faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole"

Transkript

1 faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole Regeringen December 2010

2 Indhold Faglighed og frihed 3 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen 51

3 faglighed og frihed Regeringens udspil til en bedre folkeskole Regeringen December 2010

4 2 Faglighed og frihed

5 Faglighed og frihed Vores børn er Danmarks fremtid. Og børnene og fremtiden formes i høj grad i den danske folkeskole. En skole med høj faglighed og videbegærlige, glade børn Derfor skal vi gøre en god dansk folkeskole endnu bedre. Vi skal have en folkeskole, hvor børnene lærer at læse, at regne og hele rækken af folkeskolens øvrige fag. Fagligheden skal være høj, og hvert enkelt barn skal udfordres så langt, som evnerne overhovedet rækker. Børnenes videbegærlighed og nysgerrighed skal stimuleres hele vejen gennem folkeskolen. Og børnene skal møde en skole, hvor de trives, hvor der ikke er mobning, og hvor de udvikler deres personlighed og lærer at samarbejde. skal lægge grunden til videre uddannelse og vækst Folkeskolen lægger grunden til videre uddannelse. Det er i høj grad kvaliteten af folkeskolen, der afgør, om de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er med andre ord i folkeskolen, vi sår frøene til en dygtig og veluddannet befolkning. Og dermed til Danmarks vækst og fremtid. Det er et fælles ansvar at skabe en bedre folkeskole En bedre folkeskole kan ikke detailstyres fra et skrivebord på Christiansborg eller med lovgivning i Folketinget. En god folkeskole skabes ude i klasseværelset på den enkelte skole. Det er først og fremmest skolernes ledelse og lærere, der skaber resultaterne. Men en bedre skole for alle fordrer også, at vi alle tager et ansvar. Det gælder regeringen og Folketinget. Det gælder kommunerne som skolernes arbejdsgiver. Det gælder aftagerne i form af erhvervsliv og uddannelsessteder. Og det gælder selvfølgelig elever, forældre, lærere og skoleledelse. Vi har alle en fælles forpligtelse til at gøre en god folkeskole endnu bedre....men regeringens opgave at give skolen klare mål og rammer Det er regeringens og Folketingets opgave at sætte klare mål og gode rammer for folkeskolen. Regeringen har siden 2001 haft et stærkt fokus på skolen. Vi har sat kraftigt ind for at forbedre det faglige niveau. Undervisnings pligten er blevet udvidet fra ni til ti år. Og læreruddannelsen er reformeret. Samtidig har vi investeret i skolens fysiske rammer. Investeringerne i folkeskolen har under denne regering været næsten dobbelt så høje som under den tidligere regering. Vi har investeret i bedre it-værktøjer. Med kommuneaftalen for 2009/Kvalitetsfonden er der med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dag tilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter etableret en kvalitetsfond på i alt 22 milliarder kroner til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Desuden er folkeskolens driftsudgifter per elev fra 2001 til 2009 steget fra kroner til , det vil sige med 5,3 procent korrigeret for den almindelige prisudvikling. Faglighed og frihed 3

6 Regeringens hidtidige indsats de vigtigste initiativer Flere timer i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, historie og idræt Obligatoriske test i dansk, læsning, matematik, engelsk, geografi, fysik/kemi og biologi Obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen Elevplaner fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin elevplanerne skal sikre, at svage elever får hjælp i tide, og at dygtige elever får ekstra udfordringer Kvalitetsrapporter, som sikrer systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om udvikling af kvaliteten i folkeskolen Bindende nationale trin- og slutmål: Med ændringer i Fælles Mål i 2009 er mål og indholdsbeskrivelser for folkeskolens fag blevet styrket It i folkeskolen: Indkøb af computere til 3. klassetrin. Den faglige brug af it er øget på alle klassetrin, i specialundervisningen, i efteruddannelse af lærere og i udvikling af nye organisations- og undervisningsformer Kvalitetsfondens investeringer i bedre fysiske rammer på skolerne (kommuneaftalen for 2009) Undervisningspligten er udvidet fra ni til ti år, ved at undervisningen i børnehaveklassen er gjort obligatorisk Reform af læreruddannelsen med blandt andet færre og større linjefag og aldersspecialisering af dansk og matematik 4 Faglighed og frihed

7 Trods fremskridt er danske elever ikke blandt de dygtigste... Vores folkeskole er blevet bedre. I dag læser børn lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. klasse. Og børn i 4. klasse er lige så gode til matematik og naturfag, som de før var i 5. klasse. Men der er stadig et stykke vej til regeringens ambitiøse målsætning for folkeskolen: At danske skolebørn skal være i topfem internationalt i læsning, matematik, naturfag og engelsk. derfor behov for en stærk indsats med fokus på faglighed og frihed Derfor vil regeringen fortsætte indsatsen for, at en af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Det kræver, at folkeskolens ambitionsniveau hæves, og at resultaterne forbedres. Regeringen har sat syv ambitiøse mål, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i topfem i verden, når de går ud af skolen i Hvad er den danske folkeskole god til, og hvad er den knap så god til? Hvor er der styrker? Forholdsvis lille andel af elever med svage faglige færdigheder Højt niveau for kundskaber og færdigheder inden for politik, demokrati og samfundsforhold Positiv holdning til samarbejde, høj grad af fællesskabsfølelse og et stærkt tilhørsforhold til skolen Elever har høj selvtillid og stor indflydelse på egen uddannelse Stærk tradition for forældreinddragelse Læsning samt matematik og naturfag på mellemtrinnet Hvor er der behov for forbedringer? Det faglige niveau i udskolingen er kun gennemsnitligt set i forhold til andre OECD-lande Andelen af dygtige elever er forholdsvis lille Danske lærere underviser mindre end gennem snittet i OECD Relativt få undervisningstimer til eleverne En stor andel af danske elever henvises til specialtilbud uden for den almindelige skole Kilder: PISA 2000, 2003, 2006 og 2009, PIRLS 2006, TIMMS 2007, ICCS 2009, Internationale hovedresultater, DPU 2010, OECD 2004, OECD ( Education at a Glance, OECD 2009) og ( Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring 2010). Faglighed og frihed 5

8 Regeringens syv mål for folkeskolen 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse 2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de frem over kunne i 8. klasse 3. Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler 4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende 5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane 6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen 7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen Regeringens nye folkeskoleudspil indeholder i alt 19 konkrete initiativer til at nå målene. Initiativerne bygger i betydeligt omfang på det grundige forarbejde fra Skolens Rejsehold og regeringens 360-graders-serviceeftersyn af folkeskolen. Faglighed og frihed er grundpillerne i regeringens udspil. Vi vil give fagligheden endnu højere prioritet. De unge skal have lært at læse, regne og tænke i folkeskolen, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Solid faglig lærdom vil give fremtidens børn frihed til at tage kontrol over deres eget liv og komme videre efter skolen. 6 Faglighed og frihed

9 Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selvstændighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde, demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, som ikke står i modsætning til fagligheden, men som tværtimod ansporer til høje faglige ambitioner. Vi vil give kommunerne og skolerne øget frihed til at tilrettelægge undervisningen, så det enkelte barn kan sættes i centrum. Og vi vil sikre, at de friere rammer går hånd i hånd med klare mål og åbenhed om resultater både som garant for og som værktøj til, at undervisningens kvalitet løbende udvikles på et højt fagligt niveau. Derudover vil vi sætte et forsøg i gang, hvor ti skoler bliver sat så fri af regulering, som det overhovedet er muligt. Det gør vi for at hente inspiration til nytænkning for alle folkeskoler. Konkret vil kommunalbestyrelsens kompetencer blive overført til skolebestyrelsen, der får betydelige beføjelser til for eksempel at ansætte og afskedige skolelederen og ansvar for budget og regnskab. Samtidig opfordres overenskomstparterne (KL og Danmarks Lærerforening) til at frisætte de pågældende skoler for gældende arbejdstidsregler. Faglighed og frihed de vigtigste initiativer i regeringens folkeskoleudspil Læseløfte alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Sekstimers skoledag i de små klasser skal give en tryg og solid skolestart Kundskabsløft: Mere ambitiøse mål og flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag Offentliggørelse af resultaterne af de nationale test skal modsvare større frihed til skolerne 500 millioner kroner til it i folkeskolen Karakterkrav til læreruddannelsen skal gøre det mere prestigefyldt at blive lærer Mere efteruddannelse til lærerne og flere penge til forskning Elever og forældre skal inddrages mere for eksempel skal eleverne i de større klasser vurdere undervisningen Mulighed for talent- og eliteidrætsklasser samt styrkelse af entreprenørskab alle elever skal have udfordringer Faglighed og frihed 7

10 Vi giver alle børn et læseløfte Læsning er nøglen til viden på alle andre områder. Desuden ved vi, at det er vigtigt at sætte tidligt ind for at forebygge læsevanskeligheder. At lære at læse tidligt sikrer en god skolestart og et solidt afsæt for en god skolegang. Derfor vil vi give børnene et konkret læseløfte. Vi lover børnene, at de skal lære at læse og læse godt inden udgangen af 2. klasse. Læseløftet er et fælles ansvar. Kommuner og skoler skal have en klar forpligtelse til, at alle børn lærer at læse i de første skoleår. Og alle betyder så tæt på alle, som det overhovedet er muligt at komme. Resten samler vi op efter 2. klasse. Ingen bliver ladt i stikken. Helt konkret skal der sættes så tidligt og målrettet ind som muligt blandt andet ved at indføre fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen og en obligatorisk sproglig vurdering i 1. klasse. Der skal gennemføres en national test i læsning inden jul i 2. klasse, for at sikre at børnene læser alderssvarende. For de børn, der ikke læser alderssvarende, får kommunen pligt til at iværksætte en intensiv læseindsats i sidste halvdel af 2. klasse. Ved udgangen af 2. klasse følges der op med endnu en national test i læsning for alle elever, for at sikre at læseløftet nu er opfyldt. For de elever, der trods den intensive læseindsats i børnehaveklassen til 2. klasse endnu ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse, får kommunen pligt til at afklare, hvilken læsestøtte den enkelte elev har krav på. Og kommunen får ligeledes pligt til at tilrettelægge støtten fremadrettet, så eleverne bliver bedre til at læse. Elevernes ret til læsestøtte skal indskrives i elevplanen, så den indsats, som den enkelte elev har ret til, står klart for skolen, eleven og forældrene. Kommuner og skoler får redskaber stillet til rådighed, så indsatsen kan lykkes. Lærere og pædagoger skal efteruddannes som basis for en kompetent og kraftfuld indsats hele vejen fra børne haveklassen til 9. klasse. Vi vil efteruddanne alle Danmarks børnehaveklasseledere, så børnene kan få dansktimer allerede i børnehaveklassen rigtig fagopdelt undervisning i betydningen nu-har-vi-en-times-dansk. Vi vil uddanne 900 flere læsevejledere, så der er mindst én læsevejleder på hver af de små skoler og mindst to læsevejledere på hver af de store skoler. Vi skal følge op på indsatsen gennem hele skoleforløbet. At kunne læse alderssvarende i 2. klasse betyder ikke, at man kan læse sikkert i 9. klasse. Vi skal have bedre undervisningsmateriale. Vi skal være bedre til at opdage elever med ordblindhed. Alle skal med på læseholdet. De små elever får seks timers tryg og sammenhængende skolestart En god og tryg start på skolen er i det hele taget afgørende for, at alle elever får det bedst mulige ud af skolegangen. Derfor vil vi give de yngste en sekstimers sammenhængende skoledag fra klokken 8 til klokken 14. Børn er af natur misundelsesværdigt videbegærlige. Det skal vi kunne tilfredsstille. Men det kræver, at lysten driver værket i en god og tryg skolestart, hvor der er plads til at veksle mellem undervisning og andre aktiviteter. Elever i børnehaveklasse til 3. klasse får i dag undervisning i mellem 4,8 timer og 5,4 timer. Regeringen vil udvide dette antal timer, så alle elever får en skoledag på seks timer. Det skal sikre en tryg og sammenhængende dag, hvor eleverne får en stærk faglig ballast. Det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet. Især gælder det for mange drenge, at hjernen bliver klar til mere viden, hvis der også er tid til at spille bold eller løbe en tur. Og vi skal stimulere alle børns lyst til at lære ved at give plads til at lege ny viden ind. 8 Faglighed og frihed

11 Tabel 1 Indskolingen nu og fremover (Undervisningstimer) Børnehaveklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Faktiske daglige undervisningstimer i dag 4,8 5,0 5,0 5,4 Daglig skoledag fremover 6,0 6,0 6,0 6,0 Anm.: Tallet er udregnet ud fra det vejledende timetal og de faktisk gennemførte timer i skoleåret 2009/2010 og inkluderer pauser. Samtidig harmonerer muligheden for for eksempel lektielæsning i skoletiden med mange moderne familiers hverdag, hvor lektierne ellers skal passes ind efter skolefritidsordningen og mellem fritidsaktiviteter, aftensmad og fornuftige sengetider. Vi finansierer den sekstimers sammenhængende skoledag, ved at ikke alle på ungdomsuddannelserne, der i dag får SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret til SU de såkaldte cafépenge. Det gør vi, fordi vi prioriterer en god folkeskole med en styrket faglighed som afsæt for videre uddannelse højere end cafépenge til alle hjemmeboende. Hele skolen får et kundskabsløft En god skolestart skal lægge grunden til et kundskabsløft gennem hele folkeskolen. Når danske børn skal være blandt de dygtigste i verden i 2020, forudsætter det, at overliggeren hæves. Regeringen vil hæve målene for de enkelte fag på de enkelte klassetrin. Kvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. Målene skal hæves, så de afspejler, at 8.-klasse-niveauet hæves med et helt klassetrin. Derfor vil der også blive udviklet et helt nyt og højere niveau for 9. klasse, der konkretiseres i nye, enkle og mere ambitiøse mål. Klare og høje forventninger til elevernes faglige kundskaber og færdigheder er et fællestræk blandt de skolesystemer, der ligger i top internationalt. Derfor skal målene være så enkle og præcise, at elever, forældre og lærere ved, hvad de skal nå, og hvad de kan forvente af undervisningen i de enkelte fag. Det giver mulighed for, at forældre bedre kan forholde sig til og støtte op om deres barns skolegang. Og klare mål sikrer, at vi kan følge op i tide, hvis resultaterne er for langt fra målene. Mere ambitiøse mål skal følges op med flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag. Og folkeskolens afgangsprøve skal opdateres, i takt med at der stilles højere krav til eleverne. Samtidig skal vi fortsat udvikle danske elevers selvstændighed og refleksion, lyst og evne til at samarbejde, demokratiske forståelse og udsyn. Det er kvaliteter, som ikke står i modsætning til til fagligheden, men som tværtimod ansporer til høje faglige ambitioner. Derfor indføres der mål for elevernes alsidige udvikling, herunder for eksempel udvikling af elevernes evner vedrørende entreprenørskab. Der vil blandt andet være tale om mål, der udfordrer elevernes samarbejdsevner, nysgerrighed, opfindsomhed og virkelyst. Faglighed og frihed 9

12 I det hele taget skal det enkelte barn udfordres, så langt evnerne rækker. Dygtige og talentfulde børn skal udfordres. Gode vilkår for de mest talentfulde elever er også med til at trække niveauet for de øvrige elever op. Der skal gives øget frihed til, at skolerne kan oprette hold med udgangspunkt i løbende faglige evalueringer og lave talent- og eliteidrætsklasser. Resultaterne af de nationale test lægges åbent frem, og skolen sættes fri Klare mål skal følges af åbenhed om resultater. Gode resultater i folkeskolen forudsætter, at kvaliteten i undervisningen hele tiden bliver bedre. Frit tilgængelig og sammenlignelig dokumentation om resultater er en effektiv måde til at udbrede viden om, hvad der virker. Samtidig viser resultaterne skolens evne til at udvikle og forbedre sig. På den måde kan elever, forældre og skolens øvrige interessenter holde skolerne og kommunerne fast på udviklingen af undervisningens kvalitet. Åbenhed om resultaterne giver derfor både mulighed for udvikling og forbedringer og respekt om skolen og lærerne. Friheden skal slippes løs men det skal være frihed under ansvar for at opnå gode resultater. Derfor skal alle relevante oplysninger om skolernes resultater inklusive resultaterne af de nationale test offentliggøres. Jo mere vi ved om skolernes resultater, desto mindre behov er der desuden for detailstyring og bureaukrati. Skolerne skal have frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lokale ønsker og behov, for eksempel gennem større frihed til fastsættelse af holddannelse, klassestørrelse og ansættelse af ikke-læreruddannede medarbejdere. Vi afsætter 500 millioner kroner til it i folkeskolen Vi tager allerede nu forskud på den dag, hvor det er ligeså almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. Derfor skal der laves en national strategi for it i folkeskolen. Der afsættes 500 millioner kroner fra ABT-fonden til sikring af fremtidens it-baserede læremidler. Strategien skal blandt andet have fokus på, hvordan vi sikrer en fremadrettet it-infrastruktur, der matcher folkeskolens behov, og på, hvordan it kan anvendes pædagogisk, hvor viden leges ind, og hvor der er skræddersyede tilbud til elever med særlige behov. Vi hæver karakterkravet for læreruddannelsen Dygtige lærere er den allervæsentligste forudsætning for dygtige elever. Derfor skal vi tiltrække de bedste til læreruddannelserne. Lærergerningens prestige skal løftes. Man skal være dyg tig for at blive lærer og have bevist, at man fagligt har forudsætningerne og interessen for at undervise andre. Det vil medvirke til at sikre bedre undervisningskvalitet på læreruddannelsen med fokus på faglighed. Erfaringer fra andre lande viser, at de lande, der har det højeste faglige niveau i folkeskolen, også evner at tiltrække studerende fra den bedste ende af en årgang til læreruddannelsen. Hidtil har alle ansøgere kunnet optages på læreruddannelsen, bortset fra i København og Århus. Et gennemsnit på mindst 4,5 (eller højere linjefagskarakterer) bliver nyt adgangskrav, samtidig med at optaget via kvote 2 gradvist vil blive reduceret. Vi styrker inddragelsen af elever og forældre Børnenes udvikling er naturligvis først og fremmest for ældrenes ansvar. Derfor har forældrene berettigede forventninger til skolen. Men skolen skal modsat også kunne stille krav til forældrene om, at børnene møder udhvilede, har bøger med og er klar til skoledagen. Eleverne skal også have større medindflydelse på deres egen skoledag, for eksempel skal eleverne i de større klasser vurdere deres lærere og undervisning. 10 Faglighed og frihed

13 Folkeskolens udvikling er ikke kun i elevernes, forældrenes eller skolens interesse. Derfor vil regeringen give mulighed for, at også eksterne parter det vil sige repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser kan deltage i skolebestyrelsesarbejdet. Kommunerne og organisationerne har også et ansvar for mere undervisningstid, bedre ledere, resultatløn og mindre fravær Med regeringens udspil for en bedre folkeskole tager regeringen sin del af ansvaret for at sikre vores børn en bedre skole. Skolens aftaleparter på overenskomstområdet bør også tage deres del af ansvaret. Lærernes undervisning i klasselokalet er skolens omdrejningspunkt. Men sammenlignet med andre lande bruger danske lærere en lille del af deres samlede arbejdstid på undervisning. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget lærerne underviser fra skole til skole. Hvis for eksempel alle Danmarks folkeskolelærere underviste lige så meget som i de fem kommuner, hvor lærerne underviser mest, så kunne det frigive omkring 2,3 millioner undervisningstimer på hver 60 minutter. Det svarer til mere end fuldtidsstillinger. Det ville kunne give et væsentligt løft til undervisningen i folkeskolen. Og samtidig kunne vi sikre især de unge nyuddannede lærere en hurtigere opbygning af rutine, som kan smitte positivt af på den enkeltes undervisningskompetence og dermed bidrage til en højere kvalitet af undervisningen. Snævre bindinger i arbejdstidsaftalerne gør det unødvendigt vanskeligt at lave en god skole. Her er der brug for nysyn, og øget brug af undervisningsassistenter og pædagoger i undervisningen skal være et led heri. Skolens ledelse er helt central for undervisningen i skolen. Stærk og synlig ledelse er især vigtig, når der skal sættes nye mål og opnås bedre resultater. Her er der brug for at se med friske øjne på muligheden for at ansætte skoleledere, der ikke har en læreruddannelse, men som har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer inden for pædagogisk ledelse og evaluering af undervisningen mv. Regeringen opfordrer derfor til, at overenskomsterne ændres, så skolerne kan ansætte mere bredt. Det kan for eksempel være en erhvervsskoleleder, der gerne vil prøve kræfter med folkeskolen. Lærerens løn afspejler generelt ikke lærerens kompetenceniveau, eller hvor stor en del af arbejdstiden læreren bruger på at undervise. I dag aflønnes lærerne primært med udgangspunkt i en centralt fastsat løn, som varierer afhængig af lærerens anciennitet. En større sammenhæng mellem lærernes resultater, indsats og løn kan være med til at understøtte bedre resultater i folkeskolen. Og klar anerkendelse, for eksempel i form af en kontant belønning via resultatløn, frihed til deltagelse i efteruddannelse, internationale konkurrencer, konferencer mv., bør derfor fremmes. Regeringen vil opfordre KL og de enkelte kommuner til at øge anvendelsen af resultatløn for skoleledere, lærere mv. i folkeskolen. Faglighed og frihed 11

14 Meget tid sammen med dygtige og engagerede lærere er afgørende for elevernes udvikling og skolernes resultater. Og omvendt er for meget fravær dårligt for elever, lærere og skoler fagligt såvel som socialt. Kommunerne og skolelederne bør derfor gøre så meget som muligt for at nedbringe ikke bare elevernes fravær, men også lærernes sygefravær. Vi har brug for alle de dygtige og erfarne lærere til at skabe en ny og bedre folkeskole. Kommunerne og skolelederne bør derfor tage initiativer, der kan bidrage til at fastholde lærerne på skolerne, herunder ved at nedbringe antallet af lærere, som ender på førtidspension. Og så vil regeringen gerne have, at lærerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Økonomien bag regeringens udspil En ny og bedre folkeskole med vægt på faglighed, frihed, klare mål og åbenhed om resultater er en grundlæggende forudsætning for en veluddannet befolkning og dermed for vækst og fremgang i Danmark. Samtidig skal vi bygge væksten på sunde offentlige finanser. Den globale finanskrise har lært os, at vi skal have pengene, før vi deler ud af dem. Og at vi skal prioritere knivskarpt. Regeringen opfordrer til, at skolens forskellige parter tager ansvaret på sig, så vi sammen kan skabe en endnu bedre folkeskole. Opfordring til kommuner og organisationer om at løfte deres ansvar Hvad kendetegner den gode skole Mere undervisningstid Mulighed for skoleledere uden lærerbaggrund Resultatløn Lavere sygefravær, færre på førtidspension og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Fagligt dygtige og engagerede lærere Tydelig ledelse fra forvaltning, på skolen og i klasserummet En stærk evalueringskultur Undervisningen er målrettet den enkelte elev Høj trivsel i form af positive relationer mellem elever og lærere En skole med en klar faglig profil Forældreinvolvering Kilder: McKinsey, 2007, AKF, 2010 og Hattie, Faglighed og frihed

15 Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler. Derfor vil regeringen først og fremmest løfte folkeskolen ved at bruge de nuværende ressourcer bedre, for eksempel de mange penge til specialundervisning. Og så får kommunerne med regelforenklingerne og de øgede frihedsgrader bedre muligheder for selv at tage ansvar for og prioritere indsatsen for en endnu bedre folkeskole, herunder ved at omprioritere de frigivne midler til andre områder inden for folkeskolen. Men der er også brug for at afsætte ekstra penge til omstilling, når vi skal nå regeringens ambitiøse mål for folkeskolen. Derfor vil regeringen prioritere en endnu bedre folkeskole ved samlet at tilføre 180 millioner kroner i 2011 stigende til 850 millioner kroner om året, når initiativerne er fuldt indfasede, jævnfør tabel 2. En del af pengene kommer fra regeringens forslag om, at ikke alle unge på ungdomsuddannelserne, der modtager SU efter hjemmeboendesatsen, længere har ret til SU de såkaldte cafépenge. I dag falder mange unge fra en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har en tilstrækkelig faglig ballast med fra folkeskolen. Der er intet, der tyder på, at cafépenge i højere grad får unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derimod er faglig ballast fra folkeskolen helt afgørende for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Derfor prioriterer regeringen en god folkeskole med en styrket faglighed højere end cafépenge til hjemmeboende. Desuden tilfører vi midler fra Læsefonden, for det er en afgørende prioritering for regeringen, at børn lærer at læse tidligt. Herudover tilfører vi 500 millioner kroner fra ABT-fonden til anvendelse af it i folkeskolen, for vi prioriterer en fremtidssikret folkeskole funderet på it-baserede læremidler. Tabel 2 Finansiering af folkeskoleudspillet. (millioner kroner) Indfaset Udgifter: Styrkelse af fagligheden i folkeskole Finansiering: Læsefond Afskaffelse af cafépenge Globaliserings- og udviklingsmidler I alt ) Der er kun afsat globaliseringsmidler i Faglighed og frihed 13

16 1 14 Faglighed og frihed

17 Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse, og resultaterne skal fastholdes på mellemtrinnet og i udskolingen ( Læseløftet ). Antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, skal halveres inden Regeringen har siden 2003 sat fokus på læsning, særligt i indskolingen. Vi har givet flere timer i dansk i klas se, og med ændringer i Fælles Mål i 2009 er der i dansk sat skærpet fokus på progressionen i elevernes læseudvikling i trin- og slutmålene og på faglig læsning i alle fag. Der er indført nationale, obligatoriske test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, så undervisningen kan tilrettelægges med bedst muligt udbytte for eleven. Vi har styrket undervisningen i dansk som andetsprog og givet adgang til mere fleksibelt at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen for at give dem bedre læringsmuligheder, og vi har afsat midler til uddannelse af læsevejledere. Regeringsinitiativer for at styrke læsning siden 2001 Nationale, obligatoriske test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin (2010) Obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen (2009) Indførelse af i alt seks ekstra ugentlige lektioner i dansk i klasse (ikrafttræden 2003 og 2006) (gradvis indfasning i skoleårene 2003/ /06 og 2006/ /09) Læreruddannelsens linjefag i dansk er blevet aldersopdelt, så lærerstuderende kan specialisere sig i at undervise enten klasse eller klasse (2007) Oprettelse af en læsevejlederuddannelse (2007) Efteruddannelse af over læsevejledere ( ) Obligatorisk afgangsprøve i læsning (2006) Etablering af et Nationalt Videncenter for Læsning, der har til opgave at indsamle og formidle viden om læsning (2006) Men trods en massiv indsats har skolen ikke hidtil evnet at lære alle børn, der har mulighed for det, at læse. Hver sjette elev forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Læsning er en forudsætning for at tilegne sig anden viden. Derfor er sikker læsning en altafgørende faktor for et højere fagligt niveau i folkeskolen for alle elever. Forskningen viser, at der skal satses på læsning gennem hele skoleforløbet. Mere end 50 procent af de tosprogede af ikke-vestlig herkomst er uden funktionelle læsekompetencer ved afslutningen af folkeskolen og opnår i gennemsnit en markant lavere PISA-score i både læsning, matematik og naturfagene end elever af dansk herkomst. Folkeskolen er ikke god nok til integration, jævnfør også regeringens ghettoudspil. Regeringen vil derfor iværksætte følgende initiativer: Faglighed og frihed 15

18 1.1 Læseløfte Alle børn skal kunne læse sikkert inden udgangen af 2. klasse. Læseproblemer skal spottes tidligt, og der skal sættes ind med en målrettet indsats. Læsning er forudsætningen for tilegnelse af viden i alle andre fag. Langt de fleste vil kunne lære at læse alderssvarende inden udgangen af 2. klasse, mens kun en mindre gruppe elever på grund af særlige indlæringsvanskeligheder, for eksempel ordblindhed, ikke kan lære at læse alderssvarende inden udgangen af 2. klasse. Det er vigtigt at fastholde fokus på læsning igennem hele skoleforløbet. Alderssvarende sikker læsning er ikke det samme i 2. klasse som i 9. klasse. Læsevejledere har haft afgørende indflydelse på udviklingen de steder, hvor man har succes med at få alle børn til at lære at læse. Regeringen foreslår derfor: Tidlig indsats. Der sættes fælles klare mål for børns læring i dagtilbud, herunder for sprogudviklingen. Der indføres fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen. Børnehaveklasseledere efteruddannes med henblik på at kunne varetage danskundervisningen i børnehaveklassen, og der sættes øget fokus på læsning i læreruddannelsen. Der indføres endvidere obligatorisk sproglig vurdering i 1. klasse, herunder i forhold til ordblindhed eller andre læsevanskeligheder med henblik på så tidligt som muligt at kunne sætte målrettet ind i forhold til læseproblemer. Nationalt minimumsniveau for læsefærdighed i 2. klasse. I 2. klasse gennemføres inden jul nationale test i læsning. Testen udgør grundlaget for en vurdering af, om eleven forventes at kunne læse sikkert og alderssvarende inden udgangen af 2. klasse. Elevernes niveau måles som noget nyt ud fra et nationalt fastsat minimumsniveau for alderssvarende læsefærdigheder i 2. klasse. Hvis ikke eleven læser alderssvarende, får kommunen pligt til at iværksætte en intensiv opfølgende læseindsats baseret på fagligt anerkendte undervisningsmetoder. Indsatsen skal beskrives og konkretiseres i elevplanen. Den særlige indsats kan for eksempel bestå af en daglig lektion i 15 uger organiseret som individuelt tilrettelagt undervisning i små hold. Der gennemføres en opfølgende national test i læsning for alle elever ved udgangen af 2. klasse, med henblik på at sikre at læseløftet er opfyldt. Særlig indsats efter 2. klasse. For de elever, der trods den intensive læseindsats i børnehaveklassen til 2. klasse endnu ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse, får kommunen pligt til at afklare, hvilken læsestøtte den enkelte elev har krav på. Og kommunen får ligeledes pligt til at tilrettelægge støtten fremadrettet, så eleverne bliver bedre til at læse. Elevernes ret til læsestøtte skal indskrives i elevplanen, så den indsats, som den enkelte elev har ret til, står klart for skolen, eleven og forældrene. Fokus på læsning i hele skoleforløbet. Som op følgning på læseløftet udvikles materialer og redskaber til styrkelse af læsning på særligt mellemtrinnet og i udskolingen. Der sættes øget fokus på læsning og på dansk som andetsprog i læreruddannelsen. Og der afsættes midler til rådgivning og vejledning af skoler og kommuner med særlige udfordringer på læseområdet. 16 Faglighed og frihed

19 1.2 Styrket integrationsindsats i skolen Undervisningen i dansk som andetsprog skal styrkes, og kommunerne skal, hvor der er særlige udfordringer i forhold til mange tosprogede elever, have bedre muligheder for lokalt at tage hånd om problemerne. De frie grundskoler skal tilskyndes til at tage et større ansvar for integrationsopgaven. Forskning i Danmark og udlandet tyder på, at skoler med mange tosprogede elever klarer sig dårligere end skoler med færre tosprogede elever. Flere børn og unge i udsatte boligområder skal bryde ud af den sociale isolation. Målet er, at disse børn og unge skal tilegne sig bedre danskkundskaber, gennemføre folkeskolen med bedre resultater, og at flere af de unge efterfølgende skal gennemføre en uddannelse. Regeringen foreslår derfor: Undervisningen i dansk som andetsprog styrkes. Lærere og ledere på skoler med mange tosprogede elever opkvalificeres i undervisning i dansk som andetsprog. Der sættes øget fokus på læsning for tosprogede elever i læreruddannelsen. Og der udarbejdes inspirationsmateriale til lærernes arbejde med dansk som andetsprog. Øgede frihedsgrader i ghettoområder. I regeringens ghettoudspil fra oktober 2010 indgår en række initiativer, som sigter på at forbedre kommunernes muligheder for integration i skolen. Kommuner med større udsatte boligområder får mulighed for at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende. Kommunerne får frihed til at oprette heldagsskoler blandt andet i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Initiativerne vil blive udmøntet efter aftale med den enkelte kommune, herunder inden for rammerne af det strategiske samarbejde, som omfatter de 17 kommuner, der har ghettoområder. Styrket tilsyn i skoler med mange tosprogede. Regeringen vil skærpe tilsynet med elevernes færdigheder i dansk i de frie grundskoler ved at benytte de nationale test i dansk som en obligatorisk del af tilsynet. Regeringen vil desuden skærpe tilsynet i forhold til kommunale folkeskoler med mange tosprogede elever eller mange elever med sprogstøttebehov, ved at dette særlige fokusområde indgår i kommunernes kvalitetsudviklingsrapporter. Endelig vil regeringen give kommunerne mulighed for at etablere et antal integrationspladser til børn med anden etnisk baggrund end dansk, så de lettere kan skifte skole og komme i en klasse med relativt få tosprogede elever. Frie grundskoler skal løfte en større del af integrationsopgaven. Der etableres en pulje inden for de frie grundskolers bevillingsramme, der belønner de frie grundskoler, som vil gøre en ekstra indsats for at løfte deres andel af integrationsopgaverne i områder med mange tosprogede elever. Puljen målrettes skoler med få tosprogede elever, der optager disse elever. Regeringsinitiativer på integrationsområdet siden 2001 Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn med behov herfor fra treårsalderen (2003 og 2004). Fra 2010 er alle småbørn med sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering, omfattet af reglerne (2010) Etablering af en Tosprogs-Taskforce (2008 medio 2012), der arbejder med at udbrede viden, værktøjer og gode eksempler på, hvordan kommuner og skoler sikrer tosprogede elevers faglighed på grundskoler Reform af pædagog- og læreruddannelserne, som blandt andet sikrer, at nyuddannede pædagoger og lærere har viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever (2007) Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen, herunder udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen (2006) Faglighed og frihed 17

20 2 18 Faglighed og frihed

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere