Nyhedsbrev. Velkommen. Nyt website

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Velkommen. Nyt website"

Transkript

1 MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 M a j Velkommen I d e t t e n u m m e r : Velkommen 1 Nyt website 1 Vejleder i VækstModellen Uddannelse 2012/13 Kløften Festival 2012 Artikel om VækstModel kursus efterår Velkommen til MG-Udviklings nyhedsbrev. MG-Udvikling udvikler sig hele tiden, og med dette nyhedsbrev, vil vi holde dig orienteret herom, ligesom vi vil fortælle de gode historier. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til Nyhedsbrevene er naturligvis gratis, og vi garanterer, at din adresse ikke bliver videregivet eller brugt til andre formål. Nyt website Hos MG-Udviking går det stærkt. Vi er godt i gang med kurser og uddannelser samt mange spændende opgaver i samarbejde med vores kunder. Også internt hos MG-Udvikling udvikler og arbejder vi med fornyelse og i den forbindelse, er vi i gang med at lave et nyt website. Dette website, som vi laver i samarbejde med Kort Sagt (www.kortsagt.dk) bliver forfriskende nyt, nemt at navigere rundt i, og du vil finde meget nyt og inspirerende indhold. Glæd dig til vi går online om ikke så længe. Mere information følger.

2 S i d e 2 Vejleder i VækstModellen 2012/13 NU er vi ved vejs ende og afslutter uddannelsen 2011/12. Det har været et kanon hold og udbyttet ligeså. Uddannelsen tager naturligvis afsæt i VækstModellen, som er den grundlæggende model i undervisningen. Og samtidig vil der være fokus på Positioneringer og Semantiske Polariteter. Disse dialog-modeller tilsammen synes at være en meget handlingsorienteret og kraftfuld cocktail, der virker!! Når deltagerne så samtidig medbringer deres egne udfordringer i egne organisationer, bliver undervisningen også nærværende og praksisorienteret. Chefkonsulent Marianne Grønbæk og Karin Ladefoged (Leder af det Spacialpædagogiske Hus, Vejle Kommune) er gennemgående undervisere på denne uddannelse. Datoer: 1. og 2. november 2012 (internat) 16. og 17. januar 2013 (eksternat) 20. og 21. marts 2013 (eksternat) 7. maj 2013 (afsluttende praksis-eksamen) N y h e d s b r e v M a j Pris: DKK ekskl. moms. Prisen dækker undervisning, materialer og ophold. Beløbet betales inden uddannelsesstart og kan evt. deles i to rater. Tilmelding er bindende og sker pr. til Vibeke Rathmann på senest den 30. september Oplys navn, stilling, arbejdssted, adresse, telefonnummer om dagen og evt. EAN nummer. Kontakt os, hvis du ønsker mere information om uddannelsen. Nogle udtalelser fra nogle af denne sæsons deltagere, om hvad de har fået ud af at gå på uddannelsen: Jeg oplever stor trivsel og arbejdsglæde kvaliteten i mit liv er højnet. Jeg tager tydelige positioner og ved at gå bag om andres positioner, forstår jeg den andens perspektiv. Jeg giver den anden mulighed for at blive i sin position / at tage en anden position. Jeg er nysgerrig på, hvad den anden siger og det udvikler samtalen på en anerkendende og værdsættende måde. Hvad gjorde jeg inden uddannelsen.. her kan jeg lave en sol: hvad er det gode ved J Jeg anvender VækstModellen, det at tage tydelige positioner og det at arbejde med Semantiske Polariteter, i alle mine arbejdsfunktioner og privat. Det er blevet en del af mig, en måde jeg tænker på, en måde jeg taler på, en måde jeg handler på. En livsstil. Jeg er blevet bedre til at tage tydelige og nye positioner... Jeg bruger VækstModellen på fag-møder og ude i institutionerne, det er blevet bedre, og der er kommet en anden dialog. VækstModellen er blevet en naturlig del af min hverdag. Vækstmodellen giver mig en større klarhed på et emne - eller en problem stilling. Og jeg kan supervisere.

3 Kløften Festival 2012 Igen i år har vi besluttet at sponsorere Kløften Festival Det er en tilbagevendende begivenhed i Haderslev med masser af musik og finder sted 28., 29 og 30. Juni Programmet og mere information om festivalen kan ses på deres hjemmeside: Den Systemiske Lederuddannelse i Dialogbaseret Supervision og Konsultation Endnu et hold på vores lederuddannelse er ved at være ved vejs ende, og et nyt holder starter op til efteråret, hvor der er få ledige pladser tilbage. Om uddannelsen har vi fået følgende udtalelse, som vi gerne vil dele med jer: Hvis du ønsker at udvikle dig som menneske, og som leder, så må du hellere blive skrevet op på deltagerlisten, mens der stadig er pladser. I en verden, hvor meget handler om mennesker og meget handler om ledelse, klæder uddannelsen dig rigtigt godt på til at forstå dig selv og andre, og til at forstå samtaler og processer bedre. Samtidig giver uddannelsen dig en række konkrete værktøjer, som er umiddelbart anvendelige i praksis. Alt i alt en super uddannelse, med højt udbytte i forhold til tidsforbruget. Meget anvendelig! Lidt om uddannelsen: Lars, Eventyrsport Målet med uddannelsen er at skabe eksperter i det, der virker. Målet for den enkelte deltager er at udvikle samtalemodellerne til egne redskaber til at skabe en udvikling, der udvikler i egen ledelse og organisation. Den enkelte deltager har fokus på udvikling af egen praksis. Der gennemgås flere forskellige ledelsesredskaber og -modeller, som deltagerne afprøver i praksis og derefter justeres af deltagerne i egen praksis. Derved udvikler den enkelte disse redskaber til en personlig ledelsesstil. Undervisningen vil foregå over i alt 12 undervisningsdage fordelt med 6 undervisningssamlinger med internater over 1 år: efteråret 2012 og foråret De mellemliggende praksisperioder bruges af deltagerne til at afprøve og videreudvikle egen praksis. Indholdet i samlingerne er bl.a. ledelsesredskaber og modeller inden for dialogbaseret ledelses, 50/50 dialoger, supervision, konsultation, VækstModellen, semantiske polariteter og positioner, fokussamta- (Fortsættes på side 4)

4 Den Systemiske Lederuddannelse i dialogbaseret Supervision og Konsultation (fortsat) ler, ansættelsessamtaler, udviklingssamtaler, sygefraværssamtaler, positioneringssamtaler, konfliktløsning, vækstsamtaler og udviklingssamtaler med den 5.provins. Uddannelsen afsluttes med en praksiseksamen, hvor hele holdet inddeles i grupper, der præsterer et samlet udviklingsforløb med en inviteret organisation. Deltagerne omsætter her den nye viden i et konkret problemstilling, præsenteret af den inviterede organisation. Der udstedes uddannelsesbevis. Kursusdatoer: september og 26. oktober og 7. december januar og 1. februar og 12. april og 7. juni 2013 Prisen er kr ,00 ekskl. moms. Prisen dækker undervisning, materialer og ophold. Beløbet, der evt. kan deles over to gange, indbetales inden uddannelsesstart. Tilmeldingen er bindende og sker pr. senest den 30. juli Oplys: Navn, stilling, arbejdssted, adresse, telefon om dagen, EAN nr. og evt. adresse. og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde, at alle skal gå ind for og arbejde med inklusion, og alle skal inkluderes. Når ordet inklusion anvendes i de organisationer, vi arbejder med, synes der at være opstået en vis indforståethed, man fristes til at sige ensidighed, mht. ordets betydning. Dette er vel i sig selv en udfordring jævnfør ordets egen mening, da ordet således i sig selv ekskluderer andre betydninger, der kan tillægges begrebet. Ligeledes kan begrebets indbyggede normativitet, dét at vi alle ser begrebet som et gode, skygge for og hindre en refleksivitet om begrebet. Selvfølgelig er betydningen afhængig af organisationen, og dermed varierer den også lidt i forskellige kredse. Alligevel kan det opleves, som om ordet har tendens til samme betydning i f.eks. børneinstitutioner, grundskoler, andre skoler, teams, grupper og i fællesskaber: alle skal inkluderes, og det er de voksne, der har ansvaret for at dette sker. Man kan måske tale om at inklusion er blevet et pædagogisk middel og nogen steder også blevet den pædagogiske bibel. Alle har gået på de samme kurser. For at bevare en mere undersøgende og reflekterende tilgang til ordet inklusion og dets betydning kan vi opstille ordets modsætning. I den systemiske tankegang er en af grundpillerne, at vi kun kan tale om et ord og dets betydning, fordi vi samtidig arbejder med og taler om samme ords modsætning. Modsætningen til inklusion kunne være eksklusion. Som konsulenter kommer vi mange forskellige steder, og det er interessant at følge, hvordan man i de forskellige organisationer skaber sin egen indforståede mening og betydning af ordet. Fælles for alle de organisationer, vi kommer i, synes at være, at inklusion for alvor er sat på dagsordenen. Ledelserne tager det meget alvorligt, at der arbejdes med og er lagt planer for (Fortsættes på side 5)

5 inklusion for børnene i disse organisationer. Der er uddannet inklusionspædagoger og lærere, der har dette ansvarsområde. Samtidig synes der at være mindre opmærksomhed på, hvorvidt der også arbejdes med inklusion af os blandt medarbejdere og ledere. I denne artikel er der fokus på inklusion, hvor fagpersoner arbejder med inklusion i relation til de børn og elever m.m., de arbejder med. Modsætningen til inklusion: eksklusion fortjener derfor lidt mere opmærksomhed. Det synes som om inklusion er blevet det rigtige og dermed sandheden, og eksklusion er derfor blevet det forkerte og det, vi skal væk fra. For at bevare diversiteten og være loyal overfor at det er med ordene, vi skaber vores virkelighed, opstilles modsætningen på en semantisk polaritet: Eksklusion I en stor institution valgte lederen i arbejdet med inklusion, som pædagogisk middel, at bede alle medarbejdere om i en kort periode at skrive, hvad de mente var godt ved inklusion og ved eksklusion. Hun hængte 2 sole op: én med inklusion skrevet i midten og én med eksklusion skrevet i midten. Alle medarbejdere skulle skrive på solene indtil næste møde. Naturligt nok kom der mange streger på solen med inklusion og væsentligt færre på solen med eksklusion. Blot ved at synliggøre det ubevidste, skaber lederen større refleksion og rummelighed. Man kan sige at lederen sågar selv er inkluderende for det modsatte. Så kommer spørgsmålet om, hvad der er godt ved begge ender af polariteten. Adspurgt svarede en gruppe fagpersoner: Eksklusion Godt: Alle kan bidrage med noget Alle bliver en del af et fællesskab Accepterer forskelligheder Genkendelsens glæde Kender samspillets regler En livsbetingelse Udvikler os i mødet med andre Omgivelserne rykker sig for mig Vi lærer af andres anderledeshed Vi rettes mod at være rummelige At vi kan bruge hinandens styrker Man tager den andens perspektiv Åbner for nytænkning Skaber større forståelse og accept for andre Skaber ny glæde Skaber rummet Skaber identiteten Skaber sproget Skaber gruppefølelsen Selvværd Selvsikkerhed Godt: Skaber inklusion Skaber plads til individet Giver plads til individualitet Fokus på egne ressourcer Tid og rum til at være alene Får andre til at holde sig væk Mulighed for at blive set Mulighed for at se / opleve nyt Mærker at man kan selv Roen til at se og lære Mulighed for en til en kontakt Mulighed for at sige fra Mulighed for at opdage nyt Skaber større forståelse og accept for en selv Skaber rummet Skaber identiteten Skaber sproget Skaber individfølelsen Selvværd Selvsikkerhed TAK til de adspurgte fagpersoner. De har forsøgt at gøre sig mange tanker om disse to ord og deres betydning. Fagpersonernes (Fortsættes på side 6)

6 forståelser af ordene inklusion og eksklusion kan kun inspirere til at dyrke begge ord mere. I de svar vi har modtaget er inklusion forklaret som det retfærdige, det vi alle til enhver tid skal stræbe mod. Og samtidig er svarene på eksklusion præget af, at det blot er en station før inklusion, altså inden inklusionen tager over. Formålet med ovenstående polaritet er at skabe mere refleksion over ordene og det, vi ønsker at skabe og gøre med ordene. For at give mere mening til arbejdet med inklusion, kan bevidstheden om det modsatte, eksklusion, være vigtig i forholdet til at arbejde nuanceret og bevidst med til stadighed at reflektere over det, vi gør. Bevidstheden om at det modsatte af inklusion, eksklusion, også kan have noget godt i sig, kan inspirere til en større bevidsthed og flere refleksioner i arbejdet med inklusion. Nedenfor vil vi derfor kort diskutere, hvad begrebet inklusion indebærer ved at opstille det overfor dets direkte, men nødvendige modsætning, nemlig eksklusion. Spørgsmålet er, hvordan man i sit arbejde med andre mennesker og sig selv kan være endnu mere tro mod, at eksklusion ikke bare er en vej til inklusion, men en nødvendig partner for at skabe den inklusion, hele Danmark p.t. synes at være forpligtet på. forudsætter for det første, at vi har et individ og en gruppe. en opstår, når individet, på den ene eller anden måde, indlemmes i gruppen. Gruppen kan være et mere eller mindre formelt fællesskab. I dette tilfælde en klasse, skole, organisation, team, klike osv. Ligeledes kan inklusion og herved eksklusion være en del af en kategorisering indenfor et givent fællesskab; evt. en gruppe af fagligt og/eller socialt stærke eller svage elever. Der kan selvsagt ligeledes være mere eller mindre formelle og uformelle medlemskaber af en gruppe. Et individ kan på papiret være en del af en organisation, klasse etc. men subjektivt føle sig udenfor, ligeledes kan medlemskabet være fleksibelt i den forstand, at det er situationelt. Med andre ord kan et individ i nogle situationer være inkluderet i et fællesskab og ekskluderet i andre situationer. Kort sagt skal man skelne imellem formelt og uformelt medlemskab og inklusion. Ligeledes er det nødvendigt at påpege, at grupper og fællesskaber opstår i kontrast til andre grupper og fællesskaber. Således står skoler, organisationer osv. i modsætning til andre og lignende grupper. Selvfølgelig kan man være medlem af flere fællesskaber på samme tid, men fællesskaber, og den identitet et givent fællesskab medfører, kan ligeledes ekskludere medlemmet fra andre fællesskaber. F.eks. er man typisk kun tilknyttet én skole, arbejdsplads osv. Ydermere kan det tænkes, at inklusion i et klasseværelse forårsaget af læreren, kan betyde eksklusion fra individets gruppe i skolegården. Med andre ord kan de identitetsmarkører, såsom dygtig og flittig elev, der indikerer tilhørsforhold til en gruppe, stå i modsætning til andre identitetsbærende markører såsom at lave drengestreger og ballade osv., der ligeledes kan have en identitetsmæssig relevans for det pågældende individ. Som indikeret ovenfor kan handlemåder, handlemønstre og bestemte væremåder være udslagsgivende for inklusion i et fællesskab. Herved bliver det relevant at spørge, hvorledes og af hvem de udslagsgivende karaktertræk og handlemåder defineres og bestemmes. Med andre ord, på hvilke præmisser foregår indlemmelsen og integration i et fællesskab? Kræver det en assimilering af det nye individ til det bestående fællesskabs kultur? Er der tale om et komplementært forhold, hvor individet indlemmes netop pga. af sine anderledes karaktertræk? Sat på spidsen kan man stille spørgsmålet, om det er gruppen eller individet der tilpasses, for at opnå forenelighed? Hvilket fællesskab skal der inkluderes i og på bekostning af hvilke andre fællesskaber sker dette? Hvordan foregår inklusionen? På hvilke præmisser? Integration? Assimilering? Komplementering? Hvilke markører, fysiske, symbolske samt handlingsmæssige, er styrende for inklusionen? Hvem definerer disse markører og således, hvem der er inde og ude? Pointen er her at forsøge at nuancere og fordre refleksion om begrebet inklusion. (Fortsættes på side 7)

7 og eksklusion Eksklusion synes at være det, vi ikke vil. Men når vi tager på os, at vi arbejder med inklusion, er vi så ikke også med til at ekskludere? Er det at tale om dem, vi ønsker skal inkluderes, ikke ekskluderende i sit udgangspunkt? Vores måde at tale om inklusion i et fællesskab kan i sig selv være eksklusion af det fællesskab barnet / eleven er en del af. En historie fortalt af en nu 18-årig pige kan eksemplificere ovenstående: Der fortælles om pigen, at hendes mor døde af en alvorlig sygdom, da pigen var tre mdr. gammel. Siden da har faderen taget sig af pigen. Faderen har haft skiftende forhold, og dermed har der været forskellige mennesker i pigens liv. Systemet bliver alvorlig bekymret, da faderen tager pigen, sin daværende kæreste og hendes børn med på en tur i hestevogn i et år. Da pigen kommer hjem til DK og byen, er tanken, at hun skal inkluderes i nye fællesskaber og i skolesystemet. Pigen fortæller, at hendes far er den, der har taget sig af hende, og at de har et godt fællesskab. Det, at han tog hende og kæresten og hendes børn med på turen med hestevogn i et helt år, var en af de bedste og mest trygge perioder i hendes liv. Da hun kommer hjem til DK og byen, skal hun ind i fællesskaber, der for hende ikke rummer de samme værdier, som hun har sammen med faderen. Og det fællesskab, de har haft på turen, er ikke velanskrevet i kammeratskabskredsen, kommunen og skolen. Historien er videre, at to lærere (vejledere) på skolen inviterede pigen og faderen til en samtale med VækstModellen. Årsagen var at pigen lige havde været i en større uoverensstemmelse med andre elever. Denne samtale var med til at ændre pigens opfattelse af, hvad hun tænkte, ville og skulle. Hun er i dag i lære og anvender selv VækstModellen i sit eget liv. Men det er endnu en historie, der er i gang med at blive fortalt i en anden sammenhæng. En anden historie er fortalt af to lærere i grundskolen. Den handler om en elev i 5. klasse, der hellere ville lege end at være med i undervisningen. Da undervisning er noget alle elever skal være med til, var der ansat ekstra støtte til at holde eleven inde i undervisningen. Læreren beskriver det som om der er en usynlig elastik mellem legen og eleven hver gang det lykkes de voksne at få eleven med til undervisningen, trækker elastikken eleven tilbage til legen. Denne systematik havde været en praksis igennem længere tid. Og de historier, der gik om drengen og lærernes tanker om inklusion, gik alle i retning af at få eleven med i undervisningen. Lærerne fortæller videre, at de gik på et kursus i VækstModellen, og der blev de inspireret til at forsøge at anvende VækstModellen næste gang de skulle holde møde om eleven. Her kunne lærerne kun finde én ting, eleven var god til: at lege. Det tog de alvorligt og arbejdede videre med, hvilke muligheder de kunne se, hvor eleven kunne lege mere og godt. Aftalerne kom i hus, og så fortæller lærerne en måned efter, at eleven var begyndt at komme til undervisningen. To måneder senere fortalte lærerne, at eleven nu var så meget tilstede i undervisningen, at det var lærerne, der opfordrede eleven til at gå ud og lege. Eksemplerne viser, at vi hver gang vi forsøger at inkludere, kan vi også være midt i at ekskludere. Og det må vi forholde os til. VækstModellen kan anvendes til at håndtere inklusion / eksklusion. VækstModellen med sin struktur kan anvendes, fordi den respekterer forskellige tanker, meninger og holdninger. I samtalen udveksles holdninger og historier, og dette synes at være med til at frembringe historierne og dermed forståelserne af fællesskaber. Det at blive mere interesserede i hinandens forståelser, tanker og opgive vores egne sandheder skaber i sig selv i samtalen en oplevelse af inklusion, som ikke bare er et socialt fællesskab med andre, men måske i langt højere grad er et tanke-fællesskab, hvor det er tilladt at have forskellige tanker og holdninger. Med andre ord defineres det fællesskab, som inklusionen sker ind i gennem samtalen, i plenum og bliver hermed mere spiselig for alle parter. (Fortsættes på side 8)

8 Afsluttende Når vi taler om inklusion, kan det være befordrende for selvrefleksionen at sætte fokus på nedenstående semantiske polariteter: Jeg inkluderer Jeg inkluderes Jeg ekskluderer Jeg ekskluderes Læseren kan her selv tage sine positioner på linjerne og reflektere over, hvordan det, jeg ønsker at gøre, hænger sammen med det, jeg gør. Derved kan man selv sætte fokus på, hvilke positioner man selv tager og dermed ens egen indflydelse på valgene og på processerne. Denne artikel skal ikke ses eller forstås som et opgør med eller kritik af, dét at arbejde med inklusion som sådan. Formålet har været at opfordre til debat og refleksion om et begreb og en værdi, som bliver mere og mere centralt. Dette er vigtigt, da inklusion, som vi har beskrevet, er uundgåeligt forbundet med eksklusion på den ene eller anden måde. VækstModel kursus efterår 2012 Det er tid til at tilmelde sig VækstModel kurset efterår. Pladserne bliver hurtigt booket, så hvis du vil med, skal du tilmelde dig ved at sende en til Vibeke på: Se endvidere mere information nedenfor. VækstModel kursus efterår 2012: 29. og 30. august 2012 samt 9. oktober 2012 Sted: Udmeldes Undervisere: Henrik Pors er skoleleder på Haderslev Realskole, medudvikler af VækstModellen, underviser og konsulent i MG-Udvikling samt medforfatter til flere bøger. Karin Ladefoged er leder af Det Specialpædagogiske Hus i Vejle Kommune, erfaren bruger af VækstModellen, underviser og konsulent i i MG-Udvikling. Priser: 1 deltager kr deltagere fra samme institution kr deltagere fra samme institution kr deltagere fra samme institution kr Priserne er ekskl. moms. Udleveret materiale er indeholdt i prisen. Tilmelding er bindende og sker pr. til Vibeke Rathmann på Oplys navn, arbejdssted, adresse, telefonnummer samt EAN nummer.

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til vr.mgu@virker.dk.

Nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til vr.mgu@virker.dk. MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk Nyhedsbrev Nummer 3 J u l i 2 0 1 2 Velkommen I dette nummer: Velkommen 1 God sommer 1 Velkommen til MG-Udviklings

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G. w w w. v i r k e r. d k

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G. w w w. v i r k e r. d k MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 2 M a j 2 0 1 1 Velkommen I d e t

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra direktiv til dialog - gode ra!d er bedst for dem, der giver dem Author(s): Marianne Grønbæk Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 587-595

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell VækstModellen vejen til dialogbaseret ledelse 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014.

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Januar 2014 Kursustilbud til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Vi har skåret ned på faciliteter og forplejning. Kursusoversigt forår 2014

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

INKLUSION I GRUNDSKOLEN KVALIFICERING AF LÆRERE OG PÆDAGOGER MED INKLUSIONSRETTEDE OPGAVER KURSUSCENTER BROGAARDEN 08.-09.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Inklusionsopgaven er for alvor landet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Motivation Factor Job & Education

Motivation Factor Job & Education Styrk trivslen og motivationen - hos jeres målgruppe og jer selv! Motivation Factor Job & Education Sommerrabat på kurser, der afholdes internt i juni, august eller september 2015 3 dages internt kursus

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe? Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Velkommen til nyhedsbrev nr. 5, 2007 fra The Coaching Company. I nyhedsbrev nr. 5 kan

Velkommen til nyhedsbrev nr. 5, 2007 fra The Coaching Company. I nyhedsbrev nr. 5 kan Kære Læser Velkommen til nyhedsbrev nr. 5, 2007 fra The Coaching Company. I nyhedsbrev nr. 5 kan du læse om hvorfor meningsskabelse er et centralt begreb når vi taler om forandringer i organisationerne.

Læs mere