Plan for. Kompetenceudvikling Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC"

Transkript

1 Plan for Kompetenceudvikling Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010

2 2

3 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser på skolernes kursusmøde, med B&K s ledere og med konsulenter. Planen retter sig mod kompetenceudvikling for medarbejdere i skoleog institutionsområdet. Der er enighed om behovet for planen set i lyset af ønsket om: høje faglige resultater i skolen høj faglig kvalitet i dagtilbuddene udvikling af anerkendende og inkluderende praksis understøttelse af politisk vedtagne handleplaner, fx læsehandleplanen optimering af de ressourcer, der anvendes til kompetenceudvikling af personalet i institutioner og på skoler. Samtidig er der ved dannelsen af Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) 1. august 2010 skabt forventning om større sammenhæng i pædagogisk udvikling på hele børneområdet. Kompetencestrategien skal medvirke til, at den samlede indsats for kompetenceudvikling af personalet på skole- og daginstitutionsområdet samtænkes, koordineres og styres i forhold til kommunens ønskede udvikling på området. Planen har et flerårigt sigte med prioriterede områder og metoder, som hvert år bliver fastlagt og beskrevet i et katalog for kompetenceudvikling, der udkommer i januar. Evaluering og status udarbejdes hvert år i juni måned, hvorefter der tages stilling til næstfølgende års specifikke kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Samtidig er det et ønske, at Tårnby Kommune med planen tilkendegiver, at kompetenceudvikling er en nødvendig faktor, der også medvirker til lærere og pædagogers motivation, glæde og lyst til fortsat udvikling og engagement i den daglige praksis. Hanne Birkum Oktober

4 Baggrund Hidtil har skole- og institutionsområdet uafhængigt af hinanden tilrettelagt og gennemført efteruddannelses- og kursusforløb for henholdsvis lærere og pædagoger. Konsulenter fra institutionsområdet, PPR og skolevæsenet har varetaget opgaven på hver deres område og efter opgavens art involveret konsulentkolleger samt eksterne instruktører og undervisere. Udbuddet har været forholdsvis stort og alsidigt og har været aftalt med områdernes ledelser. Med etableringen af en fælles forvaltning og med etableringen af PUC er det fremadrettet en fælles opgave at understøtte en fortsat udvikling af lærings- og trivselsbegrebet både i institutionerne og på skolerne og dermed også tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af kompetenceudvikling. Dette sker med baggrund i tidligere års erfaringer og status på pædagogisk udvikling i kommunen samt de aktuelle behov for efter- og videreuddannelse af medarbejdere på skole- og institutionsområdet. Samtidig skal blikket rettes mod evidensbaseret viden om metoder for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Status I flere år har konceptet omkring kursusvirksomheden for lærere været koncentreret om 2-4 længerevarende kursusforløb, hvor skolelederne især fremhæver Læseløftkurset og AKTuddannelsen som eksemplariske, idet disse forløb ifølge skolelederne har betydet udvikling på områderne i praksis. Derudover har der været gennemført en række faglige kurser inden for skolens fagområder, der har haft til hensigt at opkvalificere og opdatere lærernes faglighed. De fasedelte kurser anses for udbytterige, men der er behov for højere grad af individuel tilpasning i disse kursers udbud. Skolerne efterlyser desuden lokale udviklingsforløb på egne skoler. Samtidig pointeres det, at skolerne også har behov for at få et særligt fagområde på linjefagsniveau, fx tysk, dækket. Skolerne har formelt uddannede læsevejledere (pd-moduler). Skoleledelserne forventes at have lederuddannelse på diplomniveau. I efteråret 2010 gennemføres et før-skoleleder-kursusforløb. På skoleområdet har konsulenterne givet udtryk for, at en forholdsvis stor procentdel af udbuddet ikke bliver realiseret til ærgrelse for såvel konsulenter som de lærere, der havde fået prioriteret tid til deltagelse på et kursus, som på grund af for få tilmeldinger ikke bliver realiseret. Kursusevalueringerne viser generel tilfredshed med de gennemførte kurser på skoleområdet. Et centralt spørgsmål er, om den opnåede viden på kurset også får en effekt for elevernes læringsudbytte? Ændrer og udvikler læreren sin undervisning efterfølgende eller fortsætter læreren uændret sin praksis efter endt kursusdeltagelse? De lokale evalueringer giver ikke svar på om viden og kunnen fra kursus- og uddannelsesforløb bliver overført til undervisningen. På daginstitutionsområdet har der i flere år været arbejdet med andre former for kompetenceudvikling. Pædagoger tilegner sig med ekstern konsulentstøtte, læring gennem handling, hvor fokus er rettet mod at skabe forandringer gennem projektorienteret praksis og efterfølgende kollegavejledning i egen institution. Formelle uddannelsesforløb er blevet gennemført for sprogvejledere, pædagoger med vejleder- og støttefunktion, ligesom områdets ledere er i gang med diplomuddannelse. Kursusforløb vedr. naturambassadører og pædagogiske læreplaner er iværksat. 4

