IT-højskolen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-højskolen i København"

Transkript

1 IT-højskolen i København Årsrapport 2002

2 Årsrapport 2002 for IT-højskolen 1. Beretning IT-højskolen i København blev af Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet dannet i 1999 som et frifakultet ved Handelshøjskolen i København. Dannelsen skete på baggrund af et udvalgsarbejde, som de to ministerier havde iværksat, og som i en rapport om styrkelse af IT-forskning og IT-uddannelse anbefalede, at der skulle dannes dels en IT-højskole i København, dels et universitetssamarbejde i Vestdanmark (IT-Vest). Etableringen af IT-højskolen i København tog udgangspunkt i et stort, udækket behov for højtuddannede IT-medarbejdere, en erkendelse af, at produktionen af dataloger og ingeniører ikke var tilstrækkelig (såvel i kvantitet som i faglig profil) til at imødekomme behovet. Der skulle derfor skabes nye IT-uddannelser, der i indhold og form skulle afspejle den udvikling, der er sket fra IT som en rent teknisk disciplin til en disciplin, der er tæt forbundet med næsten enhver form for udvikling i samfundet. Desuden blev det i rapporten understreget, at det var vigtigt at forankre de nye IT-uddannelser i forskningsmiljøer af internationalt format, herunder også at IThøjskolen skulle bedrive forskeruddannelse. Endelig fremhævede rapporten vigtigheden af et tæt samarbejde mellem IT-højskolen og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. IT-højskolen har i sine første leveår arbejdet dels på at leve op til de visioner, der var udtrykt i det oprindelige ministerielle udvalgsarbejde, dels på at uddybe og videreudvikle de oprindelige visioner. Arbejdet har, foruden bestyrelsen og den daglige ledelse af IT-højskolen, involveret medarbejdere i form af forskellige strategiprocesser. Desuden har IT-højskolens Foresightpanel, et internationalt panel bestående af personer med erfaring i ledelse af forsknings- og uddannelsesmiljøer, spillet en vigtig rådgivende rolle for ledelsen. IT-højskolen har i en udviklingskontrakt indgået med Forskningsministeriet i 2001 formuleret visioner for IT-højskolen, som der er opnået enighed med ministeriet om. Disse var: A) Gennem forskning og uddannelse at bidrage til: - udviklingen af de tekniske og naturvidenskabelige aspekter af informationsteknologien og - forståelsen og videreudviklingen af samspillet mellem informationsteknologi og processer inden for arbejde, kultur og samfund. B) Gennem forskning og uddannelse at medvirke til kompetent udnyttelse af informationsteknologien, inden for de tre hjørner i IT-højskolens uddannelsestrekant: Humaniora, kunst og design Forretning Naturvidenskab C) At være med til at skabe en vidensøkonomi, hvor viden bevæger sig i et kredsløb mellem IT-højskolen og virksomheder i Danmark (det være sig offentlige eller private). Side 2 af 2

3 Det er IT-højskolens vision at blive det sted i verden, der bedst magter kombinationen af at drive ypperlig forskning og undervisning i informationsteknologi og at få væsensforskellige synsvinkler på informationsteknologien til at berige hinanden. IT-højskolens hovedopgaver er at udbyde en vifte af forskningsbaserede uddannelser på universitetsniveau. Vi udbyder 6 kandidatliner, masterliner, 1 diplomuddannelse og 1 efteruddannelseskursus, drive forskning og forskeruddannelse i informationsteknologi. IT-højskolen udbyder ph.d.-uddannelse og har ved udgangen af 2002 indskrevet ph.d.- studerende, fremme udveksling af viden med virksomheder. IT-højskolen har sammen med samarbejdspartnere startet to store aktiviteter i 2002, nemlig Nextprojektet og Crossroads Copenhagen. IT-højskolen (og IT-Vest) blev i 2002 evalueret af et internationalt panel nedsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Panelets konklusion var, at de mål der opstilles i rapporten Styrkelse af IT-forskning og IT-uddannelse fra 1998 er blevet nået. Den store kandidatproduktion har allerede øget udbudet af højt kvalificeret ITarbejdskraft, og det fortsat store optag indikerer at udviklingen vil fortsætte. Målopfyldelsen for diplom- og masteruddannelserne er dog ikke helt tilfredsstillende. IThøjskolen vil i forlængelse af panelets bemærkninger prøve at skabe klarhed over, hvor stort uddannelsesbehovet er på IT-området, idet der i dag er meget forskellige estimater af uddannelsesbehovet. Evalueringspanelet fremhæver positivt, at de studerende har en meget bred vifte af bachelorgrader som baggrund for deres kandidatstudier på IT-højskolen. Panelet udtrykker en let forundring over, at der ikke findes uddannelse (og forskning) indenfor sundhedsområdet og bioinformatik. IT-højskolen har på den baggrund besluttet i 200 at gennemføre en nærmere undersøgelse af mulighederne for at etablere en ny uddannelsesretning. Evalueringspanelet finder, at IT-højskolen på kort tid har skabt et stærkt forskningsmiljø. Det er lykkes at tiltrække mange velkvalificerede medarbejdere og at skabe et innovativt miljø. I forlængelse af den internationale evaluering blev det i forslag til ny Universitetslov foreslået, at IT-højskolen bliver et selvstændigt universitet. Evalueringspanelet understreger, at der skal skabes en bedre balance mellem undervisning og forskning. Undervisningsopgaverne har vejet tungt i IT-højskolens første år. Panelet anbefaler, at IT-højskolen foretager en række ændringer af organisation og ledelse. Det anbefales, at IT-højskolen bliver en selvstændig institution, og at universitetsrepræsentationen i bestyrelsen i den forbindelse ophører. Den nye universitetslov adresserer denne problemstilling. Panelet anbefaler en mere ensartet blanding af junior- og seniormedarbejdere i forskningsafdelingerne, og det anbefales, at ledelsen gøres bredere. Endelig råder panelet til, at arbejdet med at institutionalisere den innovative kultur og skabe et fælles kulturelt værdigrundlag intensiveres. IT-højskolen har efterfølgende sat en ny organisationsstruktur på dagsordenen, og det igangværende kulturstudium er blevet omdefineret til et kulturprojekt, der skal skabe et sæt fælles kulturelle værdier. Side af

4 Evalueringsrapporten indeholder mange andre råd til IT-højskolen. Vi har iværksat en systematisk proces, hvor der følges op på rådene ved ændringer i organisation, forretningsgange og prioriteringer. Finansielt resultat 2002, mio. kr. Indtægter,8 Udgifter 96,8 Resultat, brutto -1,9 Bevilling (netto) 2, Nettoresultat til videreførsel 0,6 Det finansielle resultat af 2002 er tilfredsstillende. Aktiviteten på undervisningsområdet blev i % lavere end planlagt, hvilket reducerede indtægterne. Udgifterne blev imidlertid også lavere end planlagt, bl.a. fordi betalingen til RUC og Handelshøjskolen for de udliciterede kandidatliner blev reduceret af det lavere aktivitetsniveau. IT-højskolens afdelinger har haft tilstrækkelige midler til de planlagte aktiviteter, og det er i den sammenhæng tilfredsstillende, at året har resulteret i et lille overskud. IT-højskolens samlede opsparing ved udgangen af 2002 er 1,8 mio. kr. Hele opsparingen forventes brugt i forbindelse med flytningen til Ørestad. Flytningen var planlagt til at finde sted i juli og august 200, men byggeriet er blevet forsinket, således at der nu forventes flytning ved årsskiftet. Ændringen af flyttetidspunktet medfører, at tidsplanen bliver meget stram, og der stilles store krav til planlægningen. Centrale aktivitetsmål Budget 200 Antal ansøgere til kandidatlinerne Antal optagne kandidatstuderende Indskrevne kandidatstuderende Indskrevne master-/diplomstuderende Antal STÅ og årselever Antal kandidater Gennemførselstid, kandidater 0, 1,8 2,2 2, Udgift pr. STÅ Antal Ph.d.-studerende 18 2 Antal peer reviewed publikationer Studerende, STÅ, kandidater er opgjort pr. 1/10. Se flere nøgletal på Søgningen til kandidatuddannelserne har været tilfredsstillende i 2002, mens søgningen til master- og diplomuddannelserne fortsat er lavere end ønsket. Der var i 2002 en større del af ansøgerne, der har udenlandsk baggrund, og denne udvikling forventes fortsat i 200. Søgningen til de 6 kandidatlinier ændrede sig i 2002: Flere søgte Multimedieteknologi, Softwareudvikling og Internetteknologi, mens søgningen faldt på Design, kommunikation og Medier, Tværfaglig IT og E-handel. 12 cand. it er dimitterede i 2002, og vi forventer at antallet af nye kandidater stiger til over 200 i 200. Vi har konstateret at både gennemførselsprocent og gennemførselstid på kandidatstudierne ikke lever op til vores mål. Gennemførselstiden stiger lidt ved hvert optag, og gennemførselsprocenten efter ½ år ligger omkring 7%, hvor målet er 8%. Vi vil derfor i 200 gøre en yderligere indsats for gennem målrettet vejledning at øge de studerendes fremdrift i studierne. Det vil i 200 blive undersøgt, om der er grundlag for at starte en eller flere nye kandidatuddannelser. Side af

5 Antallet af peer-reviewed forskningspublikationer blev i 2002, hvilket rigeligt opfylder målet om 1 publikation pr. videnskabelig medarbejder. I forhold til produktionen i 2001 på 68 publikationer er der tale om et fald, men det er vores vurdering, at der er tale om et udsving, der primært skyldes, at de videnskabelige medarbejdere har igangsat nye forskningsprojekter ved deres ansættelse på IT-højskolen, og at publikationsproduktionen endnu ikke har fuld styrke. Antallet af forskningspublikationer forventes at stige i 200, både som følge af etableret forskning på IT-højskolen og som følge af den forventede ansættelse af op til 1 nye videnskabelige medarbejdere i 200. I sidste halvdel af 2002 fik IT-højskolen bevilling til en del eksternt finansierede forskningsprojekter. Disse nye projekter nåede ikke at påvirke omsætningen i 2002 i væsentlig grad, men det er realistisk at vi når udviklingskontraktens mål for ekstern forskningsfinansiering i 200 (se punkt 2..2 i tabel over samlet målopfyldelse). Samtlige videnskabelige medarbejdere ved IT-højskolen har i 2002 været med til at formulere en forskningsstrategi for Forskningsstrategiprocessen resulterede i en beslutning om at søge at styrke kompetencerne indenfor forskningstemaer: Softwareproduktion, Kontekstafhængig Mobil Kommunikation og Computerspil. Beslutningen er blevet udmøntet ved opslag af 1 videnskabelige stillinger, der bliver besat i 200. Sammenfatning Med en kandidatproduktion på 12 i 2002 overstiger antallet af kandidater fra IThøjskolen kandidatproduktionen på alle landets datalogiske institutter. Vi yder allerede nu et væsentligt bidrag til at dække samfundets behov for højt uddannet ITarbejdskraft. Med en forventet kandidatproduktion på 200 i 200 vil IT-højskolen levere mere end 20% af alle færdiguddannede med langvarig IT-uddannelse. Den seneste opgørelse af behovet for langvarig uddannet IT-arbejdskraft ( Danmarks IT-status 2002 ) viser imidlertid et udækket behov for mellem 1.00 og 2.00 personer med langvarig IT-uddannelse allerede i 200. IT-højskolens opstartsfase er nu gennemført. Kandidatproduktionen er godt i gang og kandidaterne finder beskæftigelse i stort omfang (se side 1). Kandidatproduktionen vil i de kommende år stige til 20 kandidater om året. IT-højskolens forskning er kommet godt i gang, og der er formuleret planer for de kommende år. Den udfordring, som IT-højskolen nu står overfor, er at realisere målet om 2.00 indskrevne studerende og en tilsvarende vækst i forskningen. Med udflytningen til Ørestad Nord i slutningen af 200 er de fysiske rammer for en yderligere vækst i studentertallet til stede. I løbet af 200 vil grundlaget for yderligere kandidatuddannelser blive undersøgt. Drøftelser med Videnskabsministeriet om forøgelse af studentertallet til 200 og udbygning af forskningsbevillingerne kan forhåbentlig starte i efteråret 200. Under forudsætning af vedtagelsen af forslaget til ny universitetslov, vil IT-højskolen i 200 overgå til at være et selvstændigt universitet, IT-Universitetet i København. Den ændrede status vil betyde organisationsændringer, og der skal igangsættes et arbejde med at formulere en ny udviklingskontrakt (jf. ovenfor). Denne årsrapport omfatter hovedkonto Side af

6 2. Målrapportering I nedenstående tabel er redegjort for målopfyldelsen af samtlige eksterne mål. Målene er definerede i udviklingskontrakten indgået mellem IT-højskolen og Forskningsministeriet. Kontrakten er tilgængelig på: Desuden er under emnet Uddannelse tilføjet detaljerede mål, som de er beskrevet i notat af 19. august 2001 vedr. initiativer som relaterer sig til flerårsaftalen for de videregående uddannelser. Opfyldelsesgraden (opf.grad) for hvert mål er angivet på en skala fra 1 til, hvor er fuldstændig opfyldt og 1 er ikke opfyldt. Efter tabellen følger en uddybende analyse og vurdering af status for væsentlige og strategiske resultatmål. Oversigt over samlet målopfyldelse for 2002: Nr. Emne Status Opf. grad Område: FORSKNING 2.1 Foresight panel Nedsættelse af Foresight panel (rådgivning fra udenlandske, anerkendte forskere og forskningsledere) 2.2 Målbaseret forskningsorganisering Forskningsafdelinger organiseret efter typer af mål frem for efter fagområder 2. Kvalitet i forskningen Overordnet mål: IT-højskolen har i 2010 markeret sig som forskningsinstitution i verdensklasse Generelle mål for forskningen: 1. Omfang af forskning på højde med ITforskningen på andre universiteter i Danmark 2. Omfang af ekstern forskningsfinansiering på højde med hvad der er gængs for it-forskningen på andre universiteter i Danmark Mål for alle forskningsafdelinger: 1. Forfinelse af formuleringen af forskningsmål i forskningsafdelingerne 2. Systematisk opfølgning på forskningsmål indarbejdet i daglig drift af forskningsafdelingerne Opfyldt. Første møde i marts Andet møde afholdes i 200 Opfyldt Sammenlignet med andre danske it-forskningsmiljøer placerer IT-højskolen sig godt. Det har desværre ikke været muligt at etablere benchmarking Da vi for tiden ikke kan lave bench-marking, er det ikke muligt at vurdere præcist, om målet er opfyldt Opfyldt. Forskningsmålene vil blive yderligere revideret/justeret i 200, således at de er i overensstemmelse med den formulerede forskningsstrategi Delvist opfyldt, bl.a. ved afdelingernes løbende listning på afdelingshjemmesiden af aktiviteter og nye tiltag. Der er fortsat fokus på emnet Mål for håndtering af forskningsudfordringer : 1. Iværksættelse af forskningsprojekt Opfyldt med etablering af Crossroads Copenhagen (især projekt A og B), Desuden nye initiativer undervejs I kraft af de tre forskningstemaer formuleret i Opstart af forskerskole Tilknytning til forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik. Bevilling opnået fra tilknyttede institutioner, virksomheder og FUR til FIRST (Foundations for Innovative Researchbased Software Technologies), med start 1/ Udvikling i antallet af fuldtidsansatte forskere Side 6 af 6 2

7 Overordnet mål: At tiltrække forskningsbevillinger af samme størrelse som undervisningsbevillingerne A. Mindst 20% af forskere i tidsbegrænset stilling (adjunkt, ph.d., amanuensis, forskningsassistent) finansieret af eksterne bevillinger B. Gennemsnitligt antal forskningspublikationer pr. forsker på mindst 1 Vedr. forskningsbaseret uddannelse: 1. Måling af graden af sammenhæng mellem IT-højskolens forskning og uddannelser 2. Måling af indikatorer på sammenhæn- Målet er næsten opfyldt, da andelen er 17% Med produktion af peer-reviewed forskningspublikationer er målet opfyldt Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt gen mellem forskning og uddannelse 2. Ph.d.-studier Opstart af forskerskole Se punkt 2..2 ovenfor 2.6 Koordineret forskningsstrategi Koordinering af forskningsstrategier på ITområdet (mellem IT-højskolen og de fire universiteter repræsenteret i IT-højskolens bestyrelse) URCC (University Research Coordination Committee) etableret. Mål: At udforske muligheder for tættere samarbejde indenfor ITforskning, både universiteterne imellem og med virksomheder i regionen. Fem temaer identificeret. Fire forslag til Centers of Excellence Område: UDDANNELSE 1. Styrke uddannelserne bemandingsmæssigt Opfyldt med en vækst i den faste bemanding 2. Øge andel af forskere blandt underviserne på linien for Design, Kommunikation og Medier Målet er ikke opfyldt. Der er fortsat fokus på målet 1. En fjerdedel af kurserne skal i 200 udbydes som fleksibel uddannelse. Identifikation af målgrupper for ÅU samt planlægning af uddannelsestilbud for disse. Fjerne barrierer mellem de studienævn (IT-højskolen, RUC, HHK) som hindrer, at studerende kan udnytte mulighed for at følge kurser på andre linier.1 Fagligt niveau Overordnet mål: Uddannelserne organiseres, så hver studerende får mulighed for at studere på højest faglige niveau foreneligt med vedkommendes kunnen og viden 1. Definere profiler for samtlige uddannel- 19% ( ud af 17 kurser) blev i 2002 udbudt som fleksible. Allerede i 2002 er vi altså tæt på målet Webbaseret spørgeskemaundersøgelse gennemført i september i samarbejde med Teknologisk Institut. Blandt nye områder som ønskes dækket er systemintegration Opfyldt. Der arbejdes desuden på en revision af studieordningen, som fjerner de sidste barrierer for samarbejde Ikke opfyldt. Forventes afsluttet i 200 ser 2. Højne kvaliteten af kursusbeskrivelser Opfyldt. Specielt forbedring hvad angår krav til faglige forudsætninger, samt kursernes målformulering, indholdsbeskrivelse og eksamensform. Opfølgning på den enkelte studerendes valg af studieaktiviteter og fremdrift i studiet.. Sikre at studerende med forskerpotentiale indsluses i forskningen og ph.d.- uddannelsen.2 Volumen Overordnet mål: IT-højskolen tilstræber at Opfyldt. De faste videnskabelige medarbejdere gennemfører halvårlige samtaler med de studerende. Metoden søges forbedret, da det primært er de aktive og ikke de passive studerende som fanges Ud af 9 ph.d. studerende er 6 rekrutteret blandt vores egne studerende. At dømme ud fra den foreløbige interesse for ph.d.-opslag i foråret 200 ser det ud til, at flere er på vej Side 7 af 7 1 1

8 nå gennemførsels-procenter og -tider der er mindst lige så gode som de i udviklingskontrakten opstillede frekvensrækker 1. Udvikle måleredskab til beregning af de faktiske frekvensrækker for studerendes beståelse af eksamen 2. Gennemføre beregning af faktiske frekvensrækker samt sammenligne med idealrækker 1. Andel af kvindelige studerende ikke under 1/. Antal studerende, undervisere og forskere Studenteroptag (master, diplom og kandidat): 60, STÅ (kun kerne, altså Glentevejslinierne):, fuldtidsansatte med undervisningsforpligtelse: 60 Gennemføre rekrutteringskampagne for videnskabeligt personale. Studietilfredshed Vedr. kursusevalueringen, hvor der anvendes en skala fra 1 til 6 med 6 højest: 1. Gennemsnit over alle besvarelser på mindst,7 på spørgsmålet Overordnet konklusion: Dette er et kursus jeg er glad for 2. Gennemsnit over alle besvarelser på mindst,7 på spørgsmålet Overordnet konklusion: Dette er en lærer, jeg er glad for. Gennemsnit over alle besvarelser på mindst,7 på spørgsmålet Overordnet konklusion: Jeg er glad for at studere på IT-højskolen. Vejledning 1. Indføre evaluering af projekt- og specialevejledning 2. Opfølgning på den enkelte studerendes valg af studieaktiviteter og fremdrift i studiet. Den individuelle vejledning ydes af videnskabeligt ansatte.6 Relevans for aftagerne 1. Etablering af aftagerpanel. Forholder sig til uddannelser samt niveau og relevans 2. Ekstern (aftagere og færdiguddannede) evaluering af uddannelserne I Uddannelsesidentitet og faglig fornyelse Reviderede og mindre detaljerede bekendtgørelser for kandidatuddannelsen samt for master- og diplomuddannelserne Nye studieordninger, der er mere eksplicitte vedr. liniernes profiler, de studerendes for- Opfyldt i 2001 og yderligere udviklet i 2002 Beregning gennemført. Ved sammenligning må vi konstatere, at vi ikke kan realisere idealrækkerne, da de studerende ikke er så aktive og produktive som forudsat. Der vil i 200 blive gjort en øget indsats for sikre de studerendes fremdrift i studiet Med % kvindelige studerende (606 ud af i alt 171) er dette opfyldt også i 2002 Optag: 70. Opfyldt; STÅ: 0. Ikke opfyldt; ansatte med undervisningsforpligtelse: 69. Opfyldt. Den lave STÅ indtjening skyldes ovenfor nævnte problemer med at realisere idealfrekvensrækker Opfyldt i 2001 og i 2002, hvor arbejdet med forskningsstrategien betød opslag af 1 nye VIPstillinger Opfyldt med gennemsnit på,97 Opfyldt med gennemsnit på,06 Opfyldt med gennemsnit på,2 Ikke opfyldt. Udviklingsprojekt vedr. projektadministration er iværksat. Dette skal bl.a. danne grundlag for evaluering af vejledning Se punkt.1. ovenfor Opfyldt. 2 møder afholdt i 2002 Opfyldt med et særdeles positivt resultat. Særlig fremhævet blev kandidaternes tværfaglige kompetencer samt evnen til at kombinere teori og praksis. På minussiden nævntes manglende fokus på dokumentationsfærdigheder Initiativer relateret til FLERÅRSAFTALEN: Iværksat. Kan først afsluttes når ny universitetslov er på plads jf. aftale med ministeriet Iværksat. Kan først afsluttes når ny universitetslov er på plads jf. aftale med ministeriet Side 8 af 8 2

9 II III IV V VI VII VIII skellige baggrunde, nedbrydning af barrierer for aktiviteter på tværs af linier samt videreudvikling af profilen på åben uddannelse. Merit og fleksibilitet En simplifikation af aftalekomplekset, så reglerne på tværs af institutionerne bliver mere ensartede Fokus på generelle forhåndsmeritaftaler, så studerende kan følge kurser på de andre institutioner uden at skulle søge studienævn om merit Udarbejdelse af et Diploma Supplement Fokus på internationalisering Levere god service og hjælp til udenlandske ansøgere til jobs på IT-højskolen Udvide andelen af engelsksprogede uddannelsestilbud God studiekvalitet Fortsat arbejde med de enkelte uddannelsers profiler Indførelse af halvårlig studievejledende samtale med fastansat forsker vedr. den studerendes fremdrift og planer for kommende semester It i uddannelserne Intern undervisning i fjernundervisningssoftware og tilhørende pædagogik Udbrede underviseres og administrative medarbejderes kendskab til brug af værktøj til redigering af IT-højskolens websider Lærerkvalifikationer Løbende pædagogisk efteruddannelse af underviserne Kvalitetssikring Deltagelse i ekstern evaluering initieret af IT- og forskningsministeriet Etablering af særligt censorkorps for IThøjskolen Viden- og udviklingsfunktioner Samarbejde med datamatikuddannelserne vedr. etablering af videreuddannelsesmulighed for datamatikere Opfyldt Opfyldt Opfyldt. Udleveres første gang til studerende som dimitterer i januar 200 Opfyldt. Bl.a. er der publiceret en guide for nyansatte udlændinge vedr. forholdene i Danmark Opfyldt. Udover den eksisterende Internationale master i Multimedieteknologi er der oprettet tilsvarende for Internetteknologi Se punkt.1.1 ovenfor Se punkterne.1. ovenfor Se punkt 6..1 nedenfor Opfyldt. Kurser afholdes halvårligt Se punkt under Organisation af IT-højskolen nedenfor Se første punkt under Organisation af IThøjskolen nedenfor Ikke opfyldt, da målet er i modstrid med gældende regler Opfyldt. Datamatikere optages på diplomstudiet i foråret 200 Område: AKTIVITETER RETTET MOD ERHVERV OG SAMFUND Overordnet mål: At gennemføre et målrettet samspil med omverdenen..1 Formidling af state-of-the-art teknologi 1. Gennemførsel af mindst 1 BuzzTalks Ikke opfyldt. Pause i foråret. I efteråret blev der afholdt 6 BuzzTalks med et ganske pænt fremmøde. BuzzTalks arrangeres fortsat, da udadvendte, tilgængelige foredrag betragtes som en vigtig aktivitet (http://www.itc.dk/internet/erhverv/buzztalks/) 2. Gennemførsel af intensivt efteruddannelseskursus indenfor afgrænset fagområde.2 LinuxLab Formål: Ved undervisning, formidling og udviklingsaktiviteter at løfte IT-højskolens studerende, så Linux bliver at almindeligt Opfyldt. Kursus i digital forvaltning I 2002 har der været gæsteforelæsninger (som del af kursusaktivitet), afholdelse af Linuxintroduktioner for nye studerende, install par- Side 9 af 9

10 . og. Etablere elektronisk projekt- og specialebørs. Etablere elektronisk opslagstavle for studiejobs. Nyttiggørelse af forskningen Mindst 2% af forskerne engageret i nyttiggørelse af forskning Deltagelse i ekstern evaluering initieret af ministeriet. arbejdsredskab, som anvendes i undervisningen. Målet har været at gennemføre ties samt 1 Linux talk af Peter Salus Learning Linux-sessioner, større formidlingsaktiviteter samt stille et system til rådighed som open source. Netværk 1. Etablering af alumneforening Opfyldt. Varetager bl.a. foredrag og virksomhedsbesøg. Første alumneårbog udgivet (http://www.it-c.dk/alumne/) 2. Afholdelse af karrieredag to gange årligt Opfyldt. IT Match Making afholdes hvert semester Opfyldt. Det er dog svært at danne sig et klart billede af, om virksomhederne rent faktisk får kontakt til studerende Opfyldt. Anvendes flittigt af både studerende og virksomheder 1 ud af 8 medarbejdere har været med til at starte en virksomhed. 62% af VIP erne har vejledt projekter som involverede en virksomhed og 12% er involveret i Open Source projekter hvor resultater stilles gratis til rådighed Område: ORGANISATION AF IT-HØJSKOLEN Opfyldt. En intern evaluering gennemført forud for evalueringspanelets besøg. Evalueringsrapporten er tilgængelig på Ikke opfyldt for samtlige afdelinger endnu 1. Alle afdelinger: Formulering af mål samt opfølgning på mål 2. Tilbud om lederuddannelse til ansatte Opfyldt med ledelsesopgaver. Løbende pædagogisk (efter-) uddannelse Opfyldt. Søgningen kunne have været større, og af underviserne. Mål: Hver underviser der er derfor gjort en ekstra indsats for at opfordre ansatte til deltagelse i pædagogisk kursus deltager mindst hvert fjerde år i pædagogisk efteruddannelseskursus.. Gennemførsel af medarbejderudviklingssamtaler Opfyldt. Videre- og efteruddannelse (i rimeligt Opfyldt. 29 konferencedage, 211 omfang) af medarbejderne uddannelsesdage 6. Undersøgelse af arbejdsglæden, evt. ved Sat på hold. I stedet er iværksat et kulturstudium brug af evalueringssystemet Område: IT, INFORMATION OG KOMMUNIKATION 6.1 Vision IT-højskolen skal i 200 være det universitet i Danmark, der er længst fremme mht. brug af informations- og kommunikationsteknologi til at understøtte uddannelse, forskning og organisation 6.2 It til forskning 1. Laboratorium med trådløst netværk og Delvist opfyldt allerede i Der arbejdes nøjagtig positionsbestemmelse i drift i videre på dette, bl.a. i Crossroads Copenhagenregi It-strategi for uddannelsesaktiviteter 1. Opsamle erfaring med brugen af Luvit (fjernundervisning). Hvis positive erfaringer: Forankre viden i organisationen 2. Videreudvikle CourseGrader og videregive systemet Opfyldt. Netbaseret undervisning m. Luvit: 11 kurser med i alt 20 studerende gennemført i Introduktion til Luvit for undervisere og studerende ved semesterstart Plan er opgivet, da det har vist sig at kræve flere ressourcer end først antaget. Desuden er det tvivlsomt, hvorvidt målgruppen (undervisere) er interesseret i systemet. Undervise undervisere i vedligehold af Sker løbende Side 10 af

11 kursushjemmeside. Alle kursushjemmesider (også udliciterede kurser) tilgængelige på ensartet vis fra IT-højskolens hjemmeside Opfyldt Område: BYGNINGER, DRIFT OG INTERN SERVICE IT-højskolen vil gøre sit til at Ørestadsprojektet resulterer i en vellykket bygning, der er færdig til tiden og indenfor de bevillingsmæssige rammer. Opstilling af budget for nødvendige investeringer i forbindelse med udflytning til Ørestad 8.1 Opfølgning Årlig rapportering vedr. implementering af mål Målet opfyldt, idet vi har gjort vores. Desværre er byggeriet af andre grunde forsinket. Flytningen er derfor udskudt til årsskiftet 200/200 Opfyldt. Budgettet for investeringer i IT- og AV-udstyr reduceret, bl.a. fordi. sal ikke forventes taget i brug. Udgifter til indflytning forventes at kunne holdes indenfor IT-højskolens egne driftsmidler og opsparing Område: OPFØLGNING OG REVISION Opfyldt Uddybende kommentarer og vurderinger af målopfyldelsen Udgifterne i 2002 fordeler sig i forholdet 1:1:1 mellem forskning, undervisning og fælles formål (bygninger, ledelse og administration). Dette svarer både til budgettet for 2002 og til regnskabet for Overordnet har vi brugt vores midler i 2002, som vi havde planlagt. Spørgsmålet er, om vi har skabt de resultater, som vi har planlagt. Overordnet er svaret ja til dette spørgsmål, men der er forskelle i målopfyldelsen på de forskellige områder. Formålsfordelt regnskab 2002 (mio. kr.) Formål Indtægter Udgifter Resultat Forskning 9,2 2,1 7,1 Uddannelse,,6-0,1 Fælles formål i alt: 1,1 22,1-7,0 - Generel ledelse og administration 8, - Bygningsdrift 12, - Øvrige fællesformål 1, Lejemål 9, 8,9 0,6 I alt 97, 96,7 0,6 Forskning Det er IT-højskolens opgave at drive forskning i informationsteknologi, og det er vores mål at drive forskning, der efter en international målestok er fremragende. Vi har sat en række delmål på forskningsområdet, jf. oversigten ovenfor. Et meget vigtigt forskningsmål er mindst én peer-reviewed publikation pr. videnskabelig medarbejder pr. år. Dette mål opfyldes også i Antallet af publikationer i 2002 er lavere end i 2001, men publikationerne er i højere grad udtryk for forskning udført på IT-højskolen end i de tidligere år, hvor en del af publikationsaktiviteten skyldtes forskning udført på andre institutioner. Vi vil gerne bench-marke vores forskning med forskningen i andre it-forskningsmiljøer, men der findes p.t. ikke muligheder for systematiske sammenligninger. Det er vores vurdering, at vi i forhold til andre danske it-forskningsmiljøer har en høj produktion af forskningspublikationer, specielt af tidsskriftsartikler og bøger. Det var målet at forøge den eksterne finansiering af forskningen, således at 20% af forskere i tidsbegrænsede stillinger i 2002 var eksternt finansieret. Vi opnåede at 17% af disse forskere var eksternt finansieret i Omsætningen i de tilskudsfinansierede forskningsprojekter blev kun 7% af hvad der var budgetteret. Målene for ekstern Side 11 af 11

12 finansiering er knap opfyldt i 2002, men da mange projekter kom i hus sidst i 2002, er der god udsigt til at målene opfyldes i 200. Af de samlede forskningsudgifter på 2,1 mio. kr. er 7, mio. kr. overført til Handelshøjskolen i København og Roskilde UniversitetsCenter som led i de samarbejdsaftaler, IT-højskolen har med de to institutioner. De to institutioner ser sig ikke i stand til at udskille den forskningsproduktion, som tilskuddet fra IT-højskolen har genereret, fra institutionernes egenfinansierede forskningsproduktion, så vi kan ikke nærmere redegøre for anvendelsen af denne del af udgifterne. Ansporet af såvel foresight- som evalueringspanelet gennemførte IT-højskolen i 2002 et forskningsstrategiforløb. Herigennem blev fastlagt, hvilke forskningstemaer IThøjskolens forskere vil koncentrere sig om, samt hvor mange VIP-stillinger, der skal slås op indenfor hvilke fagområder frem til 200. Næste skridt i processen er i 200 at initiere formuleringen af en langsigtet forskningsstrategi for perioden frem til De tre forskningstemaer, der blev valgt, er: Computerspil Forskningen vil primært dreje sig om Computerspil som kulturelt fænomen. Hvilke genrer af spil findes, og hvordan kan de karakteriseres for eksempel sammenlignet med litterære genrer? Hvilke former for fællesskaber mellem mennesker medieres af computerspil og - mere generelt - virtuelle verdener? Hvordan udvikler man computerspil? Kontekstafhængig Mobil Kommunikation Forskningen drejer sig om kommunikation, hvor konteksten for kommunikationen er et vigtigt element af kommunikationen. Ved kontekst kan for eksempel forstås fysisk sted; således arbejdes med at gøre præcis stedbestemmelse vha. trådløse lokalnetværk tilgængelig i applikationer på bærbare enheder. Arbejdet sker i samarbejde med Crossroads Copenhagen (se side 1). Softwareproduktion Målet med forskningen er at skabe grundlag for, at Danmark styrker sin position som softwareproducerende nation. Forskningen skal omfatte alle de nøglekompetencer, som er nødvendige for at udvikle software, der gør det, det skal, fungerer uden fejl og bliver færdigt til tiden og til den aftalte pris. Nøglekompetencerne omfatter såvel tekniske som ledelsesmæssige discipliner. Udmøntningen af forskningsstrategien i 200 er besættelse af 1 VIP-stillinger, der både styrker de valgte temaer og bidrager til at skabe kritisk masse af kompetencer, der allerede findes på IT-højskolen. Udover det strategiske arbejde med en forskningsstrategi har 2002 i et kortsigtet perspektiv været et godt år for IT-højskolen. Størstedelen af de opstillede forskningsmål blev nået med pæne resultater (jf. første afsnit i oversigten), og der er på en række af områder igangsat yderligere initiativer, som forventes udmøntet i konkrete tiltag i 200. Evalueringsrapporten karakteriserede forskningsmiljøet på IT-højskolen som stærkt. Aktivitetsniveauet i undervisningen har været meget højt i og beslaglagt en meget stor del af de faste medarbejderes tid. I 2002 blev der skabt bedre balance mellem undervisning og forskning ved at fokusere mere på forskningen. Side 12 af 12

13 Antallet af ph.d.-studerende ved årets udgang er, hvilket er højt i forhold til antallet af faste videnskabelige medarbejdere. Der er i 2002 kun færdiggjort 2 ph.d.- afhandlinger ved IT-højskolen, hvilket skyldes organisationens unge alder. Vi vil i 200 være opmærksomme på udviklingen, da der er tegn på problemer med at afslutte ph.d.-forløb til tiden. De fastsatte mål for deltagelse i forskerskoler er opfyldt i IT-højskolen har nedsat et Foresightpanel, der skal rådgive om forskning. Foresightpanelet afholdt sit første møde i 2002, og de vigtigste råd var at iværksætte en strategiproces, der som formål skulle have at definere de værdier, som IT-højskolen skaber for det omgivende samfund og de værdier, som IT-højskolen efterlever i det daglige (leveregler), iværksætte en forskningsstrategiproces, med det formål at identificere forskningstemaer, som IT-højskolen kunne bruge til at skabe spændende forskningsmiljøer med. Samlet har IT-højskolen opfyldt de fastsatte forskningsmål, og det forventes også at blive tilfældet i 200. En fortsat vækst i forskningens omfang og kvalitet ud over 200 vil kræve tilførsel af flere forskningsmidler. Uddannelse Evalueringspanelet fandt, at nøglemålet om at øge antallet af kandidater med ITkvalifikationer er blevet nået med gode resultater. Desuden er den aktuelle optagelse lovende for at dette vil fortsætte. Eneste område hvor forventningerne stadig ikke er opfyldt er master- og diplomuddannelserne. Derudover var der både fra Foresight og Evalueringspanelet megen ros til det af IT-højskolen udviklede system til kursusevaluering, og flere andre universiteter har vist interesse for systemet. Der er iværksat et udviklingsprojekt for at udbygge evalueringssystemet til også at omfatte evaluering af vejledning. Aktiviteten på undervisningsområdet, målt som studenterårsværk/årselever, blev lavere end budgetteret. Denne ikke-tilfredsstillende udvikling ser ud til at hænge sammen med konjunkturudviklingen, på den måde at de studerende på grund af de relativt dårlige beskæftigelsesudsigter nedsætter aktivitetsniveauet på studiet. Vi har bl.a. kunnet iagttage, at en del studerende følger undervisningen uden at gå til eksamen. På trods af dette konjunkturfænomen faldt den gennemsnitlige udgift pr. produceret studenterårsværk/årselev fra kr. i 2001 til kr. i Målet er fortsat at udgiften pr. studenterårsværk/årselev skal ned under kr. De færdiguddannede kandidaters beskæftigelsessituation er god. Ud fra kandidaternes oplysninger til IT-højskolen er omkring 70% i beskæftigelse, og det er, så vidt vi kan vurdere, meget tilfredsstillende i forhold til den generelle beskæftigelsessituation for nyuddannede akademikere var året, hvor der var meget fokus på en styrkelse af kurserne, både hvad angår indhold, form og bemanding, hvilket er lykkedes på tilfredsstillende vis: De studerendes tilfredshed med undervisningens form og indhold er forsat høj og tilfredsheden med underviserne er også i top (se punkt. i oversigten). Enkelte af de igangsatte initiativer vil først kunne afsluttes i 200, og desuden har nogle emner vist sig at kræve yderligere opfølgning. Således er det tilfældet med iværksættelsen af en bedre opfølgning på de studerendes studieaktiviteter og fremdrift i studierne. Med den nuværende metode er vejledningen af de studerende blevet væsentligt styrket, og der vil blive arbejdet videre med problematikken, da det primært er de aktive og ikke de pas- Side 1 af 1

14 sive studerende, som vi får i tale. Afledte konsekvenser af, at de studerende ikke er så aktive og produktive som forventet, er for lav STÅ-produktion, jf. ovenfor. På undervisningsområdet er den samlede vurdering, at de fleste kvalitative mål er opfyldt, mens der er problemer med at opfylde en række af de kvantitative mål såsom tilstrækkelig STÅ-produktion og tilstrækkeligt antal kandidater. Aktiviteter rettet mod erhverv og samfund IT-højskolen skal bidrage til at etablere en dynamisk vidensøkonomi, hvor viden udveksles mellem IT-højskolen, virksomheder og det øvrige samfund. IT-højskolen har fået etableret et dynamisk samarbejde med industrien og et solidt niveau for forskningssamarbejde med andre danske universiteter. Etablering af strategiske alliancer med såvel private som offentlige virksomheder betragtes som essentielt, da sådanne samarbejder kan virke som paraply for et antal af projekter parterne imellem. I årets løb har to strategiske samarbejder taget form. Det drejer sig om Next, som er et samarbejde med Microsoft Business Solutions (tidl. Navision A/S) om forskning indenfor software platforme egnede for den kommende generation af finansielle systemer fra Microsoft Business Solutions, samt om Crossroads Copenhagen, som har sit afsæt i Ørestad Nord og er et samarbejde mellem DR, IT-højskolen, NOKIA, Handelshøjskolen i København, CSC, Det Kongelige Bibliotek, Det Humanistiske Fakultet (KUA), Hewlett-Packard, TDC, Skanska, Forbrugerinformation og Dagbladet Børsen. I slutningen af 2002 blev der opnået bevilling fra Center for IT-forskning til at starte fire samarbejdsprojekter med industrielle partnere. Disse projekter omfatter virksomheder i den finansielle sektor, sundhedssektoren, telesektoren og rene ITvirksomheder. Disse samarbejdsprojekter er en stor forøgelse af IT-højskolens kontaktflade med industrien. Disse projekter løber frem til blev også året, hvor det første firma, som IT-højskolen har været involveret i opstarten af, ConfigIT, fik så meget vind i sejlene, at det kunne flytte fra IT-højskolen og etablere sig fysisk på selvstændig adresse. Organisation og kommunikation På baggrund af bl.a. diskussionerne med Foresight Panelet, blev det besluttet at arbejde mere med IT-højskolens værdier såvel de værdier vi skaber og leverer, som de værdier vi efterlever. Formålet med dette er at skabe en fælles forståelse samt at sikre, at værdierne støtter op om strategi og visioner for IT-højskolen. Arbejdet blev initieret af en arbejdsgruppe, som identificerede væsentlige elementer i arbejdskulturen. Dette blev sidst på året fulgt op af et kulturstudium. Kulturstudiet mundede ud i en række workshops afholdt i samtlige afdelinger, og det samlede resultatet forventes sammenfattet i 200. Fra IT-højskolens start har en del administrative opgaver, bl.a. indenfor økonomi og personale, ligget hos Handelshøjskolen i København. En række opgaver er overtaget, bl.a. personaleadministration, og fra 1. januar 2002 også økonomisystemet. Den eneste væsentlige ændring i organisationsstrukturen i 2002 har været beslutningen om at oprette en uddannelsesafdeling. Målet med uddannelsesafdelingen er at få tilført ressourcer til de mange udviklingsopgaver på uddannelsesområdet herunder at få realiseret nogle af de resultatmål, vi ikke er kommet i gang med. Side 1 af 1

15 I løbet af året 2002 tog IT-højskolen i Ørestad Nord form. Ved begyndelsen af året var der et stort hul i jorden og ved slutningen af året stod råhuset næsten færdigt. Byggeriet blev dog undervejs ramt af flere problemer. Dels kæmpede råhusentreprenøren (NCC) i lang tid med grundvand i den sydlige del af bygningen og dels med et ufuldstændigt konstruktionsprojekt. Dette medførte at byggeriet blev måneder forsinket, og at indflytningen nu er udsat til årsskiftet 200/200.. Regnskab Driftsregnskab for IT-højskolen 2002 (mio. kr.) Regnskab 2001 Budget 2002 (B+TB) Regnskab 2002 (R) Difference (R-(B+TB)) Budget 200 (B) Indtægter i alt 8,9 99,1 97, -1,8 12,2 Nettoudgiftsbevilling 9,7 2, 2, 0 106, Driftsindtægter 6,2 6,6,8-1,8 17,8 Udgifter i alt 80,6 99,1 96,7-2, 12,2 Lønudgifter 8,0 6,0 9, -1,6 8,6 Øvrige driftsudgifter 2,6 6,1 7, 11,2 8,6 Årets resultat, 0 0,6 0,6 0 IT-højskolens driftsresultat var meget tæt på det budgetterede resultat. Både indtægter og udgifter var en smule lavere end budgetteret, som følge af et lavere aktivitetsniveau på uddannelsesområdet (9 studenterårsværk/årselever mod 86) og lavere aktivitet i de tilskudsfinansierede forskningsprojekter. For 200 forventer vi også et lidt lavere aktivitetsniveau (i forhold til budgettet i Finansloven) på uddannelsesområdet, men til gengæld forventer vi at omsætningen på de tilskudsfinansierede forskningsprojekter, på grund af god tilgang af nye projekter sidst i 2002, mindst bliver som budgetteret i Finansloven. Udgifter og indtægter til både forskning og undervisning er vokset i 200. Når der tages højde for, at betalingen til RUC for undervisning og forskning i 2001 (, mio.kr) først er blevet gennemført og bogført i 2002, er væksten i undervisningsudgifterne 1% fra 2001 til 2002 og væksten i forskningsudgifterne 11%. Fælles- og kapitaludgifter vokser 10%. Væksten i forskningsudgifterne vil føre til øget forskningsproduktion og flere ph.d.- grader i de kommende år. Det er i 200 et indsatsområde at sikre god fremgang i ph.d.-studierne. Væksten i uddannelsesudgifterne er udtryk for en produktivitetsforbedring, idet udgiften ganske vist steg med 1%, men STÅ-produktionen steg med 28%. Den gennemsnitlige udgift pr. STÅ blev ca kr. i 2002, og det er højere end de kr., vi havde sat som mål for 2002, men stadig en forbedring i forhold til udgiften i 2001, der var ca kr. pr. STÅ. Med den indsats, der bliver gjort i 200 for at forbedre de studerendes gennemløb i studierne, vil det være realistisk at nå målet på kr. pr. STÅ i 200. I forhold til Finansloven har lønudgifterne været betydelig lavere end budgetteret, hvilket først og fremmest skyldes, at kandidatlinierne E-handel og Tværfaglig IT er udliciteret til Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitetscenter. Bevillingsafregning, mio. kr Side 1 af 1

16 Bevilling 8,8,7 9,7 2, Regnskab 27, 1,0, 1,9 Årets overskud 11, 2,7, 0,6 Overskud der bortfalder,0 Akkumuleret overskud til videreførsel 11, 1,0 1, 1,8 Akkumuleret overskud indtægtsdækket virksomhed ,1 Den samlede opsparing på 1,8 mio. kr. planlægges anvendt i forbindelse med udflytningen til Ørestad ultimo 200 / primo 200. IT-højskolen har i sit budget for 200 afsat 20 mio. kr. til bygningskomplettering af den nye bygning på Rued Langgaardsvej. IT-højskolen påbegyndte i 2002 indtægtsdækket virksomhed ved at udbyde et efteruddannelseskursus i digital forvaltning. Kurset blev afholdt to gange i 2002 og planlægges foreløbig afholdt to gange i 200. Der er afholdt udviklingsomkostninger i 2002, der først vil være tjent ind i løbet af 200. Den indtægtsdækkede virksomhed har på den baggrund et underskud på 0,1 mio. kr. ultimo Indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, 2002, mio. kr. Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Udgifter 0,, 0, Indtægter 0,2, 0, Resultat -0,1-0,2 0,0 Det negative resultat for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed skyldes en fejl, som er blevet rettet efter regnskabsårets afslutning. Personale. Årsværk fordelt på stillingstyper og af- og tilgang VIP DVIP TAP I alt Budget Uddannelse Forskning Fælles formål I alt Afgang 8 Tilgang 19 Note: VIP er videnskabelige fuldtidsstillinger, DVIP er videnskabelige deltidsstillinger (typisk censorer, eksterne lektorer), TAP er teknisk- og administrativt personale. Afgang og tilgang er opgjort efter Økonomistyrelsens principper. På grund af et stort antal censorer, gæstelærere mv. er af- og tilgang høj. Af- og tilgang kan kun opgøres for 2002, da løndata for 2001 ikke kan udskilles fra Handelshøjskolens løndata. Side 16 af 16

17 Fremlæggelse og Påtegning Fremlæggelse Årsrapporten fremlægges i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen, samt Finansudvalgets aktstykke nr. 6 af 11/ Årsrapporten giver et retvisende billede af IT-højskolens økonomiske og faglige resultater. For den del af årsrapporten der svarer til det ordinære regnskab bekræftes det at regnskabsbekendtgørelsens 9 er opfyldt. IT-højskolen 2. april 200 Mogens Munk Rasmussen Mads Tofte Ulrik Hågen Hansen Bestyrelsesformand Direktør Økonomichef Påtegning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings påtegning af årsrapporten for 2002 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse. København, den april 200 Kommitteret Rudolf Straarup Side 17 af 17

Bilag 8 Direktionen, 14. januar 2004

Bilag 8 Direktionen, 14. januar 2004 Bilag 8 Direktionen, 14. januar 2004 Opfølgning på resultatmål i IT-højskolens udviklingskontrakt 2001-2003 Nedenfor følger en detaljeret, skematisk opfølgning på IT-Universitetets udviklingskontrakt,

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST 1. april 2004 1 Indledning Dette dokument udgør Udviklingskontrakten for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005.

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006 S:\dirsek\Bestyrelsesmoder\2005\050401\OFI\OFI-kommenteret dagsorden050401v9.doc Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 17. marts 2005 Dagsorden for møde i IT-Universitetets

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 8. september 2004 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene årligt fra 2007.

I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene årligt fra 2007. Side 1 af 9 Bilag 7 Benchmarking af forskningen Resultatmål 13 i udviklingskontrakten er: I løbet af 2006 identificeres sammenligningsparametre, som ITU forpligter sig til at opgøre og offentliggøre parametrene

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Til medlemmerne af IT- Universitetets bestyrelse Direktionen Direkte tlf.: 7218 5074 E-mail: johanne@itu.dk Journalnr.: - 14. april 2009 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Årsrapport 2003 Indhold Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Side 1 af 7 1: Beretning Dansk Center for Undervisningsmiljø åbnede i april 2002, hvor der blev ansat en

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakultetsledelsen FARMA Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA 20. SEPTEMBER 2007 Baggrund: Den nye Universitetslov, som træder

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole Bilag nr. 26.9 a).1. Møde i bestyrelsen 22.03.2012 Resultatlønskontrakt mellem Skoleleder Leo Fodgaard Hansen og Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole 2012 Dato Leif Støy Formand for bestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 På Finansloven for 2015 er der afsat midler til et antal 3-årige ph.d.-stipendier med start 1. januar 2016. Stipendierne opslås inden for uddannelsesforskning

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes Notat Til: Magistraten Den 16. oktober 2012 Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes høringssvar til indstilling vedr. udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004.

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004. Indhold 1. Indledning...3 2. Københavns Universitets ledelse og faglige struktur...5 3. Regnskab...7 4. STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger...9 4.1 STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger.

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Masterprojektet på Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser Master i it-sekretariatet på AAU

Læs mere