Sektorredegørelse Center for Skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektorredegørelse Center for Skoler"

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Skoler 1 - Beskrivelse af området Området omfatter udgifter til skolegang klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. I Greve Kommune undervises 90 % af eleverne i Greve Kommunes egne folkeskoler (inkl. specialundervisning fra børnehaveklasse til og med 10. klassetrin). De resterende går på privatskole, efterskole, skole i anden kommune som følge af fritvalgsordningen eller i et specialtilbud. Normalområdet Strukturmæssigt er skoleområdet i Greve Kommune karakteriseret ved: 12 folkeskoler, heraf får Hundigeskolen og Gersagerskolen fælles ledelse pr. 1. august 2010 med henblik på sammenlægning fra 2011, alle elever samles på den nuværende Gersagerskolen. Pædagogisk og ressourcemæssigt regnes en skole med ca. 600 elever for den mest rationelle at drive. Greve Kommune har tre skoler, som ligger væsentligt under dette tal. Antallet af skolebørn var i Fremover forventes et jævnt faldende antal skolebørn til i 2014 (Skolebørnsprognosen, maj 2008), hvilket sætter strukturtilpasning på dagsordenen. Faldet har været mest markant i Greve nord, men i de kommende 5 6 år ses der også et fald i Greve midt, hvorimod elevtallet i Greve syd forventes at stige en anelse. En optimering af klassedannelser vil betyde ca. 20 klasser færre om 5 6 år for hele kommunen. Samtidig forventes det, at antallet af børn indenfor det specialpædagogiske område vil stige. Denne stigning vil i et vist omfang lægge beslag på den ledige lokalekapacitet i normalskoleområdet. Greves 10. klassetilbud er fra 1. august 2010 en integreret del af Damagerskolen. Antallet af tosprogede børn forventes at stabilisere sig mellem 800 og 900 i de kommende år. Andelen af tosprogede elever er markant højere på skolerne i Greve nord end i resten af kommunen. For at tiltrække flere etnisk danske elever til området er der etableret Profilskoleprojektet på Hundigeskolen og Gersagerskolen med profilelementerne idræt, sundhed og kost. Til Profilskolerne er tilført ekstra ressourcer bl.a. for at kunne forlænge skoledagen. Skolehjemvejlederprojekt for tosprogede forældre. Bevilling fra Integrationsministeriet er med henblik på at forbedre skolehjemsamtalerne. Børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder For at give så mange børn som muligt et kvalificeret undervisningstilbud indenfor almenundervisningen er der følgende tilbud for børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder: Holddannelse eller almindelig specialundervisning i tilknytning til den almindelige undervisning Udvikling af den almindelige undervisning ved hjælp af AKT-vejledere (AdfærdKontaktTrivsel), læsevejledere, matematikvejledere, rådgivning fra PPR. m.v. BUDGETOPLÆG

2 SFO Skolefritidsordninger er s pasningstilbud til børn i børnehaveklasse 3. klasse, som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO, og der er etableret SFO på 10 skoler fra 1. august Pr. 1. august 2009 var børn indskrevet, og derudover er 60 børn indskrevet i idrætsfritidsklubben. Der er særlige SFO tilbud tilknyttet skoletilbud for børn med særlige behov. Derudover er der i Greve Nord SFO for 4. klassetrin. Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter. Ressourcestyring/tildeling Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvorefter 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Børne- og Ungeudvalget beslutter antallet af klasser i kommunen (jf. Skolestyrelsesvedtægten). Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning) er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Demografi Beregning af lærerlønsudgiften på normalområdet sker via skolebørnsprognosen, som beregnes ud fra befolkningsprognosen. Skolebørnsprognosen, som består af antal klasser samt elevtallet på årgangene pr. skole blev, til og med finansåret 2008, varetaget af Økonomi og Analyse i samarbejde med Kommunedata i Ålborg. I 2009 meddelte Kommunedata, at de ikke kunne påtage sig denne opgave, da pågældende, der varetog opgaven, ikke var ansat mere. Herefter er opgaven overgået til at blive manuelt beregnet i Center for Skoler, Budgettet for skoleområdet lægges i Center for Skoler. Ud af det samlede budget til lærerløn på almenområdet beregnes ca. 80 % på baggrund af klasse- og elevtal. Således er der stor afhængighed af, at disse tal er korrekte. BUDGETOPLÆG

3 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder I redegørelsen er følgende områder i kapitel 1 behandlet som mål: Udfordring vedr. læsning Udfordring vedr. inklusion Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Udfordring vedr. elevfravær Udfordring vedr. efteruddannelse Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Udfordring vedr. undervisningsassistenter Ufordring vedr. tosprogede elever Udfordring vedr. undervisningsdifferentiering Udfordring vedr. læsning Overordnet læsemål for Greve Kommune er, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Det overordnede mål for hele læseindsatsen i Greve Kommune skal ses i relation til, at de afsluttende afgangsprøver 2009 viste et fald på 1,8 procentpoint (fra 6,5 til 4,8) i forhold til afgangsprøven i Endvidere viser den seneste læseundersøgelse på 9. klassetrin (forår 2010), at 16 % af den samlede elevmasse ikke besidder en tilstrækkelig god læsekompetence. I denne forbindelse har Børne- og Ungeudvalget efterspurgt forslag til, hvordan læsekompetencen kan øges: I sammenligning med det seneste landsresultat på 79 % sikre læsere på 9. klassetrin, ligger kommunen fem procentpoint over med 84 % sikre læsere. Samlet set viser læseresultaterne i kommunen fremgang i læseresultaterne, dog bør der være øget opmærksomhed på indsatsen på mellemtrinnet. Endvidere bør der laves en målrettet læseindsats for at styrke de tosprogedes læsekompetence. De tosprogede læseniveau er på alle klassetrin under de etsprogedes niveau. Der er ligeledes stor forskel i læseniveauet mellem de tre skoleområder. Læseindsatsen i skoleområde Nord bør styrkes. Forslag med henblik på at styrke læsningen på mellemtrinnet Intensiv læsetræning Skoleområderne Syd og Midt får tilført en ugentlig ekstra lektion i skoleåret på 6. og 7. klassetrin til obligatorisk intensiv læsetræning. Skoleområdet Nord får tilført to ekstra lektioner i skoleåret på 6. og 7. klassetrin til obligatorisk intensiv sprog- og læsetræning. Faglig kvalificering af lærerne Læsevejlederen skal sikre dels, at lærerne kvalificeres til at arbejde med intensive læseforløb og faglig læsning dels, at indsatsen evalueres og implementeres på skolerne. Skolerne i område Syd og Midt får centralt udmeldt 40 timer til læsevejlederne / to pr. skole. Skolerne i område Nord får udmeldt 40 timer til videndeling og sparring omkring læseforløb + 40 timer til en særlig læseindsats for de tosprogede elever til læsevejlederen / to pr. skole. Der tilrettelægges et 30 timers kursusforløb for en lærer for hver klasse på klassetrin i sprog- og læseudvikling for tosprogede elever med fokus på vanskeligheder i tekstlæsning og tekstforhold, faglig læsning og ordforråd. I alt 55 lærere. BUDGETOPLÆG

4 Forslag: Tekst Ekstra lektioner på 6. og 7. klassetrin til intensive læseforløb Timer til læsevejlederne til videndeling og sparring omkring intensive læseforløb på skolerne 30 timers efteruddannelse til 55 lærere kr. til oplægsholdere I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Samlet set er der stadig brug for en særlig indsats inden for dette område. Læsning sætning er, at Greve Kommune indfrier de Kommunale Læsemål gennem en målrettet og kvalificeret læseindsats på skolerne. Greve Kommune ønsker fagligt at styrker lærerne i at komme fra indsigt til indsats. LæseLøft & LUS Styrkelse af læsevejlederrollen og videndeling rettede fælles kursusforløb Læs-Lær-Læs Læsetest og læseevaluering på alle klassetrin Sprogvurdering i børnehaveklassen Læsekonsulenten som sparringspartner på skolerne Turbo-Dansk Til den forebyggende læseindsats i indskolingen Læseløft og LUS er der politisk afsat 1,3 millioner kr. Til læseindsatsen for læsesvage elever på klassetrin Turbo-dansk er der i en fifty fifty ordning bevilget ca kr. fra Undervisningsministeriet. Egenfinansiering er tilsvarende bevillingen. Status for målopfyldelse Løbende evaluering. opfølgningen vil ske løbende gennem den Kommunale Læseundersøgelse & den Kommunale Sprogvurdering samt det kommunale kursuskatalog BUDGETOPLÆG

5 Udfordring vedr. inklusion Der er i en årrække arbejdet med målsætningen om den inkluderende skole. Statistikker viser imidlertid, at der er en stigning i antallet af børn der søges særlig støtte til og børn der ekskluderes sammenlignet med kommunens Benchmarkingtal fra Denne udvikling sker samtidig med at den kommunale økonomi er under pres hvilket begrænser mulighederne for at imødekomme behovet for ekskluderende tilbud. Greve Kommune har i en årrække ekskluderet flere børn end landsgennemsnittet. Opgaven er derfor nu, at finde veje til inklusion samtidig med at vi styrker personalets arbejdsmiljø og involverer forældrene i de fremtidige løsninger. For at imødegå disse tendenser igangsættes et særligt inklusionsprojekt rettet mod folkeskolen. Projektet forankres i Center for skoler, men har et tværgående perspektiv til de andre centre indenfor børne- og ungeområdet; og inklusionsprojektet skal generere viden på tværs af forskellige strukturer og centre. Center for Skolers inklusionsprojekt har til hensigt at fremme en koordineret indsats blandt lærere og pædagoger for at fange grå-zone-børnene (og dermed mindske en ekskluderende virksomhed) og for at styrke den almindelige opfattelse af inklusion og inklusionstænkning blandt alle medarbejdere. Inklusion (folkeskolen) sætning er, at Greve Kommune inden for tre år er på samme niveau som landsgennemsnittet for eksklusion (3,8 %). Greve Kommunes eksklusionsprocent er 5,3 (skoleåret 2009). Greve Kommune initierer et inklusionsprojekt fra skoleåret 2010/11 rettet mod normalområdet i folkeskolen. Inklusionsprojektet vil især rette sig mod: 1. Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel vha. styrket medarbejderkompetence på inklusionsområdet For bl.a. at nå den overordnede målsætning ansættes medio 2010 en udviklingskonsulent med særligt fokusområde inden for inklusion og inkluderende virksomhed på skolerne. Der vil i alt blive afsat ca. 1 mio. kr. til punkterne 1 og 2 årligt over en 3-årig periode samt ca kr. årligt til ansættelse af en konsulent. Midlerne hertil er bevilliget af Udviklingsudvalget som en del af den løbende kompetenceudvikling. Status for målopfyldelse Projektet igangsættes med skoleåret 2010/11. opfølgning vil ske løbende ske gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer samt evalueringsformen selvevaluering på de enkelte skoler. BUDGETOPLÆG

6 Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Greve Kommune har gennem en investeringsplan fra 2007 afsat midler til indkøb af interaktive white-boards til skolernes normalklasser for på den måde at fremme brugen af såvel interaktive som digitale læringsmidler og metoder. Siden 2005 har Greve Kommune ligeledes via den centrale uddannelsespulje og skolernes egne uddannelsesmidler initieret, at lærerne har haft mulighed for at erhverve Det pædagogiske ITkørekort. I alt har 56,8 % af lærerne nu erhvervet denne it-kompetence. Men da tiden er løbet fra denne type af kompetencegivende kursus, vil Center for Skoler fremover satse på uddannelsesforløb inden for interaktive (digitale) medier som eksempelvis: Uddannelse i brugen af inter aktive white-boards og e-learning. De fortsatte tiltag inden for it som uddannelsesområde indgår i Center for Skolers uddannelsesplan. Tema Status for målopfyldelse It-strategi (folkeskolen) Det digitale læringsrum 1. sætningen er, at Greve Kommune inden 2015 har flyttet 75 % af skolernes analoge taske- og hyldebøger til digitale bogformater. 2. sætningen er at Greve Kommune ved begyndelsen af skoleåret 2010/2011 har 10 tematiske egenproducerede videobaserede emner liggende som moduler lektiehjælp/ekstra materialer/alternative materialer på kommunens kanal på SkoleTube. Området findes i it-fagstrategiplanen for skoler, som er politisk godkendt marts Kommunen afprøver løbende nye e-bogs- produkter og holder sig opdateret om nye standarder og følger udviklingen på området på tæt hold. Kommunen iværksætter pilotprojekt på en eller flere skoler. Projektet estimeres til en merudgift på ca kr. 1. Projektet igangsættes med pilotforløb i løbet af skoleåret 2010/11 eller 2011/12. Projektet forventes efter en positiv evaluering at gå i drift på samtlige skoler fra skoleåret 2015/16. opfølgning vil ske løbende gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer. BUDGETOPLÆG

7 Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Danmarks muligheder for vækst er afhængigt af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde skoler i verdensklasse. Som en blandt mange indikatorer er de opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver efter 9. klasse. For at tackle denne udfordring er det nødvendigt også at fokusere på de opnåede resultater og hvordan læring og undervisning sammen kan give et endnu bedre udbytte af 9/10 års skolegang. Inden for dette udfordringsområde er der endvidere to særlige temaer, nemlig: Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes i fagene dansk og matematik samt niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Drenge-pigeproblematikken er endvidere et særligt politisk fokusområde (Børne- og Ungeudvalget, december 2009), som efterfølgende er blevet indarbejdet i aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler. Status for målopfyldelse Status for målopfyldelse Elevernes faglige standpunkt målt ved de afsluttende afgangsprøver sætningen er, at elever der forlader folkeskolen i Greve Kommune ligger over landsgennemsnittet ved de afsluttende afgangsprøver fra skoleåret Greve Kommune vil gennem aftalestyringskonceptet sætte øget fokus på det faglige udbytte efter endt folkeskole. FSA-prøverne 2009 er målepunktet for en benchmarking. opfølgningen vil ske dels gennem aftalestyringen dels gennem kvantitative sammenligninger mellem opnåede resultater for elever i Greve Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet samt gennem en øget efter- og videreuddannelsesvirksomhed for det pædagogiske personale. Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes inden for fagene dansk og matematik. Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport skal forskellen mellem drenges og pigers opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver, således at forskellen ikke er signifikant. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs) o Matematik Området evalueres hvert år. BUDGETOPLÆG

8 Status for målopfyldelse opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige læseindsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport skal forskellen mellem på opnåede resultater for henholdsvis tosprogede og etnisk danske elever ved de afsluttende afgangsprøver minimeres, således at forskellen efter en 5-årig periode ikke er signifikant. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver. o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs). Særlig kursusindsats. Området evalueres hvert år. opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige indsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Udfordring vedr. elevfravær I forbindelse med den politiske udvalgsbehandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret blev elevfravær fremhævet som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, idet det kommunale gennemsnit udgør 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. For at rette fokus mod dette område blev elevfraværet indarbejdet i aftalestyringskomplekset for 2010 for alle skoler, selvom en del skoler allerede har truffet deres egne forholdsregler (f.eks. teaterringning, gule sedler m.v.). Læring fra de gode eksempler vi allerede har ex. Teaterring mv.. Elevfravær. et er at nedbringe elevfraværet med 2 procentpoint over en treårig periode ud fra skoleåret som målepunkt. Greve Kommunes skolevæsen vil sammen med skolerne gennem: Aftalestyringskonceptet. Undersøgelser af elevernes trivsel. Øget forældreindformation vedr. ulovligt fravær f.eks. i form af brug af ekstra ferie m.v. Arbejde for at nedbringe elevfraværet. BUDGETOPLÆG

9 Status for målopfyldelse Indsatsen påbegyndes i for skolevæsenet både på et lokalt og et kommunalt niveau Elevfraværet vil hvert år blive målt i den årlige kvalitetsrapport med efterfølgende pædagogiske dialoger med skolerne. Udfordring vedr. efteruddannelse Uddannelse er et af de fire vedtagne politiske fokusområder (vedtaget af Byrådet 2009). Kvalitetsrapporten viser et fald i antal kursustimer på 9,5 % fra Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler ved aftalestyringen 2009/10 men det er samtidig en forpligtelse for Greve Byråd. Uddannelsesplan sætningen er: At øge kompetenceniveauet og dermed kvaliteten af undervisningen. sætningen betyder, at der skabes en flerårig uddannelsesplan, som påbegyndes i skoleåret vedr.: 1. Personalets faglige kompetenceudvikling. 2. Inklusion. 3. Ledelsesuddannelse. 4. Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Status for målopfyldelse t påbegyndes med skoleåret Omfanget af antal kursustimer i sammenligning med et vil blive evalueret gennem kvantitative undersøgelser af: Kvalitetsrapportens benchmarkingsår. Antal af gennemførte udbudsuddannelser inden for diplomuddannelserne. Omfang af inklusionskurser. Nedgang i eksklusionsprocenten. Antal gennemførte udbudsuddannelser inden for lederuddannelse på diplomniveau. inger af antal gennemførte meritlærere i den påbegyndte meritlæreruddannelse i Greve. BUDGETOPLÆG

10 Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet profilskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen. Greve Kommune har en ambition om, at alle elever får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse. Det optimale grundlag for succes er, at skolen i distriktet er attraktiv for forældre og elever. På nordskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen har man siden 2000 oplevet, at forældre har fravalgt skolerne. I 2000 var det samlede elevgrundlag på almenområdet 701 elever fordelt på 41 klasser. I foråret 2010 er tallene 299 elever fordelt på 20 klasser. I 2007/08 igangsattes et projekt, som skulle profilere de to skoler gennem indsatsområderne idræt, kost og sundhed. Indsatsen har ikke ført, at fravalgsmønstret er ændret væsentligt. Derfor vil skolerne fra kommende skoleår få fælles ledelse, blive lagt på samme matrikel med henblik på formel sammenlægning fra august Strukturændring - Nordområdet At styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne, så bl.a. elevsammensætningen ændres i retning af de andre kommunale skolers elevsammensætning. Det er et mål ligeledes at gøre skolerne bæredygtige både fagligt, pædagogisk og økonomisk. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: August 2010 lægges skolerne på samme matrikel August 2010 ændres de ledelsesmæssige og administrative vilkår, så begge skoler ledes af én leder (ledelse). I ledelsen indgår en person som skal have fokus på profilelementernes indgåelse i den almindelige undervisning (forskellige læringsstile) Særlige tiltag i forbindelse med image og rekruttering Faglig indsats i læsning, som skal hæve kompetencerne hos især de svage læsere. Status for målopfyldelse Antal børnehaveklasseelever til det kommende skoleår 2010/11 Læseprøver Trivselsundersøgelse elever opfølgningen vil ske via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Strukturtilpasning på skoleområdet har været et særligt fokusområde for dette serviceområde fra 2002, hvor elevtallet var stigende. Stigningen krævede tilpasning af bygningsmassen, hvilket har medført tilbygninger på flere skoler i perioden 2003 til I samme periode er der renoveret faglokaler, især fysik, natur/teknik, skolekøkken, billedkunst og sløjd, således I 2002 var der i almenklasserne elever fordelt på 282 klasser. Elevtallet toppede i skoleåret 2006/07 med elever fordelt på 294 klasser. I indeværende skoleår er tallet opgjort til fordelt på 276 klasser. For 8 år siden havde vi samme elevtal for almenundervisningen som i indeværende skoleår. Ind imellem har Greve Kommune haft en til- og afgang på ca. 280 elever. Virkningen af især en BUDGETOPLÆG

11 elevreduktion kan resultere i merudgifter med mindre rammekapaciteten tilpasses, således at en evt. strukturændring kan befordre optimering af klasseantal og dermed klassekvotient. Strukturændring - generelt At tilpasse de fysiske rammer for skolen i Greve på en sådan måde, at der sker en optimering af antallet af klasser således at klassekvotienten holdes på et passende højt niveau. At de indvendige rammebetingelser, såsom skolens fysiske indretning og faglokalernes stand mm. giver de bedste betingelser for, at skolerne lever op til Folkeskolelovens faglige kvalitetskrav. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Der udarbejdes elevprognoser hvert år på baggrund af den årligt udarbejdede befolkningsprognose. Med udgangspunkt i elevbørnsprognosen stilles forslag til politisk udvalg om evt. strukturtiltag Status for målopfyldelse Indberettede tal om elevtalsforhold til Undervisningsministeriet hvert år i september. Status over nuværende fysisk indretning af skolerne, herunder også udearealer. Fokus på reelle klasse og elevtal udtrykt i klassekvotienter og dermed også kommunens gennemsnitlige klassekvotient Udfordring vedr. undervisningsassistenter Greve Kommune står som så mange kommuner i en situation med lærermangel. Andelen af ikke seminarieuddannede lærere, der varetager almindelig undervisning, udgør i august 2009 ca. 9 % af samtlige lærerstillinger i Greve Kommune ifølge en undersøgelse foretaget af Greve Lærerforening. Undersøgelsen beskæftiger sig alene med forholdet mellem seminarieuddannede og ikke seminarieuddannede lærere/undervisere, der arbejder på skolerne i Greve Kommune og giver derfor ikke et retvisende billede af undervisernes kvalifikationsniveauer. I Kvalitetsrapport findes der en udspecificering af undervisernes kvalifikationsniveau, idet der for Greve Kommunes skolevæsen opereres med følgende fire kvalifikationsniveauer for de ansatte i skolevæsenet: Kategorierne er: Fagligt uddannede (linjefag, merituddannelse, ekstra linjefag, diplomuddannelse eller anden faglig relevant uddannelse, f.eks. tømrer, ingeniør eller lignende). I øvrigt fagligt kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen). Kan f.eks. være supplerende kurser (f.eks. dansk klassetrin, specialpædagogisk kursus (grundkursus/diplommodul e.l.), undervisningserfaring i faget o.l.). Fagligt mindre kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen). Kan f.eks. være læreruddannet uden linjefag i faget o.l.). Ikke fagligt kvalificerede. Hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse. BUDGETOPLÆG

12 Skolelederne har til de sidste tre kvalitetsrapporter (via spørgeskemaundersøgelse) rubriceret deres læreransatte ud fra disse fire kategorier. Skolernes rubricering er samlet herunder med benchmarkingtal for de sidste tre år: Undervisernes faglige kvalifikationer og kompetencer - Normalskoler SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Gennemsnit % 19 % 4 % 2 % Gennemsnit % 24 % 4 % 0 % Gennemsnit % 33 % 7 % 2 % SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Gennemsnit % 15 % 5 % 2 % Gennemsnit % 27 % 2 % 0 % Gennemsnit % 31 % 9 % 1 % SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Gennemsnit % 12 % 1 % 1 % Gennemsnit % 20 % 1 % 0 % Gennemsnit % 26 % 4 % 0 % Ej fagligt kvalificerede Som det fremgår af tabellerne er den procentuelle mængde inden for kategorien Ej fagligt kvalificerede (dvs. hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse) ikke særlig stor. (Der henvises i øvrigt til Kvalitetsrapport side ) For bedre at udnytte lærerens hovedkompetence, nemlig at tilrettelægge og gennemføre undervisning, vil Greve Kommune afprøve den finske model med undervisningsassistenter. Forsøget med undervisningsassistenter gennemføres i særligt udvalgte timer på visse klassetrin. Undervisningsassistenten skal tage sig af opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en uddannet lærer. Assistenten skal fungere, som betegnelsen antyder, som lærerens forlængede arm før, under og efter undervisningen. Forsøget med undervisningsassistenter bliver støttet gennem Undervisningsministeriets forsøgspulje i skoleåret 2010/11. BUDGETOPLÆG

13 Status for målopfyldelse Undervisningsassistenter i folkeskolen Greve Kommune vil afklare, om den finske model med undervisningsassistenter med fordel kan anvendes i Greve i forbindelse med at: Effektivisere overgange mellem aktiviteter i undervisningen Øge elevernes udbytte af undervisningen Øge elevernes trivsel i undervisningen Formindske antallet af afbrydelser af undervisningen Give en højere grad af inklusion Øge lærertilfredsheden i arbejdet Forsøget gennemføres på alle skoler. Klassetrinnene 2. til og med 5. medvirker i fagene dansk og matematik. Til disse timer knyttes en undervisningsassistent i alle de nævnte fagtimer. Assistentens funktion vil bl.a. være at medvirke til, at afbrydelser minimeres i forhold til den planlagte undervisning, enten efter anvisning fra læreren eller af egen drift, når der er opnået en automatiseret arbejdsform mellem læreren og assistenten. Desuden skal assistenten medvirke til praktisk forberedelse og efterbehandling, tage sig af sociale forhold mellem elever, frikvarterstilsyn mm. Status vil være: Sidst gennemførte læseundersøgelse (forår 2010) Sidst gennemførte elev- og lærertrivselsundersøgelse Gennemført matematikundersøgelse Gennemført observation af klassen i funktion inden projektstart Gennemførte evalueringer af samme parametre som under status. BUDGETOPLÆG

14 Udfordring vedr. tosprogede elever Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven, og Undervisningsministeriet anvender folkeskolelovens definition af tosprogede. Den fremgår af 4 a, stk. 2: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hvert år opgør skolerne antallet af tosprogede elever på baggrund af denne definition til undervisningsministeriet. Opgørelsen danner ligeledes baggrund for tildeling af timer til undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er byrådet/buu, der fastlægger den ressource, som skal anvendes på området og en besparelse på budgettet vil medføre færre lektioner til undervisning. På baggrund af den udmeldte ressource tildeles skolerne lektioner efter følgende model, som er let at administrere og forstå for skoleledere og lærere. Den nugældende ressourcemodel: Elever i indskolingsgrupperne* tildeles 2 lektioner pr. uge Elever i børnehaveklasse og 1. klasse tildeles 1 lektion pr. uge Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektion pr. uge *Indskolingsgrupper er for de tosprogede elever, som ved skolestart efter en sproglig vurdering henvises til en anden skole end distriktsskolen. (Folkeskolelovens 36, stk. 3) På skolen vurderes de tosprogede elevers behov på baggrund af sprogvurderinger, test og de daglige præstationer, hvorefter der planlægges undervisning på hold eller i mindre grupper i og uden for klassen, således at den enkelte elev samlet får flere undervisningstimer end eleven udløser. Skolen differentierer altså undervisningen efter den enkelte elevs behov, så der er elever, som ikke får de tildelte lektioner, fordi der er andre elever, som har behov for flere timer, end de har fået tildelt. Konklusion: Vi er forpligtet til at følge folkeskolens definition, som beskrevet ovenfor. Modellen fungerer tilfredsstillende, fordi det er skolen, som kender elevernes behov, der endeligt tilrettelægger og fordeler timerne. BUDGETOPLÆG

15 Tema Tosprogede elever Læseundersøgelsen At alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder Delmål for tosprogede elever: At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Status for målopfyldelse Et 4-årigt uddannelsesforløb på 8 af kommunens skoler for at opkvalificere lærere, der underviser tosprogede elever. Styrket læseindsatsen gennem målrettede kursusforløb Løbende sprogvurdering De kommunale læsetest. Læsetestene viser stort behov for fortsat indsats Løbende sprogvurderinger og læsetest 3 - Leverancer Der er et stort fokus på folkeskolen, lokalt og nationalt. Vi ønsker en endnu bedre uddannelse af vores børn og unge de er kilden til fremtidens velstand og velfærd. Det har ført til politiske udmeldinger af meget ambitiøse mål for folkeskolen, samtidig med, at kommunerne er udfordret af stadig strammere ressourcerammer. Spørgsmålet er, hvor folkeskolen befinder sig lige nu, og hvad der skal til for at nå målene. i Greve er sammen med alle øvrige institutioner og tilbud til børn helt centrale for vores attraktivitet som bosætningskommune. Med udgangspunkt i det enkelte barns behov for læring, som forberedelse til at klare sig i morgendagens samfund, skal folkeskolen gå forrest i udviklingen af morgendagens skole. Vi ønsker en styrkelse af kontakten mellem forældre og institution. De fysiske rammer skal være i orden og kræver en indsats, men indholdet er vigtigst. Børnenes muligheder må ikke begrænses af en opdelt institutionsverden, forskellige faglige verdener og andre". ("Livet i Greve - Vision 2020") Udover Greves vision om folkeskolen arbejder folkeskolerne i Greve Kommune efter den til enhver tid gældende skolelov med hensyn til betingelser, rammer og indhold. Skolernes samlede virke beskrives dels for de enkelte skoler dels for det samlede skolevæsen i den kommunale kvalitetsrapport, som er skolevæsenets samlede tilgang til virket. Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret besluttede Byrådet (december 2009) at skolerne i normalområdet skal arbejde med: 1: Tema-SFO - udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport 2: Uddannelsesstrateg og strategiplan for fire år for personalet vedr.: Skolens (elevernes) faglighed Personalets faglige kompetenceudvikling Inklusion kræver uddannelse Ledelsesuddannelse Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere BUDGETOPLÆG

16 3: E-learning - brug af e-learning i forbindelse med folkeskolens undervisning. - brug af e-learning i forbindelse med efter- og videreuddannelse af personalet 4: Profilskoleprojektet - fra indsigt til indsats, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport Tjørnelyskoleprojektet, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport BUDGETOPLÆG

17 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Skoler Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 1.01 Administration x 3.01 Ramme til Ny Løn - ikke udmøntet (fordeling af central lønpulje) - se vedlagte notat x 3.01 Kvalitet og læsning x 3.01 Budgetregulering x 3.01 Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) - se vedlagte notat x 3.01 Udvikling af folkeskolen x 3.01 Driftsramme (central ramme, lejrskoler, udd. adm. pers., skoleidræt, drift 2-sprogede) x 3.01 Profilskoler x 3.01 Uddannelse (herunder puljer til skoleledere, konsulenter, vikarer m.fl. ) x 3.01 Mellemkommunale betalinger x 3.01 Besparelser - se vedlagte notat x 3.01 Hedelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Karlslunde Skole + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Krogårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Mosedeskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Strandskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tune Skole + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tjørnelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Gersagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Damagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Hundigeskolen (demografireguleres hvert år) x 3.01 Lundegårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Holmeagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Fællesudgifter skolevæsen (herunder svømmeundervisning, informationssamling) x 3.01 Syge- og hjemmeundervisning x 3.01 Søskenderabat SFO x 3.01 Fripladser SFO x 3.01 Lønninger SFO (herunder pæd. personale, integrationsmedarb., uddannelse) x 3.01 Driftsramme SFO (herunder overflytning af børnehavebørn) x 3.01 Pladsgaranti x 3.01 Forældrebetaling x 3.01 Tilskud privatskole SFO x 3.01 Befordring af skolebørn x 3.01 Skoleformer (herunder statslige, private, efterskoler og EGU) x 3.02 Leg & Sprog x BUDGETOPLÆG

18 3.02 Regulering af praktikvederlag x 3.04 Greve Ungdomscenter og Ungdomsskole x 6.02 Ungdommens Uddannelsesvejledning x 6.02 Produktionsskoler x Samlet budget for Center for Skoler BUDGETOPLÆG

19 Notat til talbilag til sektorredegørelse - Center for skoler ( ) 2011 Ramme til Ny Løn - ikke udmøntet (fordeling af central lønpulje) Består af endnu ikke udmøntede midler fra den centrale lønpulje til administrativt personale, SFO ledere, samt skævdelingspulje,som endnu ikke er udmøntet til effektiviseringer, nærmere bestemt effektiviseringsforslag vedr. fremrykket SFO. Udmøntningen af lønpuljen for både 2010 og overslagsår vil ske inden udganen af juni Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) Beløbet fremkommer således: Konsulenter, honorarer i Center for Skoler Vikarmidler til bl.a. dækning af vikarudgifter til skolerne i forbindelse med langtidssyge lærere samt til dækning af timer tildelt af Center for Skoler til supplerende undervisning (eneundervisning, hjemmeundervisning, støtteundervisning Midler til nedenstående formål samt årlig demografiregulering af skolernes lærerløns budget i forhold til skolebørnsprognosen: Timer til tosprogede elever Svømmeundervisning Aldersreduktion/seniorordning (60år) Provenue-profilskolen Midler til bl.a. regulering af klasse- og elevtal Timer til tværgående udvalg Demografiregulering *) *) 80% af skolernes samlede lærerlønsbudget beregnes via demografien (elevtalsprognosen - klasseog elevtal) og budgettet bliver efterfølgende udmeldt til skolerne i april/maj måned efterfølgende år når ressourcetildelinger er tildelt skolerne for kommende skoleår. Eksempelvis: Budgettet for 2011 beregnet i juni 2009 (overslagsår) efter skolebørnsprognose udfærdiget I maj 2010 genberegnes budgettet for 2011 efter ny skolebørnsprognose udfærdiget og det betyder, at demografipuljen på ca. 6 mio enten bliver opskrevet eller nedskrevet alt efter antallet af klasser/elever. I april/maj 2011 sker ressourcetildelingen til skolerne for finansåret Budgettet beregnes som 7/12 af ressourcetildelingen for skoleåret 2010/11 og 5/12 af ressourcetildelingen for skoleåret 2011/12. Det betyder, at tilretningen af budgettet på den enkelte skole ikke kan foretages førend i april/maj 2011, når timerne til tosprogede elever, aldersreduktion m.v. er fordelt til skolerne efter ansøgning fra disse. Ovenstående betyder, at de 27,6 mio, først vil blive omplaceret til de enkelte skolers budgetter i april/maj Besparelser Udover at effektiviseringen angående nedlæggelsen af Hundigeskolen er lagt på denne konto, og at midlerne i overslagsårene endnu ikke er indhentet fra Gersagerskolen og Hundigeskolen, fungerer kontoen som en samlekonto af effektiviseringer, som endnu ikke er udmøntede, men forventes at blive det i løbet af 2010 og ud i overslagsårene. Dette drejer sig bl.a. om Indkøbsaftaler Desuden er der midlertidigt påført en restudfordring i forbindelse pris- og lønfremskrivning. BUDGETOPLÆG

Sektorredegørelse Center for Skoler

Sektorredegørelse Center for Skoler Sektorredegørelse Center for Skoler 1 - Beskrivelse af området Området omfatter udgifter til skolegang 0-10. klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens

Læs mere

Sektorredegørelse Center for Skoler

Sektorredegørelse Center for Skoler Sektorredegørelse Center for Skoler 1 - Beskrivelse af området Området omfatter udgifter til skolegang 0-10. klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 Sagsnr.: 1253-63488 Dok.nr: 1253-407176 B7/01.10.08 Baggrund Den 1. oktober 2008 godkendte Børne-og Ungeudvalget administrationens oplæg og kapacitet

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolen Budget Budgetbeskrivelse Folkeskoler

Folkeskolen Budget Budgetbeskrivelse Folkeskoler Budget 2017-2020 Budgetbeskrivelse Folkeskoler Side 1 af 8 1. Det overordnede budget Politikområdet Folkeskoler hører under Udvalget for Skole, Familie og børn, og har et samlet budget på 309,411 mio.

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor. Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning,

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge

Plan- og Budgetgrundlag Børn og Unge Plan- og Budgetgrundlag 2016-2019 Børn og Unge 1.0 Indledning Udvalget for Børn og Unge omfatter følgende driftsområder: - Folkeskolen mv. - Dagpasning af børn - Rådgivning Børn og Unge arbejder med afsæt

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 2010/11 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

(i mio.kr.) Antal Budget 2007 Forbrug 31/8-07

(i mio.kr.) Antal Budget 2007 Forbrug 31/8-07 50.20. Undervisning (i mio.kr.) Antal Budget Forbrug 31/8-07 Budget 25 24 28 Svømmeundervisning 0,1 0,1 0,1 Syge.hjemme.Uv. 0,2 0,1 0,5 Befordring af elever 4,8 4,2 6,3 Bidrag private skoler 421 13,1 13,6

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel

Ressourcetildelingsmodel Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13

Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13 Forslag til Kvalitetsrapport 2012/13 Greve Kommunes skolevæsen 2 Forord Den danske Folkeskole står overfor store forandringer i den kommende tid. I dette efterår forhandler de politiske partier en ny folkeskolelov

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere