Plan for. Kompetenceudvikling Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC"

Transkript

1 Plan for Kompetenceudvikling Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010

2 2

3 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser på skolernes kursusmøde, med B&K s ledere og med konsulenter. Planen retter sig mod kompetenceudvikling for medarbejdere i skoleog institutionsområdet. Der er enighed om behovet for planen set i lyset af ønsket om: høje faglige resultater i skolen høj faglig kvalitet i dagtilbuddene udvikling af anerkendende og inkluderende praksis understøttelse af politisk vedtagne handleplaner, fx læsehandleplanen optimering af de ressourcer, der anvendes til kompetenceudvikling af personalet i institutioner og på skoler. Samtidig er der ved dannelsen af Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) 1. august 2010 skabt forventning om større sammenhæng i pædagogisk udvikling på hele børneområdet. Kompetencestrategien skal medvirke til, at den samlede indsats for kompetenceudvikling af personalet på skole- og daginstitutionsområdet samtænkes, koordineres og styres i forhold til kommunens ønskede udvikling på området. Planen har et flerårigt sigte med prioriterede områder og metoder, som hvert år bliver fastlagt og beskrevet i et katalog for kompetenceudvikling, der udkommer i januar. Evaluering og status udarbejdes hvert år i juni måned, hvorefter der tages stilling til næstfølgende års specifikke kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Samtidig er det et ønske, at Tårnby Kommune med planen tilkendegiver, at kompetenceudvikling er en nødvendig faktor, der også medvirker til lærere og pædagogers motivation, glæde og lyst til fortsat udvikling og engagement i den daglige praksis. Hanne Birkum Oktober

4 Baggrund Hidtil har skole- og institutionsområdet uafhængigt af hinanden tilrettelagt og gennemført efteruddannelses- og kursusforløb for henholdsvis lærere og pædagoger. Konsulenter fra institutionsområdet, PPR og skolevæsenet har varetaget opgaven på hver deres område og efter opgavens art involveret konsulentkolleger samt eksterne instruktører og undervisere. Udbuddet har været forholdsvis stort og alsidigt og har været aftalt med områdernes ledelser. Med etableringen af en fælles forvaltning og med etableringen af PUC er det fremadrettet en fælles opgave at understøtte en fortsat udvikling af lærings- og trivselsbegrebet både i institutionerne og på skolerne og dermed også tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af kompetenceudvikling. Dette sker med baggrund i tidligere års erfaringer og status på pædagogisk udvikling i kommunen samt de aktuelle behov for efter- og videreuddannelse af medarbejdere på skole- og institutionsområdet. Samtidig skal blikket rettes mod evidensbaseret viden om metoder for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Status I flere år har konceptet omkring kursusvirksomheden for lærere været koncentreret om 2-4 længerevarende kursusforløb, hvor skolelederne især fremhæver Læseløftkurset og AKTuddannelsen som eksemplariske, idet disse forløb ifølge skolelederne har betydet udvikling på områderne i praksis. Derudover har der været gennemført en række faglige kurser inden for skolens fagområder, der har haft til hensigt at opkvalificere og opdatere lærernes faglighed. De fasedelte kurser anses for udbytterige, men der er behov for højere grad af individuel tilpasning i disse kursers udbud. Skolerne efterlyser desuden lokale udviklingsforløb på egne skoler. Samtidig pointeres det, at skolerne også har behov for at få et særligt fagområde på linjefagsniveau, fx tysk, dækket. Skolerne har formelt uddannede læsevejledere (pd-moduler). Skoleledelserne forventes at have lederuddannelse på diplomniveau. I efteråret 2010 gennemføres et før-skoleleder-kursusforløb. På skoleområdet har konsulenterne givet udtryk for, at en forholdsvis stor procentdel af udbuddet ikke bliver realiseret til ærgrelse for såvel konsulenter som de lærere, der havde fået prioriteret tid til deltagelse på et kursus, som på grund af for få tilmeldinger ikke bliver realiseret. Kursusevalueringerne viser generel tilfredshed med de gennemførte kurser på skoleområdet. Et centralt spørgsmål er, om den opnåede viden på kurset også får en effekt for elevernes læringsudbytte? Ændrer og udvikler læreren sin undervisning efterfølgende eller fortsætter læreren uændret sin praksis efter endt kursusdeltagelse? De lokale evalueringer giver ikke svar på om viden og kunnen fra kursus- og uddannelsesforløb bliver overført til undervisningen. På daginstitutionsområdet har der i flere år været arbejdet med andre former for kompetenceudvikling. Pædagoger tilegner sig med ekstern konsulentstøtte, læring gennem handling, hvor fokus er rettet mod at skabe forandringer gennem projektorienteret praksis og efterfølgende kollegavejledning i egen institution. Formelle uddannelsesforløb er blevet gennemført for sprogvejledere, pædagoger med vejleder- og støttefunktion, ligesom områdets ledere er i gang med diplomuddannelse. Kursusforløb vedr. naturambassadører og pædagogiske læreplaner er iværksat. 4

5 Det er et ønske at få uddannet ca. 10 medarbejdere på klubområdet til at varetage en forebyggende indsats. Konklusion På kommunalt niveau er der blik for løbende opkvalificering af lærere og pædagoger på såvel skole- som institutionsområdet. Lærere og pædagogers kvalifikationer er øget men spørgsmålet er, i hvilken grad det har udmøntet sig i den ønskede effekt på udviklingen af undervisningen og pædagogisk praksis. Øgede kvalifikationer hos lærere og pædagoger behøver ikke at betyde, at lærings- og undervisningsopgaven udvikles. Det væsentlige er, at kvalifikationerne sættes i spil i forhold til den konkrete opgave og kontekst, lærere og pædagoger agerer i, så der skabes optimale lærings- og udviklingsbetingelser for det enkelte barn set i forhold til nationale krav og kommunalt vedtagne visioner og målsætninger for børneområdet. Umiddelbart kan det se ud til, at tiltagene med læring i praksis på daginstitutionsområdet skaber den ønskede udvikling af pædagogisk praksis i institutionerne. Derved bliver kompetencebegrebet centralt i den fremadrettede tilrettelæggelse af personalets professionsudvikling. Nedenfor beskrives en forståelsesramme for begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Hvordan forstås kompetence og kompetenceudvikling? Kompetencer er at kunne udnytte sine kvalifikationer - bringe sin viden, færdigheder og holdninger i spil, i varetagelse af sine arbejdsopgaver i den sammenhæng, opgaven skal løses 1. Kompetence er således et relationelt begreb, der udfoldes i forhold til noget og nogen. Kompetencen udgøres af tre faktorer: Opgaven, der skal løses Konteksten eller den situation eller sammenhæng, hvori opgaven skal løses Kvalifikationer viden, færdigheder og holdninger, som anvendes til at løse opgaven Opgave, kontekst og kvalifikationer hænger sammen og skal derfor overvejes i forhold til hinanden. Faktorer der påvirker kompetencen Kompetenceudvikling er dermed mere end kvalificering (uddannelse og kurser). Kompetenceudvikling skal ske ved at påvirke både opgave, kontekst og kvalifikationer - på én gang eller ved kun at påvirke en eller to af faktorerne, men altid med blik for påvirkningen og samklangen af faktorerne. Hvilke faktorer, der skal påvirkes og hvordan, afhænger af, hvad der ønskes udviklet ved opgaveløsningen. Men for at opnå størst mulig effekt er det vigtigt at overveje alle tre faktorer, uanset at kun den ene faktor ønskes påvirket. 1 Inspiration fra Per-Erik Ellström, svensk læringsprofessor 5

6 Kompetenceudvikling kan ske i flere arenaer, i spændet mellem egentlig formel uddannelse og direkte aktionslæring i den daglige praksis, når vi sigter efter at kvalificere måden, hvorpå kompetencen skal virkeliggøres. Erfaringer med og evalueringer af efteruddannelse samt nyere forskning peger på, at udvikling af læreres og pædagogers praksis skal ske i praksis. Forskning viser også, at faglige fyrtårne eller spydspidsfunktioner i institutioner og på skoler medvirker til udvikling af praksis. En faglig spydspids og dens funktion defineres: en specialist der udstyres med en særlig viden, og som spreder sin viden til kollegerne, der dermed kan levere en mere kvalificeret undervisning 2. Konklusionen i EVAs rapport: Viden der forandrer, er, at den virkende faktor er en faglig kvalificeret kollega, der støtter den praktiske afprøvning af ideer og tiltag og dermed er med til at sikre, at det sker og kan være med i de spørgsmål, der rejser sig undervejs samt i den efterfølgende refleksion over praksis. Gennem deltagelse i aktionslæring sammen med en faglig spydspids/konsulent bliver eksperimenter, aktioner og refleksioner omdrejningspunktet i udvikling af praksis. Spydspidser i aktion sammen med lærere giver ifølge evalueringsrapporten anledning til organisatorisk læring. På denne baggrund bliver aktionslæring en prioriteret metode i kommende års kompetenceudvikling. Konsulenter fra institutions- og skoleområdet samt PPR vil være centrale aktører sammen med lærere og pædagoger i institutioner og skoler. Aktionslæring bliver dermed en del af den valgte strategi for kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling en strategi Kompetenceudvikling udgør en væsentlig del af strategien for at udmønte Tårnby Kommunes opstillede mål og handlinger for børneområdet, som de er beskrevet i kommunens børnepolitik. Politikken omhandler fem områder: Sociale kompetencer Sundhed og livskvalitet Udvikling og læring Sårbare børn og unge, herunder børn med særlige behov Helhed og sammenhæng Samtidig er skoler og institutioner forpligtet af Fælles Mål, obligatoriske læreplaner, den politisk vedtagne handleplan for læsning, opfølgning på pædagogiske tilsyn af institutionerne, skolernes årlige kvalitetsrapport og karakterrapport samt målet om en inkluderende og anerkendende praksis i institutioner og skoler. Høje mål og store krav til faglighed og kvalitet til pædagogisk praksis og dermed til udvikling af børns dannelse og uddannelse stiller store krav til ledelser, pædagoger og lærere i institutioner og skoler. Det gælder såvel til praksis i henholdsvis institution og skole som til opgaven om at skabe sammenhæng og kontinuitet i de overgange, børnene oplever i deres institutions- og skoleliv. Disse vilkår og udfordringer kræver, at der konstant er blik for børneområdets medarbejdere kompetencer til at løse de mangeartede opgaver. Ved at lægge en strategi for kompetenceudvikling tydeliggøres retningen, områderne prioriteres og metoderne udvælges i forhold til de mål, der opstilles. 2 Danmarks Evalueringsinstitut 2008: Viden der forandrer 6

7 Strategien tager udgangspunkt i kompetencehjulet 3 : Hvad er vores mål? Målene udvælges i forhold de nationalt stillede krav og de kommunalt politisk vedtagne politikker. Et prioriteret mål er den røde tråd i pædagogisk udvikling på børneområdet helhed og sammenhæng. Et andet mål omhandler området børnenes udvikling og læring. Hvordan skaber vi et udfordrende lærings- og udviklingsmiljø for alle børn? Samtidig er der et ønsket fokus på, hvordan der opnås en bedre transfer af lærere og pædagogers ny viden til den daglige praksis. Det vil sige, at et mål er også at udvikle og afprøve metoder i kompetenceudviklingen, der fremmer lærere og pædagogers udvikling af praksis. Hvilke kompetencer vil vi udvikle og hvilke metoder vil vi bruge? De kommende år vil fokus være på måden 4, kvalifikationer, opgaven og konteksten bringes i spil. Det betyder, at aktionslæring bliver den foretrukne metode i kompetenceudvikling de kommende år inden for de valgte målområder. Det skal ske i såvel skole- som institutionsregi samt i samarbejdsprojekter. Institutionsområdet har flere positive erfaringer med aktionslæring, som kan bringes i spil i samarbejdsprojekterne og støttende for nye projekter på skoleområdet. Konsulenterne ses som faglige spydspidser, der kan bidrage til at udvikle lærere og pædagogers generelle kompetencer i forhold til praksis. Konsulenter på daginstitutionsområdet har erfaringer med aktionslæringsformen, men det vil være nødvendigt også at prioritere midler til formel uddannelse inden for aktionslæringsformen for de øvrige konsulenter. Da alle konsulenter skal indgå i tæt samarbejde på kompetenceudviklingsområdet, skal der prioriteres ressourcer til udvikling af konsulentrollen i forhold til dette. Samtidig ses et behov for udvikling af kvalifikationer i forhold til særlige opgaver eller funktioner på institutioner og skoler. Skoler og institutioner har allerede en række særlige ressourcepersoner, som løbende skal ajourføres og opkvalificeres, bl.a. i vejlederrollen. Der er også udtrykt behov for nye ressourcepersoner, fx matematikvejledere og forebyggende klubmedarbejdere. 3 Fra Syddansk Universitet.dk 4 Kompetencebegrebet s.4 7

8 Opfølgning af den kommunalt vedtagne læsehandleplan, skolernes faseinddeling m.m. er kompetenceudvikling, som foruden opkvalificering af viden, færdigheder og holdninger også skal have fokus på måden hvorpå den nye viden udvikler pædagogisk praksis. Derfor tilrettelægges disse forløb som en vekselvirkning mellem opkvalificering og eksperimenter i praksis, hvortil der knyttes en faglig spydspids. Tema- og fagdage udbydes til inspiration og kort opdatering inden for særlige områder, der understøtter indsatsområder samt faglig inspiration og engagement. Hvordan gennemfører vi det? Konsulenterne og PUC er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling. Planen har et flerårigt sigte med prioriterede områder og metoder, som hvert år bliver fastlagt og beskrevet i et katalog for kompetenceudvikling. Evaluering og status udarbejdes hvert år i juni måned, hvorefter der tages stilling til næstfølgende års specifikke kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Aktionslæringsforløb finder sted på skolerne og institutionerne. Formel uddannelse sker i samarbejde med professionshøjskoler eller lign. Den øvrige kompetenceudvikling gennemføres på PUC eller med en vekselvirkning mellem institution/skole og PUC. Hvordan evaluerer vi? PUC er ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførelse og sammenfatning af evaluering af kompetenceudviklingsforløbene. Forskellige evalueringsmetoder inddrages alt efter de valgte metoder til kompetenceudvikling. Det tilstræbes at anvende evalueringsmetoder, så lærere og pædagoger får afprøvet forskellige metoder, som de efterfølgende kan anvende i egen praksis. Tiltag i Da et af de vigtige principper i kompetenceudviklingen er aktionslæring, betyder det, at lærernes og pædagogernes daglige praksis udgør grundlaget for den undervisning, der skal føre til læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Et andet væsentligt princip er forankring af den opnåede kompetence. Pædagogen eller læreren, som udvikler sine kompetencer er sammen med ledelsen på skolen og institutionen forpligtet til at den nye viden deles med kollegerne gennem samtale og debat. Endelig skal det understreges, at PUC er omdrejningspunktet for udvikling, understøttelse og forankring af kompetenceudvikling på skoler og institutioner. De konkrete tiltag til kompetenceudvikling er bygget op omkring seks initiativer: 1. Aktionslæring for lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske inspiratorer og faglige eksperter - konsulenterne. Flere forløb skal være fælles udviklingsforløb. Målet er, at lærere og pædagoger udvikler deres praksis i praksis i samarbejde med konsulenter på børneområdet. Skoler og institutioner forpligtes hvert år til at gennemføre selvvalgte forløb, der passer i rammen til et af de udmeldte overordnede områder. Konsulenter er faglig spydspids og inspirator i forløbene. 8

9 2. Særlige ressourcepersoner. Målet er at alle skoler og institutioner har særlige ressourcepersoner fx læsevejledere, AKTvejledere, it-vejledere, sprogvejledere, læseløftlærere, matematikvejledere og naturambassadører, som med deres specialistviden kan vejlede og støtte kolleger inden for de særlige områder. at sikre, at ressourcepersonerne har relevant og aktuel faglig indsigt Målet nås i en vis grad via netværkene, hvor indholdet er videndeling, information og mindre grad af faglig ajourførelse. Forvaltningen vurderer og udmelder efter samråd med institutionsledelserne, hvilke særlige ressourcepersoner der bør være på skoler og institutioner. 3. Faglig opkvalificering og udvikling i praksis. Denne kategori har særligt fokus på at understøtte de politisk vedtagne politikker og handleplaner på kommunalt fx faglig læsning, it-dimensionen og naturfag. Målet er at lærere og pædagoger: o udvikler deres praksis ved at tilegne sig ny viden om et område, o planlægger og gennemfører mindre undervisnings- og læringsforløb i praksis i samarbejde med konsulenter samt o videndeler erfaringer fra praksis. 4. Faglig inspiration og opdatering. Tema- og inspirationsdage. Målet er, at lærere og pædagoger bliver opdateret inden for deres fag og får lyst til at afprøve nye metoder/genrer i deres praksis. Opmærksomhed rettes mod temadage med deltagelse af både lærere og pædagoger. 5. Videndeling og faglig inspiration via tværkommunale møderækker og netværk. Målet er at viderebringe inspiration og videndeling på tværs af skoler og institutioner. 6. Fortsat formel uddannelse af ledere og konsulenter i form af fagfaglig diplomuddannelse eller PD-moduluddannelse som faglig vejleder. Målet er, at alle ledelser og konsulenter er uddannet på diplom- eller masterniveau. 9

10 Arbejdet med planen for kompetenceudvikling Hvert år i december fremlægges forslag til konkret udmøntning af planen for det næstfølgende skoleår. PUC udarbejder forslag til udbud og fastlægger i samarbejde med forvaltning og ledelserne rammen og evt. forpligtelse til kompetenceudvikling inden for særlige områder og aktionslæring. Udbuddet drøftes på ledelsesmøder, hvorefter det endelige udbud beskrives og samles i et katalog for kompetenceudvikling for lærere og pædagoger. Kataloget udkommer medio januar. Der arbejdes mod en elektronisk udgave og tilmelding. Det betyder, at katalog foreligger i printet udgave til lærere og pædagoger i færre antal end , og antallet af printede kataloger mindskes år for år i forhold til, hvornår PUC er i stand til at håndtere processen elektronisk. Alle gennemførte kompetenceudviklingsforløb evalueres efter gennemførelsen. De længerevarende forløb evalueres også midtvejs. Alle forløb følges tæt af PUC s tovholder, så justeringer kan ske efter behov i forhold til relevante deltagerønsker. Ud fra evalueringer udarbejdes en kort sammenfatning, der har fokus på i hvor høj grad målene for årets udbud er nået. Denne sammenfatning danner sammen med Plan for kompetenceudvikling grundlag for kommende års tilrettelæggelse af næste års udbud for kompetenceudvikling. 10

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud

Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud Børn og Skole 2011 Forord Uddannelses og opkvalificeringsprojektet er planlagt i et samarbejde imellem: FOA, BUPL, AOF, Jobcenter Bornholm, CFU Bornholm,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kvalitet på børneområdet

Kvalitet på børneområdet Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere