faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole"

Transkript

1 faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole Regeringen December 2010

2 Indhold Faglighed og frihed 3 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen 51

3 faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole Regeringen December 2010

4 2 Faglighed og frihed

5 Faglighed og frihed Vores børn er Danmarks fremtid. Og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. En skole med høj faglighed og videbegærlige, glade børn Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne overhovedet rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Og børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. skal lægge grunden til videre uddannelse og vækst Folkeskolen lægger grunden til videre uddannelse. Det er i høj grad kvaliteten af folkeskolen, der afgør, om de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er med andre ord i folkeskolen, vi sår frøene til en dygtig og veluddannet befolkning. Og dermed til Danmarks vækst og fremtid. Det er et fælles ansvar at skabe en bedre folkeskole En bedre folkeskole kan ikke detailstyres fra et skrivebord på Christiansborg eller med lovgivning i Folketinget. En god folkeskole skabes ude i klasseværelset på den enkelte skole. Det er først og fremmest skolernes ledelse og lærere, der skaber resultaterne. Men en bedre skole for alle fordrer også, at vi alle tager et ansvar. Det gælder regeringen og Folketinget. Det gælder kommunerne som skolernes arbejdsgiver. Det gælder aftagerne i form af erhvervsliv og uddannelsessteder. Og det gælder selvfølgelig elever, forældre, lærere og skoleledelse. Vi har alle en fælles forpligtelse til at gøre en god folkeskole endnu bedre....men regeringens opgave at give skolen klare mål og rammer Det er regeringens og Folketingets opgave at sætte klare mål og gode rammer for folkeskolen. Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Vi har sat kraftigt ind for at forbedre det faglige niveau. Undervisnings pligten er blevet udvidet fra ni til ti år. Og læreruddannelsen er reformeret. Samtidig har vi investeret i skolens fysiske rammer. Investeringerne i folkeskolen har under denne regering været næsten dobbelt så høje som under den tidligere regering. Vi har investeret i bedre it-værktøjer. Med kommuneaftalen for 2009/Kvalitetsfonden er der med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dag tilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter etableret en kvalitetsfond på i alt 22 milliarder kroner til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Desuden er folkeskolens driftsudgifter per elev fra 2001 til 2009 steget fra kroner til , det vil sige med 5,3 procent korrigeret for den almindelige prisudvikling. Faglighed og frihed 3

6 Regeringens hidtidige indsats de vigtigste initiativer Flere timer i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, historie og idræt Obligatoriske test i dansk, læsning, matematik, engelsk, geografi, fysik/kemi og biologi Obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen Elevplaner fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin elevplanerne skal sikre, at svage elever får hjælp i tide, og at dygtige elever får ekstra udfordringer Kvalitetsrapporter, som sikrer systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om udvikling af kvaliteten i folkeskolen Bindende nationale trin- og slutmål: Med ændringer i Fælles Mål i 2009 er mål og indholdsbeskrivelser for folkeskolens fag blevet styrket It i folkeskolen: Indkøb af computere til 3. klassetrin. Den faglige brug af it er øget på alle klassetrin, i specialundervisningen, i efteruddannelse af lærere og i udvikling af nye organisations- og undervisningsformer Kvalitetsfondens investeringer i bedre fysiske rammer på skolerne (kommuneaftalen for 2009) Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år, ved at undervisningen i børnehaveklassen er gjort obligatorisk Reform af læreruddannelsen med blandt andet færre og større linjefag og aldersspecialisering af dansk og matematik 4 Faglighed og frihed

7 Trods fremskridt er danske elever ikke blandt de dygtigste... Vores folkeskole er blevet bedre. I dag læser børn lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Og børn i 4. klasse er lige så gode til matematik og naturfag, som de før var i 5. klasse. Men der er stadig et stykke vej til regeringens ambitiøse målsætning for folkeskolen: At danske skolebørn skal være i topfem internationalt i læsning, matematik, naturfag og engelsk. derfor behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed Derfor vil regeringen fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres. Regeringen har sat syv ambitiøse mål, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i topfem i verden, når de går ud af skolen i Hvad er den danske folkeskole god til, og hvad er den knap så god til? Hvor er der styrker? Forholdsvis lille andel af elever med svage faglige færdigheder Højt niveau for kundskaber og færdigheder inden for politik, demokrati og samfundsforhold Positiv holdning til samarbejde, høj grad af fællesskabsfølelse og et stærkt tilhørsforhold til skolen Elever har høj selvtillid og stor indflydelse på egen uddannelse Stærk tradition for forældreinddragelse Læsning samt matematik og naturfag på mellemtrinnet Hvor er der behov for forbedringer? Det faglige niveau i udskolingen er kun gennemsnitligt set i forhold til andre OECD-lande Andelen af dygtige elever er forholdsvis lille Danske lærere underviser mindre end gennem snittet i OECD Relativt få undervisningstimer til eleverne En stor andel af danske elever henvises til specialtilbud uden for den almindelige skole Kilder: PISA 2000, 2003, 2006 og 2009, PIRLS 2006, TIMMS 2007, ICCS 2009, Internationale hovedresultater, DPU 2010, OECD 2004, OECD ( Education at a Glance, OECD 2009) og ( Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010). Faglighed og frihed 5

8 Regeringens syv mål for folkeskolen 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse 2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de frem over kunne i 8. klasse 3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler 4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende 5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane 6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen 7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens Rejsehold og regeringens 360-graders-serviceeftersyn af folkeskolen. Faglighed og frihed er grundpillerne i regeringens udspil. Vi vil give fagligheden endnu højere prioritet. De unge skal have lært at læse, regne og tænke i folkeskolen, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Solid faglig lærdom vil give fremtidens børn frihed til at tage kontrol over deres eget liv og komme videre efter skolen. 6 Faglighed og frihed

9 Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selvstændighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde, demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, som ikke står i modsætning til fagligheden, men som tværtimod ansporer til høje faglige ambitioner. Vi vil give kommunerne og skolerne øget frihed til at tilrettelægge undervisningen, så det enkelte barn kan sættes i centrum. Og vi vil sikre, at de friere rammer går hånd i hånd med klare mål og åbenhed om resultater både som garant for og som værktøj til, at undervisningens kvalitet løbende udvikles på et højt fagligt niveau. Derudover vil vi sætte et forsøg i gang, hvor ti skoler bliver sat så fri af regulering, som det overhovedet er muligt. Det gør vi for at hente inspiration til nytænkning for alle folkeskoler. Konkret vil kommunalbestyrelsens kompetencer blive overført til skolebestyrelsen, der får betydelige beføjelser til for eksempel at ansætte og afskedige skolelederen og ansvar for budget og regnskab. Samtidig opfordres overenskomstparterne (KL og Danmarks Lærerforening) til at frisætte de pågældende skoler for gældende arbejdstidsregler. Faglighed og frihed de vigtigste initiativer i regeringens folkeskoleudspil Læseløfte alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Sekstimers skoledag i de små klasser skal give en tryg og solid skolestart Kundskabsløft: Mere ambitiøse mål og flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag Offentliggørelse af resultaterne af de nationale test skal modsvare større frihed til skolerne 500 millioner kroner til it i folkeskolen Karakterkrav til læreruddannelsen skal gøre det mere prestigefyldt at blive lærer Mere efteruddannelse til lærerne og flere penge til forskning Elever og forældre skal inddrages mere for eksempel skal eleverne i de større klasser vurdere undervisningen Mulighed for talent- og eliteidrætsklasser samt styrkelse af entreprenørskab alle elever skal have udfordringer Faglighed og frihed 7

10 Vi giver alle børn et læseløfte Læsning er nøglen til viden på alle andre områder. Desuden ved vi, at det er vigtigt at sætte tidligt ind for at forebygge læsevanskeligheder. At lære at læse tidligt sikrer en god skolestart og et solidt afsæt for en god skolegang. Derfor vil vi give børnene et konkret læseløfte. Vi lover børnene, at de skal lære at læse og læse godt inden udgangen af 2. klasse. Læseløftet er et fælles ansvar. Kommuner og skoler skal have en klar forpligtelse til, at alle børn lærer at læse i de første skoleår. Og alle betyder så tæt på alle, som det overhovedet er muligt at komme. Resten samler vi op efter 2. klasse. Ingen bliver ladt i stikken. Helt konkret skal der sættes så tidligt og målrettet ind som muligt blandt andet ved at indføre fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen og en obligatorisk sproglig vurdering i 1. klasse. Der skal gennemføres en national test i læsning inden jul i 2. klasse, for at sikre at børnene læser alderssvarende. For de børn, der ikke læser alderssvarende, får kommunen pligt til at iværksætte en intensiv læseindsats i sidste halvdel af 2. klasse. Ved udgangen af 2. klasse følges der op med endnu en national test i læsning for alle elever, for at sikre at læseløftet nu er opfyldt. For de elever, der trods den intensive læseindsats i børnehaveklassen til 2. klasse endnu ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse, får kommunen pligt til at afklare, hvilken læsestøtte den enkelte elev har krav på. Og kommunen får ligeledes pligt til at tilrettelægge støtten fremadrettet, så eleverne bliver bedre til at læse. Elevernes ret til læsestøtte skal indskrives i elevplanen, så den indsats, som den enkelte elev har ret til, står klart for skolen, eleven og forældrene. Kommuner og skoler får redskaber stillet til rådighed, så indsatsen kan lykkes. Lærere og pædagoger skal efteruddannes som basis for en kompetent og kraftfuld indsats hele vejen fra børne haveklassen til 9. klasse. Vi vil efteruddanne alle Danmarks børnehaveklasseledere, så børnene kan få dansktimer allerede i børnehaveklassen rigtig fagopdelt undervisning i betydningen nu-har-vi-en-times-dansk. Vi vil uddanne 900 flere læsevejledere, så der er mindst én læsevejleder på hver af de små skoler og mindst to læsevejledere på hver af de store skoler. Vi skal følge op på indsatsen gennem hele skoleforløbet. At kunne læse alderssvarende i 2. klasse betyder ikke, at man kan læse sikkert i 9. klasse. Vi skal have bedre undervisningsmateriale. Vi skal være bedre til at opdage elever med ordblindhed. Alle skal med på læseholdet. De små elever får seks timers tryg og sammenhængende skolestart En god og tryg start på skolen er i det hele taget afgørende for, at alle elever får det bedst mulige ud af skolegangen. Derfor vil vi give de yngste en sekstimers sammenhængende skoledag fra klokken 8 til klokken 14. Børn er af natur misundelsesværdigt videbegærlige. Det skal vi kunne tilfredsstille. Men det kræver, at lysten driver værket i en god og tryg skolestart, hvor der er plads til at veksle mellem undervisning og andre aktiviteter. Elever i børnehaveklasse til 3. klasse får i dag undervisning i mellem 4,8 timer og 5,4 timer. Regeringen vil udvide dette antal timer, så alle elever får en skoledag på seks timer. Det skal sikre en tryg og sammenhængende dag, hvor eleverne får en stærk faglig ballast. Det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet. Især gælder det for mange drenge, at hjernen bliver klar til mere viden, hvis der også er tid til at spille bold eller løbe en tur. Og vi skal stimulere alle børns lyst til at lære ved at give plads til at lege ny viden ind. 8 Faglighed og frihed

11 Tabel 1 Indskolingen nu og fremover (Undervisningstimer) Børnehaveklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Faktiske daglige undervisningstimer i dag 4,8 5,0 5,0 5,4 Daglig skoledag fremover 6,0 6,0 6,0 6,0 Anm.: Tallet er udregnet ud fra det vejledende timetal og de faktisk gennemførte timer i skoleåret 2009/2010 og inkluderer pauser. Samtidig harmonerer muligheden for for eksempel lektielæsning i skoletiden med mange moderne familiers hverdag, hvor lektierne ellers skal passes ind efter skolefritidsordningen og mellem fritidsaktiviteter, aftensmad og fornuftige sengetider. Vi finansierer den sekstimers sammenhængende skoledag, ved at ikke alle på ungdomsuddannelserne, der i dag får SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret til SU de såkaldte cafépenge. Det gør vi, fordi vi prioriterer en god folkeskole med en styrket faglighed som afsæt for videre uddannelse højere end cafépenge til alle hjemmeboende. Hele skolen får et kundskabsløft En god skolestart skal lægge grunden til et kundskabsløft gennem hele folkeskolen. Når danske børn skal være blandt de dygtigste i verden i 2020, forudsætter det, at overliggeren hæves. Regeringen vil hæve målene for de enkelte fag på de enkelte klassetrin. Kvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. Målene skal hæves, så de afspejler, at 8.-klasse-niveauet hæves med et helt klassetrin. Derfor vil der også blive udviklet et helt nyt og højere niveau for 9. klasse, der konkretiseres i nye, enkle og mere ambitiøse mål. Klare og høje forventninger til elevernes faglige kundskaber og færdigheder er et fællestræk blandt de skolesystemer, der ligger i top internationalt. Derfor skal målene være så enkle og præcise, at elever, forældre og lærere ved, hvad de skal nå, og hvad de kan forvente af undervisningen i de enkelte fag. Det giver mulighed for, at forældre bedre kan forholde sig til og støtte op om deres barns skolegang. Og klare mål sikrer, at vi kan følge op i tide, hvis resultaterne er for langt fra målene. Mere ambitiøse mål skal følges op med flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag. Og folkeskolens afgangsprøve skal opdateres, i takt med at der stilles højere krav til eleverne. Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selvstændighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde, demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, som ikke står i modsætning til til fagligheden, men som tværtimod ansporer til høje faglige ambitioner. Derfor indføres der mål for elevernes alsidige udvikling, herunder for eksempel udvikling af elevernes evner vedrørende entreprenørskab. Der vil blandt andet være tale om mål, der udfordrer elevernes samarbejdsevner, nysgerrighed, opfindsomhed og virkelyst. Faglighed og frihed 9

12 I det hele taget skal det enkelte barn udfordres, så langt evnerne rækker. Dygtige og talentfulde børn skal udfordres. Gode vilkår for de mest talentfulde elever er også med til at trække niveauet for de øvrige elever op. Der skal gives øget frihed til, at skolerne kan oprette hold med udgangspunkt i løbende faglige evalueringer og lave talent- og eliteidrætsklasser. Resultaterne af de nationale test lægges åbent frem, og skolen sættes fri Klare mål skal følges af åbenhed om resultater. Gode resultater i folkeskolen forudsætter, at kvaliteten i undervisningen hele tiden bliver bedre. Frit tilgængelig og sammenlignelig dokumentation om resultater er en effektiv måde til at udbrede viden om, hvad der virker. Samtidig viser resultaterne skolens evne til at udvikle og forbedre sig. På den måde kan elever, forældre og skolens øvrige interessenter holde skolerne og kommunerne fast på udviklingen af undervisningens kvalitet. Åbenhed om resultaterne giver derfor både mulighed for udvikling og forbedringer og respekt om skolen og lærerne. Friheden skal slippes løs men det skal være frihed under ansvar for at opnå gode resultater. Derfor skal alle relevante oplysninger om skolernes resultater inklusive resultaterne af de nationale test offentliggøres. Jo mere vi ved om skolernes resultater, desto mindre behov er der desuden for detailstyring og bureaukrati. Skolerne skal have frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lokale ønsker og behov, for eksempel gennem større frihed til fastsættelse af holddannelse, klassestørrelse og ansættelse af ikke-læreruddannede medarbejdere. Vi afsætter 500 millioner kroner til it i folkeskolen Vi tager allerede nu forskud på den dag, hvor det er ligeså almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. Derfor skal der laves en national strategi for it i folkeskolen. Der afsættes 500 millioner kroner fra ABT-fonden til sikring af fremtidens it-baserede læremidler. Strategien skal blandt andet have fokus på, hvordan vi sikrer en fremadrettet it-infrastruktur, der matcher folkeskolens behov, og på, hvordan it kan anvendes pædagogisk, hvor viden leges ind, og hvor der er skræddersyede tilbud til elever med særlige behov. Vi hæver karakterkravet for læreruddannelsen Dygtige lærere er den allervæsentligste forudsætning for dygtige elever. Derfor skal vi tiltrække de bedste til læreruddannelserne. Lærergerningens prestige skal løftes. Man skal være dyg tig for at blive lærer og have bevist, at man fagligt har forudsætningerne og interessen for at undervise andre. Det vil medvirke til at sikre bedre undervisningskvalitet på læreruddannelsen med fokus på faglighed. Erfaringer fra andre lande viser, at de lande, der har det højeste faglige niveau i folkeskolen, også evner at tiltrække studerende fra den bedste ende af en årgang til læreruddannelsen. Hidtil har alle ansøgere kunnet optages på læreruddannelsen, bortset fra i København og Århus. Et gennemsnit på mindst 4,5 (eller højere linjefagskarakterer) bliver nyt adgangskrav, samtidig med at optaget via kvote 2 gradvist vil blive reduceret. Vi styrker inddragelsen af elever og forældre Børnenes udvikling er naturligvis først og fremmest for ældrenes ansvar. Derfor har forældrene berettigede forventninger til skolen. Men skolen skal modsat også kunne stille krav til forældrene om, at børnene møder udhvilede, har bøger med og er klar til skoledagen. Eleverne skal også have større medindflydelse på deres egen skoledag, for eksempel skal eleverne i de større klasser vurdere deres lærere og undervisning. 10 Faglighed og frihed

13 Folkeskolens udvikling er ikke kun i elevernes, forældrenes eller skolens interesse. Derfor vil regeringen give mulighed for, at også eksterne parter det vil sige repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser kan deltage i skolebestyrelsesarbejdet. Kommunerne og organisationerne har også et ansvar for mere undervisningstid, bedre ledere, resultatløn og mindre fravær Med regeringens udspil for en bedre folkeskole tager regeringen sin del af ansvaret for at sikre vores børn en bedre skole. Skolens aftaleparter på overenskomstområdet bør også tage deres del af ansvaret. Lærernes undervisning i klasselokalet er skolens omdrejningspunkt. Men sammenlignet med andre lande bruger danske lærere en lille del af deres samlede arbejdstid på undervisning. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget lærerne underviser fra skole til skole. Hvis for eksempel alle Danmarks folkeskolelærere underviste lige så meget som i de fem kommuner, hvor lærerne underviser mest, så kunne det frigive omkring 2,3 millioner undervisningstimer på hver 60 minutter. Det svarer til mere end fuldtidsstillinger. Det ville kunne give et væsentligt løft til undervisningen i folkeskolen. Og samtidig kunne vi sikre især de unge nyuddannede lærere en hurtigere opbygning af rutine, som kan smitte positivt af på den enkeltes undervisningskompetence og dermed bidrage til en højere kvalitet af undervisningen. Snævre bindinger i arbejdstidsaftalerne gør det unødvendigt vanskeligt at lave en god skole. Her er der brug for nysyn, og øget brug af undervisningsassistenter og pædagoger i undervisningen skal være et led heri. Skolens ledelse er helt central for undervisningen i skolen. Stærk og synlig ledelse er især vigtig, når der skal sættes nye mål og opnås bedre resultater. Her er der brug for at se med friske øjne på muligheden for at ansætte skoleledere, der ikke har en læreruddannelse, men som har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer inden for pædagogisk ledelse og evaluering af undervisningen mv. Regeringen opfordrer derfor til, at overenskomsterne ændres, så skolerne kan ansætte mere bredt. Det kan for eksempel være en erhvervsskoleleder, der gerne vil prøve kræfter med folkeskolen. Lærerens løn afspejler generelt ikke lærerens kompetenceniveau, eller hvor stor en del af arbejdstiden læreren bruger på at undervise. I dag aflønnes lærerne primært med udgangspunkt i en centralt fastsat løn, som varierer afhængig af lærerens anciennitet. En større sammenhæng mellem lærernes resultater, indsats og løn kan være med til at understøtte bedre resultater i folkeskolen. Og klar anerkendelse, for eksempel i form af en kontant belønning via resultatløn, frihed til deltagelse i efteruddannelse, internationale konkurrencer, konferencer mv., bør derfor fremmes. Regeringen vil opfordre KL og de enkelte kommuner til at øge anvendelsen af resultatløn for skoleledere, lærere mv. i folkeskolen. Faglighed og frihed 11

14 Meget tid sammen med dygtige og engagerede lærere er afgørende for elevernes udvikling og skolernes resultater. Og omvendt er for meget fravær dårligt for elever, lærere og skoler fagligt såvel som socialt. Kommunerne og skolelederne bør derfor gøre så meget som muligt for at nedbringe ikke bare elevernes fravær, men også lærernes sygefravær. Vi har brug for alle de dygtige og erfarne lærere til at skabe en ny og bedre folkeskole. Kommunerne og skolelederne bør derfor tage initiativer, der kan bidrage til at fastholde lærerne på skolerne, herunder ved at nedbringe antallet af lærere, som ender på førtidspension. Og så vil regeringen gerne have, at lærerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Økonomien bag regeringens udspil En ny og bedre folkeskole med vægt på faglighed, frihed, klare mål og åbenhed om resultater er en grundlæggende forudsætning for en veluddannet befolkning og dermed for vækst og fremgang i Danmark. Samtidig skal vi bygge væksten på sunde offentlige finanser. Den globale finanskrise har lært os, at vi skal have pengene, før vi deler ud af dem. Og at vi skal prioritere knivskarpt. Regeringen opfordrer til, at skolens forskellige parter tager ansvaret på sig, så vi sammen kan skabe en endnu bedre folkeskole. Opfordring til kommuner og organisationer om at løfte deres ansvar Hvad kendetegner den gode skole Mere undervisningstid Mulighed for skoleledere uden lærerbaggrund Resultatløn Lavere sygefravær, færre på førtidspension og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Fagligt dygtige og engagerede lærere Tydelig ledelse fra forvaltning, på skolen og i klasserummet En stærk evalueringskultur Undervisningen er målrettet den enkelte elev Høj trivsel i form af positive relationer mellem elever og lærere En skole med en klar faglig profil Forældreinvolvering Kilder: McKinsey, 2007, AKF, 2010 og Hattie, Faglighed og frihed

15 Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler. Derfor vil regeringen først og fremmest løfte folkeskolen ved at bruge de nuværende ressourcer bedre, for eksempel de mange penge til specialundervisning. Og så får kommunerne med regelforenklingerne og de øgede frihedsgrader bedre muligheder for selv at tage ansvar for og prioritere indsatsen for en endnu bedre folkeskole, herunder ved at omprioritere de frigivne midler til andre områder inden for folkeskolen. Men der er også brug for at afsætte ekstra penge til omstilling, når vi skal nå regeringens ambitiøse mål for folkeskolen. Derfor vil regeringen prioritere en endnu bedre folkeskole ved samlet at tilføre 180 millioner kroner i 2011 stigende til 850 millioner kroner om året, når initiativerne er fuldt indfasede, jævnfør tabel 2. En del af pengene kommer fra regeringens forslag om, at ikke alle unge på ungdomsuddannelserne, der modtager SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret til SU de såkaldte cafépenge. I dag falder mange unge fra en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har en tilstrækkelig faglig ballast med fra folkeskolen. Der er intet, der tyder på, at cafépenge i højere grad får unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derimod er faglig ballast fra folkeskolen helt afgørende for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Derfor prioriterer regeringen en god folkeskole med en styrket faglighed højere end cafépenge til hjemmeboende. Desuden tilfører vi midler fra Læsefonden, for det er en afgørende prioritering for regeringen, at børn lærer at læse tidligt. Herudover tilfører vi 500 millioner kroner fra ABT-fonden til anvendelse af it i folkeskolen, for vi prioriterer en fremtidssikret folkeskole funderet på it-baserede læremidler. Tabel 2 Finansiering af folkeskoleudspillet. (millioner kroner) Indfaset Udgifter: Styrkelse af fagligheden i folkeskole Finansiering: Læsefond Afskaffelse af cafépenge Globaliserings- og udviklingsmidler I alt ) Der er kun afsat globaliseringsmidler i Faglighed og frihed 13

16 1 14 Faglighed og frihed

17 Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse, og resultaterne skal fastholdes på mellemtrinnet og i udskolingen ( Læseløftet ). Antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, skal halveres inden Regeringen har siden 2003 sat fokus på læsning, særligt i indskolingen. Vi har givet flere timer i dansk i klas se, og med ændringer i Fælles Mål i 2009 er der i dansk sat skærpet fokus på progressionen i elevernes læseudvikling i trin- og slutmålene og på faglig læsning i alle fag. Der er indført nationale, obligatoriske test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, så undervisningen kan tilrettelægges med bedst muligt udbytte for eleven. Vi har styrket undervisningen i dansk som andetsprog og givet adgang til mere fleksibelt at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen for at give dem bedre læringsmuligheder, og vi har afsat midler til uddannelse af læsevejledere. Regeringsinitiativer for at styrke læsning siden 2001 Nationale, obligatoriske test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin (2010) Obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen (2009) Indførelse af i alt seks ekstra ugentlige lektioner i dansk i klasse (ikrafttræden 2003 og 2006) (gradvis indfasning i skoleårene 2003/ /06 og 2006/ /09) Læreruddannelsens linjefag i dansk er blevet aldersopdelt, så lærerstuderende kan specialisere sig i at undervise enten klasse eller klasse (2007) Oprettelse af en læsevejlederuddannelse (2007) Efteruddannelse af over læsevejledere ( ) Obligatorisk afgangsprøve i læsning (2006) Etablering af et Nationalt Videncenter for Læsning, der har til opgave at indsamle og formidle viden om læsning (2006) Men trods en massiv indsats har skolen ikke hidtil evnet at lære alle børn, der har mulighed for det, at læse. Hver sjette elev forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Læsning er en forudsætning for at tilegne sig anden viden. Derfor er sikker læsning en altafgørende faktor for et højere fagligt niveau i folkeskolen for alle elever. Forskningen viser, at der skal satses på læsning gennem hele skoleforløbet. Mere end 50 procent af de tosprogede af ikke-vestlig herkomst er uden funktionelle læsekompetencer ved afslutningen af folkeskolen og opnår i gennemsnit en markant lavere PISA-score i både læsning, matematik og naturfagene end elever af dansk herkomst. Folkeskolen er ikke god nok til integration, jævnfør også regeringens ghettoudspil. Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer: Faglighed og frihed 15

18 1.1 Læseløfte Alle børn skal kunne læse sikkert inden udgangen af 2. klasse. Læseproblemer skal spottes tidligt, og der skal sættes ind med en målrettet indsats. Læsning er forudsætningen for tilegnelse af viden i alle andre fag. Langt de fleste vil kunne lære at læse alderssvarende inden udgangen af 2. klasse, mens kun en mindre gruppe elever på grund af særlige indlæringsvanskeligheder, for eksempel ordblindhed, ikke kan lære at læse alderssvarende inden udgangen af 2. klasse. Det er vigtigt at fastholde fokus på læsning igennem hele skoleforløbet. Alderssvarende sikker læsning er ikke det samme i 2. klasse som i 9. klasse. Læsevejledere har haft afgørende indflydelse på udviklingen de steder, hvor man har succes med at få alle børn til at lære at læse. Regeringen foreslår derfor: Tidlig indsats. Der sættes fælles klare mål for børns læring i dagtilbud, herunder for sprogudviklingen. Der indføres fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen. Børnehaveklasseledere efteruddannes med henblik på at kunne varetage danskundervisningen i børnehaveklassen, og der sættes øget fokus på læsning i læreruddannelsen. Der indføres endvidere obligatorisk sproglig vurdering i 1. klasse, herunder i forhold til ordblindhed eller andre læsevanskeligheder med henblik på så tidligt som muligt at kunne sætte målrettet ind i forhold til læseproblemer. Nationalt minimumsniveau for læsefærdighed i 2. klasse. I 2. klasse gennemføres inden jul nationale test i læsning. Testen udgør grundlaget for en vurdering af, om eleven forventes at kunne læse sikkert og alderssvarende inden udgangen af 2. klasse. Elevernes niveau måles som noget nyt ud fra et nationalt fastsat minimumsniveau for alderssvarende læsefærdigheder i 2. klasse. Hvis ikke eleven læser alderssvarende, får kommunen pligt til at iværksætte en intensiv opfølgende læseindsats baseret på fagligt anerkendte undervisningsmetoder. Indsatsen skal beskrives og konkretiseres i elevplanen. Den særlige indsats kan for eksempel bestå af en daglig lektion i 15 uger organiseret som individuelt tilrettelagt undervisning i små hold. Der gennemføres en opfølgende national test i læsning for alle elever ved udgangen af 2. klasse, med henblik på at sikre at læseløftet er opfyldt. Særlig indsats efter 2. klasse. For de elever, der trods den intensive læseindsats i børnehaveklassen til 2. klasse endnu ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse, får kommunen pligt til at afklare, hvilken læsestøtte den enkelte elev har krav på. Og kommunen får ligeledes pligt til at tilrettelægge støtten fremadrettet, så eleverne bliver bedre til at læse. Elevernes ret til læsestøtte skal indskrives i elevplanen, så den indsats, som den enkelte elev har ret til, står klart for skolen, eleven og forældrene. Fokus på læsning i hele skoleforløbet. Som op følgning på læseløftet udvikles materialer og redskaber til styrkelse af læsning på særligt mellemtrinnet og i udskolingen. Der sættes øget fokus på læsning og på dansk som andetsprog i læreruddannelsen. Og der afsættes midler til rådgivning og vejledning af skoler og kommuner med særlige udfordringer på læseområdet. 16 Faglighed og frihed

19 1.2 Styrket integrationsindsats i skolen Undervisningen i dansk som andetsprog skal styrkes, og kommunerne skal, hvor der er særlige udfordringer i forhold til mange tosprogede elever, have bedre muligheder for lokalt at tage hånd om problemerne. De frie grundskoler skal tilskyndes til at tage et større ansvar for integrationsopgaven. Forskning i Danmark og udlandet tyder på, at skoler med mange tosprogede elever klarer sig dårligere end skoler med færre tosprogede elever. Flere børn og unge i udsatte boligområder skal bryde ud af den sociale isolation. Målet er, at disse børn og unge skal tilegne sig bedre danskkundskaber, gennemføre folkeskolen med bedre resultater, og at flere af de unge efterfølgende skal gennemføre en uddannelse. Regeringen foreslår derfor: Undervisningen i dansk som andetsprog styrkes. Lærere og ledere på skoler med mange tosprogede elever opkvalificeres i undervisning i dansk som andetsprog. Der sættes øget fokus på læsning for tosprogede elever i læreruddannelsen. Og der udarbejdes inspirationsmateriale til lærernes arbejde med dansk som andetsprog. Øgede frihedsgrader i ghettoområder. I regeringens ghettoudspil fra oktober 2010 indgår en række initiativer, som sigter på at forbedre kommunernes muligheder for integration i skolen. Kommuner med større udsatte boligområder får mulighed for at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende. Kommunerne får frihed til at oprette heldagsskoler blandt andet i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Initiativerne vil blive udmøntet efter aftale med den enkelte kommune, herunder inden for rammerne af det strategiske samarbejde, som omfatter de 17 kommuner, der har ghettoområder. Styrket tilsyn i skoler med mange tosprogede. Regeringen vil skærpe tilsynet med elevernes færdigheder i dansk i de frie grundskoler ved at benytte de nationale test i dansk som en obligatorisk del af tilsynet. Regeringen vil desuden skærpe tilsynet i forhold til kommunale folkeskoler med mange tosprogede elever eller mange elever med sprogstøttebehov, ved at dette særlige fokusområde indgår i kommunernes kvalitetsudviklingsrapporter. Endelig vil regeringen give kommunerne mulighed for at etablere et antal integrationspladser til børn med anden etnisk baggrund end dansk, så de lettere kan skifte skole og komme i en klasse med relativt få tosprogede elever. Frie grundskoler skal løfte en større del af integrationsopgaven. Der etableres en pulje inden for de frie grundskolers bevillingsramme, der belønner de frie grundskoler, som vil gøre en ekstra indsats for at løfte deres andel af integrationsopgaverne i områder med mange tosprogede elever. Puljen målrettes skoler med få tosprogede elever, der optager disse elever. Regeringsinitiativer på integrationsområdet siden 2001 Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn med behov herfor fra treårsalderen (2003 og 2004). Fra 2010 er alle småbørn med sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering, omfattet af reglerne (2010) Etablering af en Tosprogs-Taskforce (2008 medio 2012), der arbejder med at udbrede viden, værktøjer og gode eksempler på, hvordan kommuner og skoler sikrer tosprogede elevers faglighed på grundskoler Reform af pædagog- og læreruddannelserne, som blandt andet sikrer, at nyuddannede pædagoger og lærere har viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever (2007) Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen, herunder udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen (2006) Faglighed og frihed 17

20 2 18 Faglighed og frihed

faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole

faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole REGERINGEN December 2010 Indhold Faglighed og frihed 3 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse 15 2. Det, eleverne nu kan i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar 2010. De følges op af et 360 graders

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere