Sektorredegørelse Center for Skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektorredegørelse Center for Skoler"

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Skoler 1 - Beskrivelse af området Området omfatter udgifter til skolegang klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. I Greve Kommune undervises 90 % af eleverne i Greve Kommunes egne folkeskoler (inkl. specialundervisning fra børnehaveklasse til og med 10. klassetrin). De resterende går på privatskole, efterskole, skole i anden kommune som følge af fritvalgsordningen eller i et specialtilbud. Normalområdet Strukturmæssigt er skoleområdet i Greve Kommune karakteriseret ved: 12 folkeskoler, heraf får Hundigeskolen og Gersagerskolen fælles ledelse pr. 1. august 2010 med henblik på sammenlægning fra 2011, alle elever samles på den nuværende Gersagerskolen. Pædagogisk og ressourcemæssigt regnes en skole med ca. 600 elever for den mest rationelle at drive. Greve Kommune har tre skoler, som ligger væsentligt under dette tal. Antallet af skolebørn var i Fremover forventes et jævnt faldende antal skolebørn til i 2014 (Skolebørnsprognosen, maj 2008), hvilket sætter strukturtilpasning på dagsordenen. Faldet har været mest markant i Greve nord, men i de kommende 5 6 år ses der også et fald i Greve midt, hvorimod elevtallet i Greve syd forventes at stige en anelse. En optimering af klassedannelser vil betyde ca. 20 klasser færre om 5 6 år for hele kommunen. Samtidig forventes det, at antallet af børn indenfor det specialpædagogiske område vil stige. Denne stigning vil i et vist omfang lægge beslag på den ledige lokalekapacitet i normalskoleområdet. Greves 10. klassetilbud er fra 1. august 2010 en integreret del af Damagerskolen. Antallet af tosprogede børn forventes at stabilisere sig mellem 800 og 900 i de kommende år. Andelen af tosprogede elever er markant højere på skolerne i Greve nord end i resten af kommunen. For at tiltrække flere etnisk danske elever til området er der etableret Profilskoleprojektet på Hundigeskolen og Gersagerskolen med profilelementerne idræt, sundhed og kost. Til Profilskolerne er tilført ekstra ressourcer bl.a. for at kunne forlænge skoledagen. Skolehjemvejlederprojekt for tosprogede forældre. Bevilling fra Integrationsministeriet er med henblik på at forbedre skolehjemsamtalerne. Børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder For at give så mange børn som muligt et kvalificeret undervisningstilbud indenfor almenundervisningen er der følgende tilbud for børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder: Holddannelse eller almindelig specialundervisning i tilknytning til den almindelige undervisning Udvikling af den almindelige undervisning ved hjælp af AKT-vejledere (AdfærdKontaktTrivsel), læsevejledere, matematikvejledere, rådgivning fra PPR. m.v. BUDGETOPLÆG

2 SFO Skolefritidsordninger er s pasningstilbud til børn i børnehaveklasse 3. klasse, som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO, og der er etableret SFO på 10 skoler fra 1. august Pr. 1. august 2009 var børn indskrevet, og derudover er 60 børn indskrevet i idrætsfritidsklubben. Der er særlige SFO tilbud tilknyttet skoletilbud for børn med særlige behov. Derudover er der i Greve Nord SFO for 4. klassetrin. Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter. Ressourcestyring/tildeling Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvorefter 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Børne- og Ungeudvalget beslutter antallet af klasser i kommunen (jf. Skolestyrelsesvedtægten). Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning) er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Demografi Beregning af lærerlønsudgiften på normalområdet sker via skolebørnsprognosen, som beregnes ud fra befolkningsprognosen. Skolebørnsprognosen, som består af antal klasser samt elevtallet på årgangene pr. skole blev, til og med finansåret 2008, varetaget af Økonomi og Analyse i samarbejde med Kommunedata i Ålborg. I 2009 meddelte Kommunedata, at de ikke kunne påtage sig denne opgave, da pågældende, der varetog opgaven, ikke var ansat mere. Herefter er opgaven overgået til at blive manuelt beregnet i Center for Skoler, Budgettet for skoleområdet lægges i Center for Skoler. Ud af det samlede budget til lærerløn på almenområdet beregnes ca. 80 % på baggrund af klasse- og elevtal. Således er der stor afhængighed af, at disse tal er korrekte. BUDGETOPLÆG

3 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder I redegørelsen er følgende områder i kapitel 1 behandlet som mål: Udfordring vedr. læsning Udfordring vedr. inklusion Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Udfordring vedr. elevfravær Udfordring vedr. efteruddannelse Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Udfordring vedr. undervisningsassistenter Ufordring vedr. tosprogede elever Udfordring vedr. undervisningsdifferentiering Udfordring vedr. læsning Overordnet læsemål for Greve Kommune er, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Det overordnede mål for hele læseindsatsen i Greve Kommune skal ses i relation til, at de afsluttende afgangsprøver 2009 viste et fald på 1,8 procentpoint (fra 6,5 til 4,8) i forhold til afgangsprøven i Endvidere viser den seneste læseundersøgelse på 9. klassetrin (forår 2010), at 16 % af den samlede elevmasse ikke besidder en tilstrækkelig god læsekompetence. I denne forbindelse har Børne- og Ungeudvalget efterspurgt forslag til, hvordan læsekompetencen kan øges: I sammenligning med det seneste landsresultat på 79 % sikre læsere på 9. klassetrin, ligger kommunen fem procentpoint over med 84 % sikre læsere. Samlet set viser læseresultaterne i kommunen fremgang i læseresultaterne, dog bør der være øget opmærksomhed på indsatsen på mellemtrinnet. Endvidere bør der laves en målrettet læseindsats for at styrke de tosprogedes læsekompetence. De tosprogede læseniveau er på alle klassetrin under de etsprogedes niveau. Der er ligeledes stor forskel i læseniveauet mellem de tre skoleområder. Læseindsatsen i skoleområde Nord bør styrkes. Forslag med henblik på at styrke læsningen på mellemtrinnet Intensiv læsetræning Skoleområderne Syd og Midt får tilført en ugentlig ekstra lektion i skoleåret på 6. og 7. klassetrin til obligatorisk intensiv læsetræning. Skoleområdet Nord får tilført to ekstra lektioner i skoleåret på 6. og 7. klassetrin til obligatorisk intensiv sprog- og læsetræning. Faglig kvalificering af lærerne Læsevejlederen skal sikre dels, at lærerne kvalificeres til at arbejde med intensive læseforløb og faglig læsning dels, at indsatsen evalueres og implementeres på skolerne. Skolerne i område Syd og Midt får centralt udmeldt 40 timer til læsevejlederne / to pr. skole. Skolerne i område Nord får udmeldt 40 timer til videndeling og sparring omkring læseforløb + 40 timer til en særlig læseindsats for de tosprogede elever til læsevejlederen / to pr. skole. Der tilrettelægges et 30 timers kursusforløb for en lærer for hver klasse på klassetrin i sprog- og læseudvikling for tosprogede elever med fokus på vanskeligheder i tekstlæsning og tekstforhold, faglig læsning og ordforråd. I alt 55 lærere. BUDGETOPLÆG

4 Forslag: Tekst Ekstra lektioner på 6. og 7. klassetrin til intensive læseforløb Timer til læsevejlederne til videndeling og sparring omkring intensive læseforløb på skolerne 30 timers efteruddannelse til 55 lærere kr. til oplægsholdere I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Samlet set er der stadig brug for en særlig indsats inden for dette område. Læsning sætning er, at Greve Kommune indfrier de Kommunale Læsemål gennem en målrettet og kvalificeret læseindsats på skolerne. Greve Kommune ønsker fagligt at styrker lærerne i at komme fra indsigt til indsats. LæseLøft & LUS Styrkelse af læsevejlederrollen og videndeling rettede fælles kursusforløb Læs-Lær-Læs Læsetest og læseevaluering på alle klassetrin Sprogvurdering i børnehaveklassen Læsekonsulenten som sparringspartner på skolerne Turbo-Dansk Til den forebyggende læseindsats i indskolingen Læseløft og LUS er der politisk afsat 1,3 millioner kr. Til læseindsatsen for læsesvage elever på klassetrin Turbo-dansk er der i en fifty fifty ordning bevilget ca kr. fra Undervisningsministeriet. Egenfinansiering er tilsvarende bevillingen. Status for målopfyldelse Løbende evaluering. opfølgningen vil ske løbende gennem den Kommunale Læseundersøgelse & den Kommunale Sprogvurdering samt det kommunale kursuskatalog BUDGETOPLÆG

5 Udfordring vedr. inklusion Der er i en årrække arbejdet med målsætningen om den inkluderende skole. Statistikker viser imidlertid, at der er en stigning i antallet af børn der søges særlig støtte til og børn der ekskluderes sammenlignet med kommunens Benchmarkingtal fra Denne udvikling sker samtidig med at den kommunale økonomi er under pres hvilket begrænser mulighederne for at imødekomme behovet for ekskluderende tilbud. Greve Kommune har i en årrække ekskluderet flere børn end landsgennemsnittet. Opgaven er derfor nu, at finde veje til inklusion samtidig med at vi styrker personalets arbejdsmiljø og involverer forældrene i de fremtidige løsninger. For at imødegå disse tendenser igangsættes et særligt inklusionsprojekt rettet mod folkeskolen. Projektet forankres i Center for skoler, men har et tværgående perspektiv til de andre centre indenfor børne- og ungeområdet; og inklusionsprojektet skal generere viden på tværs af forskellige strukturer og centre. Center for Skolers inklusionsprojekt har til hensigt at fremme en koordineret indsats blandt lærere og pædagoger for at fange grå-zone-børnene (og dermed mindske en ekskluderende virksomhed) og for at styrke den almindelige opfattelse af inklusion og inklusionstænkning blandt alle medarbejdere. Inklusion (folkeskolen) sætning er, at Greve Kommune inden for tre år er på samme niveau som landsgennemsnittet for eksklusion (3,8 %). Greve Kommunes eksklusionsprocent er 5,3 (skoleåret 2009). Greve Kommune initierer et inklusionsprojekt fra skoleåret 2010/11 rettet mod normalområdet i folkeskolen. Inklusionsprojektet vil især rette sig mod: 1. Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel vha. styrket medarbejderkompetence på inklusionsområdet For bl.a. at nå den overordnede målsætning ansættes medio 2010 en udviklingskonsulent med særligt fokusområde inden for inklusion og inkluderende virksomhed på skolerne. Der vil i alt blive afsat ca. 1 mio. kr. til punkterne 1 og 2 årligt over en 3-årig periode samt ca kr. årligt til ansættelse af en konsulent. Midlerne hertil er bevilliget af Udviklingsudvalget som en del af den løbende kompetenceudvikling. Status for målopfyldelse Projektet igangsættes med skoleåret 2010/11. opfølgning vil ske løbende ske gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer samt evalueringsformen selvevaluering på de enkelte skoler. BUDGETOPLÆG

6 Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Greve Kommune har gennem en investeringsplan fra 2007 afsat midler til indkøb af interaktive white-boards til skolernes normalklasser for på den måde at fremme brugen af såvel interaktive som digitale læringsmidler og metoder. Siden 2005 har Greve Kommune ligeledes via den centrale uddannelsespulje og skolernes egne uddannelsesmidler initieret, at lærerne har haft mulighed for at erhverve Det pædagogiske ITkørekort. I alt har 56,8 % af lærerne nu erhvervet denne it-kompetence. Men da tiden er løbet fra denne type af kompetencegivende kursus, vil Center for Skoler fremover satse på uddannelsesforløb inden for interaktive (digitale) medier som eksempelvis: Uddannelse i brugen af inter aktive white-boards og e-learning. De fortsatte tiltag inden for it som uddannelsesområde indgår i Center for Skolers uddannelsesplan. Tema Status for målopfyldelse It-strategi (folkeskolen) Det digitale læringsrum 1. sætningen er, at Greve Kommune inden 2015 har flyttet 75 % af skolernes analoge taske- og hyldebøger til digitale bogformater. 2. sætningen er at Greve Kommune ved begyndelsen af skoleåret 2010/2011 har 10 tematiske egenproducerede videobaserede emner liggende som moduler lektiehjælp/ekstra materialer/alternative materialer på kommunens kanal på SkoleTube. Området findes i it-fagstrategiplanen for skoler, som er politisk godkendt marts Kommunen afprøver løbende nye e-bogs- produkter og holder sig opdateret om nye standarder og følger udviklingen på området på tæt hold. Kommunen iværksætter pilotprojekt på en eller flere skoler. Projektet estimeres til en merudgift på ca kr. 1. Projektet igangsættes med pilotforløb i løbet af skoleåret 2010/11 eller 2011/12. Projektet forventes efter en positiv evaluering at gå i drift på samtlige skoler fra skoleåret 2015/16. opfølgning vil ske løbende gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer. BUDGETOPLÆG

7 Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Danmarks muligheder for vækst er afhængigt af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde skoler i verdensklasse. Som en blandt mange indikatorer er de opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver efter 9. klasse. For at tackle denne udfordring er det nødvendigt også at fokusere på de opnåede resultater og hvordan læring og undervisning sammen kan give et endnu bedre udbytte af 9/10 års skolegang. Inden for dette udfordringsområde er der endvidere to særlige temaer, nemlig: Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes i fagene dansk og matematik samt niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Drenge-pigeproblematikken er endvidere et særligt politisk fokusområde (Børne- og Ungeudvalget, december 2009), som efterfølgende er blevet indarbejdet i aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler. Status for målopfyldelse Status for målopfyldelse Elevernes faglige standpunkt målt ved de afsluttende afgangsprøver sætningen er, at elever der forlader folkeskolen i Greve Kommune ligger over landsgennemsnittet ved de afsluttende afgangsprøver fra skoleåret Greve Kommune vil gennem aftalestyringskonceptet sætte øget fokus på det faglige udbytte efter endt folkeskole. FSA-prøverne 2009 er målepunktet for en benchmarking. opfølgningen vil ske dels gennem aftalestyringen dels gennem kvantitative sammenligninger mellem opnåede resultater for elever i Greve Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet samt gennem en øget efter- og videreuddannelsesvirksomhed for det pædagogiske personale. Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes inden for fagene dansk og matematik. Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport skal forskellen mellem drenges og pigers opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver, således at forskellen ikke er signifikant. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs) o Matematik Området evalueres hvert år. BUDGETOPLÆG

8 Status for målopfyldelse opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige læseindsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport skal forskellen mellem på opnåede resultater for henholdsvis tosprogede og etnisk danske elever ved de afsluttende afgangsprøver minimeres, således at forskellen efter en 5-årig periode ikke er signifikant. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver. o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs). Særlig kursusindsats. Området evalueres hvert år. opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige indsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Udfordring vedr. elevfravær I forbindelse med den politiske udvalgsbehandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret blev elevfravær fremhævet som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, idet det kommunale gennemsnit udgør 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. For at rette fokus mod dette område blev elevfraværet indarbejdet i aftalestyringskomplekset for 2010 for alle skoler, selvom en del skoler allerede har truffet deres egne forholdsregler (f.eks. teaterringning, gule sedler m.v.). Læring fra de gode eksempler vi allerede har ex. Teaterring mv.. Elevfravær. et er at nedbringe elevfraværet med 2 procentpoint over en treårig periode ud fra skoleåret som målepunkt. Greve Kommunes skolevæsen vil sammen med skolerne gennem: Aftalestyringskonceptet. Undersøgelser af elevernes trivsel. Øget forældreindformation vedr. ulovligt fravær f.eks. i form af brug af ekstra ferie m.v. Arbejde for at nedbringe elevfraværet. BUDGETOPLÆG

9 Status for målopfyldelse Indsatsen påbegyndes i for skolevæsenet både på et lokalt og et kommunalt niveau Elevfraværet vil hvert år blive målt i den årlige kvalitetsrapport med efterfølgende pædagogiske dialoger med skolerne. Udfordring vedr. efteruddannelse Uddannelse er et af de fire vedtagne politiske fokusområder (vedtaget af Byrådet 2009). Kvalitetsrapporten viser et fald i antal kursustimer på 9,5 % fra Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler ved aftalestyringen 2009/10 men det er samtidig en forpligtelse for Greve Byråd. Uddannelsesplan sætningen er: At øge kompetenceniveauet og dermed kvaliteten af undervisningen. sætningen betyder, at der skabes en flerårig uddannelsesplan, som påbegyndes i skoleåret vedr.: 1. Personalets faglige kompetenceudvikling. 2. Inklusion. 3. Ledelsesuddannelse. 4. Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Status for målopfyldelse t påbegyndes med skoleåret Omfanget af antal kursustimer i sammenligning med et vil blive evalueret gennem kvantitative undersøgelser af: Kvalitetsrapportens benchmarkingsår. Antal af gennemførte udbudsuddannelser inden for diplomuddannelserne. Omfang af inklusionskurser. Nedgang i eksklusionsprocenten. Antal gennemførte udbudsuddannelser inden for lederuddannelse på diplomniveau. inger af antal gennemførte meritlærere i den påbegyndte meritlæreruddannelse i Greve. BUDGETOPLÆG

10 Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet profilskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen. Greve Kommune har en ambition om, at alle elever får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse. Det optimale grundlag for succes er, at skolen i distriktet er attraktiv for forældre og elever. På nordskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen har man siden 2000 oplevet, at forældre har fravalgt skolerne. I 2000 var det samlede elevgrundlag på almenområdet 701 elever fordelt på 41 klasser. I foråret 2010 er tallene 299 elever fordelt på 20 klasser. I 2007/08 igangsattes et projekt, som skulle profilere de to skoler gennem indsatsområderne idræt, kost og sundhed. Indsatsen har ikke ført, at fravalgsmønstret er ændret væsentligt. Derfor vil skolerne fra kommende skoleår få fælles ledelse, blive lagt på samme matrikel med henblik på formel sammenlægning fra august Strukturændring - Nordområdet At styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne, så bl.a. elevsammensætningen ændres i retning af de andre kommunale skolers elevsammensætning. Det er et mål ligeledes at gøre skolerne bæredygtige både fagligt, pædagogisk og økonomisk. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: August 2010 lægges skolerne på samme matrikel August 2010 ændres de ledelsesmæssige og administrative vilkår, så begge skoler ledes af én leder (ledelse). I ledelsen indgår en person som skal have fokus på profilelementernes indgåelse i den almindelige undervisning (forskellige læringsstile) Særlige tiltag i forbindelse med image og rekruttering Faglig indsats i læsning, som skal hæve kompetencerne hos især de svage læsere. Status for målopfyldelse Antal børnehaveklasseelever til det kommende skoleår 2010/11 Læseprøver Trivselsundersøgelse elever opfølgningen vil ske via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Strukturtilpasning på skoleområdet har været et særligt fokusområde for dette serviceområde fra 2002, hvor elevtallet var stigende. Stigningen krævede tilpasning af bygningsmassen, hvilket har medført tilbygninger på flere skoler i perioden 2003 til I samme periode er der renoveret faglokaler, især fysik, natur/teknik, skolekøkken, billedkunst og sløjd, således I 2002 var der i almenklasserne elever fordelt på 282 klasser. Elevtallet toppede i skoleåret 2006/07 med elever fordelt på 294 klasser. I indeværende skoleår er tallet opgjort til fordelt på 276 klasser. For 8 år siden havde vi samme elevtal for almenundervisningen som i indeværende skoleår. Ind imellem har Greve Kommune haft en til- og afgang på ca. 280 elever. Virkningen af især en BUDGETOPLÆG

11 elevreduktion kan resultere i merudgifter med mindre rammekapaciteten tilpasses, således at en evt. strukturændring kan befordre optimering af klasseantal og dermed klassekvotient. Strukturændring - generelt At tilpasse de fysiske rammer for skolen i Greve på en sådan måde, at der sker en optimering af antallet af klasser således at klassekvotienten holdes på et passende højt niveau. At de indvendige rammebetingelser, såsom skolens fysiske indretning og faglokalernes stand mm. giver de bedste betingelser for, at skolerne lever op til Folkeskolelovens faglige kvalitetskrav. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Der udarbejdes elevprognoser hvert år på baggrund af den årligt udarbejdede befolkningsprognose. Med udgangspunkt i elevbørnsprognosen stilles forslag til politisk udvalg om evt. strukturtiltag Status for målopfyldelse Indberettede tal om elevtalsforhold til Undervisningsministeriet hvert år i september. Status over nuværende fysisk indretning af skolerne, herunder også udearealer. Fokus på reelle klasse og elevtal udtrykt i klassekvotienter og dermed også kommunens gennemsnitlige klassekvotient Udfordring vedr. undervisningsassistenter Greve Kommune står som så mange kommuner i en situation med lærermangel. Andelen af ikke seminarieuddannede lærere, der varetager almindelig undervisning, udgør i august 2009 ca. 9 % af samtlige lærerstillinger i Greve Kommune ifølge en undersøgelse foretaget af Greve Lærerforening. Undersøgelsen beskæftiger sig alene med forholdet mellem seminarieuddannede og ikke seminarieuddannede lærere/undervisere, der arbejder på skolerne i Greve Kommune og giver derfor ikke et retvisende billede af undervisernes kvalifikationsniveauer. I Kvalitetsrapport findes der en udspecificering af undervisernes kvalifikationsniveau, idet der for Greve Kommunes skolevæsen opereres med følgende fire kvalifikationsniveauer for de ansatte i skolevæsenet: Kategorierne er: Fagligt uddannede (linjefag, merituddannelse, ekstra linjefag, diplomuddannelse eller anden faglig relevant uddannelse, f.eks. tømrer, ingeniør eller lignende). I øvrigt fagligt kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen). Kan f.eks. være supplerende kurser (f.eks. dansk klassetrin, specialpædagogisk kursus (grundkursus/diplommodul e.l.), undervisningserfaring i faget o.l.). Fagligt mindre kvalificeret (dette skønnes af skoleledelsen). Kan f.eks. være læreruddannet uden linjefag i faget o.l.). Ikke fagligt kvalificerede. Hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse. BUDGETOPLÆG

12 Skolelederne har til de sidste tre kvalitetsrapporter (via spørgeskemaundersøgelse) rubriceret deres læreransatte ud fra disse fire kategorier. Skolernes rubricering er samlet herunder med benchmarkingtal for de sidste tre år: Undervisernes faglige kvalifikationer og kompetencer - Normalskoler SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Gennemsnit % 19 % 4 % 2 % Gennemsnit % 24 % 4 % 0 % Gennemsnit % 33 % 7 % 2 % SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Ej fagligt kvalificerede Gennemsnit % 15 % 5 % 2 % Gennemsnit % 27 % 2 % 0 % Gennemsnit % 31 % 9 % 1 % SAMLET FORDELING klassetrin kvalifikationsniveau Fagligt uddannede I øvrigt fagligt kvalificerede Fagligt mindre kvalificerede Gennemsnit % 12 % 1 % 1 % Gennemsnit % 20 % 1 % 0 % Gennemsnit % 26 % 4 % 0 % Ej fagligt kvalificerede Som det fremgår af tabellerne er den procentuelle mængde inden for kategorien Ej fagligt kvalificerede (dvs. hverken læreruddannet eller med anden faglig relevant uddannelse) ikke særlig stor. (Der henvises i øvrigt til Kvalitetsrapport side ) For bedre at udnytte lærerens hovedkompetence, nemlig at tilrettelægge og gennemføre undervisning, vil Greve Kommune afprøve den finske model med undervisningsassistenter. Forsøget med undervisningsassistenter gennemføres i særligt udvalgte timer på visse klassetrin. Undervisningsassistenten skal tage sig af opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en uddannet lærer. Assistenten skal fungere, som betegnelsen antyder, som lærerens forlængede arm før, under og efter undervisningen. Forsøget med undervisningsassistenter bliver støttet gennem Undervisningsministeriets forsøgspulje i skoleåret 2010/11. BUDGETOPLÆG

13 Status for målopfyldelse Undervisningsassistenter i folkeskolen Greve Kommune vil afklare, om den finske model med undervisningsassistenter med fordel kan anvendes i Greve i forbindelse med at: Effektivisere overgange mellem aktiviteter i undervisningen Øge elevernes udbytte af undervisningen Øge elevernes trivsel i undervisningen Formindske antallet af afbrydelser af undervisningen Give en højere grad af inklusion Øge lærertilfredsheden i arbejdet Forsøget gennemføres på alle skoler. Klassetrinnene 2. til og med 5. medvirker i fagene dansk og matematik. Til disse timer knyttes en undervisningsassistent i alle de nævnte fagtimer. Assistentens funktion vil bl.a. være at medvirke til, at afbrydelser minimeres i forhold til den planlagte undervisning, enten efter anvisning fra læreren eller af egen drift, når der er opnået en automatiseret arbejdsform mellem læreren og assistenten. Desuden skal assistenten medvirke til praktisk forberedelse og efterbehandling, tage sig af sociale forhold mellem elever, frikvarterstilsyn mm. Status vil være: Sidst gennemførte læseundersøgelse (forår 2010) Sidst gennemførte elev- og lærertrivselsundersøgelse Gennemført matematikundersøgelse Gennemført observation af klassen i funktion inden projektstart Gennemførte evalueringer af samme parametre som under status. BUDGETOPLÆG

14 Udfordring vedr. tosprogede elever Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven, og Undervisningsministeriet anvender folkeskolelovens definition af tosprogede. Den fremgår af 4 a, stk. 2: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hvert år opgør skolerne antallet af tosprogede elever på baggrund af denne definition til undervisningsministeriet. Opgørelsen danner ligeledes baggrund for tildeling af timer til undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er byrådet/buu, der fastlægger den ressource, som skal anvendes på området og en besparelse på budgettet vil medføre færre lektioner til undervisning. På baggrund af den udmeldte ressource tildeles skolerne lektioner efter følgende model, som er let at administrere og forstå for skoleledere og lærere. Den nugældende ressourcemodel: Elever i indskolingsgrupperne* tildeles 2 lektioner pr. uge Elever i børnehaveklasse og 1. klasse tildeles 1 lektion pr. uge Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektion pr. uge *Indskolingsgrupper er for de tosprogede elever, som ved skolestart efter en sproglig vurdering henvises til en anden skole end distriktsskolen. (Folkeskolelovens 36, stk. 3) På skolen vurderes de tosprogede elevers behov på baggrund af sprogvurderinger, test og de daglige præstationer, hvorefter der planlægges undervisning på hold eller i mindre grupper i og uden for klassen, således at den enkelte elev samlet får flere undervisningstimer end eleven udløser. Skolen differentierer altså undervisningen efter den enkelte elevs behov, så der er elever, som ikke får de tildelte lektioner, fordi der er andre elever, som har behov for flere timer, end de har fået tildelt. Konklusion: Vi er forpligtet til at følge folkeskolens definition, som beskrevet ovenfor. Modellen fungerer tilfredsstillende, fordi det er skolen, som kender elevernes behov, der endeligt tilrettelægger og fordeler timerne. BUDGETOPLÆG

15 Tema Tosprogede elever Læseundersøgelsen At alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder Delmål for tosprogede elever: At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Status for målopfyldelse Et 4-årigt uddannelsesforløb på 8 af kommunens skoler for at opkvalificere lærere, der underviser tosprogede elever. Styrket læseindsatsen gennem målrettede kursusforløb Løbende sprogvurdering De kommunale læsetest. Læsetestene viser stort behov for fortsat indsats Løbende sprogvurderinger og læsetest 3 - Leverancer Der er et stort fokus på folkeskolen, lokalt og nationalt. Vi ønsker en endnu bedre uddannelse af vores børn og unge de er kilden til fremtidens velstand og velfærd. Det har ført til politiske udmeldinger af meget ambitiøse mål for folkeskolen, samtidig med, at kommunerne er udfordret af stadig strammere ressourcerammer. Spørgsmålet er, hvor folkeskolen befinder sig lige nu, og hvad der skal til for at nå målene. i Greve er sammen med alle øvrige institutioner og tilbud til børn helt centrale for vores attraktivitet som bosætningskommune. Med udgangspunkt i det enkelte barns behov for læring, som forberedelse til at klare sig i morgendagens samfund, skal folkeskolen gå forrest i udviklingen af morgendagens skole. Vi ønsker en styrkelse af kontakten mellem forældre og institution. De fysiske rammer skal være i orden og kræver en indsats, men indholdet er vigtigst. Børnenes muligheder må ikke begrænses af en opdelt institutionsverden, forskellige faglige verdener og andre". ("Livet i Greve - Vision 2020") Udover Greves vision om folkeskolen arbejder folkeskolerne i Greve Kommune efter den til enhver tid gældende skolelov med hensyn til betingelser, rammer og indhold. Skolernes samlede virke beskrives dels for de enkelte skoler dels for det samlede skolevæsen i den kommunale kvalitetsrapport, som er skolevæsenets samlede tilgang til virket. Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret besluttede Byrådet (december 2009) at skolerne i normalområdet skal arbejde med: 1: Tema-SFO - udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport 2: Uddannelsesstrateg og strategiplan for fire år for personalet vedr.: Skolens (elevernes) faglighed Personalets faglige kompetenceudvikling Inklusion kræver uddannelse Ledelsesuddannelse Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere BUDGETOPLÆG

16 3: E-learning - brug af e-learning i forbindelse med folkeskolens undervisning. - brug af e-learning i forbindelse med efter- og videreuddannelse af personalet 4: Profilskoleprojektet - fra indsigt til indsats, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport Tjørnelyskoleprojektet, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport BUDGETOPLÆG

17 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Skoler Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme 1.01 Administration x 3.01 Ramme til Ny Løn - ikke udmøntet (fordeling af central lønpulje) - se vedlagte notat x 3.01 Kvalitet og læsning x 3.01 Budgetregulering x 3.01 Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) - se vedlagte notat x 3.01 Udvikling af folkeskolen x 3.01 Driftsramme (central ramme, lejrskoler, udd. adm. pers., skoleidræt, drift 2-sprogede) x 3.01 Profilskoler x 3.01 Uddannelse (herunder puljer til skoleledere, konsulenter, vikarer m.fl. ) x 3.01 Mellemkommunale betalinger x 3.01 Besparelser - se vedlagte notat x 3.01 Hedelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Karlslunde Skole + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Krogårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Mosedeskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Strandskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tune Skole + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Tjørnelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Gersagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Damagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Hundigeskolen (demografireguleres hvert år) x 3.01 Lundegårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Holmeagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) x 3.01 Fællesudgifter skolevæsen (herunder svømmeundervisning, informationssamling) x 3.01 Syge- og hjemmeundervisning x 3.01 Søskenderabat SFO x 3.01 Fripladser SFO x 3.01 Lønninger SFO (herunder pæd. personale, integrationsmedarb., uddannelse) x 3.01 Driftsramme SFO (herunder overflytning af børnehavebørn) x 3.01 Pladsgaranti x 3.01 Forældrebetaling x 3.01 Tilskud privatskole SFO x 3.01 Befordring af skolebørn x 3.01 Skoleformer (herunder statslige, private, efterskoler og EGU) x 3.02 Leg & Sprog x BUDGETOPLÆG

18 3.02 Regulering af praktikvederlag x 3.04 Greve Ungdomscenter og Ungdomsskole x 6.02 Ungdommens Uddannelsesvejledning x 6.02 Produktionsskoler x Samlet budget for Center for Skoler BUDGETOPLÆG

19 Notat til talbilag til sektorredegørelse - Center for skoler ( ) 2011 Ramme til Ny Løn - ikke udmøntet (fordeling af central lønpulje) Består af endnu ikke udmøntede midler fra den centrale lønpulje til administrativt personale, SFO ledere, samt skævdelingspulje,som endnu ikke er udmøntet til effektiviseringer, nærmere bestemt effektiviseringsforslag vedr. fremrykket SFO. Udmøntningen af lønpuljen for både 2010 og overslagsår vil ske inden udganen af juni Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) Beløbet fremkommer således: Konsulenter, honorarer i Center for Skoler Vikarmidler til bl.a. dækning af vikarudgifter til skolerne i forbindelse med langtidssyge lærere samt til dækning af timer tildelt af Center for Skoler til supplerende undervisning (eneundervisning, hjemmeundervisning, støtteundervisning Midler til nedenstående formål samt årlig demografiregulering af skolernes lærerløns budget i forhold til skolebørnsprognosen: Timer til tosprogede elever Svømmeundervisning Aldersreduktion/seniorordning (60år) Provenue-profilskolen Midler til bl.a. regulering af klasse- og elevtal Timer til tværgående udvalg Demografiregulering *) *) 80% af skolernes samlede lærerlønsbudget beregnes via demografien (elevtalsprognosen - klasseog elevtal) og budgettet bliver efterfølgende udmeldt til skolerne i april/maj måned efterfølgende år når ressourcetildelinger er tildelt skolerne for kommende skoleår. Eksempelvis: Budgettet for 2011 beregnet i juni 2009 (overslagsår) efter skolebørnsprognose udfærdiget I maj 2010 genberegnes budgettet for 2011 efter ny skolebørnsprognose udfærdiget og det betyder, at demografipuljen på ca. 6 mio enten bliver opskrevet eller nedskrevet alt efter antallet af klasser/elever. I april/maj 2011 sker ressourcetildelingen til skolerne for finansåret Budgettet beregnes som 7/12 af ressourcetildelingen for skoleåret 2010/11 og 5/12 af ressourcetildelingen for skoleåret 2011/12. Det betyder, at tilretningen af budgettet på den enkelte skole ikke kan foretages førend i april/maj 2011, når timerne til tosprogede elever, aldersreduktion m.v. er fordelt til skolerne efter ansøgning fra disse. Ovenstående betyder, at de 27,6 mio, først vil blive omplaceret til de enkelte skolers budgetter i april/maj Besparelser Udover at effektiviseringen angående nedlæggelsen af Hundigeskolen er lagt på denne konto, og at midlerne i overslagsårene endnu ikke er indhentet fra Gersagerskolen og Hundigeskolen, fungerer kontoen som en samlekonto af effektiviseringer, som endnu ikke er udmøntede, men forventes at blive det i løbet af 2010 og ud i overslagsårene. Dette drejer sig bl.a. om Indkøbsaftaler Desuden er der midlertidigt påført en restudfordring i forbindelse pris- og lønfremskrivning. BUDGETOPLÆG

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 Sagsnr.: 1253-63488 Dok.nr: 1253-407176 B7/01.10.08 Baggrund Den 1. oktober 2008 godkendte Børne-og Ungeudvalget administrationens oplæg og kapacitet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Greve Kommune. Høringssvar. for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport 2008-2009

Greve Kommune. Høringssvar. for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport 2008-2009 Greve Kommune Høringssvar for Greve Kommunes skoler vedr. kvalitetsrapport 2008-2009 November 2009 Indholdsfortegnelse Endvidere skal det i forbindelse med en del høringssvar understreges, at skolernes

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator

Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Område Budget Anvendelse Folkeskolen 01Fælles skoleudgifter IT-koordinator Skolebibliotekskoordinator Folkeskoler - budget overslagsår DER MÅ IKKE KONTERES Projekter med kommunal finansiering Personale

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Skoler mv. Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Ændret skolestruktur pr. 1. august 2013 Provenu ved ny skolestruktur (opgjort

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012/13

Kvalitetsrapport 2012/13 Kvalitetsrapport 2012/13 Greve Kommunes skolevæsen 2 Forord Den danske Folkeskole står overfor store forandringer i den kommende tid. I dette efterår forhandler de politiske partier en ny folkeskolelov

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Folkeskolen side 1. Indhold

Folkeskolen side 1. Indhold Folkeskolen side 1 Indhold 3.01 Folkeskoler... 2 3. Specialundervisningscenter Struer SUS-midler... 5 3.02 Serviceudgifter... 6 3.03 Syge- og hjemmeundervisning... 7 3.06 Befordring af elever i grundskolen...

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere