Samlet ordliste Alfabetisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet ordliste Alfabetisk"

Transkript

1 Samlet ordliste Alfabetisk Administrative indgreb - Er typisk direkte indgreb hvor der blevet reguleret for forholdene mellem virksomhederne og husholdningen ved hjælp af regler og forbud. Der er også normalt en bestemt grænse ved sådanne indgreb. Administrativt indgreb går direkte ind og regulerer forholdene for virksomheder og husholdninger ved at fastsætte regler, standarter, forbud og udledningskvoter. Typisk sættes der ved disse indgreb nogle absolutte grænser for forureningen. Direkte regulering vil typisk være fastsættelse af en maksimal tilladt mængde forurenede stof, som en virksomhed må udlede. Det danske forbud med anvendelse af asbest i produktionen er på den måde et administrativt indgreb. Aktiv arbejdspolitik - Her koncentrerer man sig om at forbedre den enkeltes chance for at klare sig på jobmarkedet gennem såvel frivillige som tvungne foranstaltninger. Annuitetslån - Annuitetslån er hvor man betaler lige store ydelser hver gang man betaler. Der er to ydelser hver gang; rente og afdrag. APEC - APEC står for Asia pacific economic cooperation. Det blev oprettet I 1989 af en række lande fra Nordamerika, Sydafrika og Asien der alle har kyst ud til Stillehavet. baggrunden for oprettelsen var at påbegynde et handelsarbejde som modvægt til EU s indre marked. Arbitrageafdeling - En afdeling indenfor bankvæsnet, som tager sig af køb og salg af valuta og værdipapir for at udnytte kurs- eller prisforskelle. ASEAN/NAFTA - I asien er der indgået forskellige handelsaftaler. den vigtigste er ASEAN, der står for: Association of south east Asian nations. Samarbejdet blev startet i 1967 af Filippinerne, Indonesien, Singapore og Thailand. Målet var at styrke det politiske samarbejdet mellem landene. I de senere år har man lagt vægt på at øge det økonomiske samarbejde. Basis priser fremkommer ved at trække produktskatter f.eks. moms og udgifter fra markedsprisen og tillægge produkttilskud. Beskatning - Her er der tale om tre små begreber. Progressiv, proportional og degressiv skat. Hvis en skat er progressiv, udgør den en større procentdel af indkomsten desto højere indkomsten er. Hvis en skat er proportional, stiger den i takt med ens indkomst. Dvs. den er samme størrelse uanset indkomstens størrelse. Hvis en skat er degressiv, udgøre den en mindre del af indkomsten desto højere den er. Beslutninger (EU) - minder meget om forordninger idet den vedtages udenom det enkeltes lands regering og har direkte retslig virkning i landene, forskellen er dog at beslutninger omhandler personer og virksomheder. Betalingsbalance - er en opgørelse over et lands indtægter og udgifter i forbindelse med handel med udlandet - betalingsbalancen er således den balance der er mellem import/eksport, importerer vi mere end vi eksporterer, påvirkes betalingsbalancen negativt, dvs. at flere penge forlader landet end der kommer ind, hvilket selvfølgeligt er negativt da vores samfund så bliver fattigere. Betalingsbalancen er opbygget omkring to hovedgrupper, nemlig de løbende poster og kapitalposterne. Det vi i dagligdagen kalder for betalingsbalancen, er egentlig de løbende poster. Walhaven Academy Side 1 af 15 sider

2 Betalingsbalanceregnskabet - er en opgørelse over alle økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet i en periode. Betalingsmiddel - det er en form for betaling BFI - Bruttofaktorindkomst er et lands produktion målt i faktorpriser, dvs. BVT produktionsskatter (vægtafgift og ejendomsskatter) BFI bruges når økonomerne ser på den funktionelle indkomstfordeling, dvs. indkomstens fordeling på aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktion. BNI - En del af BNP er skabt af udenlandske statsborgere (gæstearbejder og udenlandske firmaer) indkomsten fra disse aktiviteter sendes ofte ud af landet, der betales også renter til udlandet (renter på vores udlandsgæld) og omvendt arbejder adskillige dansker i udlandet og deres indkomst bliver ofte sendt hjem til Danmark. For at løse det problem anvender man Bruttonationalindkomsten (BNI) dvs. BNP + løn, renter og udbytter tjent i udlandet af danskere - løn, renter og udbytter tjent i Danmark af udlændinge. BNP - BNP (Brutto National Produktet), og beskriver et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser i et år, så længe der er tale om erhvervsmæssig produktion. BNP er således en betegnelse for den samlede produktion af varer og service ydelser i et land. BNP opgøres i markedspriser. Dette måle instrument bruges hovedsageligt til at se på de økonomiske svingninger der opstår (både i de enkelte lande og i verdensøkonomien). Man har målt BNP siden 1965, derfor er alle talt målt i forhold til det år, hvor man satte indeks tallet lig 100. I de fleste industrilande er BNP i dag omkring 3 gange så stort som det var i 65, hvilket jo vil sige at vi producerer 3 gange så mange værdier. BNP er ligesom BVT et udtryk for et lands samlede produktion, det er dog målt i markedspriser. Dvs. BVT + moms og afgifter tilskud = BNP BRIK-lande - BRIK landene er lande som Brasilien, Rusland, Indien og Kina, der i fremtiden vil få endnu større betydning for verdensøkonomien pga. deres store befolkninger og høje vækstrater. Bruttoinvestering - Et lands samlede investeringer i en periode dvs. summen af nettoinvesteringer og reinvesteringer. Bundskat - Er 5,5 % statsskat og du betaler den når du har en indkomst mellem kr. og kr. BVT - Bruttoværditilvækst (BVT) er betegnelsen for hvordan en varer vokser i værdi igennem de forskellige produktions led den skal igennem før den er færdig. BVT bruges blandt andet til at måle hvor meget et udvalgt lands værdi stiger med. Det er dog ikke den foretrukne metode at bruge da der ikke indgår moms og afgifter i BVT. Et eksempel på BVT er den måde biler bliver produceret på. Først skal råstofferne samles, derefter skal de sendes til en fabrik der kan forarbejde disse råstoffer, næst skal de forarbejdede råstoffer laves om til bil dele hvorefter de bliver sendt til en bilfabrik der så samler alle disse dele sammen til en færdig lavet bil. I alle 4 led af produktionen bliver bilen mere og mere forarbejdet og ender derved med en større værdi. CDM Se Clean Development Mechanism Clean Development Mechanism - Når et rigt land betaler energibesparende teknologi til et u-land. Også kaldt (CDM) Walhaven Academy Side 2 af 15 sider

3 Crowding out og crowding in effekt - Ved denne effekt tager man igen højde for om der er tale om en lempelig eller stram finanspolitik. På lang sigt fortrænges de gunstige virkninger. DAU-saldo: DAU står for Drifts-, anlægs- og udlånsposterne. Det er et resultat man får når man trækker drifts-, anlægs-, og kapitaludgifter fra hinanden. De løbende poster - den del af betalingsbalanceregnskabet som omhandler selve valutaindtægterne og valutaudgifterne. Defensiv erhvervspolitik - er når man går ind og støtter de brancher, som udviklingen er ved at overhale. Det kan være brancher som forventes at få tilbagegang. Den demografiske transition - det er en model som gør det mere overskueligt ang. Udviklingen af de forskellige lande. Modellen er delt op i nogle trinvise perioder. Ordet transition betyder overgang, og modellen viser overgangen fra højt fødsels- og dødsniveau, til lavt niveau for begge størrelser. Den effektive rente - tager hensyn til obligationejeren ikke kun får udbetalt den direkte rente Den finansielle sektor - Den finansielle er alle virksomheder som har speciale i at omsætte penge. De mest normale er; pengeinstitutter, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber, forsikringsselskaber, ATP, lønmodtagernes dyrtidsfond og finansieringsselskaber. Den nominelle rente - Også kendt som; den pålydende rente og i enkelte tilfælde kuponrente. Denne rente er den som obligationsudsteder SKAL udbetale til ejeren af den obligation. Et eksempel; køb en obligation til kr. med en rente på 4,5 % - så får ejeren årligt 45 kr. udbetalt. Hvilket så er fast indtil obligationen er solgt igen til udstederen. Den offentlige sektor - Når man taler om staten, regionerne og kommunerne bruger man udtrykket Den offentlige sektor. Depreciering - Depreciering anvendes ofte i stedet for devaluering, der er imidlertid en forskel på disse to begreber. Depreciering anvendes, når en flydende valuta falder i værdi på valutamarkedet som følge af markedskræfterne, og Devaluering henviser til, når centralbanken aktivt går ind på valutamarkedet og ændrer på en fastsat centralkurs for en valuta. Det Indre Marked (EU) et sted, hvor varerne frit kan handles mellem lande, uden hindringer. Devaluering - En nedskrivning af kronens værdi. Ved davaluering af den danske korne bliver den udenlandske valuta dyrere for os at købe, eftersom kronen bliver mindre værd. Man taler om, at devalueringen æder sig selv op på længere sigt. Det er som at tisse i bukserne: det varmer på kort sigt, men det kan være ubehageligt i det lange løb. Direkte effekt på efterspørgslen - offentligt forbrug, offentlige investeringer og offentlige opkøb. Der efterspørges varer/tjenester med det fulde beløb i første omgang Stor efterspørgselsvirkning Direktiv (EU) en lov der har nogle retningslinier og regler, som skal opfyldes af medlemslandene. Direktiver er således regler og retningslinjer som det enkelte land selv skal indarbejde i deres lovgivning, dette skal normalt gøres inden for 6-12 måneder. Mange lande opfylder ikke den frist, mens Danmark gennem de sidste 10 år har lagt klart i i front med at indføre direktiverne. Walhaven Academy Side 3 af 15 sider

4 Disponibel Bruttonationalindkomst - BNI udtrykker hvad danske produktionsfaktorer har tjent, der tages dog ikke forbehold for de penge der overføres til og fra Danmark uden modydelser (f.eks. indkomstoverførsel til udlandet). BNI + indkomstoverførsler fra udland til Danmark - indkomstoverførsler fra Danmark til udland = Disponibel bruttonationalindkomst. Disponibel indkomst - Indkomst fratrukket de direkte skatter. Doha-runden ministerkonferencen i Qatar, 2001 havde til formål at nedbringe de mange handelshindringer. Drivhuseffekt - Når virksomhederne forurener så meget med Co2 udslip, CFC og metan ligger der sig som en dyne hen over området, dette resulterer i at når solens ultraviolette stråler kommer og rammer jorden og er på vej op igen kan de ikke forlade området fordi der er lagt en dyne over området. Dette giver den globale opvarmning som alle frygter. Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråleliner at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver Jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser Edinburgh-aftalen - Edinburgh-aftalen blev vedtaget af EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den december Edinburgh-aftalen indeholder de fire danske forbehold, som Danmark ønskede at tage efter det danske nej til Maastricht-traktaten den 2. juni De fire forbehold er følgende: 1) Unionsborgerskab, 2)Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen) 3) Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet 4) Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender EF-domstolen (EU) dømmende, traktatfortolkende EFTA - EFTA er en forkortelse for European free trade association. EFTA blev dannet I slutningen af 1950érne, det var en slags modvægt til det dengang nystartede EF-samarbejde. Danmark var med ved oprettelsen af EFTA. da Danmark fandt det vigtigt at følge englænderne, der havde valgt at stå udenfor EF. En stor del af Danmarks eksport gik nemlig til Storbritannien Efterspørgsel - Den mængde varer, som folk er villige til at købe i en given periode. Efterspørgselsdeterminanter - Faktorer der påvirker efterspørgslen. Eksport - man eksporterer en mindre del af sin produktion til et begrænset antal lande Eksportør - En person, en virksomhed eller et land som sælger varer eller tjenesteydelser til udlandet. EMR2-samarbejdet - EMR2 (exchange Rate Mechanism) samarbejdet blev etableret i 1979 fordi der var nogle lande der gerne ville låse deres valutaer endnu mere fast i forhold til hinanden. I dag hedder samarbejdet ERM2, efter at Euroen kom til. Erhvervssektormodellen - det er den model som består af fire faser og den viser den typiske udvikling for de rige i-lande. Erhvervsstruktur - Fordelingen af et lands arbejdsstyrke på erhverv. Europa-Parlamentet (EU) lovgivende, rådgivende, kontrollerende Walhaven Academy Side 4 af 15 sider

5 EØS-aftalen - EØS aftalen er et samarbejde om frihandel, der startede i EU og 3 EFTA lande (Island, Norge samt Liechtenstein) EØS er en forkortelse af det europæiske økonomiske samarbejde. Faste eller stående lån - Ved faste eller stående lån betales hele afdraget tilbage i ophørelsesåret. Hvis det for eksempel er over t10 år, så modtager långiveren kun renter de første 9 år. Faste priser - Når BNP måles i faste priser måler man i et bestemt års priser i alle år og derved får man kun ændringen i mængder. Fastkurspolitik - kronen ligger fast man er altså imod at lave devalueringer, og formindske værdien af vores valuta også i forhold til andres valuta. Dog har kronen alligevel ændret sig over for de andre valutaer, dette skyldes at der er sket småjusteringer inden for det tidligere EU-valutasamarbejde (ERM1) Endvidere har det haft betydning, at de vigtige valutaer (dollar, pund og yenn) flyder over for den danske krone. FDI - forkortelse for foreign direct investments Fertilitetsbegreber - Ordet fertilitet betyder også frugtbarhed. Fertilitetsbegreber er de demografiske størrelser, som vi anvender til at måle et lands fødselstal. Finanseffekt - Viser hvilken effekt finanspolitikken har på de forskellige samfundsøkonomiske størrelser. Finanspolitik - Man søger at påvirke efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter altså skatter og ved at ændre på statens udgifter. Herved kan man bl.a. påvirke betalingsbalancen, produktion, beskæftigelse og inflationen. Finanspolitisk multiplikator - Er hvordan de forskellige finanspolitiske instrumenter indvirker på de samfundsøkonomiske målstørrelse. For hvert instrument beregner man en finanspolitisk multiplikator, dvs. det tal, man skal gange det finanspolitiske indgreb med, for at få den samlede virkning. Finanspolitiske instrumenter - Her ser man på finanspolitiske indtægts- og udgiftsinstrumenter. Indtægterne er f. eks moms, indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag, giftskatter altså spiritus og cigaretskatter, energi og miljøafgifter. Udgifterne er f. eks indkomstoverførsler, offentlige investeringer, offentlige varekøb og offentlige ansatte. Det er ikke lige meget hvilket instrument man vælger da de forskellige instrumenter ikke har samme virkning på samfundsøkonomien. Flaskehalsproblem - Mangel på arbejdskraft i visse brancher. Dæmper muligheden for at øge omætningen. Uheldig virkning på løndannelsen. Flaskehalsproblemer er således en situation hvor udbuddet af arbejdskraft i et land ikke er stort nok, og man derfor er nødt til at invitere gæstearbejdere for at opfylde virksomhedernes efterspørgsel. Flertalsbeslutning i EU flertal blandt de fordelte stemmer, flertal af medlemslande, 62% af EU s befolkning repræsenteret. Flexicurity-modellen - Modellen fokuserer på de forhold, som kendetegner den danske arbejdsmarkedspolitik, nemlig lav jobbeskyttelse, stramme rådighedsregler, favoritable dagpengeregler og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Disse forhold har haft stor succes med at nedbringe arbejdsløsheden i Danmark. Den danske arbejdsmarkedspolitik betegnes som flexiurity som er sammensat af de engelske udtryk flexibility og social security. Walhaven Academy Side 5 af 15 sider

6 Forbrug og investering - I national økonomi taler man om tre hovedgrupper af produktionsfaktorer. Jord f.eks. vandkraft, råvare forekomster o.l. Arbejdskraft her menes den form for menneskelige arbejdsindsats. Realkapital her forstås de producerede produktionsmidler. De her tre bestemmer et lands produktionsmuligheder. Et lands produktionsapparat bruges til at producere to slags varer: forbrugsgoder og realkapital Forbrugerprisindeks - Et indekstal, der viser udviklingen i det samlede prisniveau. Anvendes ofte ved internationale sammenligninger. Beregnes som et gennemsnit af prisudviklingen på alle de varer, som indgår i husholdningernes forbrug. I beregning tages hensyn til, at nogle poster vejer tungt på husholdningens budget, mens andre poster ikke vejer så tungt på budgettet. Der anvendes de priser, der gælder på markedet, dvs. incl. Afgifter mv. Forbrugsgoder - er varer og tjenester, der direkte tilfredsstiller husholdningerne. F.eks. fødevare, tøj, forbrugerelektronik, møbler m. m Forbrugskvote - Den gennemsnitlige forbrugskvote viser, hvor meget det private forbrug udgør i procent af den disponible indkomst. Den marginale forbrugskvote viser, hvor stor en del af en ekstra tjent krone, der går til forbrug. Forordning (EU) en lov der umiddelbart gælder i alle lande. Forordninger vedtages udenom det enkelte lands regering, den har en direkte virkning i medlemslandet og fastslår at EU er en overnational organisation. En forordning kan f.eks. dreje sig om import. Forsyningsbalance - En opgørelse over den samlede anvendelse og den samlede tilgang af varer og tjenester i et år, som altid vil være lig hinanden. Den samlede anvendelse udgøres af forbrug, investeringer og eksport. Free Trade area of the Americas - De seneste år har Nord og Sydamerika med USA I spidsen, taget skridt til at skabe et stort frihandelsområde for de to kontinenter. Fri prisdannelse - Her sikrer markedskræfterne, at produktionen udbydes af de mest effektive producenter. Frihandelsområder - Stammer fra den dårlige erfaring man havde i krisen efter 2 verdenskrig og krisen i 30érne, hvor handelshindringerne i stor stil spændte ben for verdenshandlen., var baggrund for de store bestræbelser på efter krigen at skabe en friere verdenshandel. Gennemsigtighed - Gennemskuelig handelshindring told. Gensidighed - En slags tjeneste landene imellem, hvis et givent land sænker toldsatsen for et land forventes det at modparten vil gøre det samme som en slags tjeneste. Global handel - handel på kryds og tværs af lande i hele verden. Globalisering - den proces i verdensøkonomien, som de senere år med stor styrke Globalt finansmarked - det økonomiske marked der er smeltet sammen og ikke længere er adskilte. Grænseoverskridende forurening - Ved fx sur regn, hul i ozonlaget og andre globale fænomener er det nødvendigt, at det ikke er de enkle lande der kan gøre noget, men der er derimod et påkrævet internationalsammenarbejde. Ofte østeuropæiske lande har ikke råd til at gør noget ved dette sammenarbejde. har ført til tættere økonomisk integration og øget gensidig afhængighed mellem landene Walhaven Academy Side 6 af 15 sider

7 Hardcore valuta - kontanter. HDI - HDI er en forkortelse for Human Development Index, som så på dansk betyder: Menneskeorienteret Udviklingsindeks- MUI. HDI er en mere præcis måde at måle et land på end BNP er, for HDI tager hensyn til fx den skæve fordeling på indkomstfordelingen. HICP: - Forbrugerprisindeks beregnet efter principper fastsat af EU. Er stort set identisk med det danske forbrugerprisindeks. IMF - forkortelse for International Monetary Fund, den internationale valutafond. IMF har det formål de skal yde lån til de lande der står i akutte betalingsbalanceproblemer. Den overordnede opgave er de skal sikre stabilitet i de forhold der er på det internationale valutamarked. IMF og verdensbanken havde den opgave de skulle tage sig af valutaforhold, mens verdensbanken opgav at fremme opbygningen efter krigen. Importør - En person eller en virksomhed der importerer vare og sælger dem videre til butikkerne. Indenlandsk låntagning - Hvis der er et bruttokasseunderskud, kan staten låne penge af befolkningen. Det sker ved at de udsteder nye statsobligationer, så når folk køber dem kommer der penge ind til at dække noget af underskuddet. Indirekte effekt på efterspørgslen - Indirekte skatter, direkte skatter og indkomstoverførsler. Opsparingen opsuger en del af effekten i første omgang mindre efterspørgselsvirkning. Industrilande - Er typisk de store sejlskibe i forureningen og især CO2-udslippet. Der kan bl.a. nævnes lade som er medlem af G8 gruppen, altså store lande som fx Frankrig, Italien og USA. Inflation - Inflation er en periode indenfor økonomien med længere og generelle prisstigninger. At priserne stiger hvert år kaldes for inflation. Helt præcist taler man om inflation, når der forekommer vedvarende stigninger i priserne. En stabil stigning i priserne på 2-3% betegnes som inflation. Så længe der er tale om en vedvarende stigning uanset stigningens størrelse taler man om inflation. Inflationens støørelse har indvirkning på renteniveauet. Det modsatte er deflation. Initiativret (EU) - betyder at man har retten til komme med ideer eller i dette tilfælde love. Innovationsstrategi - går ud på, at det offentlige går i spidsen i skabelsen af et fremgangsrigt erhvervsområde, der kan trække andre erhverv med sig. Innovationsstrategien - Den går ud på at det offentlige går i spidsen i skabelsen af et erhvervsområde, der så kan trække andre erhverv med sig i vækst. Intellektuelle ejendomsrettigheder - Der forhandles om hvordan forskellige virksomheder kan bevarer deres patentrettigheder, designs osv. mod at blive kopieret. International handel med kvoter - Hvis et land ikke har fuldt udnyttet sin kvote, kan det sælge det resterende. Det lad der har købt kvoten kan fratrække kvoten på sin egen CO2-kvote, og på den måde reducere sit udslip Internationalisering - her bliver man mere international altså igen eksporterer og importerer man fra andre lande, og måske udflytter man en del af produktionen til andre lande Walhaven Academy Side 7 af 15 sider

8 Intraindustriel handel - betyder, at en stor del af varehandelen foregår internt i de store koncerner, som får leveret komponenter fra deres egne datterselskaber og samarbejdspartnere Joint Implementation - Når to lande, som typisk er et rigt industriland og et østeuropæisk land går sammen om et energibesparelsesprojekt. Det østeuropæiske land kan bogføre det reducerede CO2-udslip på sin egen konto. Joint venture: - er hvor du i fællesskab med andre opbygger en ny produktion. Kapitalbalancen - Et lands passiver (gæld) og aktiver (tilgodehavende) på et bestemt tidspunkt Kapitalmobilitet - er et udtryk der blev brugt af økonomer da valutaen og værdipapirer blev globaliseret. Kapitalposterne - Den del af betalingsbalanceregnskabet som handler om hvordan et underskud skal finansieres, eller hvordan et overskud skal anvendes.kapitalbalancen der hvor den samlede valutagæld registreres. Kommissionen (EU) initiativtagende, kontrollerende, udøvende Koncern-intern handel - er, når de transnationale koncerner indkøber varer fra deres egne datterselskaber eller underleverandører i udlandet altså er handelen præget af, at de transnationale selskaber har en stor handel inden for koncernen og på tværs af grænserne Kontrolproblemet - Kontrolproblemet betyder at det er meget vanskeligt at kontrollere, om virksomhederne overholder de miljømæssige foranstaltninger, som myndighederne har indført. Det kræver et stort kontrolapparat for at sikre, at virksomhederne overholder givne udledningskvoter. Kreditforeninger - yder lån til folk Kvalificeret flertal (EU) - betyder at man skal have ca 71% af stemmerne, flertal af medlemslande og et flertal på mere end 62% af Europas befolkning. Købekraft - Den mængde af varer og tjenester, der kan købes for en nominel indkomst. Landbrugspolitikken 45% af EU s indtægter går til landbrugsstøtte. Lav-/højkonjunktur: - Man snakker om lavkonjunktur når man i en længere årrække har haft økonomisk krise, en kortere krise på 2-3 år kan ikke defineres som en lavkonjunktur, men for eks. Krisen i Japan der varede mere end 13 år er netop en periode med lavkonjunktur. Det samme gælder for Tyskland, de har haft en lavkonjunktur siden starten af 90 erne og er først nu på rette vej igen. Høj konjunktur er så de omvendte, det er hvis man har en længere periode med økonomisk opsving. Som i USA i IT-branchens gyldne år eller en række af de asiatiske lande der i en længere periode oplevede store vækstrater. Lempelig finanspolitik - Når staten bevidst søger at øge den samlede efterspørgsel ved at lade sine indtægter falde eller sine udgifter stige, taler man om lempelig finanspolitik. Liberalisering - betyder frigøre i overført betydning: Uden statslig indblanding. Ligevægtsprisen - Udbud er lig efterspørgsel. Likviditet - er landets evne til at betale sin gæld. Likviditetsgrad - Ved likviditetsgrad forstås der at jo hurtigere man kan betale tilbage, desto lavere vil rente typisk være. Netop er det derfor din lønkonto har en meget lille rente da en lille likviditetsgrad vil give høj rente. Løbende poster - er det samme som resultatopgørelsen i en virksomhed. Walhaven Academy Side 8 af 15 sider

9 Lønspredningsstrategien - går ud på at sænke mindstelønnen, så der vil opstå ekstrajobs som have - og husarbejde til ikke-uddannede folk, Maksimalpris - En pris, der af myndighederne er sat under ligevægtsprisen. Markedspris - Den pris varen sælges til i forretninger mv. Afgifter der er pålagt varen, er med i markedsprisen. Markedspriser - Når man snakker om markedspriser er man nødt til at inddrage moms og diverse afgifter som bliver pålagt varen. Desuden skal der tages højde for, at staten giver tilskud til visse varer, så de kan sælges kunstigt billigere på markedet, dvs. en slags omvendt afgift. Markedsøkonomi - Et økonomisk system, hvor det er overladt til markedet (efterspørgsel og udbud ) at fastsætte pris og afsat mængde. McDonaldisering - et udtryk for udbredelsen af den amerikanske livsstil og kultur, som f.eks. McDonald s og Pizza Hut som har restauranter i over 100 lande også her i Danmark Mellemskat - Er 6 % statsskat og du betaler den når du har en indkomst mellem kr. og kr. Mestbegunstigelsesprincippet - Landene må ikke begunstige nogle lande frem for andre mest grundlæggende regel i WTO, hvis et land nedsætter tolden på et lands varer skal de gøre det samme ved de andre lande. Miljøafgift - Er en måde at begrænse forurening ved at præcis angive nogle grænser for hvor meget man må udlede, som husholdningen og virksomhederne skal overholde. det vil derfor være en fordel for mange virksomheder at investere i nyt teknologi til fordel for miljøet, for derfor at undgå afgifterne. Der kan med disse afgifter kunne se en fordel for mange. Miljøafgifter er såles en måde at begrænse co2 forureningen på ved at angive nogle grænser for maksimal udledning, som virksomheder og husholdninger skal overholde. Ideen bag miljøafgifter er at påføre virksomheden eller husholdningen de omkostninger, som dens forurening har påført samfundet. Fordelen ved miljøafgifter er altså at der sker en mere effektiv fordeling af omkostningerne, ligesom afgifterne giver en vedvarende tilskyndelse til at forbedre teknologien så den ikke forurener. Miljøpolitik - Anvendelse af økonomiske styringsmidler men henblik på a påvirke virksomheders og husholdningers miljømæssige adfærd. Minimalpris - En pris, der af myndighederne er sat over ligevægtsprisen. Mismatch - betyder at ting ikke passer sammen. Når der både forekommer strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer, og dvs. at der i en branche er mangel på arbejdskraft, mens der i en anden er overskud. Mobilitet - Mobilitet er et andet ord for bevægelighed, og i dette tilfælde bevægelighed på arbejdsmarkedet, altså om det fx er let, at flytte en arbejder fra et område til et andet, Monetær union - En monetær union er hvor en række lande, der har samme pengevæsen. Her har de 12 lande i EU indført euroen, og de har dannet fælles centralbank ECB. Multiplikatorvirkningen - Ved multiplikatorvirkningen forstås der at staten giver nogle penge til borgerne, borgerne bruger derefter størstedelen af pengene på varer. Derved skabes der arbejdspladser da der skal produceres mere, hvilket så skaber en højere indkomst for de nyansatte borgere, hvilket betyder at der i bliver betalt mere i skat af både virksomhederne og borgerne. Dvs. Der bliver skabt Walhaven Academy Side 9 af 15 sider

10 efterspørgsel, som så skaber produktion, som skaber indkomst. Der er dog ulemper ved at give penge ud til borgerne. Noget af forbruget bliver brugt på import varer og derved ryger der penge ud af landet, en anden ulempe er at der også bliver sparet penge op, derfor bliver forbruget gradvist mindre og mindre og derfor bliver indkomststigningen mindre hver gang pengene har kørt en omgang igennem systemet. Hvis indkomststigningen i første omgang er på 4 mia. kr. og den samlede indkomststigning i alt er 8 mia. kr. så er multiplikatoren 2. Målkonflikt - Ofte vil man være nødt til at vælge mellem nogle af de samfundsøkonomiske mål, tit vil man nemlig være i den situation, at opnåelsen af et mål, kun kan finde sted på bekostning af at andet, der er altså tale om målkonflikt. Maastricht-traktaten - er en fælles arbejdsmarkedspolitik i EU, som også er kaldet Den sociale dimension. EU fik mulighed for at lave fælles regler på arbejdsmarkedet gennem denne traktat. NAFTA - NAFTA står for North American Free Trade Agreement. Dette er en handelsaftale mellem Canada, USA og Mexico. Den blev underskrevet i 1992, men trådte først i kraft fra De slår på at fjerne den indbyrdes told, fri handel med tjenesteydelser osv. National økonomi - er den nationale økonomi af et bestemt land Nationalbehandling - Indenlandske og udenlandske varer skal behandles ens. Man må ikke lægge en given afgift på en udenlandsk vare hvis man ikke gør det på indenlandske. Nettogæld =Samlet gæld / samlet formue Nettoinvestering - Den del af de samlede investeringer, der ikke er reinvestering. Udtrykker den forøgelse, der er sket i produktionsapparatet. Nettoinvestering og reinvestering - Reinvestering betyder, at når det hvert år slides nogen maskiner og når de så skal erstattes med nye maskiner taler vi om en reinvestering. Et land som har erstattet et nedslidt realkapital dvs. reinvesteret, er der mulighed for at øge realkapitalen ved yderligere at investerer. Den her forøgelse af realkapitalen kalder vi for en nettoinvestering. Der skal derfor altid reinvesteres før der kan nettoinvesteres. Obligation - Obligationer er værdipapir som købes for penge der lånes ud til andre via. Bank eller kreditforening, obligationer har fast rente og udløbsdato, men de kan evt. udtrækkes tidligere, hvorved indehaveren opnår en kursgevinst. OECD: - OECD er en organisation der har 30 medlemslande (også kaldet OECDlandene), formålet med organisationen er at fremme verdenshandelen og derved sikre økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i Paris, Frankrig. (kilde oecd.org) Opførelse af ny skov - Hvis der opføres en nyplantet skov, kan der fratrækkes et lands CO2-konto. Man har eksempelvis gjort dette i bl.a. Frankrig. Opkvalificeringsstrategien - går ud på at uddanne arbejdsstyrken, så den opfylder de kriterier, som efterspørges, Opsparingskvote - Den gennemsnitlige opsparingskvote viser, hvor meget opsparingen udgør i procent af den disponible indkomst. Den marginale opsparingskvote viser, hvor stor en del af en ekstra indtjent krone, der går til opsparing. Outsourcing - hvis man lader en anden virksomhed udføre nogle af de funktioner som virksomheden tidligere selv stod for. Walhaven Academy Side 10 af 15 sider

11 Passiv arbejdsmarkedspolitik - er kendetegnet ved, at man kun forsøger at sikre de arbejdsløse høje levestandarder gennem fx høje dagpenge og så lade dem passe sig selv. Pengekredsløbet: -Når der bliver udvekslet varer og tjenester i det reale kredsløb er der også knyttet en betaling til, dvs. en betalingsstrøm. Betalingsstrømmene inddrager pengesiden af transaktionerne. Når vi modtager penge fra vores job bruger vi dem hovedsageligt på forbrugsvarer. Dermed skaber vi en strøm af penge, altså forbrugsudgifter, fra os til virksomhederne, ligesom indkomsten er en pengestrøm fra virksomhederne til os. Pengenes funktion - Med dette mener man at en ting skal opfylde tre krav for at blive betegnes som penge. Betalingsmiddel: man skal være værdifuld. Værdimåler; den skal kunne opdeles i mindre enheder. Og den skal være et værdiopbevaringsmiddel; den skal altså være holdbar. Personel indkomstfordeling - Fordeling på personer af den samlede indkomst i samfundet. Picking the winners- strategien - Går ud på at støtte de virksomheder, som ser ud til at have de bedste fremtidsmuligheder. (man udvælger vinderne, som det hedder på engelsk) Porter erhvervspolitik - blev fremsat i begyndelsen af 1990 erne af den amerikanske økonom ved navn Michael Porter, som ikke mente at staten skulle spille en selvstændig rolle i konkurrenceevnen. Staten skulle koncentrere sig om at skrabe de bedste vilkår for de faktorer, som skaber den konkurrence evne som virksomhederne selv besidder. Primære erhverv - Det primære erhverv er det som frembringer råstoffer enten direkte til forbrugeren eller til videre forarbejdning. Det kaldes også ofte for det naturudnyttende erhverv. Det består fx af landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri og minedrift. Prisdannelse - Den proces, hvorigennem prisen dannes. Sker i en markedsøkonomi ved et samspil mellem udbud og efterspørgsel. Priselasticitet - Et udtryk for, hvorledes den efterspurgte mængde ændrer sig, når der sker en prisændring. Beregnes som den procentvise mængdeændring divideret med den procentvise prisændring. Prisindeks - Et indekstal, der viser, hvorledes priserne har udviklet sig. Produktionsfaktorer - De ressourcer der bruges til fremstilling af produktion. Opdeles i tre grupper: jord, realkapital og arbejdskraft. Produktionsværdi - Værdien af al produktion i alle landets erhverv i et år. Realkapital - dvs. produktion af maskiner, bygninger, kontorudstyr defineres i nationaløkonomi som investeringer. At investere vil sige, man vedligeholder og øger mængden af realkapital. Realkreditinstitutter - Realkredit Danmark, Nykredit, Totalkredit, danske Kredit osv. Realløn - En opgørelse af lønnen i faste priser. Angiver købekraften af lønnen. Ved inflation stiger priserne på alle varer, det vil få den konsekvens for forbrugerne, at forbrugsvarerne bliver dyrere, altså købekraften af deres løn bliver mindre, da de ikke kan købe ligeså mange varer for den samme løn. Her taler man så om, at reallønnen falder. Realrente - rente fratrukket prisstigninger kaldes realrenten Walhaven Academy Side 11 af 15 sider

12 Realt kredsløb - Det reale kredsløb er en strøm af varer og arbejdsydelser mellem virksomheder og husholdninger. Det reale kredsløb måles i antal styk, antal liter, antal tons, antal undervisningstimer osv. Dvs. de to sektorer (virksomheder og husholdninger) bytter varer og tjenester = et realt kredsløb. Reinvestering - Den del af de samlede bruttoinvesteringer, der medgår til ar erstatte slid og forældelse på produktionsapparatet. Rentemarginal - Rentemarginal er den procentdel pengeinstitutterne tjener ved at have en lavere rente på indlån end på udlån. Så; rentemarginalen er den gennemsnitlige forskel på indlåns- og udlånsrenten. Rentespændet: -det kaldes forskellen på den danske og tyske rente ofte Revaluering - Opskrivning af kronens værdi (Lande der revaluerer deres valuta, vil typisk være lande med en stærk økonomi. Baggrunden for en revaluering kan være et ønske om at dæmpe de indenlandske prisstigninger.) Rådet (EU) Kort form for Ministerrådet er lovgivende og besluttende Rådighedsregler - er de regler, som er opstillet for de arbejdsløse, og det er fx at de ikke kan modtage dagpenge så længe de vil, og at de ikke kan afslå alle de jobs, som staten går ind og tilbyder dem, blot fordi de måske ikke helt passer til den pågældendes uddannelse. Samlet fertilitet - det er det antal af børn, som kvinder i en generation vil føde (forudsat at ingen dør, før de er 49 år gamle) Sekundære erhverv - Det sekundære erhverv er dem som forarbejder de råstoffer som det primære erhverv frembringer. Det kaldes for det forarbejdende erhverv. Det består af fx håndværksmestre og store industriforetagender. Alle virksomheder er indenfor bygge- og anlægssektoren. Serielån - Serielån hvor man betaler lige store afdrag hver termin. Har man 10 år til at betale gælden tilbage, så betales 1/10 hvert år. På denne måde formindskes renten mere. Sikkerhedsventil - Et land må i enkelte situationer, f.eks. hvis betalingsbalancen er i i akutte problemer, hæve toldsatsen. Stabil økonomisk udvikling - vækst i BNP på 2-2,5 pct. Stabilitets- og vækstpagt - Formålet er at sikre sunde offentlige finanser i medlemslandene. Pagten kræver, at de enkelte landes offentlige finanser over nogle år i gennemsnit skal være i balance eller i overskud. Statsskat - Dette er den type af skat man betaler. Der er 5,5 % ved bundskat, 6 % ved mellemskat og 15 % ved topskat. Statsstøtte - Staten kan støtte yde økonomisk støtte til f.eks. forskning mm. Men ikke støtte der er rettet direkte mod et eksporterhverv. Stram finanspolitik - Taler man om stram finanspolitik så øger staten bevidst sine indtægter eller begrænser sine udgifter. Strukturarbejdsløshed - Betyder at der er arbejdsløshed i visse fag eller geografiske områder, som er større end gennemsnittet på landsplan. Suverænitet (EU)- betyder at et enkelt mandat eller land kan stoppe genemførelsen af en lov traktat eller lign. Tertiære erhverv - det er det erhverv som kaldes for serviceerhvervet. Det er den gruppe som omfatter de virksomheder som leverer service og/eller tjenesteydelser. Det kan fx være handel, transport, kommunikation, finansielle virksomheder og den offentlige sektor. Walhaven Academy Side 12 af 15 sider

13 Topskat - Er 15 % statsskat og du betaler den når du har en indkomst over kr. Traktat (EU) - er en bindene aftale hvori de forskellige deltagere, binder sig til at rette sig efter forskellige regler og direktiver. Transaktion - En transaktion er en handling, som enten udføres helt eller slet ikke udføres. Fx er en bankoverførsel en transaktion. Den består af to handlinger: En nedskrivning af saldo hos personen, der overfører penge og en opskrivning af saldo for personen, der modtager penge. Disse to handlinger skal enten begge ske, eller begge ikke ske. Transmissionsmekanismen - Er den mekanisme som viser sammenhængen mellem den reale sektor (størrelsen af produktion og beskæftigelsen bekræftes) og pengesektoren (rentes bekræftes her). Transnationale selskaber - er de selskaber der har de største aktiver i hele verden og som har aktiviteter på tværs af landegrænser. Transnationale selskaber - er koncerner, som har omfattende aktiviteter i flere lande Træk på nationalbanken - Hvis der er et bruttokasseunderskud, har staten også den mulighed at trykke flere penge i nationalbanken til at dække underskuddet. Men konsekvensen er at vores valuta falder i værdi. Tvistbilæggelsesorganet - Et sæt regler der skal følges hvis der opstår en konflikt mellem to medlemslande af WTO. Udbud - Den mængde af en vare eller en tjeneste, som sælgeren er villig til at afsætte til en given pris. Udenlandsk låntagning - Hvis der er et bruttokasseunderskud, kan staten enten optage lån i udenlandske banker eller optage internationale obligationslån. Udlandsgæld - er den betegnelse vi bruger for de penge vi skylder i udlandet. Dvs. når der har været valutaunderskud og man har været nødt til at gå til udlandet og låne valuta. Udlandsgæld opstår således hvis man har en dårlig betalingsbalance, da man så er nødt til at låne i udlandet for at kan finansiere dette underskud. Union (EU) - er et andet ord for fællesskab eller samarbejde. Valuta - er den betegnelse man bruger om andre landes møntfod. Valutafonden - Også kaldet IMF, har til formål at være långiver for lande i akutte betalingsbalance problemer. Valutaoverskud - når valutaudgifterne er lavere end valutaindtægterne. Valutapolitik - Ved valutapolitik forstås indgreb, der påvirker kronens værdi over for andre valutaer. Dette kan være en devaluering eller en revaluerin. Hvis Danmark vælger at indføre euroen mister vi for altid muligheden for at føre valutapolitik. At føre valutapolitik forudsætter naturligvis, at landet har sin egen, selvstændige valuta. Valutareserve - er beholdningen er fremmed valuta. Valutaunderskud - når valutaindtægterne ikke er store nok til at dække valutaudgifterne. Verdensbanken - Verdensbanken har meget tilfælles med IMF. organisationen blev dannet i De 184 medlemslande er stort set de samme som deltager i IMF. Også verdensbanken låner penge ud, dog med andre formål. Deres formål er at støtte de enkelte landes økonomiske udvikling gennem lovgivning til udviklingsprojekter. Walhaven Academy Side 13 af 15 sider

14 Vækstlokomotiver - er de lande der pga. deres store andel i verdens samlede handel og produktion er med til at trække en række andre lande med op når de oplever økonomisk udvikling. Vækstmodellen - i en vækstmodel kan man de den økonomiske udvikling over en række år. Man bruger også der BNP til at regne med, men man bedømmer ofte ud fra væksten i BNP. Man ser derpå hvor meget BNP stiger for hvert år (i faste priser). Vækstrater: - vækstrater er de tal der i % beskriver udviklingen i BNP det er disse vækstrater man bruger til at aflæse udviklingen i BNP et Værdimåler - måle varen i forhold til andre vare Værdiopbevaringsmiddel Et aktiv man kan investere sin formue i World Trade organisation - (WTO) har ligesom EU det formål at skabe nem handel mellem landene, men når WTO samles bliver EU s støtte ordninger ofte kritiseret og nogle lande vil have dem afskaffet. WTO - er en global organisation med ca. 150 lande, der arbejder for frihandel Ældrebyrden - er de pensionerede, som lever af efterløn og pension og derfor betegnes som en byrde. Økonomisk kredsløb - i dette kredsløb beskrives de strømme, der foregår mellem de sektorer i samfundet. Der opdeles i et realkredsløb og et indkomstkredsløb. Realkredsløber beskriver udvekslingen af varer og tjenester mellem de enkelte sektorer. Indkomstkredsløbet beskriver, hvorledes indkomsterne udveksles mellem sektorerne. Økonomisk krise - en økonomisk krise er nå BNP væksten ligger på under 2% eller i enkelte direkte falder, som for eks. Med de 2 oliekriser og IT-krisen hvor det var hele den globale vækst der var stagneret. Økonomisk opsving - Et økonomisk opsving er det modsatte af en krise, og det går godt i landet, man taler om et økonomisk opsving når BNP vækstraten ligger på over 2,5% Økonomisk union - En økonomisk union er en række lande, der samarbejder om bl.a. den økonomiske politik, og hvor der er et frit marked mellem landene. Økonomisk vækst - stigning i levestandarden i samfundet. Den økonomiske vækst måles ved stigning i BNP opgjort i faste priser Økonomiske instrumenter - Er en mere indirekte måde at løse diverse problemerne på. Afgifter og tilskud kan være to eksempler. Det står derfor frit for om man vil forurene, da der ikke er en direkte lov. De indirekte begreber skal være med til at påvirke den enkeltes adfærd. Økonomiske styringsinstrumenter - Økonomiske styringsinstrumenter kendetegnes ved at det virker mere indirekte ved at påvirke adfærden gennem afgifter, tilskud, forureningstilladelser osv. I princippet er det frit at for at forurene og bruge løs af ressourcerne, men det kommer til at koste dyrt, fordi at staten går ind og økonomisk straffer de virksomheder og husholdninger, der ikke tænker på miljøet.. Her under findes miljøafgifter, tilskud og forureningstilladelser ØMU - ØMU betyder økonomisk monetær union. ØMU en var den fælles Europæriske valuta, som blev skabt for at gøre det nemmere at handle mellem landene. Er senere blevet til Euroen., dette var det samarbejde der blev lavet mellem EU-landene, man begyndte at tegne skitserne til dette samarbejde i slutningen af 1980 erne og i 1992 blev det vedtaget som en del af Maastricht- Walhaven Academy Side 14 af 15 sider

15 traktaten. Enkelte lande som Danmark, Sverige og England har valgt at stå udenfor dette samarbejde om en fælles valuta. Dog har dette ikke haft den store betydning, da man i Danmark har valgt at lægge en valuta politik der hedder: følg alle kurs ændringer på Euroen, dette er valgt for at sikre et stabilt forhold mellem de to valutaer og derved gøre et handelssamarbejde lettere. (kilde: leksikon.org) Årets priser - Når BNP måles i årets priser er det målt i det pågældende års priser, og derved angiver det ændringerne i både mængder og priser. Walhaven Academy Side 15 af 15 sider

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin juni 2010 Institution UCH Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX International økonomi A Niels Bentsen Hold HH1c interna 10 Lærebog Kureer og Lundgreen / International økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Foreløbig undervisningsbeskrivelse

Foreløbig undervisningsbeskrivelse Foreløbig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kernekilde

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier HHX International økonomi B Erling

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-16 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2010 Institution Uddannelsescenter Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHx International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx International

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015, skoleåret 2014-2015. Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere