Generelle bemærkninger

Transkript

1 Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 har budt på mange udfordringer. Udarbejdelsen af budget 2009 tog vanen tro afsæt i det foregående års budget. Nærmere bestemt i det der med et økonomifagligt udtryk kaldes for budgetoverslagsår Her var et underskud på 39,0 mio. kr. Vedtagelsen af sidste års budget var samtidig præget af en vis usikkerhed som følge af kommunalreformen, bl.a. i forhold til overtagelsen af en række opgaver fra staten og de tidligere amter. Ved budgetopfølgningen pr stod det klart, at budgettet var utilstrækkeligt. Kommunalbestyrelsen godkendte således tillægsbevillinger for i alt 39,8 mio. kr. for 2008 og efterfølgende år. Der var tale om udgifter som var dokumenterbare og ufravigelige. Udgangspunktet for budget 2009 var altså, at der skulle findes besparelser på 78,8 mio. kr. Herudover indeholdt det udarbejdede basisbudget for 2009 tekniske korrektioner for 5,9 mio. kr. Den afsatte pris- og lønreserve viste sig at være 26,7 mio. kr. mindre end KL s senest reviderede skøn og der var overført anlægsprojekter fra 2008 til 2009 for i alt 34,6 mio. kr. Skatter og generelle tilskud udgjorde til gengæld et merprovenu på netto 20,8 mio. kr. Med en samtidig beslutning om at videreføre en 2 pct. driftsbesparelse fra 2008 til 2009 og overslagsår blev det samlede underskud reduceret med yderligere 27,6 mio. kr. De omtalte 2 pcts. besparelser blev så vidt muligt gennemført i deres oprindelige form. I det omfang aftaleholderne havde realiseret hele eller dele af besparelsen ved brug af midlertidige foranstaltninger eller via overførte overskud fra det foregående regnskabsår, har det været nødvendigt at indarbejde supplerende besparelser. Alt i alt blev der på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 25. og 26. august fremlagt et samlet underskud på 97,7 mio. kr. Der skulle derudover skabes finansiering til en fortsættelse af udviklingsstrategien, til ny drift i medfør af aftalesystemet samt et råderum til brug for den politiske prioritering. Budgetseminar Koncernledelsen bestående af fag- og stabschefer samt direktion fremsatte forud for budgetseminaret 74 konkrete forslag til besparelser og effektiviseringer til en samlet værdi af 68,1 mio. kr. i 2009 voksende til 95,5 mio. kr. i En del af disse besparelsesforslag blev godkendt på budgetseminaret, mens andre blev medtaget som potentielle emner i det videre budgetforløb. På budgetseminaret blev det samtidig besluttet at reducere anlægsbudgettet fra 102,8 til 60 mio. kr. Der blev indregnet ekstra låneoptagelse på 17 mio. kr. og der blev forudsat et tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 10 mio. kr. Ved afslutningen af budgetseminaret var det samlede underskud reduceret til 27 mio. kr.

2 2. behandling I tiden frem til 2. behandlingen af budgettet blev der arbejdet på at kvalificere budgetgrundlaget yderligere samtidig med, at der blev foretaget en prioritering af de fremsatte anlægsønsker. Den 28. september 2008 indgik partierne i Faaborg-Midtfyn Kommune en budgetaftale for 2009 ( ). Der var tale om et bredt forlig som samtlige partier stod bag. Der var samtidig tale om en stram aftale, der besparelser og effektiviseringer til trods, værner om den basale service samtidig med, at der blev fundet plads til nye initiativer og projekter. Initiativer og projekter, der kan være med til at sikre en fortsat positiv udvikling i kommunen. Som en væsentlig del af aftalen skal det endelig fremhæves, at der blev aftalt en mindre forhøjelse af den kommunale udskrivningsprocent og grundskyldspromille. Den 7. oktober 2008 blev budgettet endeligt godkendt af en samlet Kommunalbestyrelse. Sammenholdes de budgetterede driftsudgifter med finansieringssiden fås et samlet overskud på den ordinære drift på 57,6 mio. kr. Medtages anlægssiden samt de finansielle poster reduceres overskuddet til 10,9 mio. kr. Overskuddet skal være med til at forbedre kommunens likviditet. I det følgende gives en kort beskrivelse af budgettets sammensætning efterfulgt af et optryk af den indgåede budgetaftale. Dernæst følger afsnit om: Tekniske korrektioner til Budgetaftale 2009 Aftale om kommunernes økonomi Aftaleoverholdelse og sanktioner Kvalitetsreform Kvalitetsfond Lov- og cirkulæreprogram Pris- og lønudvikling ECO-nøgletal Likviditet Optimering af anvendelsen af Fællesindkøb IT Tjenestemandsforsikringer og -pensioner Demografi Vanskeligt styrbare udgifter Anskaffelse af ny færge til ruten Faaborg-Avernakø-Lyø Bevillingsregler Befolkningsprognose For en generel beskrivelse af retningslinier for lønsumsstyring, spilleregler for aftalestyring samt bevillingsregler henvises til kommunens hjemmeside. Budgettets sammensætning De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for 2009 udgør i alt 2.400,8 mio. kr. og fordeler sig på 7 udvalgsområder.

3 Nettodriftsbudgettets fordeling på udvalg Beskæftigelsesog Arbejdsmarkedsudvalget 1% Økonomiudvalget 13% Teknik- og Miljøudvalget 4% Børne- og Undervisningsudvalget 34% Socialudvalget 39% Sundhedsudvalget 8% Kultur- og Fritidsudvalget 2% Med det formål, at skabe en helhedsorienteret organisation er driften opdelt i en række mindre administrative enheder. Der er således ikke tale om fagforvaltninger i traditionel forstand, idet flere administrative enheder sorterer under ét og samme udvalg. De administrative enheders andel af det samlede nettodriftsbudget er vist herunder. Nettodriftsbudgettets fordeling på administrative hovedområder Sundhed og Handicap 16% Fællesudgifter og administration mv. 13% Pleje og omsorg 12% Social og arbejdsmarked 9% Dagtilbud - børn 8% Borgerservice 9% Byggeri og miljø 1% Veje og Forsyning 2% Børn og Unge Rådgivning 6% Plan og Kultur 4% Undervisning 20% Indtægter i form af statsrefusion og brugerbetaling er indregnet i opgørelsen over kommunens nettodriftsudgifter. Kommunens øvrige indtægter består hovedsageligt af skatter, tilskud og udligning samt lån. Disse indtægter udgør tilsammen 2.483,5 mio. kr.

4 Fordelingen af indtægter (ekskl. statsrefusion og brugerbetaling) Kommunal indkomstskat 65,3% Tilskud og udligning 28,5% Selskabsskat Optagne lån 1,0% 1,0% Anden skat på fast ejendom 0,1% Grundskyld 4,1% Der er i 2009 budgetteret med en samlet låneoptagelse på 25,5 mio. kr., heraf 8,5 mio. kr. til køb af jord til bolig- og erhvervsmæssige formål; den såkaldte jordpulje. I budgetoverslagsårene er der alene medregnet låneoptagelse til jordpuljen på 8,5 mio. kr. pr. år. Budgetaftale 2009 Indledning Partierne i Faaborg-Midtfyn Kommune har søndag den 28. september 2008 indgået en budgetaftale for 2009 ( ). Der er tale om et bredt forlig som samtlige partier står bag. Aftalen bygger på kommuneaftalen indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Der er fra regeringens side lagt vægt på, at der er behov for tilbageholdenhed i de kommunale drifts- og anlægsudgifter. I forlængelse heraf er der vedtaget forskellig lovgivning, der giver staten mulighed for at pålægge kommunerne individuelle og kollektive sanktioner, hvis kommunerne under ét overskrider den samlede økonomiske ramme. Denne aftale er baseret på, at kommunernes samlede budgetter holder sig inden for den aftalte ramme. Der er samtidig tale om en stram aftale, som sikrer balance mellem indtægter og udgifter, som overholder servicerammen og som forbedrer kommunens likviditet. Endelig er der truffet beslutning om en mindre forhøjelse af den kommunale udskrivningsprocent. Vanskeligt udgangspunkt I Faaborg-Midtfyn Kommune har opgaven med at udarbejde et budget for 2009 taget udgangspunkt i et samlet underskud på 97,7 mio. kr. Dette til trods for, at der på forhånd var videreført en række besparelser på 2 procent fra 2008 inden for store dele af driften. Årsagen til det store underskud er bl.a., at det aktuelle service- og investeringsniveau overstiger kommunens indtægter. Der er tale om et såkaldt strukturelt underskud, hvor det reelle service-/udgiftsniveau ikke har kunnet afholdes inden for det afsatte budget. Derudover er udgifterne inden for det specialiserede sociale område, sygedagpengeområdet samt ældreområdet steget markant mere end udviklingen på landsplan. En udvikling, der har tæret på kommunens kassebeholdning og sat servicedriftsrammen under pres. Det har derfor været nødvendigt at indgå en stram økonomisk aftale, som sikrer en strukturel balance mellem indtægter og udgifter, som overholder servicedriftsrammen og som forbedrer kommunens likviditet. Udfordringen har samtidig været besparelser til trods at værne om den basale service. Endelig har det været vigtigt at prioritere det fortsatte arbejde med Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi med henblik på at tiltrække nye og fastholde eksisterende borgere, der kan sikre en bæredygtig udvikling i årene frem.

5 Der er enighed om, at det med denne budgetaftale er lykkedes at reducere omfanget af besparelser mest muligt samtidig med, at der er fundet plads til nye initiativer, der kan sikre en fortsat positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. I det omfang det har været muligt er der taget hensyn til de mange synspunkter og tilkendegivelser fra skoler, institutioner, brugerbestyrelser m.fl., der er indsendt som høringssvar til det fremlagte budgetforslag. Et budget i balance Det er med den indgåede aftale lykkedes at skabe balance mellem indtægter og udgifter. På indtægtssiden er der i 2009 forudsat en samlet finansiering på 2.447,1 mio. kr. i skatter, tilskud og mellemkommunal udligning (før skattestigning). Det samlede tilskud inkl. mellemkommunal udligning udgør 708,4 mio. kr. Heraf er 9,4 mio. kr. gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte ramme. Der er ved fastsættelsen af udskrivningsgrundlag taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bygger på en fastsat garantiprocent på 11,8 pct. for årene og et betalingskommunefolketal på Når det bedst kan svare sig at vælge statsgarantien hænger det sammen med, at væksten i udskrivningsgrundlaget for landet som helhed er nedjusteret med 2,4 procentpoint, jf. Økonomisk Redegørelse, august En konkret opgørelse viser, at merprovenuet ved valg af statsgaranti frem for selvbudgettering udgør ca. 27 mio. kr. (når der tages højde for forventet efterregulering for 2009 i 2012). På udgiftssiden er der budgetteret med driftsudgifter på i alt 2.400,8 mio. kr. Det giver et samlet overskud på den ordinære drift på 46,2 mio. kr. Den indgåede aftale hviler således på et fornuftigt økonomisk grundlag. Af de samlede udgifter på 2.400,8 mio. kr. udgør de budgetterede serviceudgifter (ekskl. udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet) 1.881,5 mio. kr. Serviceudgifterne ligger dermed 27,3 mio. kr. under den opgjorte servicedriftsramme for Faaborg-Midtfyn Kommune. Medtages anlægsudgifter og finansforskydninger, herunder ny låneoptagelse på 17,0 mio. kr., fås et samlet underskud på 0,45 mio. kr. i 2009, 15,2 mio. kr. i 2010, 28,9 mio. kr. i 2011 og 66,2 mio. kr. i Jf. vedlagt hovedoversigt af Underskuddet i 2010 og 2011 skyldes først og fremmest en efterregulering af skatter som følge af det lavere vækstskøn for udskrivningsgrundlaget i 2007 og 2008, ligesom der ikke er indregnet låneoptagelse og tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det store underskud i 2012 skyldes desuden, at nettoudligningen samt ordningen for ugunstigt stillede kommuner lægger beslag på en større del af bloktilskuddet, når skattegrundlaget i 2009 nedjusteres. Der er ikke taget stilling til finansiering af ny færge og færgelejer til ruten Faaborg-Avernakø-Lyø. Årsagen er, at man afventer det endelige resultat af finanslovsforhandlingerne for Skattestigning og forhøjelse af grundskyld På trods af en tilnærmelsesvis balance mellem indtægter og udgifter i 2009 vil kommunens økonomiske situation de kommende år være underlagt et stadigt stigende pres. I overensstemmelse hermed anbefaler Kommunernes Revision i en vurdering af kommunens økonomi fra august 2008 en forbedring af det likvide beredskab. Bl.a. som følge af et større kasseforbrug i For at forbedre kommunens likviditet er det derfor besluttet at hæve kommuneskatten og grundskyldspromillen. Det er konkret aftalt, at den kommunale udskrivningsprocent forhøjes med 0,1 procentpoint; fra 25,7 til 25,8 pct. Forhøjelsen giver et samlet merprovenu på 5,664 mio. kr. i 2009 (efter modregning for det skrå skatteloft). En borger i Faaborg-Midtfyn Kommune i alderen år har i gennemsnit en bruttoindkomst på ca kr. og et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag på ca kr. En skattestigning på 0,1 procentpoint betyder således en gennemsnitlig skattestigning på ca. 181 kr. årligt eller 15 kr. pr. måned.

6 Grundskyldspromillen forhøjes fra 21,17 til 22,3 promille mens grundskyldspromillen for produktionsjord forhøjes fra 11,47 til 12,3 promille. Det giver et samlet merprovenu der svarer til forhøjelsen af den kommunale udskrivningsprocent. Heraf vedrører 1,516 mio. kr. produktionsjord. Det er forudsat, at kommunerne under ét overholder det aftalte skatteloft, hvorfor der ikke er kalkuleret med en strafafgift til staten. Budgetværn Ud over, at likviditeten forbedres ved en forhøjelse af kommuneskatten er det besluttet at etablere et budgetværn på 10 mio. kr. inden for handicapområdet. Budgetværnet skal ses i sammenhæng med resultatet af Faaborg-Midtfyn Kommunens budgetopfølgning pr samt KPMG s forvaltningsrevision fra august Sidstnævnte peger på et fortsat udgiftspres inden for områderne: Tilskud til ansættelse af hjælpere Forebyggende indsats for ældre og handicappede Personlige hjælpemidler og udlånshjælpemidler Kommunale botilbud Behandling af stofmisbrugere. Dertil kommer en indrapportering i forbindelse med budgetopfølgningen pr om et yderligere udgiftspres på anbringelsesområdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Økonomistaben, der skal sikre en effektiv økonomistyring på de nævnte områder. Samtidig skal arbejdsgruppen afdække, hvilke områder, der skal have tilført ressourcer og i hvilket omfang. Ud over ovenstående skal det afsatte budgetværn konkret finansiere 2 nye sagsbehandlere på børnehandicapområdet samt 1 ny sagsbehandler på voksenhandicapområdet. Endelig skal budgetværnet finansiere en udgift på kr. vedr. tilsyn af institutioner på handicap- og psykiatriområdet. Den tilbageværende del af det afsatte budgetværn budgetteres under Økonomistaben. Midlerne frigives efter indstilling fra den nedsatte arbejdsgruppe og de respektive fagchefer til godkendelse i Økonomiudvalget efter indstilling fra Socialudvalget. Tilbagekøb af 2 procent besparelser Som allerede nævnt er der videreført en række konkrete besparelser fra 2008 til 2009 og frem. Besparelserne har været anvendt til at finansiere merudgifter på det specialiserede socialområde, på ældreområdet samt social- og arbejdsmarkedsområdet. Det er med stor tilfredshed, at det er lykkedes, at tilbagekøbe hele eller dele af de indlagte 2 procent besparelser på følgende områder: Forhøjelse af det ugentlige undervisningstimetal på folkeskoleområdet fra minimum til vejledende timetal Fastholdelse af en sygeplejestilling på Lyø og Avernakø Bevaring af medicindepot på Lyø og Avernakø Reduktion af ventetid på børne-/fysioterapi Forhøjelse af puljen til en udvidet åbningstid i de kommunale daginstitutioner Forhøjelsen af det ugentlige undervisningstimetal fra minimum til vejledende timetal træder i kraft for skoleåret 2009/2010. Den ugentlige åbningstid i de kommunale daginstitutioner fastholdes på 50,25 time pr. uge. Til gengæld forhøjes puljen til en udvidelse af udvalgte institutioners åbningstid med kr.

7 En del af puljemidlerne anvendes til en permanent udvidelse af åbningstiden i udvalgte institutioner. Børneog Undervisningsudvalget godkender den konkrete udmøntning af de ændrede åbningstider. Den tilbageværende del af puljen fordeles som hidtil af Fagsekretariatet for Dagpasning efter konkret ansøgning. De tidligere amtsinstitutioner pålægges på linie med alle andre aftaleholdere en generel 2 pct. besparelse også selvom 2/3 af besparelsen vedrører borgere fra andre kommuner. Til gengæld fritages institutionerne for en yderligere besparelse på 6 pct. svarende til den besparelse, som øvrige institutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune blev pålagt tilbage i Faaborg-Midtfyn Kommune vil i løbet 2009 tage kontakt til Kommunekontaktrådet (KKR) samt Borgmesterforum med henblik på en dialog om den fremtidige økonomi på de tidligere amtsinstitutioner. Målet er, at de tidligere amtsinstitutioner bliver mødt med samme krav til omstilling og effektivisering som kommunernes øvrige institutioner. På kommunens hjemmeside under Budget 2009 findes en samlet oversigt over de tilbageværende 2 procent besparelser. Til sammen udgør de en besparelse på 23,3 mio. kr. Heraf udgør besparelser inden for det administrative område 4,2 mio. kr. Besparelser og effektiviseringer samt udbytte Der var som udgangspunkt medtaget forslag til yderligere besparelser og effektiviseringer mv. for i alt 46 mio. kr. Der medtages alene besparelser og effektiviseringer for 25,5 mio. kr. i Af dette beløb udgør besparelser inden for den borgernære service 6 mio. kr. Herunder følger en samlet oversigt over de godkendte besparelser og effektiviseringer. Hele kr Følgende år Ændret fordeling af PMF/BUPL i vuggestuer/børnehaver Afskaffelse af gratis kost og bleer i vuggestuer Reduktion af udgifter til privat pasning (følgevirkning) Besparelse på vedligeholdelse af vandløb Reduktion af puljen til turisme og erhverv mv Reduktion af tilskud til Helios Teatret Besparelse vedr. klubhuse i Faaborg Opsigelse af en delaftale med CRS Justering af taksten på middagsportioner Udfasning af Demensafsnittet Tømmergården Øget forældrebetalingsandel på SFO fra 50 til 60 % Reduktion af frivillige tilskud til friskolernes SFO Lukning af Lyø Skole Udbytte/overtagelse af tjenestemandspensionsforpligtigelser fra Faaborg Forsyning A/S Ændrede forudsætninger for forsikringspuljen Midlertidig reduktion af teknologisikringspuljen Øget opfølgningsindsats på sygedagpengeområdet Reduktion af Direktionens udviklingspulje Annullering af det spædbørnsvenlige initiativ I alt Note. Udbytte fra Faaborg Forsyning udgør kr. i 2011 og kr. i Derudover reduceres udgifterne til forsikringspuljen med 6,5 mio. kr. i 2011 og 5,5 mio. kr. i Den samlede besparelse udgør herefter 22,4 mio. kr. i 2011 og 21,7 mio. kr. i Det bemærkes, at lukning af Lyø Skole samt udfasning af Tømmergården er en konsekvens af tidligere trufne beslutninger. Den indarbejdede besparelse vedr. frivillige tilskud til friskolernes pasningsordninger er en konsekvens af den forhøjede forældrebetaling i de kommunale skolefritidsordninger. Der ydes således fortsat et tilskud til friskolernes pasningsordninger, svarende til forskellen mellem den kommunale nettoudgift og statsbidraget. Det fremgår endvidere af hovedoversigten, at der eventuelt kan hentes udbytte fra Faaborg Forsyning A/S i 2010.

8 Reduktion af puljen til turisme og erhverv med kr. vil blive udmøntet ved et reduceret tilskud til turistbureauet med kr., et reduceret tilskud til erhvervskontoret med kr. samt et reduceret tilskud til projektet Partnerskab for vækst med kr. Endelig reduceres puljen med kr. Forhøjelsen af taksten på middagsportioner vil betyde en takststigning på 3,6 pct. Tal fra Velfærdsministeriet viser, at Faaborg-Midtfyn Kommunes takster til madservice (hoved- og biret inkl. udbringning) udgør 50,00 kr. i Til sammenligning udgør den gennemsnitlige takst for landets kommuner under ét 50,59 kr. I forhold til det fremsatte budgetforslag er besparelsen i forbindelse med en forhøjelse af den årlige undervisningsnorm fra til timer taget af bordet. På tilsvarende vis er den foreslåede reduktion af tilskud til pensionistforeninger på kr. annulleret. Øvrige besparelser og effektiviseringer er nærmere beskrevet på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside. Nye initiativer Set i lyset af den vanskelige økonomiske situation og nødvendigheden af at skære i den borgernære service, har det været nødvendigt at holde igen med nye initiativer. Men helt undgå nye tiltag vil naturligvis ikke være realistisk endsige ønskeligt. Der er i første omgang medtaget et forslag om en udvidelse af budgettet til den kollektive trafik med kr. Teknisk udvalg fremsætter forslag til en konkret udmøntning inden for den afsatte ramme. Der skal i forslaget bl.a. tages højde for mindreindtægter samt eventuelle prisstigninger. Der er afsat kr. til en fortsættelse af mentorordningen på ældreområdet i Mentorordningen skal bl.a. fastholde social- og sundhedselever i uddannelsen samt understøtte ledige i matchgruppe 4 og 5 i at tilpasse sig på arbejdsmarkedet. Projektet skal efter planen evalueres af Socialudvalget i foråret Hvis evalueringen ikke giver grundlag for en fortsættelse af ordningen anvendes uforbrugte midler til voksenelevordningen. Der er ikke afsat budget i overslagsår. Til implementering af nye tiltag i medfør af lov- og cirkulæreprogrammet er der afsat 12,294 mio. kr. i Dertil kommer finansiering af den vederlagsfrie fysioterapi, som for hovedpartens vedkommende blev budgetlagt allerede i Der er foretaget en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser for hver lov- og cirkulæreændring. Nogle områder har fået tilført flere midler end forudsat, mens andre har fået færre. Samlet set svarer det afsatte beløb til nye lov- og cirkulæreændringer til Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede andel af det forhøjede bloktilskud. Til understøttelse af udviklingsstrategien er der afsat kr. i 2009 og kr. i efterfølgende år til nye projekter inden for driften. Det drejer sig om følgende projekter: Læring gennem film og medier Markering af Faaborg Kunstmuseums 100 års jubilæum Telemedicinsk Center De enkelte projekter er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside under Budget Udviklingsstrategien er derudover tilgodeset i kommunens anlægsprogram. Endelig er der afsat 4,6 mio. kr. i 2009, 4,9 mio. kr. i 2010 og 4,3 mio. kr. i 2011 til nye initiativer i medfør af trepartsforhandlingerne. Midlerne skal understøtte det videre arbejde med lederuddannelse og kompetenceudvikling bredt i organisationen samt seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling i medfør af O.08. Beløbsstørrelsen skal desuden sammenholdes med, at der allerede er afsat betydelige midler til leder- og efteruddannelse. Som en del af de nye initiativer omkring lederuddannelse og kompetenceudvikling skal der sættes særskilt fokus på et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær. Indsatsen skal supplere den indsats som iværksættes i andre dele af organisationen.

9 Trivsel og sundhed Faaborg-Midtfyn Kommune er som virksomhed interesseret i at skabe sundhed og trivsel samt nedbringe sygefraværet blandt sine ansatte. Faaborg-Midtfyn er som kommune samtidig interesseret i skabe sundhed og trivsel for sine borgere. I forhold til sygefraværet yder Faaborg-Midtfyn Kommune en særlig indsats gennem HR staben, hvor 3 sundhedskonsulenter er ansat til at forbedre sundheden blandt medarbejderne. Arbejdet med sundhedsfremme er påbegyndt i 2008 og omfatter bl.a. sundhedstjek af store medarbejdergrupper, herunder samtlige medarbejdere på ældreområdet. Sundhedstjekkene følges op med tilbud om rygestopkurser, løbeskole samt ernærings- og slankeskoler. Der tilbydes herudover særlig helbredstjek af medarbejdere med natarbejde. Der er endelig igangsat forsøg med tilbud om massage og zoneterapi. I forhold til kommunens borgere har Faaborg-Midtfyn Kommune organiseret sig med et mobilt sundhedscenter, som kan være opsøgende i sin sundhedsfremme og sætte ind der, hvor problemerne er størst. Med det formål at reducere sygefraværet blandt kommunens ansatte og samtidig give borgerne et højere og mere sammenhængende service, vil det mobile sundhedscenter i højere grad end tidligere blive sat til også at understøtte nogle af de initiativer, som sundhedsmedarbejderne har iværksat for kommunens medarbejdere. Ud over et lavere sygefravær vil det samtidig skabe en øget sundhed og trivsel blandt kommunens ansatte. Anlægsprogram Der var i det oprindelige budgetforslag for 2009 indarbejdet anlægsprojekter til en samlet værdi af 82 mio. kr. (ekskl. jordforsyning). Det har som følge af den økonomiske situation været nødvendigt at foretage en fornyet prioritering såvel blandt nye anlægsønsker som allerede indarbejdede anlæg fra tidligere år. Det aftalte anlægsbudget i 2009 udgør nu 60,1 mio. kr. og omfatter i alt 23 anlægsprojekter inden for udviklingsstrategiens 8 indsatsområder samt 28 øvrige anlægsprojekter. Blandt de største anlægsprojekter kan nævnes: Renovering og udbygning af Børnehusene Damtoften og Ahornvænget Renovering af haller og skoler Modernisering og omstilling af haller og aktivitetscentre Etablering af ungdomshuse i Ringe og Årslev Pulje til realisering af klimaprojekter Pulje til forskønnelse af bymiljøer Pulje til renovering og etablering af natur- og lejrskolefaciliteter Etablering af ny daginstitution i Faaborg by Den nye daginstitution i Faaborg vil blive normeret til ca. 100 børn i alderen 0-5 år. Institutionen skal stå klar i 2010 og skal erstatte Faaborg Børnehave og Vester Mølle Børnehave, som vil blive nedlagt. Begge institutioner er indrettet i bygninger som er gamle og nedslidte og dermed dyre i drift. Bygningerne er desuden opført til andre formål end børnepasning. Blandt de mindre anlægsprojekter kan nævnes ombygning af Tingagerskolens bibliotek til læringscenter, udvidelse af pædagogisk servicecenter på Svanninge Skole, renovering af toiletter på Nordagerskolen, ombygning og renovering af legestuer i den nordlige del af kommunen samt grøn helhedsplan for den vestlige del af Ringe by. Til gengæld vil den planlagte personalepavillion for terapeuter i tilknytning til Tingager Plejecenter ikke blive opført. I stedet indrettes de tre nuværende aflastningsstuer på centeret til kontorer i takt med at Bakkegården og Åløkkeparken overtager de fremtidige aflastningspladser. Af puljen til udvendig bygningsvedligeholdelse afsættes kr. i 2009 til påbegyndelse af energimærkning af kommunale bygninger. Helhedsplan for Minibyen i Faaborg udskydes til Udskydelsen skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde omkring en masterplan for Faaborg. Ligeledes udskydes opstarten af projektet omkring en videreførelse af Ring Nord mod Ringe vest til 2010.

10 Der er budgetteret med en årlig salgsindtægt på 2,1 mio. kr. vedrørende salg af kommunale udlejningsboliger mv. I det omfang der kan sælges flere ejendomme end budgetteret tilgår det ekstra provenu kommunekassen. Der er ikke taget stilling til renoverings- og udbygningsprojekter på Nordagerskolen, Sundskolen og Broskolen. Der vil i 2009 blive iværksat en analyse, der skal afdække mulige finansieringsmodeller samt eventuelle ændringer til de fremsatte projektforslag. Der skal i 2009 desuden tages stilling til en eventuel opførelse af en ny skudehavn i Faaborg. I de enkelte overslagsår er der afsat en anlægsramme på netto 60 mio. kr. (ekskl. jordforsyning). Anlægsrammerne forhøjes i det omfang der gives tilsagn om lånefinansiering. Der er foreløbigt kun disponeret over en mindre del af anlægsrammerne i overslagsårene. Dette hænger bl.a. sammen med den uafklarede situation på folkeskoleområdet og projektet omkring skudehavnen. Der er til opkøb af ny jord, byggemodning mv. afsat netto 2,4 mio. kr. i 2009 og 19,8 mio. kr. i I 2011 og 2012 forventes indtægter fra salg af jord at overstige udgifter til nye investeringer. Der er i hele budgetperioden forudsat en årlig låneoptagelse på 8,5 mio. kr. Set over en årrække er det forudsat, at jordpuljen skal hvile i sig selv. På kommunens hjemmeside under Budget 2009 findes en oversigt over samtlige godkendte anlægsprojekter. Desuden findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte anlægsprojekter. Kvalitetsfond Med henblik på at løfte de fysiske rammer for dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter har regeringen etableret en kvalitetsfond på 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. i årligt i Det er forudsat, at investeringerne kommer oven i de anlægsinvesteringer, som kommunerne tidligere har anvendt inden for de fire områder. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af kvalitetsfondsmidlerne udgør hhv. 9,7 mio. kr. i 2009 og 19,4 mio. kr. i de fire efterfølgende år. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne, at Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til projekterne. En opgørelse over kommunens planlagte anlægsinvesteringer i 2009, som er henholdsvis omfattet og ikke omfattet af kvalitetsfonden er illustreret herunder. Opgørelsen viser desuden anlægsprogrammets fordeling i forhold til kommunens udviklingsstrategi Hele kr. Omfattet af Kvalitetsfond Ej omfattet af I alt kvalitetsfond Omfattet af udviklingsstrategi Ej omfattet af udviklingsstrategi I alt Det fremgår, at Faaborg-Midtfyn Kommune i alt har budgetteret med 23,2 mio. kr. i anlæg omfattet af kvalitetsfonden. Dermed opfyldes kravet om medfinansiering. For at opfylde betingelserne i overslagsårene skal anlægsprojekter omfattet af kvalitetsfonden udgøre 38,8 mio. kr. I dette lys må et anlægsbudget på netto 60 mio. kr. betragtes som et absolut minimum. Det er en fælles målsætning at skabe rum til et større anlægsprogram de kommende år. Dette skal bl.a. ske via omprioriteringer og effektiviseringer. Omprioriteringer og effektiviseringer Faaborg-Midtfyn Kommune har iværksat en række initiativer med henblik på en bedre ressourceudnyttelse. Som eksempel kan nævnes effektivisering via det fælles indkøbssamarbejde og en allerede indlagt rammebesparelse på 10 pct. inden for det administrative område (som skal være endelig udmøntet inden udgangen af 2010). Hertil kommer yderligere effektiviseringer på 4,2 mio. kr. inden for det administrative område som følge af nærværende aftale.

11 Der vil i 2009 blive sat fokus på yderligere muligheder for effektiviseringer samt mulige omprioriteringer. Som eksempel skal der sættes særskilt fokus på de indgåede entreprenøraftaler inden for specialundervisnings- og handicapområdet med henblik på hjemtagning af opgaver eller omlægning af abonnements-/betalingsvilkår. Målet er, at få nedbragt de nuværende udgifter på i alt 24,2 mio. kr. betragteligt samtidig med, at nye og billigere løsninger etableres som en del af det faglige nærmiljø. Der skal derudover sættes fokus på mulighederne for øget anvendelse af it til digitale løsninger i administrationen, arbejdskraftbesparende teknologier og bedre arbejdstilrettelæggelse generelt i organisationen. Endelig skal resultatet af den forestående evaluering af den politiske og administrative organisation indgå i de videre overvejelser. Lavere udgifter til administration og forvaltninger Trods de mange initiativer, der allerede er sat i gang med henblik på en øget effektivisering, herunder de mange initiativer, der er sat i værk med henblik på at nedbringe udgifterne på konto 6.51, rejses der til stadighed gennem medierne mv. tvivl om Faaborg-Midtfyn Kommunes udgiftsniveau til administration. En foreløbig analyse af en række nøgletal fra såvel Velfærdsministeriet, Det Fælleskommunale Løndatakontor, ECO m.fl. peger alle på, at Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavere udgiftsniveau til administration end gennemsnittet for kommunerne under ét. Dette selvom der findes flere eksempler på, at udgifter, som er konteret/budgetteret på funktion 6.51, ifølge de autoriserede konteringsregler kunne have været konteret/budgetteret på hovedkonto 3 eller 5. Der vil i forbindelse med regnskab 2008 og budget 2009 blive sat særskilt fokus på konterings- og budgetteringspraksis. Derudover vil der blive foretaget en benchmarking analyse med Skanderborg Kommune, der ifølge Velfærdsministeriets nøgletal hører til blandt landets mest effektive kommuner. Afvigelser og beløbsafrunding mv. Det skal afslutningsvis bemærkes, at de anførte totaler i hovedoversigten af vil kunne ændres en smule i takt med, at de godkendte besparelser og effektiviseringer mv. udmøntes endeligt. Tilsvarende vil udmøntningen af de afsatte pris- og lønreserver samt beløbsafrunding kunne afstedkomme mindre afvigelser. Supplerende materiale til denne aftale findes på Tekniske korrektioner til Budgetaftale 2009 I forbindelse med udmøntningen af budgetaftalen er der foretaget to større tekniske budgetkorrektioner. Den budgetterede forældrebetaling på dagpasningsområdet og SFO er forhøjet med 1,315 mio. kr. Årsagen er, at beregningsgrundlaget er blevet forhøjet med dagpasningsområdets andel af de afsatte puljemidler til direktionens udviklingspulje, puljen til udmøntning af trepartsinitiativer, puljen til teknologisikring, udviklingspuljen til skoleledere (SFO) samt skoleudviklingspuljen (SFO). Ændringen er indarbejdet i de godkendte takster for forældrebetaling. Derudover er puljen til trepartsinitiativer forhøjet med 1,491 mio. kr. Årsagen er, at puljen skal finansiere en række specifikke udgifter, herunder udgifter til en øget dimensionering af elevstillinger samt indførelse af voksenelevløn. Der var ikke i det oprindelige budget taget højde for alle disse merudgifter. De tekniske budgetkorrektioner behandles på et møde i Økonomiudvalget den 1. december 2008.

12 Aftale om kommunernes økonomi Regeringen og KL indgik den 16. juni 2008 en aftale om kommunernes økonomi for Blandt de forskellige emner der blev behandlet i kommuneaftalen skal særligt fremhæves kvalitetsreformen samt etablering af en såkaldt kvalitetsfond. Kvalitetsreformen og kvalitetsfonden er nærmere beskrevet i to efterfølgende afsnit. I forhold til den overordnede økonomi blev der alene afsat 350 mio. kr. til et løft af kommunernes serviceudgifter samt reguleringer i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Se afsnittet vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet herunder. Derudover blev der som en del af aftalen foretaget en regulering af balancetilskuddet til kompensation for nye og højere skøn for den kommunale pris- og lønudvikling, lov- og cirkulæreændringer mv. På anlægssiden var der enighed om, at anlægsudgifterne inkl. kvalitetsfond maksimalt må udgøre 15 mia. kr. i 2009 for kommunerne under ét (inkl. jordforsyning). I forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune svarer det til en anlægsramme på ca. 141,7 mio. kr. Der blev afsat en ramme til lånedispensationer på 500 mio. kr. til folkeskoler mv. samt 300 mio. kr. til kvalitetsfonden. Der blev endelig afsat en yderligere låneramme på 100 mio. kr. med henblik på at fremme offentlige-private samarbejdsprojekter (OPP). Som en del af aftalen blev det bestemt, at landets borgmestre på et møde i september skulle drøfte det forventede budgetresultat for kommunerne under ét, herunder om resultatet var i overensstemmelse med den indgåede aftale. Aftaleoverholdelse og sanktioner På et møde den 3. september 2008 drøftede borgmestrene det forventede budgetresultat for kommunerne under ét. Det viste sig, at der var udsigt til et aftalebrud ml. KL og regeringen. Efterfølgende har der været afholdt forhandlinger mellem KL s bestyrelse og en række udvalgte medlemskommuner. Som en del af resultatet fra disse forhandlinger har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at give afkald på en del af kommunens servicedrifts- og anlægsramme mod til gengæld at kunne forhøje udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen. Hvis kommunerne under ét ikke overholdt den indgåede aftale i forhold til skattestoppet og de aftalte servicedrifts- og anlægsrammer, ville regeringen som følge af ny lovgivning, jf. lov nr. 172 og 173, have hjemmel til at sanktionere over for kommunerne i form af et reduceret statstilskud. Med henvisning til den indgåede finanslov for 2009 ligger det nu fast, at der ikke foretages modregning. Det ændrer dog ikke ved, at den enkelte kommune vil få foretaget modregning i statstilskuddet for 2009, såfremt kommunens regnskab overskrider de udmeldte servicedrifts- og bruttoanlægsrammer for 2008 samtidig med, at kommunerne under ét har højere servicedriftsudgifter eller bruttoanlægsudgifter, end forudsat i de kommunale budgetter for 2008, jf. lov nr Kvalitetsreform Som en del af kommuneaftalen er det fremhævet, at kommunerne står over for en udfordring med at rekruttere personale til den borgernære service og omsorg. Samtidig er brugernes forventninger til den offentlige service stadigt stigende. I lyset heraf har regeringen taget initiativ til en kvalitetsreform. Et centralt element i kvalitetsreformen er de trepartsaftaler, der blev indgået i sommeren 2007 mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked. Trepartsaftalerne indeholder ca. 50 initiativer, der har fokus på at sikre attraktive arbejdspladser, bedre rammer for rekruttering og fastholdelse, god ledelse samt udvikling af medarbejdernes kompetencer. Som en del af økonomiaftalen for 2009 blev KL og regeringen enige om omfanget af de kommunale følgeudgifter som følge af kvalitetsreformen. Konkret blev der afsat 803,4 mio. kr. for kommunerne under ét i 2009 og 2010 samt 714,2 mio. kr. i Faaborg-Midtfyn Kommunes andel heraf beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel. Kompensationen vedrører tre grupper af initiativer: Lederuddannelse/MUS-samtaler, kompetenceudvikling samt kompetenceudvikling og seniorordninger aftalt i fm. overenskomstforhandlingerne.

13 Oversigten herunder viser Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af den samlede DUT-kompensation fordelt på de tre grupper af initiativer kr., faste priser Lederuddannelse og MUS Kompetenceudvikling O.08 Seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling I alt Af en supplementskrivelse om trepartsaftalen fremgår det, at kompensation vedr. lederuddannelse og MUSsamtaler omfatter deltagerbetaling i forbindelse med køb af lederuddannelse og tidsforbrug i forbindelse med afvikling af MUS. Kompensation vedr. kompetenceudvikling dækker kommunale følgeudgifter til en styrket efteruddannelse af lærere, øget aktivitet på fagspecifikke kurser, uddannelse af praktikvejledere, indførelse af voksenelevløn, øget dimensionering på SOSU og PGU samt uddannelse af ikke uddannede. Som ovenfor er kompensationen ikke udspecificeret nærmere, idet kommunernes udgangspunkt er forskelligt. Aftalerne vedr. lederuddannelse og MUS samt kompetenceudvikling er således udtryk for et ønske om at sikre maksimal fleksibilitet for den enkelte kommune. Parterne bag aftalen gør midtvejsstatus i 2011 for at vurdere målopfyldelsesgraden. Endelig er der i henhold til O.08 afsat yderligere midler til kompetenceudvikling. Udmøntningen vil ske gennem tre lokale hovedorganisationspuljer (LO, FTF og AC). Der er i budgettet afsat 7,582 mio. kr. i 2009, 7,216 mio. kr. i 2010 og 6,377 mio. kr. i De samlede midler til trepartsinitiativer vil så vidt muligt blive udmøntet på de enkelte aftaleholdere i løbet af 1. kvartal 2009, ud fra en konkret vurdering af de enkelte initiativer. Kvalitetsfond Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter, har regeringen etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Det er aftalt, at der udmøntes 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. årligt i Kvalitetsfondsmidlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen, dvs. befolkningstallet. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel udgør 9,448 mio. kr. i 2009 og 18,896 mio. kr. i hvert af årene Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. KL og regeringen henstiller til, at kommunerne i foråret 2009 får udarbejdet en flerårig investeringsplan. Med udgangspunkt heri vil KL udarbejde en samlet investeringsplan over kommunernes prioriteringer på de enkelte områder. Der planlægges på den baggrund en temadag i Faaborg-Midtfyn Kommune i det tidlige forår På temadagen skal der tages konkret stillingtagen til kommunens anlægsprogram for hele budgetperioden. Lov- og cirkulæreprogram Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af det afsatte beløb til lov- og cirkulæreændringer udgør 18,6 mio. kr., hvoraf 5,3 mio. kr. vedrører den vederlagsfrie fysioterapi. Der blev allerede ved Budget 2008 afsat midler til den vederlagsfrie fysioterapi. Ligeledes var der allerede indarbejdet 1,0 mio. kr. til bortfald af beboeres særlige serviceydelser i medfør af lov nr. 446 af 9. juni Som følge heraf blev puljen til udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet reduceret til 12,3 mio. kr. I overensstemmelse med de vedtagne principper i budgetproceduren er der foretaget en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de enkelte lov- og cirkulæreændringer. Det har betydet, at nogle områder har fået tillagt et større beløb og omvendt.

14 De konkrete budgetkorrektioner i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet er nærmere beskrevet i de sektorspecifikke budgetbemærkninger. Pris- og lønudvikling Der er i det udarbejdede basisbudget taget udgangspunkt i KL s senest reviderede skøn fra september 2008 over den kommunale pris- og lønudvikling for årene Den forventede pris- og lønudvikling fra 2008 til 2009 er opgjort til 4,6 pct. Lønninger forventes isoleret set at stige med 5,3 pct., mens priser forventes at stige med 3,4 pct. I forhold til lønninger blev de enkelte lønbudgetter i første omgang fremskrevet med 4,6 pct. De resterende 0,7 pct. er efterfølgende fordelt på de overenskomstgrupper, der i forbindelse med de centrale organisationsforhandlinger, har fået tilført yderligere midler i henhold til den såkaldte skævdeling. I overslagsårene forventes de samlede priser og lønninger at stige med hhv. 3,5, 3,9 og 3,9. Det bemærkes, at alle budgettal er opgjort i 2009-priser. Dette gælder dog ikke finansieringssiden, som er opgjort i løbende priser. ECO-nøgletal Der er i beskrivelsen af de sektorspecifikke budgetbemærkninger medtaget relevante ECO-nøgletal for Derudover har Faaborg-Midtfyn Kommune beregnet tal for 2009 baseret på det vedtagne budget og ECO-nøgletals afgrænsninger og opgørelsesmetoder. Nøgletal kan ideelt set bruges til at danne overblik og skabe klarhed over kommunens udgiftspolitiske prioriteringer. I praksis giver nøgletal dog sjældent hele forklaringen som følge af forskellig kontering og organisering mv. Af samme årsag skal man være påpasselig med ikke at stirre sig blind på et enkelt eller få nøgletal, ligesom nøgletal aldrig alene bør føre til en beslutning om ændrede ressourcer. Derimod kan nøgletal være et udmærket udgangspunkt for at skabe overblik, formulere relevante spørgsmål eller give anledning til nærmere undersøgelser og egentlige analyser. Valget af ECO-nøgletal skyldes, at ECO tager højde for forskelligheder i kommunernes rammevilkår; både hvad angår udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Således sammenholdes udgiftsniveauet på et givent område med udgiftsniveauet i en sammenligningsgruppe bestående af kommuner med samme rammevilkår. Analogt til ECO s egne tal er der også medtaget tal for regionen og for hele landet. Sammenligningsgrupperne varierer fra område til område. For nærmere oplysninger om de enkelte nøgletal, herunder oplysninger om de enkelte sammenligningsgruppers sammensætning, henvises til Likviditet Kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen for de sidste 12 måneder blev pr. ultimo september 2008 opgjort til 124 mio. kr. Til sammenligning har Økonomiudvalget vedtaget en målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen på 125 mio. kr. Økonomistaben forventer, at den gennemsnitlige kassebeholdning i 2009 vil være på et lavere niveau end i Bl.a. som følge af planlagte overførsler af uforbrugte drifts- og anlægsmidler fra 2008 til Dermed vil Økonomiudvalgets målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning komme yderligere under pres Med det formål at forbedre kommunens likviditet er der vedtaget en forhøjelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes udskrivningsprocent og grundskyldspromille med virkning fra 1. januar 2009, jf. aftaleteksten fra budgetaftalen som beskrevet ovenfor. Optimering af anvendelsen af Fællesindkøb I forbindelse med en tidligere beslutning om at optimere anvendelsen af Fællesindkøb blev der tilbage ved Budget 2008 indarbejdet en årlig besparelse på 3,5 mio. kr. i 2008, 4,7 mio. kr. i 2009 og 5,9 mio. kr. i 2010 og efterfølgende år.

15 Der blev ved udmøntningen af besparelsen taget udgangspunkt i hver enkelt aftaleholders varekøbsarter samt arten for tjenesteydelser. Dvs. art 2.2, 2.3, 2.9 og 4,9. For sidstnævnte gjaldt det dog, at eventuelle konti vedr. kommunedataprogrammer blev friholdt. Besparelserne på varekøbsarterne udgør 4 pct. i 2009 og 5 pct. i efterfølgende år, hvilket svarer til en stigning på hhv. 1 og 2 procentpoint i forhold til Reduktionen vedr. tjenesteydelser udgør 3 pct. for alle år. IT IT-anskaffelser, investeringer og udskiftning er centraliseret under IT-staben. Målet er bl.a. at synliggøre prisen på at drive IT-arbejdspladser samt at have moderne IT-udstyr i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle Pc erne er blevet overført til IT-stabens eje, og at IT-staben via en central pulje til teknologisikring (teknologisikringspuljen), sikrer løbende udskiftning og opdatering af udstyret på de enkelte institutioner. Ved anskaffelse af ekstra pc-arbejdspladser finansierer aftaleholderen både pc ens pris samt indbetaler til teknologisikring og licensanskaffelser. Anskaffelserne købes hjem på institutionens EAN-nummer. Andel til teknologisikring og licenser overføres fra institutionens budget til central teknologisikring under IT-staben. Efterfølgende er IT-staben ansvarlig for drift, vedligeholdelse og udskiftning af udstyret. Der regnes som udgangspunkt med en 4-årig udskiftningscyklus. Med dette års budgetaftale er der imidlertid aftalt en midlertidig reduktion af teknologisikringspuljen på i alt 2 mio. kr. Konsekvensen er, at der ikke kan ske udskiftning af pc ere, servere mv. i samme takt som oprindeligt forudsat. I forhold til IT-software er budgettet placeret decentralt. Ændringer i software-aftalerne (f.eks. tilkøb af et modul) skal koordineres i samarbejde med IT-staben. Tjenestemandsforsikringer og -pensioner Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner budgetteres ud fra det faktiske antal pensionerede tjenestemænd på budgetlægningstidspunktet på baggrund af den faktiske pensionsudgift og inddækningsgrad. Udgifterne til tjenestemandspensioner budgetteres på en central konto. Ved ophør af tjenestemandsstilling vil der fra 1. januar 2009 ske en regulering af budgettet til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderen i forhold til ændringen i pensionsforholdene. Såfremt en tjenestemandsstilling genbesættes med en overenskomstansat, reduceres budgettet hos aftaleholderen, svarende til forskellen mellem udgiften til tjenestemandsforsikring og pensionsbidrag til den overenskomstansatte. Forskellen i udgiften flyttes til konto for tjenestemandspensioner, uanset om der er tale om en almindelig fratrædelse eller om pensionering. Det modsatte vil gøre sig gældende i de få situationer, hvor der er ansat tjenestemænd, fx lærere, hvor staten betaler hele pensionen. Her vil aftaleholder få tilført et beløb, svarende til den merudgift til pension, som en nyansættelse vil medføre. Såfremt en tjenestemandsstilling nedlægges, flyttes hele budgettet til tjenestemandsforsikringen over til tjenestemandspensioner. Ovenstående vil betyde, at de mindreudgifter, der vil være til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderne, vil overgå som medfinansiering af udgifterne til tjenestemandspensionerne. Demografi Der er til kompensation for den demografiske udvikling afsat 1,6 mio. kr. i 2009, -0,8 mio. kr. i 2009, -2,1 mio. kr. i 2011 og -2,7 mio. kr. i I forhold til sidste år er det samlede budget til demografi i overslagsårene reduceret med 4,6 mio. kr. i 2010, 6,2 mio. kr. i 2011 og 6,7 mio. kr. i De store ændringer skyldes først og fremmest en ny opgørelsesmetode til beregning af demografi på ældreområdet. Den nye metode bygger på Velfærdsministeriets nøgletal, hvor ældre i alderen år indgår med en markant lavere plejetyngde end ældre i aldersgruppen 80+ årige. Tidligere indgik de ældre uanset alder med én og samme vægt.

16 Væksten i antal ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune vil ifølge kommunens befolkningsprognose især finde sted blandt gruppen af yngre ældre. Vanskeligt styrbare udgifter Ved vanskeligt styrbare udgifter forstås udgifter, hvor det kun i begrænset omfang er muligt at påvirke udgifterne. Fx inden for områder, hvor en ydelse er omfattet af et retskrav eller hvor udgifterne er meget konjunkturafhængige. Derudover er der medtaget områder, hvor der er aftalt nogle faste tildelingskriterier/reguleringsmekanismer i fm. en ændring i aktiviteten. Fx inden for dagpasningsområdet. De vanskeligt styrbare udgifter er nærmere defineret i de enkelte aftaler. Det er - med en enkelt undtagelse - aftaleholdere inden for social- og arbejdsmarkedsområdet samt fagsekretariater der er omfattet. Herudover er budgettet til specialtandplejen (under tandplejen) defineret som et vanskeligt styrbart område. Oversigt over vanskeligt styrbare udgifter fordelt på funktionsniveau og område Fkt. Område Fkt. Område Vintertjeneste Høreapparater (gr. 004) Undervisning, ml.kommunale bet.(gr. 800) Biler/synshjælpemidler/boligindretning (gr. 001, 002, 007, 010, 092, 093) SFO forældrebet., søskenderab., fripladser Arm- og benproteser (gr. 003) og ml. kom. Bet. (gr. 002/003/092) Bidrag til statslige og private skoler Biler/synshjælpemidler/boligindretning (gr. 001, 002, 007, 010, 092, 093) Bidrag til efter-/ungdomskostskoler Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler Specialpæd. bistand, voksne Ortopædiske Hjælpemidler (gr. 005) Statsbidrag, produktionsskoler Inkontinenshjælpemidler (gr. 006) Stationær og ambulant psykiatri Andre hjælpemidler (gr. 007) Aktivitetsbestemte sundhedsudg Specialrådgivning for småbørn Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Behandling af stofmisbrugere Den specialiserede tandpleje (gr. 021) Ml. kom. Bet., botilbud og kvindekrisecentre Plejetakst for færdigbehandlede patienter, Behandling af stofmisbrugere hospice og patiensklagenævn Begravelseshjælp (gr. 004) Kontaktperson- og ledsagerordning Befordringsgodtgørelse (gr. 005) Introduktionsprogram Supplerende hjælp (gr. 021) Introduktionsydelse Fripladser og søskendetilskud (gr. 006/17) Personlige tillæg Tilskud til privat pasning (gr. 018) Førtidspensioner, 50 pct. refusion Tilskud til børnepasningsorlov (gr. 018) Førtidspensioner, 35 pct. refusion Pulje til vippenormering (gr. 019) Førtidspensioner, 35 pct. refusion Mellemkommunale bet. (gr. 800) Sygedagpenge Forældrebet. mv., dagpleje (gr. 002/092) Kontante ydelser til sociale formål Forældrebet. mv børnehaver (gr. 002/092) Kontanthjælp Forældrebet. mv., integr. inst. (gr. 002) Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Forældrebetaling, klubber (gr. 092) Boligydelse til pensionister Plejefamilier og opholdssteder, hand. børn Boligsikring Forebyggende indsatser, hand. børn Revalidering Døgninstitutioner, handicappede børn Løntilskud til personer i fleksjob Tilskud til personlige hjælpere Servicejob Afløsning og aflastning til pers. i eget hjem Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger *Nye områder er markeret med kursiv.

17 De enkelte aftaleholdere, får som udgangspunkt reguleret deres budgetter, inden for de vanskeligt styrbare områder, i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning. Områderne er således ikke omfattet af den traditionelle overførselsadgang, på tværs af budgetområder og mellem årene. De vanskeligt styrbare udgifter udgør i alt 649,189 mio. kr. i 2009, svarende til 27,0 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Heraf udgør overførsler og den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet 504,774 mio. kr. eller 21,0 pct. Det er den grundlæggende holdning, at merudgifter inden for de vanskeligt styrbare udgiftsområder skal finansieres af tilsvarende mindreudgifter inden for andre af de vanskeligt styrbare områder. Desuagtet vil der i løbet af 2009 blive foretaget en analyse af hensigtsmæssigheden ved den anvendte opdeling, set i forhold til den samlede økonomistyring. Målsætningen er, at reducere omfanget af vanskeligt styrbare udgifter. Anskaffelse af ny færge til ruten Faaborg-Avernakø-Lyø Siden 2007 har der været fremlagt anlægsønske til ny færge samt færgelejer til en samlet udgift på ca. 65 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har i 2008 sendt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilskud til anlægget, svarende til ca. 50 % af udgiften, idet kommunen er af den opfattelse, at færgefart også bør være en statslig opgave. Faaborg-Midtfyn Kommune har efterfølgende fået tilsagn om et samlet tilskud på 11 mio. kr. Det er ikke lykkedes at få tilsagn om yderligere statslig medfinansiering via finansloven. Spørgsmålet omkring anskaffelse af ny færge samt færgelejer vil blive taget op, når der foreligger en nærmere afklaring omkring yderligere finansieringsmuligheder. Bevillingsregler Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen (jf. 40 i den kommunale styrelseslov). Kommunalbestyrelsen har i spillereglerne for Decentral ledelse - Central styring fastlagt hensigterne for bevillingsniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse betyder, at der mellem Kommunalbestyrelsen og hver enkelt institution, fagsekretariat eller stab indgås en aftale om de forpligtigelser og mål samt muligheder herunder økonomiske rammer der er gældende for hver enkelt aftaleholder. Bevillingsniveauet er således pr. aftaleholder, til hvem der gives en nettobevilling. Omplaceringer Omplaceringer af budgetbeløb mellem de enkelte aftaleholdere kan kun ske som tillægsbevillinger med Kommunalbestyrelsens godkendelse. Der gælder dog følgende særlige regler for centrale puljer. Der kan foretages budgetneutrale omplaceringer fra følgende puljer: Barselspuljen IT og IP-telefoni puljen Forsikringspuljer Direktionens udviklingspulje Puljer til trepartsinitiativer Puljen til regulering af børnetal på dagpasningsområdet

18 Budgetoverførsel Der er som udgangspunkt overførselsadgang for over- eller underskud for de enkelte aftaleholdere. De nærmere regler er beskrevet i Spilleregler for Decentral ledelse Central styring. En del af aftalerne indeholder vanskeligt styrbare områder hvor der ikke er overførselsadgang til efterfølgende år. Det fremgår af den enkelte aftale, såfremt der ikke er overførselsadgang. Kommunalbestyrelsen skal godkende overførslerne som en tillægsbevillingssag. Anlæg Der er afsat et samlet rådighedsbeløb på 60,076 mio. kr. til konkrete anlægsprojekter i 2009 (ekskl. jordforsyning). Der er endvidere afsat 60 mio. kr. til anlæg i hvert af budgetoverslagsårene 2010, 2011 og 2012, hvoraf kun ca. halvdelen er foruddisponeret. Anlægsbevillinger kan afgives af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for igangsættelsen af anlægsarbejdet, at der er afsat det fornødne rådighedsbeløb på budgettet til afholdelse af udgifterne ved arbejdet, og at kommunalbestyrelsen har frigivet beløbet. Det bemærkes, at frigivelse af anlægsbevillinger i modsætning til Budget ikke blev behandlet i forbindelse med budgetvedtagelsen. På Kommunalbestyrelsens møde i januar 2009 behandles anlægsbevillinger samt frigivelse af rådighedsbeløb som et særskilt beslutningspunkt. Befolkningsprognose En befolkningsprognose er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Befolkningsprognosen danner dermed grundlag for den fysiske planlægning og kapacitetstilpasning af en række kommunale tilbud. Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at folketallet ventes at stige fra personer pr til personer pr Dette svarer til en stigning på personer eller 3,25 pct. over tolv år. Til sammenligning forventer Danmarks Statistik, at folketallet i 2020 vil være En af de vigtigste faktorer i forhold til befolkningstilvæksten er antallet af nyopførte boliger. Boligprogrammer har således en afgørende betydning for befolkningsprognosens resultat. For at illustrere dette er der lavet en prognose, som viser effekten af 50 ekstra boliger i hvert af årene Med 500 ekstra nyopførte boliger forventes folketallet at stige til godt eller ca flere indbyggere end den almindelige prognose.

19 Prognosens forventninger til befolkningsudviklingen frem til 1. januar 2020 hhv. uden og med 50 ekstra boliger i boligprogrammet ekstra boliger 2008-prognose I forhold til den almindelige prognose skyldes tilgangen, at der hvert år forventes en nettotilflytning på ca. 300 personer i form af flere tilflyttere end fraflyttere. Flyttebalancen har været mest positiv i forhold til Odense og Kerteminde, mens Svendborg, Nyborg, Assens, Middelfart og Århus er de kommuner, som netto har modtaget flest personer. Den historiske udvikling viser i øvrigt, at en stor del af tilflytterne kommer fra udlandet. Den såkaldte vandringsbalance i forhold til udlandet har således i gennemsnit givet Faaborg-Midtfyn Kommune 131 ekstra borgere om året de sidste 5 år. Antallet af fødedygtige kvinder - og dermed fødselstallet forventes derimod at falde, fra de nuværende ca. 520 fødsler pr. år til ca. 480 fødsler pr. år. Samtidig forventes antallet af døde at ville stige som følge af en aldrende befolkning. I alt forventes et gennemsnitligt fødselsunderskud forskellen mellem antal fødsler og antal døde på knap 170. Generelt er der store variationer i den forventede befolkningsudvikling i forhold til de enkelte aldersgrupper. Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Alder Forskel Udv Forskel Udv. 0-2 år ,6% ,7% 3-5 år ,1% ,7% 6-16 år ,3% ,8% år ,7% ,5% år ,0% ,6% år ,4% ,4% år ,4% ,6% år ,2% ,5% 80+ år ,7% ,8% Total ,7% ,3% Der forventes et fald i gruppen af børn og unge op til 16 år samt et markant fald i gruppen af yngre personer i den erhvervsaktive alder. Tilsvarende forventes et fald i gruppen af årige. Der forventes derimod en stigning i gruppen af unge i alderen år, en stigning i gruppen af ældre erhvervsaktive samt en markant stigning i gruppen af +65-årige. Ligesom sidste års prognose (og den historiske udvikling) forventes den største befolkningstilvækst at ske i Ringe og Årslev, mens indbyggertallet i Faaborg, Ryslinge og Broby vil være omtrent status quo.

20 For en mere detaljeret oversigt over udviklingen i alderssammensætningen fordelt på de fem gamle kommuner, lokalområder eller skoledistrikter henvises til den udarbejdede befolkningsprognose med tilhørende resultattabeller. Se