5 Det er et ønske at få uddannet ca. 10 medarbejdere på klubområdet til at varetage en forebyggende indsats. Konklusion På kommunalt niveau er der blik for løbende opkvalificering af lærere og pædagoger på såvel skole- som institutionsområdet. Lærere og pædagogers kvalifikationer er øget men spørgsmålet er, i hvilken grad det har udmøntet sig i den ønskede effekt på udviklingen af undervisningen og pædagogisk praksis. Øgede kvalifikationer hos lærere og pædagoger behøver ikke at betyde, at lærings- og undervisningsopgaven udvikles. Det væsentlige er, at kvalifikationerne sættes i spil i forhold til den konkrete opgave og kontekst, lærere og pædagoger agerer i, så der skabes optimale lærings- og udviklingsbetingelser for det enkelte barn set i forhold til nationale krav og kommunalt vedtagne visioner og målsætninger for børneområdet. Umiddelbart kan det se ud til, at tiltagene med læring i praksis på daginstitutionsområdet skaber den ønskede udvikling af pædagogisk praksis i institutionerne. Derved bliver kompetencebegrebet centralt i den fremadrettede tilrettelæggelse af personalets professionsudvikling. Nedenfor beskrives en forståelsesramme for begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Hvordan forstås kompetence og kompetenceudvikling? Kompetencer er at kunne udnytte sine kvalifikationer - bringe sin viden, færdigheder og holdninger i spil, i varetagelse af sine arbejdsopgaver i den sammenhæng, opgaven skal løses 1. Kompetence er således et relationelt begreb, der udfoldes i forhold til noget og nogen. Kompetencen udgøres af tre faktorer: Opgaven, der skal løses Konteksten eller den situation eller sammenhæng, hvori opgaven skal løses Kvalifikationer viden, færdigheder og holdninger, som anvendes til at løse opgaven Opgave, kontekst og kvalifikationer hænger sammen og skal derfor overvejes i forhold til hinanden. Faktorer der påvirker kompetencen Kompetenceudvikling er dermed mere end kvalificering (uddannelse og kurser). Kompetenceudvikling skal ske ved at påvirke både opgave, kontekst og kvalifikationer - på én gang eller ved kun at påvirke en eller to af faktorerne, men altid med blik for påvirkningen og samklangen af faktorerne. Hvilke faktorer, der skal påvirkes og hvordan, afhænger af, hvad der ønskes udviklet ved opgaveløsningen. Men for at opnå størst mulig effekt er det vigtigt at overveje alle tre faktorer, uanset at kun den ene faktor ønskes påvirket. 1 Inspiration fra Per-Erik Ellström, svensk læringsprofessor 5

6 Kompetenceudvikling kan ske i flere arenaer, i spændet mellem egentlig formel uddannelse og direkte aktionslæring i den daglige praksis, når vi sigter efter at kvalificere måden, hvorpå kompetencen skal virkeliggøres. Erfaringer med og evalueringer af efteruddannelse samt nyere forskning peger på, at udvikling af læreres og pædagogers praksis skal ske i praksis. Forskning viser også, at faglige fyrtårne eller spydspidsfunktioner i institutioner og på skoler medvirker til udvikling af praksis. En faglig spydspids og dens funktion defineres: en specialist der udstyres med en særlig viden, og som spreder sin viden til kollegerne, der dermed kan levere en mere kvalificeret undervisning 2. Konklusionen i EVAs rapport: Viden der forandrer, er, at den virkende faktor er en faglig kvalificeret kollega, der støtter den praktiske afprøvning af ideer og tiltag og dermed er med til at sikre, at det sker og kan være med i de spørgsmål, der rejser sig undervejs samt i den efterfølgende refleksion over praksis. Gennem deltagelse i aktionslæring sammen med en faglig spydspids/konsulent bliver eksperimenter, aktioner og refleksioner omdrejningspunktet i udvikling af praksis. Spydspidser i aktion sammen med lærere giver ifølge evalueringsrapporten anledning til organisatorisk læring. På denne baggrund bliver aktionslæring en prioriteret metode i kommende års kompetenceudvikling. Konsulenter fra institutions- og skoleområdet samt PPR vil være centrale aktører sammen med lærere og pædagoger i institutioner og skoler. Aktionslæring bliver dermed en del af den valgte strategi for kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling en strategi Kompetenceudvikling udgør en væsentlig del af strategien for at udmønte Tårnby Kommunes opstillede mål og handlinger for børneområdet, som de er beskrevet i kommunens børnepolitik. Politikken omhandler fem områder: Sociale kompetencer Sundhed og livskvalitet Udvikling og læring Sårbare børn og unge, herunder børn med særlige behov Helhed og sammenhæng Samtidig er skoler og institutioner forpligtet af Fælles Mål, obligatoriske læreplaner, den politisk vedtagne handleplan for læsning, opfølgning på pædagogiske tilsyn af institutionerne, skolernes årlige kvalitetsrapport og karakterrapport samt målet om en inkluderende og anerkendende praksis i institutioner og skoler. Høje mål og store krav til faglighed og kvalitet til pædagogisk praksis og dermed til udvikling af børns dannelse og uddannelse stiller store krav til ledelser, pædagoger og lærere i institutioner og skoler. Det gælder såvel til praksis i henholdsvis institution og skole som til opgaven om at skabe sammenhæng og kontinuitet i de overgange, børnene oplever i deres institutions- og skoleliv. Disse vilkår og udfordringer kræver, at der konstant er blik for børneområdets medarbejdere kompetencer til at løse de mangeartede opgaver. Ved at lægge en strategi for kompetenceudvikling tydeliggøres retningen, områderne prioriteres og metoderne udvælges i forhold til de mål, der opstilles. 2 Danmarks Evalueringsinstitut 2008: Viden der forandrer 6

7 Strategien tager udgangspunkt i kompetencehjulet 3 : Hvad er vores mål? Målene udvælges i forhold de nationalt stillede krav og de kommunalt politisk vedtagne politikker. Et prioriteret mål er den røde tråd i pædagogisk udvikling på børneområdet helhed og sammenhæng. Et andet mål omhandler området børnenes udvikling og læring. Hvordan skaber vi et udfordrende lærings- og udviklingsmiljø for alle børn? Samtidig er der et ønsket fokus på, hvordan der opnås en bedre transfer af lærere og pædagogers ny viden til den daglige praksis. Det vil sige, at et mål er også at udvikle og afprøve metoder i kompetenceudviklingen, der fremmer lærere og pædagogers udvikling af praksis. Hvilke kompetencer vil vi udvikle og hvilke metoder vil vi bruge? De kommende år vil fokus være på måden 4, kvalifikationer, opgaven og konteksten bringes i spil. Det betyder, at aktionslæring bliver den foretrukne metode i kompetenceudvikling de kommende år inden for de valgte målområder. Det skal ske i såvel skole- som institutionsregi samt i samarbejdsprojekter. Institutionsområdet har flere positive erfaringer med aktionslæring, som kan bringes i spil i samarbejdsprojekterne og støttende for nye projekter på skoleområdet. Konsulenterne ses som faglige spydspidser, der kan bidrage til at udvikle lærere og pædagogers generelle kompetencer i forhold til praksis. Konsulenter på daginstitutionsområdet har erfaringer med aktionslæringsformen, men det vil være nødvendigt også at prioritere midler til formel uddannelse inden for aktionslæringsformen for de øvrige konsulenter. Da alle konsulenter skal indgå i tæt samarbejde på kompetenceudviklingsområdet, skal der prioriteres ressourcer til udvikling af konsulentrollen i forhold til dette. Samtidig ses et behov for udvikling af kvalifikationer i forhold til særlige opgaver eller funktioner på institutioner og skoler. Skoler og institutioner har allerede en række særlige ressourcepersoner, som løbende skal ajourføres og opkvalificeres, bl.a. i vejlederrollen. Der er også udtrykt behov for nye ressourcepersoner, fx matematikvejledere og forebyggende klubmedarbejdere. 3 Fra Syddansk Universitet.dk 4 Kompetencebegrebet s.4 7

8 Opfølgning af den kommunalt vedtagne læsehandleplan, skolernes faseinddeling m.m. er kompetenceudvikling, som foruden opkvalificering af viden, færdigheder og holdninger også skal have fokus på måden hvorpå den nye viden udvikler pædagogisk praksis. Derfor tilrettelægges disse forløb som en vekselvirkning mellem opkvalificering og eksperimenter i praksis, hvortil der knyttes en faglig spydspids. Tema- og fagdage udbydes til inspiration og kort opdatering inden for særlige områder, der understøtter indsatsområder samt faglig inspiration og engagement. Hvordan gennemfører vi det? Konsulenterne og PUC er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling. Planen har et flerårigt sigte med prioriterede områder og metoder, som hvert år bliver fastlagt og beskrevet i et katalog for kompetenceudvikling. Evaluering og status udarbejdes hvert år i juni måned, hvorefter der tages stilling til næstfølgende års specifikke kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Aktionslæringsforløb finder sted på skolerne og institutionerne. Formel uddannelse sker i samarbejde med professionshøjskoler eller lign. Den øvrige kompetenceudvikling gennemføres på PUC eller med en vekselvirkning mellem institution/skole og PUC. Hvordan evaluerer vi? PUC er ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførelse og sammenfatning af evaluering af kompetenceudviklingsforløbene. Forskellige evalueringsmetoder inddrages alt efter de valgte metoder til kompetenceudvikling. Det tilstræbes at anvende evalueringsmetoder, så lærere og pædagoger får afprøvet forskellige metoder, som de efterfølgende kan anvende i egen praksis. Tiltag i Da et af de vigtige principper i kompetenceudviklingen er aktionslæring, betyder det, at lærernes og pædagogernes daglige praksis udgør grundlaget for den undervisning, der skal føre til læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Et andet væsentligt princip er forankring af den opnåede kompetence. Pædagogen eller læreren, som udvikler sine kompetencer er sammen med ledelsen på skolen og institutionen forpligtet til at den nye viden deles med kollegerne gennem samtale og debat. Endelig skal det understreges, at PUC er omdrejningspunktet for udvikling, understøttelse og forankring af kompetenceudvikling på skoler og institutioner. De konkrete tiltag til kompetenceudvikling er bygget op omkring seks initiativer: 1. Aktionslæring for lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske inspiratorer og faglige eksperter - konsulenterne. Flere forløb skal være fælles udviklingsforløb. Målet er, at lærere og pædagoger udvikler deres praksis i praksis i samarbejde med konsulenter på børneområdet. Skoler og institutioner forpligtes hvert år til at gennemføre selvvalgte forløb, der passer i rammen til et af de udmeldte overordnede områder. Konsulenter er faglig spydspids og inspirator i forløbene. 8

9 2. Særlige ressourcepersoner. Målet er at alle skoler og institutioner har særlige ressourcepersoner fx læsevejledere, AKTvejledere, it-vejledere, sprogvejledere, læseløftlærere, matematikvejledere og naturambassadører, som med deres specialistviden kan vejlede og støtte kolleger inden for de særlige områder. at sikre, at ressourcepersonerne har relevant og aktuel faglig indsigt Målet nås i en vis grad via netværkene, hvor indholdet er videndeling, information og mindre grad af faglig ajourførelse. Forvaltningen vurderer og udmelder efter samråd med institutionsledelserne, hvilke særlige ressourcepersoner der bør være på skoler og institutioner. 3. Faglig opkvalificering og udvikling i praksis. Denne kategori har særligt fokus på at understøtte de politisk vedtagne politikker og handleplaner på kommunalt fx faglig læsning, it-dimensionen og naturfag. Målet er at lærere og pædagoger: o udvikler deres praksis ved at tilegne sig ny viden om et område, o planlægger og gennemfører mindre undervisnings- og læringsforløb i praksis i samarbejde med konsulenter samt o videndeler erfaringer fra praksis. 4. Faglig inspiration og opdatering. Tema- og inspirationsdage. Målet er, at lærere og pædagoger bliver opdateret inden for deres fag og får lyst til at afprøve nye metoder/genrer i deres praksis. Opmærksomhed rettes mod temadage med deltagelse af både lærere og pædagoger. 5. Videndeling og faglig inspiration via tværkommunale møderækker og netværk. Målet er at viderebringe inspiration og videndeling på tværs af skoler og institutioner. 6. Fortsat formel uddannelse af ledere og konsulenter i form af fagfaglig diplomuddannelse eller PD-moduluddannelse som faglig vejleder. Målet er, at alle ledelser og konsulenter er uddannet på diplom- eller masterniveau. 9

10 Arbejdet med planen for kompetenceudvikling Hvert år i december fremlægges forslag til konkret udmøntning af planen for det næstfølgende skoleår. PUC udarbejder forslag til udbud og fastlægger i samarbejde med forvaltning og ledelserne rammen og evt. forpligtelse til kompetenceudvikling inden for særlige områder og aktionslæring. Udbuddet drøftes på ledelsesmøder, hvorefter det endelige udbud beskrives og samles i et katalog for kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Kataloget udkommer medio januar. Der arbejdes mod en elektronisk udgave og tilmelding. Det betyder, at katalog foreligger i printet udgave til lærere og pædagoger i færre antal end , og antallet af printede kataloger mindskes år for år i forhold til, hvornår PUC er i stand til at håndtere processen elektronisk. Alle gennemførte kompetenceudviklingsforløb evalueres efter gennemførelsen. De længerevarende forløb evalueres også midtvejs. Alle forløb følges tæt af PUC s tovholder, så justeringer kan ske efter behov i forhold til relevante deltagerønsker. Ud fra evalueringer udarbejdes en kort sammenfatning, der har fokus på i hvor høj grad målene for årets udbud er nået. Denne sammenfatning danner sammen med Plan for kompetenceudvikling grundlag for kommende års tilrettelæggelse af næste års udbud for kompetenceudvikling. 10

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune. Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3

Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3 Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3 I MED-aftalen er der i 8 stk.3, punkt 3, beskrevet de overordnede retningslinjer for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, herunder

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere