannelsessystemet viser undersøgelser. Yderligere er der den personlige gevinst for den unge, at Lego Education fremmer de kreative kompetencer, opfindsomhed, drivkraft og samarbejdsevne, som efterspørges så meget i erhvervslivet. Det er en anderledes måde for eleverne at udforske verdenen på både i en digital og hands on form. Hvilken ung elev trænger ikke til nye udfordringer, flere variationer og involvering af de muligheder lokalsamfundet råder over, når man er nået til udskolingen. Via et mer-fokus på det naturfaglige område i denne form vil interessen for HTX, EUD uddannelse stige i elevgruppen. Økonomi og udrulning Det er lykkedes for skolebestyrelsen at skaffe fuld finansiering til LEGO Education inklusiv uddannelse af lærere i brug af LEGO Education. Skolens ledelse og personale ser meget frem til arbejdet med LEGO Education og dette får højeste prioritet, når der planlægges kompetenceudvikling for det kommende skoleår. Plan for klargøring til praktisering af Lego Education i udskolingen: Maj: Besøg på skole i Billund med det formål at se brugen af Lego Education i praksis med elever Juni/Aug: Lærere fra Østbirk Skole introduceres til LEGO Education Aug Okt: Lærere fra Østbirk Skole uddannes i Lego Education VALGFAG MED FREMTIDSPERSPEKTIV Vi anbefaler, at dyrke valgfag med perspektiv og udelade brugen af begrebet profillinje. Det vi forstår ved valgfag med perspektiv er perspektiverende valgfag. Valgfag der åbner op for udsyn til og samarbejde med kulturliv, uddannelsessteder og erhvervsliv og brancher. En valgfagsform der øger mulighederne for at samarbejde på tværs af fag og hold i huset, og også ud af huset, når det kan være spændende at koble med erhverv, brancher, foreninger og uddannelsessteder. Samarbejdet vil styrke eleverne i deres arbejde med det obligatoriske emne: Job og uddannelse. Der er flere didaktiske bevæggrunde til anbefalingen af perspektiverende valgfag baseret på viden og erfaring. Dels skal anbefalingen ses i lyset af brugen af LEGO Education, dels et stort ønske om bevarelse af den fleksible organisering til fordel for den enkelte elevs udviklingsstadie og motivation /demotivation, dels må det nødvendigvis ses i lyset af at alle elever skal 5

6 undervises i dansk, matematik, naturfag, idræt, sprog, uddannelse og job og dels, at der kan være store forskelle på 7. og 9. årgangs elevers grad af interesser, fagligt niveau og social modenhed. Derfor satser vi hellere på de gode erfaringer omkring tværfaglighed, fleksible holddannelser og relevante og tidssvarende valgfag med udgangspunkt i den aktuelle elevgruppe samtidig med at vi sætter fokus på iværksætteri, virksomhedskendskab og samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, idræt og kulturforeninger. Den understøttende undervisning kan supplere og må anvendes til dette formål og også faget uddannelse og job kan kobles på valgfag og blive understøttet og styrket herved. PÆDAGOGIK FLERE I UDDANNELSE Vi har stærkt didaktisk fokus på at bevare de flittige elevers motivation for læring ved at arbejde i mulige fremtidsperspektiver. Vi har stærkt didaktisk fokus på, at der er en del elever der skal udfordres mere end gennemsnittet for ikke at kede sig og mistrives. Dette kan vi gøre ved at udveksle niveauer med ungdomsuddannelser og ved indbyrdes undervisning. Vi har stærkt pædagogisk fokus på at afskaffe eventuel skoletræthed, bevare og øge motivationen hos den enkelte elev, så der er glæde forbundet med at skulle lære og så flest muligt opnår forståelse for hvorfor jeg bør uddanne mig videre efter folkeskolen. Det unge menneske ved hvorfor det netop er mere relevant for ham eller hende at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet eller omvendt og hvorfor det kan være noget andet for en kammerat. Virksomhedskendskab, aktiv læring hands on, læring i flow og tilrettelagte individuelle forløb er nøgler til at flere unge i Østbirk oplever sig i stand til at vælge en fremtid med eget perspektiv og oplever en god proces frem mod valg af ungdomsuddannelse. En mere individuel vejledning af den enkelte unge med udgangspunkt i netop dette unge menneskes behov, lyst, evner og udviklings-potentialer. Sikre et erhvervsnært fokus om nødvendigt mere for nogen end andre. Sikre at den unge har kendskab til forskellene på de enkelte ungdomsuddannelser og hvad de kan bruges til. Samtidig er det afgørende at give større status til den brede vifte af ungdomsuddannelser bl.a. i måden at omtale og vise erhvervsuddannelser interesse på. Pædagogisk er der følgende to læringstilstande der følger med undervisningen uanset målgruppe, niveau, fag eller emne. Aktiv læring - 'hands on' LEGO læring er ikke en proces, hvor læreren som en anden tankpasser fylder eleverne op med viden. Det er vigtigt for læringsprocessen, at eleverne selv er aktive: arbejder hands-on, eksperimenterer og bygger modeller for at løse deres opgaver. Det skaber et engagement, som tavleundervisning ikke kan konkurrere med. Læring med FLOW Engagementet er en forudsætning for den tilstand af FLOW, som er defineret (af den amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi) som en tilstand, hvor man er så opslugt af en aktivitet, at man glemmer tid og sted - en tilstand forbundet med stærke positivfølelser og maksimal læring. FLOW forudsætter sammenhæng mellem elevens kompetencer og den stillede udfordring: at eleven udfordres, men kan mestre opgaven. 6

7 FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING EN ATTRAKTIV UDSKOLING I ØSTBIRK Ovenstående udskolingsvision og -håndtering kan være med til at gøre Østbirk udskoling til den foretrukne udskoling både for nuværende elever og for elever udefra. En udskoling med så tiltrækkende et ungt skoleliv, at mange flere elever vil vente med et efterskoleophold til efter 9. klasse. Så tiltrækkende en udskoling at elever fra bl.a. Vestbirk friskole gerne vil tage deres afgangsprøve ved Østbirk Skole. Og når dette kobles med Vision2018Østbirk s arbejde, hvor der ligeledes er fokus på at skabe et attraktivt ungemiljø udenfor skolen, forventer vi at kunne reducere den nuværende frafaldsprocent fra 7. til 8. klasse og fra 8. til 9. klasse. I nedenstående graf er lavet forskellige simuleringer af det fremtidige elevtal i udskolingen i Østbirk og vi tror på, at vi vha. ovenstående kan reducere den nuværende frafaldsprocent med % pr. år frem til 2021/2022, således at udskolingen i Østbirk baseret alene på de nuværende elevtal vil være på mere end 150 elever allerede i 2020/ Simuleret antal elever udskolingen - Østbirk Skole Nuv. frafald Antal elever Reduktion i frafald 50% i forhold til nuv. Reduktion i frafald 5% pr. år Reduktion i frafald 10% pr. år 110 Reduktion i frafald 20% pr. år 100 Note: Nuværende frafalds % er beregnet som et gennemsnit pr. årgang for perioden 2011/ / /2017 er for alle scenarier beregnet med nuværende frafalds %. Reduktionen er udtryk for en reduktion i frafalds% fra 7. til 8. årgang og fra 8. til 9. årgang AFRUNDING Vi har i Østbirk høje visioner for, hvor vi ser Østbirk i de kommende år. Et sted hvor alle aldre oplever sig hjemme, bliver omfavnet af lokalsamfundet. Det arbejde der laves i Vision2018 Gruppen, i samarbejde med byens borgere, foreninger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, m.m., har til formål at sætte Østbirk på landkortet som Danmarks mønstereksempel på en topmoderne mellemby. En mellemby i Horsens Kommune for endnu flere tilflyttere fra 7

8 nærliggende kommuner, hvilket kan bidrage til et endnu større elevgrundlag end den simulerede kurve viser. En velfungerende og visionær udskoling er en væsentlig del af dette og vi i skolebestyrelsen ser frem til i samarbejde med Horsens Kommune at skabe en udskoling, der måske også kan fremstå som foregangseksempel for andre udskolinger i kommunen. De bedste hilsner Skolebestyrelsen ved Østbirk Skole 11. maj

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Indhold I dette katalog har vi sammensat en bred vifte af aktivitetstilbud, som retter sig mod grundskoler. Aktiviteterne kan benyttes som værktøj i målsætningen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere